ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 334: Kopi af svar på spørgsmål nr. 6 stillet af Europaudvalget vedr. forbrugerrettighedsdirektivet, fra økonomi- og erhvervsministeren

Besvarelse af spørgsmål 6 alm. del stillet af Folketingets Europaud-valg efter ønske fra Eva Kjer Hansen.Spørgsmål:Ministeren bedes kommentere Dansk Erhvervs henvendelse fra Fol-ketingets Europaudvalg (KOM (2008) 0614 – bilag 13) vedrørendeen skadelig bestemmelse i det foreliggende kompromisforslag tilforbrugerrettighedsdirektivet samt give en kort status på, hvordandet foreliggende kompromisforslag ser ud nu?Svar:Til brug for besvarelsen har jeg indhentet følgende udtalelse fra Justits-ministeriet: ”1.Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv omforbrugerrettigheder blev fremsat den 8. oktober 2008. Forslaget harværet behandlet i en arbejdsgruppe under Rådet, og de skiftende for-mandskaber har i den forbindelse fremlagt en række reviderede revisio-ner af forslaget.På et rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. januar 2011 vedtog Rådeten generel indstilling vedrørende forslaget på grundlag af en revideretversion af 10. december 2010. Danmark tilsluttede sig på dette rådsmøde– på baggrund af et forhandlingsmandat indhentet i Folketingets Euro-paudvalg den 3. december 2010 – den generelle indstilling.Europa-Parlamentet drøftede herefter på en plenarforsamling den 24.marts 2011 – på grundlag af en rapport udarbejdet af Europa-Parlamentets Udvalg for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse(IMCO-udvalget) – en række ændringsforslag og konsoliderede de på-gældende forslag i forbindelse med en vejledende afstemning, idet Euro-pa-Parlamentet samtidig sendte sagen tilbage til fortsat behandling iIMCO-udvalget.I april 2011 indledte det ungarske formandskab på vegne af Rådet for-handlinger om forslaget med Kommissionen og Europa-Parlamentet medhenblik på at opnå en førstebehandlingsaftale om forslaget.Det ungarske formandskab oplyste den 10. juni 2011, at der nu var opnå-et enighed med Kommissionen og Europa-Parlamentet om en kompro-mistekst. Kompromisteksten blev behandlet på et COREPER-møde den15. juni 2011, hvor 25 medlemslande ud af 27 tilkendegav, at man kanstøtte den opnåede kompromistekst. Som et af de 25 lande tilkendegav

Danmark på grundlag af forhandlingsmandat indhentet i FolketingetsEuropaudvalg den 3. december 2010, at også Danmark kan støtte kom-promisteksten. Efterfølgende har ét af de to medlemslande, der ikke kun-ne støtte kompromisteksten, meddelt, at dette land nu også støtter detopnåede kompromis.Rådet oversendte herefter kompromisteksten til Europa-Parlamentet, derpå en plenarforsamling den 23. juni 2011 vedtog denne (615 stemmer for,16 imod, 21 hverken for eller imod).På nuværende tidspunkt udestår alene Rådets formelle godkendelse afkompromisteksten. Dette spørgsmål forventes behandlet på et rådsmødetil efteråret.Det er Justitsministeriets generelle opfattelse, at den kompromistekst, derer opnået enighed om, bygger på en fornuftig afvejning af på den ene sidehensynet til forbrugerne og på den anden side hensynet til de erhvervs-drivende, der – også fremover – vil sikre et højt forbrugerbeskyttelsesni-veau her i landet og bidrage til et velfungerende indre marked.2.Som anført under pkt. 1 indhentede økonomi- og erhvervsministeren etforhandlingsmandat i Folketingets Europaudvalg den 3. december 2010.Økonomi- og erhvervsministeren redegjorde i den forbindelse for densenest reviderede version af forslaget.Om indholdet af Rådets generelle indstilling henvises der bl.a. til notat af23. marts 2011 om lovgivningsmæssige konsekvenser (forbedringer ogforringelser af forbrugerbeskyttelsen) af Rådets generelle indstilling af24. januar 2011 vedrørende forslaget til et forbrugerrettighedsdirektiv,der var vedlagt Økonomi- og Erhvervsministeriets besvarelse af spørgs-mål nr. 5 vedrørende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets ogRådets direktiv om forbrugerrettigheder (KOM (2008) 614 endelig), somudenrigsministeren fremsendte til Folketingets Europaudvalg den 29.marts 2011.I det følgende beskrives de væsentligste ændringer, der som led i for-handlingerne med Kommissionen og Europa-Parlamentet er foretaget iRådets generelle indstilling om forslaget. Ud over de nævnte ændringerer der foretaget en række ændringer af mindre væsentlig og/eller tekniskkarakter.Det bemærkes, at den endelige vurdering af de lovgivningsmæssige kon-sekvenser for dansk ret vil skulle foretages i forbindelse med gennemfø-relsen af det vedtagne direktiv.2.1.I Rådets generelle indstilling var en fjernsalgsaftale defineret somenhver aftale, hvor den erhvervsdrivende med henblik på aftalens indgå-else udelukkende anvender en eller flere former for fjernkommunikations-teknikker, og hvor den erhvervsdrivende og forbrugeren ikke mødes fy-

sisk, jf. artikel 2, nr. 6.I kompromisforslaget stilles der ved definitionen af en fjernsalgsaftale ibestemmelsen tillige et krav om, at der skal foreligge et såkaldt system forfjernsalg (det vil sige, at den erhvervsdrivende som led i sin markedsfø-ring har etableret et system til indgåelse af aftaler ved brug af fjernkom-munikationsteknikker, f.eks. en hjemmeside, hvor der kan afgives en or-dre, eller et system med postordresalg).Den i kompromisforslaget foreslåede definition svarer til gældende danskret, jf. forbrugeraftalelovens § 4.2.2.I Rådets generelle indstilling var passagertransportområdet undtagetfra direktivets anvendelsesområde.Efter kompromisforslagets artikel 3, stk. 2 a, litra k, vil enkelte af direkti-vets bestemmelser finde anvendelse på passagertransportområdet. Detdrejer sig om artikel 11, stk. 1a, hvorom der henvises til pkt. 2.5. neden-for, artikel 22 b om forbud mod at kræve mere i gebyr for anvendelse afbestemte betalingsmåder, end omkostningerne herved berettiger, og arti-kel 28 b om udtrykkeligt samtykke fra forbrugeren til ekstrabetalinger.Den foreslåede bestemmelse om, at visse af direktivets bestemmelser skalfinde anvendelse på passagertransportområdet, nødvendiggør ændringeraf dansk ret. Det skyldes bl.a., at aftaler om transport er undtaget fraforbrugeraftalelovens regler om oplysningspligt, jf. forbrugeraftalelovens§ 9, stk. 2, nr. 2.2.3.Kommissionens oprindelige forslag til Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv om forbrugerrettigheder indeholdt i artikel 5 en række cen-trale oplysninger, som den erhvervsdrivende skal give forbrugeren forudfor indgåelse af enhver forbrugeraftale. I Rådets generelle indstilling varbestemmelsen udgået.I kompromisforslaget er artikel 5 genintroduceret i forslaget. I bestem-melsen opregnes som nævnt en række centrale oplysninger, som den er-hvervsdrivende skal give forud for indgåelse af enhver forbrugeraftale,der indgås på den erhvervsdrivendes faste forretningssted. Bestemmelsenmedfører, at den erhvervsdrivende skal give forbrugeren oplysning ombl.a. varens eller tjenesteydelsens væsentligste karakteristika, kontaktop-lysninger, varens eller tjenesteydelsens samlede pris, aftalens varighedmv. Medlemslandene har dog mulighed for at fastsætte, at bestemmelsenikke skal finde anvendelse på dagligdags transaktioner (”day-to-daytransactions”), som opfyldes med det samme.Det følger af bestemmelsen endvidere, at den gennemføres som mini-mumsharmonisering, og medlemslandene har dermed mulighed for atindføre yderligere informationsforpligtelser. Dette gælder dog ikke forfjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted, der fort-

sat er særskilt reguleret i forslagets kapitel III.Kompromisforslagets artikel 5 nødvendiggør ændringer af gældendedansk ret, idet der i dansk ret ikke findes generelle regler om, at den er-hvervsdrivende skal give forbrugeren bestemte oplysninger forud for ind-gåelse af enhver forbrugeraftale. Markedsføringslovens §§ 13 og 14 in-deholder dog krav om henholdsvis afgivelse af visse prisoplysninger iforbindelse med erhvervsmæssigt udbud af varer og afgivelse af visseoplysninger i forbindelse med forbrugeres kreditkøb.2.4.Efter kompromisforslagets artikel 10, stk. 1, skal de oplysninger, derfølger af artikel 9, i aftaler indgået uden for fast forretningssted stilles tilrådighed for forbrugeren på en klar, letlæselig og forståelig måde påpapir eller, hvis forbrugeren samtykker heri, et andet varigt medium.Der er endvidere indsat en ny bestemmelse i artikel 10, stk. 2aa, hvoreftermedlemslandene kan fastsætte regler om at lempe den erhvervsdrivendesoplysningspligt efter artikel 9 ved aftaler om udførelse af reparation ogvedligeholdelse, der indgås uden for den erhvervsdrivendes faste forret-ningssted i forbindelse med, at forbrugeren udtrykkeligt har anmodet denerhvervsdrivende om at udføre det pågældende reparations- eller vedli-geholdelsesarbejde. Omfattet af bestemmelsen er reparations- eller ved-ligeholdelsesarbejder, der udføres straks, og hvor forbrugerens betalingikke overstiger 200 euro.Kompromisforslagets artikel 10, stk. 1 og 2aa, indebærer ændringer iforhold til gældende dansk ret.2.5.Kompromisforslaget indeholder i artikel 11, stk. 1a, en bestemmelse,hvorefter den erhvervsdrivende, når en fjernsalgsaftale indgås via etelektronisk medium, og forbrugeren forpligtes til at erlægge en betaling,klart og på en fremtrædende måde skal gøre forbrugeren opmærksom påen række af de oplysninger, der følger af artikel 9, umiddelbart indenforbrugerens afgivelse af sin bestilling. Af bestemmelsen følger det end-videre, at den erhvervsdrivende skal sikre, at forbrugeren, når denne af-giver sin bestilling, udtrykkeligt bekræfter, at bestillingens afgivelse med-fører en betalingsforpligtelse. Hvis bestillingens afgivelse sker ved ettastetryk (f.eks. aktivering af et bestillingsfelt på en hjemmeside på Inter-nettet), skal feltet være markeret med ordene ”bestilling med pligt til be-taling” eller på en tilsvarende entydig måde. Hvis dette krav ikke er op-fyldt, er forbrugeren ikke bundet af aftalen.Herudover indeholder kompromisforslaget en bestemmelse i artikel 11,stk. 2a, hvorefter forbrugeren, når denne afgiver en bestilling på den er-hvervsdrivendes hjemmeside på Internettet, senest i begyndelsen af bestil-lingsprocessen på en klar og letlæselig måde skal oplyses om eventuelleleveringsrestriktioner samt om, hvilke betalingsmåder der accepteres.Der findes i gældende dansk ret ikke bestemmelser svarende til den fore-

slåede artikel 11, stk. 1a og 2a.2.6.Rådets generelle indstilling indeholdt i artikel 13, stk. 2, en bestem-melse, hvorefter forbrugerens fortrydelsesfrist først skulle udløbe 6 må-neder efter det tidspunkt, der fremgår af artikel 12, stk. 2 (det vil sige 6måneder efter enten aftalens indgåelse (i tjenesteydelsesaftaler) ellerlevering (i aftaler om varekøb), når den erhvervsdrivende har undladt atgive de oplysninger, der fremgår af artikel 9. I kompromisforslaget erfortrydelsesfristen i tilfælde af den omhandlede karakter forlænget til 12måneder.Efter gældende dansk ret udløber forbrugerens fortrydelsesfrist i fjern-salgsaftaler 3 måneder efter, at forbrugeren har fået varen i hænde, elleraftalen om levering af en tjenesteydelse er indgået, når den erhvervsdri-vende ikke har opfyldt sin oplysningspligt, jf. forbrugeraftalelovens § 18,stk. 3. Forslaget indebærer således i forhold til sådanne aftaler en for-længelse af den gældende fortrydelsesfrist.2.7.Direktivforslagets artikel 16 vedrører den erhvervsdrivendes pligter itilfælde af forbrugerens fortrydelse af aftalen.Ifølge artikel 16, stk. 1, i Rådets generelle indstilling er den erhvervsdri-vende forpligtet til at refundere ethvert beløb, vedkommende har modta-get fra forbrugeren. Beløbet skal tilbagebetales til forbrugeren uden unø-digt ophold og senest 14 dage efter den dato, hvor den erhvervsdrivendehar modtaget meddelelsen fra forbrugeren om, at fortrydelsesretten gøresgældende.Den nævnte bestemmelse er fastholdt i kompromisforslaget. Kompromis-forslaget indeholder imidlertid i tilknytning hertil en bestemmelse om, atden erhvervsdrivende ved tilbagebetaling skal anvende samme beta-lingsmåde, som forbrugeren har anvendt, medmindre forbrugeren harmeddelt udtrykkeligt samtykke til anvendelse af en anden betalingsmåde,og forudsat, at forbrugeren ikke pålægges omkostninger herved.I kompromisforslaget er der endvidere indsat en ny bestemmelse i artikel16, stk. 2, hvorefter den erhvervsdrivende fritages for betaling af merom-kostninger ved levering, såfremt forbrugeren udtrykkeligt har valgt enanden og dyrere leveringsmåde end standardlevering.Direktivforslagets artikel 16, stk. 1 og stk. 2, indebærer ændringer i for-hold til gældende dansk ret.Om direktivforslagets artikel 16, stk. 3, henvises der til pkt. 3 nedenfor.2.8.Direktivforslagets artikel 17 vedrører følgerne for forbrugeren af atgøre fortrydelsesretten gældende.Ifølge artikel 17, stk. 1, i Rådets generelle indstilling skal forbrugeren

betale de udgifter, der er forbundet med den direkte returnering til denerhvervsdrivende af varen. Dette gælder ifølge kompromisforslaget dogikke, hvis den erhvervsdrivende har undladt at oplyse forbrugeren herom.Direktivforslagets artikel 17, stk. 1, nødvendiggør ændringer i gældendedansk ret, idet der i dansk ret ikke findes regler om, at den erhvervsdri-vende skal afholde udgifterne ved returnering af varen i tilfælde, hvorden erhvervsdrivende har undladt at oplyse forbrugeren om dennes pligttil selv at afholde udgifterne ved varens returnering.2.9.I direktivforslagets artikel 19 er opregnet en række undtagelser tilfortrydelsesretten.Kompromisforslagets artikel 19, stk. 1, litra a, indeholder en (yderligere)undtagelse, hvorefter der ikke gælder fortrydelsesret med hensyn til tje-nesteydelser, der er udført inden fortrydelsesfristens udløb, såfremt udfø-relsen er sket med forbrugerens udtrykkelige samtykke, og forbrugeren eroplyst om, at denne vil miste sin fortrydelsesret. Der skal ifølge kompro-misforslagets artikel 19, stk. 1, litra da, endvidere ikke gælde fortrydel-sesret i tilfælde, hvor forbrugeren specifikt har anmodet om besøg af enerhvervsdrivende med henblik på dennes udførelse af hastende reparati-ons- eller vedligeholdelsesarbejder.Efter gældende dansk ret kan forbrugeren ikke fortryde købet af en tjene-steydelse, efter at arbejdet er påbegyndt med forbrugerens samtykke, jf.forbrugeraftalelovens § 18, stk. 4. Herudover er køb af en tjenesteydelse,herunder hastende reparations- eller vedligeholdelsesarbejder, derimodefter gældende dansk ret ikke undtaget fra fortrydelsesretten.2.10.I kompromisforslaget er der i artikel 21, stk. 1, lagt op til, at artikel22 (om levering) og artikel 23 (om risikoens overgang) skal finde anven-delse på alle købsaftaler, herunder også købsaftaler indgået på den er-hvervsdrivendes faste forretningssted, mens artikel 28 b om udtrykkeligtsamtykke fra forbrugeren til ekstrabetalinger skal finde anvendelse påkøbs- og tjenesteydelsesaftaler samt aftaler om levering af vand, gas,elektricitet, fjernvarme og digitalt indhold, jf. artikel 21, stk. 2.Efter kompromisforslagets artikel 22, stk. 1, er den erhvervsdrivende for-pligtet til at lade den fysiske besiddelse af eller kontrol over varen overgåtil forbrugeren uden unødigt ophold, dog senest 30 dage efter aftalensindgåelse.Efter kompromisforslagets artikel 23, stk. 1, overgår risikoen for tab ellerbeskadigelse af varen til forbrugeren på det tidspunkt, hvor vedkommen-de eller en tredjemand angivet af forbrugeren, dog ikke befragteren,medmindre denne er antaget af forbrugeren, får varerne i fysisk besiddel-se.De nævnte bestemmelser indebærer ændringer i forhold til gældende

dansk ret.3.Af det notat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets ogRådets direktiv om forbrugerettigheder, som Dansk Erhverv har frem-sendt til Folketingets Europaudvalg den 16. juni 2011, fremgår det bl.a.,at det efter Dansk Erhvervs opfattelse er positivt, at flere af de forslag tilændringer, som Europa-Parlamentet har ønsket foretaget, og som villevære til skade for e-handlen og forbrugernes vilkår, ikke indgår i denopnåede kompromistekst.Kompromisforslagets artikel 16, stk. 3, er efter Dansk Erhvervs opfattelseimidlertid problematisk, idet denne bestemmelse kan indebære, at denerhvervsdrivende skal tilbagebetale købesummen til forbrugeren, indenvaren er modtaget retur. Den erhvervsdrivende har dermed ikke mulig-hed for at sikre sig, at varen er ubeskadiget. Den foreslåede retstilstandvil efter Dansk Erhvervs opfattelse kunne udnyttes af kriminelle, der vilkunne tilegne sig en vare og samtidig få tilbagebetalt købesummen.3.1.Med hensyn til den bestemmelse i direktivforslagets artikel 16, stk. 3,som Dansk Erhverv har rejst kritik af, kan det oplyses, at bestemmelsenvar indeholdt i Kommissionens oprindelige direktivforslag. Bestemmelsenindgik endvidere i Rådets generelle indstilling, som økonomi- og er-hvervsministeren redegjorde for i Folketingets Europaudvalg den 3. de-cember 2010.3.2.Efter gældende dansk ret skal den erhvervsdrivendes tilbagebetalingaf købesummen i tilfælde, hvor forbrugeren udnytter sin fortrydelsesret,ske snarest muligt og ved fjernsalg af varer senest 30 dage efter, at denerhvervsdrivende har modtaget varen retur. Det er efter Justitsministeri-ets opfattelse meget forståeligt, at Dansk Erhverv havde foretrukket etandet – og for de erhvervsdrivende mere gunstigt – udfald af forhandlin-gerne om forslaget på dette punkt.Under forhandlingerne om forslaget i foråret 2011 har Dansk Erhvervflere gange rettet henvendelse til Justitsministeriet og Økonomi- og Er-hvervsministeriet om spørgsmålet, og den danske regering har da ogsåundersøgt, om det var muligt at finde en løsning, der i højere grad kunnetilgodese både hensynet til den erhvervsdrivende og hensynet til forbru-geren.I forbindelse med de drøftelser af artikel 16, stk. 3, som har fundet sted iregi af Rådets arbejdsgruppe og i COREPER, har der imidlertid ikkeværet tilslutning til at se nærmere på den rejste problemstilling. Hellerikke Europa-Parlamentet har under forhandlingerne haft ønske om atændre forslagets artikel 16, stk. 3.3.3.Kommissionen skal tre år efter implementeringsfristens udløb udar-bejde en rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om anvendelsen afdirektivet, jf. direktivforslagets artikel 46 b.