Kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse, dvs. varer, der kan anvendes tilsåvel civile som militære formål, indtager en fremtrædende plads, når det drejer sig ominternationale ikke-spredningsbestræbelser. Med sikkerhedsmæssige mål som rettesnorgennemføres kontrollen med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse ved hjælp afhandelsforanstaltninger i form af krav om tilladelse til udførsel af produkter med dobbeltanvendelse til tredjelande. Disse varer og teknologiers højteknologiske karakter og denbetydelige handel med dem betyder, at sektoren for dobbelt anvendelse er af afgørendebetydning for EU's indsats for innovation og konkurrenceevne.Når udførsler kontrolleres, bør der derfor lægges særlig vægt på at finde den rette balancemellem det forfulgte sikkerhedsmål og behovet for at støtte erhvervsaktiviteter. Den tætteforbindelse mellem sikkerhed og handel er af central betydning for kontrollen med udførsel afprodukter med dobbelt anvendelse. Den indebærer også særlige udfordringer forgennemførelsen inden for Den Europæiske Union.Siden 19951har det været almindeligt accepteret, at kontrol med udførsel af produkter meddobbelt anvendelse hører under Den Europæiske Unions enekompetence, og at kontrollenudgør en integrerende del af EU's fælles handelspolitik. Denne enekompetence udelukker, atmedlemsstaterne har kompetence på området, medmindre EU giver dem særlig tilladelse2. Ensådan tilladelse til særlige nationale foranstaltninger blev i realiteten givet til medlemsstaternei udførselsforordningen3og er også til stede i lovgivningen om indførelse af EU's ordning forkontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse (forordning (EF) nr. 428/2009 –forordningen om produkter med dobbelt anvendelse).Udførselskontrollen i EU er derfor et resultat af handels- og sikkerhedshensyn på den ene sideog EU-foranstaltninger og nationale foranstaltninger på den anden. Under ekstraordinæreomstændigheder, der kan have betydning for en medlemsstats væsentligesikkerhedsinteresser, bør sidstnævnte naturligvis have forrang. Denne sikkerhedsmæssigeundtagelse bør imidlertid ikke tolkes som en generel tilladelse til at acceptere uafhængigenationale tilgange, hver gang en medlemsstat ønsker at træffe foranstaltninger4.

Udviklingen i EU's ordning for kontrol med udførsel har i det sidste årti båret vidnesbyrd omen sammenblanding af disse kommercielle og sikkerhedsmæssige hensyn. I stedet for enharmoniseret EU-tilgang til udførselskontrol, hvor sikkerhedshensyn anlægges fra sag til sagfor at beskytte væsentlige sikkerhedsinteresser og forebygge risikobetonede transaktioner,anvendes der forskellige tilgange til udførselskontrol i hele EU. De spænder fra megetskrappe udførselsrestriktioner for eksportører, som er etableret i visse medlemsstater, tilanvendelse af overordnede nationale lempelser, som skal gøre det muligt for visse eksportørermed hjemsted i bestemte medlemsstater at udføre produkter med dobbelt anvendelse udenstørre vanskeligheder.2.FORMÅLET MED GRØNBOGEN

I henhold til artikel 25 i forordningen om produkter med dobbelt anvendelse udarbejderKommissionen en beretning om gennemførelsen af EU's udførselskontrolordning og omeventuelle ændringer. Derfor har denne grønbog til formål at iværksætte en bred offentligdebat om, hvordan EU's nuværende udførselskontrolordning for produkter med dobbeltanvendelse fungerer5. Denne høring gennemføres med henblik på at indsamle bidrag fracivilsamfundet, ngo'er, erhvervslivet, den akademiske verden og medlemsstatsregeringerneom:– de nærmere bestemmelser i den nuværende ramme for udførselskontrol medhenblik på at forberede en revision af ordningen– en gradvis revision af EU’s udførselskontrolordning for produkter med dobbeltanvendelse med henblik på at tilpasse den til de hurtigt skiftende forhold i denmoderne verden.Resultaterne af høringen vil derfor medvirke til at påpege de stærke og svage sider ved dennuværende ordning og kortlægge en langsigtet vision for EU's ramme for udførselskontrol.Resultaterne til blive omsat til konkrete ændringer af den nuværende ordning og udarbejdelseaf en langsigtet strategi for udførselskontrol i EU.3.GRØNBOGENS OPBYGNING

EU-sektoren for produkter med dobbelt anvendelse er stor. Den tæller ca. 5 000virksomheder, som er involveret i udførsel af kontrollerede produkter med dobbelt anvendelseog tegner sig for en ikke ubetydelig andel af EU's udførsel6. Sektoren for produkter meddobbelt anvendelse favner også meget bredt og indbefatter eksportører, der er aktive i sektorersom nukleare, biologiske og kemiske produkter, materialebehandlingsudstyr, elektronik,computere, telekommunikation, kryptering, sensorer og lasere, navigations- ogluftfartselektronik, skibsudstyr samt rumfart og fremdriftsudstyr. I betragtning afaktiviteternes karakter er produkter med dobbelt anvendelse ofte banebrydende på dethøjteknologiske område og afspejler EU's teknologiske førerposition i verden. Sektoren forprodukter med dobbelt anvendelse beskæftiger mange højtkvalificerede medarbejdere, som erafgørende for EU's konkurrenceevne.

Spørgsmål:

Til eksportører:1)2)Hvilken betydning har sektoren for produkter med dobbelt anvendelse efter Deresmening for EU's økonomi?Hvilken betydning har udførsel af produkter med dobbelt anvendelse for Deresvirksomhed? Hvor store er de dermed forbundne omkostninger til overholdelse aflovgivningen? Angiv tal.

Ikke alle leverandører af produkter med dobbelt anvendelse er medlem af samtligeinternationale udførselskontrolordninger, og ikke alle ordningernes medlemmer har ligeeffektive udførselskontrolsystemer. En række følsomme produkter er måske derforoverhovedet ikke genstand for udførselskontrol eller er kun underlagt minimal kontrol.Spørgsmålet om kontrollerede produkters tilgængelighed i udlandet er af central betydning forovervejelserne om udførselskontrol, da det har væsentlig indflydelse på beslutninger om,hvorvidt visse produkter skal kontrolleres. Hvis bestemte varer er almindeligt tilgængelige iudlandet, er der betydeligt mindre grund til at kontrollere dem, idet de respektive beslutningerom udførselskontrol eventuelt kan få en negativ indflydelse på virksomhedernes resultater,uden at eventuelle sikkerhedsmæssige mål nås.Spørgsmålet om tilgængelighed i udlandet er et af mange handelsmæssige aspekter, som harstor indflydelse på internationale bestræbelser for at sikre udførselskontrol, og er tæt knyttettil den dynamiske økonomiske udvikling i hele verden. Stor økonomisk fremgang, hurtigmodernisering og den eksponentielle spredning af teknologi har alle bidraget til stigendeglobal velstand, men har også ændret grundprincipperne i udførselskontrolpolitikkenfundamentalt. Mens man for nogle få årtier siden med rimelighed kunne forvente at findekontrollerede produkter i en meget begrænset række af de mest udviklede lande, er udbuddetnu langt større. Teknologiske fremskridt og fremskridt på uddannelsesområdet betyder, atmange følsomme produkter nu kan fremstilles i langt mere uensartede miljøer, og de bidragersåledes også til at øge det globale udbud.Mange leverandørlande verden over har forstået disse tendenser og er gået i gang medambitiøse reformer, som skal forbedre erhvervslivets konkurrenceevne og eksporten ogsamtidig garantere, at man opretholder et acceptabelt sikkerhedsniveau. Reformerne erprimært baseret på en vis prioritering af kontrolbestræbelserne, således at der fokuseres på deprodukter, der udgør den største risiko, hvilket betyder, at de strengeste kontrollerkoncentreres om de mest følsomme produkter og bestemmelsessteder. Som led i dissereformer foreslås der ambitiøse eksportlempelser for mindre følsomme udførsler, hvilket vilgive lokale eksportører en betydelig konkurrencefordel.Der er dog risiko for, at kombinationen af visse produkters tilgængelighed i udlandet og enforenkling af de kontrolprocedurer, der gennemføres i visse tredjelande, kan gøre detvanskeligere for eksportører fra EU at konkurrere på de globale markeder.

Spørgsmål

Til alle berørte parter:4)5)Hvilken virkning har visse kontrollerede produkters tilgængelighed i udlandet påEU's konkurrenceevne ved udførsel af produkter med dobbelt anvendelse?Hvor konkurrencedygtige er EU's eksportører af produkter med dobbelt anvendelse iforhold til eksportører fra tredjelande? Hvordan påvirkes konkurrenceevnen afreformer af udførselskontrollen i tredjelande?Hvordan bedømmer De EU's nuværende ordning for udførselskontrol sammenlignetmed ordningerne for udførselskontrol i tredjelande?

Forordningen om produkter med dobbelt anvendelse er en generel ramme for kontrol medudførsel af produkter med dobbelt anvendelse i EU. Den praktiske gennemførelse er dognæsten fuldstændig overladt til medlemsstaterne med den konsekvens, at der anvendesforskellige tilgange i hele EU. De nationale tilgange adskiller sig stort set fra hinanden på tremåder:– Administrativt – Medlemsstaterne har vidt forskellige tilgange til spørgsmål somf.eks. registreringskrav til eksportører og rapportering. Nogle medlemsstater synesendog at kræve, at deres eksportører indfører interne programmer til sikring afoverholdelse af reglerne for at kunne blive berettigede til at udføre produkter meddobbelt anvendelse. Andre kræver ikke noget sådant.– Materielt – Medlemsstaterne anvender diverse tilladelser i henhold tilforordningen om produkter med dobbelt anvendelse forskelligt. Enkeltemedlemsstaterharf.eks.indførtomfattendegenerellenationaleudførselstilladelser og dermed lettet udførslen for deres eksportører, menseksportører fra andre medlemsstater ikke har adgang til sådanne lempelser.– Operationelt – Medlemsstaterne fortolker opførelser på kontrollister forskelligt oganvender "bestemmelserne om bredtfavnende kontrol" i forordningen omprodukter med dobbelt anvendelse forskelligt, hvorved det bliver muligt at stillekrav om tilladelser for produkter, som ikke er opført på EU's kontrolliste8.Disse forskelle fører til situationer, hvor eksporten af et bestemt produkt fra en givenmedlemsstat forsinkes betydeligt eller endog forbydes, mens samme produkt kan eksporteresfra en anden medlemsstat uden problemer. Man kunne overveje at begrænse de mestsignifikante forskelle med hensyn til gennemførelsen af forordningen om produkter meddobbelt anvendelse.

Spørgsmål:

Til alle berørte parter:8)Er De stødt på problemer som følge af forskellige tilgange til udførselskontrol i EU'smedlemsstater? Hvilke problemer drejer det sig om?Lige vilkår for EU-eksportører

nødvendigt for økonomisk vækst, stabilitet og velstand. Disse principper er kernen i det indremarked. EU's fælles handelspolitik er en logisk følge af disse principper på handelsområdet,hvor EU taler med én stemme og sikrer ligebehandling af eksportører fra alle 27medlemsstater og derved skaber det nødvendige grundlag for at kunne konkurrere på detglobale marked.Udførselskontrollen synes at frembyde en særlig udfordring i den forbindelse, for til trods formere end ti års arbejde på EU-plan er EU's udførselskontrolordning fortsat opsplittet og sikrerikke ensartede standarder for eksportørerne ligesom inden for andre områder.Kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse kan naturligvis ikke behandlessom ethvert andet handelsspørgsmål. Kontrol med udførsel af produkter med dobbeltanvendelse forener og tilstræber at skabe balance mellem sikkerhed og ikke-spredningsforanstaltninger på den ene side og behovet for at støtte EU-erhvervslivetskonkurrenceevne på den anden. I denne forbindelse kan udførselskontrol enten medførealvorlige tab for en eksportør (hvis eksportøren ikke kan få udstedt udførselstilladelse) ellerstore gevinster (hvis eksportøren kan få en tilladelse hurtigt eller hurtigere endkonkurrenterne). Den administrative byrde, som pålægges eksportørerne, når de skaloverholde lovgivningen om udførselskontrol, og den tid, det tager at indhente tilladelser, erderfor af altafgørende betydning. I betragtning af EU's indre marked og den fælleshandelspolitik ville det være logisk at behandle sådanne spørgsmål grundigt på EU-niveau,således at europæiske virksomheder kan koncentrere sig om at konkurrere på de globalemarkeder frem for at bruge værdifulde ressourcer på at opfylde forskellige og til tidermodstridende bestemmelser i medlemsstaterne. Det påhviler EU og alle medlemsstaterne atarbejde sammen om at fremme denne fælles dagsorden.

Spørgsmål:

Til alle berørte parter:9)Mener De, at EU's nuværende rammebestemmelser for kontrol med udførsel afprodukter med dobbelt anvendelse giver EU-eksportørerne lige vilkår? Hvis ikke,hvordan kommer eventuelle forskelle i så fald til udtryk? Giv eksempler.EU-KONTROL MED UDFØRSEL AF PRODUKTER MED DOBBELTANVENDELSE I HENHOLD TIL FORORDNING (EF) NR. 428/2009Oversigt over EU's udførselskontrolordning for produkter med dobbeltanvendelse

Forordning (EF) nr. 428/2009 omhandler de centrale aspekter ved EU'sudførselskontrolordning for produkter med dobbelt anvendelse og overlader hovedparten afden praktiske gennemførelse og fastlæggelsen af yderligere foranstaltninger tilmedlemsstaterne. Rammebestemmelserne omfatter bl.a. de forskellige typer tilladelser,betingelserne for kontrol med "ikke-opførte" produkter, høring og informationsudveksling ogkrav til overførsler inden for EU af visse kontrollerede produkter.De centrale aspekter ved rammerne for udførselskontrol behandles nærmere nedenfor. Efterhvert underafsnit følger der en række spørgsmål, som har til formål at indsamle synspunkterfra særligt berørte parter om den praktiske gennemførelse af forordningen om produkter meddobbelt anvendelse.

Forordningen om produkter med dobbelt anvendelse omfatter i øjeblikket fire typertilladelser, hvoraf tre udstedes af medlemsstaterne (individuelle, globale og generellenationale udførselstilladelser). EU's generelle udførselstilladelse (EU GEA) EU001, somfindes i bilag II til forordningen, udstedes af EU. Kommissionen er klar over, atbehandlingstiden og kravene til forskellige tilladelser varierer mellem medlemsstaterne, ogønsker derfor at indsamle flere specifikke oplysninger fra de berørte parter om, hvordan dissetilladelser anvendes i EU.Anvendelsen af de generelle nationale tilladelser (NGA) i EU er af særlig interesse på grundaf deres betydelige indvirkning på eksporten. Det positive er, at NGA'er kan gøre det langtlettere at udføre produkter i lavrisikosituationer. Det negative er, at NGA'er kun ertilgængelige for eksportører i visse medlemsstater og derfor risikerer at forvride det indremarked. Kun syv medlemsstater giver deres eksportører mulighed for at anvende NGA'er.

Spørgsmål:

Til alle berørte parter:10)11)12)13)14)Er rammerne for de tilladelser, der er tilgængelige i EU, tilstrækkelige? Hvis ikke,hvordan burde de i så fald ændres?Hvor lang tid tager det at få udstedt en individuel eller global tilladelse?Sikrer de eksisterende typer udførselstilladelsereksportørerne i EU og lige vilkår?retfærdigbehandlingaf

anvendelsesområde betyde, at samme eller lignende produkter fortsat er tilgængelige fra andremedlemsstater. Med hensyn til handelsaspektet kan den begrænsede gyldighed betyde, atkonkurrenter i andre medlemsstater fortsat kan sælge et bestemt produkt i fri handel, selv omder er indført krav om tilladelse i andre medlemsstater.

Spørgsmål:

Til alle berørte parter:17)18)19)Er De tilfreds med den måde, som den nuværende bredtfavnende ordning fungererpå? Hvis ikke, hvilke problemer er De da stødt på?Fører den nuværende bredtfavnende kontrolordning til fordrejninger på det indremarked og til ulige vilkår for EU's eksportører?Hvordan ville De forbedre anvendelsen af bredtfavnende kontroller i hele EU?

Med forordning (EF) nr. 428/2009 blev der indført en række helt nye kontroller medmæglervirksomhed og transit. For så vidt angår mæglervirksomhed, kræves der tilladelse foraktiviteter, som udøves fra EU, hvis transaktionen vedrører produkter med dobbeltanvendelse, der overføres fra et tredjeland til et andet. I forbindelse med transitkontroller harmedlemsstaterne beføjelse til at forbyde en bestemt transit af ikke-EU-produkter, menforbuddets territoriale gyldighed er begrænset til den udstedende medlemsstat.

Spørgsmål:

Til alle berørte parter:21)22)23)Hvor nyttige er de nuværende kontroller med mæglervirksomhed?Er der behov for at udvide disse kontroller til også at omfatte transaktioner fra EU tiltredjelande?Hvordan fungerer det nuværende transitkontrolsystem? Hvilken virkning har etforbuds begrænsede territoriale gyldighed?Yderligere kontroller pålagt af medlemsstaterne

Artikel 13 i forordningen om produkter med dobbelt anvendelse omfatter en rækkedetaljerede bestemmelser om afslag på ansøgninger om udstedelse af udførselstilladelser,høringer og informationsudveksling mellem medlemsstaterne. I henhold til forordningengennemgår medlemsstaterne deres afslag hvert tredje år med henblik på tilbagekaldelse,ændring eller forlængelse.

Spørgsmål:

Til alle tilladelsesudstedende myndigheder:28)29)Hvad mener De om det nuværende system med afslag og ordningen for høring afafslag? Hvordan kan ordningen forbedres?I betragtning af det arbejde, der er nødvendigt for at foretage en undersøgelse, ogantallet af gældende afslag, hvad ville De da mene om indførelse af en treåriggyldighedsperiode for hvert enkelt afslag – hvorefter afslaget i mangel af ændringereller forlængelse automatisk tilbagekaldes?

Forordningen om dobbelt anvendelse indeholder bestemmelser, som foreskriver kontrol medoverførsel af visse produkter, der er anført i bilag IV til forordningen, mellem EU-medlemsstaterne. Alligevel fritager relevante bestemmelser i forordningen visse EU-projekterfor denne kontrol. Ydermere synes nogle medlemsstater ikke at anvende disse kontroller fuldtud på grund af tidligere indgåede internationale forpligtelser, som stadig er gældende.Kommissionen har ved en række lejligheder modtaget tilbagemeldinger fra berørte parter om,at disse kontroller inden for EU unødigt hindrer samarbejde om forskellige projekter blandtEU's medlemsstater, da ikke kun fysiske genstande, men også den relevante teknologi erunderlagt kontrol. Kontroller af overførsler inden for EU gør det meget kompliceret atintegrere projektleverandører eller underentreprenører med hjemsted uden forhovedmedlemsstaten. Dette gælder også under udbudsproceduren. Derfor lider samarbejdemellem virksomheder i forskellige medlemsstater under disse bestemmelser. Det er navnligtilfældet i sektoren for nuklear teknologi9.Kontroller af overførsler inden for EU kan endda få den paradoksale virkning, at EU-virksomheder, der arbejder i mere end én EU-medlemsstat, bliver mindre konkurrencedygtigeend konkurrenter fra tredjelande.

Spørgsmål:

Til alle berørte parter:30)31)32)Hvad mener De om den nuværende ordning med kontrol af overførsler inden for EU?Har De konstateret proceduremæssige forskelle mellem medlemsstaterne?Er det hensigtsmæssigt at vurdere overførsler inden for EU i samme omfang someksport til tredjelande?Hvordan kunne man ændre bestemmelserne om kontrol af overførsler inden for EU?

EU's liste over kontrollerede produkter, jf. bilag I til forordningen om produkter med dobbeltanvendelse, danner grundlag for identifikation af, hvilke produkter der er underlagtudførselskontrol. EU-listen er en konsolideret udgave af de kontrollister, der er vedtaget indenfor de internationale udførselskontrolordninger, plus nogle ekstra produkter. Listen indeholderen række kriterier og parametre, som afgør, om et bestemt produkt er omfattet afudførselskontrol. I betragtning af den centrale rolle, som EU's kontrolliste spiller forudførselskontrol, burde listen finde ensartet anvendelse i alle EU's medlemsstater, således atder opnås kontrol af samme omfang i hele EU.

Spørgsmål:

Til alle berørte parter:36)37)38)Hvordan vurderer De kvaliteten af EU's kontrolliste? Ajourføres den tilstrækkeligtofte?Har De konstateret forskelle med hensyn til fortolkningen af opførelser påkontrollister i EU's medlemsstater? Forklar nærmere.Er EU's kontrolliste væsentligt strengere end kontrollisterne i tredjelande? Har detnogensinde medført problemer for Dem?

De nuværende rammer for EU's udførselskontrol har sine særlige fordele og ulemper. Ser manbort fra eventuelle forskelle med hensyn til grundprincipperne for udførselskontrol i EU, erdet klart, at rammerne i de kommende år skal ændres for at imødekomme de udfordringer, derskyldes en verden under hurtig forandring. Nye trusler mod vores sikkerhed vil sammen medteknologiske fremskridt føre til øget udbud af følsomme produkter, og derfor kan det blivenødvendigt med visse gradvise ændringer inden for EU-systemet.Det kan undertiden tage lang tid at gennemføre nye idéer. De muligheder, der ligger i dennegrønbog, bør anvendes til at indsamle synspunkter om mulige reformområder og vektorer foraktioner, således at det nødvendige forberedende arbejde kan gennemføres så tidligt sommuligt.Dette afsnit i grønbogen sigter mod at indlede en debat om fremtidige strategiske mulighederfor kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse på EU-plan.6.2.Strategiske mål og risikobaseret EU-udførselskontrol

Udførselskontrol vil også fremover være baseret på et behov for at forhindre, at følsommeprodukter anvendes til spredning eller militære formål af både statslige og ikke-statsligeaktører. De strategiske mål for EU's udførselskontrol vil derfor fortsat være rettet mod at sikrefuld overensstemmelse med internationale ikke-spredningsbestræbelser. De værktøjer, der ernødvendige for at nå dette mål, skal dog muligvis ændres med tiden.Udviklingen i de seneste par år har vist, at der kan blive behov for en vis prioritering afforanstaltninger i forbindelse med udførselskontrol. Den moderne verden er kendetegnet vedet stadigt større udbud af visse produkter, tiltagende globalisering og nye forretningsmetoder,der omfatter forsyningskæder spredt ud over flere kontinenter. Virksomheder, der udviklereller har adgang til kontrollerede produkter eller teknologi, er ofte multinationale og kræverhurtig overførsel af kontrolleret teknologi med henblik på daglige forretningsaktiviteter. Selvfor mindre virksomheder i et enkelt land indebærer det at drive forretning i verden af dag, atde skal konkurrere i hele verden. At kunne levere hurtigt og rettidigt er et centralt element inutidens dynamiske forretningsverden.Det kan med rette forventes, at udførsel af produkter med dobbelt anvendelse fortsat vil tegnesig for en betydelig del af EU's handel i fremtiden, og at denne handel fortsat i langt de flestetilfælde vil have lovlige formål. Samtidig vil en lille gruppe lande og kriminelleorganisationer dog fortsat være interesseret i at få adgang til disse produkter på grund af derespotentielle militære anvendelser. Løsningen på dette dilemma skal findes i foranstaltninger ogtilgange, som er tilpasset til verden af i dag. Den teknologiske udvikling og det stigende antaltransaktioner lægger et stadigt større pres på udførselskontrolmyndighedernes begrænsederessourcer. Fuldt ud risikobaseret kontrol på alle niveauer i udførselskontrolprocessen synes atvære den eneste fremtidige løsning.Samtidig bør fordelene ved EU's indre marked og fælles handelspolitik udnyttes fuldt ud.EU's enestående økonomiske rammer giver virksomhederne mulighed for at operere

gnidningsløst i flere eller alle medlemsstater og dermed styrke til at konkurrere globalt. Dersynes at være behov for at gøre en særlig indsats for at sikre, at de forskellige metoder imedlemsstaterne ikke bringer konkurrenceevnen i fare.Derfor kan det blive nødvendigt at begynde at arbejde hen imod en mere fuldt udvikletrisikobaseret model for EU's udførselskontrol, hvor begrænsede ressourcer investeres i atkontrollere de mest risikobetonede produkter. For at modellen kan fungere, skal følgendesikres:– alle udførselskontrolmyndigheder anvender en fælles tilgang til risikovurdering– øget systematisk udveksling af oplysninger om mistænkelige transaktioner ogudstedte tilladelser– nationale generelle udførselstilladelser udfases gradvist til fordel for EU'sgenerelle udførselstilladelser– en fælles tilgang til bredtfavnende kontrol– en tilfredsstillende løsning på problemet med kontrol af overførsler inden for EU– koordineret håndhævelse i hele EU sammen med bedre adgang for toldvæsenet tilrelevante oplysninger.Med denne model vil medlemsstaterne fortsat kunne styre deres egen udførselskontrolpolitikog forhindre udførsel, hvis deres sikkerhedsinteresser står på spil. Alt i alt ville der dog blivelanceret en egentlig fælles tilgang til kontrol i hele EU, der fører til:– ligebehandling af eksportører– et bedre erhvervsklima for virksomheder– øget kontrol med de mest risikobetonede transaktioner– større eksport fra EU.Som følge heraf vil både sikkerheden og EU's konkurrenceevne blive øget. Konceptet for dennye model for EU's udførselskontrol omtales nærmere nedenfor.6.3.Tilrettelæggelse af EU's fremtidige udførselskontrol

Den organisatoriske tilgang til udførselskontrol i henhold til den model, der er beskrevetovenfor, svarer fundamentalt set til EU's nuværende ordning for udførselskontrol, idet enrække nationale udførselskontrolmyndigheder vil få ansvaret for de afgørelser om udstedelseaf tilladelser, der træffes i de respektive medlemsstater. Denne tilgang vil sikre, atsubsidiaritetsprincippet overholdes, og at der fortsat er en tæt forbindelse mellem eksportører,som udøver virksomhed i en given medlemsstat, og de myndigheder, der er ansvarlige forudstedelse af udførselstilladelser og for kontrol af overholdelse.De nationale myndigheder, der beskæftiger sig med kontrol med udførsel af produkter meddobbelt anvendelse, vil dog indgå i et mere systematisk samarbejde gennem større brug affælles informationsteknologiske værktøjer, bedre informationsudveksling og fællesprocedurer for risikovurdering. Denne struktur vil på mange måder være lig med det

For at opnå den ønskede grad af harmonisering med hensyn til udførselskontrolprocedurerskal der opnås enighed om en fælles tilgang med risikovurdering, som kan anvendes i hele EUi forbindelse med afgørelser om udførselskontrol. Fundamentalt set burde en sådan fællestilgang med risikovurdering føre til de samme afgørelser i de samme situationer, også iforbindelse med bredtfavnende kontrol. Det vil betyde, at man kan undgå, attilladelsesudstedende myndigheder kommer frem til forskellige konklusioner i de sammesituationer.Det kan blive nødvendigt at kombinere selve metoden til risikovurdering med passenderevisionsprocedurer for at sikre lige vilkår for EU-eksportørerne.

Spørgsmål:

40)Hvad mener De om indførelse af en fælles metode til risikovurdering, som alletilladelsesudstedende myndigheder kan anvende i forbindelse med udstedelse aftilladelser?Systematisk informationsudveksling

Pålidelige oplysninger er grundlaget for en effektiv og solid udførselskontrol. Uden adgang tilrelevante oplysninger har tilladelsesudstedende myndigheder ikke et tilstrækkeligt solidtgrundlag til at kunne træffe kvalificerede afgørelser om specifikke udførselstransaktioner. Derbør skelnes klart mellem to typer oplysninger:– For det første - sikkerhedsrelaterede oplysninger; denne type oplysningerindsamles af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationalesikkerhedsbeføjelser. De falder uden for rammerne af denne grønbog og bør kunudveksles, som medlemsstaterne finder det passende. Men som anført i Rådetsnye aktionslinjer kan analysekapaciteten på EU-plan udnyttes bedre.– For det andet – oplysninger, som stammer direkte fra udførselskontrolprocedurer;denne type oplysninger omfatter data om eksportører, afgørelser om udstedelse aftilladelser, mistænkelige enheder og afslag. EU's indsats bør fokusere på atforbedre denne type informationsudveksling.På indeværende tidspunkt udveksles de oplysninger, der er relevante for udførselskontrol,primært på et uformelt bilateralt grundlag. Der udveksles kun systematisk data omtilladelsesudstedende myndigheders afslag, og selv dette sker med et minimum af detaljer.Oplysninger om afslag udveksles for at undgå såkaldte "underbud", dvs. at en givenmedlemsstat giver tilladelse til en udførsel, som svarer til en anden transaktion, der har fået

afslag i en anden medlemsstat. Det er interessant at se, at omfanget af systematisk udvekslingaf oplysninger om afslag i EU's 27 medlemsstater ikke overstiger, hvad der udveksles mellemde lande, der deltager i internationale udførselskontrolordninger, svarende til ca. 50 stater. Inogle tilfælde udveksles der flere oplysninger med visse internationale organisationer endmed EU-partnere. På det nukleare område, giver medlemsstaterne f.eks. Den InternationaleAtomenergiorganisation (IAEA) oplysninger om godkendte nukleare overførsler, og vissemedlemsstater giver tilmed IAEA oplysninger om købsanmodninger. Der synes derfor at væreet vist misforhold med hensyn til systematisk informationsudveksling i betragtning af dengrad af integration, der er opnået i EU, og tilstedeværelsen af en tilsyneladende fælleseksportpolitik.Forudsætningen for, at EU's fremtidige udførselskontrol kommer til at fungere efterhensigten, er systematisk informationsudveksling om forskellige aspekter vedudførselskontrollen. Udvekslingen kunne som et minimum omfatte:– nærmere oplysninger om tilladelser udstedt af EU's medlemsstater– nærmere oplysninger om eksportører, der udfører produkter med dobbeltanvendelse– nærmere oplysninger om registrerede eksportører, som bruger generelleudførselstilladelser– mistænkelige enheder, der ønsker at anskaffe produkter med dobbelt anvendelse.Hvis sådanne oplysninger samles på et sted, vil det på den ene side sikre, attilladelsesudstedende myndigheder har den fornødne baggrundsviden om tilladelser til at sikreensartet anvendelse af udførselskontrol i hele EU. På den anden side vil adgang til disseoplysninger give mulighed for en mere effektiv håndhævelse ved EU's grænser, idetforskellige transaktioner let kan krydstjekkes med lister over gyldige tilladelser ogeksportører.

Spørgsmål:

41)42)Hvad mener De om den model til informationsudveksling, der er beskrevet ovenfor?Hvilke andre typer oplysninger skal tilladelsesudstedende myndigheder udveksle forat sikre ensartet anvendelse af udførselskontrol i hele EU?Udvidelse af anvendelsesområdet for EU's generelle udførselstilladelser

For at sikre en effektiv udførselskontrol under den nye model for udførselskontrol skal deropnås enighed om, hvordan bestræbelserne prioriteres. Mange EU-medlemsstater og fleretredjelande har allerede besluttet at koncentrere deres arbejde om at gørelavrisikotransaktioner til genstand for forenklede udførselsprocedurer i henhold til generelletilladelser. I selve EU anvender ikke færre end 7 medlemsstater generelle nationaleudførselstilladelser (NGA), som gør det muligt at udføre adskillige kontrollerede produkter tilen lang række bestemmelsessteder med kun et minimum af formaliteter. Det er klart, atsådanne generelle tilladelser i høj grad letter udførslen for de virksomheder, som har adganghertil, og giver bevillingsudstedende myndigheder mulighed for at afsætte ressourcer tilnærmere vurdering af mere risikobetonede transaktioner.

På EU-plan anvendes der i øjeblikket én generel EU-udførselstilladelse for udførsel af defleste kontrollerede produkter til 7 bestemmelsessteder. For at udvide fordelene ved generelletilladelser til alle eksportører i EU foreslog Kommissionen i 2008 at indføre 6 nye generelleudførselstilladelser.Kommissionen mener, at der skal gøres en yderligere indsats i fremtiden for at udvideadgangen til EU's generelle udførselstilladelser, navnlig på områder, hvor visse medlemsstaterallerede har NGA'er. Dette spørgsmål hænger i høj grad sammen med den måde, som risikovurderes på i EU. På indeværende tidspunkt fører forskellige holdninger til risiko tildiametralt modsatte konklusioner blandt medlemsstaterne om det potentielleanvendelsesområde for EU's generelle udførselstilladelser. Transaktioner, som noglemedlemsstater anser for at indebære en tilstrækkeligt lav risiko til at indgå i NGA'er, anses afandre for at være for risikable og kræver derfor individuel tilladelse. Set ud fraKommissionens synspunkt burde sådanne situationer dog ikke forekomme i et indre marked –idet de på den ene side åbner døren for omgåelse og på den anden side skaber uensartedekonkurrencevilkår for EU's operatører. Det burde derfor være muligt at nå frem til bredeaftaler om lavrisikoudførsler. I betragtning af det brede anvendelsesområde for flere af deallerede gældende NGA'er og for generelle tilladelser, som er til rådighed i tredjelande, burdeEU være i stand til at nå til enighed om nye brede generelle EU-udførselstilladelser. For atbeskytte nationale sikkerhedsbeføjelser kunne der indføres visse sikkerhedsbestemmelser isådanne brede generelle EU-udførselstilladelser, som ville gøre det muligt formedlemsstaterne at blokere visse transaktioner på et individuelt grundlag, hvis de skadervæsentlige sikkerhedsinteresser. Hvis der kan nås til enighed om en sådan fælles metode, kananvendelsen af NGA'er udfases.I mangel af enighed om nye brede generelle EU-udførselstilladelser og udfasning af NGA'erskal der tages hensyn til muligheden for at udvide adgangen til NGA'er for eksportører fra alleEU-medlemsstaterne.

Spørgsmål:

43)Hvad mener De om tanken om at udfase NGA'er, hvis de erstattes af EU's generelleudførselstilladelser? Sådanne generelle EU-udførselstilladelser ville omfattetilsvarende produkter og bestemmelsessteder, men ville være til rådighed foreksportører i alle EU' s medlemsstater.Hvilken type nye generelle EU-udførselstilladelser ser De gerne indført i EU?Hvordan vil De beskrive den nuværende generelle EU-udførselstilladelse EU001 ogde nuværende NGA'er sammenlignet med tilsvarende typer tilladelser i tredjelande(f.eks. licensundtagelser i USA)?En fælles tilgang til bredtfavnende kontrol

produkterne endnu ikke er medtaget på kontrollisten. Bredtfavnende kontrol er derfor enlogisk udvidelse af kontrol af produkter opført på lister.Det er altid vanskeligt at anvende bredtfavnende kontroller, og i EU-regi er der tale omsærlige udfordringer, da det er nødvendigt at sikre lige konkurrencevilkår for EU'seksportører. I EU har bredtfavnende kontroller vist sig at give anledning til to specifikkeproblemer:– For det første forholder det sig sådan, at selv om en given medlemsstat anvenderbredtfavnende kontrol og derefter kræver tilladelse til udførsel af et bestemtprodukt, påvirker det ikke lignende transaktioner i andre medlemsstater. Det kanbetyde, at eksportører i en given medlemsstat skal igennem engodkendelsesprocedure, mens konkurrenterne i andre medlemsstater fortsateksporterer uden restriktioner. På indeværende tidspunkt giver forordningen omprodukter med dobbelt anvendelse kun medlemsstaterne mulighed for atunderrette hinanden om indførte bredtfavnende kontroller og forpligter dem ikketil at tage højde for disse oplysninger. Derfor sikrer forordningen ikke ligekonkurrencevilkår for EU's eksportører, og de sikkerhedsmæssige mål opfyldesikke, idet interesserede parter kan "shoppe" rundt i EU for at finde produkterne.– For det andet forholder det sig sådan, at selv om en given medlemsstat afslår atudstede en udførselstilladelse efter at have indført bredtfavnende kontrol, træfferandre medlemsstater måske ikke de nødvendige foranstaltninger for at undgå"underbud". Selv om forordningen om produkter med dobbelt anvendelse kræver,at medlemsstaterne tjekker listen med gyldige afslag, inden de udsteder tilladelse,og at de hører hinanden i tilfælde af lignende transaktioner, kan det vedbredtfavnende kontrol forekomme, at der i visse medlemsstater slet ikke er indførten godkendelsesprocedure. Selv om en given medlemsstat afslår at udstede enudførselstilladelse, kan konkurrenterne i andre medlemsstater således fortsathandle uden restriktioner, hvilket tydeligvis er i strid med princippet om ligevilkår for EU-eksportører og sætter spørgsmålstegn ved, om det overhovedettjener noget formål at indføre sådanne kontroller.Ovennævnte problemer er tæt knyttet til spørgsmålet om forskellige risikovurderingsmetoder iEU's medlemsstater. Det drejer sig i bund og grund om at undgå, at en given medlemsstat pågrund af frygt for spredning anser en transaktion for at være for risikobetonet til at givetilladelse, mens andre medlemsstater fortsætter med at eksportere produkter i lignende elleridentiske situationer.Medlemsstaterne kunne i fremtiden pålægges at udveksle oplysninger om bredtfavnendekontroller, som de har indført, og om begrundelserne for deres afgørelse. Desuden kan detovervejes at skabe en bredtfavnende kontrol, som omfatter hele EU. Under en sådan ordningkunne en berørt medlemsstat eller gruppe medlemsstater i særlige situationer anmodeKommissionen om at udstede et krav om tilladelse i alle 27 EU-medlemsstater med gyldighedi en vis periode. Toldmyndighederne i EU kunne i så fald anmodes om at være særligtopmærksomme på visse specifikke typer transaktioner. Indføres der en sådan fællesfremgangsmåde, vil det betyde, at eksportørerne i EU får mere stabile forhold, samtidig medat der virkelig sættes skub i bestræbelserne for at skabe sikkerhed, idet potentielle "spredere" irealiteten hindres i at shoppe rundt i EU efter bestemte produkter.

Det bør i højere grad overvejes, hvordan man kan forhindre underbud, når en medlemsstat harafslået en anmodning om tilladelse efter at have indført bredtfavnende kontrol. Det kunneovervejes at styrke toldvæsenets rolle eller eventuelt at oprette midlertidige lister overyderligere kontrollerede produkter, som baseres på nylige afgørelser om afslag. Sådannemidlertidige lister ville medføre et krav om tilladelse til udførsel af visse produkter (som ikkeer opført på EU's kontrolliste) til visse bestemmelsessteder og derved forpligtemedlemsstaterne til at vurdere disse udførselstransaktioner på grundlag af et sæt fælles regler.

Spørgsmål:

46)Støtter De tanken om at forpligte medlemsstaterne til at udveksle oplysninger omindførte bredtfavnende kontroller (krav om tilladelse), som skal afløse dennuværende tilgang med frivillig udveksling af oplysninger?Støtter De tanken om at indføre en ordning, som indebærer en bredtfavnende kontrolfor hele EU?Støtter De tanken om at indføre midlertidige lister over produkter ogbestemmelsessteder, som er underlagt kontrol i henhold til bredtfavnendebestemmelser?Arbejde hen imod et fuldt integreret indre marked for produkter med dobbeltanvendelse

En diskussion om den fremtidige model for EU's udførselskontrol ville ikke være fuldstændiguden overvejelser om overførsler inden for EU, som fortsat er en af de få undtagelser fraprincippet om fri bevægelighed for varer i EU. På et tidspunkt, hvor man kunne nå til enighedom visse lempelser i forbindelse med overførsler af militære produkter inden for EU, synesbegrundelserne for at beholde kontrol med overførsler af produkter med dobbelt anvendelseinden EU noget gådefulde. Overførsler inden for EU underkastes stort set de sammegodkendelsesprocedurer, som udførsler til tredjelande, og den situation er vanskelig atforsvare på et indre marked. Problemet bliver kun værre af, at der mangler klareharmoniserede procedurer for udstedelse af tilladelser til overførsler inden for EU. I adskilligeår har forskellige EU-rammebestemmelser om udførselskontrol åbnet mulighed for, at ensådan kontrol kan ophæves efter yderligere skridt i retning af harmonisering afudførselskontrol i EU. Desværre er der endnu ikke gjort fremskridt på det område.Overførselskontrol inden for EU hæmmer udviklingen, idet virksomhederne så vidt muligtforsøger at undgå grænseoverskridende samarbejde, som kræver besværligegodkendelsesprocedurer og registreringer. Generelt set findes der på indeværende tidspunkten række store projekter, som kræver mange tilladelser, og de kunne drage betydelig fordel afen mere strømlinet tilgang til kontrol med overførsler inden for EU.I forbindelse med udarbejdelsen af en ny model for EU's udførselskontrol bør der gøres enalvorlig indsats for at nå det mål at fjerne kontrol med overførsler inden for EU af produktermed dobbelt anvendelse. Når det er nødvendigt af sikkerhedshensyn, kan det overvejes atanvende alternative måder til at sikre, at der ikke finder omledning sted, herunder:– øget brug af kontrol efter afsendelsen– brug af lister over certificerede slutbrugerne i EU, der kan modtage specifikkeprodukter/teknologier, som nu er opført i bilag IV.

Lovgivningen om udførselskontrol håndhæves af toldmyndighederne på to steder, dvs. der,hvor produkterne indgår i udførselsproceduren, og ved EU's grænser. På indeværendetidspunkt sker det på grundlag af de meget begrænsede oplysninger, somhåndhævelsesmyndighederne har til rådighed.Medbedreinformationsudvekslingsombeskrevetovenforkunnehåndhævelsesmyndighederne få adgang til centraliserede oplysninger om gyldige tilladelser,registrerede eksportører samt mistænkelige enheder, som kunne anvendes til bedre atidentificere meget risikobetonede transaktioner og koncentrere håndhævelsesbestræbelserneom dem.Det bør også overvejes yderligere, hvordan der kan gøres bedre brug af en status somautoriseret økonomisk operatør (AEO) i udførselskontrolprocessen.

Spørgsmål:

53)54)Hvilken type oplysninger har toldmyndighederne brug for til at sikre passendehåndhævelse af udførselskontrol ved EU's grænser?Ville toldmyndighederne finde det nyttigt at have adgang til centraliseredeoplysninger om tilladelser udstedt i EU og lister over eksportører, som har modtagettilladelser?Hvordan kan en status som AEO anvendes i forbindelse med udførselskontrol?KONKLUSIONERDe næste skridt