Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæisk

standardisering, (KOM(2011)315)

1. Resumé

Kommissionen har offentliggjort et forordningsforslag om europæiskstandardisering. Forslaget har til hensigt at tilpasse det europæiske stan-dardiseringssystem til den generelle samfundsudvikling, herunder udvik-lingen af moderne informations- og kommunikationsteknologi, og sikreinteressentinddragelse, gennemsigtighed, tilgængelighed samt et effektivtog fleksibelt standardiseringssystem i Europa.Forslaget medfører ændringer af det reguleringsmæssige grundlag fordet europæiske standardiseringssystem. Forslaget har til hensigt at til-passe det europæiske standardiseringssystem til den generelle samfunds-udvikling og styrke virksomheders konkurrenceevne i overensstemmelsemed den europæiske 2020-strategi (KOM(2010)2020). Samtidig udgørforslaget én af de tolv prioriteter i Akten for det indre marked(KOM(2011)206). Revisionen af det europæiske standardiseringssystemskal sikre interessentinddragelse, gennemsigtighed, tilgængelighed samtet effektivt og fleksibelt standardiseringssystem i Europa.Forslaget blev fremsat den 1. juni 2011 og har endnu ikke været behand-let på rådsarbejdsgruppeniveau, ligesom Europa-Parlamentets holdningtil forslaget endnu ikke foreligger.Forslaget vil bevirke, at en række danske love og bekendtgørelser skalopdateres, idet forslaget har konsekvenser for 11 direktiver, der er im-plementeret i dansk ret.

2. Baggrund

Kommissionen har den 1. juni 2011 offentliggjort en reguleringspakke påstandardiseringsområdet. Pakken indeholder en meddelelse om en strate-gisk vision for europæisk standardisering frem til 2020, og et forslag tilEuropa-Parlamentets og Rådets forordning vedr. europæisk standardise-ring (KOM(2011)315).

Forslagettilforordningvedr.europæiskstandardisering(KOM(2011)315) er oversendt til Rådet den 7. juni 2011 i dansk sprog-version.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandlesefter den almindelige beslutningsprocedure, jf. TEUF artikel 294. Rådettræffer afgørelse med kvalificeret flertal.Det europæiske standardiseringssystem er i dag reguleret af tre retsakter,henholdsvis a) direktiv 98/34/EF, som forpligter nationale standardise-ringsorganer til at informere om forberedelser af nye eller ændrede stan-darder samt giver 98/34-komitéen kompetence til at anmode Kommissio-nen om at mandatere de europæiske standardiseringsorganer til at udar-bejde fælleseuropæiske standarder, b) beslutning 1673/2006/EF vedrø-rende finansiering til støtte af de europæiske standardiserings-organersamt c) beslutning 87/95/EEC vedrørende IKT-standardisering. I forbin-delse med revisionen vil den hidtidige regulering blive erstattet af den nyforordning.

3. Formål og indhold

Formål

Forslaget medfører ændringer af det reguleringsmæssige grundlag samtændringer af finansieringen af det europæiske standardiseringssystem ge-nerelt. Forslaget har til hensigt at tilpasse det europæiske standardise-ringssystem til den generelle samfundsudvikling og styrke virksomhederskonkurrenceevne i overensstemmelse med den europæiske 2020-strategi(KOM(2010)2020). Revisionen skal sikre interessentinddragelse, gen-nemsigtighed, tilgængelighed samt et effektivt og fleksibelt standardise-ringssystem i Europa.

Indhold

1. Forordningens kapitel I: Anvendelsesområde og definitioner (artikel 1-2)1.1 Forordningens anvendelsesområdeForslaget omfatter standarder for produkter og tjenesteydelser, jf. art. 1.Dermed vil der kunne udvikles standarder for tjenesteydelser som f.eks.turisme og logistik indenfor det etablerede standardiseringssystem.1.2 Forordningens definitionerForslagets definitioner og terminologi, eksempelvis vedrørende standar-der, tekniske specifikationer og standardiseringsorganer, fastsættes i for-slagets art. 2.2. Forordningens kapitel II: Åbenhed og interessentinddragelse2.1 Indsigt i standardiseringsorganernes arbejdsprogrammerForslagets art. 3 fastsætter, at de årlige arbejdsprogrammer for nationaleog europæiske standardiseringsorganer skal gøres offentligt tilgængelige

på organernes hjemmesider, og at Kommissionen skal underrettes om of-fentliggørelsen.2.2 Indblik i udvikling af standarderForslagets art. 4 anfører, at der skal være åbenhed omkring standardersudvikling, og disse skal kunne kommenteres af andre nationale og euro-pæiske standardiseringsorganer inden vedtagelse.2.3 InteressentinddragelseForslagets art. 5 forpligter de europæiske standardiseringsorganer til atsikre øget inddragelse af interessenter i det etablerede standardiseringssy-stem, og SMV’er og forbrugerorganisationer m.fl. skal sikres passendeindflydelse på udvælgelse af indsatsområder samt udarbejdelse og revisi-on af standarder.3. Forordningens kapitel III: Europæiske standarder og oversættelser afeuropæiske standarder3.1 Kommissionens arbejdsprogram for standardiseringI henhold til forslagets art. 6 skal Kommissionen fremsætte et årligt ar-bejdsprogram for standardisering, som skal udpege centrale indsatsområ-der det kommende år.3.2 Anmodning om udarbejdelse af standarderForslagets art. 7 bemyndiger Kommissionen til at anmode de europæiskestandardiseringsorganer om at udvikle standarder inden for en fastsatfrist.3.3 Indsigelser mod harmoniserede standarderMedlemslandene får i henhold til forslagets art. 8 kompetence til at gøreindsigelser mod en harmoniseret standard på baggrund af mangler, hvor-efter Kommissionen har mulighed for at trække standarden tilbage ellerundlade at publicere den.4. Forordningens kapitel IV: Informations- og telekommunikationsstan-darder (IKT)4.1 Anerkendelse af tekniske IKT-specifikationerKommissionen kan på opfordring eller på eget initiativ beslutte at aner-kende tekniske specifikationer inden for området for informationstekno-logi og telekommunikation (IKT) som IKT-standarder, jf. forslagets art.9. Dette kan ske, når specifikationerne er vedtaget af private fo-ra/konsortier, og når de baserer sig på principper om gennemsigtighed ogkonsensus mv., jf. forslagets bilag 2.Kriterierne for anerkendelse af IKT-specifikationer som standarder erfastsat i forslagets bilag 2 og kan tilpasses af Kommissionen efter prin-cipperne for delegerede retsakter, jf. forslagets art. 16.

4.2. IKT-standarder i offentlige udbudIKT-standarder kan i henhold til forslagets art. 10 anvendes i forbindelsemed offentlige udbud.5. Forordningens kapitel V: Finansiering af europæisk standardisering5.1 Finansiering af europæiske standardiseringsorganerEuropæiske standardiseringsorganer kan modtage finansiel støtte tilblandt andet udvikling af standarder, verifikation af standarders kvalitet,udøvelse af øvrige aktiviteter såsom analyser, seminarer, forskning og til-tag til nedbringelse af standarders udviklingstid, jf. forslagets art. 11.Herudover kan finansiel støtte gives til nationale standardiseringsorganerog deres samarbejde med europæiske standardiseringsorganer og andreudpegede institutioner om de angivne opgaver.5.2 Finansiering af øvrige europæiske organisationerDet følger af forslagets art. 12, at europæisk finansiering desuden kanydes til standardiseringspolitisk arbejde i organisationer fastsat i forsla-gets bilag 3 (hovedsageligt organisationer som repræsenterer SMV’er,forbrugere samt social- og miljøinteresser).5.3 FinansieringsudformningForslagets art. 13 fastsætter formen for finansiering af tiltag i organisatio-ner og standardiseringsorganer, herunder hvorvidt finansieringen skalydes i form af tilskud (med eller uden indkaldelse af forslag) eller vedindgåelse af kontrakter. Derudover fastsættes formen for tilskud og for-hold vedrørende undtagelser.5.4 AdministrationForslagets art. 14 fastsætter administrationen af de finansielle midler.5.5 Beskyttelse af finansielle interesserI henhold til forslagets art. 15 forpligtes Kommissionen til at beskytteunionens finansielle interesser.6. Forordningens kapitel VI: Delegerede retsakter, komitéprocedure ogafrapportering6.1 Delegerede retsakterKommissionen er efter principperne for delegerede retsakter bemyndigettil at opdatere listen over europæiske standardiseringsorganer (bilag 1),kriterierne for godkendelse af IKT-specifikationer som standarder (bilag2) og listen over interesseorganisationer (bilag 3), jf. forslagets art. 16.6.2 Udøvelse af kompetencerKommissionen udøver sine beføjelser i forslaget i henhold til art. 17,hvorved Rådet og Parlamentet kan tilbagekalde Kommissionens beføjel-ser i art. 16. Kommissionen forpligtes til at orientere de øvrige institutio-ner, når de træffer afgørelser i henhold til art. 16.

6.3 KomitéprocedureKommissionen bistås af en komité i henhold til komitologiforordningen(2011/182/EU), jf. forslagets art. 18. Komitéen arbejder efter henholdsvisrådgivende procedure og undersøgelsesprocedure i forbindelse med ind-sigelser mod harmoniserede standarder, jf. forslagets art. 8.6.4 AfrapporteringForslagets art. 19 forpligter de europæiske standardiseringsorganer til år-ligt at udarbejde en rapport om implementering af forslaget, herundersærligt i relation til interessentinddragelse. Rapporten fremsendes tilKommissionen.7. Forordningens kapitel VII: Afsluttende bestemmelser7.1 Ændringer og ophævelserEn række bestemmelser i produktspecifikke direktiver ophæves som føl-ge af forslaget, ligesom en række ændringer foretages i informationspro-ceduredirektivet (98/34/EF), jf. forslagets art. 20.7.2 Orientering til KommissionenMedlemslandene forpligtes i henhold til forslagets art. 21 til at orientereKommissionen om nationale standardiseringsorganer. En samlet liste of-fentliggøres af Kommissionen i EU-Tidende.7.3 OvergangsbestemmelserHenvisninger i europæiske retsakter til ophævede bestemmelser i infor-mationsproceduredirektivet (98/34/EF) skal, med enkelte undtagelser,gælde som henvisninger til den nye forordnings tilsvarende bestemmel-ser, jf. forslagets art. 22.7.4 OphævelseI henhold til forslagets art. 23 ophæves afgørelse 2006/1673/EF og afgø-relse 95/87/EF.7.5 IkrafttrædelseForordningen træder i kraft den 1. januar 2013, jf. forslagets art. 24.BilagForslagets bilag 1 indeholder en liste over europæiske standardiserings-organer, bilag 2 en liste over betingelser for anerkendelse af IKT-specifikationer som IKT-standarder, og bilag 3 en liste over betingelserfor anerkendelse af europæiske interesseorganisationer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 294 høres. Der foreliggerendnu ikke en udtalelse. Forslaget forventes behandlet i Udvalget for IndreMarked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO), ligesom der forventes udpeget enordfører for forslaget den 11. juli 2011.

Europa-Parlamentet har den 21. oktober 2010 vedtaget en betænkning(2010/2051(INI)) vedrørende fremtidens europæiske standardiseringssy-stem. I betænkningen lægger Europa-Parlamentet vægt på at fastholde detnationale delegationsprincip, at forbedre adgangen til standardisering – sær-ligt for SMV’er, forbrugere og andre samfundsmæssige interessenter, at in-kludere tjenesteydelser under anvendelsesområdet, at forbedre samspilletmellem standardisering og innovation samt at styrke europæiske standardersrolle og betydning på internationalt niveau.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslagets målsætninger ikke kan nås bedregennem national regulering, idet det europæiske standardiseringssystem un-derstøtter EU’s indre marked og skaber øget konkurrence og interoperabili-tet i EU. Virksomheder sættes hermed i stand til lettere at overkomme tek-niske handelshindringer gennem brug af de europæiske standarder.Kommissionen vurderer derfor, at regulering på europæisk niveau er nød-vendigt for at sikre et funktionsdygtigt indre marked, som garanterer sikreog sunde produkter for europæiske forbrugere. Regulering på nationalt ni-veau kan skabe flere tekniske handelshindringer for virksomhederne ogsamtidig skabe et unødigt differentieret marked i EU, som i sidste ende vilbegrænse virksomhedernes vækst- og samhandelsmuligheder.Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet eroverholdt, og at revisionen bedst gennemføres ved en forordning, som styr-ker standardiseringssystemets struktur og det indre markeds grundlæggendefunktioner.

6. Gældende dansk ret

Fonden Dansk Standard modtager årligt et tilskud til drift og udvikling afstandarder og standardiseringsprocesser, jf. FL § 08.33.01.71, som ud-møntes via en resultatkontrakt mellem Økonomi- og Erhvervsministerietog Fonden Dansk Standard. Der sker ingen ændringer heraf som følge afforordningsforslaget.Det vurderes, at forordningsforslaget vil berøre de konkrete love og be-kendtgørelser, som implementerer de direktiver, som berøres af forord-ningsforslaget, jf. pkt. 7 nedenfor om lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk imple-menteringslovgivning på en række sektorområder. Forordningen vil berørede konkrete love og bekendtgørelser, som implementerer de direktiver,som berøres af forordningsforslaget, jf. oversigten nedenfor. Ændringernevedrører primært retsakternes henvisninger til det stående udvalg i for-bindelse med indsigelser mod harmoniserede retsakter.

LBK nr. 654 af 15/06/2010 (ØEM)BEK nr. 1481 af 14/12/2010 (KEMIN)BEK nr. 362 af 15/05/2008 (JM)BEK nr. 1480 af 14/12/2010 (KEMIN)BEK nr. 696 af 18/08/1995 (BM)BEK nr. 697 af 18/08/1995 (ØEM)LBK nr. 654 af 15/06/2010 (ØEM)BEK nr. 10163 af 22/09/2006 (ØEM)BEK nr. 10157 af 22/09/2006 (ØEM)BEK nr. 232 af 22/03/2006 (ØEM)BEK nr. 1535 af 22/12/2004 (MIM)LBK nr. 1072 af 07/09/2010 (BM)LOV nr. 467 af 18/05/2011 (KEMIN)BEK nr. 1480 af 14/12/2010 (KEMIN)BEK nr. 1246 af 11/12/2009 (ØEM)BEK nr. 678 af 27/06/2008 (BM)BEK nr. 1482 af 14/12/2010 (KEMIN)BEK nr. 1480 af 14/12/2010 (KEMIN)BEK nr. 743 af 23/09/1999 (BM)BEK nr. 1308 af 29/11/2010 (ØEM)BEK nr. 436 af 16/05/2006 (ØEM)BEK nr. 399 af 04/05/2006 (TRM)BEK nr. 1033 af 17/10/2006 (ØEM)BEK nr. 1424 af 16/12/2009 (ØEM)BEK nr. 1423 af 16/12/2009 (ØEM)BEK nr. 1480 af 14/12/2010 (KEMIN)BEK nr. 1143 af 15/12/2003 (ØEM)BEK nr. 1481 af 14/12/2010 (KEMIN)

Bemærk at denne oversigt ikke inkluderer implementeringslovgivning fortidligere versioner af de ovenstående direktiver.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningenpå EU's budget. Forslaget medfører en udgift på EU's budget på 27 mio.EUR i 2013 (2013-prisniveau). Danmark betaler ca. 2 pct. af EU's udgif-ter svarende til en statslig udgift ved programmet på ca. 4 mio. kr. i 2013.Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konse-kvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser forerhvervslivet.BeskyttelsesniveauetForslaget skønnes at have positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet iDanmark, idet interessenter, herunder SMV’er og forbrugere, i øget gradsikres medindflydelse i standardiseringsprocessen.

8. Høring

Forslaget har været i høring i specialudvalget for Vækst, Konkurrenceevneog Forbrugerspørgsmål med frist den 24. juni 2011.Der er modtaget høringssvar fra DI, Dansk Standard, Landsorganisationen iDanmark og Oracle Danmark.DI finder det overordnet set positivt, at forslaget til revision af det europæi-ske standardiseringssystem ikke ændrer drastisk på de eksisterende struktu-rer og styrker i systemet. DI mener, at det bør anerkendes, at en betragteligdel af det nuværende arbejde med standardisering udføres og finansieres aferhvervslivet, og at standarder fortsat som udgangspunkt skal være frivilligeog markedsdrevne. DI mener ikke, at de foreslåede tiltag til interessentind-dragelse reelt vil sikre interessentinddragelse, fordi tiltagene ikke adressererde reelle udfordringer for interessenterne i form af manglende ressourcer –både tidsmæssigt, økonomisk og kompetencemæssigt. DI støtter i udgangs-punktet en nedbringelse af udviklingstiden for standarder, men lægger vægtpå, at dette ikke må ske på bekostning af konsensus og kvalitet samt inddra-gelse af interessenter. I relation til IKT-standarder anerkender DI, at der kanvære behov for at samarbejde med etablerede fora/konsortier, således at re-levante standarder kanaliseres ind i det europæiske standardiseringssystem.Dette bør ske gennem de europæiske standardiseringsorganisationer, og ik-ke ved en Kommissionsprocedure. DI ønsker ikke, at der stilles unødigekrav til de nationale standardiseringsorganer, bl.a. i relation til de nationalestandardiseringsorganers arbejdsprogrammer og nationale udkast til stan-darder. DI er forbeholden overfor bestemmelserne vedr. Kommissionensarbejdsprogram og finder det essentielt at fastlæggelse af mandater sker ioverensstemmelse med de gældende principper herfor, herunder inddragel-se af myndigheder og alle relevante interessenter. DI påpeger desuden, atfinansiering af mandateret standardiseringsarbejde ikke bør kunne betingesaf interessentinddragelse, idet interessentdeltagelse er frivillig. DI ønsker, atder ændres i de foreslåede tilpasninger i direktiv 98/34, herunder at art. 1.9og 1.10 bevares i direktivet, og at den såkaldtestand still-procedureflyttesfra direktivet til forordningen.Dansk Standard (DS) støtter i udgangspunktet en revision af det europæiskestandardiseringssystem, men mener, at der er behov for at anerkende den al-lerede opnåede indsats samt de grundlæggende og velfungerende struktureri det eksisterende system. DS understreger, at det nationale delegationsprin-cip skal bevares efter revisionen, og at såvel konsensus som interessentind-dragelse fortsat skal være bærende principper – også i mandateringsproces-sen. DS er positiv overfor inddragelse af tjenesteydelser under standardise-ringssystemet, og understreger at dette skaber øget behov for interessent-inddragelse og fokus på markedsbehov. DS efterspørger, at det i revisi-onsprocessen i højere grad anerkendes, at industrien bærer hovedparten afomkostningerne til standardisering. I forhold til konkrete bestemmelseranbefaler DS, at man i art. 2 anvender definitionerne fra standardenEN45020, og at man indskriver en anerkendelse af den nationale imple-

mentering af europæiske standarder. I art. 3 anbefaler DS, at man ind-skriver en forpligtelse for fora/konsortier til at fremlægge deres arbejds-programmer. DS efterspørger desuden enstand still-procedureog en spe-cifik indsigelsesret for nationale standardiseringsorganer. DS er desudenforbeholden overfor koblingen i art. 5 mellem finansieringsberettigelse oginteressentinddragelse jf. art. 13, da DS understreger at systemet er base-ret på frivillighed. DS efterspørger herudover øget inddragelse af mar-kedsovervågningsmyndighederne i standardiseringsarbejdet. DS er end-videre meget forbeholden overfor den foreslåede procedure for godken-delse af privat udviklede IKT-standarder, jf. art. 16, og mener at proces-sen bør involvere medlemslandene. DS efterspørger både generelt, ogspecifikt i relation til art. 18, at forslaget i højere grad angiver, i hvilketomfang og hvordan komitéprocedurer skal anvendes og hvordan nationalmedindflydelse sikres. Endelig påpeger DS, at de foreskrevne rapporte-ringskrav i art. 19 er unødigt bureaukratiske, og ikke i tilstrækkelig gradunderstøtter reel interessentdeltagelse.Landsorganisationen i Danmark (LO) mener, at den manglende interessent-inddragelse kan løses ved offentlig økonomisk støtte til interessenterne.Desuden skal denne finansiering omfatte arbejdstagerorganisationer, lige-som arbejdstagerorganisationer generelt skal omfattes af forslagets bestem-melser om interesseorganisationer og sociale interessenter. LO anbefalerdesuden, at direktivet om personlige værnemidler og direktivet om maski-ner indarbejdes i forslagets indledning.Oracle Danmark (OD) støtter generelt en revision af det europæiske stan-dardiseringssystem, og bakker op om et øget internationalt fokus. OD finderdet desuden positivt, at man ved reformen åbner mulighed for at referere tilprivat udviklede IKT-standarder i offentlige udbud og underlægge evalue-ringen af sådanne standarder WTO’s kriterier for gennemsigtighed. ODmener, at de europæiske standardiseringsorganers monopol bør kunne æn-dres, hvor det findes hensigtsmæssigt – eksempelvis indenfor IKT-området– til fordel for private fora såsom W3C og OASIS. OD efterspørger, atKommissionen går videre i reformen af de nationale standardiseringsorga-ner, og at de nationale organer bliver fortalere for internationale standardersnarere end europæiske. OD kritiserer den foreslåede mandatproces for atvære uigennemsigtig, ligesom den ikke sikrer inddragelse af fora/konsortier.Endelig pointerer OD, at EU gennem finansieringsordninger bør sikre ind-dragelse af relevante interessenter i standardiseringsarbejdet – herunder sær-ligt SMV’er og forbrugere.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De foreløbige tilkendegivelser fra medlemsstaterne indikerer, at de flestemedlemslande generelt er positive og støtter en gennemgang og evalueringaf det eksisterende europæiske standardiseringssystem. Flere medlemslandelægger vægt på, at det ved en revision af det europæiske standardiseringssy-stem er afgørende at bibeholde det nationale delegationsprincip, at effektivi-sere det europæiske standardiseringssystem samt at sikre et åbent og trans-

parent system, hvor alle interessenter, herunder forbrugere, har mulighed forat deltage i standardiseringsprocessen.Der er generel enighed om, at standardiseringssystemet fortsat skal baseresig på principper om gennemsigtighed, inddragelse og konsensus.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag til forordning om deteuropæiske standardiseringssystem, idet der kan være behov for at opdateredet juridiske grundlag og standardiseringsprocessen til en globaliseret ver-den samt den teknologiske udvikling.Derudover er det generelt regeringens holdning, at standardisering kan væreet vigtigt redskab til at gennemføre offentlig politik samt til at sikre færrehandelshindringer i EU’s indre marked.Regeringen finder det væsentligt at bibeholde det nationale delegationsprin-cip, og støtter samtidig alle tiltag til at sikre et åbent og transparent system,hvor alle interessenter, herunder SMV’er, forbrugere og arbejdstagere, harmulighed for at deltage i standardiseringsprocessen. Regeringen er endvide-re positiv overfor inddragelse af tjenesteydelser i forordningens anvendel-sesområde.Endeligt støtter regeringen i udgangspunktet, at privat udviklede IKT-standarder kan få status som formelle standarder, og blandt andet skal kun-ne anvendes i offentlige udbud, men mener samtidig at der er behov for, atWTO’s TBT-krav til transparens og interessentinddragelse skal tilgodeses.De foreslåede kriterier og procedurer herfor – herunder i relation til rådgi-vende komitéer/interessentplatforme – bør i højere grad sikre dette.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.Sagen er tidligere nævnt i forbindelse med Kommissionens offentlige hø-ring vedr. det fremtidige europæiske standardiseringssystem. Udvalgethar i den forbindelse modtaget høringsnotat den 18. maj 2010 (EUU alm.del – Bilag 385).