ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 320: Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalingstjenester og elektroniske penge, lov om værdipapirhandel m.v., fra økonomi- og erhvervsministeren

§1I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 342 af 8. april 2011, som senest ændret ved § 2 i lovnr. 616 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:1.I§ 1indsættes efter stk. 12 som nyt stykke:»Stk. 13.Kapitel 20 c finder anvendelse på fælles datacentraler.«Stk. 13-16 bliver herefter stk. 14-17.2.§ 1, stk. 16,der bliver stk. 17, ophæves.Stk. 17, der bliver stk. 18, bliver herefter stk. 17.3.I§ 5, stk. 1,indsættes somnr. 27:»27)Kompetente myndigheder:De nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at udøve tilsyn med virksom-hedstyper omfattet af denne lov.«4.§ 9, stk. 9,ophæves.Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 9 og 10.5.I§ 9, stk. 10,der bliver stk. 9, udgår »og operatører af regulerede markeder«.6.I§ 13indsættes somstk. 4:»Stk. 4.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for pengeinstitutters, realkreditinstitutters, fondsmæg-lerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers egne udstedte instrumenter, der kan indgå i basiskapita-len.«7.§ 31, stk. 11,ophæves.8.§ 39, stk. 6,ophæves, og i stedet indsættes:»Stk. 6.En finansiel virksomhed, der ønsker at udøve tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Uni-on eller i et land, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal give Finanstilsynet1

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24.november 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydestil offentligheden eller optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav iforbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, EU-Tidende2010, nr. L 327, side 1 (ændring af prospektdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1031/2010/EUaf 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissionerog andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EFom en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.

meddelelse herom senest en måned inden aktiviteterne påbegyndes med angivelse af, i hvilket land virksom-heden ønskes påbegyndt, og hvilke aktiviteter der ønskes udøvet. Hvis det ikke er muligt at give Finanstilsy-net meddelelse herom senest en måned inden aktiviteterne påbegyndes, skal meddelelse ske snarest muligt.Stk. 7.Virksomhederne skal meddele Finanstilsynet om enhver ændring i de stk. 6 nævnte aktiviteter senesten måned inden ændringen foretages. Hvis det ikke er muligt at meddele Finanstilsynet ændringen senest enmåned før ændringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt.«9.I§ 62, stk. 2, 1. pkt.,ændres »underretning af Finanstilsynet« til: »ansøgning om godkendelse«.10.I§ 78, stk. 1, nr. 2,ændres »direktør eller bestyrelsesmedlem« til: »er direkte eller indirekte besidder afen kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem eller direktør«.11.I§ 125 a, stk. 1,ændres »2010 og 2011« til: »2010, 2011 og 2012«.12.I§ 125 a, stk. 1,ændres » stk. 2« til: » stk. 2 og 3«.13.I§ 125 aindsættes somstk. 3:»Stk. 3.Ved opgørelsen af kravet i medfør af stk. 1, kan Finanstilsynet tillade, at virksomheder, der den 1.januar 2010 eller derefter er begyndt at anvende en intern metode til opgørelse af de risikovægtede poster tilkreditrisiko eller operationel risiko, jf. § 143, stk. 3, anvender reglerne, der var gældende før 1. januar 2011for virksomheder, der ikke anvender en intern metode til opgørelse af de risikovægtede poster til kreditrisikoeller operationel risiko.«14.§ 224, stk. 6,ophæves.15.§ 226, stk. 5,ophæves.16.§ 343 p, stk. 1,affattes således:»Finanstilsynet udfører de tilsynsopgaver, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheduddelegerer til Finanstilsynet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbu-reauer. Endvidere bistår Finanstilsynet på anmodning Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyn-dighed med at udføre dens opgaver i forbindelse med undersøgelser af kreditvurderingsbureauer og kontrol-ler på stedet.«17.§ 343 p, stk. 2og3,ophæves.18.Efter § 343 p indsættes:»Afsnit X cFælles datacentralerKapitel 20 cFælles datacentraler§ 343 q.Ved fælles datacentraler forstås i denne lov virksomheder, hvis væsentligste aktiviteter omfatter it-drifts- eller udviklingsopgaver for flere finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder eller så-danne virksomheders dattervirksomheder, og som overvejende er ejet af1) en eller flere finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder eller sådanne virksomhedersdattervirksomheder i forening, eller2) en eller flere foreninger, hvis medlemmer overvejende er finansielle virksomheder, finansielle hol-dingvirksomheder eller sådanne virksomheders dattervirksomheder.

Stk. 2.Reglerne gælder tillige for datacentraler, der udfører væsentlig it-drift for den fælles betalingsinfra-struktur, såfremt flere finansielle virksomheder har væsentlige ejerandele heri.Stk. 3.Finanstilsynet kan, hvis særlige grunde gør sig gældende, dispensere fra reglerne i stk. 1 og 2. Di-spensationer skal være tidsbegrænsede, men kan fornyes.§ 343 r.Reglerne om betryggende kontrol og sikkerhedsforanstaltninger på it-området, der er udstedt i med-før af denne lovs § 71, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for fælles datacentraler.Stk. 2.Reglerne om outsourcing udstedt i medfør af § 72 a finder tilsvarende anvendelse for fælles datacen-traler ved outsourcing af væsentlige it-opgaver, der udføres for virksomheder omfattet af lovens § 5, stk. 1.«19.I§ 345, stk. 2, nr. 1,ændres »finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder« til: »finan-sielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og fælles datacentraler«.20.I§ 346, stk. 1,ændres »finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders« til: »finansiellevirksomheders, finansielle holdingvirksomheders og fælles datacentralers«.21.I§ 347, stk. 1,indsættes efter »finansielle holdingvirksomheder,«: »fælles datacentraler,«.22.I§ 347, stk. 2,ændres »en finansiel virksomhed og dens filialer eller en finansiel holdingvirksomhed« til:»en finansiel virksomhed og dens filialer, en finansiel holdingvirksomhed eller en fælles datacentral«.23.§ 347 baffattes således:»§ 347 b.Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en fællesdatacentral at lade foretage en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i den finansielle virksomhed, denfinansielle holdingvirksomhed eller den fælles datacentral, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er afvæsentlig betydning for tilsynet med virksomheden, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanligtforekommende undersøgelse. Den uvildige undersøgelses resultater skal afgives i en skriftlig rapport, somskal foreligge inden for et af Finanstilsynet fastsat tidspunkt. Finanstilsynet kan bestemme, at de sagkyndigepersoner løbende skal foretage afrapportering til Finanstilsynet om forhold i forbindelse med undersøgelsen.Stk. 2.Den uvildige undersøgelse skal foretages af en eller flere sagkyndige personer. Den finansielle virk-somhed, den finansielle holdingvirksomhed eller den fælles datacentral udpeger de sagkyndige personerinden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynet skal godkende de foreslåede sagkyndige personer.Stk. 3.Den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller den fælles datacentral skal givede sagkyndige personer de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af den uvildige undersøgelse.Stk. 4.De sagkyndige personer skal udlevere en kopi af den skriftlige rapport om undersøgelsen til Finanstil-synet senest samtidig med, at denne udleveres til den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirk-somhed eller den fælles datacentral.Stk. 5.De sagkyndige personer skal straks give Finanstilsynet oplysninger om forhold, de bliver opmærk-somme på i forbindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt der er oplysninger af væsentlig betydningfor virksomhedens risikoprofil eller forretningsmodel, som medfører en ikke uvæsentlig risiko for, at disseforhold kan udvikle sig således, at virksomheden vil miste sin tilladelse.«24.I§ 354, stk. 6, nr. 12,ændres »Skifteretten« til: »Kurator, skifteretten«.25.I§ 354, stk. 6, nr. 21,udgår: »Kommissionen, hvis den har behov herfor til varetagelse af dens opgaver ihenhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer,«.26.I§ 354 c, stk. 1,ændres »et kreditvurderingsbureau efter § 373, stk. 1 og 2, for overtrædelse af« til: »enfinansiel virksomhed efter § 373, stk. 2, for overtrædelse af artikel 4, stk. 1, i«.27.§ 354 c, stk. 2og3,ophæves.28.§ 361, stk. 1, nr. 7,ophæves.

Nr. 8-31 bliver herefter nr. 7-30.29.I§ 361, stk. 1,affattesnr. 27-31,der bliver nr. 26-31, således:»26) Udstedere, som er optaget til handel på et reguleret marked, jf. lov om værdipapirhandel, betaler årligt2.000 kr.27) E-penge-institutter, jf. lov om betalingstjenester og elektroniske penge, betaler årligt 60.000 kr.28) E-penge-institutter med begrænset tilladelse, jf. lov om betalingstjenester og elektroniske penge, betalerårligt 6.000 kr.29) Udenlandske investeringsinstitutter omfattet af §§ 18 og 19 i lov om investeringsforeninger m.v. betalerårligt 8.000 kr.30) For hver meddelelse, anmeldelse eller ansøgning om grænseoverskridende markedsføring af andele iinvesteringsinstitutter, jf. §§ 18-21 i lov om investeringsforeninger m.v. betales 2.500 kr.31) En fælles datacentral betaler årligt 53.000 kr. Såfremt en fælles datacentral i et regnskabsår gennemsnit-ligt har færre end 25 ansatte, betaler den fælles datacentral årligt 1.000 kr.«30.I§ 372, stk. 1,udgår », jf. dog stk. 2«.31.§ 372, stk. 2,ophæves.Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.32.I§ 373, stk. 1,ændres »§ 39, stk. 1, 3, 4 og 6,« til: »§ 39, stk. 1, 3 og 4,« og »§ 226, stk. 1 og 2 og stk. 5,1. pkt.« ændres til: »§ 226, stk. 1 og 2,«.33.I§ 373, stk. 1,udgår: »samt artikel 14 og artikel 24, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om kreditvurderingsbureauer«.34.I§ 373, stk. 2,ændres »samt artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabs-standarder samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer, dog ikke artikel 14og artikel 24, stk.1, litra b,« til: »samt artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regn-skabsstandarder samt artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbu-reauer,«.§2I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2011, foretagesfølgende ændringer:

§3I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 8. april 2011 som ændret ved § 230 i lov nr.456 af 18. maj 2011, foretages følgende ændringer:1.Ifodnotentil lovens titel ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009om ændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemerog direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne systemer oggældsfordringer, EU-Tidende 2009, nr. L 146, side 37.« til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/44/EF af 6. maj 2009 om ændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer ogværdipapirafviklingssystemer og direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidtangår forbundne systemer og gældsfordringer, EU-Tidende 2009, nr. L 146, side 37, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF omdet prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, ogaf direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om ud-stedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, EU-Tidende 2010, nr. L 327, side 1(ændring af prospektdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1031/2010/EU af 12. no-vember 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissionerog andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.«2.I§ 7, stk. 6og7,ændres »jf. stk. 4« til: »jf. stk. 5«.3.I§ 7 a, stk. 2,ændres »jf. § 9, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed.« til: »jf. § 17, stk. 2, 2. og 3. pkt.«4.I§ 8, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter »Virksomhed omfattet af § 7, stk. 1,«: »samt en operatør af et reguleretmarkeds drift af en multilateral handelsfacilitet«.5.Efter § 8 a indsættes:»§ 8 b.En udenlandsk operatør, der er meddelt tilladelse til at drive et reguleret marked eller en multilateralhandelsfacilitet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område, kan lade fjernmedlemmer, -deltagere eller -brugere her i landet få ad-gang til det regulerede marked eller den multilaterale handelsfacilitet, når Finanstilsynet har modtaget med-delelse herom fra tilsynsmyndighederne i operatørens hjemland.Stk. 2.En udenlandsk operatør kan få Finanstilsynets tilladelse til at drive et reguleret marked eller en mul-tilateral handelsfacilitet her i landet, hvis operatøren er etableret i et andet land inden for Den EuropæiskeUnion eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis den kompetentemyndighed i operatørens hjemland har givet operatøren tilladelse og fører tilsyn med operatøren i overens-stemmelse med hjemlandets lovgivning, hvormed afsnit III i direktiv 2004/39/EF (MiFID-direktivet) er gen-nemført. Tilladelsen kan gives, hvis operatøren opfylder betingelserne i § 8, stk. 2, med de nødvendige til-pasninger. Kravene til Finanstilsynet i § 8, stk. 5, finder anvendelse på behandlingen af ansøgningen.

Stk. 3.Når en udenlandsk operatør er meddelt tilladelse efter stk. 2, finder denne lov anvendelse på opera-tøren og dennes aktiviteter her i landet.§ 8 c.Et reguleret marked kan få tilladelse til at være auktionsplatform i henhold til Kommissionens forord-ning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen).Stk. 2.Tilladelse efter stk. 1 er betinget af, at det regulerede marked og dets operatør opfylder kravene i den-ne lovs kapitel 3 og 4 med de nødvendige tilpasninger.Stk. 3.Hvis operatøren af det regulerede marked ikke er etableret i Danmark, kan tilladelse efter stk. 1 gives,hvis1) det regulerede marked opfylder kravene i denne lovs kapitel 3 og 4 med de nødvendige tilpasninger,og2) operatøren er etableret i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område, og den kompetente myndighed i operatørens hjem-land har givet operatøren tilladelse og fører tilsyn med operatøren i overensstemmelse med hjemlan-dets lovgivning, hvormed afsnit III i direktiv 2004/39/EF (MiFID-direktivet) er gennemført.Stk. 4.En operatør kan få tilladelse til at drive et reguleret marked, der har tilladelse til at være auktionsplat-form i henhold til Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen) i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, hvis1) operatøren opfylder kravene i denne lovs kapitel 3 og 4 med de nødvendige tilpasninger, og2) den kompetente myndighed i det regulerede markeds hjemland giver det regulerede marked tilladel-se i henhold til Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen) og fører tilsyn med det regulerede marked i overensstemmelse medhjemlandets lovgivning, hvormed afsnit III i direktiv 2004/39/EF (MiFID-direktivet) er gennemført.Stk. 5.Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilladelse, skal dette begrundes og meddeles ansøgeren senest 6måneder efter ansøgningens modtagelse, eller hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, atansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle om-stændigheder træffes afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikkesenest 6 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan selskabetindbringe sagen for domstolene.«6.I§ 10 d, stk. 2, 1. pkt.,ændres »underretning af Finanstilsynet« til: »ansøgning om godkendelse«.7.§ 17, stk. 2, 2. pkt.,ophæves og i stedet indsættes: »En operatør af et reguleret marked, der ønsker at driveen multilateral handelsfacilitet som en alternativ markedsplads, skal give meddelelse herom til Finanstilsynetinden påbegyndelse af den alternative markedsplads. Multilaterale handelsfaciliteter, der har været i driftinden en sådan meddelelse, kan ikke efterfølgende drives som alternative markedspladser.«8.§ 20, stk. 6, 1. pkt.,affattes således:»En operatør af et reguleret marked, der har til hensigt at lade fysiske eller juridiske personer i et andet landinden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-de, blive fjernmedlemmer af det regulerede marked eller en multilateral handelsfacilitet, skal give Finanstil-synet meddelelse herom.«9.Ioverskriftentil kapitel 6 og i§ 23, stk. 4, nr. 9,ændres »2.500.000 euro« til: »5.000.000 euro«.10.I§ 23, stk. 4, nr. 10,ændres »50.000.000 euro« til: »75.000.000 euro«.11.I§ 23 a, stk. 1-5,ændres »børsdage« til: »hverdage«.12.§ 27 a, stk. 5,ophæves.Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

13.§ 27 bophæves.14.§ 28 a, stk. 1,affattes således:»Ledende medarbejdere i selskaber, der har Danmark som hjemland, jf. § 28, stk. 3, og som udsteder aktier,der er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Unioneller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller for hvilke der er indgivetanmodning om optagelse til handel på et sådant marked, skal til Finanstilsynet indberette en meddelelse omtransaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører selskabets aktier eller andre værdipapirer,som er knyttet til sådanne aktier. Meddelelsen skal indberettes elektronisk til Finanstilsynet senest 2 hverda-ge efter transaktionen. Finanstilsynet offentliggør meddelelsen straks efter modtagelsen.«15.§ 28 a, stk. 3, 2.-4. pkt.,affattes således: »Meddelelsen skal gives til den ledende medarbejder senest 2hverdage efter transaktionen. Den ledende medarbejder indberetter elektronisk en meddelelse med de mod-tagne oplysninger til Finanstilsynet senest 2 hverdage efter modtagelsen. Finanstilsynet offentliggør straksherefter meddelelsen.«16.§ 28 a, stk. 5,ophæves.Stk. 6-8 bliver herefter stk. 5-7.17.I§ 28 a, stk. 7,der bliver stk. 6, udgår: »samt indberetning efter stk. 5«.18.I§ 28 a, stk. 8,der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-7« til: »stk. 1-6«.19.I§ 37, stk. 1, 1. pkt.,ændres »En udsteder af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret mar-ked,« til: »En udsteder, der har Danmark som hjemland, jf. § 28, stk. 3, og som har værdipapirer, som nævnti § 34, stk. 1, nr. 1,«.20.I§ 37, stk. 2, 1. pkt.,ændres »En udsteder af værdipapirer som nævnt i § 34, stk. 1, nr. 1,« til: »En udste-der, der har Danmark som hjemland, jf. § 28, stk. 3, og som har værdipapirer, som nævnt i § 34, stk. 1, nr.1,«.21.I§ 40indsættes som stk. 1:»Ved en multilateral handelsfacilitet forstås et handelssystem, med undtagelse af regulerede markeder, derinden for systemet og efter dettes ufravigelige regler sætter forskellige tredjeparters interesse i køb og salg affinansielle instrumenter, jf. § 2, nr. 1-10, i forbindelse med hinanden på en sådan måde, at der indgås en afta-le om overdragelse.«Stk. 1 bliver herefter stk. 2.22.Ioverskriftentil kapitel 12 og i§ 43, stk. 1,ændres »2.500.000 euro« til: »5.000.000 euro«.23.I§ 43, stk. 1,udgår: », som ikke er optaget til handel på et reguleret marked«.24.I§ 44, stk. 5, 1. pkt.,indsættes efter »direktiv 2003/71/EF,«: »som ændret ved direktiv 2010/73/EU,«.25.I§ 83, stk. 1,indsættes som3. pkt.:»Finanstilsynet påser overholdelsen af artikel 37-42 i Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. no-vember 2010 (CO2-auktioneringsforordningen).«26.§ 83, stk. 2, 1. pkt.,affattes således:»Fondsrådet skal for udstedere af værdipapirer med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark, kontrollere, atreglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 i lov om finansiel virksom-hed, i §§ 63 og 64 i lov om investeringsforeninger mv. og årsregnskabsloven er overholdt, hvis værdipapi-

rerne er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Uni-on eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.«27.§ 83, stk. 3, 1. pkt.,affattes således:»Kontrollen efter stk. 2 omfatter også kontrol af reglerne for finansiel information i års- og delårsrapporterfra udstedere, der har Danmark som hjemland efter § 28, stk. 3, nr. 2, som disse regler er fastlagt i den regn-skabslovgivning, de pågældende udstedere er omfattet af, jf. § 27, stk. 7.«28.I§ 83 a, stk. 1, nr. 3,ændres »§ 27 b, stk. 2, § 28 a, stk. 5,« til: »§ 28 a, stk. 1 og 3,«.29.I§ 84, stk. 2, nr. 2,udgår »samt«.30.I§ 84, stk. 2, nr. 3,ændres ».« til: », samt«.31.I§ 84, stk. 2,indsættes somnr. 4:»4) træffer afgørelse i sager om overholdelse af artikel 37-42 i Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen) af principiel karakter samt i sager, der har videregåen-de betydelige følger for aktørerne på auktionsplatformen.«32.I§ 84 a, stk. 6,indsættes efter nr. 19 som nyt nummer:»20) Den auktionstilsynsførende, i medfør af Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november2010 (CO2-auktioneringsforordningen) til brug for, at denne kan udføre sine funktioner.«Nr. 20 og 21 bliver herefter nr. 21 og 22.33.I§ 84 c, stk. 1,indsættes efter »§ 84, stk. 2, nr. 1«: »og 4«.34.I§ 84 d, stk. 2, nr. 6,ændres »jf. § 28 a, stk. 1, 3, 5 og 7, og bestemmelser herom udstedt i medfør af § 28a, stk. 8,« til: »jf. § 28 a, stk. 1, 3 og 6, og bestemmelser herom udstedt i medfør af § 28 a, stk. 7,«.35.§ 84 d, stk. 2, nr. 11,affattes således:»11) reglerne om overtagelsestilbud, jf. § 31, stk. 1, og § 32, stk. 1-3, og af bestemmelser herom udstedt imedfør af § 32, stk. 4,«36.I§ 84 d, stk. 2, nr. 15,udgår »og«.37.I§ 84 d, stk. 2, nr. 16,ændres ».« til: », og«.38.I§ 84 d, stk. 2,indsættes somnr. 17:»17) reglerne i artikel 37-42 i Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen).«39.I§ 88, stk. 1,indsættes efter 1. pkt.:»Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til artikel 37-42 i Kommissionens for-ordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen).«40.§ 92, stk. 3, 1. pkt.,affattes således:»Opfylder en operatør af et reguleret marked, en clearingscentral eller en værdipapircentral ikke kapitalkra-vet i § 8, stk. 2, nr. 2, eller det individuelt fastsatte kapitalkrav efter § 15, stk. 3, 4. pkt., kan Finanstilsynetenten fastsætte en frist til at bringe kapitalen op på det fastsatte krav eller straks inddrage tilladelsen.«41.Efter § 92 a indsættes i kapitel 27:»§ 92 b.Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse efter § 8 c, stk. 1 eller 4, hvis

1) virksomheden ikke påbegyndes inden for en i tilladelsen fastsat frist, eller hvis der ikke er fastsat enfrist i tilladelsen, inden 12 måneder efter tilladelsen er givet,2) virksomheden ikke udøves i en sammenhængende periode på over 6 måneder,3) auktionsplatformen eller dens operatør groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efterKommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen),denne lov eller bestemmelser udstedt i medfør af loven eller påbud givet i henhold til § 93, stk. 3,4) auktionsplatformen eller dens operatør ikke længere opfylder de vilkår, hvorpå tilladelsen blev med-delt, eller som senere er tilføjet tilladelsen, eller5) Finanstilsynet vurderer, at auktionsplatformens gennemførelse af auktioner ikke sker på en for mar-kedet sikker, effektiv og teknisk forsvarlig måde.«42.I§ 93, stk. 1,ændres »§ 27 b, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., § 28, § 28 a, stk. 1, stk. 3, 4. pkt., stk. 5, 1. pkt., ogstk. 7,« til: »§ 28, § 28 a, stk. 1, 1.-3. pkt., stk. 3, 4. pkt., og stk. 6,« og »§ 40,« til: »§ 40, stk. 2,«.43.I§ 93, stk. 3,indsættes efter 1. pkt.:»Finanstilsynet kan også give en fysisk eller juridisk person påbud om ændring af forholdet, hvis denne ikkeopfylder sine forpligtelser efter Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen).«44.§ 93, stk. 7,affattes således:»Stk. 7.Forældelsesfristen for strafansvar for overtrædelse af loven eller regler udstedt i medfør af loven er 5år.«§4I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 389 af 15. april 2011, foretages følgende ændringer:1.§ 1, stk. 1, nr. 7,affattes således:»7) Udbydere af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge.«2.§ 1, stk.1, nr. 9,affattes således:»9) Udenlandske virksomheders filialer og agenter her i landet, der udøver virksomhed efter nr. 1-8 og 10.«3.I§ 1, stk. 1, nr. 11,indsættes efter »personer,«: »herunder filialer og agenter af udenlandske virksomhe-der,«.4.I§ 1, stk. 1, nr. 12,indsættes efter »personer,«: »herunder filialer og agenter af udenlandske virksomhe-der,«.5.I§ 1, stk. 1, nr. 13, litra d,indsættes efter »virksomheder,«: »eller«.6.I§ 1, stk. 1, nr. 13, litra e,ændres »virksomheder eller« til: »virksomheder.«7.§ 1, stk. 1, nr. 13, litra f,ophæves.8.I§ 1indsættes somstk. 4:»Stk. 4.Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for i hvilket omfang loven skal findeanvendelse for virksomheder og personer omfattet af Kommissionens forordning om handel med kvoter fordrivhusgasemissioner i Fællesskabet.«9.I§ 3, stk. 1,indsættes somnr. 7og8:

»7) Lejlighedskunder: Kunder, som bistås med enkeltstående transaktioner eller enkeltstående rådgivnings-opgaver, hvor der ikke er etableret et fast kundeforhold eller optaget en forretningsmæssig forbindelse.8) Kontroloplysninger: Oplysninger om den legitimation, som tilvejebringes for at kontrollere, at identitets-oplysninger er korrekte.«10.I§ 7indsættes somstk. 6:»Stk. 6.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om underretningspligten til Statsadvokaten for SærligØkonomisk Kriminalitet, jf. stk. 1.«11.I§ 11indsættes efter »transaktion«: »eller rådgivningsopgave«.12.§ 14affattes således:»§ 14.Ved bistand til lejlighedskunder med enkeltstående transaktioner kan opfyldelse af kravene i §§ 12, 15og 19 undlades, hvis transaktionen ikke overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 1.000 euro. Opfyldelseaf kravet i § 12, stk. 3, 2. pkt., kan endvidere ud fra en risikovurdering undlades, hvis transaktionen ikkeoverstiger et beløb, der modsvarer værdien af 15.000 euro.Stk. 2.Ved bistand til lejlighedskunder med enkeltstående rådgivningsopgaver kan opfyldelse af kravene i §§12, 15 og 19 undlades.«13.§ 16affattes således:»§16.Reglerne for, hvilke oplysninger der skal ledsage en pengeoverførsel, reguleres i Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om oplysninger om betaler ved pengeoverførsler, jf. dog stk. 2, 3 og 5.Stk. 2.Forordningen finder ikke anvendelse på pengeoverførsler inden for eller mellem Danmark, Færøerneog Grønland i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser, når:1) beløbet ikke overstiger 1.000 euro,2) modtagerens betalingsformidler er omfattet af denne lov eller tilsvarende regler for Færøerne ellerGrønland og3) modtagerens betalingsformidler ved hjælp af et entydigt referencenummer kan finde frem til den ju-ridiske eller fysiske person, som betalingsmodtageren har aftale med om levering af varer eller tjene-steydelser.Stk. 3.Kravene til, hvilke oplysninger der skal ledsage en pengeoverførsel, jf. artikel 5 i forordningen, finderikke anvendelse på pengeoverførsler til organisationer med et almennyttigt formål, når1) det overførte beløb ikke overstiger 150 euro,2) overførslen gennemføres inden for eller mellem Danmark, Færøerne og Grønland,3) organisationen er underlagt krav om regnskabsaflæggelse og4) organisationen er undergivet offentligt tilsyn eller ekstern revision, der er foretaget af en statsautori-seret eller en registreret revisor.Stk. 4.Undtagelse efter stk. 3 er betinget af, at organisationen lader sig registrere hos Finanstilsynet og do-kumenterer, at kravet om regnskabsaflæggelse og enten ekstern revision eller offentligt tilsyn er opfyldt.Organisationen skal desuden give oplysning om de fysiske personer, der udgør organisationens øverste ledel-se eller i øvrigt udøver kontrol over selskabet. Ændringer i de i 1. og 2. pkt. nævnte forhold skal indberettestil Finanstilsynet.Stk. 5.De regler, der gælder for pengeoverførsler inden for Danmark ifølge forordningen, finder tilsvarendeanvendelse for pengeoverførsler inden for Færøerne og Grønland samt mellem Danmark, Færøerne, ogGrønland.«14.Overskriftentil §§ 17 og 18 affattes således:»Bistandfra tredjemand«15.§ 17, stk. 1og2,affattes således:»§ 17.De af loven omfattede virksomheder og personer kan undlade selv at indhente oplysninger m.v. efter§ 12, stk. 1-4, § 15 og § 19, stk. 1-2 og 4, hvis oplysningerne stilles til rådighed af en af de i stk. 1, nr. 1-8,

nævnte virksomheder eller en tilsvarende virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union, et land,som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller en tilsvarende virksomhed i et tredje-land, der er underlagt krav om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, som svarer til kravene idenne lov. Denne virksomhed betegnes i dette kapitel som tredjemand.Stk. 2.Der skal indhentes tilstrækkelige oplysninger om tredjemand til at kunne lægge til grund, at denne harindført foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, der svarer til kravene idenne lov.Stk. 3.Tredjemand skal forpligte sig til straks at stille de nævnte oplysninger til rådighed for virksomhedeneller personen omfattet af loven. Endvidere skal tredjemand forpligte sig til på anmodning straks at fremsen-de relevante kontroloplysninger og anden relevant dokumentation til virksomheden eller personen omfattetaf loven.Stk. 4.Uanset stk. 1-3 er virksomheden eller personen omfattet af loven fortsat ansvarlig for, at reglerneoverholdes.Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse over for de personer og virksomheder omfattet af loven, som er etablereti et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har aftale med på det finansielle område, så-fremt Kommissionen efter artikel 40, stk. 4, i 3. hvidvaskdirektiv beslutter at undtage det land, hvor den på-gældende virksomhed har hjemsted.«16.§ 18ophæves, og i stedet indsættes:»§ 18.Virksomheder og personer omfattet af loven kan vælge kontraktmæssigt at outsource opgaver, somdisse skal udføre med henblik på overholdelse af regler i denne lov, til en leverandør. Det forudsættes dog, atden pågældende inden aftalen sikrer sig, at leverandøren har den evne og kapacitet, der er nødvendig for atvaretage opgaven på en tilfredsstillende måde, samt at leverandøren har de tilladelser, der måtte være forud-sat for, at leverandøren kan påtage sig opgaven.Stk. 2.Der skal under aftalen løbende føres kontrol med, at leverandøren udfører opgaven i overensstemmel-se med kravene, og på baggrund heraf løbende vurderer forsvarligheden af outsourcingaftalen.Stk. 3.Uanset om outsourcing finder sted, er virksomheden eller personen fortsat ansvarlig for, at reglerneoverholdes.«17.§ 19, stk. 2, nr. 3,affattes således:»3) Kræve, at den første betaling i forbindelse med transaktionerne foretages via en konto åbnet i kundensnavn i et pengeinstitut eller en tilsvarende virksomhed etableret i et land inden for Den Europæiske Union, etland, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område eller et tredjeland, der er underlagt kravom bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, som svarer til kravene i denne lov, og der føreskontrol med overholdelsen af disse krav.«18.I§ 19, stk. 3,indsættes efter »realkreditinstitutter«: », betalingsinstitutter«.19.§ 19, stk. 3, nr. 1,affattes således:»1) indhente tilstrækkelige oplysninger om det pågældende institut til fuldt ud at forstå, hvori dets virksom-hed består, og på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger bedømme det pågældende instituts renom-mé og tilsynets kvalitet, herunder oplysninger om, hvorvidt det pågældende institut er omfattet af en myn-dighedsundersøgelse eller tidligere har modtaget sanktioner fra offentlige myndigheder for overtrædelse afregler om bekæmpelse af hvidvask og finansiering of terrorisme.«20.§ 19, stk. 3, nr. 2,affattes således:»2) indhente tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at det pågældende institut har tilstrækkelige og effektivekontrolprocedurer med henblik på overholdelse af regler om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af ter-rorisme,«.21.I§ 19, stk. 3, nr. 3,indsættes efter »daglige ledelse«: »til etablering af forbindelsen«.22.I§ 19, stk. 6,indsættes efter »realkreditinstitutter«: », betalingsinstitutter«.

23.§ 21, stk. 1,affattes således:»Legitimationskravene i § 12, stk. 1-4, og § 15 kan efter en risikovurdering undlades, når kunden er:1) en af de i § 1, stk. 1, nr. 1-8 og 19 nævnte virksomheder eller en tilsvarende virksomhed etableret i etland inden for Den Europæiske Union, et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansiel-le område eller et tredjeland, der er underlagt krav om bekæmpelse af hvidvask og finansiering afterrorisme, som svarer til kravene i denne lov, og der føres kontrol med overholdelsen af disse krav,2) en virksomhed, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, eller3) en indenlandsk offentlig myndighed.«24.§ 23, stk. 1,affattes således:»De af loven omfattede virksomheder og personer skal opbevare identitets- og kontroloplysninger i mindst 5år efter, at kundeforholdet er ophørt. Kopi af legitimationsdokumenter, der er indhentet i medfør af §§ 11,12, 14, 15 og 19, kan opbevares.«25.I§ 25, stk. 1,indsættes som2. pkt.:»Der skal endvidere udarbejdes tilstrækkelige skriftlige interne regler med henblik på overholdelse af Euro-pa-Parlamentets og Rådets forordninger om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved betalingsover-førsler, hvor dette er relevant, samt forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande,personer, grupper, juridiske enheder eller organer.«26.I§ 31, stk. 2,indsættes som2. pkt.:»Straffelovens § 78, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«27.I§ 31indsættes somstk. 4.:»Stk. 4.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan afregistrere virksomheder og personer omfattet af stk. 1 hvisvirksomheden eller personen gør sig skyldig i grov eller gentagne overtrædelser af denne lov eller reglerudstedt i medfør heraf i tilfælde, hvor det udviste forhold begrunder en væsentligt forhøjet risiko for, at virk-somheden eller personen kan blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme. «28.I§ 34, stk. 3og4,indsættes efter »hvervet«: », jf. § 78, stk. 2, i straffeloven«.29.I§ 34indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:»Stk. 5.Finanstilsynet kan afregistrere virksomheder og personer omfattet af stk. 2, hvis virksomheden ellerpersonen gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af denne lov eller regler udstedt i medfør herafi tilfælde, hvor det udviste forhold begrunder en væsentligt forhøjet risiko for, at virksomheden eller perso-nen kan blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme.«Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.30.I§ 34indsættes somstk. 9:»Stk. 9.Tilsynet med filialer og agenter af betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter med hjemsted i et andetland inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielleområde, udøves i samarbejde med tilsynsmyndigheden i instituttets hjemland.«31.I§ 37indsættes somstk. 8:»Stk. 8.Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5år.«32.Bilag 1, nr. 4,affattes således:»4. Erhvervsmæssig fysisk pengetransport«.33.Bilag 1, nr. 5,affattes således:»5. Udstedelse og administration af rejsechecks, bankveksler og lignende betalingsinstrumenter«.

§5I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, som senestændret ved § 7 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, foretages følgende ændring:1.§ 66 b, stk. 2, nr. 2,ophæves.Nr. 3-4 bliver herefter nr. 2-3.§6I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1261 af 15. november 2010,som ændret ved § 31 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og § 17 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, foretages følgendeændring:1.I§ 3, stk. 2,ændres »35 år« til: »40 år«.§7I lov om en garantifond for indskydere og investorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 133 af 22. februar 2011, somændret ved § 30 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og § 1 i lov nr. 619 af 14. juni 2011, foretages følgende æn-dring:1.I§ 2, stk. 2,ændres »§§ 132 og 136« til: »regler udstedt i medfør af § 128, stk. 2,«.§8Lov nr. 436 af 14. maj 2007 om pengesedler i Grønland ophæves.§9I lov nr. 517 af 17. juni 2008 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love foretagesfølgende ændring:1.I§ 14indsættes somstk. 4:»Stk.4.For Færøerne kan lovens § 10 én gang ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Fæ-røerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.«§ 10Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2012, jf. dog stk. 2.Stk. 2.§ 3, nr. 9-11, og 22-24, træder i kraft den 1. juli 2012.§ 11Stk. 1.§§ 1-5 og 7 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-5.Stk. 2.§ 6 gælder ikke for Færøerne.Stk. 3.§§ 1-4 og 7, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland medde afvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.Stk. 4.§ 5 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de afvigelser, som degrønlandske forhold tilsiger.

Indholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1. Finansielle virksomheders bevilling af engagementer2.2. Underretningspligt i 3. lande2.3. Bemyndigelse til at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for indfrielse og erhvervelse af instru-menter, der kan indgå i basiskapitalen2.4. Videreførelse af overgangsordning i § 125 a lov om finansiel virksomhed - kapitalkravet for institutter,der anvender interne modeller til opgørelse af de risikovægtede poster2.5. Tilsyn med fælles datacentraler2.6. Uvildige undersøgelser2.7. Kreditvurderingsbureauer – overførsel af beføjelser til ESMA2.8. Ændring af gebyrreglerne for brug af betalingsinstrumenter2.9. Gennemførelse af ændringer af prospektdirektivet2.10. Indberetning af ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner2.11. Forenkling af reglerne for regulerede markeder, der driver en multilateral handelsfacilitet2.12. CO2-auktioneringsforordningen2.13. Hvidvaskloven3.4.5.6.7.8.9.Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerØkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDe administrative konsekvenser for borgerneDe miljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenHørte myndigheder og organisationerSammenfattende skema1. IndledningDet overordnede formål med lovforslaget er at gennemføre en række initiativer som opfølgning på den finan-sielle krise. Der er under den finansielle krise opsamlet en række erfaringer, som der er eller bør reageres på.Derudover gennemføres med lovforslaget regulering fra internationale regelsæt, herunder forordninger ogdirektiver. Herudover er hensigten bl.a. at stramme op på reglerne om finansielle virksomheders bevilling afengagementer til eller modtagelse af sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer og direktører i den finan-sielle virksomhed, eller virksomheder, hvor den nævnte personkreds er bestyrelsesmedlem eller direktør.Lovforslaget indeholder endvidere en række mindre ændringer, herunder ændringer af teknisk karakter, somikke behandles nærmere.Med forslaget indføres en pligt for danske finansielle virksomheder til at meddele Finanstilsynet, at virksom-hederne ønsker at udøve grænseoverskridende aktiviteter i lande uden for Den Europæiske Union, som Uni-

onen ikke har indgået aftale med. Dette skal sikre Finanstilsynet et samlet billede over de finansielle virk-somheders aktiviteter i ind- og udland.Finanstilsynet bemyndiges derudover til at fastsætte nærmere regler for indfrielse og erhvervelse af instru-menter, der kan indgå i basiskapitalen. Dette skal sikre at kapitalinstrumenter, der kan medregnes i basiskapi-talen som egentlig kernekapital, har en vis kvalitet. Baggrunden for forslaget er en af CEBS (Committee ofEuropean Banking Supervisors) udstedt retningslinje, hvoraf fremgår en række kriterier der skal være opfyldtfør aktie-, garant- og andelskapital kan medregnes i basiskapitalen som egentlig kernekapital. Et af dissekriterier er, at de kompetente myndigheder skal give tilladelse til, at pengeinstituttet, realkreditinstituttet,fondsmæglerselskabet og investeringsforvaltningsselskabet indløser eller erhverver egne aktier, garant- ogandelsbeviser. Lov om finansiel virksomhed indeholder ikke på nuværende tidspunkt bemyndigelse til Fi-nanstilsynet til at fastsætte regler for hvilke af pengeinstitutters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabersog investeringsforvaltningsselskabers egne kapitalinstrumenter, der kan indgå i basiskapitalen, herunder ind-frielser og erhvervelse af egne kapitalinstrumenter. Med forslaget søges det sikret, at Finanstilsynet kan fast-sætte sådanne regler.Endvidere videreføres med lovforslaget overgangsordningen i § 125 a i lov om finansiel virksomhed. Detteindebærer, at virksomheder, der anvender interne metoder til opgørelse af risikovægtede poster til kreditrisi-ko og operationel risiko, efter lovens ikrafttræden i 2012 skal have en basiskapital, der mindst udgør 80 pct.af de 8 pct. af de risikovægtede poster opgjort i overensstemmelse med de regler, der var gældende den 31.december 2006. Forslaget indebærer en videreførelse af det gældende krav i 2010 og 2011, og vil såledesbetyde, at de berørte virksomheder ikke endnu opnår en lempelse af solvenskravet. Herudover indebærerforslaget, at virksomheder der, den 1. januar 2010 eller derefter, er begyndt at anvende en intern metode tilopgørelse af de risikovægtede poster til kreditrisiko eller operationel risiko med Finanstilsynets tilladelse,kan anvende reglerne, der var gældende før den 1. januar 2011 for virksomheder, der ikke anvender en internmetode til opgørelse af de risikovægtede poster til kreditrisiko eller operationel risiko til opgørelsen af kraveti § 125 a, stk. 1. Dette vil fremgå af et nyt stykke 3 til bestemmelsen.Med forslaget sikres yderligere, at Finanstilsynet får mulighed for at føre et direkte tilsyn med it-sikkerhedeni de fælles datacentraler.Den foreslåede ændring af § 347 b i lov om finansiel virksomhed medfører, at det er den finansielle virk-somhed mv., som Finanstilsynet efter bestemmelsen kan påbyde at få foretaget en uvildig undersøgelse, derkontraherer med de sagkyndige personer, der skal foretage undersøgelsen. Forslaget medfører at det ikkelængere er Finanstilsynet der er aftalepart i forholdet til de sagkyndige personer. Formålet med forslaget erhensynet til at sikre en hurtig og effektiv tilsynsvirksomhed og samtidig hensynet til at reglen bringes i over-ensstemmelse med de offentliggørelsesregler der i øvrigt gælder på området. I relation til offentliggørelses-reglerne indebærer den nuværende anvendelse af bestemmelsen, at der sker offentliggørelse af oplysningerom virksomheden – herunder offentliggørelse af hvilke forhold der skal undersøges i en uvildig undersøgelse– på et tidspunkt, hvor der ikke foreligger en afgørelse, der konstaterer en overtrædelse af tilsynslovgivnin-gen, men alene en afgørelse om indledning af en undersøgelse. Dette er ikke i overensstemmelse med deøvrige offentliggørelsesregler på tilsynsområdet, og det synes dårligt stemmende med den tavshedspligt, somFinanstilsynet er underlagt i tilsvarende sager, at der skal ske offentliggørelse på et meget tidligt tidspunkt ide af § 347 b omfattede tilfælde.Med forslaget vedrørende kreditvurderingsbureauer gennemføres nødvendige ændringer i lov om finansielvirksomhed som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning nr.

1060/2009 om kreditvurderingsbureauer. Ændringerne indebærer, at de beføjelser, som de nationale tilsyns-myndigheder i dag har overfor kreditvurderingsbureauer, overgår til Den Europæiske Værdipapir- og Mar-kedstilsynsmyndighed (ESMA)Baggrunden for ændringerne i gebyrreglerne for brug af betalingsinstrumenter i lov om betalingstjenester ogelektroniske penge er, at Kommissionen har påpeget, at den finder, at de danske regler for gebyrer og over-væltning af gebyrer på forbrugerne ved brug af internationale betalingsinstrumenter i Danmark er i strid medEU-retten. Det skyldes, at de danske regler har været forskellige for danske borgere og borgere fra andre EU-lande, hvilket Kommissionen finder diskriminerer borgere fra andre EU-lande.Formålet med lovændringen er at bringe gebyrreglerne i overensstemmelse med EU-retten, for så vidt angårbetalingsinstrumenter uden chip.Med lovforslaget vil den såkaldte splitmodel, hvor der kan overvæltes gebyrer på forbrugerne for brug afkreditkort, men ikke for brug af debetkort, fremover også gælde for detailhandlens egne betalingskort (fxbenzinkort og centerkort), dvs. betalingsinstrumenter uden chip. For dansk og udenlandsk udstedte internati-onale betalingskort er splitmodellen allerede blevet indført per 30. juni 2011 gennem en ændring af bekendt-gørelse nr. 65 af 28. januar 2011 om gebyrer for brug af internationale betalingsinstrumenter.Det har hidtil ifølge betalingstjenesteloven været forbudt udbyder af betalingstjenester at opkræve gebyr afbetalingsmodtagere (forretninger), når der betaltes med et betalingsinstrument uden chip. Reglerne for disseinstrumenter ændres med dette lovforslag, så der kan opkræves gebyr af betalingsmodtagere, når der betalesmed et betalingsinstrument uden chip. Gebyret skal fastsættes efter § 79, som betyder, at de virksomheder,som indløser betalingstransaktionen, dvs. sikrer at betalingen gennemføres og pengene overføres (defineret iloven som udbyder af betalingstjenester), fremover selv fastsætter gebyrerne over for betalingsmodtagerefor brug af disse betalingsinstrumenter, idet der dog efter § 79 ikke må anvendes urimelige priser eller avan-cer ved fastsættelsen af gebyrerne.Med forslaget om ændring af prospektreglerne gennemføres Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2010/73/EF af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggø-res, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om har-monisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er opta-get til handel på et reguleret marked. Med gennemførelsen af ændringerne, hæves grænsen for de direktivbe-stemte regler for prospektpligt ved offentlige udbud fra 2.500.000 euro til 5.000.000 euro. Som følge herafudvides de nugældende lempeligere nationale danske regler for små udbud fra at gælde for udbud mellem100.000 euro og 2.500.000 euro til at gælde for udbud op til 5.000.000 euro. Desuden justeres undtagelsernetil prospektpligten, således at der i et lidt større omfang fritages for pligten til at offentliggøre et prospekt.Forslaget om indberetning af ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner indebærer ændringaf de eksisterende regler, sådan at de ledende medarbejdere efter forslaget selv skal foretage indberetningentil Finanstilsynet. Efter de nuværende regler skal de ledende medarbejdere indberette de relevante oplysnin-ger til det udstedende selskab, hvorefter det udstedende selskab skal indberette transaktionen til Finanstilsy-net. Baggrunden for ændringen er en præcisering af gennemførelsen af artikel 6, stk. 4, i markedsmisbrugsdi-rektivet (2003/6/EF) og artikel 6, stk. 1, i Kommisionens direktiv 2004/72/EF om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF.

Forslaget om forenkling af reglerne for regulerede markeder, der driver en multilateral handelsfacilitet inde-bærer en sammenskrivning og forenkling af reglerne til regulerede markeder, der driver en multilateral han-delsfacilitet. Sammenskrivningen og forenklingen af reglerne sker som følge af, at der i den gældende lov-givning findes regler, der stort set er identiske, således at et reguleret marked er omfattet af ensartede regler ibåde lov om finansiel virksomhed og værdipapirhandelsloven.Forslaget vedrørende CO2-auktioneringsforordningen har til formål at gennemføre regler der sikrer, at Fi-nanstilsynet kan give tilladelse til et reguleret marked til at være auktionsplatform samt at sikre, at der førestilsyn med overholdelse af reglerne i CO2-auktioneringsforordningen og retshåndhævelse for overtrædelseraf forordningen.Formålet med lovforslaget er yderligere at opfylde konkrete anbefalinger fra Financial Action Task Force(FATF) indeholdt i opfølgningsrapport om Danmark fra oktober 2010. FATF er et mellemstatsligt organ,hvis formål er at udvikle og fremme nationale og internationale politikker til bekæmpelse af hvidvask ogfinansiering af terrorisme. Danmark er som medlem af FATF forpligtet til at efterleve FATF’s anbefalingertil bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering (de såkaldte 40+9 anbefalinger). I FATF’s opfølgningsrap-port fra oktober 2010 på IMF’s evalueringsrapport om Danmark fra juni 2006 blev det påpeget, at der fortsater nogle enkelte områder, hvor Danmark kun er kvalificeret til PC (”partly compliant”) rating.. Lovforslagetindebærer justeringer på visse områder.Herudover har visse dele af ændringsforslaget til formål at skabe klarhed på en række områder, som hidtilhar givet anledning til fortolkningstvivl. Finanstilsynet etablerede forud for udarbejdelsen af en ny vejled-ning på hvidvaskområdet en kontaktgruppe bestående af myndigheder og brancheforeninger, herunder Fi-nansrådet, Finans og Leasing, Realkreditrådet, Advokatsamfundet og Foreningen af Statsautoriserede Revi-sorer. I forbindelse med det forberedende arbejde identificeredes en række punkter i den gældende lov, dergiver anledning til fortolkningstvivl, som med dette forslag søges afklaret.Det er blandt andet de gældende krav om identifikation og legitimation af lejlighedskunder, som har givetanledning til fortolkningsproblemer i relation til rådgivningsopgaver, der ikke omfatter transaktioner. Foropgaver, der omfatter transaktioner, er der behov for en væsentlig reduktion af bagatelgrænsen for identifika-tion og legitimation af lejlighedskunder, så denne svarer til beløbsgrænsen ved pengeoverførsler. Beløbs-grænsen ved pengeoverførsler er 1.000 euro. Stramningen er relevant for valutavekslingsvirksomhed, hvorrisikoen for hvidvask af kontante midler er relativt høj, fordi denne virksomhed involverer omsætning afkontante midler.Der foreslås en yderligere begrænsning af lovens anvendelsesområde for advokater efter ønske fra Advokat-rådet med henblik på undgå fortolkningstvivl og for at opnå, at danske advokater stilles som advokater i an-dre lande inden for EU/EØS. Med den foreslåede ændring svarer lovens anvendelsesområde for advokater tilordlyden af 3. hvidvaskdirektiv.Kravene til de skriftlige interne regler, som virksomheder og personer omfattet af loven skal have, udvides tilogså at skulle omfatte foranstaltninger med henblik på overholdelse af EU forordninger på hvidvaskområdet,som er direkte gældende her i landet (pengeoverførselsforordningen og forordninger om finansielle sanktio-ner).

Lovforslaget præciserer endvidere, at det ikke kun er identitetsoplysninger, der skal opbevares i 5 år, menogså kontroloplysningerne, hvorved forstås oplysningerne om den legitimation, som er tilvejebragt for atkontrollere, at identitetsoplysningerne er korrekte.Det foreslås at give tilsynsmyndighederne mulighed for at afregistrere de virksomheder og personer, der eromfattet af særlige krav om registrering som betingelse for at kunne udøve virksomhed, hvis virksomhedeneller personen gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af hvidvaskloven eller regler udstedt imedfør heraf, og det udviste forhold begrunder en væsentlig forhøjet risiko for hvidvask eller finansiering afterrorisme.Lovforslaget indeholder herudover en bestemmelse om, at forældelsesfristen for overtrædelse af lovens be-stemmelser eller regler udstedt i medfør heraf udvides fra 2 til 5 år for at skabe konsistens i forhold til dentilsvarende bestemmelse i § 373, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed.2.1. Finansielle virksomheders bevilling af engagementer2.1.1. Gældende retI henhold til den gældende lov om finansiel virksomhed må en finansiel virksomhed ikke uden bestyrelsensgodkendelse bevilge engagementer til eller modtage sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer og direk-tører i den finansielle virksomhed, eller virksomheder, hvor den nævnte personkreds er bestyrelsesmedlemeller direktør. Formålet med denne begrænsning er at undgå, at en nær tilknytning til den finansielle virk-somheds ledelse fører til en for velvillig bedømmelse af vedkommende som debitor eller som pantsætter ellerkautionist.Den i de nuværende regler indeholdte begrænsning omfatter ikke engagementer med og sikkerhedsstillelsefra virksomheder, hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktøren i den finansielle virksomhed direkte eller indi-rekte besidder en kvalificeret andel.2.1.2. Forslagets baggrundBaggrunden for forslaget er, at den finansielle virksomhed påføres den samme risiko i de tilfælde, hvor be-styrelsesmedlemmet eller direktøren ikke er en del af ledelsen, men derimod kvalificeret ejer af virksomhe-den. Det er derfor hensigtsmæssigt, at også disse tilfælde omfattes af den gældende begrænsning i de finan-sielle virksomheders bevilling af engagementer.2.1.3. Forslagets indholdMed lovforslaget foreslås det at udvide den omfattede personkreds således, at også engagementer med ogsikkerhedsstillelse fra virksomheder, hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktøren i den finansielle virksom-hed direkte eller indirekte besidder en kvalificeret andel, skal kræve bestyrelsens godkendelse.2.2. Underretningspligt i 3. lande2.2.1. Gældende retI henhold til den gældende lov om finansiel virksomhed er finansielle virksomheder forpligtet til at meddeleFinanstilsynet, såfremt virksomhederne ønsker at udøve grænseoverskridende aktiviteter i lande inden forDen Europæiske Union, eller i et land, som Unionen har indgået aftale med. Der er i dag ikke en pligt til atunderrette Finanstilsynet om grænseoverskridende aktiviteter i lande uden for Den Europæiske Union, somUnionen ikke har indgået aftale med. Derfor er Finanstilsynet ikke gennem lovgivningen sikret et overblikover de finansielle virksomheders aktiviteter i sådanne lande.

2.2.2. Forslagets baggrundFormålet med forslaget er at indføre en pligt for danske finansielle virksomheder til at meddele Finanstilsy-net, såfremt virksomhederne ønsker at udøve grænseoverskridende aktiviteter i lande uden for Den Europæi-ske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med. Dermed sikres Finanstilsynet et fuldstændigt billede afvirksomhedernes aktiviteter både indenfor og udenfor EU, og det fuldstændige billede giver et bedre grund-lag at tilrettelægge tilsynsarbejdet ud fra.Det vurderes, at der fremover fortsat vil blive, og formentlig i øget omfang, udøvet grænseoverskridendeaktiviteter. Eksempelvis kan finansielle virksomheder via internettet i højere grad og for lavere omkostningerend tidligere tilbyde grænseoverskridende tjenesteydelser. Finanstilsynet har pligt til at føre tilsyn med så-danne grænseoverskridende aktiviteter, og det er af betydning for det finansielle tilsyn, at Finanstilsynet au-tomatisk orienteres om aktiviteterne. Sådan information indgår ved tilrettelæggelsen af det risikobaseredetilsyn på området. Derfor er det hensigtsmæssigt, at indføre underretningspligt for grænseoverskridende akti-viteter, der ønskes udført i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med.2.2.3. Forslagets indholdMed forslaget forpligtes finansielle virksomheder til at meddele Finanstilsynet, om virksomheden ønsker atyde grænseoverskridende aktiviteter i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgåetaftale med. Der indsættes en frist for meddelelse for at give Finanstilsynet mulighed for at kunne udtale sigom ændringen, inden den træder i kraft.2.3. Bemyndigelse, til at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for indfrielse og erhvervelse af instru-menter, der kan indgå i basiskapitalen2.3.1 Gældende retDer er i dag ikke krav om, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsfor-valtningsselskaber skal have Finanstilsynets godkendelse før de erhverver deres egen aktie-, garant- og an-delskapital. Der er alene i den gældende § 13, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, et krav om, at en finan-siel virksomhed ikke mod vederlag må erhverve egne aktier til eje eller pant, hvis den pålydende værdi afselskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet som følge af erhvervelsen viloverstige 10 pct. I den tilladte beholdning af egne aktier medregnes aktier, der er erhvervet af tredjemand ieget navn, men for virksomhedens regning. Bestemmelsen er et forbud mod, at en finansiel virksomhed ejereller erhverver egne aktier for mere end 10 pct. af selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning afaktier i selskabet.Lov om finansiel virksomhed indeholder på nuværende tidspunkt ikke en bemyndigelse til Finanstilsynet tilat fastsætte regler for hvilke af pengeinstitutters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabers og investe-ringsforvaltningsselskabers egne kapitalinstrumenter, der kan indgå i basiskapitalen, herunder indfrielse ogerhvervelse af egne kapitalinstrumenter. Basiskapitalen er den kapital institutterne skal have for at leve op tilkapitalkravene og den består af aktie-, garant- og andelskapital, reserver, hybrid kernekapital og supplerendekapital efter fradrag.2.3.2. Baggrunden for forslagetFor at sikre at pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningssel-skabet har en tilstrækkelig modstandsdygtighed i forhold til tab stilles en række krav til kvaliteten af basis-kapitalen. CEBS (Committee of European Banking Supervisors), der nu er omdannet til en egentlig tilsyns-

myndighed, EBA (European Banking Authority), udstedte den 14. juni 2010 retningslinjer indeholdende 10kriterier, som strammer op på kravene til kvaliteten af aktie-, garant- og andelskapital, hvis denne skal kunnemedregnes i basiskapitalen som egentlig kernekapital. De 10 kriterier omhandler forhold som, at kapitalenskal leve op til nogle definitoriske krav, f.eks. at kapitalen regnskabsmæssigt skal kunne indregnes somegenkapital, krav i forhold til at kapitalen er permanent tilstede, at instituttet kan undlade at udbetale udbytte,og at kapitalen reelt kan tage tab før alt anden kapital. Størstedelen af disse kriterier gennemføres pr. 1. juli2011 i bekendtgørelsen om basiskapital.Et af kriterierne i CEBS vejledning af 14. juni 2010 udestår dog at blive implementeret i dansk ret. Det krite-rium er, at de kompetente myndigheder skal give tilladelse til, at pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fonds-mæglerselskabet og investeringsforvaltningsselskabet indløser eller erhverver egne aktier, garant- og andels-beviser. Det nuværende krav i dansk lovgivning giver institutterne fri adgang til at erhverve egen aktiekapi-tal, så længe de holder sig under 10 procent af kapitalen. Institutterne kan dermed nedbringe aktiekapitalenuden Finanstilsynets godkendelse.2.3.3 Forslagets indholdMed lovforslaget foreslås det, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for pengeinstitut-ters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers egne kapitalinstru-menter, herunder indfrielse eller erhvervelse af egne aktier, garant- og andelsbeviser og andre instrumenter,der kan indgå i basiskapitalen. Dette vil bl.a. ske på grundlag af CEBS retningslinjer af 14. juni 2010. Frem-adrettet forventes nye internationale bestemmelser om indfrielse eller erhvervelse af instrumenter, der kanindgå i basiskapitalen, i CRD IV. Disse ændringer vil også kunne implementeres med denne bemyndigelse.De kompetente myndigheder skal godkende pengeinstitutters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabersog investeringsforvaltningsselskabers indfrielse eller erhvervelse af egne aktier, garant- og andelsbeviser.2.4. Videreførelse af overgangsordning i § 125 a i lov om finansiel virksomhed - kapitalkravet for institutter,der anvender interne modeller til opgørelse af de risikovægtede poster2.4.1. Gældende retDe risikovægtede poster er betegnelsen for en opgørelse af instituttets risici, hvor f.eks. hvert et udlån gangesmed en vægt baseret på risikoen. Det såkaldte 8 procents kapitalkrav beregnes herefter som 8 procent af derisikovægtede poster. I forbindelse med indførelsen af muligheden for at anvende interne metoder til opgø-relse af de risikovægtede poster for kreditrisiko eller interne metoder for opgørelse af de risikovægtede po-ster for operationel risiko blev der fastsat en overgangsordning, hvorefter virksomheder, der anvendte disseinterne metoder i 2007, 2008 og 2009 skulle have en basiskapital, der som minimum udgjorde henholdsvis95 pct., 90 pct. og 80 pct. af solvenskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster opgjort i overensstemmelsemed de hidtidige regler - altså de regler der var gældende den 31. december 2006. Dette begrænsede således,hvor hurtigt kapitalkravet kunne falde med indførslen af de nye regler.I lyset af den finansielle krise var det ikke hensigtsmæssigt at lade overgangsordningen ophøre og dermed defacto lempe kapitalkravet. Overgangsordningen blev derfor ved lov nr. 579 af 1. juni 2010 forlænget, hvoref-ter virksomheder, der anvender interne metoder til opgørelse af de risikovægtede poster for kreditrisiko ellerinterne metoder for opgørelse af de risikovægtede poster for operationel risiko i 2010 og 2011 skal have enbasiskapital, der udgør mindst 80 pct. af solvenskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster opgjort i overens-stemmelse med de regler, der var gældende den 31. december 2006.

2.4.2. Baggrunden for forslagetDen gældende overgangsordning ophører ved udgangen af 2011, hvorfor der, hvis overgangsordningen ikkeforlænges, vil ske et fald i kapitalkravet pr. 1. januar 2012. Der er imidlertid enighed i EBA (Den Europæi-ske Banktilsynsmyndighed) om, at overgangsordningen skal forlænges til udgangen af 2012. EBA vil anmo-de Kommissionen om, at overgangsordningen skal videreføres til udgangen af 2012. Som en konsekvens afdet tidsmæssige perspektiv fremsættes lovforslaget nu, og det foreslås derfor, at også Danmark fornyer over-gangsordningen for en begrænset periode frem til den 31. december 2012. Det er vurderingen, at det uansetom Kommissionen vælger at fremsætte en sådan direktivændring er hensigtsmæssigt nationalt at fastholdeovergangsordningen frem til udgangen af 2012, hvor indfasningen af de nye strammere Baselkrav forventespåbegyndt.Endvidere foreslås det, at dele af direktiv 2010/79/EU (CRD III) vedrørende overgangsregler for virksomhe-der, der den 1. januar 2010 eller derefter er begyndt at anvende en intern metode til opgørelse af de risiko-vægtede poster til kreditrisiko eller operationel risiko, sættes ind i § 125 a som et nyt stk. 3 til § 125a.2.4.3. Forslagets indholdForslaget indebærer, at virksomheder, der anvender interne metoder til opgørelse af risikovægtede poster tilkreditrisiko og operationel risiko, efter lovens ikrafttræden i 2012 skal have en basiskapital, der mindst udgør80 pct. af de 8 pct. af de risikovægtede poster der er opgjort i overensstemmelse med de regler, der var gæl-dende den 31. december 2006. Forslaget indebærer en videreførelse af det gældende krav i 2010 og 2011, ogvil således betyde, at de berørte virksomheder ikke opnår en lempelse af solvenskravet.Endvidere indebærer forslaget, at virksomheder, der den 1. januar 2010 eller derefter er begyndt at anvendeen intern metode til opgørelse af de risikovægtede poster til kreditrisiko eller operationel risiko med Finans-tilsynets tilladelse kan anvende reglerne, der var gældende før den 1. januar 2011 for virksomheder, der ikkeanvender en intern metode til opgørelse af de risikovægtede poster til kreditrisiko eller operationel risiko tilopgørelsen af kravet i § 125 a, stk. 1.2.5. Tilsyn med fælles datacentraler2.5.1. Gældende retMed hjemmel i § 199, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed har Finanstilsynet udstedt en bekendtgørelseom systemrevisionens gennemførelse i finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder, sådannevirksomheders dattervirksomheder samt om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler. Vedsystemrevision forstås i henhold til denne bekendtgørelse intern og ekstern revision af, at de generelle it-kontroller, er og fungerer betryggende. Ved de generelle it-kontroller forstås styringen af den grundlæggendeit-sikkerhed, men ikke sikkerheden i specifikke it-systemer. Finanstilsynet fører tilsyn med, at systemrevisi-onen opfylder forpligtelserne i bekendtgørelsen.Finanstilsynet har ikke beføjelser til at give datacentralerne påbud eller træffe andre forvaltningsretlige for-anstaltninger, men i praksis har Finanstilsynet mulighed for at påpege eventuelle svagheder eller mangler i it-sikkerheden.Det fremgår dog af § 347, stk. 5 i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet til enhver tid mod behøriglegitimation uden retskendelse kan få adgang til en leverandør eller underleverandør med henblik på indhen-telse af oplysninger om den outsourcede aktivitet. Denne bestemmelse er indsat i loven, til brug i tilfælde,hvor Finanstilsynet ikke kan formå outsourcingvirksomheden (den outsourcende virksomhed), til at give

oplysninger om de outsourcede funktioner. Bestemmelsen er således møntet på tilsyn med en specifik finan-siel virksomhed, og er derfor ikke egnet som grundlag for generelt tilsyn med en fælles datacentral.2.5.2. Baggrunden for lovforslagetI øjeblikket sker der en del ændringer i strukturen i de fælles datacentraler, herunder outsources der flere ogflere aktiviteter mellem datacentralerne indbyrdes og mellem datacentralerne og it-leverandører, der ikke erfælles datacentraler. Det kan i sidste ende føre til, at et svigt i en datacentral kan få negative konsekvenser foren stor del af den finansielle sektor. Endelig kan det ikke udelukkes, at der vil ske en stigende internationali-sering på dette område fremover, hvorved it-funktioner kan blive outsourcet til udlandet. Dette kan indebære,at begivenheder i udlandet i større omfang end i dag kan få betydning for de danske finansielle virksomhederog deres kunder.Det foreslås derfor, at Finanstilsynet får mulighed for at føre et mere direkte tilsyn med de fælles datacentra-ler, herunder at Finanstilsynet får mulighed for direkte at foretage inspektioner og give påbud til datacentra-lerne. Desuden er det ønskeligt, at de regler, der gælder for outsourcing i finansielle virksomheder, bliverudstrukket til også at gælde fælles datacentraler.2.5.3. Forslagets indholdLovforslaget giver Finanstilsynet mulighed for at føre tilsyn med it-sikkerheden i de fælles datacentraler.De fælles datacentraler er i lovforslaget defineret som datacentraler, der overvejende er ejet af finansiellevirksomheder enten direkte eller gennem en eller flere foreninger. Desuden vil reglerne omfatte datacentra-ler, der udfører væsentlig it-drift for den fælles betalingsinfrastruktur, hvis flere finansielle virksomheder harvæsentlige ejerandele i datacentralen. Finanstilsynet kan, hvis særlige grunde gør sig gældende, dispenserefra bestemmelserne. Dispensationer skal være tidsbegrænsede, men kan fornys.Med lovforslaget vil Finanstilsynet få mulighed for at kræve ændringer i it-sikkerheden i de fælles datacen-traler, ligesom Finanstilsynet vil få mulighed for at gribe ind, hvis outsourcingen fra de fælles datacentralerikke lever op til kravene i outsourcingbekendtgørelsen.For at ligestille datacentralerne med de finansielle virksomheder, foreslås tillige, at Finanstilsynet imod be-hørig legitimation og uden retskendelse kan få adgang til en datacentral.På lige fod med, hvad der gælder for finansielle virksomheder indeholder forslaget regler om, at Finanstilsy-net kan foranledige en uvildig undersøgelse iværksat, hvis dette vil være af væsentlig betydning for tilsynetmed datacentralen. En sådan undersøgelse skal finansieres af datacentralen.Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om, at Det Finansielle Virksomhedsråd skal træffe afgørelseraf principiel karakter samt i tilsynssager, der har videregående betydning for finansielle virksomheder, finan-sielle holdingvirksomheder samt fælles datacentraler.Lovforslaget indeholder endelig regler om, at datacentralerne bliver belagt med afgift til Finanstilsynet. Detforventes, at lovforslaget vil medføre behov for tilførsel af 1 årsværk til Finanstilsynet.2.6. Uvildige undersøgelser2.6.1. Gældende ret

Efter § 347 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som blev indsat ved lov nr. 579 af 1. juni 2010, kan Fi-nanstilsynet påbyde en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed at afholde udgifterne til, atder bliver foretaget en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i den finansielle virksomhed eller denfinansielle holdingvirksomhed, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynetmed virksomheden, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse. Ihenhold til stk. 2, skal den uvildige undersøgelse foretages af en eller flere sagkyndige personer, f.eks. advo-kater, revisorer eller andre finansielle rådgivere med sagkundskab inden for det pågældende område, somindstilles af virksomheden. Finanstilsynet udpeger de indstillede personer, hvis de vurderes egnede og uvil-dige. Såfremt de indstillede sagkyndige ikke vurderes egnede og uvildige kan Finanstilsynet udpege andresagkyndige personer. Den finansielle virksomhed mv. afholder udgifterne til den uvildige undersøgelse. Denfinansielle virksomhed mv. skal give de sagkyndige personer de oplysninger, som er nødvendige til gennem-førelsen af den uvildige undersøgelse, og den uvildige undersøgelses resultater skal munde ud i en skriftligrapport til Finanstilsynet, jf. stk. 3 og 4. I henhold til stk. 5 skal de sagkyndige personer straks give Finanstil-synet oplysninger om forhold, som de bliver opmærksomme på i forbindelse med undersøgelsen, såfremt derer en ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at virksomheden vil miste sin tilla-delse.Finanstilsynet har herudover i særlige tilfælde mulighed for at anvende ekstern bistand i forbindelse medtilsynet med de finansielle virksomheder, jf. § 344, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed. Der skal være taleom tilfælde, hvor tilsynet har et presserende behov for ekstern bistand eller har brug for en speciel ekspertvi-den. Finanstilsynets brug af ekstern bistand efter denne bestemmelse skal ske inden for de almindelige øko-nomiske rammer, der er fastlagt i finansloven, hvilket betyder, at udgifterne hertil skal afholdes af Finanstil-synet.2.6.2. Baggrunden for forslagetBaggrunden for vedtagelsen af den gældende § 347 b i lov om finansiel virksomhed var, at udviklingen af definansielle virksomheders størrelse og kompleksiteten i deres forretningsområder og risici medførte, at Fi-nanstilsynet havde behov for yderligere redskaber med henblik på at sikre, at forhold, der var af væsentligbetydning for tilsynet med virksomhederne, blev undersøgt ved en uvildig undersøgelse således, at virksom-hedens risici kunne blive afdækket nærmere. Undersøgelsen er tillige til gavn for den pågældende virksom-hed, idet en uvildig undersøgelse giver virksomheden et mere nuanceret billede af de risici, som virksomhe-den påtager sig ved at operere inden for et område af en vis kompleksitet, hvorfor muligheden for at fore-bygge eventuelle tab forbedres. Den praktiske anvendelse af den gældende § 347 b i lov om finansiel virk-somhed har givet erfaringer, der viser et behov for en ændring af bestemmelsen, således at denne bringes ioverensstemmelse med de i øvrigt på det finansielle område gældende offentliggørelsesregler og i øvrigtaffattes på en måde, der i højere grad end den nuværende sikrer hurtig og effektiv tilsynsvirksomhed.2.6.2.1. Reglerne for udbudEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderneved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge-og anlægskontrakter (udbudsdirektivet) gælder for alle offentlige myndigheder og offentligretlige organer.Direktivet fastsætter procedureregler, der skal følges ved indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og an-lægsopgaver. Direktivet fastsætter blandt andet regler for udvælgelse af leverandører, tilbudsvurderingog kontrakttildeling. Finanstilsynets sagkyndige undersøgelser efter § 347 b i lov om finansiel virksomhedkan, afhængig af karakteren af undersøgelsen, være omfattet af direktivets bilag II A, hvorefter sagen skal iEU-udbud, eller direktivets bilag II B, herunder blandt andet kategori 27 om ”andre tjenesteydelser”, hvoref-

ter sagen alene er delvist omfattet af udbudsdirektivets anvendelsesområde, og som følge heraf ikke skal ifuldt EU-udbud.Lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (tilbudsloven) gælder forbygge- og anlægsarbejder samt indkøb af varer og tjenesteydelser. Efter § 15 a, stk. 1, nr. 3, i tilbudslovenfinder afsnit II om vare- og tjenesteydelseskontrakter blandt andet anvendelse for ”indhentning af tilbud ogtildeling af ordrer på [...] offentlige tjenesteydelseskontrakter omfattet af udbudsdirektivets bilag II B [...],hvis værdi overstiger 500.000 kr.”. I de tilfælde hvor Finanstilsynets sagkyndige undersøgelser efter § 347 bi lov om finansiel virksomhed efter en konkret og individuel vurdering er omfattet af udbudsdirektivets bilagII B, vil påbuddet om ekspertundersøgelser dermed skulle i udbud efter tilbudslovens regler, hvis værdien afundersøgelsen overstiger 500.000 kr. Det vurderes, at den overvejende del af undersøgelserne vil overstigeden nævnte beløbsgrænse. Ved anvendelsen af § 347 b i lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynetsåledes være forpligtet til at sende opgaven i udbud efter tilbudslovens regler.Sagen kan endvidere have grænseoverskridende interesse og dermed være relevant for sagkyndige i de øvri-ge EU-lande. I disse tilfælde skal EU-Traktatens regler om fri bevægelighed for blandt andet tjenesteydelsersamt grundlæggende principper om gennemsigtighed og ligebehandling iagttages. Kommissionen har vedfortolkningsmeddelelse om den fællesskabsret, der finder anvendelse på tildelingen af kontrakter, som ikkeeller kun delvis er omfattet af udbudsdirektiverne (2006/C 179/02) fastlagt faktorer for, hvornår der kan fore-ligge grænseoverskridende interesse. Det fremgår heraf, at dette skal afgøres på grundlag af en evaluering afde omstændigheder, der gør sig gældende i det enkelte tilfælde, som f.eks. kontraktens genstand og anslåedeværdi, de særlige forhold der kendetegner den berørte sektor (markedets størrelse og struktur, handelspraksisosv.) samt det geografiske sted, hvor kontrakten skal udføres. Idet EU-Traktatens regler skal iagttages i detilfælde, hvor der efter en konkret vurdering foreligger grænseoverskridende interesse, er det ikke muligtgenerelt at undtage sager i medfør af § 347 b i lov om finansiel virksomhed fra offentliggørelse alene ved atundtage disse fra tilbudslovens regler. Det er samtidig ikke entydigt, at EU-Traktatens undtagelsesbestem-melser kan finde anvendelse på disse sager. Dette betyder, at i de tilfælde, hvor sagen efter en konkret vurde-ring skal i udbud, skal påbuddet om en sagkyndig undersøgelse annonceres således, at alle relevante fi-nanshuse mv., herunder i sager omfattet af udbudsdirektivet eller EU-Traktaten tillige europæiske finanshusemv., kan tilgå udbuddet. Dette indebærer offentliggørelse af en udbudsannonce i internationale og nationalemedier mv. Udbudsannoncen indeholder oplysninger om den finansielle virksomhed, beskrivelsen af de for-hold som skal undersøges mv.2.6.2.2. Finanstilsynets tilsynsarbejdeFinanstilsynets tilsynsarbejde er af hensyn til den finansielle stabilitet underlagt nogle lovfæstede restriktio-ner. Finanstilsynet og de finansielle råd, Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd, er således underlagten skærpet tavshedspligt. Dette er nødvendigt, idet Finanstilsynet gennem sin tilsynsvirksomhed får et indgå-ende indblik både i de tilsynsbelagte virksomheders forretningsforhold samt i deres kunders forhold. Dettekendskab er afgørende for, at Finanstilsynet kan vurdere virksomhedernes risici og dermed sikkerheden forvirksomhedernes kunder. Tavshedspligten er indført for at beskytte de tilsynsbelagte virksomheders forret-ningsmæssige forhold, så oplysningerne herom ikke kan misbruges i konkurrencemæssig sammenhæng ogfor at sikre, at oplysninger om tilsynsbelagte kunder ikke spredes i en videre kreds. Endelig har den til formålat sikre den tilsynsmæssige effektivitet, fordi de tilsynsbelagte virksomheder kan føle sig trygge ved at udle-vere alle oplysninger, som Finanstilsynet måtte have behov for, for at føre et effektivt tilsyn.

Finanstilsynet kan bringe § 347 b i lov om finansiel virksomhed i anvendelse på alle stadier i sin tilsynsvirk-somhed. Offentliggørelse af oplysninger om virksomheden – herunder offentliggørelse af hvilke forhold derskal undersøges i en uvildig undersøgelse – på et tidspunkt hvor der ikke foreligger en afgørelse, der konsta-terer en overtrædelse af tilsynslovgivningen, men alene en afgørelse om indledning af en undersøgelse, erikke i overensstemmelse med de øvrige offentliggørelsesregler på tilsynsområdet. Dette er særligt uhen-sigtsmæssigt i sager, som viser sig ikke at indeholde en overtrædelse af de regler, som Finanstilsynet førertilsyn med. Det synes således dårligt stemmende med den tavshedspligt, som Finanstilsynet er underlagt itilsvarende sager, at der skal ske offentliggørelse på et meget tidligt tidspunkt i de af § 347 b omfattede til-fælde. Herudover medfører kravet om offentliggørelse, at processen, indtil undersøgelsen kan igangsættes,forlænges betragteligt. Dette kan være uhensigtsmæssigt på et tidspunkt, hvor Finanstilsynet af hensyn tiltilsynsvirksomheden og den finansielle stabilitet ønsker en effektiv undersøgelse igangsat straks.Den foreslåede ændring er således begrundet i hensynet til at sikre en hurtig og effektiv tilsynsvirksomhedog hensynet til at bringe reglen i overensstemmelse med de øvrige offentliggørelsesregler på området ogdermed sikre en ensartet behandling af sagerne.2.6.3. Forslagets indholdDet foreslås, at § 347 b i lov om finansiel virksomhed udformes således, at det er den finansielle virksomhed,den finansielle holdingvirksomhed eller den fælles datacentral, som Finanstilsynet kan påbyde at få foretageten undersøgelse, der kontraherer med de sagkyndige personer. Dette medfører, at Finanstilsynet ikke er afta-lepart. Herved skal de sagkyndige undersøgelser ikke i udbud.Virksomheden udpeger den eller de sagkyndige personer, som skal foretage den uvildige undersøgelse. Fi-nanstilsynet skal godkende de foreslåede sagkyndige personer. Finanstilsynet bestemmer, hvilke forhold desagkyndige personer skal undersøge, og hvordan undersøgelsen skal gennemføres. De sagkyndige personer,der skal foretage undersøgelsen, pålægges desuden en pligt til at underrette Finanstilsynet om forhold, debliver opmærksomme på, såfremt der er en ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig såle-des, at virksomheden vil miste sin tilladelse.En afgørelse om at påbyde en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en fælles datacen-tral at lade foretage en uvildig undersøgelse skal som hidtil træffes af det Finansielle Virksomhedsråd. Råds-afgørelsen offentliggøres ikke, og undersøgelsen kan derfor gennemføres uden offentlighedens kendskab,hvilket også gælder for tilsynets øvrige undersøgelser. Virksomheden kan påklage afgørelsen om, at den skallade foretage en uvildig undersøgelse, til Erhvervsankenævnet.2.6.3.1. Engelsk retDet bemærkes, at den foreslåede danske bestemmelse om uvildige undersøgelser er i overensstemmelse medden tilsvarende bestemmelse i engelsk ret, idet det engelske finanstilsyn, Financial Services Authority, har entilsvarende ret til at kræve, at der udarbejdes en rapport af sagkyndige personer med henblik på at vurdere,identificere og/eller forebygge visse risici i en given finansiel virksomhed. Aftalen indgås i disse tilfældedirekte mellem den finansielle virksomhed og de sagkyndige personer. Omkostningerne til udarbejdelsen afundersøgelsen dækkes af den finansielle virksomhed.2.7. Kreditvurderingsbureauer – overførsel af beføjelser til ESMA2.7.1. Gældende ret

Finanstilsynet har efter gældende ret beføjelser til at træffe afgørelse om registrering af kreditvurderingsbu-reauer, inddragelse af tildelt registrering og andre foranstaltninger efter reglerne i Europa-Parlamentets ogRådets forordning om kreditvurderingsbureauer. Endvidere påser Finanstilsynet overholdelsen af forordnin-gen.2.7.2. Baggrunden for forslagetI kølvandet på finanskrisen blev det blandt andet besluttet at reformere den europæiske tilsynsstruktur. Somled heri blev Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) oprettet, og det blev be-sluttet, at ESMA skulle have tilsynsbeføjelser over for kreditvurderingsbureauer.Forslaget indfører nødvendige ændringer i lov om finansiel virksomhed som følge af Europa-Parlamentets ogRådets forordning om ændring af forordning nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer. Ændringerne tilforordningen indebærer, at de beføjelser, som de nationale tilsynsmyndigheder i dag har overfor kreditvurde-ringsbureauer, overgår til ESMA.Aktuelt er der ikke i Danmark bureauer omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvur-deringsbureauer, hvorfor den praktiske betydning af forslaget er lille i Danmark.Der er ved vedtagelsen af ændringerne til forordningen lagt vægt på, at der gælder særlige forhold for tilsynmed kreditvurderingsbureauer. Således kan kreditvurderingsbureauernes aktiviteter i deres natur betragtessom grænseoverskridende, idet en kreditvurdering uden videre kan anvendes af investorer m.fl. i alle med-lemslande, uanset hvor kreditvurderingen er udstedt. Overdragelsen af beføjelser fra de nationale tilsyns-myndigheder til ESMA skal således ikke opfattes som en forløber for overdragelse af beføjelser på andreområder som f.eks. tilsyn med banker og forsikringsselskaber.2.7.3. Forslagets indholdForslaget betyder, at Finanstilsynet ikke længere vil have beføjelser til at træffe afgørelser om registrering afkreditvurderingsbureauer, inddragelse af tildelt registrering og andre foranstaltninger efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer.Finanstilsynet vil dog stadig være kompetent myndighed på området. Det indebærer, at ESMA kan uddelege-re opgaver til Finanstilsynet, herunder at Finanstilsynet på anmodning skal bistå ESMA i forbindelse medundersøgelser af danske kreditvurderingsbureauer. Desuden kan Finanstilsynet på anmodning deltage i un-dersøgelser, som ESMA gennemfører af danske kreditvurderingsbureauer.Samtidig foretages der en række øvrige ændringer som følge af ændringerne til forordningen. Herunder ud-går bestemmelser om sanktioner overfor kreditvurderingsbureauer og krav om offentliggørelse af disse sank-tioner. Ligeledes udgår bestemmelserne om kreditvurderingsbureauers partsstatus i forhold til Finanstilsynetog om Det Finansielle Virksomhedsråds inddragelse i tilsynet med kreditvurderingsbureauer.

strument kan betegnes som enhver form for personligt instrument eller sæt af procedurer, som betaler benyt-ter til at iværksætte en betaling (f.eks. et betalingskort). Et internationalt betalingsinstrument er et betalings-instrument, som kan anvendes i flere forskellige lande (f.eks. et MasterCard).Når der betales med et betalingsinstrument uden chip (f.eks. benzinkort og centerkort) i den fysiske handel,må udbyderen ikke opkræve betaling (gebyr) af betalingsmodtager. Reglen indebærer, at udbyder (f.eks. etbenzinselskab) ikke kan opkræve gebyr af betalingsmodtager, når betaler anvender et betalingsinstrumentuden chip.Når der betales med betalingsinstrumenter med chip, må udbyder alene pålægge betalingsmodtager at beta-le et årligt abonnement. De nærmere regler for denne abonnementsbetaling er beskrevet i bekendtgørelse nr.1475 af 22. december 2009 om beregning af det årlige abonnement, som økonomi- og erhvervsministerenhar udstedt i medfør af § 80, stk. 3. Reglerne indebærer, at udbyder (f.eks. Nets) kun må opkræve en abon-nementsbetaling af betalingsmodtager, når betaler anvender betalingsinstrumenter med chip. Som følge af, atøkonomi- og erhvervsministeren i bekendtgørelsen om internationale betalingsinstrumenter har undtagetinternationale betalingsinstrumenter fra § 80, stk. 2 og 3, og at betalingsinstrumenter uden chip ikke er om-fattet af § 80, stk. 2 og 3, vedrører abonnementsbetalingen i dag alene dankortet.Når der betales med et dansk eller udenlandsk udstedt internationalt betalingsinstrument, må udbyder op-kræve gebyr af betalingsmodtager. Udbyderen fastsætter selv størrelsen af det gebyr, som han opkræver afbetalingsmodtager. Gebyret skal fastsættes således, at udbyder ikke opnår en urimelig pris eller avance.2.8.1.2. Forslagets baggrundFremadrettet skal der gælde ens regler for fastsættelse af gebyrer for alle betalingsinstrumenter med oguden chip, herunder dansk og udenlandsk udstedte internationale betalingsinstrumenter. Abonnementsord-ningen vil dog fortsat være gældende. Ændringerne betyder, at det fremover bliver tilladt udbydere af beta-lingstjenester at opkræve gebyr af betalingsmodtager, når betaler anvender et betalingsinstrument uden chip,og at dette gebyr, ligesom for internationale betalingsinstrumenter, bliver omfattet af § 79. Reglerne indebæ-rer, at gebyret ikke må fastsættes, så det fører til urimelige priser eller avancer. Herved forstås priser ogavancer, der er højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence.2.8.1.3. Forslagets indholdMed henblik på at tillade udbyder at opkræve gebyr af betalingsmodtager, når der anvendes et betalingsin-strument uden chip, ophæves § 80, stk. 4. Herved bliver betalingsinstrumenter uden chip omfattet af lovens §80, stk. 1, hvoraf det følger, at gebyret skal fastsættes i overensstemmelse med reglerne i § 79.Ved at ophæve § 80, stk. 4, bliver der fremover ens regler for udbyders mulighed for at opkræve gebyr afbetalingsmodtager, når betaler anvender et betalingsinstrument uden chip samt et dansk eller udenlandskudstedt internationalt betalingsinstrument med chip.2.8.2. Nye regler for overvæltning af gebyrer2.8.2.1. Gældende retDer eksisterer i dag forskellige regler for betalingsmodtagers ret til at opkræve gebyr hos betaler afhængigaf hvilken type af betalingsinstrument, som benyttes.

Ifølge lovens § 80, stk. 6, er det forbudt betalingsmodtager at opkræve gebyr hos betaler, når der anvendeset betalingsinstrument i den fysiske handel. Det betyder, at uanset, om der er tale om et betalingsinstrumentmed eller uden chip, må betalingsmodtager som udgangspunkt ikke overvælte gebyr på betaler.Det er imidlertid tilladt betalingsmodtager at opkræve gebyr hos betaler for en kredittransaktion, når deranvendes et internationalt betalingsinstrument i den fysiske handel. Det følger af bekendtgørelsen om inter-nationale betalingsinstrumenter, hvor økonomi- og erhvervsministeren i medfør af § 80, stk. 10, har undtagetdisse instrumenter fra § 80, stk. 6. Bekendtgørelsen, som trådte i kraft den 30. juni 2011, fastlægger, at beta-lingsmodtager kan opkræve gebyr hos betaler for kredittransaktioner, men ikke for debettransaktioner, uansetom der benyttes et dansk eller udenlandsk udstedt internationalt betalingsinstrument.I relation til størrelsen af det gebyr, som betalingsmodtager må opkræve hos betaler, er der fastsat reglerherfor i både loven og bekendtgørelsen om internationale betalingsinstrumenter. Således følger det af lovens§ 80, stk. 7, at betalingsmodtager ikke må opkræve et større gebyr hos betaler end det gebyr, som betalings-modtager selv betaler til sin udbyder for betalingstransaktionen. Denne bestemmelse gælder ifølge loven idag kun i den ikke-fysiske handel. En tilsvarende regel gælder dog i den fysiske handel for internationalebetalingsinstrumenter i medfør af bekendtgørelsen.2.8.2.2. Forslagets baggrundI relation til overvæltning, dvs. betalingsmodtagers mulighed for at opkræve gebyr for betalers brug af be-talingsinstrumenter, skal der fremadrettet sondres mellem kredittransaktioner og debettransaktioner. Frem-over må betalingsmodtager opkræve gebyr hos betaler for alle kredittransaktioner foretaget med et betalings-instrument i den fysiske handel, hvorimod betalingsmodtager ikke må opkræve gebyr hos betaler for debet-transaktioner foretaget med et betalingsinstrument i den fysiske handel. Det gælder, uanset om der er tale omet betalingsinstrument med eller uden chip, og uanset om der er tale om et dansk eller et udenlandsk udstedtbetalingsinstrument.På denne måde bliver danske og udenlandske betaleres brug af betalingsinstrumenter omfattet af de sammeregler, samtidig med at brugen af effektive betalingsinstrumenter tilskyndes, idet debettransaktioner generelter billigere for betalingsmodtager end kredittransaktioner. Formålet med ændringen er at undgå, at der dis-krimineres mellem borgere i forskellige medlemslande.

Samtidig ændres bestemmelsen i § 80, stk. 7, så reglen om, at betalingsmodtager ikke må opkræve et størregebyr hos betaler end det gebyr, betalingsmodtager selv betaler til sin udbyder for betalingstransaktionen,fremadrettet kommer til at gælde i såvel den fysiske som den ikke-fysiske handel. Formålet med ændringener, at betalingsmodtager ikke må opnå en ekstra indtjening ved at opkræve mere end sine omkostninger tiludbyder for at få gennemført en betalingstransaktion. Ændringen medfører, at der i regelsættet fremover kuner én bestemmelse, som fastsætter, hvor meget betalingsmodtager må overvælte på betaler.2.8.2.3 Forslagets indholdMed henblik på at sikre ens regler for overvæltning foreslås det, at bestemmelsen i § 80, stk. 6, ophæves.Reglen indeholder et generelt forbud mod, at betalingsmodtager opkræver gebyr hos betaler for en betalings-transaktion i den fysiske handel, når betaler anvender et betalingsinstrument. Ophævelsen indebærer, at detifølge § 78, stk. 2, som udgangspunkt bliver tilladt betalingsmodtager at opkræve gebyr hos betaler, når deranvendes dansk eller udenlandsk udstedte betalingsinstrumenter i den fysiske handel.

Ophævelsen af § 80, stk. 6, skal ses i sammenhæng med forslagets nr. 1, hvor økonomi- og erhvervsmini-steren bemyndiges til at forbyde eller begrænse retten til at opkræve gebyr under hensyntagen til behovet forat øge konkurrencen og fremme brugen af effektive betalingsinstrumenter, jf. afsnit 2.3. om ”Nye regler forministerens bemyndigelse”. I medfør heraf ændres den bekendtgørelse, der trådte i kraft 30. juni 2011, såbekendtgørelsen fremadrettet forbyder betalingsmodtager at opkræve gebyr hos betaler for debettransaktio-ner, men tillader betalingsmodtager at opkræve gebyr hos betaler for kredittransaktioner, uanset om der an-vendes et betalingsinstrument med eller uden chip, herunder et internationalt betalingsinstrument. Såledesskabes der ens regler for danske borgere og borgere fra andre EU-lande. Ændringen af bekendtgørelsen viltræde i kraft samtidig med dette lovforslag.

Derudover ændres bestemmelsen i § 80, stk. 7, således at forbuddet mod, at betalingsmodtager opkrævergebyr af betaler, der er højere end det gebyr, som betalingsmodtager selv betaler til sin udbyder, gælder isåvel den fysiske som den ikke-fysiske handel.2.8.3. Nye regler for ministerens bemyndigelse2.8.3.1. Gældende retI dag kan økonomi- og erhvervsministeren i medfør af § 80, stk. 10, bestemme, at § 80 ikke finder anven-delse på internationale betalingsinstrumenter. Økonomi- og erhvervsministeren kan samtidig fastsætte sup-plerende regler for sådanne betalingsinstrumenter. Økonomi- og erhvervsministeren har udstedt bekendtgø-relsen om gebyrer ved brug af internationale betalingsinstrumenter med hjemmel i § 80, stk. 10.Bekendtgørelsen undtager internationale betalingsinstrumenter fra reglerne i § 80, stk. 2-4 og 6. Det bety-der, at internationale betalingsinstrumenter ikke er omfattet af abonnementsordningen, og at det er tilladt forudbyder at opkræve gebyr af betalingsmodtager, når der anvendes et internationalt betalingsinstrument. Be-kendtgørelsen fastsætter i denne forbindelse supplerende regler for brug af internationale betalingsinstrumen-ter, herunder regler for betalingsmodtagers opkrævning af gebyr hos betaler.2.8.3.2. Forslagets baggrundFor at bringe de danske regler er i overensstemmelse med EU-retten, skal der fremadrettet sondres mellemkredittransaktioner og debettransaktioner. Ved en debettransaktion forstås en betalingstransaktion med etbetalingsinstrument, hvor beløbet trækkes fra betalers konto umiddelbart efter, at indløser har modtaget op-lysninger om transaktionen. Ved en kredittransaktion forstås en betalingstransaktion med et betalingsinstru-ment, hvor beløbet ikke trækkes fra betalers konto umiddelbart efter, at indløser har modtaget oplysningerom transaktionen, men først trækkes efter en periode, der er aftalt mellem betaler og dennes betalingstjene-steudbyder.Fremover må betalingsmodtager opkræve gebyr hos betaler for alle kredittransaktioner, men ikke for de-bettransaktioner, når betaler anvender et betalingsinstrument i den fysiske handel. Det skal gælde, uanset omder er tale om et betalingsinstrument med eller uden chip, og uanset om der er tale om et dansk eller et uden-landsk udstedt betalingsinstrument. På denne måde sikres det, at danske og udenlandske betaleres brug afbetalingsinstrumenter bliver omfattet af de samme regler, samtidig med at brugen af effektive betalingsin-strumenter tilskyndes, idet debettransaktioner generelt er billigere end kredittransaktioner.

Det foreslås derfor, at der i § 78, stk. 2, indføres en regel, der indholdsmæssigt svarer til art. 52 (3), andetpunktum i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester idet indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophæ-velse af direktiv 97/5/EF. Med den foreslåede bestemmelse får økonomi- og erhvervsministeren adgang til atforbyde eller begrænse betalingsmodtagers ret til at opkræve gebyr hos betaler. Et eventuelt forbud mod ellerbegrænsning af betalingsmodtagers ret til at opkræve gebyr hos betaler skal ifølge direktivet ske under hen-syntagen til behovet for at øge konkurrencen og fremme brugen af effektive betalingsinstrumenter.Når økonomi- og erhvervsministeren både kan forbyde og begrænse retten til at overvælte, kan loven på enhurtig og smidig måde tage højde for fremkomsten af nye betalingsinstrumenter. Et eksempel herpå er kon-taktløse betalingsinstrumenter. Sådanne betalingsinstrumenter skal ikke, som de fleste betalingsinstrumenteri dag, indsættes i eller føres igennem en betalingskortterminal. Disse og andre betalingstyper, så som mobil-betalinger, er i kraftig udvikling. Derfor kan der blive behov for løbende at ændre reglerne for retten til atovervælte gebyr på betaler, herunder at gennemføre en begrænset ret til overvæltning.

Det foreslås desuden, at økonomi- og erhvervsministerens bemyndigelse efter § 80, stk. 10, til at undtageinternationale betalingsinstrumenter fra § 80 udvides, således at ministeren også kan undtage visse andrebetalingsinstrumenter fra § 80. Uanset lovændringen vil der fortsat være behov for, at økonomi- og er-hvervsministeren har mulighed for at undtage betalingsinstrumenter fra § 80, herunder fra abonnementsord-ningen i § 80, stk. 2. Det gælder specielt de internationale betalingsinstrumenter med chip, der fortsat skalvære omfattet af § 79, således at der ikke må anvendes urimelige priser eller avancer ved fastsættelsen afgebyrerne for brug af disse betalingsinstrumenter.Det kan ikke udelukkes, at det fremover også kan blive nødvendigt at undtage andre typer af betalingsin-strumenter, f.eks. mobiltelefoner og andre kontaktløse betalingsinstrumenter, fra § 80. Med denne bemyndi-gelse sikres det, at reglerne ikke kommer til at hæmme udviklingen. Der vil kunne vise sig at være et behovfor at udstede supplerende regler for betalingsinstrumenter, der i dag er ukendte, med henblik på at fremmebrugen af effektive betalingsinstrumenter, f.eks. fordi den eksisterende regulering ikke tager højde for dissebetalingsinstrumenters særlige karakteristika.2.3.3. Forslagets indholdForslaget indebærer, at økonomi- og erhvervsministeren i § 78, stk. 2, bemyndiges til at fastsætte regler,der forbyder eller begrænser betalingsmodtagers ret til at opkræve gebyr hos betaler. I medfør heraf kan øko-nomi- og erhvervsministeren fastsætte regler for forretningers opkrævning af gebyr for alle typer af beta-lingsinstrumenter.Forslaget indebærer endvidere, at økonomi- og erhvervsministerens bemyndigelse efter § 80, stk. 10, udvi-des, således at økonomi- og erhvervsministeren kan udstede en bekendtgørelse, som undtager visse beta-lingsinstrumenter fra betalingstjenestelovens § 80.

udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro, disse regler for ”små” udbud er lempeligere end reglerne forudbud over 2.500.000 mio. euro.2.9.2. Baggrunden for forslagetBaggrunden for ændringerne af prospektreglerne er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EF af24. november 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdi-papirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering afgennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel pået reguleret marked. Direktivet skal være gennemført i dansk ret senest 1. juli 2012.Formålet med ændringerne af prospektreglerne er at reducere de byrder, der påhviler virksomheder, somudsteder værdipapirer.2.9.3. Forslagets indholdMed gennemførelsen af prospektdirektivets ændringer, hæves grænsen for de direktivbestemte regler forprospektpligt ved offentlige udbud fra 2.500.000 euro til 5.000.000 euro. Det foreslås, at de nugældendenationale lempeligere regler for små udbud ændres til også at gælde for udbud mellem 2.500.000 og5.000.000 euro. Som en konsekvens af at grænsen hæves fra 2.500.000 euro til 5.000.000 euro ændres græn-sen for de nationale regler, således at der af hensyn til investorbeskyttelsen sikres, at udbud af værdipapirmellem 2.500.000 og 5.000.000 euro er underlagt de nationale regler. Udbud af værdipapirer mellem100.000 og 5.000.000 euro er herefter underlagt de krav til udbud, der er i kap. 12 i lov om værdipapirhandelmv.Efter § 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel fastsætter Finanstilsynet bl.a. regler om fritagelse for pligten tilat offentliggøre et prospekt. Store dele af prospektdirektivet er gennemført med bekendtgørelse nr. 222 og223 af 10. marts 2010. Nogle af de grænser og definitioner der er angivet i lovbemærkningerne til § 23, stk.8, i lov om værdipapirhandel m.v. i lovforslag L 13 fremsat 6. oktober 2004, stammer fra prospektdirektivetog er ændret med det nye prospektdirektiv, herunder antallet af personer der kan rettes henvendelse til udenprospektpligt og definitionen af kvalificerede investorer. Som følge af at der er sket ændringer i prospektdi-rektivet vil det være nødvendigt at foretage en tilpasning af bekendtgørelserne, som regulerer disse regler.Finanstilsynet vil foretage de nødvendige ændringer af bekendtgørelserne.

2.10. Indberetning af ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner2.10.1. Gældende retI dag er ledende medarbejdere i selskaber, der udsteder aktier på en række i loven anførte regulerede marke-der forpligtiget til at skulle give det udstedende selskab meddelelse om sine egne og nærtstående personerstransaktioner med/vedrørende det udstedende selskabs aktier/værdipapirer, hvorefter det udstedende selskabskal indberette transaktionen til Finanstilsynet.2.10.2. Baggrunden for forslagetBaggrunden for ændringen af indberetningspligten af ledende medarbejders transaktioner er en præciseringaf gennemførelsen af artikel 6, stk. 4, i markedsmisbrugsdirektivet (2003/6/EF) og artikel 6, stk. 1, i Kom-missionens direktiv 2004/72/EF om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF,for så vidt angår accepteret markedspraksis, definition af intern viden i forbindelse med varederivater, udar-bejdelse af lister over insidere, anmeldelse af ledende medarbejderes transaktioner og af mistænkelige trans-

aktioner. Efter direktiverne er det den ledende medarbejder, der skal være ansvarlig for indberetning til denkompetente myndighed og ikke det udstedende selskab, som fastsat i den nugældende § 28 a.2.10.3. Forslagets indholdForpligtigelsen til at ledende medarbejdere skal give det udstedende selskab underretning om sine egne ognærtstående personers transaktioner foreslås ændret til, at indberetningen skal gives direkte til Finanstilsynet.Det udstedende selskab skal således ikke længere være mellemled for indberetningen. Formålet med reglerneer, at skabe gennemsigtighed og offentlighed omkring ledende medarbejderes aktiehandler i det selskab, deer tilknyttet.2.11. Forenkling af reglerne for regulerede markeder, der driver en multilateral handelsfacilitet2.11.1. Gældende retDer findes i dag regler i lov om finansiel virksomhed for regulerede markeder, der driver en multilateralhandelsfacilitet. I Danmark er der aktuelt kun en multilateral handelsfacilitet og det er First North som drivesaf NASDAQ OMX Copenhagen. De gældende regler i lov om finansiel virksomhed vedrører tilladelse,etablering af fjernadgang, benyttelse af navn, ejerforhold, ledelse og indretning af virksomheden, kapital-krav, ledelsens andre hverv, videregivelse af fortrolige oplysninger, sammenlægning, inddragelse af tilladel-se og afvikling, likvidation, indgivelse af konkursbegæring, betalingsstandsning, generelle regler om tilsyn,afgifter, delegationsbestemmelser samt strafbestemmelser.2.11.2. Baggrunden for forslagetI forbindelse med implementering af MiFID-direktivet (2004/39/EF) tilbage i 2007 valgte man lovgivnings-mæssigt, at en række af de regler, herunder bl.a. kapitalkravene, der gælder for fondsmæglerselskaber oginvesteringsforvaltningsselskaber skulle finde tilsvarende anvendelse på et reguleret marked, der driver enmultilateral handelsfacilitet. Reglerne blev indført i § 1, nr. 16, i lov om finansiel virksomhed. Det fik denkonsekvens, at bl.a. NASDAQ OMX Copenhagen A/S, alene fordi de driver en multilateral handelsfacilitet iform af First North, blev underlagt reglerne om kapitaldækning samt beregning og indberetning af dissekrav.De nugældende kapitaldækningsregler for regulerede markeder, der driver en multilateral handelsfacilitet, ersåledes de samme regler, som gælder for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. Dissekapitaldækningsregler er omfattende og begrundet i, at fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningssel-skaber i kraft af deres virksomhedstype kan lave forretninger, der har en høj risiko. Drift af en multilateralhandelsfacilitet er en ganske anden type virksomhed (børsdrift), hvor der ikke er behov for kapitaldæknings-regler i forhold til risici på ind- og udlån og investering. Derfor er der ikke behov for, at reglerne for investe-ringsforvaltningsselskaber og fondsmæglerselskaber skal gælde for operatører af regulerede markeder, derdriver en multilateral handelsfacilitet. Virksomhedstypen adskiller sig med andre ord væsentligt fra investe-ringsforvaltningsselskaber og fondsmæglerselskaber.Baggrunden for, at man tilbage i 2007 indførte de nugældende regler var, at man af konkurrencemæssigeårsager fandt det hensigtsmæssigt at ligestille virksomheder, der har mulighed for at drive en multilateralhandelsfacilitet. Det har imidlertid vist sig at det er unødvendigt restriktivt, at kapitaldækningsreglerne forfondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber også skal gælde for regulerede markeder i Dan-mark. Denne restriktive regulering forringer danske regulerede markeders konkurrenceevne i forhold til an-dre regulerede marked i Europa, idet regulerede markeder i det øvrige Europa ikke er underlagt kapitaldæk-ningsregler, som de der gælder for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber.

Endvidere bemærkes, at regulerede markeder, herunder regulerede markeder, der driver en multilateral han-delsfacilitet allerede er underlagt kapitalkrav i form af det i henhold til værdipapirhandelsloven gældendekrav om minimumskapital. Derudover fremgår det af værdipapirhandelsloven, at det regulerede marked skalhave en tilstrækkelig ansvarlig kapital samt have tilstrækkelig finansielle ressourcer til at sikre det reguleredemarkeds overordnede funktion. Reglerne findes i § 8, stk. 2, nr. 2, § 15, stk. 3, og § 18, stk. 2, nr. 6, i værdi-papirhandelsloven.Driver det regulerede marked en multilateral handelsfacilitet udover det regulerede marked vil det som alt-overvejende hovedregel betyde, at kapitalkravet forøges i og med, at man som virksomhed bevæger sig indpå et andet forretningsområde eller udvider sine aktiviteter. F.eks. vil der i den forbindelse typisk være nyeoperationelle risici, juridiske risici og forretningsmæssige risici, der vil skulle afdækkes via reservering afkapital.Kapitalkravet til driften af den multilaterale handelsfacilitet fastsættes derfor fremadrettet på baggrund af enkonkret vurdering af de enkelte risici, der er til stede i systemet, i stedet for en mere standardiseret metode,der findes i kapitaldækningsbekendtgørelsen.Et af hovedformålene med MiFID-direktivet var at skabe større konkurrence (i form af multilateral handels-facilitet) til de etablerede markedspladser. Med de foreslåede ændringer vil de regulerede markeder i Dan-mark, der driver multilateral handelsfacilitet, blive ligestillet konkurrencemæssigt med de regulerede marke-der i andre EU-lande, der driver multilateral handelsfacilitet.2.11.3. Forslagets indholdLovforslaget indeholder en sammenskrivning og forenkling af reglerne til regulerede markeder - f.eks.NASDAQ OMX Copenhagen A/S - der driver en multilateral handelsfacilitet - f.eks. First North.Sammenskrivningen og forenklingen af reglerne er foretaget som følge af, at der i denne gældende lovgiv-ning findes regler, der stort set er identiske. Aktuelt er et reguleret marked omfattet af regler i både lov omfinansiel virksomhed og værdipapirhandelsloven, hvilket er uhensigtsmæssigt.2.12. CO2-auktioneringsforordningen2.12.1. Gældende retDer findes ikke regler på værdipapirhandelsområdet om auktionering af CO2-kvoter i dag. Lovforslaget hartil formål at gennemføre regler, der for det første sikrer, at Finanstilsynet kan give tilladelse til et reguleretmarked til at være auktionsplatform og for det andet, at der føres tilsyn med overholdelse af reglerne i CO2-auktioneringsforordningen og retshåndhævelse for overtrædelser af forordningen.CO2-auktioneringsforordningenvedrøreraleneauktioneringafCO2-kvoter,ogCO2-auktioneringsforordningen regulerer ikke andre former for finansielle instrumenter. Reglerne der implemen-teres med dette lovforslaget gælder kun for CO2-kvoter.2.12.2. Baggrund for forslagetFra 2013 skal en større andel af CO2-kvoterne i EU auktioneres i stedet for at blive tildelt gratis. Reglerne omauktionering af CO2-kvoter fremgår af CO2-auktioneringsforordningen.

Auktioneringen skal finde sted på en fælles auktionsplatform, som udpeges af medlemslandene efter udbudfra Kommissionen. CO2-auktioneringsforordningen giver også mulighed for at, at medlemslandene kan fra-vælge den fælles auktionsplatform og i stedet udpege deres egne auktionsplatforme.Danmark vil tilslutte sig den fælles auktionsplatform, som udpeges for en periode på højest 5 år.Som følge af forordningen skal der i dansk national lovgivning foretages den tekniske implementering afforordningen. Følgende artikler i auktionsforordningen kræver implementering i lov om værdipapirhandelm.v.:1. CO2-auktioneringsforordningens artikel 35 fastslår kriterier for udpegelse af auktionsplatforme. Detfremgår af stk. 1, at der kun må gennemføres auktioner på en auktionsplatform, der har fået tilladelsesom et reguleret marked af de kompetente nationale myndigheder. I Danmark er den kompetente nati-onale myndighed Finanstilsynet. Artikel 35, stk. 4-6 fastslår de nærmere betingelser for, at en platformkan opnå en tilladelse, og at der skal gives en tilladelse.2. CO2-auktioneringsforordningens artikel 43 fastslår, at medlemsstaterne skal sikre, at der opretholdes eteffektivt tilsyn med auktionsplatformen og at håndhævelse af reglerne i forordningen sikres.3. CO2-auktioneringsforordningens artikel 53 fastslår, at der skal kunne udveksles oplysninger mellemauktionsplatformen, den auktionstilsynsførende og den nationale kompetente myndighed. Hjemlen tilat udveksle fortrolige oplysninger imellem disse aktører sikres i lov om værdipapirhandel m.v.CO2-auktioneringsforordningens finder både anvendelse på auktionsprodukter, der er finansielle instrumen-ter og auktionsprodukter, der ikke er finansielle instrumenter. De finansielle instrumenter vil allerede væreomfattet af reglerne i lov om værdipapirhandel m.v., hvorimod ikke finansielle instrumenter ikke vil væreomfattet af regler i lov om værdipapirhandel m.v. Særligt i forhold til forordningens artikel 43 om tilsyn oghåndhævelse af markedsmisbrugsreglerne for ikke finansielle instrumenter er det nødvendigt at sikre, at reg-lerne om tilsyn, kontrol og straf finder anvendelse. Dette sikres ved udstedelse af en bekendtgørelse, der harhjemmel i § 93, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v.Reglerne om auktionering af CO2-kvoter fremgår af CO2-auktioneringsforordningen.2.12.3. Forslagets indholdMed dette lovforslag, hvor der foretages ændringer til lov om værdipapirhandel m.v., foretages den tekniskeimplementering af CO2-auktioneringsforordningens artikel 35, stk. 4-6, om tilladelse til at være auktionsplat-form, artikel 43 om tilsyn og håndhævelse vedrørende reglerne om markedsmisbrug og artikel 53 om samar-bejde mellem den auktionstilsynsførende og Finanstilsynet, sker under hensyntagen til den tavshedspligt,Finanstilsynet er underlagt ifølge EU-retten.Der må kun gennemføres auktioner på en auktionsplatform, der har fået tilladelse som et reguleret marked,jf. artikel 35. I lovforslaget indsættes en ny § 8 c i lov om værdipapirhandel m.v., hvorefter Finanstilsynetkan give et reguleret marked tilladelse til at være auktionsplatform i henhold til CO2-auktioneringsforordningen. Regulerede markeder og deres markedsoperatør er efter lov om værdipapirhandelm.v. underlagt Finanstilsynets tilsyn. Hvis auktionsplatformen placeres i Danmark vil dette tilsyn også om-fatte tilsynet med auktionsplatform.Tilsynet med markedsmisbrug på auktionsplatformen sikres ved, at lovforslaget fastslår, at reglerne om tilsyni kapitlerne 25, 26 og 27 i lov om værdipapirhandel m.v., også finder anvendelse på artikel 37-42 om mar-kedsmisbrug i forordningen.

Som følge af artikel 43 i CO2-auktioneringsforordningen skal Finanstilsynet sikre tilsynet med markedsmis-brug på auktionsplatformen og håndhævelsen af overtrædelse af markedsmisbrugsbestemmelserne i forord-ningens artikel 37-42 for ikke-finansielle instrumenter, der udbydes til salg gennem en auktionsplatform.Dettes skal gennemføres dels ved at reglerne om tilsyn m.v. i kapitlerne 25, 26 og 27 i lov om værdipapir-handel m.v., også finder anvendelse på artikel 37-42 om markedsmisbrug i forordningen og dels ved at an-vende hjemmel i § 93, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v. til at udstede en bekendtgørelse om sanktionerfor overtrædelse af forordningen. Bekendtgørelsen vil indeholde bestemmelser, der fastslår, at ved overtræ-delse af regler om forbud mod insiderhandel (artikel 38), forbud mod videregivelse af intern viden (artikel 39og 40), forbud mod kursmanipulation (artikel 41) og krav der reducerer risikoen for markedsmisbrug (artikel42) i CO2-auktioneringsforordning vil disse straffes med bøde eller fængsel. Det vil være de samme sanktio-ner, der gælder for overtrædelse af bestemmelserne i forordningen som dem, der gælder for overtrædelse af§§ 35-39 i lov om værdipapirhandel m.v. Disse regler forbyder handel med værdipapirer af nogen, der har afintern viden, som kan være af betydning for handlen, uretmæssig videregivelse af intern viden, kursmanipu-lation og stiller krav om udarbejdelse af intern regler.Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffeloven forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysnin-ger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Der er oplistet en række undtagelser hertil, hvor-efter oplysninger alligevel kan videregives. Det foreslås, at indsætte en yderligere undtagelse i § 84 a, stk. 6,i lov om værdipapirhandel m.v., hvorefter Finanstilsynet kan give oplysninger til den auktionstilsynsførendei medfør af CO2-auktioneringsforordningen. Finanstilsynet kan alene videregive de oplysninger, som denauktionstilsynsførende med rimelig kan have brug for at udføre sine funktioner.2.13.1. Anvendelsesområde2.13.1.1. Gældende retI henhold til hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9 er udenlandske virksomheders filialer her i landet omfattet afhvidvaskloven, hvis de udøver virksomhed efter § 1, stk. 1, nr. 1-8 og 10. Udenlandske virksomheders agen-ter her i landet er imidlertid ikke omtalt i hvidvaskloven, og det har derfor været uklart, om agenter skaloverholde hvidvasklovens regler eller de regler, som gælder i virksomhedens hjemland.Hvidvaskloven indeholder en række særregler for advokater. For det første er advokater kun omfattet af lo-ven, når de yder bistand i forbindelse med visse nærmere angivne områder. For det andet er kravet om indbe-retning af mistænkelige transaktioner til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet eller Advokat-samfundet begrænset i væsentligt omfang i forhold til de øvrige personer og virksomheder omfattet af loven.2.13.1.2. Baggrunden for forslagetEU-Kommissionens Sekretariat har i notat af 16. februar 2011 til medlemslandene oplyst, at agenter kananses for omfattet af 3. hvidvaskdirektiv, og at agenter derfor ligesom filialer skal følge lokale hvidvaskreg-ler. Imidlertid omtaler hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 1, kun filialer.Advokatrådet har ønsket en yderligere begrænsning af lovens anvendelsesområde for advokater. Spørgsmåletom, hvorvidt advokater skulle være omfattet af det 3. hvidvaskdirektiv, var omtvistet forud for direktivetsvedtagelse. Dette skyldtes de særlige hensyn til advokaters tavshedspligt, som både i Danmark og de øvrigeEU-lande indebærer, at der gælder regler om fortrolighed mellem en advokat og dennes klient. Ved direkti-vets gennemførelse i Danmark fulgtes direktivets ordlyd i det væsentlige, således at advokater omfattes af

hvidvaskloven i en række nærmere angivne tilfælde. Tilfældet ”anden forretningsmæssig rådgivning” inde-bar imidlertid en udvidelse i forhold til direktivet, hvorved den hidtil gældende retstilstand blev opretholdt.Begrundelsen for at opretholde den dagældende retstilstand var ifølge bemærkningerne til loven, at der indenfor rådgivningsvirksomhed til stadighed sker en brancheglidning mellem de enkelte rådgivningstyper, og atopretholdelsen skulle medvirke til at sikre, at de forskellige indberetningspligtige rådgivningsgrupper be-handles ens. Det må imidlertid erkendes, at der er særlige hensyn at tage til advokaters tavshedspligt, og athensynet bag direktivet netop har været at give advokaterne en særstatus i forhold til andre grupper. Endvide-re må det erkendes, at anvendelsesområdet af § 1, stk. 1, nr. 13, litra f er uklart.Fastholdelsen af ”anden forretningsmæssig rådgivning” har givet en række fortolkningsproblemer. Advokat-rådet har påpeget, at det navnlig er usikkert, hvilken nærhed der skal være mellem en transaktion og rådgiv-ning, når advokater deltager med bistand ved planlægning eller udførelse af transaktioner for deres klienter iforbindelse med ”anden forretningsmæssig rådgivning”, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 13, litra f. F.eks. kan dervære usikkerhed om, hvorvidt rådgivning af en virksomhed om indgåelse af en direktørkontrakt omfattes afloven, idet der på den ene side er tale om rådgivning, og på den anden side en perifer kontakt med den trans-aktion, der er indeholdt i kontraktvilkårene (løn, pension mv.). Endvidere har Advokatrådet påpeget, at be-stemmelsen giver væsentlige problemer i forhold til europæiske transaktioner, idet rådgivere fra andre EU-lande er uforstående over for danske virksomheders krav om identifikationsoplysninger på områder, somklart falder uden for direktivet.2.13.1.3. Forslagets indholdMed lovforslaget foreslås det, at det i hvidvaskloven tilføjes, at også agenter er omfattet af hvidvaskloven.Endvidere foreslås det, at § 1, stk. 1. nr. 13, litra f ophæves, således at lovens anvendelsesområde for advoka-ter ikke omfatter advokater, når de deltager med bistand ved planlægning eller udførelse af transaktioner forderes klienter med ”anden forretningsmæssig rådgivning”.2.13.2. Tilsyn med valutavekslingsvirksomheder samt agenter af udenlandske virksomheder2.13.2.1. Gældende retErhvervs- og Selskabsstyrelsen fører i henhold til hvidvaskloven tilsyn med valutavekslingsvirksomhedermed hjemsted her i landet, mens Finanstilsynet fører tilsyn med filialer her i landet af valutavekslingsvirk-somheder med hjemsted i udlandet. Udenlandske virksomheders agenter her i landet er ikke omtalt i hvid-vaskloven, men bliver omfattet af loven med forslaget i nr. 3.I henhold til lov om betalingstjenester og elektroniske penge, der gennemfører betalingstjenestedirektivet og2. e-pengedirektiv, kan betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter med hjemsted i et andet medlemsland indenfor EU/EØS etablere sig her i landet via filialer og agenter uden særskilt tilladelse fra den danske tilsyns-myndighed (Finanstilsynet). Tilsynet med sådanne filialer og agenter henhører under tilsynsmyndigheden iinstituttets hjemland.2.13.2.2. Baggrunden for forslagetDet er uhensigtsmæssigt, at tilsynet med valutavekslingsvirksomheder er delt imellem to styrelser. Med for-slaget skabes der konsistens, således at tilsynet med filialer af valutavekslingsvirksomheder overføres tilErhvervs- og Selskabsstyrelsen.

I lovforslagets nr. 2-4 foreslås det, at det i hvidvaskloven tilføjes, at også agenter er omfattet af hvidvasklo-ven. Tilsynet med agenters overholdelse af hvidvaskloven skal ske i samarbejde mellem Finanstilsynet oghjemlandstilsynet.EU Kommissionens Sekretariat har i notat af 16. februar 2011 til medlemslandene oplyst, at agenter kananses for omfattet af 3. hvidvaskdirektiv, og at agenter ligesom filialer skal følge lokale hvidvaskregler.Imidlertid omtaler hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 1, kun filialer. Det foreslås som følge heraf i lovforslaget, atdet i hvidvaskloven tilføjes, at også agenter er omfattet. Der er for tiden ca. 400 agenter i Danmark af uden-landske betalingsinstitutter. De 3 store globale pengeoverførselsvirksomheder, Western Union, Moneygram,og Euronet Payment Services har tilsammen ca. 350 af de ca. 400 agenter. Ændringen medfører, set i sam-menhæng med betalingstjenestedirektivet og 2. e-pengedirektiv, som nu er gennemført her i landet ved lovom betalingstjenester og elektroniske penge, at der skal ske et tæt samarbejde med betalingsinstituttets hjem-lands tilsynsmyndighed om tilsynet med agenterne.2.13.2.3 Forslagets indholdMed lovforslaget samles tilsynet med valutavekslingsvirksomheder i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Lov-forslaget indebærer endvidere, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen også skal føre tilsyn med agenter af uden-landske valutavekslingsvirksomheders agenter her i landet.Det foreslås præciseret i hvidvaskloven, at tilsynet med filialer og agenter af betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter med hjemsted i et andet medlemsland inden for EU/EØS, der i henhold til hvidvasklovenhenhører under Finanstilsynet, skal udøves i samarbejde med tilsynsmyndigheden i instituttets hjemland.Med forslaget opnås overensstemmelse med det bagvedliggende EU-direktiv.2.13.3. Krav om registrering og afregistrering2.13.3.1. Gældende retHvidvaskloven indeholder krav om, at personer og virksomheder, der erhvervsmæssigt udøver en eller flereaf de i bilag 1 til hvidvaskloven nævnte aktiviteter, f.eks. udlånsvirksomhed og finansiel leasing, skal regi-streres hos Finanstilsynet som betingelse for at kunne udøve denne virksomhed. Karakteristisk for disse virk-somheder er, at de ikke er omfattet af godkendelseskrav i henhold til anden finansiel lovgivning. Det sammegælder for filialer og agenter af disse virksomheder. I henhold til lov om betalingstjenester og elektroniskepenge kræves der tilladelse af Finanstilsynet for at udbyde betalingstjenester. For disse typer af virksomhedersker der på nuværende tidspunkt en dobbeltregistrering, da de også er omfattet af registreringskravet i hvid-vaskloven.Som det er i dag kan tilsynsmyndighederne kun afregistrere eller nægte at registrere virksomheder eller per-soner omfattet af hvidvasklovens særlige registreringskrav, hvis de pågældende er dømt for et strafbart for-hold eller, hvor der er tale om en juridisk person, at medlemmer af ledelsen eller reelle ejere af virksomhedener dømt for et strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillin-gen eller hvervet.2.13.3.2. Baggrunden for forslagetDet er uhensigtsmæssigt, at der efter den gældende lovgivning de facto gælder et dobbeltregistreringskrav forvirksomheder der udbyder betalingstjenester, da virksomhederne skal sørge for både at få en tilladelse efterlov om betalingstjenester og elektroniske penge samt anmode Finanstilsynet om at blive registreret i henholdtil hvidvaskloven.

Hvis virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven, som kun er registreret i henhold til hvidvaskregi-stret og ikke i øvrigt er under tilsyn i henhold til anden finansiel lovgivning, i dag gør sig skyldig i grov over-trædelse af hvidvaskloven, kan de ikke afregistreres som følge heraf. Det findes hensigtsmæssigt, at dissevirksomheder og personer, hvis de ikke overholder hvidvaskloven og herved medfører en væsentlig forhøjetrisiko for, at virksomheden eller personen kan blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme, kanblive afregistreret af enten Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller Finanstilsynet, således at de ikke længere harret til at udøve den pågældende aktivitet.2.13.3.3. Forslagets indholdFor at undgå dobbeltregistrering foreslås hvidvasklovens krav om registrering af udbydere af betalingstjene-ster ophævet.Det foreslås at give tilsynsmyndighederne mulighed for at afregistrere de virksomheder og personer, der eromfattet af de særlige krav om registrering som betingelse for at kunne udøve virksomhed, jf. lovens § 31,stk. 1, og § 34, stk. 2, hvis virksomheden eller personen gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelseraf hvidvaskloven eller regler udstedt i medfør heraf, og det udviste forhold begrunder en væsentlig forhøjetrisiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme. Nægtelse af registrering eller afregistrering vil indebære,at virksomheden eller personen ikke er berettiget til at udøve den pågældende virksomhed.2.13.4. Identifikation og legitimation af lejlighedskunder2.13.4.1. Gældende retDen gældende § 14 i hvidvaskloven fastlægger kravene til identifikation og legitimation, når der er tale omsåkaldte lejlighedskunder. For kunder med enkeltstående transaktioner (lejlighedskunder) skal virksomhederog personer omfattet af denne lov opfylde legitimationskravene for enhver transaktion på beløb, der modsva-rer 100.000 kr. eller derover. Kravene gælder, uanset om transaktionen udføres i en eller flere sammenhæn-gende operationer, hvis der synes at være en indbyrdes forbindelse. For eksempel kan man ikke undgå legi-timationskravene ved at overføre 11 gange 10.000 kr., hvis der reelt er tale om et samlet beløb på 110.000 kr.Hvis transaktionens størrelse ikke kendes på det tidspunkt, hvor den påbegyndes, skal der kræves legitimati-on, så snart virksomheden eller personen får formodning om, at der er tale om en transaktion, som er omfat-tet af stk. 1.Ved den hidtidige administration af hvidvaskloven har det været uklart, om begrebet lejlighedskunder - for-uden kunder med enkeltstående transaktioner - også omfatter kundeforhold med enkeltstående rådgivnings-opgaver.2.13.4.2. Baggrunden for forslagetEU-Kommissionens Sekretariat har i notat til Finanstilsynet af 14. december 2010 præciseret, at 3. hvidvask-direktiv giver mulighed for at undtage lejlighedskunder fra identifikations- og legitimationskrav, hvis sådan-ne opgaver udføres for kunden uden etablering af forretningsforbindelse og under forudsætning af, at derikke er mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme. Spørgsmålet har været drøftet indgående medForeningen af Statsautoriserede Revisorer og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med udarbejdelseaf Finanstilsynets nye vejledning på hvidvaskområdet.Efter at EU's forordning nr. 1781/2006 om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved betalingsover-førsler, har indført krav om identifikation- og legitimation af kunder i alle tilfælde, hvor beløbet er større end

1.000 euro, er bestemmelsen om enkeltstående transaktioner i hvidvaskloven i realiteten kun relevant vedvalutaveksling uden kontoforbindelse med kunden.2.13.4.3. Forslagets indholdDer foreslås på baggrund heraf og ud fra en risikovurdering, at rådgiveren fritages for legitimationskravene,når der er tale om enkeltstående rådgivningsopgave uden etablering af fast forretningsforbindelse, hvor derikke er mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme. Samtidig foreslås det præciseret i lovens § 11,at rådgiveren dog skal kræve legitimation, hvis der er mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme.Beløbsgrænsen i § 14 foreslås nedsat til 1.000 euro svarende til pengeoverførselsforordningens beløbsgræn-se, da valutaveksling af større kontantbeløb anses at være forbundet med en relativ høj grad af risiko forhvidvask eller finansiering af terrorisme. Forslaget vil gøre det muligt i højere grad at spore valutatransaktio-ner tilbage til involverede personer og dermed lette politiets arbejde med kriminalitetsbekæmpelse.Med den foreslåede nye definition af lejlighedskunder bliver det afgørende, om der er eller bliver etableret etfast kundeforhold eller en fast forretningsmæssig forbindelse. Dette gælder både ved transaktioner og vedrådgivningsopgaver.2.13.5. Oplysninger fra tredjemand2.13.5.1. Gældende retDe gældende bestemmelser i §§ 17 og 18 tillader under visse betingelser, at en virksomhed eller en personomfattet af hvidvaskloven kan forlade sig på identitetsoplysninger og legitimation m.v. indhentet af tredje-mand ved opfyldelse af legitimationskravene.2.13.5.2. Baggrunden for forslagetForslaget har til formål at opfylde konkrete anbefalinger fra Financial Action Task Force (FATF) indeholdt iopfølgningsrapport om Danmark fra oktober 2010. FATF er et mellemstatsligt organ, hvis formål er at ud-vikle og fremme nationale og internationale politikker til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terro-risme. Danmark er som medlem af FATF forpligtet til at efterleve FATF’s anbefalinger til bekæmpelse afhvidvask og terrorfinansiering. Bestemmelserne om oplysninger fra tredjemand er på flere punktet uklare ogutilstrækkelige set i forhold til FATF’s anbefaling nr. 9. Med lovforslaget imødekommes opfølgningsrappor-tens konkrete anbefaling på dette område.2.13.5.3. Forslagets indholdDet foreslås at samle de nuværende §§ 17 og 18 i hvidvaskloven i en mere klar bestemmelse, der beskriverbetingelserne for, at virksomheden eller personen omfattet af loven kan lægge oplysninger til grund, der erindhentet af tredjemand som led i dennes opfyldelse af egne krav (dvs. genbrug af legitimationsoplysninger).Betingelserne for at forlade sig på oplysninger indhentet af tredjemand vil herefter være, at oplysningernestilles til rådighed af en af de i stk. 1, nr. 1-8, nævnte virksomheder eller en tilsvarende virksomhed i et landinden for Den Europæiske Union, et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,eller et tredjeland, der er underlagt krav om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, som sva-rer til kravene i denne lov. Denne virksomhed betegnes som tredjemand. Herudover skal der indhentes til-strækkelige oplysninger om tredjemand til at kunne lægge til grund, at den pågældende har indført foran-staltninger til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, der svarer til kravene i denne lov. Tred-jemand skal forpligte sig til straks at stille de nævnte oplysninger til rådighed for virksomheden eller perso-

nen omfattet af loven. Endvidere skal tredjemand forpligte sig til på anmodning straks at fremsende relevantekontroloplysninger og anden relevant dokumentation til virksomheden eller personen omfattet af loven.Det foreslås præciseret, at virksomheden eller personen omfattet af loven fortsat er ansvarlig for, at reglerneoverholdes. Med de foreslåede ændringer må det antages, at Danmark har opfyldt anbefalingen i FATF rap-porten.2.13.6. Outsourcing af opgaver med henblik på overholdelse af regler i hvidvaskloven2.13.6.1. Gældende retVirksomhedernes mulighed for at outsource nogle af de opgaver, som de skal varetage for at opfylde kravenei hvidvaskloven er uomtalt i loven, og lovbemærkningerne er uklare.2.13.6.2. Baggrunden for forslagetDet er i dag forudsat, at virksomhederne har mulighed for at outsource f.eks. indhentelse af identifikations-og legitimationsoplysninger eller overvågning af kundetransaktioner til en leverandør. Det findes hensigts-mæssigt, at det præciseres i lovteksten, at det er muligt at outsource, hvis visse nærmere betingelser opfyldes.2.13.6.3. Forslagets indholdDet foreslås, at det i loven fastslås, at virksomheder og personer omfattet af loven kan vælge at outsourceopgaver kontraktmæssigt til tredjemand, som den pågældende skal udføre med henblik på overholdelse afregler i denne lov, hvis en række betingelser er opfyldt. Leverandøren skal bl.a. have de tilladelser, der måttevære forudsat for at påtage sig opgaven. Virksomheden eller personen omfattet af loven er uanset outsour-cing fortsat ansvarlig for, at reglerne overholdes.2.13.7. Korrespondentbankforbindelser2.13.7.1. Gældende retHvidvaskloven stiller betingelser for etablering af grænseoverskridende korrespondentbankforbindelser, hvisbankforbindelsen har hjemsted i et tredjeland uden for EU/EØS, som Unionen ikke har indgået aftale med pådet finansielle område. En korrespondentbank er en bank, som udfører betalinger m.v. for en anden bankeller et realkreditinstitut.2.13.7.2. Baggrunden for forslagetFAFT har i sin opfølgningsrapport om Danmark fra oktober 2010 konkret anbefalet, at kravene skærpes ioverensstemmelse med FATF’s anbefaling nr. 7 om krav til grænseoverskridende korrespondentbankforbin-delser. Med forslaget imødekommes FATF’s konkrete anbefaling.2.13.7.3. Forslagets indholdDet foreslås, at de af loven omfattede kreditinstitutter og udstedere af elektroniske penge fremover skal ind-hente tilstrækkelige offentligt tilgængelige oplysninger om korrespondentbanken til at fastslå, hvori dennesvirksomhed består, og til at bedømme det pågældende instituts renommé, herunder oplysninger om, hvorvidtdet pågældende institut er omfattet af myndighedsundersøgelse eller tidligere har modtaget sanktioner fraoffentlige myndigheder for overtrædelser af regler om bekæmpelse af hvidvask eller finansiering of terroris-me. De af loven omfattede kreditinstitutter og udstedere af elektroniske penge skal endvidere indhente til-strækkelige oplysninger til at fastslå, at det pågældende institut har tilstrækkelige og effektive kontrolproce-durer med henblik på overholdelse af regler om bekæmpelse af hvidvask eller finansiering af terrorisme.

2.13.8. Undtagelse fra legitimationskrav2.13.8.1. Gældende retDen gældende § 21 i hvidvaskloven fritager virksomheder og personer omfattet af loven for legitimations-kravene, hvis kunden er et nærmere angivet finansielt institut med hjemsted i EU/EØS eller et tredjeland, derkan sidestilles hermed på hvidvaskområdet. Fritagelsen omfatter de almindelige legitimationskrav indeholdt iden gældende lovs § 12.Valutavekslingsvirksomhed er ikke reguleret på europæisk plan, bortset fra hvidvaskreguleringen. Detteindebærer, at valutavirksomheder, modsat de andre virksomheder nævnt i undtagelsesreglen, ikke er omfattetaf et krav om, at ejere og ledere skal have fyldestgørende erfaring.2.13.8.2. Baggrunden for forslagetDer er i EU’s Committee on the Prevention of Money Laundering and Terrorist Financing, hvori alle med-lemsstater er repræsenteret, bred enighed om at fortolke 3. hvidvaskdirektiv således, at undtagelsesreglenikke fritager for pligten til at kræve legitimation, hvis der i det konkrete kundeforhold må antages at væreforhøjet risiko for hvidvask eller terrorfinansiering, og pligten til løbende at overvåge kundeforholdet. Be-stemmelsen i hvidvaskloven foreslås ændret i overensstemmelse hermed. Endvidere bør § 15, der omhandlerpersoner, som handler på en andens vegne tilføjes til undtagelsen, da de skal være omfattet af undtagelsen.Da valutavekslingsvirksomheder ikke er reguleret andre steder end i hvidvaskloven, modsat de andre virk-somheder omfattet af undtagelsesreglen, bør de ikke være undtaget fra kravene om legitimation m.v.2.13.8.3. Forslagets indholdDet foreslås, at undtagelsesreglen ikke fritager for pligten til at kræve legitimation, hvis der i det konkretekundeforhold må antages at være forhøjet risiko for hvidvask eller terrorfinansiering, eller pligten til løbendeat overvåge kundeforholdet.Det foreslås derfor, at valutavirksomhed udgår af undtagelsesreglen i § 21. stk. 1, nr. 1. Der skal herefteraltid ske legitimation af kunder, der er valutavekslingsvirksomheder.2.13.9. Udvidelse af forældelsesfristen2.13.9.1. Gældende retI dag er forældelsesfristen i hvidvaskloven 2 år, mens forældelsesfristen er lov om finansiel virksomhed er 5år.2.13.9.2. Baggrunden for forslagetMange overtrædelser af hvidvaskloven opdages først ved et inspektionsbesøg. Da Finanstilsynets undersø-gelser ofte sker med mere end 2 års interval, kan der være indtruffet forældelse ved opdagelsen af disse over-trædelser. Da finansielle virksomheder i henhold til lov om finansiel virksomhed er omfattet af en 5 års for-ældelsesfrist, findes det endvidere hensigtsmæssig at ensarte bestemmelserne i forhold til de finansielle virk-somheder, som også er omfattet af hvidvaskloven.2.13.9.3. Forslagets indholdDet foreslås at udvide forældelsesfristen til 5 år, hvilket svarer til forældelsesfristen i lov om finansiel virk-somhed.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner[Lovforslaget indebærer nye opgaver for Finanstilsynet. De økonomiske konsekvenser heraf finansieres viaafgifter fra branchen.Med forslaget skal Finanstilsynet føre et mere direkte tilsyn med de fælles datacentraler. Det betyder, at derskal anvendes flere ressourcer til tilsynet hermed, blandt andet fordi flere formalia skal følges af Finanstilsy-net, når der kan træffes egentlige afgørelser, som følge af de nye regler. Eksempelvis kan der opstå behov forat forelægge afgørelser for Det Finansielle Virksomhedsråd. Derudover vil der tillige skulle anvendes res-sourcer på at påse datacentralernes overholdelse af outsourcingbekendtgørelsen. Det forventes, at Finanstil-synets forøgede ressourceanvendelse vil andrage 1 årsværk.Med forslaget skal Finanstilsynet behandle ansøgninger om tilladelse fra et reguleret marked om at være enauktionsplatform i Danmark i henhold til CO2-auktioneringsforordningen og føre tilsyn med auktionsplat-formen. Forordningen forudsætter, at der for de fleste medlemsstater udpeges en fælles platform, der skalfindes igennem et udbud. Danmark har tilsluttet sig denne fælles procedure. Det forventes at op mod en mia.CO2-kvoter skal auktioneres fra 2013, hvorfor det må forventes, at en platform placeret i Danmark, vil inde-bære en øget arbejdsbyrde for Finanstilsynet.Det er endnu uvist, hvor denne auktionsplatform placeres.Den øgede arbejdsbyrde for Finanstilsynet, såfremt der placeres en auktionsplatform i Danmark, vurderes atudgøre 1,5 årsværk. Tallet dækker over løbende henvendelser fra auktionsplatformen, den auktionstilsynsfø-rende og andre medlemsstater samt tilsynet i form af egentlige tilsynsbesøg.Derudover vil der, hvis platformen placeres i Danmark, være et løbende tilsyn med auktionerne på platfor-men, herunder hvorvidt markedsmisbrugsdirektivet er overholdt for handlen med CO2-kvoterne. Et effektivtmarkedstilsyn vurderes foreløbigt at skulle bestå i etablering af en ny markedsovervågningsenhed i størrel-sesorden 2-3 årsværk. Det bemærkes, at der alene vil blive ført tilsyn med auktioner, der foretages på aukti-onsplatformen. I dette tal er der ikke medtaget etablering af f.eks. et overvågningssystem.Udpeges en auktionsplatform, der ikke har hjemsted i Danmark, vil Finanstilsynet fortsat have opgaver iforhold til markedsmisbrugsdirektivet, hvorefter Finanstilsynet skal samarbejde med andre tilsynsmyndighe-der, også i forhold til handel på auktionsplatformen, når tilsynet anmodes herom. Dette arbejde vurderes atudgøre 1 årsværk. Arbejdet kunne bestå i at indhente oplysninger fra danske virksomheder, der har budt påen auktion, og hvor der kan være mistanke om, at buddet er givet på baggrund af intern viden eller at der ermistanke om kursmanipulation.Det er således indstillingen, at der pt. søges 1 årsværk til Finanstilsynet, idet forudsætningen herfor er, atplatformen ikke placeres i Danmark. Som redegjort for ovenfor bemærkes det, at der vil opstå behov foryderligere ressourcer, hvis auktionsplatformen placeres i Danmark. Placeres platformen i Danmark vil derskulle søges yderligere ressourcer og som anført er det den foreløbige og skønsmæssige vurdering, at defornødne yderligere ressourcer i påkommende fald vil kunne udgøre op mod 4 årsværk.Tilsynet med agenterne kræver en særlig indsats, da agenterne i mange tilfælde er virksomheder som f.eks.kiosker, der i sagens natur ikke er vant til at overholde/følge med i reguleringen på hvidvaskområdet. Penge-overførsler anses at være et relativt højrisikoområde for hvidvask og terrorfinansiering. Ændringerne i hvid-

vaskloven vedrørende udenlandske agenter her i landet af betalingsinstitutter og e-penge-institutter medhjemsted i et andet EU/EØS medlemsland skønnes at ville medføre en øget arbejdsbyrde på 1 årsværk forFinanstilsynet.Lovforslaget indebærer en udvidelse af de tilfælde, hvor der skal sikres legitimation af kunder, som foretagervalutaveksling. Denne styrkelse af hvidvasksystemet må forventes at øge antallet af underretninger om mis-tænkelige transaktioner til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK), SØK modtog 499 un-derretninger i 2009 om mistænkelige transaktioner fra vekselkontorer, og SØK skønner, at dette antal vilkunne fordobles med det styrkede hvidvaskregime.Lovforslaget indebærer samtidig en forlængelse af forældelsesfristen for overtrædelser af hvidvaskloven fra2 til 5 år. Dette forventes at medføre et øget antal straffesager.Samlet set vurderer SØK, at lovforslaget vil indebære en øget arbejdsbyrde for SØK på 1,5 årsværk.]4.Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet[Forslaget indebærer visse økonomiske konsekvenser for de fællesejede datacentraler, idet virksomhedernevil blive pålagt omkostninger, når Finanstilsynet kommer på inspektion. Da Finanstilsynet allerede foretagerinspektion af systemrevisionens arbejde og i den forbindelse allerede indkalder materiale og møder med da-tacentralerne, skønnes de ekstra omkostninger herunder også de administrative konsekvenser at være be-grænsede. Desuden vil datacentralerne blive pålagt en årlig afgift.Forslagets videreførelse af overgangsreglen i 2012 indebærer en økonomisk stramning for de berørte virk-somheder. Der er dog en administrativ lettelse for erhvervslivet i forslagets stk. 3, hvor virksomhederne efterFinanstilsynets tilladelse kan anvende reglerne, der var gældende før den 1. januar 2011 for virksomheder,der ikke anvender en intern metode til opgørelse af de risikovægtede poster til kreditrisiko eller operationelrisiko til opgørelsen af kravet i § 125 a, stk. 1.Forslaget forventes endvidere at lette de administrative byrder for kreditvurderingsbureauer med aktiviteter iflere EU-lande. Disse bureauer skal fremover som udgangspunkt kun henvende sig til én tilsynsmyndighed,og sagsbehandlingstiderne forventes derfor at være kortere.Ændringerne af prospektreglerne skønnes at give økonomiske og administrative lettelser for erhvervslivet.Formålet med ændringerne af prospektreglerne er at minimere de byrder, der hviler på virksomhederne. I ogmed at grænsen for, hvornår der skal udarbejdes prospekt efter de omfattende regler i prospektforordningen,hæves, bliver det administrativt og økonomisk nemmere at søge kapital for virksomheder, som har brug formindre end 5 mio. euro. Derudover fjernes udsteders pligt til årligt at offentliggøre et dokument over offent-liggjorte selskabsmeddelelser.Forslaget vil endvidere lette de administrative byrder for erhvervslivet, idet udstedervirksomheder ikke læn-gere skal indberette ledende medarbejders transaktioner til Finanstilsynet.Forslaget vil derudover lette de administrative byrder for erhvervslivet, idet der sker en forenkling af regler-ne for regulerede markeder, der driver en multilateral handelsfacilitet.

Endelig forventes ændring af reglerne om ledende medarbejderes og disses nærtståendes handel med værdi-papirer at frigøre mindre ressourcer hos visse dele af erhvervslivet, da denne pligt overgår til den enkeltemedarbejder.CO2-auktioneringsforordningen er direkte anvendelig i Danmark og kravene og forpligtigelser til de omfat-tende virksomheder følger direkte af denne. Lovforslaget foretager de nødvendige lovtekniske ændringer, såden danske lovgivning opfylder forordningens krav, men forslaget indeholder ikke selvstændige krav tilvirksomhederne.Virksomheder, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn, indbetaler en årlig afgift til Finanstilsynet. Med forsla-get vil en evt. auktionsplatform skulle betale en sådan afgift.Lovforslaget vurderes at have mindre konsekvenser for erhvervslivet, idet grænsen for lejlighedskunder sæt-tes til 1000 euro i stedet for 100.000 kr. Ændringen vil medføre, at der ved valutaveksling uden kontoforbin-delse med kunden skal indhentes legitimation i flere tilfælde. Der sker en væsentlig lettelse af administrativebyrder for advokater, idet § 1, stk. 1, nr. 13, litra f) ophæves.Forslaget vurderes derudover ikke at have konsekvenser for erhvervslivet.Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering(CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministerietsvirksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang,der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelæggesØkonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.]5. De administrative konsekvenser for borgerneDer vil være en mindre ændring af den administrative byrde for de borgere, der er ledende medarbejdere iselskaber, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked. Disse ledende medarbejdere skalfremover indberette egne og nærtståendes transaktioner i selskabets aktier eller værdipapirer knyttet hertildirekte til Finanstilsynet. Hidtil har de ledende medarbejdere givet meddelelse til selskabet herom. Indberet-ning til Finanstilsynet skal ske elektronisk ved brug af elektronisk underskrift (NemID).6. De miljømæssige konsekvenserIngen7. Forholdet til EU-rettenDet foreslås, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte regler for indfrielse og erhvervelse af egne aktier,garant- og andelsbeviser. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at implementere CEBS retningslinjer af 14.juni 2010 og fremtidige EU-regler på området.Lovforslaget indeholder derudover bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2010/79/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidtangår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitikker(CRD III), EU-Tidende 2010 nr. L 329, s. 3. Lovforslaget fremsættes for at bringe de danske regler i over-ensstemmelse med de foretagne ændringer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni

2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) (kreditinstitutdirekti-vet), EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 1.De nationale regnskabsregler skal være udarbejdet i overensstemmelse med direktiverne på regnskabsområ-det, herunder de særlige direktiver for de finansielle virksomheder på henholdsvis bank- og forsikringsområ-det. EU-forordningen om anvendelse af de internationale regnskabsstandarder (1606/2002) kræver, at allebørsnoterede virksomheder udarbejder koncernregnskab efter de internationale regnskabsregler som god-kendt af EU. Forordningen tillader endvidere, at medlemslandene kan tillade eller kræve, at andre virksom-heder kan anvende de internationale regnskabsstandarder, og at standarderne kan tillades eller kræves an-vendt også i andre regnskaber end koncernregnskabet. Forslaget vil med andre ord udnytte valgmuligheder iforordningen anderledes, end det hidtil har været tilfældet.Det er hensigten, at de danske regnskabsregler, der udarbejdes i medfør af § 196 i lov om finansiel virksom-hed, fortsat skal være i overensstemmelse med de relevante direktiver på regnskabsområdet, ligesom det ikkemed dette lovforslag er hensigten at ændre på det forhold, at de danske regnskabsregler udarbejdet i medføraf § 196 er forenelige med, det vil sige ikke i strid med, de internationale regnskabsstandarder.Den internationale regnskabsstandardsætter, IASB, arbejder for tiden med en revision af reglerne for ned-skrivninger på udlån og tilgodehavender. Det er hensigten, at Finanstilsynet, når denne revision er gennem-ført og vedtaget af EU, vil tage hensyn til disse nye regler ved udformningen af de danske regler på området.Det forventes ikke, at ændringerne i de internationale regler vil berøre de stramninger vedrørende konkreteskøn over nedskrivningsbehovene, som der sigtes mod i de danske regler i forlængelse af lovændringen.Forslaget indfører endvidere nødvendige ændringer i lov om finansiel virksomhed som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer.Desuden gennemføres dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 omændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-ligheden eller optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav iforbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.Implementeringsfristen er 1. juli 2012. En stor del af gennemførelsen af direktivet skal ske på bekendtgørel-sesniveau.Forenklingen af indberetningsreglerne for ledende medarbejderes transaktioner skal præcisere gennemførel-sen af artikel 6, stk. 4, i markedsmisbrugsdirektivet (2003/6/EF) og artikel 6, stk. 1, i Kommissionens direk-tiv 2004/72/EF om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF, for så vidt angåraccepteret markedspraksis, definition af intern viden i forbindelse med varederivater, udarbejdelse af listerover insidere, anmeldelse af ledende medarbejders transaktion og af mistænkelige transaktioner.Endelig gennemfører forslaget foranstaltninger, der er nødvendige til opfyldelse af Kommissionens forord-ning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner overkvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner iFællesskabet (CO2-auktioneringsforordningen).8. Hørte myndigheder og organisationer

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejds-markedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital andPrivate Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S,Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, DanskErhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Rela-tions Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktio-nærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Dan-ske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Reviso-rer, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finan-siel Stabilitet A/S, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finans og Leasing, Forbrugerombudsman-den, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske For-sikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen af Statsau-toriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, FOREX, Forsikring &Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, GXG Markets A/S, Håndværksrå-det, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), InvesteringsForeningsRådet, ISACA Den-mark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandStan-dens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen iDanmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S,Nets, Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revifora, Revisorkommissionen, Revi-sortilsynet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kri-minalitet, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Telekommunikationsindustrien i Danmark, VP Securi-ties A/S, Western Union, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Selvstyre viaRigsombudsmanden i Grønland.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (Lov om finansiel virksomhed § 1, stk. 13)Forslaget til ændring er en konsekvens af, at der med nærværende lovforslags § 1, nr. 20, indsættes et nytkapitel om fælles datacentraler. For at følge lovens systematik tilføjes det således med forslaget til§ 1, stk.13,at lovens kapitel 20 c finder anvendelse på fælles datacentraler.Til nr. 2 (Lov om finansiel virksomhed § 1, stk. 17)Det foreslås, at§ 1, stk. 16,der med tilføjelsen af et nyt stk. 13 bliver stk. 17, i lov om finansiel virksomhedophæves som led i forenklingen af reglerne om regulerede markeder, der driver en multilateral handelsfacili-tet. Bestemmelsen henviser til en række bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, der skal finde tilsva-rende anvendelse på regulerede markeder, der driver en multilateral handelsfacilitet. Det drejer sig f.eks. omregler om tilladelse, navn, ejerforhold, regler vedrørende ledelse samt indretning af virksomheden, kapital-krav, inddragelse af tilladelse, afvikling mv. Disse regler findes i stort set tilsvarende form i lov om værdipa-pirhandel m.v. Bestemmelsen ophæves.Som følge af at reglerne om regulerede markeder, der driver en multilateral handelsfacilitet flyttes fra lov omfinansiel virksomhed til lov om værdipapirhandel m.v. finder følgende bestemmelser i lov om finansiel virk-somhed ikke længere anvendelse for regulerede markeder, der driver en multilateral handelsfacilitet:§ 5, stk. 1, nr. 20, i lov om finansiel virksomhed er en definition af en multilateral handelsfacilitet. Definitio-nen er bevaret i lov om finansiel virksomhed, og indført i § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel mv.§ 9, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, fastslår, at operatører af regulerede markeder her i landet, i andrelande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielleområde, kan få tilladelse til at drive multilaterale handelsfaciliteter og der er fastsat et krav om at operatørenskal have en aktiekapital på 1 mio. euro. Kravet om tilladelse til danske regulerede markeder, der vil drive enmultilateral handelsfacilitet, bliver flyttet til § 8 i lov om værdipapirhandel m.v., som i forvejen indeholder etkrav om, at et regulerede marked skal have en aktiekapital på 8 mio. kr. For udenlandske operatører af regu-lerede markeder bliver muligheden for at for tilladelse til at drive en multilateral handelsfacilitet her i landetligeledes flyttet til en ny § 8 b i lov om værdipapirhandel m.v. Den nye bestemmelse vil give udenlandskeoperatører mulighed for at drive såvel regulerede markeder som multilaterale handelsfaciliteter her i landet.§14, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed vedrører, hvilke krav virksomheden skal opfylde før Finanstilsynetkan gives tilladelse til drift af finansiel virksomhed. § 8, stk. 2, i lov om værdipapirhandelsloven m.v. fast-sætter betingelserne for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til blandt andet at være operatør af et reguleretmarked.§ 14, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed specificerer hvilke krav, der skal være opfyldt før der givestilladelse til drift af pengeinstitut, realkreditinstitut, værdipapirhandlere, investeringsforvaltningsselskabereller forsikringsselskab. Da et reguleret marked ikke skal drive nogle af de nævnte virksomhedstyper kan derikke stilles krav om, at de opfylder disse betingelser.

§ 14, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed vedrører ejere af kvalificerede andele, jf. § 61 a, stk.1, i lovom finansiel virksomhed. Tilsvarende regler findes i § 8, stk. 2, nr. 5, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. §10 og § 10 a i lov om værdipapirhandel m.v.§ 14, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, vedrører forbud mod snævre forbindelser mellem ansøgerenaf en tilladelse og andre virksomheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre tilsynets opgaver. Dettekrav stammer bl.a. fra kreditinstitutdirektivet, investeringsservicedirektivet, livsforsikringsdirektivet, skades-forsikringsdirektivet og UCITS direktivet. Der findes ikke et tilsvarende krav i MiFID-direktivet i forhold tilregulerede markeder. Kravet overføres derfor ikke til lov om værdipapirhandel m.v., da der ikke ses en be-grundelse for at fastsatte skærpede krav i forhold til direktivet. Det bemærkes dog, at der i § 10 a, stk. 1, i lovom værdipapirhandel m.v. findes krav, der tager højde for, at tilsynsopgaven ikke vanskeliggøres, idet derhenvises til den struktur, som selskabet indgår i.§ 14, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, vedrører lovgivning i et land uden for Den EuropæiskeUnion, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område vedrørende en virksomhed elleren person, som ansøgeren har snævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finans-tilsynets opgaver. Der findes ikke et tilsvarende krav i MiFID-direktivet i forhold til regulerede markeder.Kravet overføres derfor ikke til lov om værdipapirhandel m.v., da der ikke ses en begrundelse for at fastsatteskærpede krav i forhold til direktivet. Det bemærkes dog, at der i § 10 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandelm.v. findes krav, der tager højde for, at tilsynsopgaven ikke vanskeliggøres, idet der henvises til, at selskabetfortsat kan overholde tilsynskravene i lovgivningen.§ 14, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed vedrører ansøgerens forretningsgange og administrativeforhold er forsvarlige. Kravet findes også i § 8, stk. 2, nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., hvoraf detfremgår, at tilladelsen er betinget af, at selskabet har fremsendt de fornødne oplysninger, herunder driftspla-ner, organisationsplan, forretningsgange og kontrol – og sikkerhedsforanstaltninger. Tilladelsen gives alene,hvis det fremsendte materiale er forsvarligt.§ 14, stk. 1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed henviser til §§ 18-20 i lov om finansiel virksomhed. Dissebestemmelser vedrører særlige regler for forsikringsselskaber. Derudover henviser bestemmelsen til stk. 2,der fastslår, hvilke oplysninger Finanstilsynet skal have for at behandle en ansøgning. Disse oplysninger(krav) fremgår ligeledes af § 8, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.§ 14, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed angiver hvilke oplysninger Finanstilsynet skal have for at vurdereom betingelserne i § 14, stk. 1, er opfyldt og om arten af de påtænkte forretninger. Der findes ikke en tilsva-rende bestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v., men det siger sig selv, at Finanstilsynet ikke giver entilladelse, hvis ansøgningen ikke opfylder betingelserne for en tilladelse, og Finanstilsynet har dokumentati-on herfor.§ 14, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed m.v., der vedrører de tilfælde, hvor Finanstilsynet afslår en ansøg-ning. Der findes en tilsvarende bestemmelse i § 8, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v.§ 14, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed m.v. giver Finanstilsynet mulighed for at suspendere behandlin-gen af en ansøgning om tilladelse til at drive pengeinstitut, realkreditinstitut, værdipapirhandel, investerings-forvaltningsselskab og forsikringsselskab. Suspensionsmuligheden stammer fra kreditinstitutdirektivet, inve-steringsservicedirektivet, livsforsikringsdirektivet, skadesforsikringsdirektivet og UCITS-direktivet. Det kan

kun ske i forbindelse med, at Finanstilsynet skal efterleve en bestemmelse om suspension fra Kommissionen.Der findes ikke et tilsvarende mulighed i MiFID-direktivet i forhold til regulerede markeder. Mulighedenoverføres derfor ikke, idet Kommissionen ikke har kompetence til at suspendere et reguleret markeds ansøg-ning.§ 14, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed fastslår, at Finanstilsynet kan nægte at give tilladelse efter stk. 1,hvis formålet med at placere hovedkontor og hjemsted i Danmark alene er at undgå at være omfattet af lov-givningen i det land, hvor hovedparten af ansøgerens kunder er hjemmehørende. Der findes ikke en tilsva-rende regel i lov om værdipapirhandel m.v. Bestemmelsen overføres ikke, da dette lovforslag vedrører regu-lerede markeder, der driver en multilateral handelsfacilitet, som en accessorisk virksomhed. Tilsynsarbitragei stk. 5 er derfor ikke aktuel. Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v.,hvis man ansøger om at blive operatør af et reguleret marked.§ 39, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed overføres til § 20, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. Be-stemmelsen vedrører udenlandske fjernmedlemmers adgang til multilaterale handelsfaciliteter i Danmark.Kap. 7 (§§ 61–63) i lov om finansiel virksomhed vedrører reglerne om ejerforhold. §§ 61-62 i lov om finan-siel virksomhed findes helt tilsvarende i §§ 10-10 d i lov om værdipapirhandel m.v. § 63 i lov om finansielvirksomhed fastsætter, at Finanstilsynet på forhånd skal underrettes om finansielle virksomheder og finan-sielle holdningsvirksomheders kvalificerede ejerandel i en udenlandsk finansiel virksomhed. Bestemmelsenhar til formål at give Finanstilsynet mulighed for at følge med i hvilke risici de påtager sig i udlandet i finan-sielle virksomheder. § 63 i lov om finansiel virksomhed overføres ikke til lov om værdipapirhandel m.v., idetet opkøb af en udenlandsk finansiel virksomhed ikke ligger indenfor det regulerede markeds virksomheds-område.§ 70 i lov om finansiel virksomhed pålægger finansielle virksomheder, at udfærdige skriftlige retningslinjerfor arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion inden for de væsentligste aktivitetsområder. Aktivitets-områderne for en operatør af et reguleret marked er ikke så omfattende som en finansiel virksomhed, hvorforkravet ikke stilles til operatør af det regulerede marked.§§ 71 og 72 i lov om finansiel virksomhed fastsætter krav om den finansielle virksomheds indretning ogtilrettelæggelse, således at en effektiv virksomhedsstyring sikres. Der findes ikke tilsvarende bestemmelser ilov om værdipapirhandel m.v., men det fremgår af § 18 i lov om værdipapirhandel m.v., som nævner deforhold, der skal sikres, at det regulerede marked har en effektiv virksomhedsstyring.Kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed vedrører videregivelse af fortrolige oplysninger. Der findes ikketilsvarende regler for regulerede markeder. Baggrunden for finansielle virksomheders tavshedspligt er, atkunder i finansielle virksomheder ofte betror den finansielle virksomhed oplysninger af privat og personligkarakter. Et reguleret marked og en multilateral handelsfacilitet er handelsplatforme, der formidler køb ogsalg af værdipapirer mellem professionelle parter, der har tilladelse som værdipapirhandlere, f.eks. pengein-stitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. Der er ikke kunder, der betror det re-gulerede marked oplysninger af privat eller personlig karakter. Dette er baggrunden for, at kravet ikke over-føres til lov om værdipapirhandel m.v.§ 125, stk. 1, stk. 2, nr. 1 og 2, stk. 5 og 7-9, §§ 127 og 128, § 142, stk. 1, og § 143 indgår alle i kapitel 10 ilov om finansiel virksomhed, som handler om en finansiel virksomheds kapitalforhold (solvens).

En del af disse regler findes tilsvarende i lov om værdipapirhandel m.v.:§ 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed (tilstrækkelig basiskapital) fastslår, at fondsmæglerselskaber oginvesteringsforvaltningsselskabers bestyrelse og direktion skal sikre, at selskabet har en tilstrækkelig basis-kapital og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende at vurdere og opretholdebasiskapitalen af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække selskabets risici. Der findes i §15, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. en tilsvarende bestemmelse, hvoraf det fremgår, at bestyrelsen ogdirektionen skal sikre, at selskabet har en tilstrækkelig ansvarlig kapital.Der er en begrebsforskel, idet lov om finansiel virksomhed opererer med tilstrækkelig basiskapital, hvorimodman i lov om værdipapirhandel m.v. opererer man med begrebet ansvarlig kapital. Forskellen skyldes, at derer tale om to forskellige virksomhedstyper, hvor basiskapital er et særligt begreb, der anvendes i forbindelsemed opgørelse af finansielle virksomheders kapitalforhold.§ 125, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed (minimumskapitalkravet) fastslår, at minimumskapitalkra-vet er 1 mio. euro. Tilsvarende krav findes i § 8, stk. 2, nr. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., hvor det frem-går, at regulerede markeder uanset om de driver en multilateral handelsfacilitet skal have en minimumskapi-tal på 8 mio. kr.§ 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed (individuelle solvensbehov) fastslår, at bestyrelsen og direktio-nen på baggrund af vurderingen i stk.1 skal opgøre selskabets individuelle solvensbehov. Tilsvarende regelfindes i § 15, stk. 3, 2. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.§ 125, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed vedrører Finanstilsynets mulighed for at fastsætte et højere indi-viduelt solvenskrav end det, der fremgår af stk. 2, nr. 1. Tilsvarende regel findes i § 15, stk. 3, sidste pkt., ilov om værdipapirhandel m.v., hvoraf det fremgår, at Finanstilsynet kan fastsætte et højere individuelt kapi-talkrav.§ 128 i lov om finansiel virksomhed fastslår at basiskapitalen er kernekapital tillagt den supplerende kapitalmed fradrag og, at Finanstilsynet kan fastsætte regler for opgørelsen for basiskapital. § 15, stk. 1, i lov omværdipapirhandel m.v., der fastslår, hvordan den ansvarlige kapital beregnes. Det bemærkes, at basiskapita-len i en finansiel virksomhed svarer til den ansvarlige kapital i et reguleret marked.§ 143 i lov om finansiel virksomhed giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler for kapital-dækningsreglerne. § 15, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. giver Finanstilsynet en hjemmel til at fastsæt-te kapitaldækningsregler.En anden del af bestemmelserne findes ikke i lov om værdipapirhandel m.v., og overføres ikke. Som en kon-sekvens af, at § 1, nr. 16, i lov om finansiel virksomhed ophæves finder denne del af bestemmelserne ikkelængere anvendelse for operatør af et reguleret marked, der driver en multilateral handelsfacilitet. Det drejersig om følgende bestemmelser:§ 125, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed (8 % kravet) fastslår, at basiskapitalen skal mindst udgøre8 % af de risikovægtede poster.§ 125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed (minimumskapitalkrav) fastslår, at uanset kravene i stk. 2 og 3skal selskabet have en basiskapital svarende til mindst en fjerdel af det foregående års faste omkostninger.

§ 125, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed fastslår, at Finanstilsynet kan pålægge et selskab at foretage ned-skrivninger af aktiver m.v. til brug for opgørelsen af basiskapitalen.§ 127 i lov om finansiel virksomhed fastslår hvilket kapitalkrav, der skal være det største af solvenskravet,minimumskapitalkravet eller § 125, stk. 5 (mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger).§ 142, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed (risikovægtede poster) definerer, hvad der forstås ved de risiko-vægtede poster.Drift af et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet er en ganske anden type virksomhed (børs-drift), hvor der ikke er behov for kapitaldækningsregler i forhold til risici på indlån/udlån og investering.Derfor er der ikke behov for, at reglerne for investeringsforvaltningsselskaber og fondsmæglerselskaber skalgælde for operatører af regulerede markeder eller en multilateral handelsfacilitet. Endvidere vil et reguleretmarked fortsat skulle afdække relevante risici ved at drive en multilateral handelsfacilitet, jf. værdipapirhan-delslovens § 15, stk. 3.§ 204 i lov om finansiel virksomhed fastslår, at en finansiel virksomhed ikke må sammenlægges med enanden finansiel virksomhed eller en bestemt forretningsdel af en anden finansiel virksomhed uden økonomi-og erhvervsministerens tilladelse. § 12, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. fastslår, at et selskab omfattetaf § 7, stk. 1, (det kan f.eks. være et reguleret marked) ikke kan fusionere med et andet selskab uden Finans-tilsynets godkendelse. § 204 i lov om finansiel virksomhed overføres derfor ikke, da der i § 12, stk. 3, i lovom værdipapirhandel m.v. findes en lignende regel.§ 223 i lov om finansiel virksomhed fastslår, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til at drive virksom-hed, hvis selskabet anmoder herom. Der findes en tilsvarende bestemmelse i § 92, nr. 3, i lov om værdipapir-handel m.v., hvoraf det fremgår, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis selskabet udtrykkelig giverafkald på at gøre brug af tilladelsen.§ 224, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed opregner under hvilke betingelser en tilladelse kan inddrages afFinanstilsynet. Der gælder tilsvarende regler i § 92 i lov om værdipapirhandel m.v. For så vidt angår mulig-heden for, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis kapitalkravene ikke er opfyldt henvises til § 92,stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. Det gælder både for så vidt angår minimumskapitalkravet, og hvis detregulerede marked ikke har en tilstrækkelig ansvarlig kapital, jf. § 15, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.§ 226, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed fastslår, at hvis en operatør af et reguleret marked får inddragettilladelsen til at drive multilateral handelsfacilitet skal denne aktivitet afvikles på en måde og inden for enfrist fastsat af Finanstilsynet. Der findes ikke i lov om værdipapirhandel m.v. regler om afvikling, når entilladelse inddrages. Reglerne i lov om finansiel virksomhed om afvikling er begrundet i et særligt beskyttel-seshensyn overfor indskydere og investorer. Dette beskyttelseshensyn gør sig ikke gældende i forbindelsemed et reguleret marked, der drives i ren form eller et reguleret marked, der driver en multilateral handelsfa-cilitet, hvorfor reglen ikke overføres til lov om værdipapirhandel m.v.§§ 344-352 i lov om finansiel virksomhed vedrører Finanstilsynet tilsynskompetence. Der findes tilsynsreg-ler i § 83, § 84, § 86, § 87 i lov om værdipapirhandel m.v. Tilsynsreglerne efter lov om finansiel virksomheder mere omfattende, og der gives Finanstilsynet andre handlemuligheder end i lov om værdipapirhandel m.v.F.eks. kan Finanstilsynet efter § 351 i lov om finansiel virksomhed afsætte en direktør, ligesom Finanstilsy-

net efter § 347 b i lov om finansiel virksomhed kan påbyde en finansiel virksomhed at afholde udgifter til enuvildig undersøgelse af væsentlige forhold. De tilsynsregler, der findes i lov om værdipapirhandel m.v. fin-des dog at være tilstrækkelige til, at der kan opretholdes et tilsyn med regulerede markeder, der driver enmultilateral handelsfacilitet. En anden forskel er i øvrigt, at Fondsrådet og ikke Det Finansielle Virksom-hedsråd bliver rådsmyndighed.§ 355 i lov om finansiel virksomhed fastslår, hvornår en finansiel virksomhed er part i en afgørelse truffet afFinanstilsynet. I § 84 b i lov om værdipapirhandel m.v. findes en tilsvarende regel om partstatus, hvorforreglen ikke overføres til lov om værdipapirhandel m.v.§ 361, stk. 1, nr. 18, og §§ 368-370 i lov om finansiel virksomhed fastslår, hvilken årlig afgift en operatør afet reguleret marked skal betale til Finanstilsynet og fastlægger beregningen af afgiften, opkrævningen oghvorledes overskud og underskud af indbetalt afgift. § 85 i lov om værdipapirhandel m.v. henviser til kapitel22 i lov om finansiel virksomhed. Ophævelse af henvisningen i § 1, stk. 16, er derfor uden betydning. Selv-om bestemmelsen ophæves vil et reguleret marked, der driver en multilateral handelsfacilitet fortsat skullebetale en årlig afgift til Finanstilsynet.§ 371 i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at økonomi- og erhvervsministeren kan henlægge sine befø-jelser efter loven til Finanstilsynet og fastsætte regler om klageadgang ved delegationen. Der findes ikke entilsvarende bestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v. Den eneste af de bestemmelser, der er nævnt i § 1,stk. 16, som giver beføjelser til ministeren, er § 204, stk. 1, som vedrører sammenlægninger af finansiellevirksomheder. Beføjelsen er delegeret til Finanstilsynet ved bekendtgørelse nr. 1025 af 30. august 2010.Efter § 12, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. skal Finanstilsynet give tilladelse til fusion. Ophævel-sen af henvisningen til § 371 har således ingen betydning.Af § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fremgår det, at afgørelser truffet af Finanstilsynet kan ind-bringes for Erhvervsankenævnet inden for en frist på 4 uger. Der findes en tilsvarende bestemmelse i § 88 ilov om værdipapirhandel m.v., hvoraf det fremgår, at afgørelser truffet af Finanstilsynet kan indbringes forErhvervsankenævnet inden for en frist på 4 uger.§ 373 i lov om finansiel virksomhed opregner strafbestemmelserne. Der foretages de nødvendige konse-kvensrettelser.Fremadrettet vil regulerede markeder, der driver en multilateral handelsfacilitet, skulle opfylde kapitalkrave-ne i lov om værdipapirhandel m.v. Det drejer sig om § 8, stk. 2, nr. 2, § 15, stk. 3, og § 18, stk. 2, nr. 6, i lovværdipapirhandel m.v. § 8, stk. 2, nr. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. § 15, stk. 3, og § 18, stk. 2, nr. 6, ilov om værdipapirhandel m.v. fastslår, at det regulerede marked skal have en tilstrækkelig ansvarlig kapital.Det betyder, at minimumskapitalkravet ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt.Som anført ovenfor under pkt. 2.12.2 i de almindelige bemærkninger gælder det, at hvis det regulerede mar-ked driver en multilateral handelsfacilitet vil det som altovervejende hovedregel betyde, at kapitalkravet for-øges i og med, at man som virksomhed bevæger sig ind på et andet forretningsområde eller udvider sineaktiviteter. F.eks. vil der i den forbindelse typisk være nye operationelle risici, juridiske risici og forret-ningsmæssige risici, der vil skulle afdækkes via reservering af kapital.

Regulerede markeder, der driver en multilateral handelsfacilitet, adskiller sig som virksomhedstype fra pen-geinstitutter og fondsmæglerselskaber, hvorfor der ikke er et direkte konkurrencemæssigt hensyn at tage.Pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber er underlagt kapitaldækningsreglerne af andre grunde end drift afen multilateral handelsfacilitet. Hovedformålet med kapitaldækningsreglerne for finansielle virksomheder erat sikre indskydernes indlån og investering.Til nr. 3 (lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 27)Med forslaget til nr. 27 implementeres art. 4, stk. 4, i direktiv 2006/48/EF om adgang til at optage og udøvevirksomhed som kreditinstitut. Det bemærkes, at den i nr. 26 indeholdte definition af kompetente myndighe-der omfatter alle virksomhedstyper, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed og ikke kun kreditinsti-tutter.Til nr. 4 (lov om finansiel virksomhed § 9, stk. 9)Det foreslås, at§ 9, stk. 9,i lov om finansiel virksomhed ophæves.§ 9, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, fastslår, at operatører af regulerede markeder her i landet, i andrelande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielleområde, kan få tilladelse til at drive multilaterale handelsfaciliteter og der er fastsat et krav om at operatørenskal have en aktiekapital på 1 mio. euro.Kravet om tilladelse til danske regulerede markeder, der vil drive en multilateral handelsfacilitet, bliver flyt-tet til § 8 i lov om værdipapirhandel m.v., som i forvejen indeholder et krav om, at et regulerede marked skalhave en aktiekapital på 8 mio. kr.For udenlandske operatører af regulerede markeder bliver muligheden for at få tilladelse til at drive en multi-lateral handelsfacilitet her i landet ligeledes flyttet til en ny § 8b i lov om værdipapirhandel m.v. Den nyebestemmelse vil give udenlandske operatører mulighed for at drive såvel regulerede markeder som multilate-rale handelsfaciliteter her i landet.Til nr. 5 (lov om finansiel virksomhed § 9, stk. 10, der bliver stk. 9)§ 9, stk. 10,i lov om finansiel virksomhed, der bliver stk. 9, fastslår, at værdipapirhandlere og operatører afregulerede markeder, der ønsker at drive en multilateral handelsfacilitet som en alternativ markedsplads, skalgive meddelelse herom til Finanstilsynet. Det foreslås, at operatører af regulerede markeder udgår af be-stemmelsen. En enslydende bestemmelse foreslås indsat i § 17, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.Til nr. 6 (lov om finansiel virksomhed § 13, stk. 4)Det foreslås med ændringen af§ 13, stk. 4,at Finanstilsynet får hjemmel til i en bekendtgørelse at uddybereglerne for pengeinstitutters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningssel-skabers indfrielse eller erhvervelse af egne aktier, garant- og andelsbeviser. Dette vil bl.a. ske på grundlag afCEBS (Committee of European Banking Supervisors) retningslinjer af 14. juni 2010. Fremadrettet forventesnye internationale bestemmelser om indfrielse eller erhvervelse af instrumenter, der kan indgå i basiskapita-len, i det kommende CRD IV-direktiv. Disse ændringer vil også kunne implementeres med denne bemyndi-gelse.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 (lov om finansiel virksomhed § 31, stk. 11)§ 31, stk. 11,i lov om finansiel virksomhed vedrører fjernbrugeres og fjerndeltageres adgang til at handle påden multilaterale handelsfacilitet. Som følge af at reglerne om regulerede markeder, der driver en multilateralhandelsfacilitet flyttes til værdipapirhandelsloven, foreslås § 31, stk. 11, ophævet, idet det samtidig foreslåsat udvide § 20, stk. 6 i lov om værdipapirhandel m.v. således, at det sikres, at fjernbrugere og fjerndeltagerekan få adgang til at handle på en multilateral handelsfacilitet.Fjernbrugere og fjerndeltagere (fjernmedlemmer) er værdipapirhandlere eller centralbanker fra andre landeinden for Den Europæiske Union eller fra andre lande som Unionen har indgået aftale med, der har tilladelsesom værdipapirhandlere efter deres hjemlands regler. Disse har ret til at blive fjernmedlemmer af et reguleretmarked her i landet.Udover at fjerndeltagere kan få adgang til handelssystemerne, skal der gives meddelelse herom til Finanstil-synet, således at der sikres en kontrol med de fysiske eller juridiske personer, der handler på en multilateralhandelsfacilitet. Finanstilsynet videregiver meddelelser til de relevante tilsynsmyndigheder.Til nr. 8 (lov om finansiel virksomhed § 39, stk. 6)Den nugældende § 39, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed fastslår, at hvis fjernmedlemmer skal have ad-gang til den multilaterale handelsfacilitet skal operatøren af det regulerede marked give meddelelse til Fi-nanstilsynet.§ 39, stk. 6,foreslås ophævet, som følge af at reglerne om regulerede markeder, der driver enmultilateral handelsfacilitet flyttes til værdipapirhandelsloven. Der henvises til bemærkningerne vedrørendeophævelse af § 31, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, samt til ændringen af §20, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.Uanset at § 39, stk. 6, foreslås ophævet skal der fortsat i medfør af § 20, stk. 6, i lov om værdipapirhandelm.v. gives meddelelse til Finanstilsynet, hvis der gives fjernbrugere og fjerndeltagere adgang til at deltage iog anvende de multilaterale handelsfaciliteters systemer.Det foreslås at indsætte et nytstk. 6i § 39. Bestemmelsen giver finansielle virksomheder pligt til at meddeleFinanstilsynet, såfremt de ønsker at udbyde tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union eller iet land, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Således skal Finanstilsynetunderrettes om, i hvilket land aktiviteterne ønskes påbegyndt, og hvilke aktiviteter der ønskes udøvet.Det foreslås derudover at indsætte et nytstk. 7i § 39. Bestemmelsen giver finansielle virksomheder pligt tilat meddele Finanstilsynet om enhver ændring i de aktiviteter, virksomhederne har meddelt Finanstilsynet imedfør af det foreslåede stk. 6. Finanstilsynet skal underrettes om enhver ændring senest en måned før æn-dringen foretages. Der kan dog være tilfælde, hvor dette ikke er muligt, og meddelelse skal i så fald ske sna-rest muligt. Finanstilsynet skal meddeles herom senest en måned før aktiviteterne påbegyndes. Der kan dogvære tilfælde, hvor dette ikke er muligt, og meddelelse skal i så fald ske snarest muligt.Til nr. 9 (lov om finansiel virksomhed § 62, stk. 2, 1. pkt.)Der er med forslaget alene tale om en korrektion af§ 62, stk. 2, 1. pkt.,idet § 61, stk. 1, i lov om finansielvirksomhed ikke længere indeholder en pligt til underretning af Finanstilsynet, men indeholder en pligt til påforhånd at ansøge om godkendelse af en påtænkt erhvervelse af en kvalificeret andel.Til nr. 10 (lov om finansiel virksomhed § 78, stk. 1, nr. 2)

Den med lovforslaget foreslåede ændrede affattelse af§ 78, stk. 1, nr. 2,i lov om finansiel virksomhed skalmedvirke til at begrænse interessekonflikter i en finansiel virksomhed således, at bestyrelsesmedlemmer ellerdirektører ikke påfører den finansielle virksomhed risici, som virksomheden ellers ikke ville have taget. Be-stemmelsen stiller på baggrund heraf skærpede krav til finansielle virksomheders bevilling af engagementerm.v. med medlemmerne af bestyrelsen og direktionen. Det fremgår således af den gældende § 78 i lov omfinansiel virksomhed, at en finansiel virksomhed ikke uden bestyrelsens godkendelse må bevilge engage-menter til eller modtage sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer og direktører i den finansielle virk-somhed, jf. stk. 1, nr. 1, eller virksomheder, hvor den nævnte personkreds er bestyrelsesmedlem eller direk-tør, jf. stk. 1, nr. 2.Bestyrelsen skal ikke godkende bevilling af engagementer m.v. til virksomheder, som bestyrelsesmedlemmeteller direktøren ejer. For sådanne bevillinger gælder alene den finansielle virksomheds egne retningslinjer.Den finansielle virksomhed påføres imidlertid den samme risiko i de tilfælde, hvor bestyrelsesmedlemmeteller direktøren ikke er en del af ledelsen, men derimod ejer virksomheden. Det foreslås derfor at udvide denomfattede personkreds i bestemmelsen således, at også engagementer med og sikkerhedsstillelse fra virk-somheder, hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktøren i den finansielle virksomhed direkte eller indirektebesidder en kvalificeret andel, skal omfattes af § 78 i lov om finansiel virksomhed og dermed kræve besty-relsens godkendelse. I overensstemmelse med definitionen i § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed define-res en kvalificeret andel som direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmeret-tighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af den finan-sielle virksomhed eller holdingvirksomhed.Til nr. 11 (lov om finansiel virksomhed § 125 a, stk. 1)Den foreslåede ændring af bestemmelsen i§ 125 a, stk. 1,forlænger en overgangsordning for virksomheder,der anvender en intern metode for opgørelse af de risikovægtede poster for kreditrisiko eller en intern metodefor opgørelse af de risikovægtede poster for operationel risiko, jf. 143, stk. 3. Forslaget indebærer, at virk-somheder, der anvender interne metoder til opgørelse af risikovægtede poster til kreditrisiko og operationelrisiko efter bestemmelsens ikrafttræden i 2012, skal have en basiskapital, der mindst udgør 6,4 pct. af derisikovægtede poster opgjort i overensstemmelse med de regler, der var gældende den 31. december 2006.Dette svarer til den gældende overgangsordning i 2010 og 2011 i henhold til § 125 a, stk. 1, i lov nr. 579 af1. juni 2010, hvorefter virksomheder, der anvender interne metoder til opgørelse af risikovægtede poster tilkreditrisiko og operationel risiko, efter lovens ikrafttræden i 2012 skal have en basiskapital, der mindst udgør80 pct. af solvenskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster opgjort i overensstemmelse med de regler, dervar gældende den 31. december 2006.Til nr. 12 (lov om finansiel virksomhed § 125 a, stk. 1)Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11.Til nr. 13 (lov om finansiel virksomhed § 125 a, stk. 3)Den foreslåede ændring af§ 125 a, stk. 3,implementerer art. 1, stk. 16, litra 5 d – 5 e, i direktiv 2010/76/EUaf 24. november 2010. Hensigten med det foreslåede stk. 3 er, at virksomheder, der den 1. januar 2010 ellerderefter er begyndt at anvende en intern metode til opgørelse af de risikovægtede poster til kreditrisiko elleroperationel risiko med Finanstilsynets tilladelse, kan anvende reglerne, der var gældende før den 1. januar2011 for virksomheder, der ikke anvender en intern metode til opgørelse af de risikovægtede poster til kredit-risiko eller operationel risiko til opgørelsen af kravet i § 125 a, stk. 1. Det indebærer, at virksomhedernes

basiskapital i de tilfælde mindst skal udgøre 80 pct. af de risikovægtede poster opgjort efter standardmeto-den, der var gældende før den 1. januar 2011.Til nr. 14 (lov om finansiel virksomhed § 224, stk. 6)Det foreslås, at§ 224, stk. 6,i lov om finansiel virksomhed, der fastslår, hvornår en tilladelse til drift af enmultilateral handelsfacilitet kan inddrages, ophæves. Der gælder tilsvarende regler for regulerede markeder,herunder for regulerede markeder, der driver en multilateral handelsfacilitet i lov om værdipapirhandel m.v.Således ophæves bestemmelsen, som konsekvens af, at reglerne om regulerede markeder, der driver en mul-tilateral handelsfacilitet flyttes til lov om værdipapirhandel. F.eks. kan tilladelsen inddrages efter § 92, stk. 3,i lov om værdipapirhandel m.v., hvis kapitalkravet på 8 mio. kr. ikke er opfyldt.Til nr. 15 (lov om finansiel virksomhed § 226, stk. 5)§ 226, stk. 5,i lov om finansiel virksomhed vedrører, hvordan et reguleret marked, der driver en multilateralhandelsfacilitet skal afvikles. Bestemmelsen foreslås ophævet som konsekvens af flytningen af reglerne omregulerede markeder, der driver en multilateral handelsfacilitet til lov om værdipapirhandel m.v.Det bemærkes, at der ikke i lov om værdipapirhandel m.v. findes regler om afvikling, når en tilladelse ind-drages. Reglerne i lov om finansiel virksomhed om afvikling er begrundet i et særligt beskyttelseshensynover for indskydere og investorer. Dette beskyttelseshensyn gør sig ikke gældende i forbindelse med et regu-leret marked uanset om det også driver en multilateral handelsfacilitet eller ej. Derfor overføres reglen ikketil lov om værdipapirhandel m.v.Til nr. 16 (lov om finansiel virksomhed § 343 p, stk.1)§ 343 p, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder i dag en række beføjelser til Finanstilsynet i forholdtil kreditvurderingsbureauer. Finanstilsynet kan således træffe afgørelse om registrering af kreditvurderings-bureauer, inddragelse af registrering og andre foranstaltninger efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om kreditvurderingsbureauer.Nærværende lovforslag foreslår ændringer til§ 343 p, stk. 1,som følge af Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om ændring af forordning nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer. Ændringerne til forord-ningen indebærer, at de beføjelser, som de nationale tilsynsmyndigheder har i dag, overgår til Den Europæi-ske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA). Medlemslandene skal dog stadig udpege en kompe-tent myndighed på området. De kompetente myndigheder i medlemslandene skal kunne bistå ESMA i for-bindelse med undersøgelser af kreditvurderingsbureauer og kontroller på stedet, ligesom de kompetentemyndigheder efter anmodning kan deltage i undersøgelser. Ligeledes kan ESMA uddelegere opgaver til dekompetente myndigheder. ESMA skal kompensere de kompetente myndigheder herfor.Med forslaget fortsætter Finanstilsynet som kompetent myndighed i forhold til kreditvurderingsbureauer,således at Finanstilsynet udfører de tilsynsopgaver, som ESMA uddelegerer. Desuden skal Finanstilsynetefter anmodning bistå ESMA ved undersøgelser og kontroller på stedet. Finanstilsynet vil dog ikke have debeføjelser til at træffe afgørelser i forhold til kreditvurderingsbureauerne, som Finanstilsynet har i dag.Til nr. 17 (lov om finansiel virksomhed § 343 p, stk. 2 og 3)§ 343 p, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed indeholder i dag en henvisning til § 355, således at kreditvur-deringsbureauer anses som part i forhold til Finanstilsynet i relation til afgørelser truffet af Finanstilsynet,som retter sig mod det pågældende kreditvurderingsbureau. Med forslaget ophæves§ 343 p, stk. 2,idet den

ikke er relevant, når Finanstilsynet ikke længere kan træffe afgørelse overfor kreditvurderingsvurderingsbu-reauer.Med lovforslaget foreslås§ 343 p, stk. 3,ophævet. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet medkreditvurderingsbureauer med den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 345, stk. 2. Denne bestem-melse er ligeledes ikke relevant, når Finanstilsynet ikke længere kan træffe afgørelse overfor kreditvurde-ringsbureauer. Med forslaget ophæves bestemmelsen derfor.Til nr. 18 (lov om finansiel virksomhed § 343 q og r)Med lovforslaget foreslås indsat et nytafsnit X cogkapitel 20 ci lov om finansiel virksomhed om fællesdatacentraler. Kapitlet indeholder to paragraffer.Med forslaget til§ 343 qforetages en afgræsning af, hvilke fælles datacentraler der vil være omfattet af reg-lerne i kapitel 20 c. Afgrænsningen af, hvilke fælles datacentraler der vil være omfattet af kapitel 20 c vil – ipraksis - være den samme afgrænsning som foretages efter systemrevisionsbekendtgørelsen, men det er ikkeudelukket, at der kan komme flere fælles datacentraler, der er omfattet af bestemmelserne i det foreslåedekapitel 20 c uden at være omfattet af systemrevisionsbekendtgørelsen.Der er to hovedkriterier, der skal være opfyldt, for at en fælles datacentral vil være omfattet af reglerne.For det første skal den fælles datacentral ifølgestk. 1,udføre it-drifts- eller udviklingsopgaver for flere finan-sielle virksomheder. Sådanne opgaver kan eksempelvis bestå i bogførings-, registrerings- og clearingsopga-ver.For det andet skal den pågældende fælles datacentral overvejende være ejet af en eller flere finansielle virk-somheder, finansielle holdingvirksomheder eller sådanne virksomheders dattervirksomheder i foreningog/eller en forening, hvis medlemmer overvejende er finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksom-heder eller sådanne virksomheders dattervirksomheder. At en fælles datacentral overvejende er ejet af finan-sielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og sådanne virksomheders datterselskabet og/eller enforening forstås her, at de pågældende tilsammen ejer mere end 50 % af den pågældende fælles datacentral.Hertil kommer datacentraler, der udfører it-drift for den fælles betalingsinfrastruktur, dersom finansiellevirksomheder har væsentlige ejerandele i datacentralen. At finansielle virksomheder har væsentlige ejerande-le i en datacentral forstås her, at de pågældende virksomheder tilsammen ejer mere end 25 % af den pågæl-dende datacentral.Afgrænsningen indebærer, at lovforslaget retter sig mod de otte datacentraler, der er i dag. Samtidig med, atflere må forventes at kunne blive omfattet af de foreslåede bestemmelser.Afgræsningen sikrer, at datacentralerne bliver omfattet uafhængigt af, hvordan deres tilhørsforhold til definansielle virksomheder er.Øvrige virksomheder, der udfører it-tjenesteydelser for finansielle virksomheder, bliver ikke omfattet. En delvirksomheder udfører allerede i dag forskellige it-tjenesteydelser for finansielle virksomheder. Det skønnesikke hensigtsmæssigt, at disse skal underlægges tilsyn.

Medstk. 3foreslås indsat en dispensationsbestemmelse, som tænkes anvendt i tilfælde, hvor datacentralensfunktioner ikke vurderes at være væsentlige for finansielle virksomheder eller finansielle holdingvirksomhe-der. Dispensationen kan bevilges af Finanstilsynet og foreslås tidsbegrænset med virkning for et år ad gan-gen.Det foreslås, at der i lovens§ 343 rstilles forskellige krav til datacentralerne.Afstk. 1fremgår, at datacentralerne skal leve op til de samme krav til it-sikkerhed, som der gælder for definansielle virksomheder. Disse krav fremgår af den bekendtgørelse, som Finanstilsynet har udstedt i medføraf lovens § 71, bekendtgørelse nr. 1325 af 1. december 2010 og ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.Det er i henhold til disse krav, som disse fremgår af bekendtgørelsen bilag 5, en betingelse, at de virksomhe-der, der er omfattet af loven har betryggende system-, data- og driftssikkerhed, der skal være dokumenteret iit-sikkerhedspolitik, forretningsgange og it-beredskabsplan.Som noget særligt for datacentraler skal disse opfylde reglerne for såvel de aktiviteter, som datacentralerneudfører for de tilsluttede finansielle virksomheder, som for de aktiviteter, de udfører på egne vegne. Hvis endatacentral har it-systemer, de kun anvender til at udføre tjenesteydelser for en tilsluttet finansiel virksom-hed, vil disse således være omfattet. Hvis datacentralen har it-systemer, der kun anvendes til datacentralensegne formål, f.eks. interne administrative formål, vil disse også være omfattet. Derimod vil systemer, der kunanvendes til at betjene kunder uden for den finansielle sektor ikke være omfattet. Det må dog formodes, at endatacentrals overordnede politik på it-sikkerhedsområdet i praksis vil dække hele it-området og dermed alleit-systemer i den pågældende datacentral, uanset til hvilket formål de pågældende systemer anvendes.Afstk. 2fremgår, at reglerne om outsourcing udstedt i medfør af § 72 a i lov om finansiel virksomhed, jf.bekendtgørelse nr. 1304 af 25. november 2010 om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder, finder tilsva-rende anvendelse for de fælles datacentraler. Bekendtgørelsen om outsourcing fastlægger, hvilke krav definansielle virksomheder skal leve op til, når de outsourcer væsentlige aktiviteter. Reglerne vil være de sam-me for datacentraler som for finansielle virksomheder, men de finder dog kun anvendelse for outsourcing afit-opgaver. I praksis vil der i en datacentral dog formentlig kun være ret få outsourcede opgaver, der er væ-sentlige men som ikke kan falde ind under begrebet it-opgaver.For datacentraler kan opgaver som bygningsdrift og –vedligeholdelse, herunder fysisk sikkerhed være væ-sentlige i det omfang bygningerne anvendes til it-drift.Til nr. 19 (lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 2, nr. 1)Med den foreslåede ændring af§ 345, stk. 2, nr. 1,følger, at Det Finansielle Virksomhedsråd også skal træf-fe afgørelser i tilsynssager af principiel karakter samt i tilsynssager der har videregående betydning for fællesdatacentraler, hvilket giver det finansielle virkomhedsråd tilsvarende beføjelser i forbindelse med afgørelserder er rettet mod de fælles datacentraler, som ved afgørelser, der er rettet mod finansielle virksomheder ogfinansielle holdingvirksomheder.Til nr. 20 (lov om finansiel virksomhed § 346, stk. 1)Med den foreslåede ændring af§ 346, stk. 1,følger, at Finanstilsynet på samme måde som ved finansiellevirksomheder og finansielle holdingvirksomheder kan få adgang til de fælles datacentraler med henblik påindhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.

Til nr. 21 (lov om finansiel virksomhed § 347, stk. 1)Med den foreslåede ændring af§ 347, stk. 1,følger, at de fælles datacentraler, på lige fod med finansiellevirksomheder og finansielle holdningvirksomheder, skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødven-dige for tilsynets virksomhed.Til nr. 22 (lov om finansiel virksomhed § 347, stk. 2)Med den foreslåede ændring af§ 347, stk. 2,følger, at Finanstilsynet på samme måde som i finansielle virk-somheder og finansielle holdingvirksomheder kan få adgang til de fælles datacentraler med henblik på ind-hentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner. Denne adgang kan tilvejebringes uden retskendelse, modbehørig legitimation.Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg er omfattet af undtagelsen i Grundloven § 72 om bo-ligens ukrænkelighed. Finanstilsynet har derfor som udgangspunkt udelukkende adgang til forretningsloka-ler. I tilfælde, hvor en virksomhed er af så ringe størrelse, at dets forretningslokale befinder sig i et privathjem, har Finanstilsynet dog adgang hertil i overensstemmelse med denne bestemmelse. Finanstilsynet måkun skaffe sig adgang til en virksomheds forretningslokaler uden retskendelse, hvis det er nødvendigt for, atFinanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksomhed. Det er en betingelse, at formålet ikke kan opnås ved brug afmindre indgribende foranstaltninger som f.eks. tvangsbøder. Hvis der er en begrundet mistanke om en straf-bar overtrædelse af den finansielle lovgivning, finder retsplejelovens regler om ransagning anvendelse.Til nr. 23 (lov om finansiel virksomhed § 347 b)Den foreslåede ændring af§ 347 ber blandt andet en konsekvens af indsættelsen af kapitel 20 c om fællesdatacentraler.Derudover følger det af den foreslåede ændring af § 347 b, at Finanstilsynet får mulighed for at påbyde enfinansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en fælles datacentral at lade foretage en uvildigundersøgelse af et eller flere forhold i den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed ellerden fælles datacentral, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet medvirksomheden, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse. Denforeslåede ændring medfører, at Finanstilsynet ikke er kontrahent, idet aftalen indgås mellem den finansiellevirksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller den fælles datacentral og de sagkyndige personer. Dettemedfører, at undersøgelser i medfør af § 347 b i lov om finansiel virksomhed ikke skal sendes i udbud.Offentliggørelse af oplysninger om virksomheden og indholdet af den uvildige undersøgelse på et tidspunkt,hvor der ikke foreligger en afgørelse, der konstaterer en overtrædelse af tilsynslovgivningen, men alene enafgørelse om indledning af en undersøgelse, er ikke i overensstemmelse med de øvrige offentliggørelsesreg-ler på tilsynsområdet. Det synes således dårligt stemmende med den tavshedspligt, som Finanstilsynet erunderlagt i tilsvarende sager, at der skal ske offentliggørelse på et meget tidligt tidspunkt i de af lovens § 347b omfattede tilfælde. Herudover medfører kravet om offentliggørelse, at processen, indtil undersøgelsen kanigangsættes, forlænges betragteligt. Dette kan være uhensigtsmæssigt på et tidspunkt, hvor Finanstilsynet afhensyn til tilsynsvirksomheden og den finansielle stabilitet ønsker en effektiv undersøgelse igangsat straks.Formålet med den foreslåede ændring er således at sikre en hurtig og effektiv tilsynsvirksomhed samt atbringe reglen i overensstemmelse med de øvrige offentliggørelsesregler på området.

Bestemmelsens anvendelsesområde for uvildige undersøgelser foreslås ikke ændret. Bestemmelsen findersåledes anvendelse på de samme forhold, som hidtil har kunnet være genstand for en uvildig undersøgelse, jf.bemærkningerne til lov nr. 579 af 1. juni 2010.Bestemmelsen giver fortsat Finanstilsynet mulighed for, uden omkostninger for Finanstilsynet, at trække påressourcer og ekspertviden, som ikke nødvendigvis er til stede i Finanstilsynet på det pågældende områdeeller tidspunkt.Det foreslås i§ 347 b, stk. 1, 2. pkt.,at den uvildige undersøgelses resultater skal afgives i en skriftlig rap-port, som skal foreligge inden for et af Finanstilsynet fastsat tidspunkt. I forbindelse med Finanstilsynetspåbud til virksomheden om at lade foretage en uvildig undersøgelse, beskriver Finanstilsynet nærmere i af-gørelsen, hvori undersøgelsen skal bestå, hvordan undersøgelsen skal gennemføres, og hvornår der skal fore-ligge en endelig skriftlig rapport fra de sagkyndige personer. Finanstilsynet kan således fastsætte nærmereom indholdet af undersøgelsen, og hvordan den skal forløbe. Finanstilsynet kan f.eks. tage stilling til, hvorstor en stikprøve en dataundersøgelse skal bero på, eller hvilket medie eller format data skal udleveres på tilde sagkyndige personer.Finanstilsynet kan i medfør af den foreslåedestk. 1, 3. pkt.,kræve, at de sagkyndige personer løbende skalforetage afrapportering til Finanstilsynet om forhold i forbindelse med undersøgelsen. Dette giver Finanstil-synet mulighed for, eksempelvis på ugentlige møder, at modtage nødvendige oplysninger om undersøgelsensstade, hidtidige resultater, fremtidige forløb mv. Løbende afrapportering til Finanstilsynet kan medvirke til,at Finanstilsynet løbende kan vurdere, om undersøgelsen er på rette spor, og om undersøgelsen eventuelt skalsuppleres med andre tilsynsaktiviteter.En afgørelse om at udstede et påbud om en uvildig undersøgelse vil som hidtil skulle træffes af Det Finan-sielle Virksomhedsråd, jf. § 345, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Rådsafgørelsen vil ikke blive offent-liggjort, og undersøgelsen kan derfor gennemføres på samme måde som tilsynets øvrige undersøgelser udenoffentlighedens kendskab.Ifølge forslaget til§ 347 b, stk. 2,skal den uvildige undersøgelse foretages af en eller flere sagkyndige per-soner. Ved sagkyndige personer forstås eksempelvis advokater, revisorer eller andre finansielle rådgiveremed sagkundskab inden for det pågældende område.Den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller den fælles datacentral udpeger selv deneller de sagkyndige personer. For at sikre, at der er tale om uvildige personer i forhold til virksomheden ellerdatacentralen, skal Finanstilsynet godkende den eller de sagkyndige personer, som virksomheden eller data-centralen lader foretage den uvildige undersøgelse. Det centrale for Finanstilsynets afgørelse er, om den ellerde sagkyndige har tilknytning til virksomheden eller datacentralen, eller om der i øvrigt foreligger forhold,hvorefter der efter Finanstilsynets vurdering kan rejses tvivl om de pågældendes uvildighed i forhold til den-ne. Såfremt Finanstilsynet ikke kan godkende den eller de sagkyndige personer, skal virksomheden hurtigstmuligt udpege en ny sagkyndig person. Proceduren gentages, indtil Finanstilsynet kan godkende den eller deudpegede personer. En manglende godkendelse fra Finanstilsynet skal begrundes i forhold til virksomhedenmv.I overensstemmelse med den gældende bestemmelse i§ 347 b, stk. 3,skal den finansielle virksomhed, denfinansielle holdingvirksomhed eller den fælles datacentral, der skal lade foretage en uvildig undersøgelse,

give de sagkyndige personer, der er udpeget hertil, de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen afundersøgelsen. Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at det er muligt for de sagkyndige personer at få deoplysninger til brug for undersøgelsen af den pågældende virksomhed, som de finder nødvendige. Virksom-hedens videregivelse af fortrolige oplysninger til de sagkyndige, vil således være berettiget efter § 117, stk.1, i lov om finansiel virksomhed. Dette betyder ligeledes, at de sagkyndige personer vil være omfattet aftavshedspligten efter § 117, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.I forslaget til§ 347 b, stk. 4,fremgår det, at de sagkyndige skal udlevere en kopi af den skriftlige rapport omundersøgelsen til Finanstilsynet senest samtidig med, at denne udleveres til den finansielle virksomhed, denfinansielle holdingvirksomhed eller den fælles datacentral. Selvom det er Finanstilsynet der, efter forslaget til§ 347 b, stk. 2, afgør, hvilke personer der skal foretage den uvildige undersøgelse, er det, som følge af ordly-den i bestemmelsens stk. 1, virksomheden, som, inden for rammerne fastsat i Finanstilsynets påbud, indgåraftalen om gennemførelsen af undersøgelsen med den eller de sagkyndige personer, ligesom det er virksom-heden, der afholder udgifterne hertil. Det er derfor også virksomheden, der er den direkte modtager af under-søgelsens resultater. På baggrund heraf er det fundet nødvendigt, at indføre en bestemmelse i § 347 b, stk. 4,som forpligter de sagkyndige til at udlevere en kopi af den skriftlige rapport til Finanstilsynet senest samtidigmed, at rapporten udleveres til den finansielle virksomhed.For at sikre, at Finanstilsynet orienteres hurtigst muligt om væsentlige problemer i den finansielle virksom-hed, den finansielle holdingvirksomhed eller den fælles datacentral, foreslås det i§ 347 b, stk. 5,at de sag-kyndige personer straks skal give Finanstilsynet oplysninger om forhold, de bliver opmærksomme på i for-bindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt der er tale om oplysninger af væsentlig betydning for virk-somhedens risikoprofil eller forretningsmodel, som medfører en ikke uvæsentlig risiko for, at disse forholdkan udvikle sig således, at virksomheden vil miste sin tilladelse. Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynetstraks bliver orienteret, hvis de sagkyndige personer bliver opmærksomme på forhold, som tyder på, at virk-somheden kan være på vej ud i økonomiske vanskeligheder, f.eks. på grund af væsentlige tab på den finan-sielle virksomheds største engagementer. I tilfælde af at de sagkyndige personer får oplysninger om forhold,der tyder på, at virksomheden ikke overholder kapitalkravet i §§ 124-126, i lov om finansiel virksomhedeller solvensbehovet i § 124, stk. 4, og § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed skal de sagkyndige derforstraks underrette Finanstilsynet herom. Der kan også være tale om likviditetsmæssige forhold af ikke uvæ-sentlig betydning.Til nr. 24 (lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 6, nr. 12)Der er med den foreslåede ændring af§ 354, stk. 6, nr. 12,tale om en præcisering, således at det fremgårmere klart af bestemmelsen, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til en kurator, der med-virker ved en finansiel virksomheds likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer. Kurator er atbetragte som skifterettens medhjælper, hvorfor kurator allerede indirekte omfattes af bestemmelsen. Oplys-ningerne kan kun videregives under forudsætning af, at kurator har behov herfor til varetagelsen af dennesopgaver.Til nr. 25 (lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 6, nr. 21)§ 354, stk. 6, nr. 21, indeholder i dag en undtagelse fra Finanstilsynets generelle tavshedspligt, der giver mu-lighed for at videregive oplysninger til Kommissionen, hvis den har behov for det til varetagelse af opgaver ihenhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. Der er tale om oplys-ninger om afgørelser, som Finanstilsynet træffer overfor kreditvurderingsbureauer i medfør af forordningen.Undtagelsen blev oprindeligt indført for, at Finanstilsynet kan opfylde sine forpligtelser i henhold til forord-

ningens artikel 18. Med ændringerne til forordningen overgår forpligtelserne i artikel 18 imidlertid fra denationale tilsynsmyndigheder til ESMA, idet det er ESMA, der træffer afgørelser overfor kreditvurderings-bureauer.Der er således ikke længere brug for denne undtagelse fra tavshedspligten. Det foreslås derfor, at undtagelsenvedrørende videregivelse af oplysninger til Kommissionen om kreditvurderingsbureauer udgår af§ 354, stk.6, nr. 21.Til nr. 26 og 27 (lov om finansiel virksomhed § 354 c)§ 354 c indeholder i dag bestemmelser om oplysninger, som Finanstilsynet skal offentliggøre i medfør afEuropa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. Dette omfatter sanktioner for over-trædelse af forordningen og foranstaltninger truffet efter forordningen. Desuden giver § 354 c mulighed for,at Finanstilsynet kan offentliggøre påtaler og påbud, som Finanstilsynet meddeler et kreditvurderingsbureau.Ændringerne til forordningens artikel 36 indebærer, at ansvaret for offentliggørelse af oplysningerne i § 354c overgår til ESMA. Dog skal de nationale tilsynsmyndigheder fortsat offentliggøre oplysninger om sanktio-ner for overtrædelse af forordningens artikel 4, stk. 1. Artiklen indeholder bestemmelser om, at finansiellevirksomheder kun kan anvende kreditvurderinger i reguleringsøjemed, hvis vurderingen er udstedt af et kre-ditvurderingsbureau registreret i henhold til forordningen. Artiklen fastslår også, at hvis et prospekt indehol-der en kreditvurdering, skal det fremgå om vurderingen er udstedt af et kreditvurderingsbureau, som er regi-streret i henhold til forordningen.Med forslaget udgår de fleste krav om offentliggørelse på den baggrund af§ 354 c.Således ophæves stk. 2og 3, og stk. 1 ændres, således at kravet om offentliggørelse af oplysninger om sanktioner for finansiellevirksomheders overtrædelse af forordningens artikel 4, stk. 1, fastholdes.Til nr. 28 (lov om finansiel virksomhed § 361, stk. 1, nr. 7)Med den foreslåede ændring af§ 361, stk. 1,foreslåsnr. 7ophævet. Ændringen er en følge af, at reglerne omudstedere af elektroniske penge med lov nr. 1553 af 21. december 2010 om ændring af lov om betalingstje-nester, lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og fi-nansiering af terrorisme og lov om visse forbrugeraftaler (Gennemførelse af e-penge-direktivet m.v.) blevoverflyttet til lov om betalingstjenester og elektroniske penge. I forbindelse hermed indsattes også to nyeafgiftsbestemmelser om e-penge-institutter og e-penge-institutter med begrænset tilladelse, og nr. 7 om ud-stedere af elektroniske penge burde som følge heraf have været ophævet. Dette skete ved en fejl ikke.Til nr. 29 (lov om finansiel virksomhed § 361, stk. 1, nr. 27-31)Med forslaget nyaffattes§ 361, stk. 1, nr. 27-31.Med den foreslåede ændring korrigeres en fejl som blev foretaget med lov nr. 1553 af 21. december 2010 omændring af lov om betalingstjenester, lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstaltningermod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og lov om visse forbrugeraftaler (Gennemførelse af e-penge-direktivet m.v.), hvor der blev indsat to nye afgiftsbestemmelser, som ved en fejl fik nr. 27 og 28 ogikke – som det rettelig burde have været – nr. 28 og 29.

Endvidere korrigeres en fejl som blev foretaget med lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeningerm.v., hvor der blev indsat to nye afgiftsbestemmelser, som foranlediget af ovenstående fejl fik nr. 29 og 30og ikke – som det rettelig burde have været – nr. 30 og 31.Med nyaffattelsen af§ 361, stk. 1, nr. 27-31indføjes også et nyt nummer i bestemmelsen. Således foreslåsdet med § 361, stk. 1, nr. 31, at de fælles datacentraler skal betale 53.000 kr. årligt til Finanstilsynet i 2004-priser (svarende til forventet 92.220 kr. i 2012-niveau), medmindre den fælles datacentral i et regnskabsårgennemsnitligt har færre end 25 medarbejdere, idet der således kun betales 1.000 kr. årligt i 2004-priser (sva-rende til forventet 1.740 kr. i 2012-niveau). Udgifterne til Finanstilsynets tilladelser samt løbende tilsyn fore-slås således dækket via indsættelse af hjemmel i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kankræve en årlig afgift fra fælles datacentraler omfattet af lov om finansiel virksomhed. Ifølge § 361, stk. 1, ilov om finansiel virksomhed, skal virksomheder under tilsyn betale en årlig afgift i form af et grundbeløb tilFinanstilsynet. Grundbeløbet reguleres årligt, jf. § 361, stk. 2.Til nr. 30 (lov om finansiel virksomhed § 372, stk. 1)Den foreslåede ændring af§ 372, stk. 1,er en konsekvens af, at § 372, stk. 2, med lovforslagets § 1, nr. 33,foreslås ophævet.Til nr. 31 (lov om finansiel virksomhed § 372, stk. 2)§ 372, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed indeholder i dag en undtagelse fra den generelle adgang til atindbringe Finanstilsynets afgørelser for Erhvervsankenævnet, idet afgørelser truffet efter § 349 p i henhold tilEuropa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer ikke kan indbringes for anden ad-ministrativ myndighed. Med den foreslåede ændring af § 349 p, hvorefter Finanstilsynet ikke længere kantræffe afgørelser overfor kreditvurderingsbureauer, er undtagelsen ikke længere relevant. Med forslaget op-hæves undtagelsen i§ 372, stk. 2,derfor.Til nr. 32 (lov om finansiel virksomhed § 373, stk. 1)Der er tale om konsekvensændringer af§ 373, stk. 1,i lov om finansiel virksomhed, der følger af, at § 39,stk. 6, og § 226, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed foreslås ophævet med lovforslaget, jf. lovforslagets §1, nr. 8 og 19.Til nr. 33 og 34 (lov om finansiel virksomhed § 373, stk. 1 og 2)Lov om finansiel virksomhed § 373, stk. 1 og 2, indeholder i dag straffebestemmelser som indeholder mulig-hed for at straffe for overtrædelse af blandt andet Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurde-ringsbureauer. Ændringerne til forordningen indebærer, at de fleste straffebestemmelser er fastlagt direkte iforordningen. Dog skal medlemslandene fortsat fastsætte straffebestemmelser for overtrædelser af forordnin-gens artikel 4, stk. 1.Med forslaget ophæves de dele af straffebestemmelserne, der nu er fastlagt i forordningen, mens straffebe-stemmelser vedrørende overtrædelse af forordningens artikel 4, stk. 1, bevares.Til § 2Til nr. 1 (lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 24)

Det foreslås, at henvisningen til § 90, stk. 1, nr. 1, i§ 24i lov om betalingstjenester og elektroniske pengeændres til § 88, stk. 1, nr. 1. Med den foreslåede ændring berigtiges henvisningen, idet den nuværende hen-visning til § 90, stk. 1, nr. 1, skyldes en fejl. Der er alene tale om en korrekturændring.Til nr. 2 (Lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 78, stk. 2)Efter art. 52 (3), første punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF, må udbyder af betalingstjenester ikke hindre betalings-modtager i at opkræve gebyr hos betaler for brug af det pågældende betalingsinstrument eller at tilbyde denpågældende en rabat.I overensstemmelse hermed er det i dag efter § 78, stk. 2, forbudt for udbyder at hindre betalingsmodtager iat opkræve gebyr hos betaler for brug af et betalingsinstrument eller at tilbyde betaler en rabat, når et beta-lingsinstrument benyttes. Reglen tillader således generelt betalingsmodtager at opkræve gebyr hos betalerved brug af et betalingsinstrument.Det foreslås, at der i § 78, stk. 2, indføjes en regel, der indholdsmæssigt svarer til art. 52 (3), andet punktum,i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indremarked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse afdirektiv 97/5/EF. Med den foreslåede bestemmelse får økonomi- og erhvervsministeren adgang til at forbydeeller begrænse betalingsmodtagers ret til at opkræve gebyr hos betaler. Et eventuelt forbud mod eller be-grænsning af betalingsmodtagers ret til at opkræve gebyr hos betaler skal ifølge direktivet ske under hensyn-tagen til behovet for at øge konkurrencen og fremme brugen af effektive betalingsinstrumenter.Den foreslåede ordning gennemføres ved, at økonomi- og erhvervsministeren i en bekendtgørelse fastsætterregler, der undtager debettransaktioner foretaget med et betalingsinstrument i den fysiske handel fra § 78,stk. 2, 1. pkt. En sådan undtagelse vil omfatte brugen af alle betalingsinstrumenter med debetfunktion.Betalingskortmarkederne er dynamiske markeder, der hele tiden teknologisk udvikler nye betalingsinstru-menter og nye betalingstjenester. Eksempelvis er brugen af kontaktløse betalingsinstrumenter i fremgang, ogspecielt betaling med mobiltelefoner, i kraftig udvikling. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan blivebehov for løbende at ændre reglerne for retten til at overvælte gebyr på betaler, herunder at gennemføre enbegrænset ret til overvæltning. Med den foreslåede bemyndigelse kan loven på en hurtig og smidig mådetage højde for fremkomsten af nye betalingsinstrumenter, så reglerne ikke kommer til at hæmme udviklingenaf nye betalingsinstrumenter.Til nr. 3 (Lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 80, stk. 4)Det foreslås, at § 80, stk. 4 ophæves. Bestemmelsen indeholder et forbud mod, at udbyder af betalingstjene-ster opkræver gebyr hos betalingsmodtager, når der anvendes et betalingsinstrument uden chip. Bestemmel-sen medfører i dag, at udbyder ikke kan opkræve gebyr af betalingsmodtager, når betaler anvender dissebetalingsinstrumenter. En stor del af detailhandlens betalingskort uden chip, f.eks. benzinkort, centerkort ogbydelskort, er i dag omfattet af denne bestemmelse.Bestemmelsen kan i praksis indebære forskelsbehandling mellem betalere med dansk og udenlandsk udstedtebetalingsinstrumenter. Den foreslåede ophævelse af § 80, stk. 4, skal således bringe de danske regler for fast-

sættelse og overvæltning af gebyrer for brug af betalingsinstrumenter i den fysiske handel i overensstemmel-se med EU-retten.Ved at ophæve bestemmelsen bliver betalingsinstrumenter uden chip omfattet af lovens § 80, stk. 1. Detindebærer, at det fremover bliver tilladt for udbyder at opkræve gebyr af betalingsmodtager for transaktioner,der gennemføres ved brug af et betalingsinstrument uden chip. Det følger af § 80, stk. 1, at udbyder kan fast-sætte gebyret, så det dækker omkostningerne ved driften af et betalingssystem. Det følger endvidere af § 80,stk. 1, at gebyret skal fastsættes i overensstemmelse med reglerne i § 79. Disse regler indebærer, at gebyretikke må fastsættes således, at det fører til urimelige priser eller avancer. Herved forstås priser og avancer, derer højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence.Ændringen medfører, at der fremover gælder ens regler for udbyders opkrævning af gebyr over for beta-lingsmodtager i relation til dansk udstedte betalingsinstrumenter uden chip og dansk og udenlandsk udstedteinternationale betalingsinstrumenter.Efter art. 52 (3), andet punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF, kan medlemsstaterne imidlertid beslutte at forbyde ellerbegrænse retten til opkrævning af gebyr under hensyntagen til behovet for at øge konkurrencen og fremmebrugen af effektive betalingsinstrumenter.I overensstemmelse hermed forbyder den gældende § 80, stk. 6, betalingsmodtager at opkræve gebyr hosbetaler for en betalingstransaktion i den fysiske handel, når betaler anvender et betalingsinstrument.Det foreslås, at den såkaldte splitmodel, der forbyder betalingsmodtager at opkræve gebyr hos betaler for endebettransaktion ved anvendelse af et betalingsinstrument i den fysiske handel, og samtidig tillader beta-lingsmodtager at opkræve gebyr hos betaler for en kredittransaktion ved anvendelse af et betalingsinstrumenti den fysiske handel, indføres for betalingskort uden chip. Splitmodellen gælder allerede for transaktionermed internationale betalingsinstrumenter.Med den foreslåede ordning ligestilles alle debettransaktioner henholdsvis kredittransaktioner, uanset hvorbetalingsinstrumentet er udstedt. Dermed vil alle borgere, der gennemfører en debettransaktion med et beta-lingsinstrument i den fysiske handel, blive behandlet ens. Endvidere vil alle borgere, der gennemfører enkredittransaktion med et betalingsinstrument i den fysiske handel, blive behandlet ens.Ordningen foreslås indført ved, at § 80, stk. 6, ophæves. Dermed fjernes det generelle forbud mod, at beta-lingsmodtager kan opkræve gebyr hos betaler, når denne anvender et betalingsinstrument i den fysiske han-del. Ophævelsen af § 80, stk. 6, skal ses i sammenhæng med forslagets nr. 1, hvorved der gives økonomi- ogerhvervsministeren bemyndigelse til at forbyde eller begrænse betalingsmodtagers ret til at opkræve gebyrhos betaler. Det er et led i den samlede ændring af gebyrreglerne, at økonomi- og erhvervsministeren medhjemmel heri skal fastsætte regler, der forbyder betalingsmodtager at opkræve gebyr hos betaler for en debet-transaktion, når betaler anvender et betalingsinstrument i den fysiske handel.Til nr. 4 (Lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 80, stk. 7)Det foreslås, at § 80, stk. 7, ændres, så bestemmelsen kommer til at gælde i både fysisk og ikke-fysisk han-del. Efter den gældende § 80, stk. 7, må betalingsmodtager ikke opkræve gebyr hos betaler, der er større end

det gebyr, som betalingsmodtager selv betaler til udbyder for betalingstransaktioner i den ikke-fysiske han-del. En tilsvarende bestemmelse er gældende for betalingstransaktioner med internationale betalingsinstru-menter i den fysiske handel i medfør af bekendtgørelsen om gebyrer for brug af internationale betalingsin-strumenter.Ændringerne af gebyrreglerne for brug af betalingsinstrumenter i den fysiske handel vil i langt højere gradend tidligere gøre det muligt for betalingsmodtager at opkræve gebyr af betaler, der benytter betalingsin-strumenter i den fysiske handel. Som følge heraf og af hensyn til at skabe mere enkle regler findes det hen-sigtsmæssigt, at der fremover fastsættes én regel om størrelsen af gebyret i lov om betalingstjenester og elek-troniske penge, som skal gælde for såvel fysisk som ikke-fysisk handel.Samtidig bliver § 80, stk. 7, til § 80, stk. 5, som følge af at de nugældende bestemmelser i § 80, stk. 4, og §80, stk. 6, ophæves.Til nr. 5 (Lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 80, stk. 9)Som følge af, at bestemmelserne i § 80, stk. 4 og 6, ophæves, bliver bestemmelserne i de eksisterende § 80,stk. 7-10, fremover ændret til § 80, stk. 5-8. Derfor skal henvisningen i § 80, stk. 9, ændres fra stk. 8, til stk.6.Til nr. 6 (Lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 80, stk. 10)I dag følger det af § 80, stk. 10, at økonomi- og erhvervsministeren kan undtage internationale betalingsin-strumenter fra § 80, samt fastsætte supplerende regler for sådanne betalingsinstrumenter.Ministeren har benyttet denne bemyndigelse til at undtage internationale betalingsinstrumenter fra § 80, stk.2 (abonnementsordningen), § 80, stk. 4, (forbud mod at udbyder kan opkræve gebyr af betalingsmodtager forat modtage betalingsinstrumenter uden chip), samt § 80, stk. 6, (forbud mod at betalingsmodtager kan op-kræve gebyr hos betaler, der benytter betalingsinstrumenter i den fysiske handel).Uanset lovændringen vil der være behov for, at økonomi- og erhvervsministeren har mulighed for at undtageikke blot internationale betalingsinstrumenter men også andre betalingsinstrumenter fra § 80, herunder fraabonnementsordningen i § 80, stk. 2. Baggrunden er, at der kan vise sig at være et behov for at udstede sup-plerende regler for betalingsinstrumenter, der i dag er ukendte, med henblik på at fremme brugen af effektivebetalingsinstrumenter. Derfor foreslås det, at bestemmelsen i § 80, stk. 10, ændres, således at økonomi- ogerhvervsministeren fremover skal kunne bestemme, at § 80 ikke finder anvendelse på visse betalingsinstru-menter. Samtidig skal økonomi- og erhvervsministeren fortsat kunne fastsætte supplerende regler for sådan-ne betalingsinstrumenter.Herved sikres det, at reglerne ikke kommer til at hæmme udviklingen. Der vil kunne vise sig at være et be-hov for at udstede supplerende regler for betalingsinstrumenter, der i dag er ukendte, f.eks. fordi den eksiste-rende regulering ikke tager højde for disse betalingsinstrumenters særlige karakteristika. Markedet for beta-ling med betalingsinstrumenter er fortsat i kraftig udvikling, og nye og mere avancerede betalingsinstrumen-ter kan fremkomme. Derfor er det vurderingen, at økonomi- og erhvervsministeren bør have muligheden forat fastsætte supplerende regler for visse betalingsinstrumenter med henblik på, at reglerne på en hurtig ogsmidig måde kan tage højde for nye betalingsinstrumenter.Til nr. 7 (lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 92)

Til § 3Til nr. 1 (lov om værdipapirhandel m.v. fodnote)Det foreslås, atfodnotentil lovens titel ændres, således at det fremgår, at lov om værdipapirhandel m.v. ogsågennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 om ændringaf direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentlighedeneller optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelsemed oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, EU-Tidende2010, nr. L 327, side 1 (ændring af prospektdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.1031/2010/EU af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoterfor drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner iFællesskabet.Til nr. 2 (lov om værdipapirhandel m.v. § 7, stk. 6 og 7)§ 7, stk. 6 og 7, i lov om værdipapirhandel m.v. handler om, hvordan tidsfrister i henhold til værdipapirhan-delsloven skal beregnes. Begge bestemmelser henviser til stk. 4, men der står intet i stk. 4 om tidsfrister.Henvisningerne er således ikke korrekte. Det foreslås derfor, at henvisningerne til stk. 4 i§ 7, stk. 6 og 7,rettes til stk. 5, som handler om tidsfrister.Til nr. 3 (lov om værdipapirhandel m.v. § 7 a, stk. 2)Det foreslås, at henvisningen i§ 7 a, stk. 2,til § 9, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed ændres, således atder i stedet henvises til § 17, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. Ændringen er en konse-kvens af, at reglerne om regulerede markeder, der driver en multilateral handelsfacilitet samles i lov om vær-dipapirhandel.Til nr. 4 (lov om værdipapirhandel m.v. § 8, stk. 1)

Det foreslås, at§ 8, stk. 1,i lov om værdipapirhandel m.v. ændres, således at der indføres krav om tilladelsetil at drive multilateral handelsfaciliteter i bestemmelsen. Kravet har hidtil været stillet i § 9, stk. 9, i lov omfinansiel virksomhed, som foreslås ophævet.Til nr. 5 (lov om værdipapirhandel m.v. § 8 b og c)Det foreslås at indsætte en ny§ 8 bi lov om værdipapirhandel m.v.Stk. 1giver en udenlandsk markedsoperatør, der har tilladelse til at drive et reguleret marked og multilateralehandelsfaciliteter i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område, ret til at give fjernmedlemmer, -deltagere eller brugere her i landet ad-gang til det regulerede marked henholdsvis den multilaterale handelsfacilitet, under forudsætning af, at Fi-nanstilsynet har modtaget notifikation herom fra tilsynsmyndighederne i operatørens hjemland.Bestemmelsen gennemfører artikel 31, stk. 5 og 6, og artikel 42, stk. 6, i MiFID-direktivet (2004/39/EF).En delvis tilsvarende regel i § 31, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed ophæves samtidig, jf. § 1, nr. 7, ilovforslaget.Stk. 2giver en udenlandsk markedsoperatør, der har tilladelse til at drive et reguleret marked og multilateralehandelsfaciliteter i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område, ret til at drive et reguleret marked eller en multilaterale handelsfacilitether i landet.Hidtil har udenlandske operatører fra andre EU/EØS-lande kunne få tilladelse til at drive en multilateral han-delsfacilitet efter § 9, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed. I § 1, stk. 16, i lov om finansiel virksomhed eropremset en række bestemmelser i loven, som finder anvendelse med de afvigelser, som forholdet nødven-diggør. Eftersom § 1, stk. 16, og § 9, stk. 9, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, indsættes i stedet enhjemmel i lov om værdipapirhandel m.v. til at give tilladelse.Som noget nyt indføres endvidere mulighed for at udenlandske operatører fra andre EU/EØS-lande kan fåtilladelse til at drive et reguleret marked her i landet. For at få tilladelse til at være en operatør af et reguleretmarked i et EU/EØS-land skal operatøren opfylde kravene i afsnit III i direktiv 2004/39/EF (MiFID-direktivet), således som de er gennemført i hjemlandets lovgivning. Der er ikke etableret nogen egentlig eu-ropæisk ”pas-ordning” for operatører af regulerede markeder, som det kendes for finansielle virksomheder,det er baggrunden for at der med lovforslaget indføres mulighed for at give tilladelse til udenlandske opera-tører. En tilladelse fra et EU/EØS-land giver ikke automatisk en udenlandsk operatør af et reguleret markedret til at drive sine børsaktiviteter her i landet. Der skal gives en særskilt dansk tilladelse, hvor kravene i dendanske lov om værdipapirhandel m.v. skal være opfyldt.Tilladelse til en udenlandsk operatør til at drive et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet her ilandet kan gives, hvis operatøren har tilladelse og er under tilsyn i hjemlandet og opfylder betingelserne i §8, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. med de nødvendige tilpasninger. Et eksempel på sådan en tilpas-ning kunne være, at kravet i § 8, stk. 2, nr. 1, om, at virksomheden skal drives i et aktieselskab, der er regi-steret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fraviges, således at hvis operatøren er stiftet som et selskab, der sva-rer til et aktieselskab og registeret hos en offentlig myndighed i hjemlandet, vil kravet efter omstændigheder-ne anses for opfyldt.

Kravene til Finanstilsynet i § 8, stk. 5, finder anvendelse på behandlingen af ansøgningen om tilladelse. HvisFinanstilsynet afslår en ansøgning om tilladelse, skal dette begrundes og meddeles ansøgeren seneste 6 må-neder efter ansøgningens modtagelse. Hvis ansøgningen var ufuldstændig er det dog senest 6 måneder efter,at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alleomstændigheder træffes afgørelse senest 12 måneder efter Finanstilsynet har modtaget ansøgningen. HvisFinanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse har truffetafgørelse, kan selskabet indbringe sagen for domstolene.Det foreslås istk. 3,at når en udenlandsk operatør er meddelt tilladelse efter stk. 2, finder denne lov anven-delse på den udenlandske operatør og dennes aktiviteter her i landet. Det betyder bl.a., at den udenlandskeoperatør af et reguleret marked skal overholde reglerne i kapitel 4 om drift af et regulerede marked, kapitel 5om adgangen til det regulerede marked og kapitel 6 om optagelse af værdipapirer til handel på et reguleretmarked. Hvis det er en multilateral handelsfacilitet den udenlandske operatør driver i Danmark, er det kapitel11 b om drift af en multilateral handelsfacilitet operatøren skal overholde.Desuden finder lovens afsnit V (kapital 25-27) om tilsyn og kontrol og kapitel 28 om straf anvendelse påoperatøren og dens virksomhed her i landet. Tilsynet vil efter omstændighederne ske i samarbejde med til-synsmyndigheden i operatørens hjemland.§8cDet foreslås at indsætte en ny§ 8 ci lov om værdipapirhandel m.v.Efter § 8 c skal en auktionsplatform have Finanstilsynets tilladelse forinden aktionering af produkter påbe-gyndes.Kravet om tilladelse fastsættes af hensyn til gennemsigtigheden på markedet for handel med CO2-kvoter.Kravet om tilladelse følger af forordning 1031/2010 af 12. november 2010, der fastslår i art. 35, at der kunmå gennemføres auktioner på en auktionsplatform, der har fået tilladelse som et reguleret marked. En aukti-onsplatform skal dermed opfylde de tilsvarende krav, som et reguleret marked. Det drejer sig om reglerne ikap. 3 og 4 i lov om værdipapirhandel m.v.Overtræder auktionsplatformen groft eller gentagne gange betingelserne i lov om værdipapirhandel m.v. vilauktionsplatformens tilladelse blive inddraget, jf. forslaget til § 92 b.Bestemmelsen gennemfører artikel 35, stk. 4 og 5, i CO2-auktioneringsforordningen (forordning (EU)1031/2010).Det fremgår af artikel 35, stk. 4, at en auktionsplatform først kan udpeges til at auktioneres todages spot ellerfemdags futures, når den medlemsstat, hvori kandidaten til det regulerede marked og dens markedsoperatører etableret har sikret,at de nationale foranstaltninger til gennemførelse af afsnit III i direktiv 2004/39/EF (MiFID-direktivet) finder anvendelse på auktionering af todages spot eller femdages futures i det relevanteomfang (afsnit III i MiFID-direktivet vedrører regulerede markeder og indeholder bl.a. regler om fi-nansielle instrumenters optagelse til handel på et reguleret marked, og før- og efterhandelsgennem-sigtighed), og

at medlemsstatens kompetente nationale myndighed er i stand til at give dem tilladelse og føre tilsynmed dem i overensstemmelse med de nationale foranstaltninger til gennemførelse af afsnit IV i Mi-FID-driektivet i det relevante omfang (afsnit IV i MiFID-direktivet vedrører kompetentemyndighe-der, herunder bl.a. udpegning af kompetente myndigheder, deres tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser,tavshedspligt og samarbejde mellem kompetente myndigheder i forskellige lande).Hvis kandidaten til det regulerede marked og dens markedsoperatør ikke er etableret i samme medlemsstat,finder nr. 1 og 2 anvendelse på både den medlemstat, hvori kandidaten til det regulerede marked er etableret,og den medlemsstat, hvori markedsoperatøren er etableret.Det fremgår af artikel 35, stk. 5, at den nationale kompetente myndighed, giver tilladelse til et reguleret mar-ked med henblik på aktionsforordningen, forudsat at det pågældende regulerede marked og dets markedsope-ratør opfylder bestemmelserne i afsnit III i direktiv 2004/39/EF (MiFID-direktivet), som gennemført i natio-nal lovgivning. Afsnit III i MiFID-direktivet vedrører regulerede markeder og indeholder bl.a. regler omtilladelse til, forvaltning af og adgang til regulerede markeder, og disse regler er gennemført i kapitel 3-6 og25-27 i lov om værdipapirhandel m.v.Efter artikel 35, stk. 6, i auktioneringsforordningen skal de kompetente nationale myndigheder opretholde eteffektivt tilsyn af markedet og træffe de fornødne foranstaltninger til at sikre, at kravene i afsnit III og IV iMiFID-direktivet som gennemført i national lovgivning opfyldes. Med dette for øje, må de kompetente nati-onale myndigheder - direkte eller i samarbejde med andre kompetente nationale myndigheder - udøve detilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, de er tillagt efter artikel 50 i MiFID-direktivet over for det reguleredemarked og dets markedsoperatør. Medlemsstaten sikrer, at de nationale foranstaltninger til gennemførelse afartikel 51 om administrative sanktioner og artikel 52 om klageret i MiFID-direktivet finder anvendelse på depersoner, som er ansvarlige for manglende overholdelse af forpligtelserne ifølge afsnit III i MiFID-direktivetsom gennemført i den nationale lovgivning i den medlemsstat, de er etableret i.Til nr. 6 (lov om værdipapirhandel m.v. § 10 d, stk. 2, 1. pkt.)Der er tale om en korrektion af§ 10 d, stk. 2, 1. pkt.,der henviser til § 10, stk. 1, i lov om værdipapirhandelm.v. § 10, stk. 1 indeholder ikke længere en pligt til underretning af Finanstilsynet, men indeholder en pligttil på forhånd at ansøge om godkendelse af en påtænkt erhvervelse af en kvalificeret andel. Denne underret-ningspligt ændredes med lov nr. 133 af 24. februar 2009.Til nr. 7 (lov om værdipapirhandel m.v. § 17, stk. 2, 2. pkt.)Det foreslås med ændringen, at§ 17, stk. 2, 2. pkt.,i lov om værdipapirhandel m.v. ophæves. Bestemmelsenhenviser til, at kravene til tilladelse og drift i lov om finansiel virksomhed finder anvendelse ved accessoriskdrift af en multilateral handelsfacilitet. Som følge af, at bestemmelserne om operatør af regulerede markedersdrift af en multilateral handelsfacilitet udgår af lov om finansiel virksomhed er henvisning hertil i § 17, stk.2, 2. pkt., unødvendig. Det fremgår af forslaget til ændring af § 8, stk. 1, i lov om værdipapirhandel, at derkræves en tilladelse fra Finanstilsynet før et reguleret marked må påbegynde drift af en multilateral handels-facilitet.Til nr. 8 (lov om værdipapirhandel m.v. § 20, stk. 6, 1. pkt.)Det foreslås med ændringen, at§ 20, stk. 6, 1. pkt.,nyaffattes. Med den nye formulering udvides bestemmel-sen således, at der også skal gives Finanstilsynet meddelelse, hvis fjernmedlemmer får adgang til den multi-laterale handelsfacilitet. I dag skal der alene gives meddelelse, hvis der gives adgang til fjernmedlemmer på

et reguleret marked. Bestemmelsen sikrer, at der er kontrol med, hvem der handler på de forskellige danskehandelssystemer.Til nr. 9 og 10 (lov om værdipapirhandel m.v. overskriften til kapitel 6, § 23, stk. 4, nr. 9-10)Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at grænsen i prospektdirektivet hæves fra udbud over 2,5 mio.euro til udbud over 5 mio. euro. Offentlige udbud af værdipapirer under 5 mio. euro falder således uden forprospektdirektivets bestemmelser. Med de foreslåede ændringer, gennemføres i dansk ret ønsket i prospekt-direktivet om administrative lettelser for erhvervslivet, samtidig med at investorerne beskyttes ved de lempe-ligere nationale regler i kapitel 12.Ved at ændreoverskriftentil kapitel 6 ændres anvendelsesområdet således for bestemmelserne i kapitlet, såde nu omfatter prospektpligten for optagelse af værdipapirer til handel på et reguleret marked, og offentligeudbud over 5 mio. euro.Der er visse værdipapirer, som er undtaget fra prospektpligten i kapitel 6. Disse undtagelser fremgår af § 23,stk. 4.Med den foreslåede ændring i§ 23, stk. 4, nr. 9,præciseres det, at prospektreglerne i kapitel 6 ikke finderanvendelse på offentlige udbud, hvor hele udbuddet er under 5 mio. euro.Med ændringen af prospektdirektivet (2010/73/EU), som nævnt i lovforslagets § 2, nr. 7, præciseres det, atprospektpligten som udgangspunkt gælder ved ethvert offentligt udbud over 5 mio. euro. Derved gælderprospektpligten også ved videresalg af værdipapirer, der tidligere har været omfattet af et prospekt, hvis vi-deresalget til offentligheden overstiger 5 mio. euro.Der gælder dog en undtagelse til prospektpligten ved videresalg. Ved videresalg af værdipapirer eller endeligplacering af værdipapirer via finansielle formidlere, er der ikke prospektpligt, hvis der foreligger et gyldigtprospekt, og den udsteder eller den person, som er ansvarlig for udarbejdelsen af dette prospekt, på grundlagaf en skriftlig aftale erklærer sig indforstået med anvendelsen af det gyldige prospekt i forbindelse med detnye udbud til offentligheden. Ændringen implementeres i en bekendtgørelse, der udstedes i medfør af § 23,stk. 8.Finanstilsynet fastsætter i medfør af § 23, stk. 7, regler om et prospekts gyldighed. Finanstilsynet vil i medføraf denne bestemmelse ændre bestemmelsen i bekendtgørelsen, så denne stemmer overens med ændringen iprospektdirektivet. Ændringen bevirker, at et godkendt prospekt er gyldigt i 12 måneder efter godkendelsenaf prospektet, og ikke 12 måneder efter offentliggørelsen af prospektet.Finanstilsynet fastsætter i medfør af § 23, stk. 8, regler om fritagelse for pligten til at offentliggøre et pro-spekt. Reglerne som Finanstilsynet fastsætter, gennemfører prospektdirektivets artikel 3 om, at visse udbuder undtaget for pligten til at offentliggøre et prospekt, og vil blive ændret som følge af direktivændringen.Det drejer sig bl.a. om udbud rettet til færre end 100 fysiske eller juridiske personer, som hæves til 150 fysi-ske eller juridiske personer, og udbud hvor investor skal tegne værdipapirer for mere end 50.000 euro, somhæves til 100.000 euro.Endelig ændres med direktivet definitionen af kvalificerede investorer, så denne harmonerer med bestem-melserne om professionelle kunder og godkendte modparter i direktiv 2004/39/EF. En sådan harmonisering

vil ved private placeringer sandsynligvis kunne forenkle investeringsselskabernes forretningsgang og reduce-re deres omkostninger, fordi de ud fra deres egen liste over professionelle kunder og godkendte modparter vilkunne definere de personer eller enheder, som er målgruppe for deres placeringer. Definitionen af kvalifice-rede investorer foreslås derfor udvidet til at omfatte disse personer eller enheder, og der bør ikke længereopretholdes en separat registerordning.Offentlige udbud under 5 mio. euro falder udenfor prospektdirektivets bestemmelser. Der kan fastsættesnationale regler under denne grænse. Der kan dog ifølge prospektdirektivet ikke fastsættes pligt til at offent-liggøre et prospekt for offentlige udbud af værdipapirer under 100.000 euro. Vi har i Danmark fastsat natio-nale regler for offentlige udbud når udbuddet er imellem 100.000 euro og 2,5 mio. euro.Det fremgår af den gældende § 23, stk. 4, nr. 10, at reglerne om pligten til at offentliggøre et prospekt, undervisse forudsætninger ikke finder anvendelse på værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og som udstedes lø-bende eller ad gentagne gange af kreditinstitutter, hvor hele udstedelsen er under 50 mio. euro, idet dennegrænse beregnes over en periode på 12 måneder.Det foreslås med ændringen af§ 23, stk. 4, nr. 10,at denne grænse, som følge af ændringen i prospektdirek-tivet (2010/73/EU), hæves til 75 mio. euro.Til nr. 11 (lov om værdipapirhandel m.v. § 23 a, stk. 1-5)Det foreslås, at »børsdage« ændres til »hverdage« i§ 23 a, stk. 1-5,i lov om værdipapirhandel m.v. Medændringen af »børsdage« til »hverdage« søges terminologien forenklet.Tidligere blev opgaven med at godkende prospekter varetaget af Fondsbørsen. »Børsdag« er en dag, hvor etreguleret marked har åbent. I dag er det Finanstilsynet der godkender prospekter, hvorfor »hverdage« er merehensigtsmæssigt at bruge. Hverdage skal i relation til § 23 a forstås som hver af ugens dage med undtagelseaf lørdage, søndage, helligedage, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag.Til nr. 12 (lov om værdipapirhandel m.v. § 27 a, stk. 5)Det foreslås, at§ 27 a, stk. 5,i lov om værdipapirhandel m.v. ophæves.§ 27 a, stk. 5, henviser til § 27 b. Ophævelsen af § 27 a, stk. 5, er en konsekvens af, at § 27 b ophæves.Til nr. 13 (lov om værdipapirhandel m.v. § 27 b)Det foreslås, at§ 27 bi lov om værdipapirhandel m.v. ophæves. Med den foreslåede ophævelse udgår udste-dernes forpligtelse til hvert år at udarbejde et samlet dokument, der henviser til eller indeholder alle de op-lysninger, som udstederen gennem de seneste 12 måneder har offentliggjort.Ved ikrafttrædelsen af gennemsigtighedsdirektivet (2004/109/EF) blev udstederens forpligtelse i henhold til§ 27 b til en dobbelt forpligtelse og bør derfor udgå. Gennemsigtighedsdirektivet (2004/109/EF) er bl.a. im-plementeret i § 27 a i lov om værdipapirhandel m.v. Heraf fremgår det bl.a., at udsteder skal sikre, at offent-liggørelse af oplysninger i henhold til værdipapirhandelsloven sker på en sådan måde, at oplysningerne hur-tigt bliver tilgængelige i hele den Europæiske Union og lande som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område. Derudover fremgår det, at oplysningerne skal indsendes til Finanstilsynet, der opbevareroplysningerne.

Til nr. 14 og 15 (lov om værdipapirhandel m.v. § 28 a, stk. 1 og 3)Det foreslås, at§ 28 a, stk. 1og3,i lov om værdipapirhandel m.v. ændres. Ændringen indebærer en præcise-ring af en tidligere gennemførelse af artikel 6, stk. 4, i markedsmisbrugsdirektivet 2003/6/EF og artikel 1,stk. 1 og 2, og artikel 6 i Kommissionens direktiv 2004/72/EF om gennemførelse af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2003/6/EF for så vidt angår accepteret markedspraksis, definition af intern viden i forbindel-se med varederivater, udarbejdelse af lister over insidere, anmeldelse af ledende medarbejderes transaktionerog af mistænkte transaktioner.Efter den nugældende § 28 a, stk. 1, skal ledende medarbejdere i selskaber, der udsteder aktier, der er optagettil handel på et reguleret marked eller for hvilke der er indgivet ansøgning om optagelse på et sådant marked,give det udstedende selskab meddelelse om transaktioner, som den ledende medarbejder udfører for egenregning, og som vedrører det udstedende selskabs aktier eller andre værdipapirer, der er knyttet til sådanneaktier. Efter den nugældende stk. 3 skal nærtstående til ledende medarbejdere give meddelelse til den leden-de medarbejder om sine transaktioner og den ledende medarbejder skal derefter give meddelelse videre tildet udstedende selskab, der indberetter meddelelsen til Finanstilsynet.Det foreslås, atstk. 1 og 3ændres, således at ledende medarbejdere fremover skal indberette meddelelserdirekte til Finanstilsynet om deres egne eller deres nærtståendes transaktioner vedrørende det udstedendeselskabs aktier og andre værdipapirer, som er knyttet til sådanne aktier. Det udstedende selskab vil såledesikke længere være mellemled. Ændringen vil derfor medføre en mindre administrativ lettelse for selskaber,der har aktier optaget til handel på et reguleret marked.Formålet med § 28 a er at skabe gennemsigtighed og offentlighed omkring ledende medarbejderes handelmed aktier i det udstedende selskab. Ledende medarbejderes handel med aktier i det udstedende selskab kanvære udtryk for en forventning om udstederens kommende indtjening og udvikling. Oplysninger om sådannetransaktioner udgør derfor et vigtigt informationselement for investorerne. Offentliggørelse kan også udgøreen forebyggende foranstaltning mod misbrug af intern viden i form af insiderhandel. Formålet med at nært-stående fysiske og juridiske personer med relationer til en ledende medarbejder er omfattet af reglerne er atforhindre, at der kan ske omgåelse af reglerne ved, at den ledende medarbejder lader sine handler gennemfø-re af disse relaterede personer.»Ledende medarbejdere« er defineret i§ 28 a, stk. 2,og »nærtstående personer« er defineret i§ 28 a, stk. 4.Dette lovforslag ændrer ikke disse definitioner.Bestemmelsen finder anvendelse på ledende medarbejdere m.v. i selskaber, der udsteder aktier, der er opta-get til handel på et reguleret marked (udstederselskaber). Pligten til meddelelse af transaktioner gælder alle-rede fra det øjeblik, hvor der er indgivet en anmodning om optagelse af udstederselskabets aktier til noteringeller handel på et reguleret marked. Dette er i overensstemmelse med markedsmisbrugsdirektivets artikel 9,første afsnit. Udstederselskabet skal have Danmark som hjemland, jf.§ 28, stk. 3,og have sine aktier optagettil handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land,som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.Meddelelsespligten gælder for transaktioner med aktier udstedt af selskabet og afledte værdipapirer, der erknyttet til sådanne aktier. Det afgørende er, om værdipapiret er knyttet til en aktie på en sådan måde, at vær-dipapirets værdi er afhængig af værdien af udstederselskabets aktie. Værdipapirer, der er knyttet til aktier, erf.eks. warrants, konvertible obligationer, optioner og finansielle futures. Derimod omfatter meddelelsesplig-

ten ikke transaktioner med værdipapirer, hvis værdi ikke er knyttet til en aktie, f.eks. almindelige realkredit-obligationer. Meddelelsespligten gælder både i forhold til noterede og unoterede afledte værdipapirer, forud-sat at værdipapiret er knyttet til en aktie, der er optaget til handel på et reguleret marked.Meddelelsespligten gælder i forhold til transaktioner. Transaktioner omfatter først og fremmest køb, salg,bytte og overdragelse ved gave af aktier eller tilknyttede værdipapirer. Bestemmelsen omfatter også overdra-gelse til sikkerhed i form af pantsætning.Meddelelsespligten gælder endvidere ved et udstederselskabs tildeling af aktier eller aktieoptioner til ledendemedarbejdere. Der skal ligeledes efter reglerne indberettes en meddelelse, hvis den ledende medarbejder pået senere tidspunkt beslutter sig for at udnytte en tildelt aktieoption. Det samme gælder, hvis den ledendemedarbejder beslutter sig for efterfølgende at sælge eller pantsætte en tildelt aktie eller aktieoption.Derimod omfatter meddelelsespligten - i overensstemmelse med markedsmisbrugsdirektivets artikel 6, stk. 4- ikke overførsel ved arv. At meddelelsespligten ikke gælder ved ledende medarbejderes erhvervelse af aktierm.v. ved arv skal ses i sammenhæng med, at formålet med reglerne om indberetning og offentliggørelse er atskabe offentlighed om viljesbestemte transaktioner, som kan være udtryk for den ledende medarbejders for-ventning til udstederens kommende indtjening og udvikling, jf. ovenfor. Det forhold, at en ledende medar-bejder erhverver værdipapirer ved arv, kan ikke tages som udtryk for en forventning til det udstedende sel-skabs fremtidige udvikling, da den ledende medarbejder ikke selv har indflydelse på erhvervelsen.En transaktion anses at foreligge og meddelelsespligten for indtrådt, når der er indgået en aftale mellemtransaktionens parter i henhold til reglerne i aftaleloven. Ved handel direkte over det regulerede markedshandelssystem anses transaktionen at foreligge, når købs- eller salgsordren er matchet i det elektroniske han-delssystem.De oplysninger, der skal meddeles, vedrører efter markedsmisbrugsdirektivets artikel 6, stk. 4, de enkeltetransaktioner udført af den pågældende person. Der gælder altså ikke et »netto-princip«. Indberetning ogoffentliggørelse skal ske af hver enkelt transaktion. Det betyder, at hvis den pågældende person f.eks. bådekøber og sælger aktier den samme dag, skal begge handler indberettes. I § 28 a, stk. 7, der bliver stk. 6, er derfastsat nærmere krav til indholdet af de oplysninger, der skal meddeles.Bagatelgrænsen i stk. 6, der bliverstk. 5,hvorefter en ledende medarbejder først skal indberette transaktio-ner, når disse tilsammen udgør 5.000 euro eller mere pr. kalenderår, bevares.De ledende medarbejderes indberetninger til Finanstilsynet skal ske elektronisk ved brug af elektronisk un-derskrift. Indberetningen skal ske til Database for selskabsmeddelelser og der vil blive en særlig indgang tildatabasen til brug for indberetning af ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner. Forplig-telsen til at indberette til Finanstilsynet påhviler den ledende medarbejder. I databasen vil der være mulighedfor, at ledende medarbejdere kan give fuldmagt til andre, således at en anden kan indberette på den ledendemedarbejders vegne.Den ledende medarbejder har hidtil skulle give meddelelse til selskabet senest den førstkommende børsdagefter transaktionen. Hvis medarbejderen ikke havde modtaget de nødvendige oplysninger den først kommen-de børsdag skulle meddelelse gives hurtigst muligt og seneste 2 børsdage efter transaktionen. Det foreslåsforenklet, så der i stedet fastsættes en absolut tidsfrist på 2 hverdage efter transaktionen. Tilsvarende ændring

foreslås for den tidsfrist, der gælder for nærtstående personer til ledende medarbejdere til at give meddelelseom transaktioner til den ledende medarbejder. Den ledende medarbejder får derefter 2 hverdage til at indbe-rette meddelelse om en nærtstående persons transaktion.»Børsdag« er en dag, hvor det regulerede marked har åbent. Det foreslås, at »børsdage« ændres til »hverda-ge«. Med ændringen søges terminologien forenklet. Artikel 6, stk. 1, i direktiv 2004/72/EF, anvender ordet»hverdage«. Hverdage skal i relation til § 28 a forstås som hver af ugens dage med undtagelse af lørdage,søndage, helligedage, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag.Til nr. 16 (lov om værdipapirhandel m.v. § 28 a, stk. 5)Det foreslås, at§ 28 a, stk. 5,ophæves, fordi det ikke længere er selskabet, der skal foretage indberetningentil Finanstilsynet, men derimod den ledende medarbejder, hvilket fremgår af forslaget til § 28 a, stk. 1 og 3.Finanstilsynets forpligtelse til at offentliggøre de modtagne meddelelser er samtidig flyttet fra stk. 5 til stk. 1og 3.Stk. 6-8 bliver herefter til stk. 5-7.Til nr. 17 (lov om værdipapirhandel m.v. § 28 a, stk. 6)Det foreslås med ændringen af stk. 7, som bliver§ 28 a, stk. 6,at henvisningen til stk. 5 udgår, fordi stk. 5ophæves, idet det med lovforslagets § 3, nr. 16, foreslås, at den ledende medarbejder selv skal indberetteegne og nærtstående medarbejderes transaktioner vedrørende det udstedende selskabs aktier og andre værdi-papirer, som er knyttet til sådanne aktier.Til nr. 18 (lov om værdipapirhandel m.v. § 28 a, stk. 7)Det foreslås med ændringen af stk. 8, som bliver§ 28 a, stk. 7,at ændre henvisningen til stk. 1-7 til stk. 1-6som konsekvens af, at stk. 5 ophæves, idet det med lovforslaget foreslås, at den ledende medarbejder selvskal indberette egne og nærtstående medarbejderes transaktioner vedrørende det udstedende selskabs aktierog andre værdipapirer, som er knyttet til sådanne aktier.Til nr. 19 (lov om værdipapirhandel m.v. § 37, stk. 1, 1. pkt.)Det foreslås, at§ 37, stk. 1, 1. pkt.,ændres, således at det ikke blot er danske selskaber, som har værdipapireroptaget til handel på et reguleret marked i Danmark, men også selskaber med Danmark som hjemland, jf. §28, stk. 3, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret markedet i et andet land i Den EuropæiskeUnion eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende uden-landske markeder for værdipapirer samt værdipapirer, for hvilke der er indgivet en anmodning om optagelsetil notering eller handel på sådanne markeder, der skal udarbejde interne regler om bestyrelsesmedlemmers,direktørers og andre medarbejderes handel med værdipapirer.Formålet med ændringen er at mindske risikoen for handel med intern viden og at ensrette anvendelsesområ-det med anvendelsesområdet i § 37, stk. 2, som fastsætter, at der skal udarbejdes regler med det formål athindre, at intern viden er tilgængelig for andre end dem, der har behov derfor.Til nr. 20 (lov om værdipapirhandel m.v. § 37, stk. 2, 1. pkt.)Det foreslås, at det præciseres i§ 37, stk. 2, 1. pkt.,at det er selskaber med Danmark som hjemland, jf. § 28,stk. 3, der er omfattet af pligten til at udarbejde regler med det formål at hindre, at intern viden er tilgængeligfor andre end dem, der har behov derfor.

Dette er i overensstemmelse med hjemlandskontrolprincippet.Til nr. 21 (lov om værdipapirhandel m.v. § 40)§ 40 er den indledende paragraf i kapitel 11 b, som handler om drift af en multilateral handelsfacilitet. Detforeslås med ændringen, at der indsættes et nytstk. 1i§ 40,således at der her indsættes en definition på enmultilateral handelsfacilitet. Definitionen er enslydende med den definition, der fremgår af § 5, nr. 20, i lovom finansiel virksomhed. Det synes dog hensigtsmæssigt at definitionen også fremgår af lov om værdipapir-handel m.v.Hidtil har § 40 kun indeholdt et stykke, dette stykke bliver med den foreslåede ændringstk. 2.Til nr. 22 (lov om værdipapirhandel m.v. overskriften til kapitel 12 og § 43, stk. 1)Med den foreslåede ændring ioverskriftentil kapitel 12 og ændringen i§ 43, stk. 1,ændres anvendelsesom-rådet for kapitel 12, så dette finder anvendelse på offentlige udbud når udbuddet er mellem 100.000 euro og5 mio. euro.Kapitel 12 finder fremover anvendelse på alle offentlige udbud mellem 100.000 euro og 5 mio. euro, medmindre udbuddet er omfattet af en undtagelse. Derved gælder prospektpligten også ved videresalg af værdi-papirer, der tidligere har været omfattet af et prospekt, hvis videresalget til offentligheden er imellem100.000 euro og 5 mio. euro.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nærværende lovforslags § 3, nr. 9-10.Til nr. 23 (lov om værdipapirhandel m.v. § 43, stk. 1)Det foreslås, at§ 43, stk. 1,i lov om værdipapirhandel m.v. ændres, således at kapitel 12 finder anvendelsepå udbud til offentligheden af værdipapirer mellem 100.000 euro og 5 mio. euro, uanset om værdipapirerneer optaget til handel på et reguleret marked eller ej.Den foreslåede ændring bevirker, at bestemmelserne i kapitel 12 stemmer overens med bestemmelserne ikapitel 6, således at de nationale regler gælder for alle offentlige udbud, og derved også offentlige udbud afværdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked.Hvis værdipapirerne skal optages til handel på et reguleret marked, skal udsteder imidlertid være opmærk-som på reglerne i kapitel 6, uanset om udbuddet er under 5 mio. euro.Ved et udbud af aktier, der skal optages til handel på et reguleret marked, vil optagelsen af aktierne til handelpå et reguleret marked som udgangspunkt være omfattet af kapitel 6. Men der gælder nogle undtagelser fraprospektpligten i kapitel 6, f.eks. hvis antallet af nye aktier udgør mindre end 10 pct. af de aktier, der i forve-jen er optaget til handel på et reguleret marked. Hvis det udstedende selskabs aktier er optaget til handel på etreguleret marked og selskabet offentligt udbyder f.eks. nye aktier for 2 mio. euro, og udbuddet udgør mindreend 10 pct. af aktiekapitalen ville udbuddet ikke være omfattet af hverken reglerne i kapitel 6 eller 12. Medden foreslåede ændring af § 43, stk. 1, vil udbuddet fremover være omfattet af prospektreglerne i kapitel 12.Til nr. 24 (lov om værdipapirhandel m.v. § 44, stk. 5)Det foreslås, at§ 44, stk. 5,i lov om værdipapirhandel m.v. ændres, således at der indsættes en henvisning tildirektiv 2010/73/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal

offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af direktiv2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvisværdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Med ændringen præciseres det, at et prospekt, deropfylder kravene i det oprindelige prospektdirektiv (2003/71/EF) og ændringerne til prospektdirektivet(2010/73/EU), og som er godkendt af den kompetente myndighed i et land inden for Den Europæiske Unioneller et land som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan sidestilles med et prospektefter de nationale regler.Til nr. 25 (lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 1, 3. pkt.)Det foreslås, at der indsættes et nyt pkt. i§ 83, stk. 1,i lov om værdipapirhandel m.v.Forslaget giver Finanstilsynet kompetence til at påse overholdelsen af artikel 37-42 i CO2-auktioneringsforordningen (1031/2010). Forslaget er en konsekvens af, at der med dette lovforslags § 3, nr.3, i forslaget til en ny § 8 c indsættes regler om tilladelse som CO2-auktionsplatforme. Bestemmelsen med-virker til at gennemføre artikel 43 om tilsyn og håndhævelse i auktionsforordningen.CO2-auktioneringsforordningen fastslår i artikel 43, atden kompetente nationale myndighed - i Danmark er det Finanstilsynet - opretholder et effektivtmarkedstilsyn og træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at forordningens regler i artikel 37-42 om markedsmisbrug finder anvendelse på de ikke-finansielle instrumenter, der er omfattet af for-ordningen,den kompetente nationale myndighed - i Danmark er det Finanstilsynet - tillægges beføjelser til atføre tilsyn med markedsmisbrug på auktionsplatformen,de nationale regler, der gennemfører artikel 14 i direktiv 2003/6/EF (markedsmisbrugsdirektivet),også finder anvendelse på personer, der er ansvarlige for manglende overholdelse af artikel 37-42 iforordningen, for så vidt angår auktioner, der afholdes på deres område eller uden for.Til nr. 26 og 27 (lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 2 og 3.)Den gældende § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. fastlægger bl.a. hvilke udstedere, der omfat-tes af Fondsrådets regnskabskontrol. Formuleringerne har givet anledning til tvivl om den præcise afgræns-ning af de udstedere, det drejer sig om. Fondsrådets regnskabskontrol er underlagt hjemlandskontrolprincip-pet, der følger af gennemsigtighedsdirektivet (2004/109/EF).Med den foreslåede nye affattelse af§ 83, stk. 2, 1. pkt.,er formålet at præcisere, hvilke udstedere der omfat-tes af regnskabskontrollen i overensstemmelse med hjemlandskontrolprincippet. Efter hjemlandskontrolprin-cippet skal den danske regnskabskontrolmyndighed, dvs. Fondsrådet, varetage regnskabskontrollen medudstedere, der har vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark, uanset på hvilket reguleret marked inden for EØSværdipapirerne er optaget til handel. Udstedere, som har vedtægtsmæssigt hjemsted i et andet EØS-land endDanmark, men som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i Danmark, omfattes såledesikke af Fondsrådets regnskabskontrol, men er underlagt regnskabskontrol fra regnskabskontrolmyndighedeni sit hjemland.Ændringen af§ 83, stk. 3, 1. pkt.,præciserer, at Fondsrådets regnskabskontrol - ud over kontrol med udstede-re med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark, jf. stk. 2 - tillige omfatter udstedere med hjemsted i landeuden for EØS. Den hidtil gældende formulering har givet anledning til tvivl om den præcise afgrænsning af,hvilke udstedere, der er omfattet af kontrollen. Den foreslåede ændring af bestemmelsen præciserer i over-

ensstemmelse med hjemlandskontrolprincippet i gennemsigtighedsdirektivet (2004/109/EF), at det kun er ide tilfælde, hvor Danmark er hjemland i henhold til § 28, stk. 3, nr. 2, for den pågældende udsteder, at udste-deren omfattes af Fondsrådets regnskabskontrol. Hvis udstederen, uanset om udstederen har værdipapireroptaget til handel på et reguleret marked i Danmark, primært har værdipapirer optaget til handel på et regule-ret marked i et andet EØS-land efter reglerne i gennemsigtighedsdirektivet, vil det være dette andet EØS-land, der skal varetage regnskabskontrollen.Til nr. 28 (lov om værdipapirhandel m.v. § 83 a, stk. 1, nr. 3)Det foreslås, at§ 83 a, stk. 1, nr. 3,i lov om værdipapirhandel m.v. ændres, som konsekvens af, at § 27 b omforpligtelsen til årligt at udarbejde et samlet dokument, der indeholder eller henviser til alle de oplysninger,som udstederen gennem de sidste 12 måneder har udstedt og § 28 a, stk. 5, om selskabers indberetning omledende medarbejderes transaktioner med aktier eller andre værdipapirer ophæves. § 27 b foreslås med lov-forslagets § 3, nr. 12, ophævet. De beføjelser Finanstilsynet har efter den nuværende § 28 a, stk. 5, som fore-slås ophævet med forslagets § 3, nr. 15, flyttes til § 28 a, stk. 1 og 3. § 83 a, stk. 1, fastsætter, at Finanstilsy-net kan uddelegere nogle af tilsynets beføjelser til en operatør af et reguleret marked.Til nr. 29 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84, stk. 2, nr. 2)Ændringen af§ 84, stk. 2, nr. 2,i lov om værdipapirhandel m.v. er en konsekvens af, at der indsættes et nytnr. 4 i § 84, stk. 2.Til nr. 30 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84, stk. 2, nr. 3)Ændringen af§ 84, stk. 2, nr. 3,i lov om værdipapirhandel m.v. er en konsekvens af, at der indsættes et nytnr. 4 i § 84, stk. 2.Til nr. 31 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84, stk. 2, nr. 4)Den foreslåede ændring medvirker til, at gennemføre artikel 43 i CO2-auktioneringsforordningen. Det fore-slås, at der i§ 84, stk. 2,i lov om værdipapirhandel m.v. indsættes et nytnr. 4.Værdipapirhandelslovens § 84 fastlægger Fondsrådets opgaver. Bestemmelsen udvides med et nyt nr. 4, somgiver Fondsrådet kompetence til at træffe afgørelser i sager om markedsmisbrug, der er omfattet af artikel37-42 i CO2-auktioneringsforordningen, som følge af, at Finanstilsynet med nærværende lovforslag skal føretilsyn med CO2-auktionsplatforme.Til nr. 32 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 a, stk. 6)Finanstilsynets ansatte er i medfør af lov om værdipapirhandel § 84 a, stk. 1, under ansvar efter straffelovens§§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsyns-virksomheden. I bestemmelsens stk. 6 er oplistet en række undtagelser hertil, hvor oplysninger alligevel kanvideregives. Det foreslås at indsætte en yderligere undtagelse, hvorefter Finanstilsynet kan give oplysningertil den auktionstilsynsførende i medfør af CO2-auktioneringsforordningen.Tilsynet kan alene videregive de oplysninger, som den auktionstilsynsførende med rimelighed kan have brugfor at udføre sine funktioner.Pligten til at videregive oplysninger fremgår af forordningens artikel 53. Den foreslåede ændring i§ 84 a,stk. 6,skal således sikre overensstemmelse med forordningen.

Artikel 53 i auktionsforordningen vedrører samarbejde mellem den auktionstilsynsførende og bl.a. de natio-nale kompetente myndigheder. Efter bestemmelsen skal de kompetente nationale myndigheder efter anmod-ning give den auktionstilsynsførende alle de oplysninger med relation til auktionerne, som de er i besiddelseaf, og som den auktionstilsynsførende med rimelighed kan have brug for for at udføre sine funktioner. Denationale kompetente myndigheder skal desuden bistå den auktionstilsynsførende i dennes udførelse af sinefunktioner ved aktivt at samarbejde med den inden for rammerne af deres eget kompetenceområde. Endeligskal de kompetente nationale myndigheder, der fører tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber,bistå den auktionstilsynsførende i dennes funktioner ved aktivt at samarbejde med den inden for rammerne afderes egen kompetence. Disse pligter, der er pålagt de kompetente nationale myndigheder, udføres underhensyntagen til den tavshedspligt, de er underlagt ifølge EU-retten.Til nr. 33 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 c, stk. 1)Den foreslåede ændring af§ 84 c, stk. 1,i lov om værdipapirhandel m.v. medvirker til at gennemføre artikel43 i CO2-auktioneringsforordningen.§ 84 c, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. fastslår, at afgørelser truffet af Fondsrådet i medfør af § 84,stk. 2, nr. 1 og 3, skal offentliggøres.Med den foreslåede ændring udvides denne bestemmelse, således at sager, som Fondsrådet træffer afgørelsei, vedrørende artikel 37-42 i CO2-auktioneringsforordningen offentliggøres.Til nr. 34 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 d, stk. 2, nr. 6)Ændringen af§ 84 d, stk. 2, nr. 6,i lov om værdipapirhandel m.v. er en konsekvens af, at § 28 a i henhold tillovforslagets § 3, nr. 13, foreslås ændret og der derfor sker rykning af stykkerne i § 28 a. Derfor ændres hen-visningen hertil.Til nr. 35 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 d, stk. 2, nr. 11)§ 84 d, stk. 2, nr. 11,i lov om værdipapirhandel m.v. affattes på ny, således at formuleringen kommer mere ioverensstemmelse med de øvrige numre i stk. 2. Det præciseres således, at der kan ske offentliggøres i sagerom overtrædelse af bestemmelser om overtagelsestilbud, som er udstedt i medfør af § 32, stk. 4. Dette harhele tiden være hensigten, men da den hidtidige formulering har adskilt sig fra formuleringen af de øvrigenumre, kunne det give anledning til tvivl.Der er alene tale om en præcisering.Til nr. 36 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 d, stk. 2, nr. 15)Ændringen af§ 84 d, stk. 2, nr. 15,er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr. 17 i § 84 d, stk. 2.Til nr. 37 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 d, stk. 2, nr. 16)Ændringen af§ 84 d, stk. 2, nr. 16,er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr. 17 i § 84 d, stk. 2.Til nr. 38 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 d, stk. 2, nr. 17 )Den foreslåede ændring gennemfører artikel 43 i CO2-auktioneringsforordningen.§ 84 d, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. opregner de sager, hvor der kan ske offentliggørelse.

Det foreslås, at der indsættes et nyt§ 84 d, stk. 2, nr. 17,således at overtrædelse af reglerne om markedsmis-brug vedrørende auktionsprodukter i CO2-auktioneringsforordningens artikel 37-42 omfattes af offentliggø-relsesbestemmelsen i § 84 d. Det medfører, at hvis en virksomhed eller en fysisk personer får en påtale for atovertræde reglerne i artikel 37-42 i CO2-auktioneringsforordningen kan Finanstilsynet offentliggøre påtalen.Til nr. 39 (lov om værdipapirhandel m.v. § 88, stk. 1)Den foreslåede ændring af§ 88, stk. 1,i lov om værdipapirhandel m.v. medvirker til at gennemføre artikel 43i CO2-auktioneringsforordningen.§ 88, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. fastslår, at afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til dennelov eller efter regler udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, atafgørelsen er meddelt den pågældende.Det foreslås, at tilsvarende skal gælde for afgørelser som Finanstilsynet træffer i medfør af artikel 37-42 iCO2-auktioneringsforordningen. Det sikres således, at der gives adgang til administrativ rekurs for afgørelsertruffet af Finanstilsynet i medfør af artikel 37-42 i CO2-auktioneringsforordningen.Til nr. 40 (lov om værdipapirhandel m.v. § 92, stk. 3)Det foreslås, at§ 92, stk. 3, 1. pkt.,i lov om værdipapirhandel m.v. affattes på ny. Bestemmelsen fastsætter,at Finanstilsynet enten kan fastsætte en frist for en operatør af et reguleret marked, en clearingscentral elleren værdipapircentral til at opfylde minimumskapitalkrav i § 8, stk. 2, nr. 2, eller inddrage virksomhedenstilladelse straks.Den nye formulering udvider bestemmelsen til også at omfatte situationer, hvor Finanstilsynet har fastsat etindividuelt kapitalkrav efter § 15, stk. 3, 4. pkt., i værdipapirhandelsloven.Udvidelsen af Finanstilsynets muligheder for at gribe ind ved overtrædelse af et Finanstilsynet individueltfastsat kapitalkrav skal ses i lyset af, at man ved MIFID-direktivet (2004/39/EF af 21. april 2004 om marke-der for finansielle instrumenter) sænkede kapitalkravet til regulerede markeder, hvorfor der i dag er betydeligstørre fokus på, hvilke risici regulerede markeder har, og om kapitalkravet er tilstrækkelig og korrekt opgjort.Til nr. 41 (lov om værdipapirhandel m.v. § 92 b)Det foreslås at indsætte en ny§ 92 bi lov om værdipaprihandel m.v. Bestemmelsen gennemfører artikel 36,stk. 5, i MIFID-direktivet, jf. artikel 35, stk. 5 i CO2-auktioneringsforordningen (forordning (EU)1031/2010).Bestemmelsen fastslår, at når et reguleret marked har tilladelse til at drive en auktionsplatform i medfør afden med dette lovforslag foreslåede § 8 c, kan tilladelsen til at drive auktionsplatform inddrages separat. Eninddragelse af en tilladelse til at drive auktionsplatform, vil for et reguleret marked indebære, at der ikkelængere kan auktioneres instrumenter efter bestemmelserne i CO2-auktioneringsforordningen. Hvis det regu-lerede markeds tilladelse inddrages i henhold til § 92 i værdipapirhandelsloven, bortfalder tilladelsen til atdrive auktionsplatform samtidig som følge af, at en auktionsplatform skal være et reguleret marked.I henhold til det foreslåede, kan tilladelsen til at drive auktionsplatform inddrages efternr. 1,hvis auktions-platformen ikke påbegynder sin virksomhed indenfor 12 måneder efter tilladelsen er givet.

Tilladelsen kan endvidere inddrages efternr. 2,hvis virksomheden ikke udøves i en periode på over 6 måne-der.Tilladelsen kan ifølgenr. 3inddrages, hvis auktionsplatformen gør sig skyldig i grov eller gentagne overtræ-delser af kravene vedrørende aktionering, som er fastsat i forordning 1031/2010 af 12. november 2010. Til-ladelsen vil endvidere kunne inddrages, hvis auktionsplatformen ikke opfylder kravene (aftalen), som Kom-missionen har fastsat i henhold til artikel 26 i.Tilladelsen kan efternr. 4inddrages, hvis auktionsplatformen ikke længere opfylder de vilkår, hvorpå tilla-delsen blev meddelt, eller som senere er tilføjet tilladelsen.Tilladelsen kan endelig efternr. 5inddrages, hvis Finanstilsynet vurderer, at auktioneringen af CO2-kvoterikke gennemføres på en for de finansielle markeder sikker, effektiv og teknisk forsvarlig måde.Til nr. 42 (lov om værdipapirhandel m.v. § 93, stk. 1)Den foreslåede ændring af§ 93, stk. 1,i lov om værdipapirhandel m.v. er konsekvens af, at § 27 b og § 28 a,stk. 5, ophæves, samt af at § 40 affattes på ny, således at den kommer til at indeholde to stykker og det kun erden foreslåede § 40, stk. 2, der er strafsanktioneret.Bestemmelsen medvirker til at gennemføre artikel 43 i CO2-auktioneringsforordningen om tilsyn og hånd-hævelse.Til nr. 43 (lov om værdipapirhandel m.v. § 93, stk. 3)Det foreslås, at§ 93, stk. 3,i lov om værdipapirhandel m.v. udvides, således at hvis en fysisk eller juridiskperson ikke opfylder sine forpligtigelser efter CO2-auktioneringsforordningen, kan Finanstilsynet give denpågældende påbud om ændring af forholdet.Til nr. 44 (lov om værdipapirhandel m.v. § 93, stk. 7)Det foreslås, at§ 93, stk. 7,affattes på ny, således at forældelsesfristen på 5 år for overtrædelser af lovenudvides til også at gælde overtrædelser af regler udstedt i medfør af loven.Den almindelige forældelsesfrist er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtræ-delsen, eller når straffen for overtrædelsen ikke vil overstige bøde. 2. led gælder dog ikke for juridiske per-soner, jf. § 93, stk. 1, i straffeloven. Forældelsesfristen regnes fra den dag, en strafbar virksomhed eller und-ladelse er ophørt, jf. § 94, stk. 1, i straffeloven. Disse regler finder anvendelse på alle strafbare forhold, for såvidt ikke andet er bestemt, jf. § 2 i straffeloven.I § 93, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v. er den almindelige forældelsesfrist fraveget, i det der er fastsaten forældelsesfrist på 5 år.Den foreslåede ændring vil harmonisere forældelsesfristen for overtrædelse af regler udstedt i medfør atværdipapirhandelsloven med regler udstedt i medfør af f.eks. lov om finansiel virksomhed, lov om investe-ringsforeninger m.v. og lov om betalingstjenester og elektroniske penge.Den forlængede forældelsesfrist er begrundet i, at en række overtrædelser først opdages på så sent et tids-punkt, at strafansvaret er forældet eller det ikke er muligt at gennemføre undersøgelse og efterforskning af

overtrædelserne, inden forældelsesfristen indtræder. Det gælder f.eks. overtrædelser af reglerne om indberet-ningspligt. Samme synspunkt gør sig gældende for overtrædelser af bekendtgørelser.Til § 4Til nr. 1 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 1,stk. 1, nr. 7)§ 1 beskriver hvidvasklovens anvendelsesområde. Bestemmelsen, der kun omfatter udstedere af elektroniskepenge, foreslås udvidet således at § 1, stk. 1, nr. 7, også omfatter udbydere af betalingstjenester. Samtidigforeslås bilag 1, nr. 4, til loven ændret, så ordlyden "Betalingstjenester omfattet af bilag 1 i lov om betalings-tjenester udgår". Formålet med ændringen er at undgå krav om dobbeltregistrering af udbydere af betalings-tjenester.§ 1, stk. 1, nr. 12, omhandler ”Øvrige virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver en eller flere afde i bilag 1 nævnte aktiviteter.” Disse virksomheder og personer er karakteriseret ved, at de ikke er undertilsyn af Finanstilsynet i henhold til anden finansiel regulering, og de er derfor omfattet af det særlige regi-streringskrav i § 34, stk. 2, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge som fastsætter, at udbydere afbetalingstjenester skal have tilladelse til at udøve de af loven omhandlede betalingstjenester. Udbud af beta-lingstjenester kræver nu tilladelse i henhold til lov om betalingstjenester og elektroniske penge, og for atundgå dobbeltregistrering bør udbydere af betalingstjenester derfor være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 7, og ikke§ 1, stk. 1, nr. 12, jf. bilag 1.Til nr. 2 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 1,stk. 1, nr. 9)Udenlandske virksomheder kan etablere sig her i landet via filialer og agenter. Kun filialer er nævnt i dennugældende § 1, stk. 1, nr. 9, men EU-Kommissionens Sekretariat har i notat af 16. februar 2011 til Commit-tee on the Prevention of Money Laundering and Terrorist Financing, en ekspertkomité med repræsentanterfor Unionens medlemslande, udtalt, at agenter må anses for omfattet af 3. hvidvaskdirektiv. EU-notatet vur-derer endvidere, at agenterne skal følge værtslandets regler på hvidvaskområdet. Det bemærkes i relationhertil, at 3. hvidvaskdirektiv er et minimumsdirektiv, der tillader de enkelte medlemslande at fastsætte skær-pede krav.Der foreslås derfor, at det præciseres i§ 1, stk. 1, nr. 9,i hvidvaskloven, at loven tillige omfatter agenter afudenlandske virksomheder. Filialer og agenter er omfattet, uanset om den udenlandske virksomhed harhjemsted i et land inden for EU/EØS eller et tredjeland.Til nr. 3 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 1,stk. 1, nr. 11)I henhold til den gældende § 32, stk. 1, i hvidvaskloven fører Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tilsyn medvirksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 11 (valutavekslingsvirksomheder). Forslaget til ændringaf§ 1, stk. 1, nr. 11,medfører, at tilsynet med filialer af udenlandske virksomheder, der driver valutaveks-lingsvirksomhed, overføres til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som også får tilsynet med agenter af uden-landske virksomheder, der driver valutavekslingsvirksomhed, for at skabe konsistens.Til nr. 4 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 1,stk. 1, nr. 12)

Ændringen i§ 1, stk. 1, nr. 12,medfører, at filialer og agenter af øvrige virksomheder omfattes af registre-ringskravet i lovens § 34, stk. 2, på samme måde som, hvis virksomheden var etableret her i landet som enselvstændig juridisk enhed. Med ændringen af § 1, stk. 1, nr. 9, flyttes filialer af øvrige virksomheder til § 1,stk. 1, nr. 12.Til nr. 5 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 1,stk. 1, nr. 13, litra d)Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at § 1, stk. 1, nr. 13, litra f, foreslås ophævet.Til nr. 6 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 1,stk. 1, nr. 13, litra e)Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at § 1, stk. 1, nr. 13, litra f, foreslås ophævet.Til nr. 7 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 1,stk. 1, nr. 13, litra f)Med ændringen foreslås§ 1, stk. 1, nr. 13, litra f,i hvidvaskloven ophævet. Ophævelse af litra f) ”andenforretningsmæssig rådgivning” indebærer, at advokater, når disse deltager med bistand ved planlægning ellerudførelse af transaktioner for sine klienter, kun er omfattet af hvidvasklovens krav i de afgrænsede tilfælde,som fremgår af litra a-e).Uanset om tilfældet er omfattet af hvidvaskloven, vil advokaten været undtaget fra pligten til at indberetteoplysninger om mistænkelige transaktioner eller klienthenvendelser til Advokatsamfundet eller Statsadvoka-ten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, hvis disse oplysninger er modtaget fra eller indhentet i forbindelsemed, at advokaten fastslår den pågældende klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne undereller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg, jf. lovens § 8,stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis bistanden ydes med henblik på hvidvask eller finansiering af terrorisme,eller hvis advokaten ved, at klienten søger bistand med henblik på hvidvask eller finansiering af terrorisme,jf. lovens § 8, stk. 4.Til nr. 8 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 1,stk. 4)Der foreslås indsat en bemyndigelse i§ 1, stk. 4,således at Finanstilsynet kan udstede nærmere regler herompå baggrund af forordning nr. 1031/2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvo-ter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner iFællesskabet. Forordningen fastsætter, at de nationale hvidvaskregler i visse situationer gælder for handelenmed kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet. Selvom forordningen finder direkte anvendelse i Dan-mark, findes det hensigtsmæssigt, at det i en bekendtgørelse præciseres, i hvilket omfang hvidvaskloven skalgælde i forhold til forordningen, samt hvilke regler der skal gælde om sanktioner for manglende overholdelseaf hvidvaskloven.Til nr. 9 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 3,stk. 1, nr. 7 og 8)Der er behov for en definition af lejlighedskunder med præcisering af, at dette begreb også kan omfatte kun-der, som får udført enkeltstående rådgivningsopgaver. Det har hidtil været uklart, om § 14 om lejlighedskun-der omfatter sådanne relationer. Den gældende § 14 vedrørende lejlighedskunder omfatter efter sin ordlyd

kun lejlighedskunder, der bistås med enkeltstående transaktioner, som kan opgøres beløbsmæssigt. Lejlig-hedskunder foreslås defineret i nr. 7) som "kunder, som bistås med enkeltstående transaktioner eller enkelt-stående rådgivningsopgaver uden etablering af fast kundeforhold eller optagelse af forretningsmæssig for-bindelse". Ved forretningsmæssig forbindelse forstås ifølge direktivets artikel 3, stk. 9, "et forretningsmæs-sigt, erhvervsmæssigt eller kommercielt forhold, som er knyttet til den erhvervsvirksomhed, der udøves af devirksomheder og personer, som er omfattet af direktivet, og som på det tidspunkt, hvor kontakten etableres,forventes at være af en vis varighed."Med den foreslåede definition bliver det således afgørende, om der etableres et fast kundeforhold eller en fastforretningsmæssig forbindelse. Dette gælder både ved transaktioner og ved rådgivningsopgaver. Hvis der ertale om en begrænset, enkeltstående rådgivningsopgave, hvor der ikke umiddelbart er udsigt til, at ”kunden”vil henvende sig med nye opgaver, f.eks. en skatterådgivningsopgave af helt generel karakter, kan virksom-heden betragte den pågældende som en lejlighedskunde med den konsekvens, at legitimationsreglerne ikkeskal iagttages. I så fald kan der ikke siges at være etableret et fast kundeforhold eller en forretningsmæssigforbindelse, jf. terminologien i hvidvasklovens § 13, stk. 2. Virksomheden skal kunne godtgøre over for til-synsmyndigheden, at der i det enkelte tilfælde har været tale om en lejlighedskunde. Det vurderes, at ogsåadvokater kan have lejlighedskunder, og dermed være omfattet af reglerne om lejlighedskunder.Det har hidtil været opfattelsen, at § 23 også omfattede oplysninger om den legitimation, som er tilvejebragtfor at kontrollere, at de indhentede identitetsoplysninger er korrekte. Det er fundet hensigtsmæssigt at optageen egentlig definition i nr. 8) af kontroloplysninger i § 3, i forbindelse med præciseringen af § 23.Til nr. 10 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 7,stk. 6)Det foreslås med§ 7, stk. 6,at Finanstilsynet får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om underret-ningspligten til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Baggrunden er, at det i 2011 bliver mu-ligt at foretage underretninger elektronisk til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) vedfremsendelse af et XML-skema eller direkte på statsadvokaturens nye hjemmesidewww.hvidvask.dk,hvilketvil forenkle underretningsproceduren for de virksomheder og personer, som er omfattet af loven.SØK kan kun opnå den fulde effekt af digitaliseringen, hvis en meget væsentlig del af underretningernefremover fremsendes gennem den elektroniske kanal, og hvis alle oplysningerne afleveres på en måde, så dekan anvendes umiddelbart i statsadvokaturens it-system til registrering og behandling af oplysninger til brugfor efterforskning. Da der er tale om et område, hvor teknologien udvikler sig hurtigt, foreslås, at den nærme-re regelfastsættelse sker på bekendtgørelsesniveau. Finanstilsynet vil da i en bekendtgørelse kunne fastsættenærmere regler om, at underretning om mistænkelige transaktioner eller rådgivningsopgaver skal ske elek-tronisk gennem SØKs nye underretningssystem. Bekendtgørelsen vil bl.a. indeholde bestemmelser om,hvordan underretningen skal foregå, hvilke oplysninger der skal indgå samt hvilke krav der stilles til de op-lysninger, der skal følge med den elektroniske underretning mv.Til nr. 11 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 11)Den nugældende § 11 i hvidvaskloven om, at de af loven omfattede virksomheder og personer uanset lovensundtagelser altid skal kræve, at en kunde legitimerer sig, når der er mistanke om, at en transaktion har til-knytning til finansiering af terrorisme eller hvidvask, foreslås udvidet til også at omfatte tilfælde, hvor mis-tanken vedrører en rådgivningsopgave. I direktiv 2005/60 (3. hvidvaskdirektiv) er bestemmelsen ikke af-grænset til transaktioner, og derfor ændres § 11, således at bestemmelsen svarer til direktivteksten. Forslaget

skal ses i sammenhæng med forslaget til definitionen af lejlighedskunder, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, og forslagetom, at opfyldelse af legitimationskravene kan undlades ved bistand til lejlighedskunder med enkeltståenderådgivningsopgaver, jf. forslaget til § 14.Til nr. 12 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 14)Den gældende formulering af § 14, der gennemfører artikel 7 i 3. hvidvaskdirektiv, og som vedrører krav omidentifikation og legitimation af lejlighedskunder, har givet anledning til fortolkningsproblemer i relation tilrådgivningsopgaver, der ikke omfatter transaktioner. Derudover er der, for opgaver, der omfatter transaktio-ner, behov for en væsentlig skærpelse af beløbsgrænsen.Lejlighedskunder, som skal have udført transaktioner, har hidtil været undtaget fra identifikations- og legiti-mationskravene, hvis transaktionsbeløbet er mindre end 100.000 kr. Der foreslås en væsentlig reduktion afdette beløb, således at undtagelse fra identifikations- og legitimationskravene fremover kun gælder, hvistransaktionsbeløbet er mindre end et beløb, der modsvarer værdien af 1.000 euro. Den gældende grænse, dersvarer til det maksimale undtagelsesbeløb, som 3. hvidvaskdirektiv tillader, har haft sigte på pengeoverførs-ler og valutaveksling, hvor der ikke etableres en kontoforbindelse med kunden. Undtagelsesbestemmelsen erimidlertid ikke længere relevant for pengeoverførselsvirksomhed som følge af EUs forordning 1781/2006om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler. Denne forordning kræver, at beta-lingsformidleren ved alle pengeoverførsler kræver identifikationsoplysninger af betaler, og at disse oplysnin-ger verificeres. Der gælder i et vist omfang undtagelser fra kravet, hvis overførselsbeløbet ikke overstigermodværdien af 1.000 euro. Tilbage er herefter valutaveksling uden kontoetablering, der generelt er forbundetmed relativ høj risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme, fordi de involverer kontante midler. Samti-dig er reglen om, at transaktioner skal sammenlægges ved vurdering af, om 100.000 kr.-grænsen er over-skredet, i realiteten vanskelig at efterleve, fordi den forudsætter, at virksomheden er opmærksom på, at trans-aktioner har en indbyrdes sammenhæng, selvom virksomheden ingen oplysninger har om kunden. Det ervurderingen, at flere virksomheder ud fra en risikovurdering har indført procedurer, der kræver identifikationog legitimation af lejlighedskunder ved overskridelse af væsentligt lavere beløbsgrænser end 100.000 kr.På baggrund heraf foreslås, at beløbsgrænsen for lejlighedskunder med transaktioner fastsættes til modvær-dien af 1.000 euro svarende til den beløbsgrænse, som anvendes i pengeoverførselsforordningen. Samtidigforeslås ud fra en risikovurdering og for at undgå unødige forsinkelser ved ekspedition af sådanne valutaom-vekslinger, at der ikke stilles krav om klarlæggelse af ejer og kontrolstruktur og legitimation af virksomhe-dens reelle ejere, jf. § 12, stk. 3, 2. pkt., hvis transaktionen ikke overstiger et beløb, der modsvarer værdien af15.000 euro.Der skal dog altid kræves legitimation, hvis der er mistanke om, at en transaktion eller rådgivningsopgavehar tilknytning til finansiering af terrorisme eller hvidvask, jf. hvidvasklovens § 11. Virksomheden skal end-videre kunne godtgøre over for tilsynsmyndigheden, at der i det enkelte tilfælde har været tale om en lejlig-hedskunde.EU-Kommissionens Sekretariat har i et notat til Finanstilsynet af 14. december 2010 præciseret, at artikel 7 i3. hvidvaskdirektiv må antages at undtage lejlighedskunder fra identifikations- og legitimationskrav, hvissådanne opgaver udføres for kunden uden etablering af forretningsforbindelse, og under forudsætning af, atder ikke er mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme. I overensstemmelse hermed foreslås, atopfyldelse af legitimationskravene kan undlades ved bistand til lejlighedskunder med enkeltstående rådgiv-

ningsopgaver, Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede definition af lejlighedskunder, jf. forsla-gets § 3, stk. 1, nr. 7.Henvisningen istk. 2,til de bestemmelser, der undtages fra, udvides, så undtagelsen tillige omfatter fjern-kunder, mulige politisk udsatte personer og kontaktpersoner, der muligvis handler på en andens vegne. Derskal dog altid skal kræves legitimation, hvis der er mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme.Til nr. 13 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 16)Med forslaget ændres§ 16i hvidvaskloven som en følge af lov nr. 399 af 21. april 2010 for Grønland omoplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler. Ændringen medfører, at betalingsformid-lere i Danmark kan sende og modtage pengeoverførsler til og fra Grønland som indenlandske pengeoverførs-ler. Indtil nu har pengeoverførsler til Færøerne og Grønland skulle betragtes som overførsler til udlandetuden for Unionen, hvilket betyder, at der er ekstra krav til hvilke oplysninger der skal medsendes om betale-ren og til legitimationskrav. EU-Kommissionen har på et møde i juni 2011 godkendt, at Danmark kan indgåen aftale med Færøerne og Grønland om, at pengeoverførsler mellem Danmark og Færøerne og mellemDanmark og Grønland kan sidestilles med pengeoverførsler inden for EU/EØS-området.Til nr. 14 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme over-skriften til §§ 17 og 18)Som følge af nyaffattelsen af §§ 17 og 18 forslås det, atoverskriftenændres, således at den også omfatteroutsourcing.Til nr. 15 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 17,stk. 1 og 2)De nugældende bestemmelser i §§ 17 og 18 tillader under visse betingelser og forudsætninger, at en virk-somhed eller en person omfattet af hvidvaskloven ved opfyldelse af legitimationskravene i § 12, stk. 1-4, kanforlade sig på identitetsoplysninger og legitimation m.v. indhentet af tredjemand. FATF har imidlertid i op-følgningsrapport om Danmark fra oktober 2010 vurderet, at bestemmelserne på flere punkter er uklare ogutilstrækkelige i forhold til FATF's anbefaling R.9.Det foreslås på baggrund heraf at samle de nævnte bestemmelser i en mere klar bestemmelse, der beskriverbetingelserne for, at virksomheder eller personer omfattet af loven kan lægge oplysninger til grund, som erindhentet af tredjemand som led i dennes opfyldelse af egne krav (dvs. genbrug). Det tilføjes i bestemmelsen,at muligheden for at anvende oplysninger fra tredjemand også gælder i forhold til kravene i § 15 (personer,der handler på en andens vegne) og § 19, stk. 1-2 og 4, (kunder med forøget risiko for hvidvask og finansie-ring af terrorisme, herunder fjernkunder og politisk udsatte personer).Det foreslås, som anbefalet af IMF, at der indføres krav om, at virksomheder og personer omfattet af lovenskal indhente tilstrækkelige oplysninger om tredjemand til at kunne lægge til grund, at den pågældende harindført foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, der svarer til kravene ihvidvaskloven.De øvrige led i bestemmelsen svarer til indholdet af de nugældende §§ 17-18.Den foreslåede bestemmelse anses at opfylde de konkrete anbefalinger til Danmark i IMF's evalueringsrap-port om Danmark fra juni 2006.

Til nr. 16 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 18)Indholdet i den nuværende § 18 skrives ind i forslagets § 17, og derfor foreslås den nuværende§ 18ophævet.I stedet indsættes som ny§ 18regler om outsourcing. Mulighederne for outsourcing af foranstaltninger tilopfyldelse af krav i hvidvaskloven er ikke omtalt i hvidvaskloven, men er beskrevet i bemærkningerne til detoprindelige lovforslag. Ved outsourcing forstås, at virksomheden kontraktmæssigt henlægger administrativefunktioner til en anden virksomhed med henblik på opfyldelse af krav i henhold til hvidvaskloven. Der kanf.eks. være tale om et eller flere af følgende krav:a)Indhentelse af identifikations- og legitimationsoplysninger.b)Indhentelse af oplysninger om formålet med forretningsforbindelsen og det tilsigtede omfangheraf.c)Overvågning af kundetransaktioner.d)Opmærksomhedspligt.e)Undersøgelsespligt.f)Underretningspligt.g)Opbevaringspligt.Det forudsættes i henhold til lovforslaget, at virksomheden eller personen omfattet af loven forud for indgå-elsen af aftalen sikrer sig, at leverandøren har den evne og kapacitet, der er nødvendig for at varetage deoutsourcede opgaver på en tilfredsstillende måde, samt sikrer sig, at leverandøren har de tilladelser, det måttevære forudsat for, at leverandøren kan påtage sig opgaven. Herudover skal personen eller virksomheden om-fattet af loven under aftalens løbetid føre løbende kontrol med, at leverandøren lever op til forpligtelserne, ogpå baggrund heraf løbende vurdere forsvarligheden af outsourcingaftalen. Forsvarligheden skal vurderes udfra de krav, som påhviler den outsourcende virksomhed i henhold til hvidvaskloven.Der er ikke krav om, at leverandøren skal være omfattet af den kreds af tredjemænd, som er beskrevet ihvidvasklovens § 17. Leverandøren kan være en forhandler af varer, hvor køberen tilbydes finansiering hosvirksomheden omfattet af loven. Leverandøren påtager sig da kontraktmæssigt over for virksomheden, atforestå legitimationsproceduren ved at indhente oplysninger og legitimation, som da stilles til rådighed forden outsourcende virksomhed.Det foreslås præciseret istk. 2,at den outsourcende virksomhed fortsat har det fulde ansvar for, at gældenderegler overholdes. Hermed menes såvel hvidvaskloven som anden relevant lovgivning, herunder EU's for-ordninger på hvidvaskområdet, persondataloven m.v.Til nr. 17 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 19,stk. 2, nr. 3)Ændringen af§ 19, stk. 2, nr. 3,foreslås for at præcisere, at der med pengeinstitut menes et pengeinstitut heri landet eller tilsvarende institutter i et andet land inden for EU/EØS eller et tredjeland, der er underlagt kravom bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, som svarer til kravene i hvidvaskloven, og derføres kontrol med overholdelsen af disse krav. Det sidste led vedrører kun tredjelande. Finanstilsynet forven-tes løbende at offentliggøre en liste over tredjelande, der anses at opfylde disse krav. Hvis den yderligereforanstaltning, som foretages i § 19, stk. 2, skal sikre, at kunden er den, som kunden udgiver sig for at være,skal pengeinstituttet overholde krav om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, som svarer tilkravene i hvidvaskloven.

Til nr. 18 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 19,stk. 3)§ 19, stk. 3, i hvidvaskloven vedrører grænseoverskridende korrespondentbankforbindelser. Ved lov ombetalingstjenester, som trådte i kraft den 1. november 2009, og som gennemførte EU’s direktiv om betalings-tjenester i det indre marked (2007/64/EF), etableredes en ny instituttype, betalingsinstituttet. Da betalingsin-stitutter også anvender korrespondentbankforbindelser, bør lovens krav i relation til forbindelser hermedogså gælde for disse institutter.Til nr. 19 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 19,stk. 3, nr. 1.)Ændringen af§ 19, stk. 3, nr. 1,i hvidvaskloven foreslås med henblik på opfyldelse af konkrete anbefalingertil Danmark i IMF’s evalueringsrapport godkendt af FATF i juni 2006 i relation til FATF’s anbefaling R.7og FATF’s opfølgningsrapport om Danmark fra oktober 2010. I opfølgningsrapporten er det påpeget, at degældende bestemmelser om grænseoverskridende korrespondentbankforbindelser i hvidvaskloven skal inde-holde krav om, at virksomheder eller personer omfattet af loven skal indhente tilstrækkelige offentligt til-gængelige oplysninger om, hvorvidt korrespondentbankforbindelsen er omfattet af en myndighedsundersø-gelse eller tidligere har modtaget sanktioner fra offentlige myndigheder for overtrædelse af regler om be-kæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Derfor udvides kravet i § 19, stk. 3, nr. 1, til også atomfatte disse krav.Til nr. 20 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 19,stk. 3, nr. 2.)Ændringen af§ 19, stk. 3, nr. 2,i hvidvaskloven foreslås med henblik på opfyldelse af konkrete anbefalingertil Danmark i IMF’s evalueringsrapport godkendt af FATF i juni 2006 i relation til FATF's anbefaling R.7 ogFATF's opfølgningsrapport om Danmark fra oktober 2010. I opfølgningsrapporten er det påpeget, at der skalindhentes tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, om det pågældende institut har effektive kontrolprocedurermed henblik på overholdelse af regler om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Bestemmel-sens ordlyd indebærer i den nuværende lov, at det skal vurderes om modparten kontrollerer, at der ikke fore-går hvidvask eller finansiering af terrorisme. Bestemmelsen skærpes med forslaget således, at der nu skalindhentes tilstrækkelige oplysninger til at man kan fastslå dette.Til nr. 21 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 19,stk. 3, nr. 3)Den nuværende § 19, stk. 3, nr. 3, kan forekomme uklar, i forhold til hvad den øverste daglige ledelse skalgodkende. Det præciseres derfor med forslaget tilnr. 3,at den øverste daglige ledelse skal godkende etable-ringen af forbindelsen til korrespondentbanken.Til nr. 22 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 19,stk. 6)Der henvises til bemærkningerne til § 19, stk. 3.Til nr. 23 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 21,stk. 1)Det foreslås præciseret i§ 21, stk. 1,i hvidvaskloven, at fritagelsen for opfyldelse af legitimationskravenekun omfatter § 12, stk. 1-4, og § 15. Der henvises ikke til § 12, stk. 5, idet kundeforholdet løbende skal over-våges, uanset at kunden er omfattet af bestemmelsen om undtagelse fra identifikation og legitimation. Hvis

der er mistanke om, at en transaktion har tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, skal deraltid kræves tilstrækkelig legitimation, ligesom transaktionen må undersøges nærmere med henblik på afkla-ring af, om der skal ske indberetning til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet.Bestemmelsen fritager for legitimationskravene i loven, hvis kunden udøver den i § 1, stk. 1, nr. 1-8 nævntevirksomhed med hjemsted i EU/EØS eller et tredjeland, der kan sidestilles hermed. Fritagelsen omfatter legi-timationskravene i § 12, stk. 1-4 og § 15. Der er i EU’s Committee on the Prevention of Money Launderingand Terrorist Financing, en ekspertkomité med repræsentanter for Unionens medlemslande, enighed om atfortolke det bagvedliggende 3. hvidvaskdirektiv således, at reglerne i 3. hvidvaskdirektiv om ”simplified duediligence” ikke skal fritage for den skærpede pligt til at kræve legitimation, hvis der i det konkrete kundefor-hold må antages at være forhøjet risiko for hvidvask eller terrorfinansiering, jf. § 19 stk. 1. I tilfælde omfattetaf § 19, stk. 1, hvor der konkret må antages at være forhøjet risiko for hvidvask eller finansiering af terroris-me, skal virksomheder og personer omfattet af loven kræve legitimation, uanset om kunden er en af denævnte institutter.Det foreslås, at henvisningen i§ 21, stk. 1, nr. 1,til § 1, stk. 1, nr. 9 (udenlandske virksomheder), udgår. Enfilial af en udenlandsk virksomhed kan i denne sammenhæng betragtes som er del af virksomheden, uansetom filialen er hjemmehørende her i landet eller i udlandet. For filialer af udenlandske virksomheder vil her-efter gælde, at legitimation kan undlades, hvis virksomheden har hjemsted i EU/EØS eller et tredjeland, derkan sidestilles hermed.Den gældende henvisning til nr. 10 er ikke relevant, da de heri nævnte foreninger ikke optræder på egnevegne, men administreres af investeringsforvaltningsselskaber omtalt i § 1, stk. 1, nr. 4. Derfor fjernes hen-visningen.Det foreslås, at henvisningen til § 1, stk. 1, nr. 11, udgår, således at kunder, der er valutavekslingsvirksom-heder, ikke undtages fra de almindelige legitimationsregler. Baggrunden herfor er, at valutavekslingsvirk-somhed generelt vurderes at være forbundet med relativ høj risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme,samt at valutavirksomhed modsat de andre virksomhedstyper, der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen,kun kræver registrering efter hvidvaskloven, men ikke er underlagt egentlig godkendelsesprocedure i hen-hold til anden finansiel lovgivning. Herved sidestilles valutavekslingsvirksomheder med virksomheder ogpersoner omfattet af § 1, stk. 1, nr. 12, der heller ikke er underlagt en egentlig godkendelsesprocedure.Til nr. 24 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 23,stk. 1)Den foreslåede bestemmelse i§ 23, stk. 1,i hvidvaskloven vedrører krav til opbevaring af identitetsoplys-ninger m.v. Den gældende bestemmelse er uklar og kan give anledning til fortolkningstvivl. Med den fore-slåede ændring præciseres det, at det ikke kun er identitetsoplysninger, der skal opbevares i 5 år, men ogsåoplysninger om den legitimation, som er tilvejebragt for at kontrollere, at identitetsoplysningerne er korrekte.Virksomheden eller personen omfattet af loven skal kunne godtgøre over for tilsynsvirksomheden, at der harværet forelagt tilstrækkelig legitimation. Det følger allerede af § 23, stk. 1, at der er mulighed for, men ikkeer krav om, at der skal tages kopi af legitimationsdokumenterne. Hvis der ikke tages kopier, må der foretagesnotater, f.eks. om at der er forevist pas og at pasnummer er noteret.

Til nr. 25 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 25,stk. 1, 2. pkt.)§ 25, stk. 1,2. pkt.,i hvidvaskloven indeholder en bestemmelse om, at de af loven omfattede virksomheder ogpersoner skal udarbejde tilstrækkelige skriftlige interne regler om kundelegitimation, opmærksomheds-, un-dersøgelses- og noteringspligt, indberetning, opbevaring af registreringer, intern kontrol, risikovurdering,risikostyring, ledelseskontrol og kommunikation samt uddannelses- og instruktionsprogrammer for medar-bejderne for at forebygge og forhindre hvidvask og terrorfinansiering. Der er behov for at udvide kravet omskriftlige interne regler til også at omfatte gældende EU forordninger på hvidvaskområdet, som supplererhvidvaskloven. Dette omfatter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1781/2006 om oplysninger, derskal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, samt forordningen vedrørende finansielle sanktioner.Til nr. 26 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 31,stk. 2, 2. pkt.)Bestemmelsen i§ 31, stk. 2, 2. pkt.,i hvidvaskloven foreslås ændret, således at de er ens i henvisningen tilstraffeloven. Bestemmelserne vedrører henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsens og Finanstilsynets mu-lighed for at nægte at registrere eller afregistrere en virksomhed eller person, hvis denne er dømt for et straf-bart forhold. Henvisningerne til straffelovens § 78 bør være ens.Til nr. 27 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 31,stk. 4)Det foreslås med§ 31, stk. 4,i hvidvaskloven, at virksomheder og personer, der i henhold til loven skal regi-streres som betingelse for at kunne udøve virksomhed omfattet af § 1, stk. 1, nr. 11 og 18 (under tilsyn afErhvervs- og Selskabsstyrelsen) skal kunne afregistreres af tilsynsmyndigheden, hvis virksomheden ellerpersonen ikke overholder væsentlige bestemmelser i hvidvaskloven. Det skal dog være en forudsætning, atdet udviste forhold begrunder en væsentligt forhøjet risiko for, at virksomheden eller personen kan blivemisbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Afregistrering vil indebære, at virksomheden eller per-sonen ikke er berettiget til at udøve den pågældende virksomhed. Forslaget om afregistrering ved manglendeoverholdelse af væsentlige bestemmelser indføres, da det ikke bør ikke være muligt at blive registreret, hvisman ikke overholder hvidvaskloven.Til nr. 28 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 34,stk. 3 og 4)Bestemmelsen i§ 34, stk. 3 og 4,i hvidvaskloven foreslås ændret, således at de er ens i henvisningen tilstraffeloven. Bestemmelserne vedrører henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsens og Finanstilsynets mu-lighed for at nægte at registrere eller afregistrere en virksomhed eller person, hvis denne er dømt for et straf-bart forhold. Henvisningerne til straffelovens § 78 bør være ens.Til nr. 29 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 34,stk. 5)Det foreslås med ændringen af§ 34, stk. 5,i hvidvaskloven at virksomheder og personer, der i henhold tilloven skal registreres som betingelse for at kunne udøve virksomhed omfattet af § 1, stk. 1, nr. 12, jf. bilag 1,(under tilsyn af Finanstilsynet), skal kunne afregistreres af tilsynsmyndigheden, hvis virksomheden ellerpersonen ikke overholder væsentlige bestemmelser i hvidvaskloven. Det skal dog være en forudsætning, atdet udviste forhold begrunder en væsentligt forhøjet risiko for, at virksomheden eller personen kan blivemisbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Afregistrering vil indebære, at virksomheden eller per-sonen ikke er berettiget til at udøve den pågældende virksomhed. Forslaget om afregistrering ved manglende

overholdelse af væsentlige bestemmelser indføres, da det ikke bør ikke være muligt at blive registreret, hvisman ikke overholder hvidvaskloven.Til nr. 30 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 34,stk. 9)I henhold til § 34, stk. 1, fører Finanstilsynet tilsyn med virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr.12 ("Øvrige virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver en eller flere af de i bilag 1 nævnte akti-viteter”) og filialer af udenlandske virksomheder, der driver sådan virksomhed.Imidlertid forudsætter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (2007/64/EF) af 13. december 2007 om beta-lingstjenester i det indre marked, og direktiv (2009/110/EF) om adgang til at optage og udøve virksomhedsom udsteder af elektroniske penge, som er gennemført i Danmark ved lov om betalingstjenester og elektro-niske penge, at hjemlandstilsynet med betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter med hjemsted i et andet landinden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-de, også omfatter disse virksomheders filialer og agenter i andre EU/EØS medlemsstater. Betalingstjeneste-direktivet har detaljerede regler om samarbejde mellem tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i værtslandetom tilsyn med filialer og agenter i værtslandet, men beføjelserne til at meddele og inddrage tilladelser m.v.henhører under hjemlandsmyndighedens kompetence. Det foreslås derfor i overensstemmelse hermed, at deti bestemmelsen præciseres, at Finanstilsynets tilsyn med filialer og agenter af betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter med hjemsted i et andet EU/EØS land udøves i samarbejde med tilsynsmyndigheden i insti-tuttets hjemland.Til nr. 31 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 37,stk. 8)Forslaget svarer til bestemmelsen i § 373, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed. Forældelsesfristen på 5 år istk. 8er en forlængelse af fristen i forhold til den almindelige regel på 2 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.Den forlængede forældelsesfrist er begrundet i, at en række overtrædelser først opdages ved undersøgelser ivirksomheden. Da Finanstilsynets undersøgelser ofte sker med mere end 2 års interval, kan der være indtruf-fet forældelse ved opdagelsen af disse overtrædelser. Endvidere vil forslaget medføre forældelsesfristen ihvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed er den samme, således at finansielle virksomheder er omfattetaf samme forældelsesfrist i begge love, hvilket er hensigtsmæssigt da nogle overtrædelser kan være en over-trædelse af både hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed.Til nr. 32 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme bilag1, nr. 4)Lov om betalingstjenester og elektroniske penge fastsætter, at udbydere af betalingstjenester skal have tilla-delse til at udøve de af loven omhandlede betalingstjenester. Disse virksomheder og personer bør ikke væreomfattet af det særlige registreringskrav i § 34, stk. 2, og skal derfor udgå afbilag 1,som § 1, stk. 1, nr. 12henviser til. Der henvises til lovforslagets nr. 1.I henhold til § 4, nr. 3, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge finder loven ikke anvendelse på”Erhvervsmæssig fysisk pengetransport”. Da det ikke har været tilsigtet at ændre hvidvasklovens anvendel-sesområde for så vidt angår erhvervsmæssig fysisk pengetransport, foreslås det præciseret med en tilføjelseherom i bilag 1, nr. 4. Fysisk pengetransport omfatter bl.a. de tilfælde, hvor en kurer transporterer penge fraet sted til et andet (f.eks. en virksomheds daglige omsætning fra virksomheden til dennes bank).

Til nr. 33 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme bilag1, nr. 5)Den nuværende formulering afbilag 1, nr. 5,er uklar, idet lovgivningen ikke længere anvender udtrykket”betalingsmidler”. Angivelsen i parentes (kreditkort, rejsechecks, bankveksler) er ikke udtømmende, idet”betalingsmidler” må forstås i overensstemmelse med fortolkningen i dagældende lov om betalingsmidler.Udstedelse af og indløsning af betalingskort, herunder kreditkort, er nu betalingstjenester, der med lovforsla-gets nr. 1 bliver omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 7. Den tidligere definition af betalingsmidler omfattedeogså instrumenter, der i dag i lov om betalingstjenester betegnes som ”betalingssurrogater”. Disse instrumen-ter omfatter følgende elektroniske systemer, i det omfang de kan benyttes til at erhverve varer eller tjeneste-ydelser, uden at det udgør en betalingstjeneste:Kort og andre fysiske legitimationsmidler, som er knyttet til bestemte brugere, og som er beregnet tilelektronisk aflæsning.Koder og biometriske værdier, som er beregnet til at legitimere brugeren.Elektronisk registrerede fordringer, som udsteder er forpligtet til at indfri på brugers foranledning.Såkaldt forudbetalte betalingssurrogater, f.eks. anonyme elektroniske rejsekort.Det er imidlertid ikke et krav i henhold til EU’s 3. hvidvaskdirektiv, at ”betalingssurrogater” skal være om-fattet af kravene i hvidvaskloven, og det vurderes på baggrund heraf og i øvrigt ud fra en risikovurdering, atdisse ikke skal omfattes.Tilbage bliver herefter udstedelse og administration af rejsechecks, bankveksler og lignende, der er karakte-riseret ved at repræsentere en fordring på udstederen, som kan anvendes som betalingsmiddel i forhold tiltredjemand, uden at der er tale om elektroniske penge, idet selve betalingen finder sted ved dokumentløsclearing mellem udstederne.Til § 5Til nr. 1 (lov om firmapensionskasser § 66 b, stk. 2, nr. 2.)Formålet med den foreslåede ændring af§ 66 b, stk. 2, nr. 2,i lov om firmapensionskasser er primært at retteop på en uhensigtsmæssig ændring af partsbegrebet, som blev vedtaget med lov nr. 523 af 6. juni 2007. Des-uden bliver partsbegrebet bragt bedre i overensstemmelse med § 355 i lov om finansiel virksomhed, der ikketilkender forsikringstagere i forsikringsselskaber og medlemmer af tværgående pensionskasser partsstatus.Udgangspunktet er i medfør af den gældende § 66 b, stk. 1, at alene den firmapensionskasse, som Finanstil-synets afgørelse vedrører, er part i forholdet til Finanstilsynet. I en række tilfælde kan en anden end pensi-onskassen imidlertid tillige være part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som ved-rører den pågældende. Det gælder eksempelvis i visse tilfælde et medlem af en pensionskasse, jf. § 66 b, stk.2, nr. 2.§ 66 b, stk. 2, nr. 2, er imidlertid i 2007 blevet formuleret, så den fejlagtigt kan opfattes som værende merevidtgående end tilsigtet.Partsbegrebet blev indført i § 66 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser med lov nr. 1055 af 23. decem-ber 1998. Det skete på baggrund af ”Eneudredning om tavshedspligt og partsbegreb i den finansielle tilsyns-lovgivning”, som efter Folketingets ønske blev udarbejdet i 1996 af daværende advokat, dr. jur. Jan SchansChristensen og efter drøftelser mellem eneudrederen, Finanstilsynet, repræsentanter fra den finansielle sektorsamt Økonomiministeriet. § 66 b, stk. 2, nr. 2, blev herefter vedtaget med denne ordlyd:

”Stk. 2. I nedenstående tilfælde anses en anden end pensionskassen tillige som part i Finanstilsynets afgørel-se, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende:… (…) …2) Den, der uanset bestemmelsen i § 9 mener at have et krav, der er grundet i pensionsløftet, jf. § 9.”Samtidig blev der indført en bestemmelse i § 66 b, stk. 4, om, at Finanstilsynet i visse tilfælde kunne tilkendepartsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske personer i sager om god pensionskassepraksis. Stk. 4 blevophævet i 2008 ved indførelsen af regler om offentliggørelse af sådanne afgørelser.§ 9 indeholdt regler om forældelse af krav, der var grundede i pensionsløfter. § 9 svarede til den tidligeregældende § 29 i lov om forsikringsaftaler. I henhold til bemærkningerne i lov nr. 1055 til § 66 b, stk. 2, nr. 2,var det alene hensigten med bestemmelsen, at det ”synes rimeligt at give partsstatus til personer, der over forFinanstilsynet rejser spørgsmål om eventuel forældelse af sådanne krav.”I forbindelse med reformen af forældelsesloven blev § 9 imidlertid ophævet ved lov nr. 523 af 6. juni 2007.Der eksisterer herefter ingen særregler om forældelse i lov om tilsyn med firmapensionskasser.Under Folketingets behandling af lov nr. 523 blev der foreslået en konsekvensrettelse af § 66 b, stk. 2, nr. 2.Bestemmelsen blev vedtaget med denne ordlyd:”2) Den, der mener at have et krav, der er begrundet i pensionsløftet.”Bestemmelsen kan herefter fejlagtigt fortolkes, som om et medlem af en firmapensionskasse altid er partoverfor Finanstilsynet i en sag, der vedrører pensionsløftet, hvilket kan være tilfældet i mange sager. Det harimidlertid ikke været hensigten med ændringen i 2007.Dette er tillige fastslået af Erhvervsankenævnet i kendelse af 28. august 2009. Sagen var indbragt af et med-lem af en firmapensionskasse, der klagede over Finanstilsynets afslag på at give partsstatus og dermed akt-indsigt i en afgørelse truffet over for firmapensionskassen. Erhvervsankenævnet udtalte bl.a.:”Da bestemmelsen blev indsat i 1998 var formålet at give et medlem af en pensionskasse partsstatus i detilfælde, hvor pensionskassemedlemmets krav har relation til forældelsesspørgsmålet.Der er ikke i forarbejderne til lovændringen i 2007 (lov nr. 523 af 6. juni 2007 om ændring af forskelligelovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (ændringer som følge af en ny lov om forældelse af for-dringer, ophævelse af købelovens reklamationsfrister ved visse køb m.v.)), hvor henvisningen til § 9 i lov omtilsyn med firmapensionskasser udgik, holdepunkter for at antage, at der dermed skulle ske en udvidelse afpartsbegrebet eller tilsigtet en anden indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.Da K’s krav ikke vedrører forældelse, kan han ikke anses som part i firmapensionskasselovens forstand.”Som nævnt fremgår reglerne om forældelse ikke længere af Finanstilsynets lovgivning. En bestemmelse,hvorefter et medlem af en firmapensionskasse er part, hvis han over for Finanstilsynet rejser spørgsmål omeventuel forældelse af et krav grundet i pensionsløftet, vil derfor være uden reelt indhold.Det foreslås derfor at lade § 66 b, stk. 2, nr. 2, udgå helt. Herefter kan et medlem af en firmapensionskasseikke være part i Finanstilsynets afgørelse.

Som konsekvens heraf ændres § 66 b, stk. 2, nr. 3-4 til § 66 b, stk. 2, nr. 2-3.Til § 6Til nr. 1 (lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 3, stk. 2)Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer ændres den mak-simale løbetid fra 35 år til 40 år for lån til alment boligbyggeri, ungdomsboliger og private andelsboliger,såfremt långivningen sker på grundlag af tilsagn om støtte efter lov om almene boliger samt støttede privateandelsboliger m.v. Ændringen er en konsekvens af, at løbetiden er ændret tilsvarende i § 118, stk. 4, lov omalmene boliger m.v.Til § 7Til nr. 1 (lov om en garantifond for indskydere og investorer § 2, stk. 2)Med lov nr. 619 af 14. juni 2011 indførtes mulighed for en såkaldt medgiftsordning for nødlidende pengein-stitutter. I den forbindelse nyaffattedes § 2 i lov om en garantifond for indskydere og investorer. I den for-bindelse henvises der i stk. 2 til, at Fonden ikke kan træffe beslutning om at medvirke til en afvikling af insti-tuttet ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning af pengeinstituttets aktie-, garanti- eller andelskapi-tal og anden efterstillet kapital under henvisning til §§ 132 og 136 i lov om finansiel virksomhed. §§ 132 og136 i lov om finansiel virksomhed er imidlertid ophævet med virkning fra 1. juli 2011 i lov nr. 1556 af 21.december 2010, i forbindelse med, at reglerne om opgørelse af basiskapitalen er taget ud af lov om finansielvirksomhed og indsat i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital. Denne bekendtgørelse udstedes medhjemmel i § 128, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, hvorfor henvisningen i§ 2, stk. 2,i lov om en garanti-fond for indskydere og investorer ændres.Til § 8Lov om pengesedler i Grønland foreslås ophævet. Grønlands Landsstyre har rettet henvendelse til statsmini-steren med anmodning om ophævelse af lov om pengesedler i Grønland. Ophævelsen sker på baggrund af enredegørelse fra Naalakkersuisut til Inatsisartut om de samfundsmæssige konsekvenser af indførelsen af grøn-landske pengesedler.Penge- og valutaforhold er et rigsanliggende, der hører under de danske myndigheder.Der eksisterer én valuta- og pengepolitik i riget. Ansvaret herfor er placeret hos Danmarks Nationalbank.Danmarks Nationalbank har på baggrund af henvendelsen fra Grønlands Landsstyre sat al arbejde med grøn-landske pengesedler i bero.Til § 9Forslaget har til formål at indføre en hjemmel til at sætte en række bestemmelser i lov nr. 517 af 17. juni2008 i kraft på Færøerne. Det skyldes, at der kun er hjemmel til at sætte en bestemmelse i en dansk lov ikraft ved anordning på Færøerne én gang. Ved en fejl er dele af § 10, som vedrører ændringer i lov om fore-byggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, i sin tid ikke sat i kraft påFærøerne. Den foreslåede bestemmelse vil gøre det muligt at udstede en kongelig anordning på Færøerne forde bestemmelser i lov nr. 517 af 17. juni 2008 som ikke er sat i kraft på Færøerne.

Af forslaget tilstk. 2fremgår dog, at de dele af loven der vedrører gennemførelsen af prospektdirektivet i lovom værdipapirhandel m.v. træder i kraft den 1. juli 2012.Til § 11Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale afgrænsning. Det foreslås istk. 1,at lovens §§1-5 og 7 somudgangspunkt ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4. Det foreslås istk. 2,at § 6 ikke gælderfor Færøerne. Medstk. 3foreslås, at §§ 1-4 og 7 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraftfor Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås istk. 4,at § 5, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de afvigelser, somde grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås istk. 5,at § 9, ved kongelig anordning kan sættes helt eller del-vist i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de færøske forhold tilsiger.