Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 316
Offentligt
1017248_0001.png
1017248_0002.png
1017248_0003.png
1017248_0004.png
1017248_0005.png
1017248_0006.png
1017248_0007.png
1017248_0008.png
1017248_0009.png
1017248_0010.png
1017248_0011.png
1017248_0012.png
1017248_0013.png
1017248_0014.png
1017248_0015.png
1017248_0016.png
1017248_0017.png
1017248_0018.png
1017248_0019.png
1017248_0020.png
1017248_0021.png
1017248_0022.png
1017248_0023.png
1017248_0024.png
1017248_0025.png
1017248_0026.png
1017248_0027.png
1017248_0028.png
1017248_0029.png
1017248_0030.png
1017248_0031.png
1017248_0032.png
1017248_0033.png
30. juni 2011
Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 12. juli 2011Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende markerede dagsordenspunkter,som skønnes at vedrøre Erhvervsudvalgets ansvarsområde:1) Præsentation af det polske formandskabs arbejdsprogram for 2. halvår 2011-Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikke2) Opfølgning på Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2011-Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikke3) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Ophævelse af proceduren for ufor-holdsmæssigt store underskud for Finland-RådsbeslutningKOM-dokument foreligger endnu ikke4) Opfølgning på G20-stedfortrædermøde den 8.-9. juli 2011-Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikke5) Kommissionens ændringsforslag nr. 4 til EU’s budget for 2011-Orientering (sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 12. juli 2011)KOM(2011) 3756) Bankstresstest-Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikke7) Omnibus II-Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den12. juli 2011)KOM(2011) 088) (evt.) Rentebeskatningsdirektivet-Orienterende debatKOM(2008) 727Side 21Side 2
Side 24
2
Dagsordenspunkt 1:
Præsentation af det polske formandskabs arbejds-program for 2. halvår 2011
Resumé
Polen overtager EU-formandskabet i 2. halvår 2011. Det polske formandskab ventes, som deter normal praksis ved et formandskabsskifte, på ECOFIN den 12. juli 2011 at fremlæggearbejdsprogrammet for ECOFIN i formandskabsperioden. Arbejdsprogrammet for ECOFIN iformandskabsperioden er aktuelt endnu ikke offentliggjort.Baggrund og indhold
Polen overtager EU-formandskabet i 2. halvår 2011. Det polske formandskabventes på ECOFIN den 12. juli, som det er normal praksis, at præsentere sit ar-bejdsprogram for ECOFIN i 2. halvår 2011. Ministrene ventes med baggrund heriat have en drøftelse af formandskabets arbejdsprogram og prioriteter.Arbejdsprogrammet for ECOFIN under det polske formandskab i 2. halvår 2011er aktuelt endnu ikke offentliggjort, men ventes offentliggjort snarest. Arbejds-programmet for ECOFIN under det polske formandskab i 2. halvår 2011 ventespå et foreløbigt grundlag at vedrøre særligt følgende sagsområder og initiativer1:1.2.3.4.5.6.7.8.Arbejdet med håndtering af krisen for de offentlige finanserEU’s samlede tilgang til krisenDet indre markedImplementering af Stabilitets- og VækstpagtenEU-koordination forud for internationale møderImplementering af Europa 2020-strategienSkatte- og afgiftssagerFinansielle sager
Ad 1: Arbejdet med håndtering af krisen for de offentlige finanserDen aktuelle krise for de offentlige finanser i en række EU-lande og arbejdet medat sikre sunde og holdbare offentlige finanser i medlemslandene i lyset heraf, her-under via finanspolitisk konsolidering og gennemførelse af strukturreformer, ven-tes også at skulle stå centralt i arbejdet i ECOFIN under polsk formandskab. Denøkonomiske politik ventes også drøftet i Det Europæiske Råd (DER) på mødernei 2. halvår 2011. Under det polske formandskab vil der pågå en løbende overvåg-ning af programimplementering for medlemslande med låneprogrammer.Ad 2: EU’s samlede tilgang til krisenECOFIN ventes under det polske formandskab fortsat at skulle prioritere arbej-det med igangværende initiativer i lyset af krisen. Det drejer sig om færdiggørelseaf og opfølgning på reformen af det økonomiske samarbejde i EU, stresstest afeuropæiske banker koordineret af den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA)og opfølgning på og evaluering af gennemførelsen af det europæiske semester, ogsom led heri gøre status vedr. landenes indmeldinger under Konkurrenceevnepag-1
Der henvises i øvrigt til bilag 1 for en oversigt over løbende og igangværende sager og initiativer behandlet i regi af ECO-
FIN.
3
ten (Europluspagten) og tiltag fremlagt i landenes stabilitets- og konvergenspro-grammer og nationale reformprogrammer. Det polske formandskab ventes atprioritere, at der med input fra Kommissionen gennemføres en samlet analyse ogevaluering af elementerne i EU’s samlede tilgang til krisen, herunder af bl.a. sam-spillet mellem de fælles EU-initiativer og initiativer, som fungerer på et mellem-statsligt niveau.Ad 3: Det indre markedDet polske formandskab ventes også at prioritere et fornyet fokus på vækst i EUvia et videre arbejde med færdiggørelse af det indre marked, herunder fjernelse afe-handelsbarrierer, forbedrede rammevilkår for små og mellemstore virksomhedersamt færdiggørelse af arbejdet med EU-patentsystemet.Ad 4: Implementering af Stabilitets- og VækstpagtenECOFIN ventes under polsk formandskab at skulle behandle den løbende im-plementering af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder via opfølgning på landemed henstillinger i underskudsproceduren, hvor aktuelt 24 ud af de 27 EU-landehar igangværende procedurer. Det polske formandskab ventes at lægge stor vægtpå en fortsættelse af arbejdet med at sikre de offentlige finansers holdbarhed imedlemslandene.Ad 5: EU-koordination forud for internationale møderDet polske formandskab ventes at lægge vægt på en grundig forberedelse i EU affælles input og holdninger til møderne i internationalt regi, herunder i IMF og iG20.Ad 6: Implementering af Europa 2020-strategienFormandskabet ventes også at prioritere den fortsatte implementering af Europa2020-strategien ift. dens overordnede målsætninger vedr. områderne beskæftigel-se, forskning, innovation, energi og social inklusion.Ad 7: Skatte- og afgiftssagerECOFIN ventes også under det polske formandskab at skulle behandle en rækkeskatte- og afgiftssager:Det polske formandskab ventes generelt at fortsætte arbejdet med forenkling ogmodernisering af skatte- og afgiftssystemerne i EU med det formål at reducere deadministrative omkostninger for markedsaktører forbundet med efterlevelsen afreglerne og forbedre det indre markeds funktion.Formandskabet ventes at behandle forslaget om tekniske ændringer af rentebe-skatningsdirektivet mhp. at styrke dets effektivitet samt aftaler med tredjelandeom udveksling af information vedrørende direkte beskatning, ligesom formand-skabet vil fortsætte arbejdet med at sikre korrekt selskabsbeskatning på lige kon-kurrencevilkår inden for rammerne af EU’s adfærdskodeks for erhvervsbeskat-ning.
4
Kommissionen fremsatte i marts 2011 forslag til en fælles konsolideret selskabs-skattebase (Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB)). Præsentatio-nen og de første drøftelser af selskabsskatteforslaget ventes at finde sted underpolsk formandskab.Endvidere ventes formandskabet at søge fremskridt vedr. direktivforslaget ommoms i forbindelse med finansielle ydelser og forsikringsydelser og direktivforsla-get om revision af særordningen for moms af rejseydelser. Endelig har Kommis-sionen i april 2011 fremsat forslag til Rådets direktiv om revision af energiafgifts-direktivet. Præsentationen og de første drøftelser af energibeskatningsforslagetventes at finde sted under polsk formandskab.Kommissionen fremlægger i sommeren 2011 en undersøgelse om de skønnedevirkninger af de muligheder vedr. beskatning af den finansielle sektor, som aktuelter under overvejelse, herunder vedr. bl.a. en skat på finansielle transaktioner og enskat på finansiel aktivitet (lønsum, overskud mv.). Der ventes en opfølgning herpåunder polsk formandskab.Ad 8: Finansielle sagerECOFIN ventes også under det polske formandskab at skulle behandle en rækkefinansielle sager:Det polske formandskab ventes at fortsætte arbejdet med at reformere den finan-sielle regulering i EU. Formandskabet ventes at prioritere fremskridt i arbejdet omnye kapitaldækningsregler for kreditinstitutter (CRD IV), direktiv om markederfor finansielle instrumenter (MiFID) og nye regler for krisehåndtering i den finan-sielle sektor. Forventningen er, at det polske formandskab herudover vil arbejdemod en fælles holdning i ECOFIN i efteråret 2011 på en række forslag. Det gæl-der Omnibus II, forslag vedr. ansvarlig långivning ved lån med pant i fast ejen-dom samt regulering af handel med derivater. Herudover kan det polske formand-skab muligvis afslutte trialogforhandlinger vedrørende eurobetalingssystemet SE-PA, indskyder- og investorgarantiordninger, short selling og finansielle konglome-rater. Endelig forventes det polske formandskab at indlede drøftelser i ECOFINaf forslag vedrørende adgang til basale bankydelser, revision af markedsmisbrugs-direktivet, regulering af kreditvurderingsbureauer, samt andre forslag, som Kom-missionen måtte fremsætte i 2. halvår 2011.Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.Nærhedsprincippet
Ikke relevant.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om formandskabets arbejdsprogramfor ECOFIN.
5
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-sige konsekvenser for Danmark.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle eller samfunds-økonomiske konsekvenser. De konkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 2. halvår2011 vil imidlertid kunne have økonomiske konsekvenser for Danmark.Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Holdning
Dansk holdningFra dansk side ventes man at kunne støtte den overordnede prioritering i det pol-ske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN i 2. halvår 2011, idet holdningertil de konkrete sager fastlægges efter de normale procedurer, efterhånden somsagerne måtte blive aktuelle.Andre landes holdningerEU-landene ventes at kunne støtte det polske formandskabs arbejdsprogram forECOFIN i 2. halvår 2011.
6

Bilag 1

Oversigt over løbende og igangværende ECOFIN-sager og

initiativer

Sag/initiativ/hjemmelForløb/status
Det polske formandskabs ar- Det polske formandskab ventes at præsentere sit arbejdsprogram for det økono-bejdsprogram for ECOFINmiske og finansielle område ved ECOFIN den 12. juli 2011.Permanent mekanisme for løs- Der er opnået enighed om at etablere en permanent kriseløsningsmekanisme forning af offentlige gældskriser i eurolandene (European Stability Mechanism – ESM). Den permanente mekanis-eurolandeneme skal afløse den midlertidige eurozone-facilitet på 440 mia. euro (EuropeanFinancial Stability Facility - EFSF), der blev vedtaget i foråret og udløber medio2013.Mekanismen understøttes af en begrænset justering af Traktatens artikel 136,som vedrører samordning af eurolandenes økonomiske politik. Justeringen inde-bærer, at artikel 136 tilføjes en bestemmelse, som fastslår, at eurolandene kanetablere en stabilitetsmekanisme, der kan aktiveres, hvis det er nødvendigt for atsikre stabiliteten i euroområdet som helhed, og at finansiel assistance fra meka-nismen vil være betinget af streng konditionalitet. Denne traktatændring blevbesluttet på DER den 24.-25. marts 2011.Arbejdet med den overordnede indretning af ESM og den konkrete ESM-traktater blevet afsluttet op til DER den 23.-24. juni 2011. Herefter vil der være en pro-ces med national ratifikation af ESM-traktaten i de enkelte eurolande inden ud-gangen af 2012, således at ESM vil kunne træde i funktion fra midten af 2013,som aftalt. ESM-traktaten er et eurolandeanliggende, og vil ikke skulle ratificeresaf ikke-eurolande. EU-landene uden for euroen vil kunne deltage i mekanismensaktiviteter på ad hoc basis.Styrkelseafdeøkonomiske EU-landene arbejder på at styrke det økonomiske samarbejde. DER endossere-de på mødet den 28.-29. oktober 2010 finansminister-taskforcens rapport medforslag til et styrket økonomisk samarbejde, herunder en styrkelse af Stabilitets-og Vækstpagten, et nyt samarbejde om makroøkonomiske ubalancer og styrkel-se af de nationale budgetmæssige rammer og regler.ECOFIN nåede i marts i år til enighed om en generel indstilling vedr. de konkreteforslag til retsakter, som DER efterfølgende endosserede. Europa-Parlamentetvedtog i april sine ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag, ogtrialogforhandlingerne er siden pågået mhp. en samlet aftale inden for rammerneaf den almindelige lovgivningsprocedure. En endelig reformaftale er forestående,idet der arbejdes efter en førstelæsningsløsning i juli i år. Alternativt, hvis det ikkeer muligt at opnå enighed om et endeligt kompromis i juli, vil videre forhandlingerpågå i efteråret.Opfølgning på Det Europæiske Der ventes under det polske formandskab lagt op til en opfølgning på førsteSemester,herundernavnlig runde af Det Europæiske Semester, som blev gennemført i første halvår af 2011,samarbejde I EU
7
Konkurrenceevnepagtenpluspagten)
(Euro- på DER i december 2011, formentlig med fokus på de tiltag, som landene harindmeldt under Konkurrenceevnepagten (Europluspagten).Konkurrenceevnepagten lægger også op til, at de deltagende lande indgår i enstruktureret dialog om skattepolitik i form af erfaringsudveksling, indsatsen modsvig og unddragelse m.v. Dette arbejde ventes at kunne blive påbegyndt underdet polske formandskab.
Opfølgning vedr. EU-lande med Der er ydet EU-lån til en række eurolande, som der vil ske en løbende opfølgninglåneprogrammerpå under det polske formandskab.Således indgik Irland i november 2010 aftale om et låneprogram på i alt 67,5 mia.euro, medfinansieret med 22,5 mia. euro fra EU27-lånemekanismen EFSM.Portugal indgik i maj 2011 aftale om et låneprogram på i alt 78 mia. euro, medfi-nansieret med 26 mia. euro fra EU27-lånemekanismen EFSM.Grækenland indgik i maj 2010 et låneprogram på i alt 110 mia. euro, finansieretaf IMF samt bilaterale lån fra de øvrige eurolande, men uden lån fra EU27-låneinstrumenter. Der ventes i juli 2011 truffet beslutning om at yde et suppleren-de låneprogram til Grækenland, formentlig igen finansieret af IMF og eurolande-ne.Alle låneprogrammer er ledsaget af et sæt økonomisk-politiske betingelser, somer genstand for et kvartalsvist review. Under polsk formandskab ventes der såle-des at være reviews af alle tre landes låneprogrammer i hhv. september og de-cember. Det er muligt, at ECOFIN vil skulle drøftes spørgsmål opstået på bag-grund af disse reviews.EU’s budget for 2012Hvis der ikke kan etableres et kvalificeret flertal vedrørende Rådets holdning tilEU’s budget for 2012 på ambassadørniveau, forventes budgettet behandlet på etmøde i ECOFIN-budget, der i givet fald afholdes den 22. juli. Europa-Parlamentetforetager sin behandling af budgettet i oktober. Hvis der – som det normalt ertilfældet – er uoverensstemmelse mellem Rådet og Europa-Parlamentet indledesherefter en 21 dage lang forligsprocedure med Kommissionen i rollen som mæg-ler. På et møde i ECOFIN-budget – formentligt i november – vil Rådet skulle tagestilling til resultatet af forligsproceduren.Decharge: På mødet i ECOFIN den 30. november 2011 præsenteres Revisions-retten sin årsberetning for regnskabsåret 2010 med tilhørende revisionserklæring.Beretningen behandles i Rådets budgetudvalg og Coreper med henblik på udar-bejdelse af henstilling fra Rådet til Europa-Parlamentet om meddelelse af de-charge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 319, stk. 1 iLissabon-traktaten. Henstillingen forventes vedtaget i ECOFIN 21. februar 2012.ECOFIN vil endvidere muligvis skulle drøfte systemet for EU’s egne indtægter.
8
Skatte- og afgiftssagerSag/initiativ/hjemmelSkattepakkenForløb/statusECOFINvedtogskattepakken(rentebeskatningsdirektivetogrente-
/royaltydirektivet samt en rådsresolution om rentebeskatning og adfærdskodek-sen for erhvervsbeskatning) den 3. juni 2003.RentebeskatningsdirektivetEfter rentebeskatningsdirektivet skal medlemsstaterne sikre beskatningen afindkomst fra opsparing ved (automatisk) udveksling af oplysninger om rentebe-taling fra en medlemsstat til en fysisk person i en anden stat. Luxembourg ogØstrig har dog en overgangsordning, så de skal sikre beskatningen ved at op-kræve kildeskat af rentebetalingen. Overgangsordningen udløber, således atLuxembourg og Østrig skal gå over til automatisk informationsudveksling, nårSchweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino accepterer at udveksleoplysninger efter anmodning.Efter rentebeskatningsdirektivets artikel 18 skal Kommissionen hvert tredje åraflægge rapport til Rådet om, hvorledes direktivet virker, og eventuelt foreslåRådet de ændringer af direktivet, som måtte være nødvendige for bedre at sikreen reel beskatning af indtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkurrence-fordrejninger.Kommissionen fremsatte 13. november 2008 forslag til direktiv om ændring afrentebeskatningsdirektivet. Der foreslås en række tekniske ændringer for at sikredirektivets effektivitet. Der har siden da ikke kunnet opnås afgørende fremskridt Iforhandlingerne, idet Luxembourg og Østrig lægger vægt på dels, at der skalgennemføres samme tekniske ændringer i rentebeskatningsaftalerne medSchweiz m.fl., dels at få ændret betingelserne for ophøret af de to landes over-gangsordning. Desuden mener Italien, at der er behov for flere tekniske ændrin-ger.Sagen ventes drøftet i ECOFIN i 2. halvår af 2011.Renter og royaltiesEfter rente/royalty-direktivet fra 2003 må et EU-land ikke beskatte renter ogroyalties, der betales af et selskab i dette land til et associeret selskab i et andetEU-land.Kommissionen fremsatte 30. december 2003 et forslag til ændring af direktivet.Kommissionen foreslog, at et EU-lands pligt til at undlade kildebeskatning afrenter og royalties bliver betinget af, at det selskab, der modtager betalingen i etandet EU-land, er omfattet af en effektiv beskatning i dette land.ECOFIN kunne den 7. juni 2005 ikke opnå enighed om det foreslåede ændrings-direktiv, idet et medlemsland ikke kunne acceptere forslaget. Efterfølgende haren arbejdsgruppe drøftet sagen uden at opnå enighed.Kommissionen har bebudet at ville fremsætte et nyt forslag til ændring af rente-
9
/royaltydirektivet. Forslaget ventes at gå ud på en række ændringer af mereteknisk karakter.Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2011.Adfærdskodekshvervsbeskatningforer- Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre skadelig skatte-konkurrence inden for selskabsbeskatningen, varetages af EU’s adfærdsko-deksgruppe, der løbende påser, at EU-landene ophæver eller ændrer deresMellemstatslig aftale af 1. decem- ordninger, som er i strid med kodeksen (rollback), og at EU-landene ikke indførerber 1997.nye ordninger i strid med kodeksen (standstill).ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 en rapport fra adfærdskodeksgruppen omgennemført eller planlagt afvikling af eksisterende skadelige ordninger. Rådetgodkendte, at ændringerne – som beskrevet i rapporten – var tilstrækkelige oggav tilladelse til tidsbegrænsede forlængelser af visse ordninger efter den princi-pielle afviklingsfrist ved udgangen af 2005.ECOFIN har efterfølgende løbende modtaget rapporter om arbejdet i adfærds-kodeksgruppen – senest i ECOFIN 15. maj 2011.Gruppen påbegyndte i 1. halvår 2009 behandlingen af et fremtidigt arbejdspro-gram, som ligger udover rollback og standstill, nemlig anti-misbrug, gennemsig-tighed og informationsudveksling i sager om interne transaktioner mellem kon-cernforbundne selskaber (transfer pricing), administrativ praksis og forholdet til3.-lande.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2011.SelskabsbeskatningKommissionen fremsatte 16. marts 2011 forslaget om den fælles konsolideredeselskabsskattebase(Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB)).Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere medlemsstater. I dag kanet selskab med aktivitet i flere medlemsstater blive beskattet i alle disse staterefter deres forskellige skatteregler og under hensyn til de bilaterale dobbeltbe-skatningsoverenskomster. Forslaget medfører, at selskabet kan vælge at opgøreen samlet skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-regler. Indkomsten forde-les mellem de berørte stater efter en fordelingsnøgle. Hver stat beskatter den delaf selskabets indkomst, som henføres til staten. Det er kun metoden til bereg-ning af skattepligtig indkomst, der er fælles. Hver medlemsstat bestemmer selvsin skattesats.Formålet med ordningen er at reducere de administrative byrder for selskabermed grænseoverskridende aktivitet, gøre det lettere at gennemføre grænse-overskridende omstruktureringer og hindre dobbeltbeskatning inden for EU.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2011.Administrativt samarbejde (bis- Det ny bistandsdirektiv er vedtaget som Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. fe-tandsdirektivet)bruar 2011. Det erstatter direktiv 77/799/EØF, som er ændret mange gange
10
siden 1977.Antisvigaftaler med europæiske EU og dens medlemsstater har indgået en antisvigaftale med Schweiz, som har3.-landetil formål at bekæmpe svig til skade for landenes finansielle interesser. Aftalengår bl.a. ud på udveksling af oplysninger til bekæmpelse af svig vedr. bl.a. momsog told, men ikke vedr. direkte skat.Kommissionen og Liechtenstein har forhandlet om en tilsvarende aftale, somogså skal omfatte svig vedr. direkte skat. Forhandlingerne var tidligere megetvanskelige – især på grund af uenighed om betydningen af Liechtensteins reglerom bankhemmelighed og særligt snævre definition af skattesvig, som ikke om-fatter manglende selvangivelse af indtægter.Liechtenstein har nu afgivet erklæring over for OECD om, at landet vil give andrelande oplysninger vedr. direkte beskatning, herunder også bankoplysninger.Liechtenstein har indgået aftale herom med en række medlemsstater, herunderDanmark, og USA. Liechtenstein er også villig til at indgå en antisvigaftale medEU og EU’s medlemslande, som også omfatter bankoplysninger.Aftalen er imidlertid ikke indgået endnu, da Luxembourg og Østrig kæder sagensammen med andre forslag, herunder især rentebeskatningsdirektivet.Når der er indgået en aftale med Liechtenstein, ventes forhandlinger om æn-dring af antisvigaftalen med Schweiz, så den også omfatter direkte skat, samtindledning af nye tilsvarende antisvigaftaler med Andorra, Monaco og San Mari-no.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2011.Moms på rejsebureauerForslaget angår revision af den gældende moms-særordning for rejseydelser.Særordningen går ud på, at leverandøren af rejseydelser ikke har fradragsret forkøbsmoms og alene beregner salgsmoms af sin fortjenstmargen. Ved revisionenforeslås det bl.a., at særordningen, der i dag kun omfatter salg af rejseydelser tilrejsende, udvides til også at omfatte mellemhandel med rejseydelser.Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og 2003, og det ergenoptaget i 2010. Forhandlingerne ventes fortsat i 2. halvår 2011.PostmomsKommissionen fremsatte i 2003 forslag om ændring af momsdirektivet, så samt-lige postydelser bliver momspligtige. Forslaget har to hovedelementer: 1) Direk-tivets gældende momsfritagelse for ”det offentlige postvæsens ydelser” ophæ-ves, og 2) medlemsstaterne vil kunne vælge at anvende en nedsat momssats(mindst 5 pct.) for standard postydelser (adresserede forsendelser op til 2. kg).Forslaget har været drøftet i 2003 og 2004 uden enighed. ECOFIN vedtog den2. december 2009 konklusioner, der opfordrer til nye forhandlinger i 2010. ECO-FIN tog den 7. december 2010 en fremskridtsrapport fra formandskabet til efter-retning. Den munder ud i, at der ikke i øjeblikket er udsigt til enighed om Kom-
11
missionens forslag. Drøftelserne ventes ikke fortsat 2. halvår 2011.Ny rådsforordning om momsRådet vedtog første gang i 2005 en momsforordning, hvorved en række ikke-bindende retningslinjer, som er vedtaget af EU’s rådgivende Momskomité i åre-ne 1977-2003, blev gjort retligt bindende. Siden da har komiteen vedtaget flereretningslinjer, herunder i tilknytning til momspakken, og 6. momsdirektiv er afløstaf momsdirektivet. På denne baggrund fremsatte Kommissionen i slutningen af2009 forslag til en omarbejdning af 2005-forordningen for at afspejle det nyemomsdirektivs struktur og inddeling og for at inkorporere retningslinjer fra komi-teen vedtaget siden 2005.Forslaget blev vedtaget på ECOFIN den 18. januar 2011 (rådsforordning2011/282/EU).Momsfritagelsenforsikringsydelserforbank-og Kommissionen har i november 2007 fremsat forslag til justeringer af momsdirek-tivets regler om momsfritagelse for bank- og forsikringsydelser. Samtidig harKommissionen fremsat forslag til rådsforordning med gennemførelsesbestem-melser herom.Formålet med forslagene er at ajourføre reglerne under hensyn til den udvikling,der er sket siden 1970’erne, og at gøre reglerne klarere. Endvidere foreslås detbl.a., at medlemsstaterne skal tillade finansielle virksomheder frivillig momsregi-strering for salg af finansielle ydelser, der aktuelt er momsfri.Forslaget har været behandlet på arbejdsgruppeniveau fra 2008. ECOFIN togden 3. juni og 2. december 2008 samt 9. juni 2009 fremskridtsrapporter fra for-mandskaberne om arbejdet til efterretning. ECOFIN den 17. november 2010havde en politisk drøftelse af forslaget. Den mundede ud i, at videre arbejdemed frivillig registrering i Rådet stilles i bero afventende yderligere undersøgel-ser i Kommissionen. Derimod skal arbejdet med ajourføring af reglerne ommomsfritagelse fortsætte, hvilket er sket 1. halvår 2011. ECOFIN den 20. juni2011 tog en fremskridtsrapport fra formandskabet til efterretning, og arbejdetventes fortsat 2. halvår 2011.Bekæmpelse af svigKommissionen fremsendte den 2. juni 2006 en meddelelse til bl.a. ECOFIN ombehovet for at udvikle en koordineret strategi mod den fiskale svig. På ECOFINden 28. november 2006 vedtoges konklusioner, som lægger vægt på vigtighe-den i at bekæmpe skattesvig og som anerkender behovet for en fælles anti-svigstrategi som kan komplementere de nationale bestræbelser på dette område.Rådet opfordrede Kommissionen til at forberede en sådan strategi med vægtenlagt på en styrkelse af medlemslandes sanktionsmuligheder over for svindlere,bedre beskyttelse af medlemslandenes momsindtægter samt bedre og hurtigereinformationsdeling medlemslandene imellem.På ECOFIN den 5. juni 2007 præsenterede Kommissionen en foreløbig rapportom arbejdet og de forslag, der undersøges. På det grundlag vedtog ECOFINkonklusioner, der opfordrer Kommissionen til dels at fremsætte visse af forsla-gene inden årets udgang med henblik på vedtagelse i Rådet inden udgangen af2008, dels at prioritere undersøgelserne af de øvrige forslag med henblik på en
12
rapport til Rådet inden årets udgang.På ECOFIN den 4. december 2007 fremlagde Kommissionen en meddelelsemed afrapportering om det hidtidige arbejde og overvejelser om fokus for detvidere arbejde. ECOFIN vedtog konklusioner, som støtter retningen i Kommissi-onens arbejde.ECOFIN den 4. oktober 2008 vedtog en opfordring til Kommissionen om atfremsætte forslag om retsregler vedrørende oprettelse af ”Eurofisc” – dvs. etdecentralt netværk mellem EU-landene med henblik på særlig hurtig udvekslingaf oplysninger om momssvig. ”Eurofisc” var indeholdt i forslag fremsat af Kom-missionen august 2009.På møderne 28. november 2006 og 5. juni 2007 samt på uformelt ECOFIN 20.-21. april 2007 har mulighederne for at ændre momssystemet som led i svigsbe-kæmpelsen ligeledes været drøftet. På ECOFIN den 5. juni 2007 vedtog Rådetkonklusioner, der opfordrer Kommissionen til inden årets udgang at komme meden teknisk analyse af to forslag til ændringer: Dels at EU-landene vil kunnevælge at indføre generel omvendt betalingspligt for moms af indenlandske B2B-leverancer (hvor den købende virksomhed afregner moms i stedet for den sæl-gende), herunder et eventuelt pilotprojekt herom i en medlemsstat, dels indførel-se af moms i afgangslandet for grænseoverskridende vareleverancer B2B indenfor EU.Kommissionen præsenterede februar 2008 en foreløbig analyse.På møderne 4. marts og 14. maj 2008 drøftede ECOFIN konklusioner vedrøren-de det videre arbejde med ændringer af momssystemet til bekæmpelse afmomssvig. Der blev ikke vedtaget konklusioner. Det hænger sammen meduenighed om en eventuel opfordring fra Rådet til Kommissionen om forslagangående et pilotprojekt vedrørende generel omvendt betalingspligt.I december 2010 har Kommissionen udsendt en”Grønbog om momssystemetsfremtid: På vej mod et enklere, mere solidt og effektivt momssystem”. ”Grønbo-gen”, som 1. halvår 2011 har været i offentlig høring, har karakter af et debatop-læg. Resultatet heraf vil indgå i Kommissionens arbejde med en ny ”momsstra-tegi”, dvs. en revideret overordnet ramme for den EU-momslovgivning, Kommis-sionen planlægger at foreslå i de kommende år. Det fremgår af oplægget, at etvigtigt element i den reviderede strategi skal være at gøre momssystemet mere”robust” mod svig.Der forventes ikke yderligere initiativer 2. halvår 2011. En Meddelelse fra Kom-missionen vedrørende en ny momsstrategi i fortsættelse af arbejdet med grøn-bogen om moms vil eventuelt foreligge inden udgangen af 2011.
13
Forslag vedrørende svigsbekæm- Kommissionen fremsatte marts 2008 forslag til en række ændringer i momsdi-pende foranstaltningerrektivet og forordningen om administrativt samarbejde på momsområdet. Ho-vedsigtet er, at skattemyndighederne skal have hurtigere angivelsesoplysningerom moms fra virksomhederne, og at der skal ske hurtigere udveksling af sådan-ne oplysninger mellem medlemsstaterne. Bl.a. foreslås det, at den særlige angi-velse af varesalg til erhvervskunder i andre EU-lande skal ske månedligt i stedetfor, som i dag, kvartalsvis. ECOFIN nåede 4. november 2008 til politisk enighedom et kompromisforslag (rådsdirektiv 2008/117/EF).Kommissionen fremsatte i november 2008 et forslag, der består af to dele: Del Imed en stramning af proceduren for fritagelse for importmoms i tilfælde, hvorvarer skal videre fra det første EU-importland til et endeligt EU-importland. Ogdel II med et forslag om, at sælger i én medlemsstat under visse omstændighe-der bliver medhæftende for købers momsbetaling i en anden medlemsstat(grænseoverskridende solidarisk hæftelse). På ECOFIN den 9. juni 2009 opnåe-des der politisk enighed om del I og om at udskille del I til endelig vedtagelse(rådsdirektiv 2009/132/EF). ECOFIN vedtog samtidig en konklusion om, at ar-bejdet med del II skal fortsætte. Arbejdet med del II er dog endnu ikke genopta-get, og det ventes heller ikke at ske 2. halvår 2011.I januar 2009 fremsatte Kommissionen forslag om reglerne vedrørende moms-faktura. Dette forslag indeholder elementer vedrørende både bekæmpelse afsvig og harmonisering/regelforenkling. I september 2009 fremsatte Kommissio-nen et hasteforslag, der giver medlemsstaterne mulighed for at anvende om-vendt betalingspligt for moms af indenlandske leverancer af CO2-kvoter.Forslaget indeholdt også en ”generalisering” af en gældende britisk momsundta-gelse med mulighed for omvendt betalingspligt for moms ved indenlandskeleverancer af mobiltelefoner og kredsløbsprocessorer. ECOFIN den 2. december2009 vedtog den del af forslaget, der angår CO2-kvoter (rådsdirektiv2010/23/EU) men udskød behandlingen af delen vedrørende mobiltelefoner m.v.Drøftelsen heraf er dog ikke fortsat i 2010, og det ventes heller ikke at ske 2.halvår 2011. ECOFIN den 19. oktober 2010 noterede politisk enighed om, atTyskland, Italien og Østrig indrømmes mulighed for en momsundtagelse mage tilden britiske (rådsafgørelse 2010/710/EU)..I august 2009 fremsatte Kommissionen forslag til revision af forordningen omadministrativt momssamarbejde. Forslaget indeholder udover ”Eurofisc”, bl.a.fælles minimumstandarder for medlemsstaternes regler med hensyn til momsre-gistrering og afmelding fra registrering og et arrangement, hvor medlemsstaternefår adgang til visse virksomhedsdata i andre medlemsstaters databaser. ECO-FIN tiltrådte 8. juni 2010 et kompromisforslag (rådsforordning 2010/904/EU).
14
Teknisk-administrative
regler
– Som led i momspakken er der fra 1. januar 2010 indført en elektronisk ordning
Tilbagebetaling af moms til virk- for tilbagebetaling af moms til momsregistrerede virksomheder fra andre EU-somheder i andre EU-lande, der lande, der ikke har momsregistrering i tilbagebetalingslandet.ikke har momsregistrering i tilba-gebetalingslandetPå grund af tekniske vanskeligheder med det nye system i flere medlemslandefremsatte Kommissionen juli 2010 direktivforslag om forlængelse af virksomhe-dernes frist for at søge moms vedrørende 2009 tilbage. ECOFIN vedtog detteden 19. oktober 2010 (rådsdirektiv 2010/66/EU).Direktivforslaget indeholdt også et forslag om at give Kommissionen hjemmel tilat udstede visse teknisk-administrative gennemførelsesbestemmelser for at løsevisse vanskeligheder i den elektroniske ordning for tilbagesøgning af moms,f.eks. med hensyn til medlemsstaternes indretning af den elektroniske kommuni-kation mellem skattemyndighed og virksomhederne. Denne del af forslaget harværet drøftet på arbejdsgruppeniveau 1. halvår 2011. Drøftelserne ventes ikkefortsat 2. halvår 2011.Registreringsafgift og årlig ejeraf- Kommissionen fremsatte i juli 2005 et direktivforslag om harmonisering af vissegift for motorkøretøjerregler om ejerafgift og registreringsafgift af biler.Forslaget blev drøftet på ECOFIN 13. november 2007, hvor der var bred skepsisover for EU-rammebestemmelser vedrørende CO2-differentiering af bilafgifter.Drøftelserne forventes ikke genoptaget i 2. halvår 2011.Punktafgifter på alkoholECOFIN den 28. november 2006 drøftede forslag til justeringer af minimumssat-serne for alkoholbeskatning. Desuden drøftedes muligheden for vedtagelse afen mekanisme for automatisk inflationskorrektion af satserne. Skønt der med fåundtagelser var generel tilslutning til en justering af minimumssatserne, lykkedesdet ikke at opnå enighed.Rådet opfordrede således Kommissionen til at udfærdige en analyse af alkohol-beskatning, herunder udviklingen i konkurrencesituationen og niveauet for alko-holpriser og -afgifter. Analysen skulle også angå en mere smidig procedure forregelmæssige beslutninger, der kan inflationskorrigere minimumssatsen.I 2009 sonderede formandskaberne uden resultat uformelt mulighederne for engenoptagelse af drøftelserne i Rådet. Drøftelserne ventes ikke genoptaget 2.halvår 2011.Revision af energiafgiftsdirektivetKommissionen fremsatte i april 2011 forslag til revision af energiafgiftsdirektivet.Forslaget skal sikre en mere rationel og målrettet energibeskatning, som kanvære et centralt instrument til opfyldelse af EU’s klima- og energimål samt væreet effektivt supplement til EU’s CO2-kvotesystem.Med forslaget bliver CO2 udledninger udenfor CO2-kvotesystemet beskattetmed en afgift på niveau med CO2 kvoteprisen samtidig med, at der undgåsoverlapninger af de to systemer. De gratis kvoter i emissionshandelssystemet vilblive afspejlet som et bundfradrag i afgiftssystemet.
15
Det foreslås at indføre en opdeling af den nuværende minimumsenergiafgift i enCO2 komponent baseret på CO2 indholdet i energiprodukterne og en energi-komponent baseret på energiindholdet (GJ) i energiprodukterne og elektricitet.Med de nuværende regler har medlemsstaterne en vis frihed til at fastsætteforholdet mellem afgiftsbelastningen på tværs af de forskellige energiprodukter,så længe minimumsafgiftskravet er opfyldt. Med revisionen af energibeskat-ningsdirektivet foreslår Kommissionen derimod, at nationale afgifter, som liggerover minimumsafgifterne, skal fastsættes med udgangspunkt i såvel CO2-indholdet som energiindholdet og således, at der fastsættes samme nationalesatser for de produkter, hvor der er fastsat samme minimumsafgifter.Det bemærkes, at Kommissionens forslag om kommerciel diesel er trukket tilba-ge, idet det i stedet er indarbejdet i forslaget om revision af energibeskatningsdi-rektivet. Det reviderede forslag om revision af energibeskatningsdirektivet gårdog videre end forslaget om kommerciel diesel, som alene indebar samme mi-nimumsafgift pr liter og ikke efter GJ eller CO2 indhold eller efter det nationaleniveau.Sagen har været på et arbejdsgruppemøde d. 25. maj, hvor landene afgav gene-relle bemærkninger. En række lande har kraftige forbehold overfor forslaget, idetder blev peget på den markante stigning af dieselafgiften samt fraværet af mu-ligheden for at afgiftsdifferentiere, når satsen er over minimumsafgiften. Andrelande fremførte, at det politisk ikke er muligt at øge beskatningen for landbruget.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2011.Beskatningsektorafdenfinansielle I lyset af krisen har EU-landene i flere omgange drøftet mulighederne for be-skatning af den finansielle sektor, herunder i regi af ECOFIN. Man har særligtdrøftet en skat på finansielle transaktioner (FTT) og en skat på finansielle aktivi-teter (FAT).I nogle lande er der en interesse for at arbejde videre med spørgsmålet om enFTT, mens andre lande i højere grad støtter en FAT. IMF og Kommissionen harfremført, at bidraget fra den finansielle sektor til de offentlige finanser mest hen-sigtsmæssigt kan øges gennem en FAT baseret på den samlede lønsum o.l. iden finansielle sektor og ikke en FTT. Kommissionen støtter et videre internatio-nalt arbejde med og et globalt omfang af en FTT, men ser et mindre potentialefor en sådan skat alene på regionalt niveau, herunder i EU.Beskatning af den finansielle sektor blev drøftet på G20-niveau i juni 2010, doguden konkrete resultater eller opfølgning. ECOFIN drøftede den 7. september2010 FTT og FAT. Kommissionen offentliggjorde 7. oktober 2010 en meddelelsevedr. FTT og FAT (KOM(2010)549). ECOFIN drøftede igen den 19. oktober2010 spørgsmålet og nåede til enighed om en rapport til DER om bankafgifter ogbeskatning af den finansielle sektor. ECOFIN bad den 17. november 2010 EU’s
16
arbejdsgruppe om skattepolitik forestå et videre arbejde med at se på mulighe-derne vedr. beskatning af den finansielle sektor. DER understregede i sine kon-klusioner den 24.-25 marts 2011, at en global finansiel transaktionsskat skalundersøges og udvikles yderligere, og anmodede Kommissionen om en under-søgelse herom senest i efteråret 2011. ECOFIN drøftede igen den 17. maj 2011spørgsmålet om beskatning af den finansielle sektor, hvor EU’s arbejdsgruppe(High Level Working Party for tax issues) om skattepolitik fremlagde en status-rapport til ECOFIN.Kommissionen fremlægger i sommeren 2011 sin undersøgelse om de skønnedevirkninger af de muligheder vedr. beskatning af den finansielle sektor, som aktu-elt er under overvejelse. Kommissionen ventes som opfølgning herpå at frem-sætte et formelt forslag desangående.
17
Finansielle sagerSag/initiativ/hjemmelForløb/status
Revision af forordning om kredit- Der forventes endnu en revision af direktivet i oktober 2011, der skal se merevurderingsbureauerRevision af konglomeratdirektivetbredt på reguleringen af kreditvurderingsbureauer i EU.Kommissionen har i august 2010 fremsat forslag til en mindre, teknisk revision afkonglomeratdirektivet, som der blev opnået enighed om i Rådet i november2010. Der forventes opnået enighed i trialogforhandlingerne under det polskeformandskab.Forordning om regulering af han- Kommissionen har i september 2010 fremsat forslag til regulering af handel meddel med finansielle derivaterderivater med henblik på at skabe bedre gennemsigtighed og forbedre stabilite-ten på derivatmarkederne. Dette skal ske ved at fremme clearing via centralemodparter, der er underlagt tilsyn af finansielle myndigheder, kræve clearing viacentral modpart af alle standardiserede derivater, og kræve passende sikker-hedsstillelse og højere kapitalkrav ved bilaterale handler uden om centrale mod-parter.Der forventes først en generel indstilling i Rådet på ECOFIN i oktober 2011.Polen når formentlig ikke at lukke sagen endeligt i trialog med Europa-Parlamentet, medmindre der er gensidig enighed om en tidlig anden læsningmed Europa-Parlamentet.Forordning om short sellingKommissionen har i september 2010 fremsat forslag til forordning vedrørenderegulering af short selling og handel med credit default swaps (CDS). Formåletmed forordningen er, at skabe gennemsigtighed om short selling, herunder ift.statsgældsinstrumenter og forbyde ”naked” short-selling. I kompromisforslaget erdog indført en undtagelse fra forbuddet mod naked short selling, hvorefter det ertilladt at foretage naked short selling af et statsgældspapir, hvis dette sker for atafdække risikoen ved et andet gældspapir. Samtidig skal forordningen sikre enbedre koordination mellem medlemsstaterne og den nye europæiske tilsyns-myndighed på værdipapirområdet (ESMA). Der blev opnået enighed om sagen iRådet i maj 2011.Det polske formandskab arbejder mod at lukke trialogforhandlingerne underderes formandskab.Revision af direktiv om indskyder- Kommissionen har i juli 2010 fremsat forslag om revision af direktiv om indsky-garantiordningerdergarantiordninger, som der blev opnået enighed om i Rådet i juni 2011. Tria-logforhandlinger med Europa-Parlamentet vil nu blive indledt. Forslaget til revisi-on af indskudsgarantidirektivet skal gennemføre tilpasninger og harmoniseringerift. det eksisterende direktiv (2009/14/EF og tidl. 94/19/EF), herunder vedr. dæk-ning, finansiering mv.Rådet enighed, som bygger på et seneste kompromisforslag af den 14. juni2011, indebærer, at beløbsgrænsen for dækkede indlån pr. person eller virk-somhed pr. pengeinstitut i nationale indskydergarantiordninger fastsættes tilEUR 100.000. Dette indebærer således en videreførelse af den nuværende
18
beløbsgrænse på EUR 100.000. Rådet enighed indebærer, at medlemslandenefortsat vil have mulighed for at tilbyde dækning for højere beløb fsva. transaktio-ner i forbindelse med bolighandler og indlån, der er tilknyttet pensioner mv. eller iøvrigt opfylder andre sociale formål. Derudover vil de nationale ordningers for-muer ved udgangen af 2027 skulle svare til et målniveau på mindst 0,5 pct. afdækkede indskud, hvor ordningernes formuer fortsat finansieres af medlemmer-ne selv. Hertil kommer, at bidraget fra de enkelte pengeinstitutter ifølge forslagetskal gøres risikobaseret på længere sigt. Rådet enighed indebærer yderligere, atmedlemslandene kan tillade deres ordninger at tilbyde lån til andre ordninger.Det er uklart om det polske formandskab vil kunne afslutte sagen i dets for-mandskabsperiode.Revision af direktiv om investor- Kommissionen har i juli 2010 fremsat forslag til revision af direktiv om investor-garantiordningergarantiordninger. Formålet med forslaget er at revidere direktivet for så vidtangår dækningsniveau, finansiering og formue, udbetalingsfrister, information tilinvestorerne mv.Sagen ventes ikke prioriteret af det polske formandskab. Det polske formand-skab når derfor formentlig ikke at lukke trialogforhandlingerne i dets formand-skabsperiode.Omnibus IIEuropa-Parlamentet og Rådet vedtog i andet halvår 2010 en ny EU-tilsynsstruktur, hvormed der blandt andet etableres 3 nye EU-tilsynsmyndighederfor henholdsvis kreditinstitutter (EBA), forsikrings- og pensionsselskaber (EIO-PA) og værdipapirhandel og markeder (ESMA). Den nye struktur forudsætterjusteringer i de enkelte finansielle direktiver, for at skrive de nye tilsynsmyndig-heder og deres beføjelser ind i reglerne. Et første omnibusdirektiv (Omnibus I)med dette formål, særligt på bank- og værdipapirområdet, blev vedtaget som ledi det endelig kompromis om den nye tilsynsstruktur.Kommissionen fremsatte i januar 2011 et 2. omnibus-direktiv (Omnibus II), derskal tilrette sektorlovgivningen med henblik på bl.a. at præcisere de nye EU-tilsynsmyndigheders kompetencer på en række områder. Forslaget indeholderændringer af Prospektdirektivet og Solvens II-direktivet, der regulerer forsik-ringsselskaber og herunder særligt de tidsmæssige aspekter for implementeringaf direktivet. Det polske formandskab har som ambition at opnå enighed i Rådetog i Europa-Parlamentet om omnibus II i deres formandskabsperiode.Direktiv om ansvarlig långivningKommissionen fremsatte i marts 2011forslag vedrørende ansvarlig långivningved lån med pant i fast ejendom. Forslaget indeholder krav om, at en udbyder aflån med pant i fast ejendom skal handle i overensstemmelse med god skik iforhold til deres kunder. Herudover er der regler ift. markedsføring, prækontrak-tuel information, oplysning om eventuel provision fra långiver, vurdering af for-brugerens kreditværdighed og tilladelse til kreditformidlere m.v. Det polske for-mandskab har endnu ikke tilkendegivet deres ambitioner i forhold til dette for-slag, men det forventes ikke at være højt prioriteret af det polske formandskab.Sagen går formentlig videre til det danske formandskab med henblik på generelindstilling i rådet.
19
Direktiv om adgang til basale Kommissionen forventes i september 2011 at fremsætte forslag om adgang tilbankydelserbasale bankydelser. Forlaget forventes bl.a. at fastslå, at alle forbrugere udoveren almindelig indlånskonto skal have ret til at betale regninger og skat samt atkøbe varer og ydelser via deres konto, adgang til at hæve penge i en kontantau-tomat (ATM) m.v. Det er muligt, det polske formandskab vil tage fat på arbejdethermed.Revision af markedsmisbrugsdi- Kommissionen forventes i oktober 2011 at fremsætte forslag til revision af mar-rektivetkedsmisbrugsdirektivet. Forslaget forventes at vedrøre en række forskellige forholdherunder styrket håndhævelse, fjernelse af nationale undtagelser, handel medderivater, styrket koordination herunder ift. ESMA m.v. Det er muligt, det polskeformandskab vil tage fat på arbejdet hermed.Revision af MiFID direktivetKommissionen forventes i oktober 2011 at fremsætte forslag til revision af direktivetom markeder for finansielle instrumenter (MiFID), som regulerer værdipapirhandel,børser mv. Forslaget forventes at adressere en række elementer, herunder handelmed derivater (bl.a råvarederivater), automatiseret handel, alternative handelsplat-forme, gennemsigtighed, investorbeskyttelse, tilsyn m.v. Forslaget forventes at blivehøjt prioriteret af det polske formandskab.Forslagvedrørendecorporate Det var tidligere forventningen, at Kommissionen ville fremsætte et separatforslag om corporate governance i den finansielle sektor, men forventningen ernu, at det indarbejdes i de nye kapitaldækningsregler på bankområdet (CRD IV).Kommissionen forventes i juli 2011 at fremsætte forslag til CRD IV, herunder godselskabsledelse og aflønningspolitikker i den finansielle sektor.Forslag om sammensatte investe- Kommissionen forventes at fremsætte forslag til regulering af sammensatteringsprodukter (PRIPs)detailinvesteringsprodukter (fx investeringsforeninger, unit-link livsforsikringer,værdipapirer med pant i bagvedliggende aktiver (ABS) m.v.) i november 2011.Forslaget skal sikre, at forbrugerne altid får den rette information og behandlingsamt skabe lige konkurrencevilkår for alle sammensatte detailinvesteringspro-dukter.Revision af kapitalkravsdirektivet Kommissionen forventes i juli 2011 at fremsætte et forslag til yderligere ændring af(CRD IV)kapitalkravsdirektivet CRD (CRD IV). Forslaget forventes at vedrøre bl.a. kvalitetenaf den reguleringsmæssige kapital, krav til likviditetsbuffere, strammere krav tilmodpartrisici, og krav om dynamiske reserver, fjernelse af lande-diskretioner og -optioner i reglerne, modcykliske kapitalbuffere og gearingsmål (leverage ratio). Detpolske formandskab vil prioritere fremskridt i arbejdet med dette forslag.Grænseoverskridendestyringkrise- Kommissionen præsenterede i oktober 2010 en meddelelse vedrørende behovfor etablering af en fælles EU-ramme for effektiv krisestyring på bankområdet.Kommissionen forventes at fremsætte tre direktivforslag i september/oktober2011 vedrørende tidlig indgriben, styrket koordination og afviklingsfonde. Detpolske formandskab vil prioritere fremskridt i arbejdet med disse forslag.Revision af direktiv om investe- Kommissionen forventes at fremsætte forslag til revision af direktiv om investe-ringsforeninger (UCITS V)ringsforeninger (UCITS V) i november 2011. Formålet med forslaget vil primærtvære at revidere reglerne for depositarer samt aflønning.Gennemførelsesforanstaltninger - Rammedirektivet blev vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i april 2009.direktiv om solvenskrav til forsik- Direktivet træder i kraft i ultimo 2012. Kommissionen vedtager en række gennemfø-ringsselskaber (Solvens II)relsesforanstaltninger på området. Disse forventes fremsat i oktober 2011, men vilbl.a. afhænge af fremskridt vedr. Omnibus II.governance
20
SEPA (Single
European Pay- Kommissionen har fremsat forslag til forordning i december 2010, der har tilformål at fastlægge slutdatoerne for en endelig overgang fra de forskellige natio-nale systemer til SEPA-løsningerne. Der er opnået endelig enighed herom iRådet i juni 2011. Baggrunden for forslaget er at sikre integrationen af beta-lingsmarkedet i EU, som er formålet med SEPA. Det polske formandskab forven-tes at lukke trialogforhandlingerne.
ments Area) slut dato
Transparensdirektivet
Transparensdirektivet regulerer informationsstrømmen fra udstedere af værdi-papirer, således at investorer har et fyldestgørende grundlag at træffe investe-ringsbeslutninger ud fra. Kommissionen forventes at fremsætte et forslag i okto-ber 2011. Forslaget forventes at indeholde differentierede oplysningsforpligtelserafhængigt af fx virksomhedens størrelse, herunder økonomiske oplysninger omland-for-land for internationale virksomheder.
Forsikringsmæglerdirektivet
Det eksisterende Forsikringsformidlingsdirektiv er fra 2002 (og har til formål atskabe ét marked for forsikringsformidling i EU). Kommissionen forventes atfremsætte forslag til revision af direktivet i november 2011 med det formål at øgeharmoniseringen på området. Kommissionen peger selv eksempelvis på forbru-gerinformation som et område, hvor der er behov for bedre harmonisering gen-nem flere fælles regler.
Værdipapircentraler
-
Central Kommissionen forventes at fremsætte forslag i december 2011. Forslaget for-ventes at indeholde krav vedrørende CSD’ers adgang til andre CSD’er, definitionaf kernevirksomhed for en værdipapircentral, specifikation af hvilke typer acces-sorisk virksomhed (som principielt falder uden for kernevirksomheden, men somkan tillades virksomheden at udføre) det skal være tilladt for en værdipapircen-tral at udføre (specielt om det skal være muligt at varetage bankaktiviteter),specifikation af hvilke former for tilladelser en værdipapircentral behøver.
Securities Depositaries (CSD)
21
Dagsordenspunkt 6:Resumé
Bankstresstest
EU-banktilsynsmyndigheden EBA er aktuelt ved at koordinere og gennemføre en fælles EUstresstest af de større europæiske banker, som ventes offentliggjort i midten af juli. Stresstesten ersammen med de aktuelle tiltag til styrkelse af reguleringen og tilsynet med den finansielle sektoren del af det igangværende arbejde med at styrke den finansielle stabilitet på baggrund af krisen.Ministrene ventes på det kommende møde i ECOFIN at drøfte status for sagen forud for offent-liggørelsen.Baggrund
EU-banktilsynsmyndigheden EBA er aktuelt ved at koordinere og gennemføre enfælles EU stresstest af de større banker i EU, som ventes offentliggjort til som-mer, formentlig i begyndelsen eller midten af juli.Stresstesten skal generelt vurdere de testede bankers modstandsdygtighed (ogdermed også den overordnede sundhed af det europæiske banksystem) ved kon-kret at vurdere, om bankerne kan modstå på forhånd opstillede tænkte stresssce-narier uden yderligere kapitaltilførsel, eller om der vil være behov for kapitaltil-førsler eller andre tiltag, evt. forebyggende, såfremt de undersøgte stressscenarierhelt eller delvist måtte materialisere sig. Det er imidlertid vigtigt at understrege, atder er tale om en test af en hypotetisk men realistisk negativ udvikling, som ikkenødvendigvis vil blive realiseret.Der vil blive offentliggjort supplerende information om de deltagende bankerseksponering over for statsgæld fra de enkelte medlemslande fordelt på forskelligeløbetider, således at der vil være fuld gennemsigtighed vedr. mulige risici for deenkelte banker knyttet til statsgældsmarkederne.Der ventes på det kommende ECOFIN en drøftelse af status for stresstesten for-ud for offentliggørelsen.Indhold
Stresstesten koordineres af den europæiske banktilsynsmyndighed EBA, mengennemføres af de nationale tilsynsmyndigheder i de enkelte lande i samarbejdemed de banker, der deltager i testen. EBA har modtaget de første resultater aftesten, og der er aktuelt en ”peer review”-proces i gang, hvor resultaterne fra deenkelte lande sammenholdes for at sikre en ensartet tilgang og den højest muligetroværdighed af testen.De foreløbige eller endelige resultater af stresstesten er ikke blevet forelagt ECO-FIN.ECOFIN vedtog på sit møde den 17. maj en fælles erklæring vedrørende princip-per for medlemslandenes beredskabsplaner (”backstops”) for håndtering af ban-ker, som stresstesten måtte indikere kunne få behov for at styrke kapitalgrundlago.l. Erklæringen opstillede en række konkrete principper for de instrumenter, som
22
medlemslandene skal forberede og kommunikere forud for, at resultaterne afstresstesten offentliggøres. Det følger bl.a. af erklæringen, at alle medlemsstater vilhave beredskabsplaner klar og offentliggøre disse sammen med resultaterne afstresstesten. Det kan være såvel private som offentlige løsninger, herunder f.eks.planer for kapitalbevarelse, kapitalforøgelse, bankrestrukturering, frasalg af akti-ver, overførsel af aktiver, opsplitning af kerne- og ikke-kerneaktiviteter og evt.fusioner. Private løsninger vil være at foretrække og brug af offentlige midler vilkun være muligt som en sidste udvej, hvis behovet opstår, og under strenge betin-gelser, herunder ikke mindst overholdelse af EU’s statsstøtteregler, fremsendelseaf restruktureringsplaner mv. Beredskabsplaner, der indeholder offentlig støtte,skal klart specificere, hvilke konkrete værktøjer (garantier, kapitalindskud, etc.),der er tale om, og implikationerne heraf for de offentlige finanser skal fremgå.Banker, der ikke består testen, vil i udgangspunktet have 3 måneder til at fremlæg-ge en plan for, hvordan de vil adressere deres respektive svagheder, og 6 månedertil at implementere de konkrete tiltag.DER’s konklusioner fra mødet 23.-24. juni 2011 understregede vigtigheden af højtroværdighed og gennemsigtighed i fuld overensstemmelse med EBA’s metodolo-gi og retningslinjer, og vigtigheden af, at alle deltagere sikrer en høj kvalitet af ud-kommet. Alle nødvendige tiltag i overensstemmelse med internationale standardervil skulle iværksættes for at adressere mulige sårbarheder i bankerne, som testenmåtte bringe frem i lyset.Der ventes på det kommende ECOFIN en drøftelse af sagen forud for offentlig-gørelsen.Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.Nærhedsprincippet
Ikke relevant.Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
23
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om den fælles erklæring vedr. bered-skabsplanerne for stresstesten ved forelæggelsen af dagsordenen for ECOFIN’smøde den 17. maj 2011.Holdning
Dansk holdningFra dansk side støttes gennemførelse af stresstesten, som er et vigtigt tiltag for atstyrke den finansielle stabilitet.Fra dansk side lægges der vægt på, at typen af beredskabsplaner og den aftaltekommunikation i de enkelte medlemsstater afspejler principperne i ECOFIN’serklæring, og at der differentieres efter situationen i det enkelte land, herundertestens konkrete resultater for det pågældende lands deltagende banker. Evt. brugaf offentlige midler som led i de enkelte landes beredskabsplaner skal kun væremulig som en sidste udvej, hvis et konkret behov opstår, og skal være godkendt ioverensstemmelse med EU’s statsstøtteregler m.v.Andre landes holdningDer ventes generel støtte til stresstesten fra de øvrige medlemslande.
24
Dagsordenspunkt 7:
Omnibus II (forslag til direktiv om ændring af direktiv2003/71/EF og direktiv 2009/138/EF)
Resumé
Den nye europæiske tilsynsstruktur trådte i kraft den 1. januar 2011 med etablering af en ny euro-pæisk banktilsynsmyndighed (EBA), en ny europæisk tilsynsmyndighed for forsikrings- og arbejds-markedspensionsordninger (EIOPA) og en ny europæisk værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA).Formålet med omnibusdirektiverne er at justere EU-lovgivningen på det finansielle område, dvs. deenkelte direktiver m.v., således at den nye europæiske tilsynsstruktur kan fungere i praksis.Omnibus I blev færdigforhandlet i 2010 og vedrører bankområdet og værdipapirområdet. Kommis-sionen offentliggjorde den 19. januar 2011 forslag til Omnibus II. Omnibus II vedrører forsikrings-området (Solvens II-direktivet) og Prospektdirektivet vedr. oplysningskrav vedr. værdipapirudstedel-ser. Omnibus II indeholder således forslag til en ændring af disse to direktiver for at specificere debeføjelser, EIOPA og ESMA får under den nye tilsynsstruktur på disse to områder, herunderindenfor hvilke områder EIOPA og ESMA kan fastlægge bindende tekniske standarder. Herud-over indeholder Omnibus II ændringer af Solvens II direktivet, som adresserer spørgsmål opståeti forbindelse med forberedelsen af implementeringen af direktivet, herunder forslag til en genereludskydelse af Solvens II i formentlig 1 år samt specifikke overgangsordninger for dele af SolvensII i op til 10 år. Det er muligt, Rådet skal tage stilling til det foreliggende kompromis i nærme-ste fremtid.Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2011)08 og formand-skabets seneste kompromistekst og giver et prioriteret uddrag af sagen.KOM(2011) 08Baggrund
Den nye europæiske tilsynsstruktur trådte i kraft den 1. januar 2011 med etablering afen ny europæisk banktilsynsmyndighed (EBA), en ny europæisk tilsynsmyndighedfor forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og en ny europæiskværdipapirtilsynsmyndighed (ESMA).Formålet med omnibusdirektiverne er at justere lovgivningen, således at den nyeeuropæiske tilsynsstruktur kan fungere i praksis. Det gælder primært 1) udpegning afområder i de enkelte finansielle direktiver, hvor EU-tilsynsmyndigheder skal udar-bejde udkast til bindende tekniske tilsynsstandarder, 2) tilpasning til den nye proce-dure for bindende mægling mellem nationale tilsyn, hvor EU-tilsynsmyndighedernefår beslutningskompetencen ved uenigheder, og 3) konsekvensrettelser, f.eks. i for-hold til udveksling af information mellem nationale tilsyn og de nye EU-tilsynsmyndigheder.Af bilag 1 fremgår den gældende proces under den nye tilsynsstruktur for udarbej-delse af bindende tekniske standarder, og den kontrol, der vil være hermed, samtbestemmelserne vedr. bindende mægling.
25
Omnibus I blev færdigforhandlet i 2010 og vedrører bankområdet og værdipapirom-rådet.Omnibus II præciserer EIOPA’s og ESMA’s beføjelser i forbindelse med udmønt-ning af henholdsvis Solvens II-direktivet vedr. forsikringsområdet og Prospektdirek-tivet vedr. oplysningskrav ved værdipapirudstedelser.Indhold
Omnibus II indebærer således (på samme vis som Omnibus I):udpegning af de områder i de to direktiver (Solvens II og Prospektdirekti-vet), hvor EIOPA og ESMA skal udarbejde udkast til bindende tekniskestandarder.tilpasning af de to direktiver til den nye procedure for mægling mellem for-skellige landes nationale tilsyn, hvor EIOPA og ESMA får en mæglendefunktion og i sidste instans beslutningskompetence, såfremt der er uenighedmellem de nationale tilsyn.konsekvensrettelser i de to direktiver, f.eks. i forhold til udveksling af in-formation mellem nationale tilsyn og de nye EU-tilsynsmyndigheder.Omnibus II indeholder desuden en række områder, hvor EU-kommissionen skaludforme delegerede retsakter, der skal understøtte disse områder. I det seneste kom-promisforslag vedr. Omnibus II er deadline for færdiggørelse af en række af de dele-gerede retsakter og tekniske standarder generelt fastsat til den 1. januar 2014 i trådmed forslagets implementeringsdato den 1. januar 2014. Kompromisforslaget angi-ver desuden for hvert område, om EU-tilsynsmyndighederne forpligtes til at udar-bejde udkast til bindende tekniske standarder, eller om EU-tilsynsmyndighederne erstillet mere frit i forhold til, om de vil gøre brug af muligheden for at udarbejde ud-kast til bindende tekniske standarder.Herudover skal Omnibus II tilrette særligt Solvens II direktivet til Traktaten om DenEuropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), hvori mekanismen for Kommissionentil at vedtage gennemførselsforanstaltninger ændres.Endelig indeholder Omnibus II som noget væsentligt forslag om generelle og speci-fikke overgangsordninger i forhold til ikrafttrædelse af Solvens II direktivet, somoprindeligt skulle være trådt i kraft 1. januar 2013.Prospektdirektivet
Prospektdirektivet vedrører oplysningskrav i forbindelse med udstedelse af værdipa-pirer, f.eks. i forbindelse med aktieemissioner o.l., og blev vedtaget i revideret versioni 2010. Omnibus II præciserer direktivet ved at give ESMA beføjelser til at udarbejdeudkast til bindende tekniske standarder på følgende områder:Proces ved nationale tilsynsmyndigheders godkendelse af prospekter, herun-der tidsfrister. Udkast til standard skal foreligge senest den 1. januar 2014Offentliggørelse af prospekter (f.eks. tidsfrister og form). Udkast til standardskal foreligge senest den 1. januar 2014
26
Nærmere krav vedr. markedsføring af udbud af værdipapirer mv. (f.eks. kravom at oplysninger er i overensstemmelse med prospektet). Udkast til stan-dard skal foreligge senest den 1. januar 2014Kommissionen tillægges ikke beføjelse til at udarbejde delegerede retsakter i forbin-delse med Prospektdirektivet.Solvens II direktivet
Rammedirektivet for Solvens II blev vedtaget af Europa-Parlamentet i 2009. Hoved-formålet med Solvens II er at give forsikringstagerne betryggende beskyttelse, at giveforsikringsselskaber ensartede regler indenfor det indre marked, at øge europæiskeforsikringsselskabers konkurrenceevne internationalt og at understøtte finansiel sta-bilitet. Herudover ønsker EU-Kommissionen at sætte øget fokus på blandt andetstresstests og god selskabsledelse. Solvens II indeholder blandt andet regler for, atforsikringsselskaberne har tilstrækkelig kapital til at dække den risiko, de påtager sig.Kommissionen er påbegyndt arbejdet med at færdiggøre et udkast til de nærmeregennemførselsforanstaltninger til Solvens II. Forslaget til gennemførselsforanstalt-ninger må forventes først at blive fremlagt, når Omnibus II er vedtaget. Senestemelding fra Kommissionen er oktober 2011 for forslag til gennemførselsforanstalt-ninger.Omnibus II fastlægger EIOPA’s beføjelser ved udmøntning af Solvens II.OvergangsordningerDa Solvens II rammedirektivet blev vedtaget i 2009 var det hensigten, at direktivetskulle træde i kraft den 1. januar 2013.I Kommissionens forslag til Omnibus II direktiv lægges der op til overgangsperi-oder på op til 10 år for en række specifikke elementer i Solvens II-direktivet. Detdrejer sig for det første om en maksimal overgangsperiode på 10 år fra ikrafttrædel-sesdatoen vedrørende værdiansættelse, kapitalberedskab, solvenskrav (SCR) og kapi-tal-tillæg, der er de grundlæggende elementer ved beregning og vurdering af virk-somhedens risiko og kapital. For det andet en maksimal overgangsperiode på 3 år fraikrafttrædelsesdatoen vedrørende indberetning af solvensoplysninger til tilsyn, sel-skabsledelse og offentliggørelse af solvensoplysninger.I det seneste kompromisforslag fra formandskabet er de specifikke overgangsord-ninger indsnævret til kun at vedrøre: (1) anerkendelsen af allerede udstedt ansvar-lig kapital som ellers ikke ville kunne medtages i kapitalgrundlaget (2) særlige be-stemmelser om den rentekurve, selskaberne skal anvende til værdiansættelsen afhensættelserne og (3) en indfasning af visse standardparametre til at beregne sol-venskapitalkravet for markedsrisiko. Overgangsperioden er endvidere indskrænketi forhold til Kommissionens forslag, således at der lægges op til en overgangsperi-ode på op til 7 år efter ikrafttrædelsesdatoen for ad. (1), op til 10 år for ad. (2) ogfrem til 31. december 2015 for ad. (3). Kompromisforslaget foreslår samtidig engenerel udskydelse af ikrafttræden af reglerne i Solvens II direktivet med 1 år fra
27
1. januar 2013 til 1. januar 2014. Derudover foreslår kompromisforslaget en efter-følgende yderligere overgangsperiode på 1 år (dvs. frem til 1. januar 2015), hvorselskaber, der ikke i udgangspunktet lever op til kapitalkravet i direktivet, skal ori-entere tilsynsmyndighederne herom og udarbejde planer for hvordan de vil leveop til Solvens II, når direktivet træder i kraft. De pågældende virksomheder vilhave en periode på 12 måneder til at leve op til kapitalkravet fra det konstateres, atde ikke overholder kravet, og de 12 måneder kan således i princippet løbe ud over1. januar 2015.Bindende tekniske standarder, tvistbilæggelse og LissabontraktatenOmnibus II præciserer derudover på hvilke specifikke områder inden for Solvens II,at EU-tilsynsmyndighederne kan udarbejde udkast til bindende tekniske standarder.De bindende tekniske standarder skal udarbejdes indenfor følgende områder:Struktur, skabeloner og indhold for tilsynsindberetninger og krav til offent-liggørelse. Udkast til standard skal foreligge senest den 1. januar 2014.Processer i relation til at tilsynsmyndigheden beslutter, beregner og fjernerkapitaltillæg, f.eks. hvor meget et selskabs risikoprofil må afvige fra standard-antagelserne før tilsynsmyndigheden skal påbyde et kapitaltillæg. Udkast tilstandard skal foreligge senest den 1. januar 2016.Metoder for værdiansættelse af aktiver og passiver, f.eks. i hvilket omfangregnskabsregler kan anvendes til opgørelse af solvensbalancen eller alterna-tivt særlige regler f.eks. hvorvidt værdien af goodwill kan indregnes til sol-vensberegninger. Udkast til standard skal foreligge senest den 30. september2012 vedrørende tilpasning til de internationale regnskabsregler og ellers den1. januar 2014.Principper for fastlæggelse af rentekurven, der anvendes til tilbagediskonte-ring af de fremtidige betalingsstrømme som følge af forsikringsforpligtelser-ne. Udkast til standard skal foreligge senest den 30. september 2012Proces for tilsynsanerkendelse af ansvarlig kapital. Der er ikke angivet tids-frist og det vil være op til EIOPA at vælge, om man vil udarbejde tekniskestandarder på dette område.Begrænsninger for indregningen vedrørende afskærmet (”ring-fenced”) kapi-tal, f.eks. nærmere definitioner af, hvornår et selskab vurderes at have sådan-ne strukturer. Udkast til standard skal foreligge senest den 31. december2016Standardmetoden til beregning af solvenskapitalkravet, dvs. de nærmere for-udsætninger for anvendelsen af de risikoberegninger der ligger i standard-modellen. Udkast til standard skal foreligge senest den 30. september 2012.Krav til proceduren for tilsynsanerkendelse af interne modeller til beregningaf solvenskapitalkravet samt efterfølgende ændringer heri. Udkast til standardskal foreligge senest den 31. december 2016, dog med deadlines hhv. den 30.september 2012 og den 31. december 2014 vedrørende anerkendelse af del-vis intern modelKrav knyttet til securitisering og såkaldte ”special purpose vehicles” (SPV’er)uden for virksomhedens balance for at sikre effektiv ledelse og styring samtkorrekt risikovurdering af disse. Der er ikke angivet tidsfrist og det vil være
28
op til EIOPA at vælge, om man vil udarbejde tekniske standarder på detteområde.Tilsynssamarbejde – kollegiers funktionsområde, informationsudveksling ogdefinition af signifikant filial – EIOPA skal analysere dette hvert 3. år og hvisdet er nødvendigt udarbejde tekniske standarderKommissionen har beføjelse til at underbygge de ovenstående områder med delege-rede retsakter.Herudover tilpasses direktiverne den nye procedure for bilæggelse af uenighedermellem forskellige landes tilsyn, hvor EIOPA får en mæglende funktion og i sid-ste instans beslutningskompetence, såfremt der er uenighed mellem de nationaletilsyn. Omnibus II specificerer eksempelvis, at EIOPA skal inddrages, såfremt deropstår uenighed mellem nationale tilsyn, der er involveret i anerkendelse af enmodel i en grænseoverskridende koncern. Endelig foretages en række konsekvens-rettelser, f.eks. i forhold til udveksling af information mellem nationale tilsyn ogde nye EU-tilsynsmyndigheder.Et væsentligt element i omnibusforslaget er fastsættelsen af den rentekurve sel-skaberne skal anvende til at beregne nutidsværdien af deres forsikringsforpligtelsermed. Der foreslås at justere rentekurven med en anti-cyklisk faktor (en ”illikvidi-tetspræmie”) som skal modvirke, at selskaberne i tilfælde af markedsuro risikerermismatch mellem aktiver og forpligtelser, som kan true kapitalgrundlaget. En så-dan anti-cyklisk faktor skal således sikre, at selskaberne ikke bliver tvunget til atsælge ud af deres rentefølsomme aktiver i tider med uro på finansmarkederne,hvilket i sig selv ville kunne forværre prisfald og markedsuro. I Omnibus II-forslaget præciseres det, at EIOPA skal fastsætte værdien af den anti-cykliske fak-tor ligesom EIOPA skal beslutte, hvornår en sådan faktor må anvendes, dvs.hvornår der er uro på finansmarkederne.Hjemmelsgrundlag
Kommissionens forslag til omnibus II-direktiv har hjemmel i artikel 114 i Trakta-ten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (Lissabontraktaten), som er om-fattet af den almindelige lovgivningsprocedure i Traktatens artikel 294.Nærhedsprincippet
Det vurderes, at udkastet er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da ensar-tede konkurrencevilkår i EU samt øget grænseoverskridende konkurrence fordrerfælles regler og ensartet fortolkning af og tilsyn med disse. Herudover udmønterforslaget i høj grad allerede vedtaget EU-regulering i form af den nye europæisketilsynsstruktur og Solvens II direktivet.Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke oplysninger om Europa-Parlamentets holdning. Det for-ventes, at Europa-Parlamentets rapport kommer i juni 2011 og at der herefter vilvære en proces i Europa-Parlamentet frem til afstemning i november 2011.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
29
ProspektdirektivetProspektdirektivet er implementeret i Lov om værdipapirhandel og prospektbe-kendtgørelsen.Solvens IIForsikringsområdet er reguleret i lov om finansiel virksomhed med tilhørende be-kendtgørelser. Herunder kan særligt nævnes bekendtgørelse om solvens og driftspla-ner, bekendtgørelse om ledelse og styring, samt bekendtgørelse om finansielle rap-porter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.For både Solvens II og Prospektdirektivet er det muligt, at de konkrete bindendestandarder, som hhv. EIOPA og ESMA vil udarbejde, vil kunne føre til behov forlovændringer hvis f.eks. den tilsynspraksis, som standarden vedrører, hidtil har væretforankret direkte i lovgivningen. Det vil afhænge af udformningen af de konkretestandarder.Statsfinansielle konsekvenser
Omnibus II-forslaget ventes ikke at give anledning til statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vil generelt bidrage til et velfungerende indre marked på det finansielleområde, der vil gøre det nemmere for finansielle virksomheder at agere på tværsaf grænserne i EU, hvilket kan styrke konkurrencen, sænke priserne og fremmekvalitet til gavn for virksomheder, forbrugere og den generelle økonomiske vækst.Høring
Kommissionens oprindelige forslag vedr. Omnibus II har været sendt i høring iEU-specialudvalget for den finansielle sektor med høringsfrist den 11. februar2011. Det gav anledning til følgende bemærkninger:Forsikring & Pension finder, at der fra dansk side i forhandlingerne bør lægges afgø-rende vægt på, at der i forbindelse med eventuelle overgangsregler sikres et levelplaying field for de danske forsikringsselskaber. Der bør derfor fra dansk side ikkevære entydigt fokus på hurtig dansk implementering.Realkreditrådet bemærker, at der i Solvens II gennemførselsforanstaltningerne indgåruhensigtsmæssige ”cliff effects” for realkreditobligationer i fastlæggelsen af kapital-kravet til spændrisiko (kreditrisiko) på obligationerne. ”Cliff effects” er den effekt derkan forekomme, når f.eks. et værdipapir nedgraderes af et kreditvurderingsbureau, oghvor kapitalbelastningen kan gøre, at forsikrings- og pensionsselskaber hurtigt vilfrasælge værdipapirerne fra obligationsbeholdningen. De opstår i Solvens II, da kunAAA ratede realkreditobligationer får særlig behandling. En nedgradering af obligati-onerne fra AAA til AA vil derfor give en særlig stor forøgelse af kapitalkravet.
30
Realkreditrådet anfører i den forbindelse, at en nedgradering af realkreditudstedelserfra ratingklasse AAA til AA næsten vil fordoble kapitalkravet på disse obligationerhos forsikrings- og pensionsselskaberne.Realkreditrådet finder, at det er vigtigt for det danske realkreditmarked, at der i deendelige gennemførselsforanstaltninger ikke indgår sådanne ”cliff effects”.Hvis det ikke er muligt at finde en tilfredsstillende løsning i gennemførselsforanstalt-ningerne, foretrækker Realkreditrådet den længst mulige overgangsperiode for ind-fasning af de nye kapitalkrav til spændrisiko.Det bemærkes hertil, at disse spørgsmål i substansen vedrører de ventede kommen-de forslag vedr. gennemførselsforanstaltninger, og ikke Omnibus II-direktivet somsådan.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Den nye tilsynsstruktur blev forelagt til forhandlingsmandat for Folketingets Euro-paudvalg i november og december 2009. Omnibus I blev forelagt Folketingets Eu-ropaudvalg til orientering i april 2010. Grundnotat om Omnibus II blev oversendt tilFolketingets Europaudvalg i marts 2011.Holdning
Foreløbig dansk holdningRegeringens støtter ændringerne til Prospektdirektivet, der følger af Omnibus II.Regeringen støtter overordnet rettidig implementering af Solvens II med henblik påat sikre en god kapital- og risikostyring i forsikringssektoren samt en god forbruger-beskyttelse for forsikringstagere. Regeringen støtter ligeledes etablering af en effektivny europæisk tilsynsstruktur via præcisering af EIOPA’s kompetencer.Regeringen lægger derfor vægt på, at Solvens II skal træde i kraft den 1. januar2013, som oprindeligt planlagt, og at der ikke skal fastlægges lange specifikkeovergangsperioder. Overgangsordninger vil sende et uheldigt signal til de finan-sielle markeder og risikerer at skabe ulige konkurrencevilkår i EU. Regeringenarbejder konkret for at undgå at der indføres en generel overgangsordning og forat forkorte de specifikke overgangsordninger mest muligt særligt i forhold til kapi-talkravet og diskonteringsrenten. Længere overgange vil udskyde de incitamenter tilgod risikostyring og kapitalstyring, som er formålet med Solvens II.Regeringen arbejder endvidere for, at den anti-cykliske faktor, som er foreslået forat modvirke, at selskaberne tvinges til at sælge ud af deres rentefølsomme aktiver itider med uro på finansmarkederne, fastlægges på basis af observerbare markeds-data frem for via en beslutning fra EIOPA.Regeringen støtter de øvrige ændringer til Solvens II-direktivet, der følger af Om-nibus II-direktivet.
31
Andres landes holdningEt flertal af landene støtter, at der etableres både en generel og individuelle over-gangsordninger. Der er dog fortsat betydelig uenighed om, særligt hvordan dengenerelle overgangsordning skal indrettes konkret.
32
Bilag 1: Gældende regler vedr. udarbejdelse af bindende teknisketilsynsstandarder samt bindende mægling (som følge af den nyeEU-tilsynsstruktur)Processen for udarbejdelse af bindende tekniske standarderI overensstemmelse med den vedtagne nye EU-tilsynsstruktur skal EU-tilsynsmyndighederne kunne fastlægge bindende tekniske tilsynsstandarder for denationale tilsynsmyndigheder. Omnibusdirektiverne udpeger således på den bag-grund de områder, hvor der bør være bindende tekniske standarder, mens det kon-krete indhold af sådanne standarder foreslås af EU-tilsynsmyndighederne.De bindende tekniske standarder skal alene vedrøre tekniske forhold, som ikke berø-rer beslutninger om tilsynspolitikken eller ændringer i EU-lovgivningen og EU-reguleringen på det pågældende område, idet ansvaret herfor fortsat vil ligge hosRådet/Europa-Parlamentet og Kommissionen. En bindende teknisk standard kanikke begrænse den mulighed, medlemslandene har for selv at tilrettelægge sine reglerpå et område, hvor der ikke er fuld harmonisering i det bagvedliggende direktiv, sålænge de nationale regler ikke er i strid med det bagvedliggende direktiv. Det betydersærligt, at der for et område, hvor der ifølge det konkrete direktiv alene gælder mini-mumsregler, ikke kan vedtages bindende tekniske standarder, som indebærer, at reg-lerne totalharmoniseres.De tre hidtidige tilsynssamarbejdsudvalg, som nu er omdannet til de nye EU-tilsynsmyndigheder, har allerede kunnet vedtage standarder inden for tilsvarendetekniske områder, som dog ikke er bindende. EU-tilsynsmyndighederne vil fortsathave mulighed for at fastlægge sådanne vejledende (ikke-bindende) tekniske standar-der. Det forventes, at eventuelle allerede eksisterende ikke-bindende standarder vilkunne blive lagt til grund for de bindende tekniske standarder, der skal udvikles påde pågældende områder.Udgangspunktet er, at der er tale om tekniske standarder udarbejdet af EU-tilsynsmyndighederne ud fra disses tilsynsekspertise. Før de tekniske standarder ud-arbejdet af de nye EU-tilsynsmyndigheder kan få bindende virkning over for de nati-onale tilsynsmyndigheder, skal de imidlertid godkendes af Kommissionen. Processener, at EU-tilsynsmyndighederne udarbejder udkast til en bindende standard inden fordet pågældende område, som sendes til Kommissionen, der herefter gør den pågæl-dende standard til en del af fællesskabsretten gennem en konkret beslutning ellerforordning, før de kan træde i kraft.Kommissionen kan i særlige tilfælde ændre på EU-tilsynsmyndighedernes udkast tilen standard før vedtagelse, eller Kommissionen kan undlade at vedtage EU-tilsynsmyndighedernes udkast til en standard helt eller delvist, hvis dette er nødven-digt af hensyn til fællesskabets interesse. I sådanne tilfælde vil Kommissionen væreunderkastet nærmere kontrolprocedurer, som giver medlemslandene (og evt. Euro-pa-Parlamentet) mulighed for at føre kontrol med Kommissionens vedtagelse afretsakter. Kontrolforanstaltningerne afhænger af, hvilken type retsakt, de pågældende
33
tekniske standarder defineres som. Det kan enten være delegerede retsakter (jf. Trak-tatens artikel 290) eller implementerende retsakter (jf. Traktatens artikel 291). Fordelegerede retsakter fastsættes fra start regler om tilbagekald, tidsbegrænsning af de-legation og indsigelsesmulighed. For implementeringsretsakter kan det såkaldte ko-mitologi-system anvendes som kontrolmekanisme, hvorved medlemslandene gen-nem deltagelse i særlige komitéer nedsat til formålet kontrollerer Kommissionensvedtagelse af de pågældende retsakter.Med Lissabon-traktaten er der etableret nye komitologiprocedurer – hhv. en under-søgelsesprocedure og en rådgivningsprocedure – og samtidig er der kommet øgetvægt på anvendelse af delegerede retsakter. Omnibus II indeholder derfor en rækkeområder, hvor EU-kommissionen skal udforme delegerede retsakter.Bilæggelse af uenighed mellem nationale tilsynsmyndighederI overensstemmelse med den vedtagne nye EU-tilsynsstruktur gives EU-tilsynsmyndighederne også adgang til at mægle i situationer, hvor der kan væreuenighed mellem nationale tilsynsmyndigheder i forhold til beslutninger, som deskal tage i fællesskab. Resultatet af EU-tilsynsmyndighedernes mægling vil værebindende for de nationale tilsynsmyndigheder.På visse områder har sektordirektiverne hidtil (dvs. inden etableringen af de treEU-tilsynsmyndigheder) givet mulighed for at de tre tilsynsudvalg kan anvendeikke-bindende mægling mellem nationale tilsyn, mens der på andre områder erfastsat tidsfrister for fælles beslutninger truffet af et eller flere tilsyn. I disse tilfæl-de vil det imidlertid være nødvendigt at foretage ændringer i direktiverne for attilpasse sektordirektiverne til de nye EU-tilsynsmyndigheders beføjelser i henholdtil bilæggelse af uenigheder mellem nationale myndigheder.