Spørgsmål AF:Vil ministeren redegøre for, om landbruget tidligere, jf. aftale om finans-loven, havde adgang til risikovillig kapital i Dansk Vækstkapital underVækstfonden samt redegøre for, hvordan landbrugets adgang helt konkreter ændret med regeringens aftale med Per Ørum Jørgensen om landbru-gets udviklingsmuligheder?

Tak for invitationen til at komme her i dag og redegørenærmere for landbrugets adgang til risikovillig kapitalvia investeringsselskabet Dansk Vækstkapital som følgeaf aftalen mellem regeringen og Per Ørum Jørgensen omlandbrugets udviklingsmuligheder.Danmark er ved at komme igennem den værste krise si-den Anden Verdenskrig.Den finansielle og økonomiske krise har begrænsetiværksætternes og de små og mellemstore virksomhe-ders lånemuligheder og adgangen til risikovillig egenka-pital over hele verden. Krisen har også ramt landbrugetog fødevareerhvervene.

Regeringen har løbende under den finansielle krise gjortmeget for at styrke adgangen til finansiering for virk-somhederne.Det lysner forude, men en række virksomheder og sær-ligt vækstvirksomheder har fortsat udfordringer med atfinde finansiering til forretningsudvikling.Der er således stadigvæk behov for en særlig indsats forat sikre virksomhederne adgang til risikovillig kapital iform af både lån og ejerkapital.Jeg er derfor glad for, at vi i forligskredsen bag finans-lovsaftalen for 2011 har indgået aftale om risikovilligkapital.En aftale, der har dannet grundlag for, at regeringen i ja-nuar indgik en aftale med Forsikring & Pension, ATP ogLD om at stille yderligere risikovillig kapital til rådighedtil for iværksættere og virksomheder med vækstpotentia-le.Regeringens målsætning er at forbedre adgangen til fi-nansiering for iværksættere og små og mellemstore virk-somheder, så de derved lettere kan realisere deres poten-tiale og skabe nye jobs i Danmark.

Modellen/aftalen

Aftalen med pensionssektoren skaber en helt ny investe-ringsmodel, der medvirker til et markant løft i udbuddetaf risikovillig kapital til iværksættere og små og mellem-store virksomheder i Danmark.Investeringsmodellen er skruet sådan sammen, at denkan bibringe virksomheder med vækstpotentiale risiko-villig kapital, samtidig med at pensionsinstitutterne kanfå et ordentligt afkast af deres investeringer. Det erkompliceret stof, for der er mange hensyn, der har skul-let tages højde for.Jeg vil gerne ganske kort omtale de 2 hovedelementer imodellen for at sikre, at vi taler ud fra samme grundlag.De to hovedelementer i modellen er – et nyt investe-ringsselskab, Dansk Vækstkapital, og nye statslige låne-og kautionsordninger. Det er de nye låne- og kautions-ordninger, som blev besluttet med finanslovsaftalen for2011 – og ikke Dansk Vækstkapital.

Det nye investeringsselskab – Dansk Vækstkapital

Lad mig starte med det første element, nemlig det at sta-ten tager initiativ til at etablere et nyt investeringssel-skab, Dansk Vækstkapital.

Dansk Vækstkapital er etselvstændigtinvesteringssel-skab medegenprofessionel bestyrelse. Det er bestyrel-sen, som vedtager investeringspolitikken og er ansvarligfor at gennemføre investeringerne i investeringsfondene.Bestyrelsen blev udpeget den 8. april i år og består af 7medlemmer, med Lars Nørby Johansen som formand.Dansk Vækstkapital får kapitaltilsagn fra pensionsinsti-tutterne, og denne kapital skal investeres i investerings-fonde, der har særlig viden om investeringer i iværksæt-tere og små og mellemstore virksomheder med vækstpo-tentiale.Det er investeringsfondene og de private forvaltere her-af, der på kommercielt grundlag gennemfører den kon-krete vurdering af iværksættere og små og mellemstorevirksomheder med vækstpotentiale.Dansk Vækstkapital vil løbendetilbydesine investerin-ger til investeringsfondene. Herved sikres konkurrencemellem forskellige eksisterende og nye fonde om inve-steringerne.

ordning - Vækstlån, Vækstkaution 3 samt mezzaninkau-tion. Ordningerne indgår i finanslovsaftalen 2011.Ordningerne vil være med til at gøre det mere attraktivtfor de specialiserede investeringsfonde at udbyde mererisikovillig kapital til virksomhederne. Men også for an-dre private investorer, idet alle interesserede investorerkan søge om lån eller kaution i de nye ordninger.De tre ordninger med statslige lån og garantier vil sam-men med den øgede adgang til ansvarlig kapital styrkemulighederne for at opnå lånefinansiering (fremmedka-pital) i iværksættervirksomhederne og de små og mel-lemstore virksomheder. Hvilket netop er formålet.De to hovedelementer i investeringsmodellen vil til-sammen medvirke til et markant løft i udbuddet af risi-kovillig kapital i Danmark. Op til 10 mia. kr. forventervi.

Det nye i aftalen om landbrugets udvikling

Landbruget og fødevareerhvervene er vigtige for at fåskabt vækst og nye arbejdspladser i den private sektor.Et landbrug i udvikling vil være en vigtig bidragsyder tilfremtidens velstand. Det er vi i hvert fald enige om atkonstatere i regeringen, at landbruget betyder rigtig me-get for vores vækst, for vores eksport og for arbejdsplad-ser i Danmark.

Landbruget har imidlertid, ligesom resten af dansk er-hvervsliv, været hårdt ramt af den finansielle krise oghar derfor også behov for at få finansiering ligesomiværksættere og de øvrige små og mellemstore virksom-heder.I den forbindelse skal det bemærkes, at der i udgangs-punktet ikke for Dansk Vækstkapitals investeringer erfastlagt nogen begrænsninger for så vidt angår branchermv. Alle typer brancher kan derfor søge om adgang tilfinansiering. Dette gør sig også gældende for landbruget.I forhold til investeringsmodellen med Dansk Vækstka-pital har der imidlertid fra forskellig side, herunder frabranchen selv, været betydelig usikkerhed om, hvorvidtlandbruget havde adgang til de muligheder som model-len indeholder i forhold til at få risikovillig kapital.En usikkerhed, der måske skyldes, at landbruget og detsmuligheder i relation til Dansk Vækstkapital ikke harværet gjort til et særskilt element i drøftelsen af model-len, herunder for eksempel i forbindelse med Finansud-valgets godkendelse af det nødvendige aktstykke foretablering af selskabet.Jeg synes derfor, at det har været meget nyttigt, at detmed ”Aftalen om landbrugets udviklingsmuligheder” erblevet præciseret, at landbruget og fødevareerhvervet

som en vigtig del af det danske erhvervsliv på lige fodmed iværksættere og andre små og mellemstore virk-somheder, har mulighed for at benytte sig af de finansie-ringsmuligheder Dansk Vækstkapital tilbyder.Aftalen har således fjernet enhver tvivl om, at landbru-get på lige vilkår med andre erhverv har adgang til denrisikovillige kapital forvaltet af Dansk Vækstkapital.Dermed undgår vi, at branchen på grund af usikkerhedog tvivl afholder sig fra at søge om at opnå risikovilligkapital ad den vej.De fonde, som Dansk Vækstkapital vælger at investereri, vil kunne foretage investeringer i landbruget og føde-vareerhvervet ud fra de samme kriterier, som vil gældefor andre dele af erhvervslivet.For det andet har regeringen, Dansk Folkeparti og Kri-stendemokraterne med ”Aftalen om landbrugets udvik-lingsmuligheder” besluttet, at der skal arbejdes for, atlandbruget og fødevareerhvervene også får adgang til detre nye låne- og kautionsordninger - Vækstlån, Vækst-kaution 3 samt mezzaninkaution.Og det er helt nyt.For nærværende omfatter de notifikationer til Kommis-sionen, der er foretaget af Vækstkaution 3 og Mezzanin-

kaution, således ikke muligheden for at yde kautioner tillandbruget og fødevareerhvervene. Den tredje ordning –Vækstlån – er ikke notificeret, da den falder under engruppefritagelse fra statsstøtteregler. Denne gruppefrita-gelsesforordning omfatter imidlertid ikke landbruget.Regeringen vil nu på baggrund af den nye aftale medDansk Folkeparti og Kristendemokraterne gennem noti-fikationer til Kommissionen forsøge at skabe mulighedfor, at landbruget og fødevareerhvervene får adgang tilat anvende Vækstlån, Vækstkaution 3 og mezzaninkau-tion.Der gælder særlige statsstøtteregler for landbruget m.v.,hvorfor der, hvis Kommissionen er positivt stemt, måforventes visse begrænsninger på landbrugets mulighe-der for at anvende ordningerne. Det i lighed med, hvadder er tilfældet for den nuværende Vækstkaution.Notifikationen vedrørende landbrugets og fødevareer-hvervenes muligheder vil ske som en særskilt proces iforhold til de nuværende notifikationer. Herved sikrer vi,at den endelige godkendelse af ordningerne for iværk-sættere og andre små og mellemstore virksomheder ikkebliver forsinket. Det må være i alles interesse, at penge-ne kommer hurtigt ud og arbejde.

Der skal ikke herske tvivl om, at regeringen arbejderihærdigt på at forbedre landbrugets udviklingsmulighe-der ved at give adgang til yderligere finansieringsmulig-heder.Som jeg netop har redegjort for, så indebærer ”Aftalenom landbrugets udviklingsmuligheder”:

oAt landbrugets adgang til risikovillig kapital i forholdtil Dansk Vækstkapital er blevet præciseret. Hervedfjerner vi den usikkerhed og tvivl, der var i branchen ogskaber derved større sandsynlighed for, at den risikovil-lige kapital kommer sektoren til gavn.

Afslutning

Udover ”Aftalen om landbrugets udviklingsmuligheder”vil jeg gerne afslutningsvis nævne, at regeringen for ny-ligt har indgået en aftale om Danmark som vækstnation.Med aftalen styrker regeringen og partierne bag Er-hvervspakken fra 2009 den nuværende vækstkautions-ordning med yderligere 600 mio. kr.Vækstkaution er til stor gavn for landbruget. Der er ind-til nu givet 114 tilsagn om Vækstkaution til landbrugetog ydet kautioner til lån på samlet set ca. 544 mio. kr.,hvilket gør landbruget til absolut højdespringer blandtalle erhverv.Endelig har vi netop nedsat et udvalg om erhvervsobli-gationer for små og mellemstore virksomheder.

Udvalget skal blandt andet se nærmere på, hvilke barrie-rer, der eventuelt eksisterer for virksomheders mulighe-der for på kommercielt grundlag at finansiere sig gen-nem udstedelse af erhvervsobligationer. Det vil muligvisogså kunne være interessant for landbruget.

Modellen/aftalen

Det nye investeringsselskab – Dansk Vækstkapital

Nye statslige låne- og kautionsordninger

Det nye i aftalen om landbrugets udvikling

Afslutning