1. ForordI 2007 blev det skrevet ind i universi-tetsloven, at universiteterne skal ned-sætte aftagerpaneler. Det er dog langtfra noget nyt, at universiteterne er idialog med de virksomheder og insti-tutioner, der aftager universiteterneskandidater. Panelerne er én ud afmange måder, hvorpå universiteterneinvolverer aftagere i arbejdet med atudvikle efterspurgte og tidssvarendeuddannelser.Formålet med denne folder er at gørestatus over universiteternes arbejdemed aftagerpaneler: Hvilke erfaringerhar universiteterne gjort sig, sidenaftagerpaneler blev gjort obligatoriskei 2007? Hvilke opgaver og funktionerhar aftagerpanelerne? Hvordan kanman tænke aftagerpanelerne sammenmed universiteternes øvrige erhvervs-samarbejde?Folderen er tiltænkt alle, der gernevil vide mere om universiteternesaftagerpaneler. Det kan være virksom-heder, politikere eller organisationer.Det kan også være universitetsfolk ogaftagerpanelmedlemmer, der søgerinspiration til det videre arbejde.Universiteterne udvikler løbende sam-arbejdet med aftagerne og afprøverforskellige dialogformer. Dette gælderogså i forhold til aftagerpanelerne,og der er flere områder, hvor vi kanarbejde videre med formen. Menselvom der er udviklingspotentiale, erder også rigtigt mange gode eksemplerpå udbytterig dialog til gavn for stude-rende, universiteter og aftagere.God læselyst.Jens OddershedeFormand for RektorkollegietTalsmand for Danske Universiteter

2. Kort om aftagerpanelerUniversiteterne er i dialog med afta-gerne af universiteternes kandida-ter om uddannelsernes relevans påmange forskellige måder. En form foraftagerdialog er de såkaldte aftagerpa-neler. Et aftagerpanel er generelt sam-mensat af eksterne repræsentanter forde brancher, som den enkelte uddan-nelse giver adgang til. Panelets over-ordnede opgaver er at indgå i en dialogmed universitetet om uddannelserneskvalitet og relevans og at bidrage tiludviklingen af nye og eksisterendeuddannelser.Dette afsnit handler om, hvad aftager-panelerne er og kan, herunder formål,lovmæssige krav og sammensætning.

Samarbejde mellem universiteter

og aftagere

Aftagerpaneler er én slags samarbejdeom uddannelse mellem universite-ter og aftagere, og de er således enmindre delmængde af universiteternessamlede dialog med aftagerne. Der ermange andre former for samarbejder:• Projekter sammen med virksomheder• Virksomhedsdating• Mentorordninger• Case competitions• Formidling af studiejob og praktik• Gæsteforelæsere fra erhvervslivet• Censorkorps

2.1 Formål, regler og kravSiden 2007 har det været obligatoriskfor universiteterne at nedsætte afta-gerpaneler med eksterne repræsen-tanter. Universiteterne skal inddrageaftagerpanelerne i udviklingen afuddannelserne og indgå i dialog medpanelerne om uddannelsernes kvalitetog relevans.Når et universitet ansøger ACEDenmark om at få en uddannelseakkrediteret, skal universitetet blandtandet dokumentere, at aftagerpanelerhar været involveret i udviklingen afuddannelsen.

Universitetslovens § 13 a

”§ 13 a. Universitetet nedsætter eteller flere aftagerpaneler, der sammen-sættes af udefra kommende medlem-mer. Medlemmerne skal tilsammenhave erfaring med og indsigt i uddan-nelsesområdet og de ansættelsesområ-der, som uddannelserne giver adgangtil.Stk. 2. Universitetet sikrer dialog mel-lem aftagerpanelet og universitetet omuddannelsernes kvalitet og relevansfor samfundet og inddrager aftagerpa-nelet ved udvikling af nye og eksiste-rende uddannelser samt ved udviklingaf nye undervisnings- og prøveformer.Stk. 3. Aftagerpanelet kan afgiveudtalelse og stille forslag til universi-tetet om alle spørgsmål, der vedrøreruddannelsesområdet. Aftagerpaneletskal afgive udtalelse om alle spørgs-mål, som universitetet forelægger foraftagerpanelet.”

Akkreditering og dokumentation

af involvering af aftagerpaneler

Siden 2007 har det været et lovmæs-sigt krav, at universitetsuddannelserskal gennemgå en ekstern kvalitetssik-ring kaldet akkreditering. Det er akkre-diteringsinstitutionen ACE Denmark,der akkrediterer nye og eksisterendeuniversitetsuddannelser. Som et led iakkrediteringsprocessen er der kravom, at universitetet sandsynliggør, atder er behov for uddannelsen, og atrelevante aftagere og aftagerpanelerhar været involveret i udviklingen afuddannelsen.

2.2 SammensætningUniversitetsloven fastlægger, at uni-versiteterne skal nedsætte aftagerpa-neler, men der er vide rammer for denkonkrete udformning af panelerne.Hver uddannelse og hver branche harsine særlige behov, og derfor giver detgod mening, at der er fleksible mulig-heder for at sammensætte og brugepanelerne.Hvordan det enkelte universitet sam-mensætter aftagerpaneler, afhængerdels af universitetets overordnedeorganisation, dels af hvilket niveauuniversitetet har fundet det mesthensigtsmæssigt at etablere aftager-paneler på.Ofte ses en form for overordnet afta-gerpanel elleradvisory board,som detkaldes flere steder. Denne type panelfungerer som en strategisk sparrings-partner i forhold til universitetetsledelse eller fakultetets dekan, ogbliver brugt i mange forskellige sam-menhænge.Herunder er der typisk oprettet enlang række aftagerpaneler på enteninstitut-, fagområde- eller uddan-nelsesniveau. Nogle universiteter haroplevet, at institutpaneler har væretfor brede, og har derfor oprettet mereuddannelsesnære aftagerpaneler.Dette er sket for at sikre, at aftager-panelet har en konkret, faglig videninden for det specifikke uddannelses-område.

En anden model, som har fungeretgodt flere steder, er at oprette et fællesaftagerpanel for en gruppe beslægtedeuddannelser, der har samme aftager-felt. Dette er set inden for områdersom ”miljø og energi” og ”kemi ogfarmaci”.I forbindelse med oprettelsen af etaftagerpanel gør universitetet sigogså overvejelser om, hvilket niveau iaftagerens organisation, der skal værerepræsenteret – altså om panelet skalbestå af repræsentanter på ledelsesni-veau, eller om panelet også skal favnede medarbejdere fra aftagervirksom-heder, der har direkte kontakt mednyuddannede.I mange tilfælde er det væsentligt athave begge grupper med: Ledelsesre-præsentanter, fordi det er dem, der haret overordnet perspektiv på virksom-hedens strategi og fremtidige behovfor arbejdskraft, og de medarbejdere,der har den direkte kontakt til kan-didaterne, fordi de kan bidrage medmeget konkret feedback om kandida-ternes faglighed og kompetencer.

Det virtuelle aftagerpanel

På Business and Social Science,Aarhus Universitet, har man samleten del af sine videreuddannelses- ogalumneaktiviteter hos AU Executive –Business and Social Sciences. Ud overet almindeligt fysisk aftagerpanel, sommødes 1-2 gange årligt, er der til dennegruppe uddannelser yderligere knyttetet virtuelt aftagerpanel. Dette beståraf en gruppe på ca. 1000 alumner, sombl.a. benyttes til at give konkret feed-back på eksisterende uddannelser oginput til spørgsmål om nye masterud-dannelser.

Kombination af centralt panel og

institutpaneler

Danmarks Tekniske Universitet har19 advisory boards på institutniveauog ét centralt aftagerpanel med 19medlemmer; ét fra hvert af institut-ternes advisory boards. Aftagerpane-let er sammensat af repræsentanterpå ledelsesniveau fra primært størrevirksomheder, men også små virksom-heder er repræsenteret. Ud over op-gaver i forbindelse med akkrediteringog generel orientering fra DTU, harpanelet haft temadrøftelser om bl.a.”Ingeniøren 2020” med fremtidensingeniørkompetencer i centrum.

2.3 Start og løbende samarbejdeDet er universiteternes erfaring, atdet er vigtigt at få skudt samarbejdetmed aftagerpanelerne godt i gang.Det kan fx ske i form af en intro-dag,hvor panelmedlemmerne besøgercampus og drøfter forventninger tilsamarbejdet med repræsentanter foruniversitetet. Dette er med til at givepaneldeltagerne et indtryk af rammer-ne for arbejdet med uddannelsernesudvikling og til at gøre panelets formålog kompetencefelt klart.I forhold til løbende at samle pane-let til møder er det en udfordring, atmedlemmerne har travlt med mangeandre opgaver. Temadrøftelser afaktuelle emner og tydelig kommuni-kation af mødernes formål er med tilat gøre det attraktivt for panelmed-lemmerne at deltage. I forbindelsemed akkreditering har panelet en ræk-ke opgaver, der har karakter af rutine,og som har nogle faste tidsfrister. Detkan være svært at gøre det attraktivtfor panelmedlemmerne at deltage idenne type rutineprægede aktivitetermed en stram tidsramme.

Forventningsafstemning

Det Tekniske Fakultet på SyddanskUniversitet prioriterede at lave engrundig forventningsafstemning iforbindelse med opstarten i 2008.Baggrunden for dette var at synlig-gøre både fakultetets forventningertil aftagerne og omvendt, således ataftagerpanelet kunne give deres inputtil, hvad de gerne ville have ud afsamarbejdet med universitetet. Mø-derne i aftagerpanelet har siden væretpræget af temadrøftelser om bl.a.fakultetets forskning, uddannelseskon-cept og samarbejde med erhvervslivet.Derudover møder panelet løbenderepræsentanter fra de enkelte uddan-nelser, fx ved at disse holder oplæg påmøderne, eller at panelet besøger deforskellige institutter. Dette har væretmedvirkende til, at panelmedlem-merne prioriterer møderne højt, og derhar kun været meget lille udskiftningblandt de 14 medlemmer.

3. Funktioner og opgaverRammerne for den konkrete udform-ning af aftagerpaneler er vide, ogderfor kan aftagerpaneler have mangeforskellige funktioner og opgaver tilgavn for studerende, faglige miljøerog aftagere. Aftagerpaneler er én udaf mange måder, hvorpå universite-terne samarbejder med aftagere ogerhvervsliv. Derfor er det vigtigt, atdet enkelte universitet har frihed tilat tilrettelægge arbejdet med pane-lerne, så indsatsen spiller sammenmed universitetets andre tiltag omerhvervssamarbejde og aftagerdialog.Dette afsnit skitserer nogle af de mestudbredte anvendelsesmuligheder foraftagerpaneler.Det er mange universiteters erfaring,at panelerne bliver brugt til andet ogmere end de formål, som de formelter tiltænkt. Derfor kommer afsnittetikke alene ind på aftagerpanelernesformelle rolle i forhold til uddannel-sernes udvikling, men også på, hvor-dan aftagerpanelerne kan bidrage tiludbygning af universitetets netværk,styrkelse af de studerendes karriere-muligheder, internationalisering afuddannelserne og strategisk udvik-ling. Punkterne er tænkt som et idéka-talog til inspiration og information.

3.1 Udvikling af uddannelserneDer er krav om, at det enkelte univer-sitet konsulterer aftagerpaneler, nåruniversitetet påtænker at starte nyeuddannelser. Universitetet skal ogsåinddrage aftagerpaneler i forbindelsemed turnusakkreditering af alleredeeksisterende uddannelser.I forbindelse med oprettelsen af nyeuddannelser vil universitetet typiskpræsentere aftagerpanelet for enførste skitse til den planlagte uddan-nelse. Aftagerpanelets bemærkningerbliver efterfølgende indarbejdet i denansøgning, som universitetet skalindgive til ACE Denmark. Derudoverbliver en skriftlig udtalelse fra aftager-panelet ofte vedlagt uddannelsesan-søgningen.Med hensyn til den løbende udviklingaf eksisterende uddannelser levereraftagerpanelerne mange steder feed-back om de dimittender, som aftager-ne ansætter. Disse input kan bruges tilalt fra mindre justeringer af specifikkefag til større omstruktureringer af enuddannelse.Der er mange eksempler på positivetilbagemeldinger om, at universitetetskandidater både fagligt og personligtlever op til de krav, som arbejdsplad-sen stiller. Også denne form for feed-back er vigtig for universiteterne, daden bekræfter, at der er efterspørgselpå kandidater fra uddannelsen, og atuddannelsen er relevant.

Ad hoc-grupper i udviklingsfasen

På Aalborg Universitet nedsættesder typisk nye ad hoc-grupper medaftagere i forbindelse med udviklingenaf nye uddannelser. På den måde kanuniversitetet sammensætte grupperspecifikt til de enkelte formål og medpanelmedlemmer med stor fagspecifikviden i forhold til den enkelte uddan-nelse. En anden fordel ved at brugead hoc-grupper er, at det er muligt attrække på gruppen i en meget intensudviklingsfase.

3.2 Netværk til erhvervslivUniversiteterne har brug for et bredtnetværk, der omfatter mange forskel-lige dele af samfundet. Dette sikrermuligheden for at få konkrete inputbåde til uddannelse og forskning, meneksterne kontakter er også vigtige forat få universiteternes kandidater ogforskningsresultater ud i verden.Det er oplagt at benytte aftagerpa-nelerne til at udvide universitetetsog de faglige miljøers netværk tilvirksomheder og organisationer. Fxkan et aftagerpanel være et afsætfor at arrangere studenter- ellerforskerbesøg til de virksomheder,der er repræsenteret i panelet. Defaglige miljøer kan også få kontakttil potentielle gæsteforelæsere ogprojektsamarbejdspartnere gennemaftagerpanelerne. Disse anvendelseraf aftagerpaneler er med til at sætteet erhvervsperspektiv på uddannel-serne og til at skabe gode forbindelsermellem undervisere, studerende ogaftagere.

Grøn Dyst

Danmarks Tekniske Universitet af-holdt i 2010 ”Grøn Dyst”, en studen-terkonference med fokus på bæredyg-tighed, klimateknologi og miljø. Densamlede præmiesum var på 100.000kr. for de bedste grønne projekter. Del-tagelse i dysten gav ECTS-point , ogen del af dommerpanelet var rekrut-teret direkte fra universitetets centraleaftagerpanel. Projektet var en storsucces og vil blive gentaget i 2012.

Responsibility Day

Copenhagen Business School holderhvert år en intro-dag, kaldet Respon-sibility Day, for universitetets nyebachelorstuderende. Temaet for dagener socialt ansvar, og de studerende fåren case om emnet ud fra forskelligefaglige vinkler. Revisions- og rådgiv-ningsvirksomheden KPMG, der errepræsenteret i aftagerpanelet underdekanen for uddannelse, stillede sig tilrådighed som casevirksomhed i 2010.Planerne for intro-dagen var inden af-holdelsen blevet drøftet med medlem-merne i panelet.

3.3 Job og karriereDer er i stigende grad fokus på, hvorog ikke mindst hvor hurtigt univer-siteternes nyudklækkede kandidaterfinder et job. Universiteterne har –særligt i de senere år – opprioriteretinitiativer, der sigter mod at forbedredimittenders overgang til arbejdsmar-kedet.Aftagerpanelerne spiller mange for-skellige roller i denne sammenhæng.Fx inviterer mange universiteter devirksomheder, der er repræsenteret iaftagerpanelerne, til at deltage i job-og karrieremesser, hvor kommendekandidater og potentielle arbejdsgi-vere kan møde hinanden.Et andet eksempel er, at aftagerpa-neler bliver brugt til at rekruttere tiluniversiteternes mentorordninger,hvor en medarbejder i en virksomheder mentor for en kandidatstuderende.

Karriereaften

Institut for Tværkulturelle og RegionaleStudier på Københavns Universitetafholdt i marts 2011 en karriereaften,hvor instituttets aftagerpanel mødtestuderende og gav gode råd om vejentil det første job. Arrangementet varen stor succes og vil blive gentagetnæste år.

3.4 StrategiarbejdeMange af universiteterne har et over-ordnet aftagerpanel, der rådgiver uni-versitetets ledelse og rektor. Paneletfungerer som kontaktflade til afta-gerne af universiteternes kandidater,og møderne kan bestå i temadrøftelseraf konkrete udfordringer for universi-tetet eller for samfundet.Mange universiteter benytter desudenaftagerpaneler som sparringspart-nere i forhold til udvikling af univer-siteternes uddannelsesstrategier. Fxkan universitetet og aftagerpane-lernes medlemmer drøfte, hvordaninnovation og entreprenørskab kanindgå i uddannelserne, eller hvordanerhvervslivet kan være med til at gøredet mere attraktivt at søge ind på uni-versiteterne.Der er også eksempler på, at afta-gerpanelerne bliver inddraget iuniversiteternes strategiarbejde påefter- og videreuddannelsesområdet.Panelmedlemmerne har ofte dyb ind-sigt i efterspørgslen efter forsknings-baseret efteruddannelse, og detteinput er værdifuldt for universiteternei forhold til oprettelsen af nye fag ellermåske ligefrem masteruddannelser.

Scenariebrunch for aftagerpaneler

Københavns Universitet inviterede ioktober 2010 sine aftagerpaneler tilen ’scenariebrunch’ på tværs af fag ogbrancher. Formålet var at indkredse deudfordringer på uddannelsesområdet,som universitetet skal forholde sig tili fremtiden. Med udgangspunkt i enrække fremtidsscenarier fandt aftager-panelerne frem til, hvilke udfordringeruniversitetet kommer til at arbejdemed fremover for at kunne realiseresine visioner på uddannelsesområdet,fx i forhold til uddannelseskompeten-cer, nærhed til forskningsmiljø mv. Defandt blandt andet en række ”hårdenødder”, som skal knækkes, hvisuddannelseskvaliteten skal styrkes.Udfordringerne er spillet ind i denefterfølgende strategiproces.

3.5 InternationaliseringAftagerpaneler kan være med til atstyrke universitetsuddannelsernesinternationale dimension.Fx kan panelmedlemmer fra uden-landske virksomheder eller medlem-mer med erhvervskontakter i udlandetgive værdifulde input, der sikrer, atde studerende får kompetencer, somde kan anvende både herhjemme oginternationalt. Det kan også dreje sigom panelmedlemmer, der repræsente-rer internationale virksomheder, somhar base eller en afdeling i Danmark.Panelmedlemmer med en internatio-nal baggrund kan desuden bidrage tilinternationalisering ved at stille sig tilrådighed som gæsteforelæsere ellermentorer.

”Jeg har oplevet stor lydhørhed overfor aftagernes synspunkter. I for-bindelse med udviklingen af GlobalBusiness Informatics lagde aftagerre-præsentanterne i inspirationsgruppenvægt på, at uddannelsen skulle kom-binere dyb faglighed med et globaltaspekt. Danske Bank har afdelinger i14 lande og efterspørger fagligt stærkekandidater med internationale kompe-tencer”- Development Manager Jan PeterLarsen, Danske Bank, som deltogi en inspirationsgruppe, der blevnedsat af IT-Universitetet for atfå input til uddannelsen GlobalBusiness Informatics.

4. SammenfatningUniversiteterne er i løbende dialogmed aftagere af universiteterneskandidater om behovet for de enkelteuddannelser. Denne dialog sker blandtandet i regi af aftagerpaneler med eks-terne repræsentanter, der giver inputtil udviklingen af nye og eksisterendeuddannelser.Aftagerpanelernes overordnedeformål er at indgå i en dialog meduniversitetet om uddannelserneskvalitet og relevans og at bidrage tiludviklingen af nye og eksisterendeuddannelser. Der er mange måder attilrettelægge denne dialog på, alt efterhvilket universitet, hvilken uddan-nelse og hvilken branche, det drejersig om. Universiteterne arbejder ogsåmed at sikre, at arbejdet med aftager-panelerne spiller sammen med andretiltag om erhvervssamarbejde ogaftagerdialog.Universiteterne har længe været idialog med virksomheder og andreaftagere om uddannelsernes udvik-ling. Det er dog ikke længe siden, ataftagerpanelerne blev skrevet ind iuniversitetsloven. På mange områderkan der stadig være udviklingspo-tentiale, og universiteterne arbejderløbende med at optimere panelerne.Der er dog allerede flere gode eksem-pler på velfungerende tilgange tilarbejdet med aftagerpaneler.Universiteternes erfaringer viserdesuden, at aftagerpanelerne kanhave andre funktioner end de opgaver,som de formelt er tiltænkt. Ud overat bidrage til uddannelsernes udvik-ling er der eksempler på, at aftager-panelerne er med til at understøtteuniversitetets netværk til erhvervsliv,de studerendes karrieremuligheder,universitetets strategiarbejde og inter-nationalisering af uddannelserne.

Forord s. 3

Kort om aftagerpaneler s. 4

Funktioner og opgaver s. 9

Sammenfatning s. 15