Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 304
Offentligt

Konkurrence- ogForbrugerredegørelse 2011Juni 2011

Oplag 800 stk.

On-line ISBN 978-87-7029-455-3ISBN 978-87-7029-456-0Online ISSN 1399-2120ISSN 1398-0076

Design: Liebling A/STryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/SRedegørelsen er udarbejdet afKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen.Kapitel 1:Catrine MadelaireHovedbidrag til de enkelte kapitler erforfattet af:Kapitel 2:Christina HoffgaardSøren AndersenAndreas Kryger JensenChris NielsenJakob Møller Fjorback ChristensenMonica HansenKapitel 3:Christina HoffgaardJacob Møller Fjorback ChristensenKapitel 4:Kathrine Thrane BløcherChris Nielsen

ForordDet glæder mig meget at præsentere den første konkurrence- og forbrugerredegørelse.I redegørelsen giver vi et samlet billede af konkurrencen og forbrugerforholdene i Danmark.

En effektiv konkurrence og gode forbrugerforhold er en vigtig drivkraft for vækst og for nyemuligheder for forbrugerne. Redegørelsen viser, at det går den rigtige vej. Siden første halvdelaf 2000’erne er der sket en gradvis bedring af konkurrencen og forbrugerforholdene.

I det sidste års tid er der gennemført en række ændringer i love og regler, som vil styrke konkur-rencen og skabe bedre rammer for samspillet mellem forbrugere og virksomheder. Og med aftalenom Konkurrencepakken fra april 2011 er der lagt et klart spor for yderligere forbedringer.Jeg håber, at vi med Konkurrence- og Forbrugerredegørelse 2011 vil inspirere til en fortsat debatom, hvordan konkurrencen og forbrugerforholdene i Danmark kan styrkes.God læselyst!

Agnete GersingDirektør

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

IndholdKapitel 1Hovedkonklusioner1.11.21.31.42.12.22.32.42.5

Kapitel 2Konkurrence og forbrugerforhold

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Konkurrence og forbrugerforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Efterlevelse af konkurrence- og forbrugerlovgivningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Konkurrence om offentlige opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4667

Kapitel 4Konkurrence om offentlige opgaver4.14.24.34.44.54.64.7

3.1 Resumé og konklusioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 463.2 Effektiv håndhævelse og forebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 503.3 Domme og afgørelser bidrager til effektive markeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56Resumé og konklusioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Konkurrence i den offentlige sektor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Konkurrence på det kommunale område . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Konkurrence på det regionale og statslige område. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Funktionsudbud: Fokus på resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Offentlige indkøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Frit valg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .68717480838589

Kapitel 3Efterlevelse af konkurrence- og forbrugerlovgivningen

Resumé og konklusioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Effektive markeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Udviklingen på markederne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Forbrugeres og virksomheders adfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Love og regler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

SIDE 4

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Kapitel 1Hovedkonklusioner1.1IndledningEffektiv konkurrence og gode forbrugerforhold er en vigtig drivkraft for vækst og nye mu-ligheder for forbrugerne. Effektiv konkurrence sikrer en dynamisk erhvervsudvikling, og atforbrugerne har adgang til de bedste produkter til den laveste pris. Gode forbrugerforholdmedvirker til, at forbrugerne kan være trygge, når de handler, at virksomhederne konkurrererpå lige vilkår, og at forbrugerne bevidst vælger de produkter, der skaber størst værdi for dem.Det skaber effektive markeder og øger velstanden i samfundet.En gradvis bedring i konkurrencen og forbrugerforholdene har bidraget til at gøre markeder-ne mere effektive siden første halvdel af 2000’erne. Forbrugerforholdene er forbedret fremtil 2011, mens der er tegn på, at konkurrencen blev forbedret lidt fra 2000 til 2008. Der erfortsat tegn på, at konkurrencen ikke er lige så skarp som i sammenlignelige lande.Regeringen indgik i april 2011 aftale med en række partier i Folketinget om at fremmeproduktiviteten i Danmark gennem øget konkurrence i byggeriet, private serviceerhvervsamt den offentlige sektor. Konkurrencepakken følger op på anbefalingerne fra regeringensvækstforum.»Konkurrence og forbrugerforhold»Efterlevelse af konkurrence- og forbrugerlovgivningen»Konkurrence om offentlige opgaver

Konkurrencen om offentlige opgaver har været stigende de seneste år. Øget konkurrence omoffentlige opgaver bidrager til at sikre mest velfærd for pengene – uanset om opgaverne løsesaf offentlige eller private aktører.

Konkurrence- og Forbrugerredegørelsen giver en samlet status for konkurrencen og forbru-gerforholdene i Danmark. Kapitlerne i redegørelsen omhandler:

En gradvis bedring i konkurrencenog forbrugerforholdene har bidragettil at gøre markederne mere effektivesiden første halvdel af 2000’erne.

SI DE 5

KAP I T EL 1 H OV ED KO NKLU S I O NER

Boks 1.1Hovedkonklusioner

Kapitel 2 – Konkurrence og forbrugerforhold

»En gradvis bedring i konkurrencen og forbrugerforholdene har bidraget til at gøre mar-kederne mere effektive siden første halvdel af 2000’erne. I anden halvdel af 2000’erne ertendensen mindre entydig.»Forbrugerforholdene i Danmark blev forbedret fra 2005 til 2011 målt ved ForbrugerFor-holdsIndekset (FFI). Fra 2010 til 2011 var FFI uændret.

»Målt ved konkurrenceindekset er konkurrencen forbedret lidt fra 2000 til 2008. Der er dogtegn på, at konkurrencen er blevet en anelse svagere fra 2007 til 2008, og at konkurrencen iDanmark ikke er lige så skarp som i sammenlignelige lande.»Danske forbrugere har bedre kendskab til seks ud af syv konkrete dele af forbrugerlovgiv-ningen end forbrugere i sammenlignelige EU-lande.

»Hvis konkurrencen styrkes, og priserne dermed falder med ét procentpoint, vil en gennem-snitsdansker kunne spare omkring 1.300 kr. årligt, svarende til en samlet årlig forbrugerge-vinst på omkring 7 mia. kr.Kapitel 3 – Efterlevelse af konkurrence- og forbrugerlovgivningen»Det er væsentligt, at konkurrenceloven og forbrugerlovene i Danmark er på niveau medlovgivningen i de lande, der har den mest effektive lovgivning. Det medvirker til at gøremarkederne mere velfungerende.

»Domstolene idømte i 2010 og frem til og med maj 2011 bøde til fire virksomheder forovertrædelse af konkurrenceloven. Én brancheforening og én virksomhed vedtog bøder fraStatsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK). Endelig vedtog én branchefor-ening en bøde fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.»Forbrugerklagenævnet traf i 2010 afgørelser i 528 sager. Af disse sager har 35 sager væretprincipielle. Sekretariatet for nævnet har afgjort yderligere 2.386 sager.»Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen informerer og vejleder aktivt forbrugere og virksom-heder for at forebygge overtrædelser af konkurrence- og forbrugerlovene.Kapitel 4 – Konkurrence om offentlige opgaver

»Konkurrencerådet traf i 2010 til og med maj 2011 afgørelse i 13 sager, hvoraf 11 har for-bedret konkurrencevilkårene på markederne for adresseløse forsendelser, post, bedemænd,hvidevarer, færger, salg af marineudstyr, banker, tøj, grovvarer og tv-/radio-sendemaster.

»Konkurrencen om kommunale opgaver steg med 0,7 procentpoint fra 2009 til 2010. Der erkonkurrence om 25,7 pct. af de opgaver, der kan skabes konkurrence om.»I 2010 skabte regionerne konkurrence om ca. 20 pct. af opgaverne. Mens staten skabtekonkurrence om 26,4 pct. af opgaverne i 2010 mod 25,9 pct. i 2009.

»Kommunerne skabte i 2009 konkurrence om 34 pct. af opgaverne på de tekniske områderog 21 pct. af opgaverne på velfærdsområdet. Det var forskellige kommuner, der skabte mestkonkurrence om opgaverne på de to områder.»I juni 2011 blev der indgået aftale mellem regeringen og KL om en køreplan for at løftekonkurrencen om opgaverne i kommunerne til mindst 31,5 pct. i 2015.

»Danske myndigheder sendte i 2008–2009 ca. 21 pct. af værdien af de offentlige indkøb iEU-udbud. Det placerer Danmark i midterfeltet af EU15-landene.

SIDE 6

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

1.2Konkurrence og forbrugerforhold

Konkurrencen i Danmark er forbedret lidt fra 2000 til 2008 målt ved konkurrenceindekset.Der er dog tegn på, at konkurrencen blev en anelse svagere fra 2007 til 2008.

Priserne i Danmark er fortsat højere end i sammenlignelige lande. I 2009 var de danskepriser 12 pct. højere end gennemsnittet i sammenlignelige EU-lande, når der tages højde forforskelle i velstand, moms og afgifter. Især priserne på tjenesteydelser skiller sig ud. Her låDanmark 14 pct. højere, mens priserne på varer lå 5 pct. højere.

En væsentlig del af prisforskellen mellem Danmark og EU-landene skyldes formentlig svagerekonkurrence i Danmark. Når prisforskellen på tjenesteydelser er højere end for varer, kan dethænge sammen med, at tjenesteydelser er mindre udsat for konkurrence fra udlandet.

Forbrugerforholdene er forbedret fra 2005 til 2011 målt ved ForbrugerForholdsIndekset(FFI). Indekset måler danske forbrugeres vurdering af gennemsigtighed, tillid og klageforholdpå en række væsentlige markeder. Fra 2010 til 2011 var FFI uændret.

Kompetente forbrugere er vigtige for effektive markeder. Sammenlignet med forbrugerne iandre europæiske lande har danske forbrugere gode forudsætninger for at anvende mulig-hederne på markedet. Danske forbrugere har bedre basale regnefærdigheder, bedre adgangtil internettet og bedre kendskab til seks ud af syv konkrete dele af forbrugerlovgivningen.Danske forbrugere er desuden mere tilbøjelige til at skifte leverandør end forbrugerne i andreeuropæiske lande.Danske virksomheder har bedre kendskab til forbrugerlovgivningen end virksomheder iEU7-landene samt Sverige og Storbritannien (EU9). Kendskab til forbrugerlovgivningen eren vigtig forudsætning for et godt samspil mellem forbrugere og virksomheder på de enkeltemarkeder.1.3Efterlevelse af konkurrence- og forbrugerlovgivningen

En stærk konkurrence- og forbrugerlovgivning samt en effektiv håndhævelse og forebyggelsestyrker konkurrencen og sætter rammen for et godt samspil mellem forbrugere og virksom-heder. Det er væsentligt, at konkurrenceloven og forbrugerlovene er på niveau med lovgivnin-gen i de lande, der har den mest effektive lovgivning. Det medvirker til at gøre markedernemere velfungerende.Det seneste år er der gennemført en række ændringer i konkurrence- og forbrugerlovgivnin-gen, der skal styrke konkurrencen i Danmark og skabe bedre rammer for samspillet mellemforbrugere og virksomheder.Forbrugerne fik i 2010 blandt andet bedre rejsegaranti, bedre muligheder for at sikre, atvirksomhederne efterlever afgørelser i klagenævnene samt bedre mulighed for at vurdererisikoen ved forskellige lån.Konkurrencemyndighederne fik i 2010 bedre muligheder for at gribe ind over for skadeligefusioner. Lovændringen bringer de danske fusionskontrolregler på højde med EU’s konkur-rencelovgivning og de lande, vi normalt sammenligner os med.

Overtrædelser af konkurrencelovgivningen kan have store økonomiske konsekvenser for for-brugere, virksomheder og samfundet som helhed. Ulovligt samarbejde mellem virksomhederi karteller fører i gennemsnit til overpriser på knap 50 pct.

SI DE 7

KAP I T E L 1 HOV E D KO NKLUS I O NER

Der er også omkostninger for samfundet og forbrugerne, når forbrugerne bliver snydt iforbindelse med salg. Hvis udbredelsen af svindel er den samme som i Storbritannien, kostersvindel mod forbrugerne i Danmark ca. 2,6 mia. kr. årligt eller 7.000–8.000 kr. pr. svindel-nummer.For at forebygge overtrædelser af konkurrence- og forbrugerlovgivningen informerer og vej-leder myndighederne aktivt forbrugere og virksomheder om lovgivningen på området.Økonomi- og erhvervsministeren har nedsat et udvalg, der har til opgave at vurdere:

»Om der er behov for at styrke Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens generelle informations-og vejledningsindsats med henblik på at forebygge konkurrencelovovertrædelser og sikreefterlevelse af loven.»Om processerne for sager efter konkurrencelovgivningen kan tilrettelægges mere effektivtog på en måde, som er mindst muligt belastende for virksomhederne.1.4Konkurrence om offentlige opgaver»Om indførelse af fængselsstraf vil kunne bidrage til en styrket håndhævelse af konkurrence-lovgivningen i kartelsager.Konkurrencen om de offentlige opgaver har været stigende de seneste år. Kommunerneskabte i 2010 konkurrence om 25,7 pct. af de opgaver, der kan skabes konkurrence om mod25 pct. i 2009. For regionerne lå omfanget af konkurrence om de egnede opgaver på ca. 20pct. i 2010. Mens staten skabte konkurrence om 26,4 pct. af opgaverne i 2010 mod 25,9 pct.i 2009.Kommunerne skabte i 2009 samlet set konkurrence om 34 pct. af opgaverne på de tekniskeområder og 21 pct. af opgaverne på velfærdsområdet.Der er stor forskel på, hvor stor en del af opgaverne hver enkelt kommune skaber konkur-rence om. På de tekniske områder skabte kommunerne Fanø, Hedensted og Holstebro mestkonkurrence i 2009. Mens Jammerbugt, Gribskov og Lolland skabte mest konkurrence omopgaverne på velfærdsområdet.Der er stadig et stort potentiale for at øge konkurrencen om de kommunale opgaver, særligtpå det sociale område. Det er et af de mest udgiftstunge områder i kommunerne og udgørover halvdelen af de opgaver, der kan skabes konkurrence om.

Flere og flere benytter sig af fritvalgsordninger på velfærdsområdet. I 2010 valgte 33 pct. afbrugerne af praktisk hjælp på hjemmehjælpsområdet en privat leverandør mod 28 pct.i 2007.

Regeringens konkurrencepakke fra april 2011 indebærer en række initiativer, der vil øgekonkurrencen om offentlige opgaver og bidrage til, at den offentlig sektor udvikles og effekti-viseres.Danske myndigheder sendte i 2008–2009 ca. 21 pct. af værdien af de offentlige indkøb i EU-udbud. Det placerer Danmark i midterfeltet af EU-15 landene.Klagenævnet for Udbud behandler både klager over EU-udbud og udbud under tilbudsloven.De seneste år har Klagenævnet for Udbud modtaget et stigende antal klager. I 2010 blev derindgivet 125 klager til substantiel klagebehandling – det vil sige, at klagenævnet juridisk harbehandlet klagepunkterne – mod 78 i 2009.

SIDE 8

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Kapitel 2Konkurrence og forbrugerforhold2.1Resumé og konklusionerEffektiv konkurrence og gode forbrugerforhold er en vigtig drivkraft for vækst og nye mu-ligheder for forbrugerne. Effektiv konkurrence sikrer en dynamisk erhvervsudvikling, og atforbrugerne har adgang til de bedste produkter til den laveste pris. Gode forbrugerforholdmedvirker til, at forbrugerne kan være trygge, når de handler, at virksomhederne konkurrererpå lige vilkår, og at forbrugerne bevidst vælger de produkter, der skaber størst værdi for dem.Det skaber effektive markeder og øger velstanden i samfundet.Markedernes effektivitet kan ikke måles direkte. I stedet anvender Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsen flere indikatorer for konkurrence- og forbrugerforhold, som giver en indikationaf, hvor godt markederne fungerer.Indikatorerne peger på, at en gradvis forbedring i konkurrence- og forbrugerforholdene harbidraget til at gøre markederne mere effektive siden første halvdel af 2000’erne. Tendensener mindre entydig de seneste år. Der er samtidig fortsat tegn på, at konkurrencen ikke er ligeså skarp som i sammenlignelige lande.Konkurrencen blev forbedret lidt fra 2000 til 2008, målt ved konkurrenceindekset, om endder er tegn på, at konkurrencen blev en anelse svagere fra 2007 til 2008 i nogle brancher.2008 er det seneste år, der er tal for. Frem til 2007 fandt forbedringerne i konkurrencenprimært sted blandt brancher med de største konkurrenceproblemer og i hovedsektorenpengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring.

Konkurrencen i hovedsektorernebygge- og anlægsvirksomhedogdetailhandelvar nogenlundeuændret fra 2000 til 2008. Begge sektorer har over en længere periode haft en lav vækst iproduktiviteten.Forbrugerforholdene blev forbedret fra 2005 til 2011, målt ved ForbrugerForholdsIndekset(FFI). Indekset måler danske forbrugeres egen vurdering af gennemsigtighed, tillid og klage-forhold på en række væsentlige markeder i Danmark. Fra 2010 til 2011 synes forbrugerfor-holdene ikke at være forbedret.

Forbrugerne giver i FFI 2011 lavest score med hensyn til gennemsigtighed, tillid og klagefor-hold til markederne fortv-pakker/-kanaler, fastnettelefonabonnementersamtpensionsselska-ber.Modsat får markederne forbøger, biograf, teater og musiksamtpakke- og charterrejserhøjest score. Generelt vurderer forbrugerne, at det er vanskeligere at begå sig på tjenestemar-kederne end varemarkederne.De danske velstandskorrigerede nettopriser var i 2009 ca. 12 pct. højere end gennemsnittetblandt syv sammenlignelige EU-lande, og dermed de højeste blandt sammenligningslandene.En væsentlig del af prisforskellen mellem Danmark og EU7-landene skyldes formentligsvagere konkurrence i Danmark. Forskelle i forbrugerpræferencer, konjunkturudvikling oganvendelse af kortvarige tilbud kan dog også have en indflydelse på forskellene i priserne.Hvis konkurrencen styrkes, og de danske velstandskorrigerede nettopriser derved falder medfx ét procentpoint, vil en gennemsnitsdansker kunne spare ca. 1.300 kr. årligt, svarende til ensamlet årlig forbrugergevinst på ca. 7 mia. kr.

SI DE 9

KAP I T E L 2 KO NKU R R ENC E OG FO R BR UG ER FO R HO L D

Især høje danske tjenestepriser er årsagen til prisforskellen, men både vare- og tjenestepriservar de højeste blandt EU7-landene, når der korrigeres for forskelle i moms, afgifter og vel-stand. De danske velstandskorrigerede priser på varer var ca. 5 pct. over gennemsnittet i EU7-landene i 2009, mens priserne på tjenester var ca. 14 pct. over gennemsnittet i EU7-landene.Når prisforskellen er væsentligt mindre på varer end på tjenester, kan det skyldes, at varer ihøjere grad møder konkurrence fra udlandet.De danske velstandskorrigerede priser var ca. 8 – 9 pct. højere end i EU7-landene i første halv-del af 2000’erne. Fra 2006 til 2009 steg de danske velstandskorrigerede nettopriser relativttil EU7-gennemsnittet, primært drevet af en stigning i prisen på tjenester, mens vareprisernevar nogenlunde uændrede på 5 pct. over EU7-gennemsnittet i hele perioden. Stigningen iprisforskellen siden 2006 indikerer umiddelbart, at konkurrencen i Danmark sammenlignetmed de øvrige EU7-lande er blevet svækket. Ændringer i tilbudsmønstre og konjunkturfor-hold kan dog også have betydning for udviklingen.Et godt samspil mellem forbrugerne og virksomhederne bidrager til at skabe effektive mar-keder. Et godt samspil forudsætter blandt andet, at forbrugerne og virksomhederne aktivtanvender mulighederne på markedet, og at de kender og overholder lovgivningen på forbru-ger- og konkurrenceområdet.

Danske forbrugere har bedre kendskab til seks ud af syv konkrete dele af forbrugerlovgivnin-gen end forbrugere i EU7-landene samt Sverige og Storbritannien (EU9), herunder returretved køb på internettet, og danske forbrugere skifter gennemgående leverandør oftere end iEU9-landene. Det gælder fx på markeder som mobiltelefoner og mobilabonnementer, forsik-ringer, bank, motionscentre og idrætsklubber. Danske virksomheder har bedre kendskab tiltre ud af fire konkrete dele af forbrugerlovgivningen end virksomheder i de øvrige EU9-lande,herunder retten til at få repareret et produkt.Markedernes effektivitet kan øges ved at liberalisere eller helt afskaffe konkurrencebegræn-sende love og regler. Regeringen liberaliserede i 2011 postmarkedet. Den nye postlov giverprincipielt fri adgang for konkurrerende post- og distributionsvirksomheder til at etableresig på alle postmarkedets delmarkeder. Post Danmark har dog fortsat et de facto monopol påbefordring af breve i Danmark, idet Post Danmark er den eneste aktør på meget væsentligedele af markedet. Endvidere blev planloven delvist liberaliseret i 2011. Ændringerne af lovengiver bedre muligheder for lokal udvikling af Danmarks yderområder. I 2012 vil den endeligeliberalisering af lukkeloven medføre, at lukketidsreglerne reelt afskaffes på nær på helligdageog særlige dage.

Effektive markeder forudsætter en stærk konkurrence- og forbrugerlovgivning og effektivhåndhævelse og forebyggelse, som medvirker til at fremme konkurrencen til gavn for forbru-gerne og bidrager til at sætte rammerne for et godt samspil mellem forbrugere og virksomhe-der. Udviklingen i efterlevelsen af konkurrence- og forbrugerreglerne gennemgås i kapitel 3.Afsnit 2.2 omhandler de effektive markeder og produktivitetsudfordringen for Danmark.Afsnit 2.3 beskriver udviklingen på markederne med hensyn til de danske priser, Forbruger-ForholdsIndekset og konkurrenceindekset. Afsnit 2.4 indeholder udvalgte indikatorer forforbrugeres og virksomheders adfærd på markederne set i forhold til udlandet. Ændringer ilove og regler med betydning for konkurrencen bliver beskrevet i afsnit 2.5.

SIDE 1 0

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Boks 2.1Hovedkonklusioner

»Samlet peger indikatorerne på, at en gradvis forbedring i konkurrencen og forbruger-forholdene har bidraget til at gøre markederne mere effektive siden første halvdel af2000’erne. Tendensen er mindre entydig de seneste år. Der er samtidig fortsat tegn på,at konkurrencen ikke er lige så skarp som i sammenlignelige lande.»De danske velstandskorrigerede nettopriser var i 2009 ca. 12 pct. højere end gen-nemsnittet i EU7-landene og dermed de højeste i EU7. Priserne er navnlig højere påtjenesteydelser.»Hvis konkurrencen styrkes, og de danske velstandskorrigerede nettopriser dervedfalder med ét procentpoint, vil en gennemsnitsdansker kunne spare ca. 1.300 kr. årligt,svarende til en samlet årlig forbrugergevinst på ca. 7 mia. kr.»Konkurrencen blev forbedret lidt fra 2000 til 2008, målt ved konkurrenceindekset, omend der er tegn på, at konkurrencen blev en anelse svagere fra 2007 til 2008 i noglebrancher.»Forbrugerforholdene blev forbedret fra 2005 til 2011, målt ved ForbrugerForholdsIn-dekset (FFI). Indekset måler danske forbrugeres vurdering af gennemsigtighed, tillidog klageforhold på en række væsentlige markeder i Danmark. Fra 2010 til 2011 synesforbrugerforholdene ikke at være forbedret.»Markeder med lavest score i FFI 2011 med hensyn til gennemsigtighed, tillid ogklageforhold er markederne fortv-pakker/-kanaler, fastnettelefonabonnementersamtpensionsselskaber.»Danske forbrugere har bedre kendskab til seks ud af syv konkrete dele af forbruger-lovgivningen end forbrugere i EU9-landene, fx returret ved køb på internettet.

»Markeder med højest score i FFI 2011 med hensyn til gennemsigtighed, tillid og klage-forhold er markederne forbøger, biograf, teater og musiksamtpakke-/charterrejser.

»Danske virksomheder har bedre kendskab til tre ud af fire konkrete dele af forbruger-lovgivningen end virksomheder i de øvrige EU9-lande, som fx retten til at få repareretet produkt.

»Regeringen indgik i april 2011 aftale med en række partier i Folketinget om at fremmeproduktiviteten i Danmark gennem øget konkurrence i byggeriet, private serviceer-hverv samt den offentlige sektor (Konkurrencepakken).2.2Effektive markeder

Effektive markeder er en vigtig drivkraft for vækst i økonomien og for at skabe nye mulighe-der for forbrugerne. På effektive markeder konkurrerer virksomhederne om forbrugerne vedat tilbyde de bedste produkter til den laveste pris. For at markederne er effektive, er der enrække forhold, der skal være til stede, jf. figur 2.1.Kompetente forbrugere vælger de produkter, der skaber størst værdi for dem. Det sender etstærkt signal til virksomhederne om forbrugernes ønsker, og sikrer, at de bedste virksom-heder opnår succes. Kompetente virksomheder stræber efter at vinde markedsandele ogtilbyder produkter, som bedst muligt opfylder forbrugernes behov og ønsker. Kompetenteforbrugere kender deres rettigheder efter forbrugerreglerne, og kompetente virksomhederkender og overholder forbruger- og konkurrencereglerne.

SI DE 1 1

KAP I T E L 2 KO NKU R R ENC E OG FO R BR UG ER FO R HO L D

Figur 2.1Effektive markederRammevilkår(fx regulering og håndhævelse)Kultur, normer og værdierMarkedsstruktur(fx gennemsigtighed og koncentration)Kompetente virksomhederKompetente forbrugereEffektive markederVækstog nyemuligheder

Sektorspecifik regulering kan i nogle tilfælde varetage hensyn til fx forbrugerbeskyttelse, menkan også begrænse konkurrencen, fx hvis reglerne begrænser virksomhedernes mulighederfor at komme ind på markedet og udfordre de eksisterende virksomheder.Konkrete markedsforhold, fx antallet af virksomheder og forbrugernes muligheder for at sam-menligne varer og tjenester, har stor betydning for virksomhedernes tilskyndelse til at kon-kurrere og forbrugernes mulighed for at agere konkurrencefremmende ved aktivt at vælge debedste produkter på markedet.Gode forbrugerforhold og velfungerende konkurrence medvirker til, at markederne er ef-fektive. Gode forbrugerforhold gør forbrugerne i stand til at vælge de bedste produkter ogmedvirker til, at virksomheder konkurrerer på basis af korrekte oplysninger til forbrugerne.Velfungerende konkurrence øger virksomhedernes produktivitet og styrker virksomhedernesevne til at konkurrere internationalt.Det er regeringens målsætning, at danske forbrugerforhold skal være blandt de bedste i Euro-pa, og at konkurrencen i Danmark skal være på niveau med de bedste, sammenlignelige lande.Regeringen fremlagde i januar 2010 en forbrugerpolitisk handlingsplan. Målsætningen erat skabe endnu bedre forbrugerforhold i Danmark, blandt andet ved at fremme forbruger-beskyttelsen, klageforholdene og gennemsigtigheden på nogle markeder. I april 2011 indgikregeringen en aftale med en række partier i Folketinget om at fremme produktiviteten iDanmark gennem øget konkurrence i byggeriet, de private serviceerhverv samt den offentligesektor (Konkurrencepakken), jf. afsnit 2.5.

Produktiviteten i Danmark er siden 1995 steget med blot 0,5 pct. om året.1I de private ser-viceerhverv og i byggeriet har produktivitetsvæksten under ét været ét procentpoint lavereend i EU15-landene, jf. boks 2.2. En lav produktivitetsvækst kan blandt andet afspejle et svagtkonkurrencepres. Den danske bygge- og anlægssektor er forholdsvis lokal og dermed – somservicevirksomhederne – ikke udsat for særligt stort konkurrencepres fra internationalevirksomheder.2Styrket konkurrence i byggeriet og serviceerhvervene vil medvirke til atstyrke produktiviteten i brancherne og kunne sænke priserne. Det vil bidrage til at hæve detgenerelle produktivitetsniveau i Danmark og styrke konkurrencekraften i virksomheder, derkonkurrerer internationalt, fordi virksomhedernes omkostninger ved køb af serviceydelser,herunder fra byggeriet, mindskes, jf. boks 2.2.Note 1:Produktiviteten er opgjort som bruttoværditilvækst (BVT) pr. arbejdstime og omfatter hele økonomien.Note 2:McKinsey & Company (2010), »Creating Economic Growth in Denmark Through Competition«, november 2010.

SIDE 1 2

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Boks 2.2Konkurrence kan øgeproduktiviteten i service-sektoren og byggeriet

Produktivitetsvæksten iDanmark halter efter delande, som vi normalt sam-menligner os med. Siden1995 er produktivitetenblot steget med 0,5 pct. omåret for økonomien underét. Danmark står over for enstor udfordring med at frem-me produktiviteten, særligti service- og byggeerhverv,hvor produktivitetsvækstensiden 1995 har været ca. étprocentpoint lavere end iEU15-landene.Konkurrence har stor be-tydning for produktiviteten.Regeringens Vækstforumvurderer, at der er behov

for markante tiltag for atfremme konkurrencen – ogdermed produktiviteten – ide private serviceerhverv,byggeriet og den offentligesektor. Skarp konkurrencegør virksomheder mereeffektive, idérige og produk-tive. Konkurrence fremmerden løbende omstilling ierhvervslivet, så arbejds-kraft og kapital frigørestil de bedste brancher ogvirksomheder. Ligeledeskan forbrugerne købe flere,bedre og billigere varer ogtjenesteydelser, når konkur-rencen er skarp. Det øgerkonkurrencekraften og ermed til at fastholde produk-tion og jobs i Danmark.Produktivitetsudviklingenhar været særlig svag ierhverv, der ikke er udsat

for internationalt konkur-rencepres. Det gælder isærfor service- og byggeerhverv,som er kendetegnet vedlav produktivitet. For-retningsservice, bygge oganlæg, detailhandelsamthotel og restaurationudgørtilsammen ca. 30 pct. afden samlede beskæftigelse,jf. figur 2.2. RegeringensVækstforum har peget på,at stærkere konkurrence idisse erhverv er afgørendefor at øge produktivitetengenerelt i samfundet.I mange lande bidragerforsknings- og udviklingsin-tensive industrier kun medca. 5 pct. af den samledeværditilvækst.1Disse indu-strier er primært lokalisereti fremstillingssektoren, somi forvejen har en produk-

Note 1:McKinsey Global Institute(2010), »How to Compete and Grow:A Sector Guide to Policy«, marts 2010.

tivitet over gennemsnitteti Danmark, jf. figur 2.2.Et øget fokus på vækst iforsknings- og udviklingsin-tensive industrier alene vilikke være tilstrækkeligt til athæve det generelle produkti-vitetsniveau. Serviceerhverv,blandt andetdetailhandel,hotel og restauration, finan-sielle ydelsersamtforsikring,udgør ca. 50 pct. af beskæfti-gelsen. Styrket konkurrencei disse sektorer er vigtig forat hæve det generelle pro-duktivitetsniveau i Danmark.

Kilde: Vækstforum (2011), »Ny væksti Danmark - Hovedkonklusioner fraVækstforum«, marts 2011 og McKinsey& Company (2010), »Creating EconomicGrowth In Denmark Through Competi-tion«, november 2010.

Værditilvækst pr. timeDKK, 2009-priser600550500450400350300250200150100500010

Figur 2.2Sektorer efter værditilvækst og andel af beskæftigelse

1. Servicesektorer:Finansielle ydelser, forsikring, transport, engroshandel2. Fremstillingssektorer13. Offentlig sektor4. Forretningsservice2(servicesektor)5. Bygge- og anlæg (servicesektor)6. Detailhandel (servicesektor)7. Hotel og restauration (servicesektor)8. Primær industri

326

345678

100

Andel af samlet beskæftigelse, pct.Note 1:Inkluderer også energi, råstofudvinding og vandforsyning.Note 2:Forretningsservice inkluderer blandt andet it-service, arkitekter og ingeniører, revisorer, ejendomsmæglere, advokater m.v. Blandt andet advokater ogit-services har højere bruttoværditilvækst (BVT) pr. time end gennemsnittet i sektoren, mens ejendomsmæglere og forsknings- og udviklingsservice har lavere BVTpr. time. Tallene for brancherne er ikke helt sammenlignelige med det overordnede tal, da branchetallene vedrører 2006, mens de overordnede tal vedrører 2009.Kilde: McKinsey & Company (2010), »Creating Economic Growth In Denmark Through Competition«, november 2010.

SI DE 1 3

KAP I T E L 2 KO NKU R R ENC E OG FO R BR UG ER FO R HO L D

2.3Udviklingen på markederne

Markedernes effektivitet kan ikke måles direkte. I stedet anvender Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsen flere indikatorer for både konkurrence- og forbrugerforhold. Samlet set tegnerindikatorerne for priser, forbrugerforhold og konkurrenceforhold et billede af udviklingen påmarkederne.

De danske priser var i 2009 de højeste blandt syv sammenlignelige EU-lande (EU7-landene).3Korrigeret for moms, afgifter og velstandsforskelle var de danske priser ca. 12 pct. højereend gennemsnittet blandt EU7-landene i 2009, jf. figur 2.3. Det indikerer, at konkurrencen iDanmark er svagere end i resten af EU7-landene.Afvigelser i forhold tilEU7-gns., pct.302520151050-5-10-15-20DKFIFRITBEDENL

Priserne i Danmark og i udlandetPrisniveauet i Danmark i forhold til sammenlignelige lande er én indikator for konkurrencein-tensiteten, og for hvor velfungerende markederne er. Priser er en vigtig konkurrenceparame-ter, når virksomheder konkurrerer om at tiltrække kunder. Svag konkurrence i Danmark kanføre til, at danske forbrugere betaler mere for varer og tjenester end forbrugere i andre lande.

Figur 2.3Prisforskellene i EU7-landene, 2009

Velstandskorrigerende nettopriser

Nettopriser

Forbrugerpriser

Anm.:Nettopriserne er beregnet som Eurostats Purchasing Power Parities (PPP) fratrukket moms og produktspecifikke afgifter.Nettopriser er korrigeret for forskelle i landenes velstand, da rigere lande typisk har et højere prisniveau. En beskrivelse afvelstandskorrektionen kan findes påwww.kfst.dkunder dokumentation for beregning af priser i Konkurrenceredegørelse2008. Hvert år opdaterer Eurostat priserne de seneste tre år, og styrelsens beregninger indebærer, at der sker en revision afdatagrundlaget for afgifterne, fordi disse oplysninger kun haves med et års forsinkelse i forhold til data for priserne. Med de op-daterede priser og afgifter var prisforskellen i 2008 på ca. 11 pct. I Konkurrenceredegørelse 2010 var prisen i 2008 på ca. 9 pct.Forskellen skyldes primært en opdatering af datagrundlaget for moms og afgifter, der indebærer et lavere niveau i de indbetalteafgifter – især på køretøjer – i Danmark samt, at den svage danske vækst mindsker velstandskorrektionen. En oversigt overlandebetegnelser findes i bilag 2.1.Kilde: Eurostat, OECD og egne beregninger.

Note 3:Foruden Danmark indgår Finland, Frankrig, Italien, Belgien, Tyskland og Nederlandene i EU7.

SIDE 1 4

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

En væsentlig del af prisforskellen mellem Danmark og EU7-landene skyldes formentligsvagere konkurrence i Danmark. Forskelle i forbrugerpræferencer, konjunkturudvikling oganvendelse af kortvarige tilbud kan dog også have en indflydelse på forskellene i priserne.

De danske velstandskorrigerede priser på både varer og tjenester var i 2009 de højeste blandtEU7-landene.4I 2009 var de velstandskorrigerede tjenestepriser ca. 14 pct. over EU7-gen-nemsnittet, mens de velstandskorrigerede varepriser var ca. 5 pct. over EU7-gennemsnittet,jf. figur 2.4(a) og (b). Nederlandene, Tyskland og Belgien havde alle priser under EU7-gen-nemsnittet for både varer og tjenester i 2009.Spændet mellem de højeste og laveste velstandskorrigerede nettopriser på tjenester i EU7-landene var ca. 32 procentpoint i 2009. Spændet var mere end dobbelt så stort som for vare-priserne, hvor spændet var på ca. 13 procentpoint. En forklaring kan være, at konkurrencentypisk er større for varer, fordi varer er nemmere at handle internationalt eller via e-handel,mens tjenester typisk er vanskeligere at handle internationalt.

Figur 2.4Prisforskelle på varer og tjenester i EU7-landene, 2009(a) TjenesterAfvigelse i forhold til EU7-gns., pct.302520151050–5– 10– 15– 20DKFIFRITBEDENL

(b) VarerAfvigelse i forhold til EU7-gns., pct.302520151050

–5– 10– 15– 20DKITFIFRBEDENL

Velstandskorrigerede nettopriserKilde: Eurostat, OECD og egne beregninger.

Nettopriser

Note 4:I Konkurrenceredegørelse 2010 var de danske velstandskorrigerede nettopriser på tjenester de højeste, mens de dan-ske velstandskorrigerede nettopriser på varer var de tredjehøjeste, efter Italien og Finland (2008-priser). De opdaterede datafra Eurostat har medført, at de danske velstandskorrigerede varepriser i 2008 var de højeste i EU7. Der er således ikke sketnogen ændring i forhold til Danmarks placering fra 2008 til 2009.

SI DE 1 5

KAP I T E L 2 KO NKUR R E NC E OG FO RB R UG ER FOR HO L D

I Danmark er det dyrere at fålavet større tandlægeydelserend i sammenlignelige lande.Fx er priserne i Sverige væ-sentligt lavere på plastfyld-ninger (25–42 pct. lavere),porcelænskroner (19–39pct. lavere) og implantater(29 pct. lavere).1Mindretandlægeydelser som fxdiagnosticering, kontrol,tandrensning, røntgen m.v.er reguleret med faste priseri Danmark, og disse ydelserer billigere i Danmark end iSverige (62–91 pct. lavere).2McKinsey & Company pegeri analysen til Vækstforum på,at den danske regulering påtandlægeområdet hæmmerkonkurrencen og produk-tivitetsvæksten på tandlæ-gemarkedet. McKinsey &Company nævner blandt

Boks 2.3Tandlægeklinikker kanblive mere effektive, ogforbrugerne kan bidragetil øget konkurrence

andet begrænsninger i, hvemder må eje en tandklinik,som en barriere. Regulerin-gen af ejerskabsforholdenehæmmer mulighederne forat opnå stordriftsfordele ogeffektiv arbejdsdeling blandttandlægeklinikker.Samtidig er tandlægeydelsenkarakteriseret ved at værebåde teknisk og komplekssamt en kombineret ydelse,hvor tandlægen førstdiagnosticerer og derefterbehandler. Det er formentligen medvirkende årsag til, atforbrugerne vurderer tand-lægemarkedet som mereuigennemsigtigt og vanske-ligt at agere på, jf. figur 2.5.

og indfrier forbrugernesforventninger.

Den store tillid kan få for-brugerne til at undlade atundersøge alternativer tilden tandlæge, som forbruge-ren kender. Fx fandt Forbru-gerstyrelsen i 2005, at 78pct. af forbrugerne hverkenhavde skiftet eller overvejetat skifte tandlæge, og at 60pct. af forbrugerne havdebrugt den samme tandlæge/klinik i 10 år.Samtidig vurderer forbru-gerne, at de søger infor-mation i mindre omfang,inden de går til tandlægen,sammenlignet med andretjenestemarkeder. Det erdog ikke muligt at vurdere,om forbrugerne ikke sam-menligner, fordi de fx trorpriserne er ens overalt, ellerfordi de ikke ønsker at un-dersøge priser andre steder.Indenrigs- og Sundhedsmi-nisteriet har på sundhed.dkgjort det muligt at sammen-

Figur 2.5Forbrugernes opfattelse af tandlægeydelsenGennemsigtighed,score i FFI 2011Hvor nemt er det at vælge en andenerhvervsdrivende end den, du normaltbenytter?Hvor nemt er det at vælgeden bedste tandlæge?Tillid,score i FFI 2011Søgte du informationinden købet?

Forbrugerne har stor tillid tiltandlæger, målt ved For-brugerForholdsIndekset (jf.boks 2.5 nedenfor). Forbru-gerne vurderer, at tandlægeri højere grad end virksom-heder på andre tjenestemar-keder overholder reglerne,markedsfører sig ordentligt

Note 1:Priserne er ikke korrigeretfor skatter og afgifter eller offentligesubsidier.Note 2:I Danmark er prisen på enrække mindre tandlægeydelser regu-leret ved lov. Det skyldes et hensynom at fremme forebyggelsesindsatsen.De mindre tandlægeydelser er fxdiagnosticering, kontrol, tandrensning,røntgen m.v. For større tandbehandlin-ger er der fri prissætning. Det gælderfx rodbehandling, operativ fjernelse aftand, porcelænskrone og broer samtimplantater. I Sverige er der fri pris-sætning for alle tandlægeydelser.Note 3:Undersøgelsen blev gennem-ført via nettet med 2.002 repræsen-tative danskere mellem 18 og 74 åri juni-juli 2010 af Analyse DanmarkA/S for sundhed.dk, jf. Indenrigs- ogSundhedsministeriet.

ligne priser mellem dansketandlæger. En undersøgelsefra 2010 viste, at 33 pct. afbrugerne af funktionen påsundhed.dk havde sparetpenge – ofte over 1.000 kr.3

Kilde: McKinsey & Company: »CreatingEconomic Growth In Denmark ThroughCompetition, november 2010. DanmarksStatistiks Forbrugerundersøgelse FU10.Indenrigs- og Sundhedsministeriet. For-brugerstyrelsen: Forbrugerredegørelse2005, s. 130-163.

0Tandlæger

8FFI-score

Gennemsigtighed for tjenesteydelser

Anm.:Gennemsigtighed i FFI 2011 måler, i hvilken grad forbrugerne kan få overblik over, hvilke erhvervsdrivende der er på markedet, kan sammenligne forholdetmellem pris og kvalitet, og oplever at konkurrencen på markedet sikrer dem en fair pris. Tillid i FFI 2011 måler, i hvilken grad forbrugernes forventninger indfries,forbrugerne har tillid til de erhvervsdrivendes markedsføring, og har tillid til, at de erhvervsdrivende overholder de regler, der skal beskytte forbrugeren.Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ForbrugerForholdsIndeks 2011 (FFI 2011).

SIDE 1 6

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Danmark har de højeste tjenestepriser i EU7-landene. Tandlægeydelser er et eksempel påtjenester, hvor priserne er højere i Danmark. Ydelserne er forbundet med en række særligekarakteristika, som gør konkurrencen om ydelserne vanskeligere, jf. boks 2.3.

Afvigelse i forhold tilEU7-gns., pct.20

Figur 2.6Udviklingen i de relative velstandskorrigerede forbrugerpriser i Danmark

Stigningen i prisforskellen siden 2006 indikerer umiddelbart, at konkurrencen i Danmarksammenlignet med de øvrige EU7-lande er blevet svækket. Ændringer i tilbudsmønstre ogkonjunkturforhold kan dog også have betydning for udviklingen.

De danske velstandskorrigerede priser var ca. 8 – 9 pct. højere end i EU7-landene i første halv-del af 2000’erne, jf. figur 2.6. Fra 2006 til 2009 steg de danske velstandskorrigerede nettopri-ser relativt til EU7-gennemsnittet, primært drevet af en stigning i prisen på tjenester, mensvarepriserne var nogenlunde uændrede på ca. 5 pct. over EU7-gennemsnittet i hele perioden. 5

02009

2001TjenesterSamletVarer

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

Forbrugerne kan opnå betydelige besparelser, hvis konkurrencen øges i brancher, hvor for-brugerne anvender en stor andel af deres indkomst. De danske nettopriser var i 2009 højereend EU7-gennemsnittet for forbrugsgrupperneandre varer og tjenester, drikkevarer og tobak,transportmidlersamtfritidsudstyr, underholdning og rejseri 2009. Samlet set udgør forbrugetaf disse varer og tjenester 40 pct. af forbruget, når der ses bort fra udgifter til boligbenyttelse,ogfritidsudstyr, underholdning og rejserudgør godt 20 pct. heraf, jf. boks 2.4.

Kilde: Eurostat, OECD og egne beregninger.

Note 5:I Konkurrenceredegørelse 2010 var priserne opgjort til ca. 9 pct. over EU7-gennemsnittet i 2008. I Konkurrence- ogForbrugerredegørelsen 2011 er priserne i 2008 opgjort til ca. 11 pct. over EU7-gennemsnittet. Forskellen skyldes flere forhold,herunder en opdatering af afgifter og moms, en opdateret velstandskorrektion samt en revision i priserne fra Eurostat.Stigningen i priserne fra 2008 til 2009 var ca. ét procentpoint, når der tages højde for ovenstående.

SI DE 1 7

KAP I T E L 2 KO NKU R R ENC E OG FO R BR UG ER FO R HO L D

Boks 2.4Danske nettopriser ogandel af privatforbrug

Danskernes forbrug fordelersig over en række forskelligevarer og tjenester. De danskenettopriser var i 2009 højereend EU7-gennemsnittet fornæsten samtlige danskeforbrugsgrupper, jf. figur 2.7.Styrelsen må ikke offentlig-gøre priserne på et meredetaljeret niveau end vist ifiguren.

På de markeder, hvor bådepriser og forbrug er relativthøje, og hvor der samtidig ermulighed for at opnå laverepriser, kan det bedre betalesig for forbrugerne at gøreen indsats for at finde detbedste tilbud. Samtidig kanøget konkurrence kommeforbrugerne til gode.

Figur 2.7Afvigelse i nettopriserne i forhold til EU7-landene i brancherne ogandelen af privatforbrug, 2009Nettopris, afvigelsefra EU7-gns., pct.4030201050–10–20

Danskernes forbrug til andrevarer og tjenester, drikkeva-rer og tobak, transportmid-ler samt fritidsudstyr, under-

holdning og rejser udgjordei 2009 omtrent 40 pct. af detsamlede forbrug, når der sesbort fra udgifter til bolig.1Nettopriserne for forbrugs-grupperne var ca. 20 – 30 pct.højere end gennemsnittet iEU7-landene.Andre varer og tjenesterhavde de højeste nettoprisermed ca. 30 pct. over gen-nemsnittet i EU7-landene.Denne forbrugsgruppeomfatter blandt andet

produkter og ydelser tilpersonlig pleje – fx frisørsa-loner og skønhedsklinikker.Det er tjenester, som typiskhandles nationalt og dermedkan være mindre konkurren-ceudsat.Note 1:Udgifter til bolig udgør ca. 23pct. af danskernes samlede forbrug.Boligbenyttelse er udeladt af denårsag, at forbruget til bolig kun ibegrænset omfang og kun på længeresigt afhænger af konkurrencen påmarkedet.

12345

1. Andre varer og tjenester2. Drikkevarer og tobak3. Transport4. Fritidsudstyr, underholdning og rejser5. Medicin og lægeudgifter6. Personligt transportudstyr7. Beklædning og fodtøj8. Boligudstyr, husholdningstjenester o.l.9. Fødevarer

10. Vand, elektricitet og opvarmning11. Kommunikation

7891011

100

Note:Boligbenyttelse er ikke medregnet i det samlede forbrug.Anm.:Figuren viser afvigelsen i nettopriserne fra EU7-gennemsnittet på den vertikale akse og andelen af privatforbruget på den horisontale akse. Bredden på søjlerneviser således, hvor stor en andel af privatforbruget den pågældende branche udgør.Pct. af privatforbrugKilde: Eurostat og egne beregninger.

SIDE 1 8

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Tjenesteydelser udgjorde i 2010 ca. 54 pct. af det samlede forbrug, jf. figur 2.8(a), og gen-nem en årrække har der været en tendens til, at tjenester fylder mere og mere i danskernesforbrug, jf. figur 2.8(b).6Det er en tendens, der ses i de fleste lande. Det skyldes en tendens til,at en større del af indkomsten forbruges på tjenester i takt med, at indkomsten i samfundetstiger. Det betyder, at det fremover vil blive endnu dyrere for danske forbrugere, hvis konkur-rencen fortsat er svag i tjenesteerhvervene.

Figur 2.8Tjenester fylder over halvdelen af privatforbruget, og forbruget af tjenester stiger i Danmark(a) Andel af privatforbruget, 2010

Hvis konkurrencen styrkes, og de danske velstandskorrigerede nettopriser derved falder medfx ét procentpoint, vil en gennemsnitsdansker kunne spare ca. 1.300 kr. årligt, svarende til ensamlet årlig forbrugergevinst på ca. 7 mia. kr.

(b) Udviklingen i tjenesters andel af privatforbruget, 1990 – 2010Pct. af det samlede forbrug5654525048464419901992199419961998200020022004200620082010

TjenesterVarerKilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tjenester i alt

Gode forbrugerforholdEn forbedring af forbrugerforholdene kan afspejle, at markederne er blevet mere effektive.Det kan vise sig ved, at forbrugerne har fået bedre mulighed for at sammenligne produktereller ydelser på et marked eller sjældnere har oplevet problemer i forbindelse med køb.

Gode forbrugerforhold indebærer blandt andet, at virksomhederne markedsfører sig trovær-digt, overholder forbrugerbeskyttelsesreglerne, i vidt omfang håndterer problemer i fælles-skab med forbrugerne, hvis de opstår, og i det hele taget indfrier forbrugernes forventninger.

Gode forbrugerforhold indebærer også, at forbrugerne enkelt og uden større omkostningerkan få tilstrækkeligt overblik over markedet til at kunne vælge det bedste produkt eller ydelsetil prisen, at forbrugere har tillid til de erhvervsdrivende, samt at forbrugerne kan klage overprodukter eller ydelser. Disse parametre opgøres årligt i Konkurrence- og Forbrugerstyrel-Note 6:McKinsey & Company (2010). »Creating Economic Growth In Denmark Through Competition«, november 2010 ogDanmarks Statistiks Forbrugerundersøgelse FU10.

SI DE 1 9

KAP I T E L 2 KO NKU R R ENC E OG FO R BR UG ER FO R HO L D

sens ForbrugerForholdsIndeks (FFI). FFI giver dermed en indikation af forbrugerforholdenestilstand i Danmark.Boks 2.5ForbrugerForholds-Indekset (FFI)I 2011 er FFI baseret på ca. 11.000 danskeres vurdering af gennemsigtighed, tillid og klage-forhold på 49 danske forbrugsmarkeder, jf. boks 2.5.ForbrugerForholdsIndekset (FFI) giver et overblik over de generelle forbrugerforhold samt etbillede af forbrugerforholdene på 49 forbrugsmarkeder. FFI består af tre indikatorer – gen-nemsigtighed, tillid og klageforhold. De tre indikatorer er hver især sammensat af tre spørgs-mål:»Tillid:Måler i hvilken grad (1) forbrugernes forventninger indfries, (2) forbrugerne hartillid til de erhvervsdrivendes markedsføring, og (3) har tillid til at de erhvervsdrivendeoverholder de regler, der skal beskytte forbrugeren.»Klageforhold:Måler i hvilken grad (1) forbrugerne oplever problemer med det, de harkøbt, (2) har tillid til at de får en ordentlig behandling af de erhvervsdrivende, hvis deropstår et problem, og (3) oplever at de har muligheder for at klage til en tredjepart.

»Gennemsigtighed:Måler i hvilken grad (1) forbrugerne kan få overblik over, hvilke er-hvervsdrivende der er på markedet, (2) kan sammenligne forholdet mellem pris og kvalitet,og (3) oplever at konkurrencen på markedet sikrer dem en fair pris.

Såvel spørgsmål som indikatorer opgøres på en skala fra 0 til 10 – hvor vurderingen på 10 erden bedst mulige. Målingen foretages via websurvey – i 2011 blandt ca. 11.000 forbrugeremed købserfaring på de undersøgte markeder.En høj score i FFI indikerer, at forbrugerforholdene – målt ved gennemsigtighed, tillid ogklageforhold – er relativt gode og omvendt. En lav FFI-score kan dog også skyldes specifikkemarkedsforhold eller produktkarakteristika, fx at nogle produkter er mere komplekse endandre og dermed vanskeligere for forbrugerne at sammenligne.FFI 2011 viser overordnet, at forbrugernes vurdering af forbrugerforholdene i Danmark i2011 giver en samlet FFI-score på 6,0 på skalaen 0–10. Det er på niveau med forbrugernesvurdering i 2010.

SIDE 2 0

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

(a) Top 10 i FFI

Figur 2.9Top og bund i ForbrugerForholdsIndekset, 2011FFI-score, gns. svarværdi

Det er typisk markeder for relativt enkle »fritidsgoder« som fxbøger, biograf, teaterogmusiksamtpakke- og charterrejser,der opnår en høj vurdering af forbrugerne, mens markeder, deropnår en lav vurdering, er mere komplekse tjenesteydelser, som fxtv-pakker/-kanaler, fast-nettelefonabonnementersamtpensionsselskaber,jf. figur 2.9(a) og (b). Mange af markedernemed lav placering i FFI er tjenestemarkeder.

(b) Bund 10 i FFIFFI-score, gns. svarværdiTaxaForsikringBrugte køretøjerEl-forsyningInternetabonnementerEjendomsmæglingMobiltelefonabonnementerPensionsselskaberFastnettelefonabonnementerTv-pakker/-kanaler

BøgerBiograf, teater, musikPakke- og charterrejserNye køretøjerDyrlægerSpil (fx lotto, tips og skrabespil)Ferieindkvartering i DanmarkCykler og knallerterFrisørHårde hvidevarer0Varemarked2468

Tjenestemarkeder

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ForbrugerForholdsIndeks 2011.

Siden 2009 har bogmarkedet haft de mest velfungerende forbrugerforhold ifølge FFI. I 2005var bogmarkedet placeret omkring den bedste tredjedel af markederne i indekset. Forbed-ringen i forbrugernes vurdering af bogmarkedet de senere år kan være en konsekvens afforbedringer af konkurrenceforholdene. I 2006 blev retten til at diktere priser indskrænket tilmaksimalt at måtte omfatte 10 pct. af nyudgivne titler, og retten blev helt afskaffet 1. januar2011. Der er tegn på, at det har givet forbrugerne adgang til et større udbud af bøger, og at for-brugerne oplever, at de får bøgerne til mere attraktive priser, jf. Konkurrenceredegørelse 2010.Markedet for tv-pakker/-kanaler har de sidste to år ligget i bunden af FFI. Markedet opnårlave vurderinger i forhold til gennemsigtighed, tillid og klageforhold. Når forbrugerne vurde-rer markedets gennemsigtighed lavt, kan det hænge sammen med, at distributørerne anven-der forskellige distributionsplatforme, fx kabel-tv, fiber, telefonnet, parabol og antennenet.Disse platforme stiller forskellige krav til forbrugernes modtageudstyr, og mange forbrugerehar kun adgang til nogle platforme. Hertil kommer, at indholdet af de udbudte tv-pakker vari-erer fra distributør til distributør, mens tv-kanaler kun sjældent udbydes enkeltvis.Det overordnede FFI-indeks skal fortolkes med forsigtighed. Det skyldes, at de tre underindi-katorer, som indekset er sammensat af, afspejler meget forskellige forhold, som kun vanske-ligt kan sammensættes til et samlet indeks. Der er dog en vis tendens til, at de markeder, derhar de højeste og laveste værdier af indekset, har det på alle tre underindikatorer.

SI DE 2 1

KAP I T E L 2 KO NKU R R ENC E OG FO R BR UG ER FO R HO L D

Gennemsigtighed, tillid og klageforholdGennemsigtighed på et marked udtrykker, i hvilken grad det er muligt for forbrugere og virk-somheder at skaffe sig relevant information om produkter og priser på markedet. Graden afgennemsigtighed afhænger af, om informationen er tilgængelig, overskuelig og sammenligne-lig. Det kan enten være i fysiske butikker eller fx på prisportaler på internettet.Gennemsigtighed på et marked er som udgangspunkt godt for forbrugerne. Øget gennem-sigtighed reducerer forbrugernes omkostninger ved at finde de bedste produkter og ydelser(søgeomkostninger)7og forbedrer forbrugernes mulighed for at vælge det for dem bedsteprodukt, jf. figur 2.10. Det vil typisk anspore virksomhederne til at tilbyde bedre produktereller lavere priser i konkurrencen med andre virksomheder. Gennemsigtighed giver oftevirksomhederne mulighed for at sammensætte deres produkter, så de bliver mest attraktivefor forbrugerne og kan give virksomhederne mulighed for at benchmarke sig mod andre virk-somheder og understøtte forskning og udvikling ved at reducere usikkerheden på et marked.I de fleste tilfælde vil øget gennemsigtighed dermed føre til øget velstand for forbrugerne.Figur 2.10Sammenhæng mellem gennemsigtighed og muligheden for at vælgedet bedste produkt, 2011

Hvor nemt eller svært er det atvælge den bedste vare/ydelse?8765

BøgerBiograf, teater, musikNye køretøjer

Tv-pakker43FastnettelefonabonnementerEl-forsyningPensionsselskaber

Gennemsigtighed målt ved FFIAnm.:Gennemsigtighed i FFI måler, i hvilken grad forbrugerne kan få overblik over, hvilke erhvervsdrivende der er påmarkedet, kan sammenligne forholdet mellem pris og kvalitet, og oplever at konkurrencen på markedet sikrer dem en fairpris (angivet på x-aksen). Forbrugerne har i forbindelse med FFI 2011 også angivet, hvor nemt eller svært det er at vælge denbedste vare/ydelse (angivet på y-aksen).Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ForbrugerForholdsIndeks 2011.

Gennemsigtighed på et marked er imidlertid ikke entydigt positivt for konkurrencen ogdermed i sidste ende for forbrugerne. I særlige tilfælde kan øget gennemsigtighed føre til, atvirksomhederne samordner deres priser, jf. boks 2.6. Det betyder højere priser for forbru-gerne og kan desuden dæmpe virksomhedernes iver efter at nedbringe egne omkostninger ogudvikle nye produkter.

Note 7:Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2011), »Konkurrencefremmende forbrugeradfærd«, Konkurrence- ogForbrugeranalyse 05/2011, marts 2011.

SIDE 2 2

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Boks 2.6Gennemsigtighedog konkurrence

Gennemsigtighed for virksomhederne kan have modsatrettede effekter. Ofte vil gennemsigtig-hed bidrage til effektive markeder til gavn for forbrugerne. Gennemsigtighed kan:»Give virksomheder mulighed for løbende at benchmarke sig mod konkurrenterne på nøg-leområder. Det kan hjælpe virksomhederne til at effektivisere produktionen med fx laverepriser eller bedre kvalitet til følge.»Sætte virksomheder i stand til at sammensætte deres produkter, så forbrugerne i højeregrad vælger netop deres produkt.

»Mindske den generelle usikkerhed på et marked særligt i forbindelse med langsigtedeinvesteringer – fx i forskning og udvikling. Herved opnår forbrugerne nye muligheder, idetvirksomhederne udvikler produkter og igangsætter projekter, som ellers ikke ville væreblevet realiseret.Men i særlige tilfælde kan gennemsigtighed for virksomhederne også føre til, at forbrugernebliver stillet værre. Gennemsigtighed kan således:»Gøre virksomhederne mere tilbøjelige til at agere samlet fx ved at sætte priser omkring etnormeret niveau – også kaldet stiltiende koordinering. I givet fald vil priserne blive højere,end hvis markedet ikke havde været gennemsigtigt. En sådan samlet adfærd sætter konkur-rencen ud af kraft og betyder, at virksomhederne ikke stræber efter at tilbyde forbrugerneet produkt, der er bedre til prisen end konkurrenternes.»Gøre det lettere for virksomhederne at overvåge hinanden og dermed lettere at indlede ogopretholde koordineringen.Gennemsigtighed er dog kun ét blandt flere afgørende forhold for koordinering. Risikoen forkoordinering er fx større på markeder med færre virksomheder, hvor produkterne er merehomogene, og hvor købersiden lægger et mindre konkurrencepres på virksomhederne.Effekten af at forbedre gennemsigtigheden afhænger af, om større gennemsigtighed øgerrisikoen for, at virksomhederne agerer samlet (koordineret) på markedet. I de fleste tilfældemå øget gennemsigtighed dog forventes at stille forbrugerne bedre.Det er også afgørende, om der på markedet findes fx stærke kunder eller virksomheder, somikke deltager i samordningen, der vil udfordre de koordinerende virksomheder.

Effektiv konkurrence og godeforbrugerforhold er en vigtigdrivkraft for vækst og nyemuligheder for forbrugerne.

SI DE 2 3

KAP I T E L 2 KO NKU R R ENC E OG FO R BR UG ER FO R HO L D

Figur 2.11Udvikling i gennemsigtighed og tillid, 2005–2011(a) Gennemsigtighed, 2005–2011FFI-score, gns. svarværdi7.57.06.56.05.55.04.54.02005200620072008200920102011

Forbrugernes vurdering af gennemsigtigheden på markederne – målt i FFI ved deres mulig-hed for at få overblik over udbyderne på markedet, at sammenligne forholdet mellem pris ogkvalitet samt deres vurdering af, hvor vidt konkurrencen sikrer dem en fair pris – er løbendeforbedret siden 2005, jf. figur 2.11(a). Fra 2010 til 2011 er forbrugernes vurdering af gen-nemsigtighed dog under ét uændret.

(b) Tillid, 2005–2011FFI-score, gns. svarværdi7.57.06.56.05.55.04.54.02005200620072008200920102011

Varemarkeder

Tjenestemarkeder

I alt

Anm.:Grundet ændrede opgørelsesmetoder i 2010 er data ikke sammenlignelige fra 2009 til 2010.Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ForbrugerForholdsIndeks 2011.

Tjenestemarkederne vurderes generelt som lidt mindre gennemsigtige end varemarkederne.Det kan skyldes, at tjenester kan være mere uhåndgribelige og sværere at gennemskue endvarer, fx finansielle tjenester og mobiltelefonabonnementer, samt at tjenesteydelser ofte bådeomfatter råd fra en ekspert og den egentlige ydelse, fx tandlægeydelser eller autoreparationer,og at nogle tjenester handles sjældnere, fx boligsalg og -køb.Forbrugernes vurdering af at tjenestemarkederne er mindre gennemskuelige, kan være enmedvirkende årsag til, at forbrugerne oplever det vanskeligere at vælge den bedste ydelse, jf.figur 2.16, og at tjenestepriserne i forhold til sammenlignelige lande er højere end varepri-serne, jf. figur 2.6.

Hvis forbrugerne har tillid til markedet, kan det medvirke til, at transaktionerne mellemforbrugere og virksomheder foregår lettere. Tillid kan derved spare forbrugerne for en rækkegener og omkostninger og i sidste ende bidrage til at styrke den samlede efterspørgsel og ef-fektivitet i markedet.Forbrugernes vurdering af tilliden – målt ved deres tillid til de erhvervsdrivendes forvent-ningsindfrielse, markedsføring og regeloverholdelse – er i FFI løbende forbedret fra 2005 til2009, jf. figur 2.11(b). Forbrugernes tillid er stort set ens på vare- og tjenestemarkeder.

SIDE 2 4

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Gode klageforhold gør det muligt for forbrugerne at agere på markedet uden at anvende ufor-holdsmæssige ressourcer på at sikre sig mod køb, der ikke lever op til deres forventninger.Det skaber tryghed for forbrugerne.

Forbrugernes vurdering af klageforholdene måles i FFI ved, i hvilket omfang forbrugerne haroplevet problemer med købte varer og tjenester, som de finder årsag til at klage over, i hvilkengrad forbrugerne har tillid til, at de erhvervsdrivende giver dem en ordentlig behandling, i til-fælde af at forbrugerne klager, samt i hvilket omfang forbrugerne kender til mulighederne forat klage til en tredjepart. Forbrugerne vurderer i 2011 klageforholdene stort set som i 2010.Forbrugernes vurdering af klageforholdene i FFI er ikke nødvendigvis baseret på praktiskeerfaringer med at klage. FFI måler snarere forbrugernes forventninger og tillid til deresmuligheder for at klage end deres egentlige erfaringer hermed. Det kan være en medvirkendeforklaring på, at forbrugernes vurdering af klageforhold og tillid på de enkelte markeder i højgrad overlapper hinanden. Blandt de 10 markeder, som opnår de højeste vurderinger af hen-holdsvis klageforhold og tillid, er der otte gengangere, mens der er syv gengangere blandt de10 markeder, som opnår de laveste vurderinger på samme parametre, jf. figur 2.12(a) og (b).

(a) Markeder, der indgår i top 10 i bådeklageforholdsindikatoren og tillidsindikatoren

Figur 2.12Klageforholds- og tillidsindikatoren top og bund, 2011

(b) Markeder, der indgår i bund 10 i bådeklageforholdsindikatoren og tillidsindikatorenFFI-score, gns. svarværdi, bund

FFI-score, gns. svarværdi, topBøgerInternetabonnementer

Receptpligtig medicin

Pensionsselskaber

Dyrlæger

Mobiltelefonabonnementer

Pakke- og charterrejser

Ejendomsmægling

Briller og kontaktlinser

Fastnettelefonabonnementer

Biograf, teater, musik

Brugte køretøjer

Elektrikerarbejde

Tv-pakker/-kanaler

Ferieindkvartering i Danmark

Markeder i top 10 i klageforholdsindikatoren,der også indgår i top 10 i tillidsindikatorenMarkeder i top 10 i tillidsindikatoren,der også indgår i top 10 i klageforholdsindikatoren

Markeder i bund 10 i klageforholdsindikatoren,der også indgår i bund 10 i tillidsindikatorenMarkeder i bund 10 i tillidsindikatoren,der også indgår i bund 10 i klageforholdsindikatoren

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ForbrugerForholdsIndeks 2011.

SI DE 2 5

KAP I T E L 2 KO NKU R R ENC E OG FO R BR UG ER FO R HO L D

Lidt forbedret konkurrence siden 2000Konkurrenceindekset består af otte indikatorer, som samlet set giver en indikation af konkur-rencen i Danmark. Eksempelvis indgår ændringer i markedsandele, indtjening, udskiftning ivirksomhederne og offentlig regulering som indikatorer for, hvordan konkurrencen udspillersig på markederne.Konkurrencen er forbedret lidt fra 2000 til 2008, målt ved konkurrenceindekset, om end derer tegn på, at konkurrencen blev en anelse svagere fra 2007 til 2008 i nogle brancher, jf. figur2.13.82008 er det seneste år, der er tal for.

Indeks1.41.21.00.80.60.4

Figur 2.13Konkurrenceindekset, 2000 – 2008

Lavt konkurrencepres

Højt konkurrencepres

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

Brancher med de størstekonkurrenceproblemer

Konkurrenceindeks

Anm.:Konkurrenceindekset angiver konkurrencen i den øvre halvdel af brancherne, dvs. de 50 pct. af brancherne, som i detenkelte år har det højeste indeks. Brancher med de største konkurrenceproblemer angiver de øverste 10 pct. af brancherne.Det er ikke nødvendigvis de samme brancher, der indgår i indeksene i de enkelte år. Konkurrenceindekset er et vægtet gen-nemsnit af otte indikatorer, henholdsvis koncentration, importkorrigeret koncentration, tilgangsrate, mobilitet, spredning iproduktivitet, afkastningsgrad, lønpræmier og offentlig regulering. Indekset omfatter alene brancher med en omsætning over500 mio. kr. eller over 600 ansatte i branchen. I 2007 er der et databrud i konkurrenceindekset som resultat af, at DanmarksStatistik fra 2007 ændrede branchenomenklatur fra DB03 til DB07, jf. bilag 2.2.Kilde: Danmarks Statistik, Experian, Finanstilsynet og egne beregninger.

Frem til 2007 fandt forbedringerne i konkurrencen primært sted blandt brancher med destørste konkurrenceproblemer. Fra 2007 til 2008 viste konkurrenceindekset tegn på, at kon-kurrencen blev en anelse svagere blandt brancher med de største konkurrenceproblemer. Detskyldes til dels, at det fra år til år varierer, hvilke brancher der indgår i indekset for branchermed de største konkurrenceproblemer. Det skyldes, at indekset stiger i nogle brancher, somikke er med i indekset året før, men er det i indeværende år, og falder i andre.9Udviklingen ikonkurrenceindekset fra år til år skal derfor fortolkes med forsigtighed.

Note 8:Et fald i konkurrenceindekset angiver en forbedring af konkurrencen. Konkurrenceindekset er sammensat af ottekvantitative indikatorer for konkurrence. Indikationer af forbedret konkurrence, målt ved konkurrenceindekset, er laverekoncentration, mere import, større tilgang, mere mobilitet, lavere spredning i produktiviteten, lavere afkastningsgrad, laverelønpræmier og/eller mindre omfang af konkurrencebegrænsende offentlig regulering.

Note 9:Der indgår hvert år 37 brancher i indekset for brancher med de største konkurrenceproblemer. Det er de brancher medden højeste værdi i konkurrenceindekset. Forbedringer i konkurrencen i en branche kan betyde, at branchen ikke længere erblandt de 37 brancher med dårligst konkurrence. Ligeledes kan en stigning i konkurrenceindekset betyde, at branchen indgårsom en af brancherne med de største konkurrenceproblemer. I alt blev otte brancher udskiftet fra 2007 til 2008 blandt bran-cherne med de største konkurrenceproblemer.

SIDE 2 6

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikringvar den hovedsektor, hvor konkurrencen blevforbedret mest fra 2000 til 2008. Fra 2007 til 2008 er der tegn på, at konkurrencen er blevetsvagere, og noget mere end i andre hovedsektorer, jf. figur 2.14.Indeks1.61.41.21.00.80.60.4200020012002200320042005200620072008

Figur 2.14Konkurrenceindekset i udvalgte hovedsektorer

Lavt konkurrencepres

Højt konkurrencepres

Pengeinstitut- ogfinansvirksomhed,forsikring

Detailhandel

Bygge- oganlægsvirksomhed

Anm.:Se anmærkninger til figur 2.13.

Konkurrencen i sektoren fordetailhandelvar ligeledes nogenlunde uændret fra 2000 til 2008og på et lavere niveau end for økonomien som helhed, målt ved konkurrenceindekset. Detail-handlen omfatter en bred vifte af brancher, hvoraf den største enkeltstående branche er dag-ligvarebranchen. McKinsey & Company konkluderer i en rapport til regeringens Vækstforum,at produktivitetsniveauet i den danskedagligvarebrancheligger 30 pct. under niveauet forde bedste sammenlignelige EU-lande, og at lovgivningsmæssige barrierer, særligt planloven,hæmmer udviklingen i butiksstrukturen.11Blandt andet kan bedre udnyttelse af stordriftsfor-dele i branchen ifølge McKinsey & Company bidrage til at øge produktiviteten.Indikatorerne peger samlet på, at en gradvis forbedring i konkurrence- og forbrugerforhol-dene har bidraget til at gøre markederne mere effektive siden første halvdel af 2000’erne.Tendensen er mindre entydig de seneste år. Der er samtidig fortsat tegn på, at konkurrencenikke er lige så skarp som i sammenlignelige lande.

Konkurrenceindekset for hovedsektoren bygge- og anlægsvirksomhed var nogenlundekonstant over perioden. Sektoren består af mange mindre virksomheder, og konkurrencenudspiller sig ofte på lokale eller regionale markeder med et begrænset internationalt konkur-rencepres.10Det afspejles imidlertid ikke fuldt ud i konkurrenceindekset og betyder forment-lig, at konkurrencepresset i branchen er svagere, end konkurrenceindekset indikerer.

Kilde: Danmarks Statistik, Experian, Finanstilsynet og egne beregninger.

Note 10:McKinsey & Company (2010), »Creating Economic Growth In Denmark Through Competition«, november 2010.Rapporten viser, at internationale bygge- og anlægsvirksomheders markedsandel udgør 2 pct. i Danmark, mens tallet fx iSverige er 13 pct.Note 11:McKinsey & Company (2010), »Creating Economic Growth In Denmark Through Competition«, november 2010.

SI DE 2 7

KAP I T E L 2 KO NKU R R ENC E OG FO R BR UG ER FO R HO L D

2.4Forbrugeres og virksomheders adfærd

Et godt samspil mellem forbrugerne og virksomhederne bidrager til at skabe effektive marke-der. Et godt samspil forudsætter, at forbrugere og virksomheder er kompetente. Det indebæ-rer blandt andet, at forbrugerne forstår og anvender mulighederne på markedet, belønnereffektive og innovative virksomheder samt kender og anvender forbrugerrettighederne, nårdet er nødvendigt. Det indebærer også, at virksomhederne fokuserer på at vinde markedsan-dele og tilbyder produkter, som bedst muligt opfylder forbrugernes behov og ønsker, samt atvirksomhederne kender og overholder forbruger- og konkurrencereglerne.Det er vanskeligt at måle præcist, i hvilket omfang forbrugernes og virksomhedernes adfærdfremmer effektive markeder. En række indikatorer kan dog være med til at tegne et billede af,hvor aktivt forbrugere og virksomheder agerer. Det drejer sig blandt andet om virksomheder-nes og forbrugernes evner til at udnytte mulighederne på markedet, i hvor høj grad forbru-gere og virksomheder bruger internettets muligheder for at agere konkurrencefremmende,og hvor godt forbrugere og virksomheder kender reglerne på forbruger- og konkurrenceom-rådet.God ledelse og kritiske forbrugere fremmer effektive markederKonkurrencefremmende forbrugere og virksomheder styrker markedernes effektivitet.Samtidigt forbedrer effektiv konkurrence kvaliteten af virksomhedernes ledelse. Virksomhe-dernes incitament til at fokusere på god ledelse bliver skærpet, og virksomheder med svagledelse bliver presset ud af markedet. Det øger virksomhedernes produktivitet, jf. boks 2.7.

Et godt samspil mellemforbrugerne og virksomhedernebidrager til at skabe effektivemarkeder.

SIDE 2 8

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Boks 2.7Konkurrence, ledelse ogproduktivitet

Virksomheder udsat forkonkurrence ledes bedreog har højere produktivitet.Det viser et studie af 4.000mellemstore virksomhederi USA, Europa og Asien, hvorvirksomhedernes ledelse

blev vurderet på en rækkeledelsesparametre.1

Figur 2.15Konkurrence, ledelse og produktivitet(a) Konkurrence giver bedre ledelseLedelseskompetencer3.43.3

Undersøgelsen viser, atkonkurrence øger kvalitetenaf virksomhedens ledelse, jf.figur 2.15(a). Undersøgelsenpeger på to forklaringer:For det første bliver virk-somhedernes incitament tilat fokusere på god ledelseskærpet, og for det andet

bliver virksomheder medsvag ledelse presset ud afmarkedet.

Samtidig viser studiet, atproduktiviteten er højerei virksomheder med godledelse, jf. figur 2.15(b). Der-med er der en klar sammen-hæng mellem konkurrenceog produktivitet, som virker

gennem ledelsens kompe-tencer i virksomhederne.

Note 1:Operations management (fxovervågning og løbende forbedring afproduktionen samt kvalitetskontrol),performance management (fx formu-lering og styring efter omsætningsmålog afkastmål) og people management(fx formaliserede rekrutterings- ogforfremmelsesprocedurer).

(b) ...og god ledelse øger produktivitetenProduktivitet8

73.23.13.052.92.82.732.62.5024681021234546

Antal konkurrenterKilde: Bloom, N., Dorgan, S., Dowdy, J. og van Reenen, J. (2007), »Summary report: Management Practices and Productivity: Why they matter«, juli 2007.

Ledelseskompetencer

En konkurrencefremmende forbruger gennemgår – i teorien – fire stadier i forbindelse meden handel. Forbrugeren gør sig klart, hvilke ønsker og behov forbrugeren har til det pågæl-dende produkt eller ydelse, afsøger markedet, sammenholder og vurderer tilbuddene ogforsøger evt. at forhandle et endnu bedre tilbud på plads. Endeligt accepterer forbrugeren detbedste tilbud. På nogle markeder har danske forbrugere vanskeligere ved at agere konkur-rencefremmende, fx fordi forbrugeren ikke interesserer sig for produktet/ydelsen, eller fordiforbrugeren er afhængig af rådgivning i forbindelse med køb, jf. boks 2.8.

SI DE 2 9

KAP I T E L 2 KO NKU R R ENC E OG FO R BR UG ER FO R HO L D

Boks 2.8Forbrugere har vanske-ligere ved at fremmekonkurrencen på noglemarkeder

og ejendomsmæglervirk-somhed.

Forbrugerne kan bidragetil at styrke konkurrenceni Danmark ved at agerekonkurrencefremmende.»Konkurrencefremmendeforbrugeradfærd« er etudtryk for, hvor aktivt for-brugerne søger den bedstehandel.

Forbrugernes konkurren-cefremmende adfærd erundersøgt på seks konkretemarkeder; markederne forbankydelser, dagligvarer,forbrugerelektronik, auto-reparation, pensionsydelser

Analysen viser helt overord-net, at forbrugerne – på nog-le markeder – i begrænsetomfang agerer konkurren-cefremmende. Resultaternepeger på, at forbrugerne erbevidste om, hvilke produk-ter eller tjenesteydelser derkan matche deres behov,inden forbrugerne indgår enhandel. Forbrugerne brugerimidlertid i mindre omfangtid på at afsøge markedet ogindhente tilbud. Det pegeri retning af, at forbrugerneikke har nogen alternativetilbud, som de kan sammen-ligne med. Alligevel angiveren stor del af forbrugerne,at de har foretaget det, der i

deres øjne opfattes som detbedste køb. Det peger på, atforbrugerne overvurdererfordelagtigheden af dereskøb.

Eksempelvis angiver 59 pct.af bankkunderne, at de harfået det bedste lån til prisentil trods for, at blot 78 pct.angiver, at de kun har kon-taktet egen bank i forbin-delse med optagelse af lånet.Ligeledes viser undersøgel-sen, at omkring halvdelenaf bilejerne ikke kontakternoget værksted, inden debeslutter sig for, hvor bilenskal repareres.Forbrugerne angiver heltoverordnet to barrierer, somkan afholde dem fra at agere

konkurrencefremmende. Fordet første har forbrugernesinteresse for produktet/ydelsen en vigtig rolle for,hvorvidt forbrugerne ønskerat investere tid og kræfter iat opsøge den bedste handel.For det andet er forbrugernepå nogle markeder afhængi-ge af rådgivning fra sælge-ren – særligt hvis markedetopfattes som teknisk – fxautomekanikeren eller bank-rådgiveren. Det kan hæmmeforbrugeren i at agere kon-kurrencefremmende.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugersty-relsen (2011), »Konkurrencefremmendeforbrugeradfærd«, Konkurrence- og For-brugeranalyse 05/2011, marts 2011.

Figur 2.16Forbrugerne vurderer det som sværere at begå sig påtjenestemarkeder, 2011Gør du ønsker og behovklart inden køb?

Danske forbrugere vurderer, at de er næsten lige så aktive i forhold til at afdække ønsker ogbehov og til at søge information på tjenestemarkeder som på varemarkeder. Omvendt opleverforbrugerne det som sværere at vælge en anden erhvervsdrivende, at det i mindre grad kanbetale sig at skifte leverandør, og at det er vanskeligere at vælge den bedste ydelse på tjene-stemarkeder jf. figur 2.16.

Søger du information?

Er det let at vælge en andenerhversdrivende på markedet?

Kan det betale sig at vælgeen anden erhversdrivende?

Er det nemt for dig at vælgeden bedste ydelse/vare?012345678

FFI-score, gns. svarværdiVaremarkederTjenestemarkederAnm.:Forbrugerne har svaret på en skala fra 0-10, hvor 0 indikerer i meget lav grad eller meget svært.Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ForbrugerForholdsIndeks 2011.

SIDE 3 0

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

At det er sværere at vælge det bedste produkt på tjenestemarkederne indikerer, at forbruger-ne muligvis møder flere udfordringer for at agere konkurrencefremmende på disse markeder.Det kan skyldes svagere konkurrence på tjenestemarkederne end varemarkederne, men kanogså være et udtryk for, at forbrugerne har vanskeligere ved – eller mindre interesse for – atgennemskue og sammenligne ydelserne på nogle tjenestemarkeder, blandt andet som følgeaf en lavere gennemsigtighed. Det gør det vanskeligere som forbruger at vælge præcis denerhvervsdrivende, som tilbyder det bedste produkt.En af flere forudsætninger for at forbrugerne kan agere konkurrencefremmende på marke-derne, er at forbrugerne har de fornødne forudsætninger for at begå sig som forbrugere.Næsten ni ud af ti danske forbrugere føler sig generelt sikre som forbrugere og knap otte udaf ti føler sig velinformerede, jf. figur 2.17. Danske forbrugere er dermed i den bedste halvdelblandt EU9-landene. Danske forbrugere har samtidig den næstbedste forståelse for procent-regning, ifølge deres egen vurdering. Det gør dem formentlig bedre til at evaluere forskelligetilbud og agere mere konkurrencefremmende.

Pct. af forbrugerne10090807060504030

Figur 2.17Forbrugernes vurdering af egne evner og basale regnefærdigheder, 2010

Hvor sikker føler dudig som forbruger?

Hvor velinformeret følerdu dig som forbruger?

Basale procent-regnefærdigheder

Anm.:Basale procent-regnefærdigheder er gennemsnittet af den korrekte svarprocent af tre spørgsmål, hvor forbrugerne harsvaret på tre konkrete spørgsmål vedrørende procentregning. Opgørelsen er dermed et mål for forbrugernes egentligekompetencer. I undersøgelsen er der foretaget interviews med 1.000 respondenter pr. land.Kilde: TNS Opinion & Social (2011), »Special Eurobarometer342 – Consumer Empowerment«, april 2011.

En væsentlig del af konkurrencefremmende forbrugeradfærd er at skifte leverandør, når detkan betale sig. Når forbrugerne skifter leverandør, tilskynder det virksomhederne til at rea-gere, fx ved mere fokus på at tilbyde produkter til lavere priser eller udbyde nye produkter.

På 11 markeder, der normalt er karakteriseret ved en længerevarende forpligtelse mellemforbruger og leverandør, skifter danske forbrugere oftere leverandør på ni af markederne endforbrugere i de øvrige EU9-lande, jf. figur 2.18. Særligt på markedet for mobiltelefonabonne-

SI DE 3 1

KAP I T E L 2 KO NKU R R ENC E OG FO R BR UG ER FO R HO L D

menter har knap 35 pct. af danske forbrugere skiftet leverandør inden for de sidste 12 måne-der mod ca. 10 pct. i EU9. Den høje andel, der skifter mobiltelefonabonnementer, kan hængesammen med, at forbrugerne er gode til at afsøge markedet og vælge de bedste produkter 12eller, at bindingsperioderne i Danmark er kortere end i mange andre lande, men kan også i etvist omfang være et resultat af, at mange forbrugere skifter teleselskab, når de køber en nyFigur 2.18Andel af forbrugere der har skiftet leverandør, 2010Mobiltelefoner og -abonnementer

Bank – investeringer og opsparing

Forsikringer – transportmidler

Forsikringer – bolig

Internettjenester

Motionscentre og idrætsklubber

Bank – hævekonti og hævekort

Bank – lån og kreditkort

Fastnettelefonabonnementer

El-forsyning

Gasforsyning

0DKEU9

Pct. af forbrugere

Anm.:På markederne for bank – investeringer og opsparing, bank – hævekonti og hævekort samt bank – lån og kreditkort erforbrugerne blevet spurgt til deres adfærd de to seneste år. På de otte resterende markeder er der blevet spurgt til adfærdendet seneste år. I undersøgelsen er der foretaget interviews med 500 respondenter pr. land.Kilde: GfK (2010), »The monitoring of consumer markets in the European Union«, 2010.

Note 12:Til spørgsmålet »I hvor høj grad søger du information inden du køber på markedet for mobiltelefoner« svarer for-brugerne på en skala fra 0-10 i gennemsnit 7,6. Forbrugerne søger dermed mere information på mobiltelefonmarkedet end påmarkeder for sko og tøj, briller og kontaktlinser, pensionsselskaber og forsikring.

SIDE 3 2

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Figur 2.19Virksomhedernes innovationGns. svarværdi76512 pct.4

Der er tegn på, at danske virksomheder under ét er mindre fokuserede på ekspansion, rivalise-ring og indtjening end sammenlignelige virksomheder fra England og Tyskland.13Det gælderisær de nationalt orienterede virksomheder. Der er ligeledes tegn på, at danske virksomhederunder ét har mindre fokus på innovation og produktdifferentiering end sammenlignelige virk-somheder i England og Tyskland. For eksempel tillægger engelske virksomheder innovation 12pct. mere betydning som konkurrenceparameter end danske virksomheder, jf. figur 2.19 (a).

telefon. Kun på markederne for el- og gasforsyning har danske forbrugere skiftet leverandørfærre gange end forbrugere i andre EU9-lande på de 11 markeder.

(a) Virksomhedens fokus på at udvikle nye produkter, 2010

(b) Produkt- og/eller procesinnovative virksomheder, 2006 - 2008Pct. af virksomheder50

20321DKUKDE10

0BEFISEDKITFRNL

Anm.:Figur 2.19(a) viser gennemsnittet af landenes besvarelse angående virksomhedens fokus på innovation som en konkurrenceparameter. Virksomhederne harangivet svaret på en skala fra 1–7, hvor 1 er meget lille betydning og 7 er meget stor betydning. Figur 2.19(b) viser andelen af virksomheder, der har indført nye produkterog/eller processer inden for de seneste tre år. UK er ikke med i opgørelsen, og Tyskland er udeladt på grund af usikkerhed i data.Kilde: Figur 2.19(a): Konkurrencestyrelsen og Forbrugerstyrelsen (2010), »Konkurrencekultur«, Konkurrenceanalyse 01/2010, januar 2010. Figur 2.19(b): EurostatsCommunity Innovation Survey.

Danske virksomheder er samtidig i midterfeltet med hensyn til at udvikle nye produkterog/eller processer, jf. figur 2.19(b). I 2006 – 2008 indførte knap 40 pct. af de danske virksomhe-der nye produkter og/eller nye processer. Det er lidt mindre end i Belgien, Finland og Sverige.

Samlet peger indikatorerne for forbrugerne på, at danske forbrugere er mere kritiske – og hargode forudsætninger for at være det – end forbrugere i andre lande. Det peger i retning af,at danske forbrugere har gode forudsætninger for at skabe et konkurrencepres på virksom-hederne. Omvendt er der tegn på, at danske virksomheder har mindre fokus på ekspansion,rivalisering, indtjening og innovation end virksomheder i England og Tyskland.14Danske virksomheder og forbrugeres brug af internettetEt konkret eksempel på, at forbrugerne og virksomhederne agerer konkurrencefremmendeer brugen af internettet. Internettet giver forbrugerne bedre mulighed for at sammenligneoplysninger, fx priser, og gennemføre køb fra et bredt udvalg af virksomheder.Note 13:Konkurrencestyrelsen og Forbrugerstyrelsen (2010), »Konkurrencekultur«.Konkurrenceanalyse 01/2010, januar 2010.Note 14:Se fodnote 13.

SI DE 3 3

KAP I T E L 2 KO NKU R R ENC E OG FO R BR UG ER FO R HO L D

Pct.1009080706050403020100

Figur 2.20Muligheder for brug af internettet, 2010

Andel af vikrsomhedermed en hjemmeside

Andel af husholdningermed adgang til internettet

Kilde: Eurostats Infomation Society Statistic.

Sammenlignet med øvrige EU9-lande har en større andel af danske forbrugere adgang tilinternettet, og en større andel af de danske virksomheder har hjemmesider, jf. figur 2.20.

Danske forbrugere udnytter – formentlig som en konsekvens af deres større adgang – inter-nettet lidt mere end forbrugere i de fleste øvrige EU9-lande, jf. boks 2.9. Danske forbrugereanvender hyppigt muligheden for at sammenligne priser på internettet, og Danmark er detland i EU9 med den laveste andel af forbrugere, der aldrig har handlet på internettet.

Samlet peger indikatorerne for forbrugernepå, at danske forbrugere er mere kritiske –og har gode forudsætninger for at være det– end forbrugere i andre EU-lande.

SIDE 3 4

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Boks 2.9Danske forbrugereudnytter de digitalemuligheder

Figur 2.21Danske forbrugere sammenligner og køber flere produkter over internettet end i mange andre lande(a) Hvor sammenligner forbrugerne produkter, 2010Pct. af forbrugere7060504055305020100UKNLDKSEFRFIDEBEITDKDENLSEUKAnm.:Til figur 2.21(a) er forbrugerne blevet spurgt, hvordan de sammenlignede forskellige produkter sidste gang de købte hårde hvidevarer eller elektronikprodukter. Iundersøgelsen er der foretaget interviews med 1.000 respondenter pr. land. Figur 2.21(b) angår køb på internettet i løbet af de seneste 12 måneder.Kilde: Special Eurobarometer 342 - Consumer Empowerment, 2011 for figur 2.21(a) og Eurostats Infomation Society Statistic for figur 2.21(b).45

Når danske forbrugerekøber elektronik eller hårdehvidevarer, bruger næstenhalvdelen forskellige fysiskebutikker, når de sammen-ligner forskellige produkter,

men næsten lige så mangeforbrugere bruger samtidiginternettet, jf. figur 2.21(a).45 pct. af danske forbrugerebruger prissammenlignings-sider på internettet, og cirkahver femte danske forbrugerbruger kun internettet, nårde skal sammenligne pro-dukter, fx priser på elektro-nik og hårde hvidevarer. Kun

forbrugere i Nederlandeneog Storbritannien brugerinternettet mere end forbru-gere i Danmark.Mange danske forbrugerehandler over internettet.I 2010 havde over 65 pct.af danskerne handlet overinternettet i løbet af deseneste 12 måneder, jf. figur

2.21(b). Det er næsten 25pct. mere end i 2006. Kun 15pct. af danske forbrugere haraldrig handlet over internet-tet. Det er den laveste andeli EU9.1Note 1:Eurostats Information SocietyStatistic.

(b) Andel af forbrugere der har købt over nettet, 2006 – 2010Pct. af forbrugere70

4020062007200820092010

Forskellige fysiske butikkerPrissammenligningshjemmesiderOnlinebutikkerKun internettet (brugte ikke fysiske butikker)

SI DE 3 5

KAP I T E L 2 KO NKU R R ENC E OG FO R BR UG ER FO R HO L D

Figur 2.22Andel af virksomheder, der bruger internettet, 2010(a) Salg på internettet m.v.Pct. af virksomheder6050403020100BEDKSEDENLFIUKFRIT

Også danske virksomheder er mere fokuserede på at anvende internettet. Ca. 25 pct. afdanske virksomheder har en salgskanal på internettet, jf. figur 2.22(a), og knap halvdelen harkøbt på internettet. Både med hensyn til salg og køb på internettet ligger danske virksomhe-der i den bedste tredjedel i EU9, jf. figur 2.22(b).

(b) Køb på internettet m.v.Pct. af virksomheder60

50403020100SEBEDKUKDENLFIFRIT

Anm.:Virksomhederne blev spurgt, om de har modtaget henholdsvis afgivet købsordrer via computernetværk, dvs. »via a website, EDI-type systems or other meansof electronic data transfer excluding manually typed e-mails.«Kilde.: Eurostats Infomation Society Statistic.

Især virksomheder i detailhandelen bruger internettet som salgskanal både i Danmark ogudlandet. I 2009 brugte hver anden danske virksomhed i detailhandelen internettet til salg.Det er på niveau med mange andre EU9-lande og kun overgået af Storbritannien, hvor over70 pct. af virksomhederne i detailhandelen brugte internettet til salg.15

Der er ofte penge at spare ved at handle på internettet. Én analyse peger på, at forbrugere kanspare omkring 17 pct. af prisen på elektroniske produkter, computere, dvd’er og tøj ved athandle på en online platform.16Samtidig kan forbrugerne spare tid ved at handle på internet-tet og handle på alle tidspunkter af døgnet. Forbrugerne vil dog typisk ikke kunne få sammeservice før salget på internettet som ved at handle i en fysisk butik.

Note 15:Konkurrencestyrelsen og Forbrugerstyrelsen (2010), »Konkurrencekultur«, Konkurrenceanalyse 01/2010,januar 2010.Note 16:Analysen er foretaget på baggrund af forbrugere fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien, som har handlet elek-troniske produkter, computere, dvd’er og tøj på eBay i stedet for i en fysisk butik. Frontier Economics (2008), »Economicstudy of the consumer benefits of eBay: A report prepared for eBay«, september 2008, citeret i OECD (2009), »Empoweringe-consumers: Strengthening consumers protection in the internet economy. Background report to the 2009 OECD conferenceon e-commerce«, november 2009.

SIDE 3 6

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Kendskab til forbrugerlovgivningenForbrugerlovgivningen og konkurrenceloven understøtter effektive markeder. Danske forbru-gere har bedre kendskab til seks ud af syv konkrete dele af forbrugerlovgivningen i forhold tilforbrugere i de øvrige EU9-lande, jf. figur 2.23. Det giver forbrugerne et godt udgangspunkt,når de handler på markederne.Figur 2.23Forbrugernes kendskab til forbrugerlovgivning, 2010Forbrugernes kendskab tilforbrugerlovgivningen vedrørende...... reklame om »gratis« produktved opkald til telefonnummer medskjult højt gebyr... tilsendt produkt der ikke erbestilt og betaling for produktet

... prisoplysninger ved annonceringmed flybilletter

... returret på produkter bestilt viainternet, post eller telefon

... ophævelse af forsikring bestilt viainternet, post eller telefon

... retten til at få repareret ellererstattet et 18 mdr. gammeltprodukt... hvilket lands lovgivning dergælder, når der handles via inter-nettet i et andet land0DKSEDEEU920406080100

Pct. af forbrugere, der har svaret korrekt påspørgsmål vedrørende forbrugerlovgivningen

Anm.:Forbrugerne har modtaget konkrete spørgsmål vedrørende lovgivning på forbrugerområdet. Forbrugerne har dereftertaget stilling til, om den praksis, der blev brugt i spørgsmålet, er lovlig eller ulovlig. De fire temaer: Urimelig handelspraksis,fortrydelsesfrister, garantiperioder og grænseoverskridende handel er udvalgt af Kommissionen og afspejler, hvilke temaer derfor dem er vigtige. I undersøgelsen er der foretaget interviews med 1.000 respondenter pr. land.Kilde: TNS Opinion & Social (2011), »Special Eurobarometer342 - Consumer Empowerment«, april 2011.

Kendskab til egne rettigheder er vigtigt for forbrugerne, hvis de oplever en situation, hvorde har en legitim grund til at klage. 31 pct. af de danske forbrugere har de sidste 12 månederoplevet et problem med enten et produkt, en tjeneste, en forhandler eller en udbyder, hvorforbrugerne vurderede, de havde en legitim grund til at klage, jf. figur 2.24.

Danske forbrugere oplever problemer med produkter og ydelser i et omfang, der er lidt overgennemsnittet blandt EU9-lande, og på niveau med Sverige, Storbritannien og Frankrig, mennoget over niveauet for Italien, Tyskland, Belgien og Finland, jf. figur 2.24. Det er ikke ud fratallene muligt at udlede, om det er et udtryk for, at der er bedre muligheder for at klage i Dan-mark, at der er større grund til at klage over produkter i Danmark, eller at danske forbrugerefx er mere kritiske.

SI DE 3 7

KAP I T E L 2 KO NKU R R ENC E OG FO R BR UG ER FO R HO L D

Pct. af forbrugere1009080706050403020100

Figur 2.24Forbrugernes problemer og klager, 2010

Andel af forbrugere, der haroplevet problemer med enlegitim grund til at klage– de sidste 12 mdr.

Andel af forbrugere, der harklaget, når de har haft enlegitim grund til det– de sidste 12 mdr.

Anm.:Forbrugerne har oplevet et problem med enten et produkt, en tjeneste, en forhandler eller en udbyder. I undersøgelsener der foretaget interviews med 1.000 respondenter pr. land.Kilde: TNS Opinion & Social (2011), »Special Eurobarometer342 – Consumer Empowerment«, april 2011.

Danske forbrugere har bedrekendskab til seks ud af syv konkretedele af forbrugerlovgivningeni forhold til forbrugere i de øvrigeEU9-lande.

SIDE 3 8

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Danske forbrugere klager hyppigt, når der er grund til det. 86 pct. af de danske forbrugere,som har oplevet et problem, har klaget over det, jf. figur 2.24. Det er på niveau med Sverige ogTyskland. Det kan være en følge af, at der i Danmark er gode klageforhold. Det gælder både,hvis forbrugerne klager direkte til virksomhederne, eller hvis forbrugerne ikke kan nå tilenighed med virksomheden og klager gennem andre klageinstanser.Danske virksomheder har bedre kendskab til 3 ud af 4 konkrete dele af forbrugerlovgivnin-gen i forhold til virksomheder i de øvrige EU9-lande. Det gælder blandt andet reglerne omlængden af forbrugernes fortrydelsesfrist ved salg på blandt andet internettet samt reglerneom perioden, hvor forbrugerne har ret til at få et defekt produkt repareret, jf. figur 2.25.Figur 2.25Virksomhedernes kendskab til dele af den lovgivning der er med til atbeskytte forbrugerne, 2010Virksomhedernes kendskab til forbrugerlovgivningen vedrørende...... perioden forbrugerne har ret til at fårepareret et defekt produkt

... længden af fortrydelsesfrist ved salgpå internettet, post eller telefon... handelspraksis ved atvedhæfte faktura eller lignende imarkedsføringsmateriale... handelspraksis ved at reklamere medmeget billige produkter, uden at have etrimeligt antal til salg020406080100

DKSE

DEEU9

Pct. af virksomheder der har svaret korrekt påspørgsmålet vedrørende forbrugerlovgivningen

Kilde: The Gallup Organisation (2011), »Retailers’ attitudes towards cross-boarder trade and consumer protection:Analytical report«, marts 2011.

Godt 80 pct. af danske virksomheder angiver, at de kender konkurrenceloven.17Af de virk-somheder, som kender loven, vurderer næsten 60 pct., at loven ikke har betydning for deresvirksomhed. Det er dog ikke muligt ud fra undersøgelsen at fastslå, hvor detaljeret kendska-bet er, eller i hvilken grad det skyldes, at loven kan overholdes uden store begrænsninger påvirksomhedernes adfærd.2.5Love og reglerLove og regler er som oftest indført for at varetage særlige samfundsmæssige hensyn. Det kanfx være hensyn til miljøbeskyttelse, sundhedsmæssige hensyn eller forbrugerbeskyttelse.I nogle tilfælde kan love og regler begrænse den effektive konkurrence. Det kan især væretilfældet, hvis love og regler begrænser adgangen til et marked, beskytter udvalgte virksom-heder på et ellers konkurrenceudsat marked eller forhindrer eksisterende virksomheder i atkonkurrere effektivt om pris og/eller kvalitet.Note 17:Konkurrencestyrelsen og Forbrugerstyrelsen (2010), »Konkurrencekultur«, Konkurrenceanalyse 01/2010,januar 2010.

SI DE 3 9

KAP I T E L 2 KO NKU R R ENC E OG FO R BR UG ER FO R HO L D

Boks 2.10Konkurrencepakkenfremmerproduktiviteten

Regeringen indgik i april 2011 aftale med en række partier i Folketinget om at fremme pro-duktiviteten i Danmark gennem øget konkurrence i byggeriet, private serviceerhverv samtden offentlige sektor (Konkurrencepakken).19Initiativerne sigter på at styrke konkurrenceninden for blandt andet byggeriet, taxierhvervet og apoteker. Aftalen følger op på anbefalinger-ne fra regeringens Vækstforum. For nogle af initiativerne er det aftalt at igangsætte arbejder,der skal konkretisere initiativerne yderligere.Regeringen indgik i april 2011 aftale med en række partier i Folketinget om at fremme pro-duktiviteten i Danmark gennem øget konkurrence blandt andet i byggeriet og private service-erhverv. Initiativerne sigter på at styrke konkurrencen inden for blandt andet byggeriet, taxi-erhvervet og apoteker, hvor produktivitetsudviklingen er særlig svag blandt andet som følgeaf et begrænset internationalt konkurrencepres. Initiativerne følger op på anbefalingernefra regeringens Vækstforum fra marts 2011. Produktiviteten i de private erhverv under ét vilkunne øges med én pct., hvis alle initiativerne gennemføres. Flere af initiativerne er fremsatsom lovforslag og forventes vedtaget inden Folketingets sommerferie.Aftalen indeholder endvidere initiativer vedrørende konkurrenceloven, offentlige opgaverog offentlig-privat samarbejde. Disse initiativer er beskrevet i kapitel 3 og kapitel 4. Aftalenindeholder i alt 40 initiativer, herunder:

Ved at afskaffe konkurrencebegrænsende regulering kan der opnås gevinster for samfundet iform af blandt andet lavere priser, øget beskæftigelse samt øget produktivitet og velstand.18

Byggeriet:»Bedre adgang til udenlandske byggevarer samt proaktiv markedskontrol.De danske krav tilbyggevarer fra øvrige EU-lande justeres. Herunder tillades den tyske standard for stikkon-takter på det danske marked, og det kontrolleres, om byggevarer, der sælges på det danskemarked, lever op til reglerne.

»Større effektivitet i byggeriet.Større kommunale og regionale byggerier bliver omfattet afreglerne om brug af nye digitale værktøjer, totaløkonomi og OPP/partnering, som kendesfra statsbyggeloven. Lovforslaget er fremsat i Folketinget i april 2011 med henblik på vedta-gelse inden sommerferien.Detailhandlen:»Næringsloven moderniseres.Der åbnes op for nye og mere fleksible forretningskonceptersom fx shop-in-shop, homeparties og lagersalg. Lovforslaget er fremsat i Folketinget i april2011 med henblik på vedtagelse inden sommerferien.»Flere aktører i detailhandlen.Vækstforums anbefaling om etablering af hypermarkedersendes til behandling i regeringens Detailhandelsforum.

Sundhedstjenester:»Serviceydelser inden for sundhedsområdet liberaliseres.Der åbnes blandt andet op for friereejerskabsforhold på tandlægeområdet og i almen praksis. Der gennemføres en analyse afhele praksissektoren med henblik på at finde en konkret model for liberalisering af sek-toren. Der gennemføres endvidere en undersøgelse af mulighederne for liberalisering afapotekersektoren

Note 18:Konkurrencestyrelsen (2009), »Konkurrence – vækst og velstand«, Konkurrenceanalyse 01/2009, maj 2009.Note 19:Konkurrencepakken er en aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti,Liberal Alliance og Kristendemokraterne.

SIDE 4 0

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Boks 2.10 (fortsat)Konkurrencepakkenfremmerproduktiviteten

Andre serviceerhverv:»Lempelse af advokaters møderetsmonopol.Bagatelgrænsen for sager, der kan behandles iden forenklede inkassoproces, hvor andre end advokater kan repræsentere parter, hævesfra 50.000 kr. til 100.000 kr. Lovforslaget er fremsat i Folketinget i april 2011 med henblikpå vedtagelse inden sommerferien.

»Liberalisering af taxibranchen.Der nedsættes et udvalg, der skal se på, om en liberaliseringaf taxibranchen i de fire største byer vil skabe lavere priser og bedre service for taxibru-gerne. Udvalget skal afrapportere inden udgangen af 2011.

»Mere konkurrence om affaldsforbrænding.Der skabes blandt andet en markedsbaseret regu-lering på markedet for affaldsforbrænding, så både erhvervs- og husholdningsaffald bliverkonkurrenceudsat. Kommunerne har fortsat ansvaret for, at husholdningsaffald indsamlesog behandles, mens anvisningsretten for erhvervsaffald bortfalder, så virksomhederne selvovertager ansvaret.»Øget konkurrence og gennemsigtighed i pensions- og banksektoren.Regeringen vil blandtandet indgå en aftale med Forsikring og Pension om oplysningskrav, som bidrager til atfremme gennemsigtigheden for finansielle produkter og pensioner.

Note:Boksen er færdigredigeret 30. maj 2011.

Kilde: »Aftale om Konkurrencepakken mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti,Liberal Alliance og Kristendemokraterne«, 11. april 2011.

Boks 2.11Færre konkurrence-begrænsende love ogregler

I Danmark er der i løbet af 2010 og i starten af 2011 gennemført liberaliseringer på flereområder, som medvirker til at fremme konkurrencen, jf. boks 2.11.

Der blev i 2010 og i starten af 2011 gennemført liberaliseringer på flere markeder, som øgerkonkurrencemulighederne på markederne. En væsentlig ændring var på postmarkedet. Menogså andre love og regler blev ændret, jf. nedenstående punkter:

»Postmarkedeter pr. 1. januar 2011 fuldt liberaliseret. Post Danmark har dermed ikke læn-gere eneret på indsamling, transport, sortering og omdeling af brevforsendelser med vægtunder 50 g. Den ny postlov giver principielt fri adgang for konkurrerende post- og distri-butionsvirksomheder til at etablere sig på alle postmarkedets delmarkeder. Post Danmarkhar dog fortsat et de facto-monopol på befordring af breve i Danmark, idet Post Danmark erden eneste aktør på meget væsentlige dele af markedet. Post Danmark har desuden fortsatbefordringspligt og varetager administrationen af vigtig postal infrastruktur (fx adresse- ogflytteoplysninger, oplysninger om Nej tak til reklamer m.m.), hvilket er forbundet med enrække konkurrencemæssige fordele.»Lukkelovenblev liberaliseret i 2010, og i 2012 sker der en reel ophævelse af lukketidsreg-lerne, undtagen på helligdage og enkelte andre særlige dage.»Bogmarkedetblev liberaliseret fuldt ud 1. januar 2011, da retten til at forlagene måttefastsætte faste priser på dele af markedet blev afskaffet. Dermed blev markedet underlagtsamme konkurrenceregulering som andre brancher.

»Planlovenblev delvist liberaliseret i 2011. Ændringerne af loven giver bedre muligheder forlokal udvikling af Danmarks yderområder, blandt andet ved at det bliver nemmere at opførenye boliger i landzoner, indrette erhverv i tidligere landbrugsbygninger samt tillade flerestore udvalgsvarebutikker i eller i udkanten af mindre byer. Lovændringen træder i kraft 1.september 2011.

SI DE 4 1

KAP I T E L 2 KO NKU R R ENC E OG FO R BR UG ER FO R HO L D

Danmark er blandt de lande, hvor regulering begrænser konkurrencen mindst sammenlignetmed en række OECD-lande målt ved en OECD-indikator for regulering (indikator for ProductMarket Regulation, kaldet PMR-indikatoren). Storbritannien er et af de fem lande, hvor regu-lering begrænser konkurrencen mindre end i Danmark i 2008.20

PMR-indikatoren omfatter ikke al regulering. Erhvervsspecifik regulering af apoteker, tand-læger, praktiserende læger m.v., regulering på byggeområdet, regulering på det finansielleområde og regulering af taxibranchen er ikke, eller kun i begrænset omfang, omfattet af PMR-indikatoren. Der er på en række af disse områder regulering, der begrænser konkurrencenbetydeligt.

Score4

Figur 2.26Dansk detailhandel mere reguleret end i mange EU9-lande, 2008Liberalisering af lukkeloven

Blandt andet er dansk detailhandel omfattet af mere regulering end i de fleste EU9-lande, jf.figur 2.26. Når liberaliseringen af lukkeloven er gennemført helt i 2012, vil reguleringen af detdanske detailmarked være mindre konkurrencebegrænsende end i dag – og mindre konkur-rencebegrænsende end i Finland, Frankrig og Belgien. Men der er stadig et stykke vej til debedste lande. Det er blandt andet planloven, der bidrager til, at Danmark, selv efter liberalise-ringen af lukkeloven, placerer sig i midterfeltet blandt EU9-landene.

3210SEUKNLDEITDK-lukkelovFIFRDKBENote:Danmarks placering er justeret i forhold til de offentliggjorte tal fra OECD som følge af, at der i besvarelserne ikke vartaget hensyn til, at der i Danmark gælder visse licenskrav i forbindelse med salg af fødevarer samt prisregulering af tobak.

Anm.:Der er knyttet nogen usikkerhed til opgørelsen i figur 2.26, fordi OECD-indikatoren ikke giver mulighed for at angiveomfanget af reguleringen, men alene om der er regulering eller ej. Det er dermed ikke muligt, at beregne effekten af liberalise-ringen af lukkeloven præcist. Liberaliseringen i 2012 vil dog være meget tæt på en fuld liberalisering. DK-lukkelov angiver Dan-marks score på indikatoren, hvis lukkeloven blev fuldt ud liberaliseret, svarende til at åbningstiderne slet ikke blev reguleret.Kilde: Metoden er beskrevet i Conway, P. og G. Nicoletti (2006), »Product Market Regulation in non-manufacturing sectors inOECD countries: measurement and highlights«, OECD Economics Department Working Paper No.530, data er frawww.oecd.org/eco/pmrog egne beregninger.

Ved at mindske omfanget af konkurrencebegrænsende regulering kan der nås en rækkegevinster, fx som følge af mere dynamiske markeder, jf. boks 2.12.

Note 20:Conway, P. og G. Nicoletti (2006), »Product Market Regulation in non-manufacturing sectors in OECD countries:measurement and highlights«, OECD Economics Department Working Paper No. 530, data er frawww.oecd.org/eco/pmr.

SIDE 4 2

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Boks 2.12Gevinster ved at afskaffekonkurrencebegrænsenderegulering

En række empiriske analyser af OECD’s PMR-indikator viser, at lav produktmarkedsreguleringhar en positiv effekt på produktivitetsvækst og betydning for virksomhedernes investeringeri ny teknologi:»Liberal regulering er med til at sikre, at virksomhederne hurtigere »catcher up« til de mesthøj-produktive virksomheder. Det kan skyldes, at velfungerende markeder øger virksom-hedernes incitatement til at implementere »best-practice«-teknologier og gennemføre denødvendige organisatoriske tilpasninger for at udnytte teknologierne bedst muligt.1

»Graden af regulering har haft stor betydning for, hvor hurtigt anvendelsen af informati-ons- og kommunikationsteknologi (IKT) har spredt sig. Et OECD-studie peger på, at lande,der har en mere liberal offentlig regulering, også er de lande, hvor virksomhederne harinvesteret mest i IKT-teknologi, når der samtidig tages hensyn til en række andre faktorersbetydning.2»Et stort omfang af regulering har en negativ effekt på reallokeringen af ressourcer fralavproduktive virksomheder til højproduktive virksomheder.3Meget regulering hæmmersåledes konkurrencen og dermed dynamikken på markederne.»Hvis al konkurrencebegrænsende regulering blev afskaffet i et hypotetisk OECD-land meden gennemsnitlig produktmarkedsregulering, kunne produktivitetsvæksten øges medmellem 1–1,5 procentpoint årligt (målt på multifaktorproduktivitet), afhængig af hvilkenperiode der ses på.4Det er et rent illustrativt eksempel, da en fuldstændig afskaffelse af alkonkurrencebegrænsende regulering formentlig er urealistisk.

Note 1:Conway, Paul, Donato de Rosa, Guiseppe Nicoletti and Faye Steiner (2006); »Product Market Regulation and Produc-tivity Convergence«, »OECD Economic Studies no. 43, Conway, Paul og Guiseppe Nicoletti (2007), »Product Market Regulationand Productivity Convergence: OECD Evidence and Implications for Canada«, OECD Economic Studies no. 43, InternationalProductivity Monitor no. 15.Note 2:Se note 1.Note 3:Arnold, Jens, Giuseppe Nicoletti, and Stefano Scarpette (2010), »Much Ado About Something? Regulation, ResourceReallocation and Firm-Level Productivity in a Panel of Countries«, Conference Paper IFO/CESifo & OECD Conference on Regu-lation.Note 4:Bourlés, R, Cette, G., Lopez, J., Mairesse, J., Nicoletti, G. (2010),»Do Product Market Regulations in Upstream SectorsCurb Productivity Growth? Panel Data Evidence for OECD Countries«, NBER Working Paper Series, WP 16520, november 2010.

Et eksempel på gevinsten ved liberaliseringer er flytrafikken. I løbet af 1990’erne blev luft-fartsmarkedet i EU gradvist dereguleret. For eksempel blev det muligt for luftfartsselskabermed licens i ét EU-land at beflyve ruter mellem øvrige EU-lande. Liberaliseringen åbnede opfor øget konkurrence i erhvervet og var en medvirkende årsag til, at forbrugerne fik betydeligtflere valgmuligheder i starten af 2000’erne, fx øget lavpristrafik, jf. figur 2.27. Forbrugernehar siden 2005 vurderet gennemsigtigheden forflytransportvæsentligt over niveauet fortjenesteydelser generelt ifølge FFI. Det er formentlig både et resultat af liberaliseringerne, ogat forbrugerne har fået bedre muligheder for at sammenligne og købe flyrejser på internettet.

SI DE 4 3

KAP I T E L 2 KO NKUR R E NC E OG FO RB R UG ER FOR HO L D

Figur 2.27:Europæiske lavprisselskabers rutenet(a) 2001(b) 2004

Kilde: European Commission (2009), »Effects of EU-liberalisation on Air Transport Employment and Working Conditions, Final Report«.

Stigningen i antallet af destinationer og afgange er også slået igennem i Danmark. Eksempel-vis steg antallet af udenlandske destinationer i Billund fra 13 til 39 mellem 2000 og 2010.Prisen er i 2010 på samme niveau som i 2000, om end prisen har svinget noget i den mellem-liggende periode, mens øvrige forbrugerpriser er steget jævnt. 21

Forbrugerne har fået bedremuligheder for at sammenligne ogkøbe flyrejser på internettet.

Note 21:Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel PRIS 6.

SIDE 4 4

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Bilag 2.1.LandebetegnelserLandekodeBEDKFIFRGRIEITLUNLPTESUKSEDEAT

LandenavnBelgienDanmarkFinlandFrankrigGrækenlandIrlandItalienLuxembourgNederlandenePortugalSpanienEnglandSverigeTysklandØstrig

SI DE 4 5

KAP I T E L 2 KO NKU R R ENC E OG FO R BR UG ER FO R HO L D

Bilag 2.2Dokumentation for databrud i konkurrenceindekset

I 2007 er der et databrud i konkurrenceindekset. Dette bilag beskriver baggrunden herfor ogviser, hvor stor betydning databruddet har for niveauet i konkurrenceindekset.Danmarks Statistik har ændret branchenomenklatur fra DB03 til DB07. Ændringen betyder,at de data, som ligger til grund for konkurrenceindekset, fra og med 2008 ikke kan sammen-lignes direkte med tidligere år.Som følge af ændringerne hos Danmarks Statistik er antallet af brancher på 4-cifret NACE-niveau øget fra 501 til 611 brancher. Det har en direkte indvirkning på underindikatorer forkonkurrenceindekset. Eksempelvis stiger koncentrationen og den importkorrigerede koncen-tration som følge af, at der bliver flere brancher.I 2007 er konkurrenceindekset beregnet i både DB03 og DB07 for at identificere niveaufor-skellen ved overgangen. Fra 2000 til 2007 er konkurrenceindekset korrigeret med niveaufor-skellen for at skabe større sammenlignelighed over tid.For brancher med størst konkurrenceproblemer er niveauet korrigeret med –0,03, mensniveauet er korrigeret med +0,02 for konkurrenceindekset, jf. figur 2.28(a).

(a) KonkurrenceindeksetIndeksLavt konkurrencepres1.41.21.00.80.60.420002001

Figur 2.28Databrud i konkurrenceindekset

Tilsvarende er konkurrenceindekset på hovedbrancher korrigeret med +0,02 ipengeinstitut-og finansieringsvirksomhed, forsikring,og ibygge- og anlægsvirksomheder konkurrenceindek-set korrigeret +0,08, mens konkurrenceindekset fordetailhandeler korrigeret +0,04, jf. figur2.28(b).

(b) Konkurrenceindeks på hovedbrancherIndeksLavt konkurrencepresHøjt konkurrencepres1.41.21.00.80.60.4200020012002200320042005200620072008

Højt konkurrencepres

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

Brancher med de største konkurrenceproblemer, DB07Konkurrenceindeks, DB07

Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring, DB07Detailhandel, DB07Bygge- og anlægsvirksomhed, DB07

Anm.:De stiplede linjer indikerer niveauet for konkurrenceindekset ved DB03.Kilde: Danmarks Statistik, Experian, Finanstilsynet og egne beregninger.

SIDE 4 6

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Kapitel 3Efterlevelse af konkurrence- ogforbrugerlovgivningen3.1Resumé og konklusionerEn stærk konkurrence- og forbrugerlovgivning samt effektiv håndhævelse og forebyggelsemedvirker til at fremme konkurrencen og bidrager til at sætte rammerne for et godt samspilmellem forbrugere og virksomheder. Det er væsentligt, at konkurrenceloven og forbrugerlov-givningen er på niveau med lovgivningen i de lande, der har den mest effektive lovgivning. Detmedvirker til at gøre markederne mere velfungerende.I 2010 er der gennemført en række ændringer af konkurrence- og forbrugerlovgivningen forat styrke konkurrencen og skabe mere velfungerende rammer for samspillet mellem forbru-gere og virksomheder.Forbrugerne fik i 2010 blandt andet bedre rejsegaranti, bedre muligheder for at sikre atvirksomhederne efterlever afgørelser i klagenævnene samt bedre mulighed for at vurdererisikoen ved forskellige lån.Konkurrencemyndighederne fik i 2010 bedre muligheder for at gribe ind over for fusioner,som vil kunne svække konkurrencen og kunne skade forbrugerne. Lovændringen bringerde danske fusionskontrolregler på højde med konkurrencelovgivningen i EU og de lande, vinormalt sammenligner os med.

Karteller har typisk betydelige omkostninger for forbrugere, virksomheder og samfundet somhelhed. Virksomheder, der deltager i karteller, tager i gennemsnit en overpris på knap 50 pct.i forhold til, hvis der var fri konkurrence. Ifølge London Economics er de danske sanktions-muligheder over for karteller på flere parametre svagere end i fx Tyskland, Storbritannienog Kommissionen. London Economics peger på, at en kombination af økonomiske og ikke-økonomiske sanktioner, som er rettet mod både virksomheder og enkeltpersoner, er det mestoptimale for at sikre bedst muligt mod karteller.For at forebygge overtrædelser af konkurrence- og forbrugerlovgivningen informerer ogvejleder myndighederne aktivt forbrugere og virksomheder om lovgivningen på området. Detbidrager til at fremme konkurrencen og giver forbrugerne bedre muligheder for at agere påmarkederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen giver blandt andet både generel og indivi-duel vejledning til virksomheder om konkurrencelovgivningen samt i konkrete konkurrence-sager. Styrelsen giver også både generel og individuel vejledning til forbrugere i klagesager ogom forbrugernes rettigheder generelt.Økonomi- og erhvervsministeren nedsatte i 2009 et udvalg om konkurrencelovgivningen.Udvalget skal blandt andet vurdere, i) om der er behov for at styrke Konkurrence- og For-brugerstyrelsens generelle informations- og vejledningsindsats med henblik på at forebyggeovertrædelser af konkurrenceloven og sikre efterlevelse af loven, ii) om processerne for sagerefter konkurrencelovgivningen kan tilrettelægges mere effektivt og samtidig på en måde, somer mindst mulig belastende for virksomhederne, samt iii) om indførsel af fængselsstraf kanbidrage til en styrket håndhævelse af konkurrencelovgivningen i kartelsager.Regeringen indgik i april 2011 aftale med en række partier i Folketinget om at fremme pro-duktiviteten i Danmark gennem øget konkurrence (Konkurrencepakken). Som led i aftalenvil forligspartierne tage nærmere stilling til, hvorledes håndhævelsen af konkurrencelovgiv-

SI DE 4 7

Kap i t e l 3 ef t e r l e v e l s e af KonKu rr ence- o g for br ug erlovg ivning e n

ningen og virksomhedernes kendskab til reglerne forbedres, når konkurrencelovsudvalgethar afgivet rapport i september 2011.

Hver tredje dansker over 15 år oplevede i 2010 reklamer, udsagn eller tilbud, som indeholdtfalsk information eller fremførte faktuelle oplysninger om produkter på en vildledendemåde. Af de personer, som blev kontaktet, reagerede én ud af ti på reklamen, udsagnet ellertilbuddet.En anden type svindel rettet mod forbrugerne vedrører telefonopkald, investeringer ogpyramidespil. De engelske konkurrencemyndigheder (Office of Fair Trading) har estimeret,at forbrugernes tab ved et svindelnummer i gennemsnit er 7.000–8.000 kr. Nogle forbrugeretaber væsentligt større beløb, mens halvdelen af svindelnumrene koster forbrugerne op til500 kr. Mindre alvorlige svindelnumre er eksempelvis, at forbrugere bliver lokket til at ringetil dyre telefonnumre, mens svindelnumre vedrørende ferier, investeringer og pyramidespiltypisk er forbundet med større tab for forbrugerne.Et godt samspil mellem forbrugere og virksomheder forudsætter, at håndhævelsen og fore-byggelsesindsatsen er effektiv. I 2010 og 2011 er der afsagt domme og truffet afgørelser omovertrædelser af konkurrence- og forbrugerlovene på en lang række områder.

Domstolene idømte i 2010 og frem til og med maj 2011 bøder til fire virksomheder forovertrædelse af konkurrenceloven. Erik Jørgensen Møbelfabrik A/S blev idømt en bøde på500.000 kr., og direktør samt salgschef blev idømt personlige bøder på 25.000 kr. for at haveaftalt med visse forhandlere, at de udelukkende måtte skilte med vejledende udsalgspriser påudvalgte designermøbler (bindende videresalgspriser). Lise Aagaard Copenhagen A/S blevidømt en bøde på 600.000 kr., og direktøren af selskabet blev idømt en personlig bøde på25.000 kr. for at have meddelt to forhandlere, at de ikke måtte bruge en fast rabat ved salg afTroldekugler på nettet (bindende videresalgspriser). Miljølaboratorierne Milana A/S og Miljø-laboratoriet I/S blev hver idømt en bøde på 500.000 kr., og direktørerne i de to virksomhederblev idømt personlige bøder på 25.000 kr. for at have aftalt deres tilbudsgivning ved udbud aflaboratorieundersøgelser for Miljøcenter Roskilde og Miljøcenter Nykøbing Falster.

En stærk konkurrence- og forbruger-lovgivning samt effektiv håndhævelseog forebyggelse medvirker tilat fremme konkurrencen og bidragertil at sætte rammerne for etgodt samspil mellem forbrugereog virksomheder.

SIDE 4 8

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Brancheforeningen Danske Bedemænd vedtog i 2011 en bøde på 400.000 kr. fra Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsen for blandt andet tre bestemmelser i foreningens etiske regler,som begrænsede medlemmernes muligheder for at annoncere. Louis Poulsen Lightning A/Svedtog i 2010 en bøde på 1,3 mio. kr. fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet(SØK) for at have forlangt forhandlere af produkterne at føre en fast prispolitik (bindendevideresalgspriser). Yderligere vedtog brancheforeningen International Transport Danmark(ITD) en bøde på 300.000 kr. for at have udsendt en række pris- og omkostningsoplysningertil brancheforeningens medlemmer.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sendte i 2010 og frem til og med maj 2011 otte sager el-ler sagskomplekser – det vil sige, at de vedrører flere virksomheder – til SØK med henblik påen vurdering af, om der forligger en strafbar overtrædelse af konkurrenceloven.

Konkurrencerådet traf i 2010 og frem til og med maj 2011 afgørelse i 13 sager, hvoraf 11 harforbedret konkurrencevilkårene på markederne for adresseløse forsendelser, post, bedemænd,hvidevarer, færger, salg af marineudstyr, banker, tøj, grovvarer og tv-/radio-sendemaster.Stigningen i antal klager kan tilskrives, at nævnet har modtaget et større antal sager på områ-det forfjernsyn, foto, antenneanlæg m.v.,hvilket blandt andet afspejler overgangen til digitalttv. Herudover vedrører størstedelen af klagerneit-udstyr, møbler og boligudstyr, telefonappa-rater, særlige nettjenester m.v., rejser og transportsamtbiler og motorcykler.Forbrugerklagenævnet traf i 2010 afgørelser i 528 sager. Af disse sager har 35 sager væretprincipielle og dannet praksis for kommende sager. Sekretariatet for nævnet har afgjort yder-ligere 2.386 sager. Forbrugerne fik medhold, delvist medhold eller sagen blev løst ved forlig istørstedelen af sagerne.

Forbrugerklagenævnet, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sekretariatsbetjener, modtog3.226 klager i 2010. Det er over niveauet i forhold til 2009, hvor nævnet modtog 2.798 sager.

Antallet af sager, hvori den erhvervsdrivende efterlever Forbrugerklagenævnets og sekretari-atets afgørelse, har igennem de senere år ligget stabilt på ca. 90 pct. Efterlevelsen vedrører desager, hvor afgørelsen er faldet helt eller delvist ud til forbrugerens fordel. Det kan både væresager, der er afgjort af sekretariatet og i nævnet.

Afsnit 3.2 omhandler ændringer i rammerne for håndhævelse og forebyggelse på forbru-ger- og konkurrenceområdet. Afsnit 3.3 omhandler håndhævelsen af konkurrenceloven oglovene på forbrugerområdet, herunder afgørelser hos domstolene, i Konkurrencerådet og hosForbrugerklagenævnet.

SI DE 4 9

Kap i t el 3 e f t e r l ev e ls e a f Ko n Ku r r ence- o g fo rb ruge rlovg ivning e n

Boks 3.2Hovedkonklusioner

»Det er væsentligt, at konkurrenceloven og forbrugerlovgivningen er på niveau med lovgiv-ningen i de lande, der har den mest effektive lovgivning, og håndhæves effektivt.

»For at forebygge overtrædelser af konkurrence- og forbrugerlovgivningen er det afgørende,at myndighederne informerer og vejleder aktivt om lovgivningen på områderne. Det med-virker til at fremme konkurrencen og giver forbrugerne bedre muligheder for at agere påmarkederne.»Konkurrencemyndighederne fik i 2010 bedre muligheder for at gribe ind over for fusioner,som vil kunne svække konkurrencen og kunne skade forbrugerne og andre virksomheder.»Sanktionsmulighederne for kartelaktivitet er ifølge London Economics svagere i Danmarkend i flere sammenlignelige lande.»Karteller har typisk betydelige omkostninger for forbrugere, virksomheder og samfundetsom helhed. Karteller tager i gennemsnit en overpris på knap 50 pct.»Forbrugerne fik i 2010 blandt andet bedre rejsegaranti, bedre muligheder for at sikre, atvirksomhederne efterlever afgørelser i klagenævnene, samt bedre mulighed for at vurdererisikoen ved forskellige lån.

»Svindel mod forbrugerne koster i gennemsnit forbrugerne 7.000-8.000 kr. pr. svindelnum-mer. Nogle forbrugere taber væsentligt større beløb, mens halvdelen af svindelnumrenekoster forbrugerne op til 500 kr.

»Brancheforeningen Danske Bedemænd vedtog i 2011 en bøde på 400.000 kr. fra Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsen for overtrædelse af konkurrenceloven, Louis Poulsen Light-ning A/S vedtog i 2010 en bøde fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet(SØK) på 1,3 mio. kr. for overtrædelse af konkurrenceloven, og brancheforeningen Interna-tional Transport Danmark (ITD) vedtog en bøde på 300.000 kr. for overtrædelse af konkur-renceloven.»Konkurrencerådet traf i 2010 og frem til og med maj 2011 afgørelse i 13 sager, hvoraf 11har forbedret konkurrencevilkårene på markederne for adresseløse forsendelser, post,bedemænd, hvidevarer, færger, salg af marineudstyr, banker, tøj, grovvarer og tv-/radio-sendemaster.»Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sendte i 2010 og frem til og med maj 2011 otte sagereller sagskomplekser til SØK med henblik på en vurdering af, om der foreligger en strafbarovertrædelse af konkurrenceloven.

»Domstolene idømte i 2010 og frem til og med maj 2011 en bøde på 500.000 kr. til ErikJørgensen Møbelfabrik A/S, en bøde på 600.000 kr. til Lise Aagaard Copenhagen A/S(Troldekugler) og bøder til miljølaboratorierne Milana A/S og Miljølaboratoriet I/S på hver500.000 kr. for overtrædelse af konkurrenceloven. Direktørerne i de fire selskaber blevidømt personlige bøder på 25.000 kr., og salgschefen i Erik Jørgensen Møbelfabrik blevidømt en personlig bøde på 25.000 kr.

»Antallet af sager, hvori den erhvervsdrivende efterlever Forbrugerklagenævnets afgørelse,har igennem de senere år ligget stabilt på ca. 90 pct. Efterlevelsen vedrører de sager, hvorafgørelsen er faldet helt eller delvist ud til forbrugerens fordel. Det kan både være sager, derer afgjort af sekretariatet og i nævnet.

»Forbrugerklagenævnet traf i 2010 afgørelser i 528 sager. Af disse sager har 35 sager væretprincipielle og dannet praksis for kommende sager. Sekretariatet for nævnet har afgjortyderligere 2.386 sager. Et større antal sager var på området forfjernsyn, foto, antenneanlægm.v.

SIDE 5 0

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

3.2Effektiv håndhævelse og forebyggelse

En stærk konkurrence- og forbrugerlovgivning samt effektiv håndhævelse og forebyggelsemedvirker til at fremme konkurrencen og bidrager til at sætte rammerne for et godt samspilmellem forbrugere og virksomheder. Det er væsentligt, at konkurrenceloven og forbrugerlov-givningen er på niveau med lovgivningen i de lande, der har den mest effektive lovgivning. Detmedvirker til at gøre markederne mere velfungerende.Effektiv lovgivning og håndhævelse medvirker til at fremme markedernes effektivitet ogvæksten i samfundet.22Effektiv håndhævelse af forbrugerlovgivningen giver forbrugerne bedre sikkerhed for, at dekan stole på information fra virksomheder og indgå handler uden at blive behandlet unfair.Yderligere sikrer effektiv håndhævelse af forbrugerlovgivningen forbrugernes rettigheder,hvis virksomhederne efter handlen ikke giver forbrugerne de rettigheder, der følger af lovgiv-ningen, fx reparation af defekte varer, eller ikke informerer tilstrækkeligt om produkter ellerydelser.Effektiv håndhævelse af konkurrenceloven sikrer, at virksomheder, der overtræder konkur-renceloven, bliver påbudt at ændre adfærd. Det fremmer konkurrencen og søger at sikre, atforbrugerne i sidste ende ikke bliver påført skade, fx i form af højere priser, lavere kvaliteteller et begrænset udbud.

For at forebygge overtrædelser af konkurrence- og forbrugerlovgivningen informerer ogvejleder myndighederne aktivt forbrugere og virksomheder om lovene. Det medvirker til atfremme konkurrencen og giver forbrugerne bedre muligheder for at agere på markederne.

Informationen og vejledningen sker ved generel information på nettet. Blandt andet indehol-der Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside information om afgørelser, dommeog redegørelser, og der er oprettet telefonisk hotline til besvarelse af generelle forespørgsler.Styrelsen samarbejder yderligere med erhvervs- og brancheorganisationer m.v. om afholdelseaf informationsmøder, især i forbindelse med ændringer af konkurrenceloven.Styrelsens indsats omfatter også dialog med virksomheder, især i forbindelse med individuelvejledning i konkrete sager, som styrelsen, som forvaltningsmyndighed, er forpligtet til atgive i verserende sager. Styrelsen har styrket dialogen mellem myndighederne og virksomhe-derne. Blandt andet informerer styrelsen virksomhederne tidligt i sagsforløbet om styrelsenskonkurrencemæssige betænkeligheder, så virksomhederne har konkret viden om, hvilkeforhold styrelsen kigger på. Som noget særligt i Danmark har virksomheder mulighed for atanmelde aftaler til styrelsen med henblik på at få en vurdering af, hvorvidt aftalen er i stridmed konkurrenceloven.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen informerer og vejleder også både forbrugere og virk-somheder om reglerne på forbrugerområdet. For forbrugerne sker det blandt andet gennemhjemmesiden forbrug.dk, som indeholder information til forbrugerne om test og råd inden etkøb, forbrugernes rettigheder samt klagemuligheder.

Note 22:En analyse har fundet en tendens på tværs af lande til, at stærkere konkurrencelovgivning og større effektivitet ihåndhævelsen øger væksten i produktiviteten (TFP), når der samtidigt tages højde for betydningen for produktiviteten afforsknings- og udviklingsindsatsen, humankapital, produktmarkedsregulering og landes politiske og juridiske institutioner.Analysen er baseret på et indeks for konkurrencelovgivningen og håndhævelsen, og der indgår 12 OECD-lande i analysen,jf. Buccirossi P., Ciari L., Duso T., Spagnolo G. og Vitale C. (2009), »Competition policy and productivity growth: An empiricalassessment«, Discussion Paper SP II 2009 – 12, Wissenschaftszentrum Berlin, 2009. Seks af de ni EU9-lande indgår i analysen,men ikke Danmark.

SI DE 5 1

Kap i t e l 3 ef t e r l e v e l s e af KonKu rr ence- o g for br ug erlovg ivning e n

Virksomheder og forbrugere har samtidig adgang til Forbrugerklagenævnets principielleafgørelser på forbrug.dk, hvor styrelsen gengiver en kort beskrivelse af de principielle sager,og hvad de betyder for virksomhederne og forbrugerne. Det giver virksomheder bedre mu-ligheder for at overholde reglerne og forebygger dermed overtrædelser og giver forbrugernemulighed for at kende sine rettigheder i konkrete situationer.

På Firmatjek kan forbrugere og virksomheder desuden se navne på virksomheder, der ikke ef-terlever Forbrugerklagenævnets afgørelser, og forbrug.dk har i 2009 oprettet sig på Facebookog Twitter for at brede informationsindsatsen ud.Forbrugerombudsmanden, der er en selvstændig myndighed, udarbejder retningslinjer ogvejledninger for erhvervslivet. Forbrugerombudsmanden har blandt andet udarbejdet ret-ningslinjer om prismarkedsføring og en række kampagner vedrørende specifikke emner ommarkedsføring, af og til i samarbejde med de berørte organisationer om forståelse af reglerne,som findes på Forbrugerombudsmandens hjemmeside(www.forbrugerombudsmanden.dk).Forbrugerombudsmandens retningslinjer udarbejdes efter forhandling med relevante orga-nisationer. Virksomheder har også mulighed for at få Forbrugerombudsmandens vurdering aflovligheden af en påtænkt markedsføringsforanstaltning, en såkaldt forhåndsbesked.

Bedre forhold for forbrugerneFolketinget vedtog i april 2010 at styrke konkurrenceloven væsentligt. Lovændringen indebarblandt andet en styrkelse af konkurrencemyndighedernes muligheder for at gribe ind overfor fusioner, der vil kunne svække konkurrencen og kunne skade forbrugerne.23Lovændrin-gen bringer de danske fusionskontrolregler på højde med EU’s konkurrencelovgivning og delande, vi normalt sammenligner os med.Lovændringen gav endvidere Forbrugerombudsmanden beføjelse til at være gruppere-præsentant i gruppesøgsmål om konkurrencesager. Det betyder, at forbrugerne og mindrevirksomheder får lettere ved at anlægge erstatningssag for tab, de har lidt som følge af, at envirksomhed overtræder konkurrencereglerne.

De nye fusionskontrolregler har medført en stigning i antal behandlede fusioner. Efter de nyefusionskontrolregler trådte i kraft 1. oktober 2010, er der på syv måneder indkommet 17anmeldelser af fusioner, mens der i både 2008 og 2009 blev anmeldt 14 fusioner. Størstedelenaf de anmeldte fusioner siden lovændringen har været uproblematiske og er blevet godkendt.Det forventes, at antallet af fusionsanmeldelser vil stige til 40-60 anmeldelser om året somfølge af lovændringen. I 2010 har virksomhederne haft tilskyndelse til at gennemføre defusioner, der ville blive omfattet af de nye regler, inden de nye regler trådte i kraft.Økonomi- og erhvervsministeren nedsatte i 2009 et udvalg om konkurrencelovgivningen,som blandt andet skal vurdere, i) om der er behov for at styrke Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsens generelle informations- og vejledningsindsats med henblik på at forebyggeovertrædelser af konkurrenceloven og sikre efterlevelse af loven, ii) om processerne for sagerefter konkurrencelovgivningen kan tilrettelægges mere effektivt og samtidig på en måde, somer mindst mulig belastende for virksomhederne, samt iii) om indførsel af fængselsstraf kanbidrage til en styrket håndhævelse af konkurrencelovgivningen i kartelsager.Regeringen indgik i april 2011 aftale med en række partier i Folketinget om at fremme pro-duktiviteten i Danmark gennem øget konkurrence (Konkurrencepakken).24Som led i aftalenvil forligspartierne tage nærmere stilling til, hvorledes håndhævelsen af konkurrencelovgiv-ningen og virksomhedernes kendskab til reglerne forbedres, når konkurrencelovsudvalgethar afgivet rapport i september 2011.

Note 23:Lovændringen omfatter, at tærskelværdierne, for hvornår en fusion skal godkendes af myndighederne, sænkes fraen årlig omsætning på 3,8 mia. kr. og en årlig omsætning for de enkelte virksomheder i Danmark på mindst 300 mio. kr. til ensamlet omsætning på 900 mio. kr. og 100 mio. kr. for de enkelte virksomheder.Note 24:Konkurrencepakken er en aftale mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti,Liberal Alliance og Kristendemokraterne.

SIDE 5 2

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Boks 3.2Lovændringer afforbrugerlovene i 2010Ændringer af lov omrejsegarantifondFra den 1. januar 2010 blevdet som følge af ændring aflov om en rejsegarantifondobligatorisk for danskeudbydere af flytransport ogbilleje i udlandet at tilbydekunder dækning af Rejse-garantifonden. Dermed erflytransport og billeje omfat-tet af Rejsegarantifonden.Forbrugerne har med de nyeregler fået forbedringer iform af konkursbeskyttelsepå nye områder, der ikke førvar dækket.Ændringer af lov omforbrugerklagerFra den 1. januar 2010 blevdet som følge af ændringeraf lov om forbrugerklagermuligt for forbrugerne un-der visse omstændigheder

at få tvangsfuldbyrdet sager,som Forbrugerklagenævnetog de private, godkendte kla-ge- og ankenævn har afgjorttil forbrugernes fordel. Detvil sige, at forbrugerne medklagenævnenes afgørelse ihånden kan få fogedretten tilat sikre, at de erhvervsdri-vende efterlever afgørelsen.Samtidig blev det gjort om-kostningsfrit for forbrugerneat føre en sag ved domsto-lene, hvis den erhvervsdri-vende ikke efterlever disseklagenævns afgørelser. Detstyrker muligheden for, atforbrugerne kan få deres ret,når Forbrugerklagenævnetog andre klagenævn hartruffet sin afgørelse.Ændringer af markeds·føringslovenI 2010 blev der gennemførttre ændringer af markeds-føringsloven. Som led iregeringens regelforenk-

Væsentlige dele af forbrugerbeskyttelsen er lovgivningsmæssigt underlagt andre myndighe-der end Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.25Ændringer af lovene på disse ressortområderer ikke omfattet af denne redegørelse. På Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ressortområ-der fik forbrugerne i 2010 bedre rejsegaranti og klagemuligheder samt styrkede mulighederfor at navigere i forhold til finansielle låneprodukter, jf. boks 3.2.lingsindsats blev en rækkefaktureringsbekendtgørel-ser ophævet, og der blevi stedet indsat en generelfaktureringsregel i markeds-føringslovens § 13. Det skallette virksomhedernes admi-nistrative byrder. Derudoverblev der i forbindelse medimplementering af Forbru-gerkreditdiretivet indsatregler om markedsføring afkreditaftaler i § 14 a. Ende-lig blev der indsat bestem-melse om, at økonomi- ogerhvervsministeren kanfastsætte nærmere reglerfor pris- og risikooplysnin-ger for finansielle ydelseri § 14 b. Det sker ud fra etpolitisk ønske om fremoverat kunne mærke lån efterderes risiko via en såkaldttrafiklys-mærkning. Det skalgøre lånemarkedet meregennemsigtigt og dermednemmere for forbrugerne atvurdere risikoen ved forskel-lig lån.

Derudover gennemføres i2011 en række ændringer afmarkedsføringsloven. §§ 10og 11 om rabatkuponer ogkøbsbetingede konkurren-cer ophæves, idet reglernestrider mod EU-retten. Somfølge heraf konsekvensrettes§ 9 således, at forbrugernefremover er sikret, at brug afrabatkuponer og købsbetin-gede konkurrencer fremoverreguleres af de generellebetingelser for brug af salgs-fremmende foranstaltninger.Endvidere ophæves lov omforbrugerforum, og Konkur-rence- og Forbrugerstyrel-sens hjemmel til at bedrivetestvirksomhed overføres iden forbindelse i stedet tilmarkedsføringslovens§ 25 a.

Overtrædelser af konkurrence- og forbrugerlovgivningen er dyre for forbrugerneog samfundetDet er dyrt for forbrugerne og samfundet, når lovene på konkurrence- og forbrugerområdetovertrædes.

Overtrædelser af lovene rammer både virksomheder og forbrugere og kan blandt andet inde-bære højere eller vildledende priser, lavere kvalitet, mindre produktudvikling og højere om-kostninger. Forbrugerne kan desuden miste tillid til de erhvervsdrivende og blive mere tilbage-holdne med at skifte udbyder. Det kan hæmme samspillet mellem virksomheder og forbrugereog kan begrænse forbrugernes muligheder på markedet og dynamikken generelt i økonomien.

Note 25:Blandt andet har Justitsministeriet ansvaret for købeloven, aftaleloven, kreditaftaleloven, forbrugeraftaleloven og lovom juridisk rådgivning. Derudover har Finanstilsynet ansvar for lov om betalingstjenester, mens Erhvervs- og Byggestyrelsenhar ansvar for lov om tjenesteydelser i det indre marked, og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ansvar for lov om tobaksre-klamer. Derudover er der væsentlige forbrugerbeskyttelsesregler på fødevare-, miljø- og teleområdet.

SI DE 5 3

Kap i t e l 3 ef t e r l e v e l s e af KonKu rr ence- o g for br ug erlovg ivning e n

De engelske konkurrencemyndigheder har endvidere estimeret, at forbrugernes tab vedet svindelnummer i gennemsnit er 7.000-8.000 kr.28Nogle forbrugere bliver udsat for etvæsentligt større tab, mens halvdelen af svindelnumrene har kostet forbrugerne op til 500 kr.Mindre alvorlige svindelnumre er eksempelvis, at forbrugere bliver lokket til at ringe til dyretelefonnumre, mens svindelnumre vedrørende ferier, investeringer og pyramidespil typisk erforbundet med større tab for forbrugerne.Konsulentfirmaet London Economics har i en rapport estimeret omkostningerne ved svindelmod forbrugerne i Danmark til ca. 2,6 mia. kr., hvis udbredelsen af svindel i Danmark er densamme som i Storbritannien.29

Digitaliseringen har formentlig medført en stigning i antallet af svindelnumre rettet modforbrugerne. Det er forholdsvist omkostningsfrit at sende en mail med et link, og det er muligtat ramme en stor gruppe af personer. Yderligere kan mange af de digitale netværk være enindgang for personer, som ønsker at svindle forbrugerne.Når virksomheder deltager i kartelsamarbejde, medfører det typisk store omkostninger forforbrugerne, andre virksomheder og samfundet. Kartelsamarbejde er en meget alvorlig over-trædelse af konkurrenceloven. Formålet med karteller er typisk at hæve priserne eller holdekonkurrenter ude fra markedet og kan samtidig hæmme introduktionen af ny teknologi.

Det er dyrt for forbrugerneog samfundet, når lovene påkonkurrence- og forbruger-området overtrædes.Note 26:Kommissionen (2010), »Consumer attitudes towards cross-boarder trade and consumer protection – analyticalreport«, Flash Eurobarometer, September 2010. Undersøgelsen omfatter en spørgeundersøgelse blandt 25..139 personer i 27EU-lande. Undersøgelsen er repræsentativ for befolkningen over 15 år. I Danmark har 1005 personer deltaget i undersøgelsen.Note 27:Office of Fair Trading (2006), »Research on impact of mass marketed scams - A summary of research into the impactof scams on UK consumers«, december 2006.Note 28:Se fodnote 27.Note 29:Se fodnote 27.

SIDE 5 4

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Virksomheder, der deltager i karteller, tager ifølge konsulentfirmaet London Economics igennemsnit en overpris på knap 50 pct. i forhold til, hvis der var fri konkurrence, jf. tabel 3.1.I nogle få tilfælde har overprisen været væsentligt højere. Medianen af overpriserne udgør23–25 pct.30

Det er vanskeligt for myndighederne at opdage karteller. Derfor er det vigtigt, at myndighe-derne har mulighed for at håndhæve reglerne effektivt, og at forebyggelsesindsatsen overfor overtrædelser er effektiv. Som et led i en øget indsats mod karteller blev der i Danmark i2007 indført straflempelse til medlemmer af karteller, som medvirker til at afsløre kartellet,eller som bidrager til efterforskningen (såkaldt leniency). Muligheden for leniency tilskynderbåde deltagere i karteller til at angive kartellet til myndighederne og virksomheder, der ikkedeltager i karteller, til at undlade at indgå i karteller.Tabel 3.1Overpriser ved kartellerStudierGriffin (1989)1Cohen and Scheffman (1989)2Posner (1976, 2001)3Levenstein and Suslow (2002)4Werden (2003)5OECD (2003)6Connor and Lande (2008)7Connor (2010)8

Antal karteller385–7122213133741.089

Overpris: Median39 pct.14 pct.38 pct.45 pct.18 pct.14 pct.25 pct.23 pct.

Overpris: Gennemsnit53 pct.8–11 pct.49 pct.43 pct.21 pct.22 pct.49 pct.46 pct.

Note 1:Griffin, J.M (1989), »Previous Cartel Experience: Any Lesson for OPEC?«, I L.R. Klein og Marquez (eds.),»Economics in Theory and Practice: an Eclectic Approach«, Boston: Kluwer Academic.Note 2:Cohen, M.A. og Scheffman, D. T. (1989), »The Antitrust Sentencing Guideline: Is the Punishment Worth the Costs?«,Journal of Criminal Law, vol. 27, s. 331–366.Note 3:Posner, R. A. (1976), »Antitrust Law: An Economic Perspective«, Chicago: University of Chicago Press og Posner, R. A.(2001), »Antitrust Law: Second Edition«, Chicago: University of Chicago Press.Note 4:Levenstein, M. C. og Suslow, V. Y. (2002), »What Determines Cartel Succes?«, Working Paper, University of MichiganBusiness School.Note 5:Werden, G. J. (2003), »The Effectc of Antitrust Policy on Consumer Welfare: What Crandall and Winston Overlook«,Economic Analysis Group Discussion Paper.Note 6:OECD (2003), »Competition Law and Policy: 2002–2003 Annual Reports«.Note 7:Connor, J. M. og Lande, R. H. (2008), »Cartel Overcharges and Optimal Cartel fines«, I S. W. Waller (ed.),»Issues in Competition Law and Policy«, Volume 3, AMA Section of Antitrust Law, kapitel 88, s. 2203–2218.Note 8:Connor, J. M. (2010), »Price-fixing overcharges: Revised 2.nd edition«, Working Paper.Kilde: London Economics (2011), »The Nature and Impact of Hardcore Cartels«, januar 2011. Rapporten findes påwww.kfst.dk/index.php?id=29884.

Note 30:London Economics vurderer, at de to nyeste studier er de mest solide studier og lægger derfor resultaterne heri tilgrund for vurderingen af kartellernes overpriser. Disse to studier baserer konklusionerne på et langt større antal karteller endde øvrige studier.

SI DE 5 5

Kap i t e l 3 ef t e r l e v e l s e af KonKu rr ence- o g for br ug erlovg ivning e n

London Economics vurderer, at effekten på dem, som bliver påvirket af karteller, er lige så al-vorlig som effekten af piratkopiering, krænkelse af ophavsret, underslæb og bedrageri.32Imid-lertid er strafferammen for karteller ikke på niveau med strafferammen ved anden økonomiskkriminalitet, som i særligt grove tilfælde kan give op til 8 års fængsel, mens overtrædelser afkonkurrenceloven ikke kan straffes med fængsel.

I Danmark er der kun modtaget få ansøgninger om leniency. Det kan der være mange forkla-ringer på. Ifølge London Economics kan en mulig forklaring være, at de danske sanktionsmu-ligheder over for karteller på flere parametre er svagere end i fx Tyskland, Storbritannien ogKommissionen.31London Economics peger på, at en kombination af økonomiske og ikke-økonomiske sanktioner, som er rettet mod både virksomheder og enkeltpersoner, er det mestoptimale for at sikre bedst muligt mod karteller. Både bøderne over for virksomhederne ogsanktionsmulighederne over for enkeltpersoner er ifølge London Economics lavere i Dan-mark.

Effekten af karteller er ifølge LondonEconomics lige så alvorlig som effektenaf piratkopiering, krænkelse afophavsret, underslæb og bedrageri.

Note 31:London Economics (2011), »The Nature and Impact of Hardcore Cartels«, januar 2011. Rapporten findes påwww.kfst.dk/index.php?id=29884.Note 32:Se fodnote 31.

SIDE 5 6

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

3.3Domme og afgørelser bidrager til effektive markeder

I Danmark blev der i løbet af 2010 og frem til og med maj 2011 afsagt domme og truffet afgø-relser for overtrædelser af konkurrence- og forbrugerlovene på en lang række områder.Afgørelser vedrørende konkurrenceforholdDomstolene idømte i 2010 og frem til og med maj 2011 bøde til fire virksomheder for over-trædelse af konkurrenceloven. Én brancheorganisation og én virksomhed vedtog bøder fraStatsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK). Endelig vedtog én brancheforeningen bøde fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. tabel 3.2.

Boks 3.3Højesteret skærpededommene i to sageri 2010Dansk Juletræsdyrker·foreningHøjesteret stadfæstede ØstreLandsrets dom mod DanskJuletræsdyrkerforening ogskærpede dommens karak-ter fra mindre alvorlig tilalvorlig.1Der blev i dommenlagt vægt på, at der var taleom en anbefaling om brug afmindstepriser til en bran-cheforenings medlemmerudsendt efter, at Konkurren-cestyrelsen havde udstedt

påbud til foreningen omat ophøre med at udsendevejledende mindstepriser.

Domstolene stadfæstede yderligere to afgørelser og skærpede samtidigt afgørelsernes karak-ter, jf. boks 3.3.dommens karakter fra min-dre alvorlig til alvorlig. Derblev i dommen lagt vægt på,at overtrædelsen hører tilblandt de groveste overtræ-delser af konkurrenceloven,da der er tale om et lands-dækkende prissamarbejdemellem konkurrerendevirksomheder, og da DanskeBusvognmænd organiserer90 pct. af alle vognmænd,der kører turist- og bestil-lingsbuskørsel.tøren og et fremtrædendemedlem af organisationen.Bøden udgjorde 0,07 pct. afomsætningen hos branche-foreningens medlemmer.

Bøden blev hævet fra400.000 kr. til 500.000 kr. tilorganisationen og fra 15.000kr. til 25.000 kr. til direktø-ren. Bøden udgjorde 0,40pct. af omsætningen hosmedlemmerne af branche-foreningen.

Brancheforeningen forDanske BusvognmændHøjesteret stadfæstede ØstreLandsrets dom mod bran-cheforeningen for DanskeBusvognmænd og skærpede

Bøden blev hævet fra400.000 kr. til 500.000 kr. tilorganisationen og fra 15.000kr. til 25.000 kr. til direk-

Note 1:Skalaen for bødeudmålingerved overtrædelser af konkurren-celoven er 10.000 kr.– 400.000 kr.for mindre alvorlige overtrædelser,400.000 kr.–15 mio. kr. for alvorligeovertrædelser og 15 mio. kr. og deroverfor meget alvorlige overtrædelser. Der-til kan komme et tillæg på baggrund afovertrædelsens varighed. Endvideretages der hensyn til virksomhedensomsætning, der kan indebære, atbøden forøges eller reduceres.Kilde: Konkurrence- og Forbruger-styrelsen.

SI DE 5 7

Kap i t e l 3 ef t e r l e v e l s e af KonKu rr ence- o g for br ug erlovg ivning e n

Tabel 3.2Bøder i 2010–maj 2011Bøder udstedt afDomstoleneVirksomhedErik Jørgensen Møbelfabrik A/S (2011)Bødestørrelse500.000 kr. og 25.000 kr. tildirektøren samt salgschefenOvertrædelseErik Jørgensen Møbelfabrik A/S aftaltei perioden september 2004 til efteråret2008 med visse forhandlere, at deudelukkende måtte skilte med devejledende udsalgspriser på bestemtedesignmøbler (bindende videresalgs-priser). Samtidig forbød Erik JørgensenMøbelfabrik A/S udsalgsannoncering afmøblerne.

Domstolene

Miljølaboratorierne Milena A/S ogMiljølaboratoriet I/S (2011)

500.000 kr. til hver og 25.000 kr.til de to direktører

Miljølaboratorierne Milana A/S ogMiljølaboratoriet I/S havde aftaltderes tilbudsgivning ved udbudaf laboratorieundersøgelser forMiljøcenter Roskilde og MiljøcenterNykøbing Falster, som de to miljø-laboratorier vandt i 2007.

Domstolene

Lise Aagaard Copenhagen A/S (2010)

600.000 kr. og 25.000 kr.til direktøren

Lise Aagaard Copenhagen havde med-delt to forhandlere, at de ikke måttebruge en fast rabat ved salg af smykker(Troldekugler) på nettet (bindendevideresalgspriser).

Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen1(bødevedtagelse)

Brancheforeningen DanskeBedemænd (2011)

400.000 kr.

Brancheforeningen Danske Bedemændhavde tre bestemmelser i sine etiskeregler, som begrænsede de enkelte be-demænds muligheder for at annoncere,blandt andet med priser.

SØK(bødevedtagelse)

Louis Poulsen Lightning A/S(2010)

1,3 mio. kr.

Louis Poulsen Lightning A/S havdei perioden fra 2004–2009 forlangt,at forhandlere af produkterne førteen fast prispolitik (bindende videre-salgspriser).

SØK(bødevedtagelse)

International Transport Danmark(ITD) (2010)

300.000 kr.

Brancheforeningen InternationalTransport Danmark (ITD) havde udsendten række pris- og omkostningsoplysnin-ger til brancheforeningens medlemmeri perioden fra 2000 til 2007.

Note 1:Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har siden 2007 haft mulighed for at give administrative bødeforlæg til virksomheder i sager, hvor virksomheden tilstår detstrafbare forhold, og hvor der er fast retspraksis for bødeudmålingen, jf. konkurrencelovens § 23 b. Der skal endvidere være tale om sager, hvor SØK konkret samtykker i,at sagen afgøres administrativt og samtykker i bødestørrelsen.Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

SIDE 5 8

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Siden skærpelsen af bødereglerne i 2002 er der i alt udmålt bøder af domstolene i syv straf-fesager. Bøderne har beløbet sig fra 125.000 kr. til 5 mio. kr. og udgjort mellem 0,04 og 0,40pct. af omsætningen.33

I 2010 blev fem sager eller sagskomplekser – det vil sige sager, der vedrører flere virksomhe-der – anmeldt til SØK med henblik på en vurdering af, om der foreligger en strafbar overtræ-delse, og frem til og med maj 2011 var der anmeldt tre sager. Reglerne om straflempelse harværet bragt i anvendelse i ét tilfælde. Siden 2002 er der faldet dom, vedtaget bøde eller rejsttiltale i samlet 21 sager hos SØK, jf. figur 3.1.Figur 3.1Anmeldelser til SØK, 2002 – maj 2011

Antal sager109876543210

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Efterforskes stadig

Sager, hvor der erfaldet dom, vedtagetbøde eller rejst tiltale

Påtale opgivet

Frikendelse

Anm.:Nogle af sagerne vedrører sagskomplekser, det vil sige, at de vedrører flere virksomheder.Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Note 33:Siden ændringen af konkurrenceloven fra 2002 har domstolene givet bøder til følgende virksomheder eller or-ganisationer: Arla 5 mio. kr. (2006), Telemobilia 125.000 kr. (2007), Danske Kroer og Hoteller, 400.000 kr. (2007), DanskeJuletræsdyrkerforening 500.000 kr. (2010), Danske Busvognmænd 500.000 kr. (2009), Lise Aagaard Copenhagen A/S 600.000kr. (2010), miljølaboratorierne Milana A/S og Miljølaboratoriet I/S 500.000 kr. til hver af virksomhederne (2011) samt ErikJørgensen Møbelfabrik A/S (2011) 500.000 kr. En nærmere beskrivelse af dommene kan findes på Konkurrence- og Forbruger-styrelsens hjemmesidewww.kfst.dk.

SI DE 5 9

Kap i t e l 3 ef t e r l e v e l s e af KonKu rr ence- o g for br ug erlovg ivning e n

Virksomheder, der overtræder konkurrenceloven, kan risikere et erstatningskrav fra andrevirksomheder, som har lidt tab på grund af virksomhedens overtrædelse af konkurrence-loven. Hvis virksomheder idømmes erstatningskrav, øger det den samlede straf ved over-trædelser af konkurrenceloven. Post Danmark blev i 2009 af Østre Landsret pålagt at betaleerstatning på 75 mio. kr. til konkurrenten Forbruger-Kontakt i en sag om prisdiskrimineringover for konkurrentens kunder. Post Danmark har anket Østre Landsrets dom til Højesteret,ligesom en del af den materielle sag om prisdiskriminering verserer ved Højesteret.

Tabel 3.3Konkurrencesager afgjort af Konkurrencerådet, 2008 – maj 2011Antal20082009

Konkurrencerådet traf i 2010 og frem til og med maj 2011 afgørelse i 13 sager, hvoraf 11afgørelser har haft en direkte effekt på markedet, jf. tabel 3.3. En sag vurderes at have direkteeffekt på markedet, hvis der er udstedt et påbud, godkendt tilsagn, eller hvis en fusion er ble-vet forbudt. Direkte effekt indebærer typisk, at virksomheden bliver påbudt at ændre adfærd.Det gælder som udgangspunkt også, hvis afgørelsen ankes.34

2010

20112

I altSager afgjort af KonkurrencerådetHeraf:Ikke anmeldelsessagerAnmeldelser:– Fusioner– Aftaler3

Direkte effekt10

I alt10

Direkte effekt6

I alt11

Direkte effekt19

I alt2

Direkte effekt2

Note 1:To af de afgjorte sager i 2010 er anket til Konkurrenceankenævnet, og en sag er anket til Sø- og Handelsretten.Note 2:Afgørelser frem til og med maj 2011.Note 3:Efter § 9 i konkurrenceloven, som giver en virksomhed ret til at anmelde en aftale, vedtagelse eller samordnet praksis til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.Anm.:Konkurrencesager afgjort af Konkurrencerådet vurderes at have direkte effekt på markedet, når Konkurrencerådet griber ind over for en virksomhed ved enten atudstede et påbud, godkende et tilsagn fra en eller flere virksomheder eller forbyde en fusion.Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egen opgørelse.

Konkurrencerådets afgørelser har fremmet konkurrencen på markederne for adresseløseforsendelser, post, bedemænd, hvidevarer, færger, salg af marineudstyr, banker, tøj, grovvarerog tv-/radio-sendemaster, jf. tabel 3.4.

Note 34:Hvis en sag ankes, har det som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Hvis afgørelsen omstødes af ankenævneteller domstole, vil Konkurrencerådets påbud ikke længere være gældende.

SIDE 6 0

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Tabel 3.4Sager afgjort af Konkurrencerådet, 2010 – maj 2011Sag (år)Direkte effektBetydning af afgørelsen på markedet

Påbud:Mediebureauers adresseløseforsendelser (2011)JaKonkurrencerådet fastslog, at mediebureauet Mediacenter Danmark (MCD) i stridmed konkurrenceloven havde indgået kundedelingsaftaler med mediebureauerneMediabroker og Group M, Carat Danmark, Initiative Universal Media (IUM) og Media-print samt OMD Danmark. I MCDs aftale med henholdsvis Mediabroker, Carat og IUMindgik et gensidigt forbud mod at kontakte hinandens kunder. I aftalen mellem MCDog OMD Danmark indgik et forbud mod, at MCD kontakter OMD Danmarks kunder.Virksomhederne sælger/formidler distribution af adresseløse forsendelser. Virksomhe-derne blev påbudt at bringe aftalerne til ophør. Det vil kunne give kunderne mulighedfor at opnå lavere priser.

Post Danmarks individuelleog generelle rabatterfor magasinpost (2010)

(Ja)1

Konkurrencerådet fastslog, at både Post Danmarks individuelle rabatter til udvalgtemagasinpostkunder og minimumskravene i Post Danmarks generelle prislister fordistribution af magasinpost var i strid med konkurrenceloven. Rabatterne betød, atkonkurrenter til Post Danmark i mange tilfælde skulle tilbyde priser, der lå væsentligtunder Post Danmarks nettopriser. Post Danmark blev påbudt at ophøre med den kon-kurrencebegrænsende adfærd. Det vil kunne give bedre muligheder for konkurrencepå markedet for magasinpost. Sagen er anket til Konkurrenceankenævnet.

Brancheforeningen DanskeBedemænds etiske regler (2010)

Brancheforeningen havde blandt andet en bestemmelse om at undlade at reklameremed priser, da det kunne vildlede forbrugerne. Konkurrencerådet fastslog, at trebestemmelser i brancheforeningen Danske Bedemænds etiske regler var i strid medkonkurrenceloven. Ved at ophæve bestemmelserne er bedemændenes mulighederfor at annoncere med priser m.v. forbedret. Det kan give forbrugerne bedre mulig-hed for at vælge den bedste udbyder.

Witt Hvidevarers styringaf videresalgspriser oghindring af parallelhandel(2010)

Konkurrencerådet fastslog, at Witt Hvidevarer A/S ulovligt medvirkede til at hindre pa-rallelimport af robotstøvsugere til det danske marked, samt at selskabet ulovligt sty-rede forhandlernes priser til forbrugerne (bindende videresalgspriser). Witt HvidevarerA/S blev pålagt at ophøre med adfærden. Afgørelsen vil kunne øge konkurrencen tilgavn for forbrugerne.

Tårnby Kommunes aftaleom leje af KastrupStrandpark 9 (2010)

Konkurrencerådet fastslog, at Tårnby Kommune har tildelt ulovlig offentlig støtte tillejeren af et butikslokale i Kastrup Lystbådshavn, og at den pågældende virksomhedskal tilbagebetale 80.000 kr. til Tårnby Kommune for at udligne den konkurrencefor-vridende fordel. Tårnby kommune blev med afgørelsen også pålagt at opkræve enleje, som svarer til markedslejen. Konkurrenceankenævnet stadfæstede, at TårnbyKommune har udøvet ulovlig offentlig støtte, men hjemviste den del af sagen, somvedrørte størrelsen på tilbagebetalingsbeløbet til ny behandling af Konkurrencerådet,med henblik på at hæve tilbagebetalingen til Tårnby Kommune.

Nykredits annonceredeforhøjelse af privatkundersadministrationsbidrag(2010)

(Ja)1

Konkurrencerådet fastslog, at Nykredit ikke må bryde tilsagnet vedr. den såkaldtebidragssats for boliglån,der blev indgået i fusionen mellem Totalkredit og Nykreditfra 2003. Afgørelsen sikrer, at boligejere ikke skal betale højere priser.Konkurrenceankenævnet stadfæstede denne afgørelse. Sagen er anket til Sø- ogHandelsretten. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ved at vurdere, om der ergrundlag for at ændre tilsagnet.

SI DE 6 1

Kap i t e l 3 ef t e r l e v e l s e af KonKu rr ence- o g for br ug erlovg ivning e n

Tabel 3.4 (fortsat)Sag (år)Direkte effektBetydning af afgørelsen på markedet

Bindende tilsagn:Godkendelse af Danish Agrosovertagelse af Nordjysk AndelsGrovvareforening og erhvervelse afeneret med en række forbundneselskaber (2011)JaFusionen blev godkendt under betingelse af, at der skete et frasalg af visse pro-duktionsfaciliteter samt under en betingelse af en forpligtigelse til forsyning på ligevilkår. Betingelserne bidrager til at bevare konkurrencen på markedet til gavn forlandmænd og konkurrenter. Det vil i sidste ende også gavne forbrugerne.

Scandlines forbud modvideresalg (2010)

Scandlines Danmark A/S har over for Konkurrencerådet forpligtet sig til at ændre isine forretningsbetingelser. Erhvervskunder, der har købt billetter med rabat, kan nusælge billetterne videre til andre erhvervskunder. Det giver muligheder for laverepriser på markedet.

Bestseller – indberetningaf prisoplysning(2010)

Konkurrencerådet fastslog, at Bestseller fremover får mulighed for – på linje medandre engrosdistributører af tøj – at indsamle oplysninger om priser fra deres net afselvstændige forhandlere. Oplysningerne bruges til at optimere salget af varer i denenkelte butik. Det giver blandt andet mulighed for omkostningsbesparelser, somkan komme forbrugerne til gode.

Godkendelse af DanishAgro og DLG’s overtagelseaf AarhusegnensAndel (2010)

Fusionen blev godkendt under betingelse af frasalg af visse produktionsfaciliteter oglagerkapacitet. Det modvirker en øget koncentration og reducerer sandsynlighedenfor koordination mellem konkurrenter, som blandt andet kan medføre højere priserog lavere kvalitet.

Aftaler mellem DR, TV2 og 4M ommaster over 100 m (2010)

Konkurrencerådet godkendte med tilsagn en lejeaftale mellem DR, TV2 og M4 forbrug af sendemaster. Tilsagnene betød, at radio- og tv-stationer, som lejer plads påmasterne, ikke kommer til at betale urimeligt høje priser, og at lejerne får adgang tilmasterne på lige vilkår. Afgørelsen vil øge mulighederne for forbedret konkurrencepå markedet for udlejning af plads på master til gavn for radio- og tvstationer, somlejer sig ind på masterne.

Ikke indgreb:Energi E2’s prisindmeldings-strategi til Nord Pool i andethalvår 2003 (2010)NejKonkurrencerådet fastslog, at Energi E2 ikke har misbrugt sin dominerende stilling pådet østdanske el-marked til at tage urimelige høje priser for engrossalg af elektricitet.Afslutningen af sagen har givet de professionelle aktører retningslinier for, hvad demå og ikke må i forhold til konkurrencereglerne.

Klage over overdragelse afmedierettigheder til danskligafodbold (2010)

Nej

Konkurrencerådet fastslog, at Telenor/DR kunne overdrage visse tv-rettighedertil dansk ligafodbold til TV4/C More, da det ikke var i strid med den eksisterendetilsagnsaftale eller i øvrigt medførte skadelige virkninger for konkurrencen. Afgørelsensikrer, at rettighederne fortsat er fordelt på flere medieselskaber, og at tv-seernefortsat har flere valgmuligheder for at se dansk ligafodbold på forskellige tv-kanaler.

Note 1:Sagen er anket.Anm.:Konkurrencesager afgjort af Konkurrencerådet vurderes at have direkte effekt på markedet, når Konkurrencerådet griber ind over for en virksomhed ved entenat udstede et påbud, godkende et tilsagn fra en eller flere virksomheder eller forbyde en fusion.Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egen opgørelse.

SIDE 6 2

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Højesteret stadfæstede i 2011 Østre Landsrets dom fra 2009 vedrørende TV2/Danmark A/S. Iårene fra 2001 til 2005 misbrugte TV2/Danmark A/S sin dominerende stilling på det danskemarked for landsdækkende tv-reklame ved at benytte rabatter på en måde, der skabte en lo-yalitet hos kunderne til TV2/Danmark, så TV2/Danmark kunne opnå en større andel af salgetaf tv-reklame på bekostning af konkurrenterne.Yderligere stadfæstede Konkurrenceankenævnet i 2010 Konkurrencerådets afgørelse i sagenom Viasats vilkår for distribution af TV3 og 3+ fra 2009. Viasat kan således ikke stille krav tilantenneforeninger og andre udbydere om, at TV3 og 3+ skal placeres i den næstbilligste tv-pakke, nogle gange benævnt mellempakken.

Konkurrencerådets afgørelse i 2009 vedrørende Post Danmarks rabatsystem for directmail-breve blev ligeledes stadfæstet af Konkurrenceankenævnet i 2010. Således har PostDanmark misbrugt sin dominerende stilling ved at give rabatter, der bandt Post Danmarkskunder til Post Danmark og afskærmende dermed markedet for konkurrenter. Afgørelsengiver mulighed for forbedret konkurrencen på postområdet og mulighed for at bane vejen forlavere priser og bedre services for både forbrugere og virksomheder. Post Danmark har anketafgørelsen til Sø- og Handelsretten.Afgørelser vedrørende forbrugerforholdI 2010 gav en lang række afgørelser i sager på forbrugerområdet mulighed for bedre forbru-gerforhold. Afgørelserne er blandt andet truffet i Forbrugerklagenævnet.35Forbrugerklagenævnet er et uvildigt nævn, der har pligt til at behandle indkomne sager indenfor nævnets kompetence, og som ikke kan behandles i et af de 18 godkendte, private klage- el-ler ankenævn.36Forbrugerklagenævnet behandler klager fra forbrugere, der oplever proble-mer i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser fra erhvervsdrivende.I 2010 modtog klagenævnet 3.226 forbrugerklager mod 2.798 sager i 2009. Stigningen kanblandt andet tilskrives, at nævnet har modtaget et større antal sager på området forfjernsyn,foto, antenneanlæg m.v.Det afspejler overgangen til digitalt tv, der har rejst nye problemstil-linger i forhold til samspillet mellem forbrugere og virksomheder.

Ud over sager på området forfjernsyn, foto, antenneanlæg m.v.vedrører de fleste af de ind-komne klagerit-udstyr, møbler og boligudstyr, telefonapparater, særlige nettjenester m.v., rejserog transportsamtbiler og motorcykler,jf. figur 3.2.

Note 35:Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sekretariatsbetjener Forbrugerklagenævnet. Samtidig sekretariatsbetjenerKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forbrugerombudsmanden, der i 2010 har ført en række sager på vegne af forbrugerne,der ligeledes har bidraget til bedre forbrugerforhold. Disse sager omtales i Forbrugerombudsmandens årsberetning 2010påwww.forbrugerombudsmand.dk.Ligeledes sekretariatsbetjener Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Ankenævnet forBedemandsbranchen, Ankenævnet for Dyrlæger og Energiankenævnet.Note 36:Sagerne skal samtidig være inden for Forbrugerklagenævnets kompetenceområde.

SI DE 6 3

Kap i t e l 3 ef t e r l e v e l s e af KonKu rr ence- o g for br ug erlovg ivning e n

Figur 3.2Oprettede sager i Forbrugerklagenævet, 2010Fjernsyn, foto, antenneanlæg m.v.It-udstyrMøbler og boligudstyrTelefonapparater, særlige nettjenester m.v.Rejser og transportBiler og motorcykler m.v.Beklædning og skindFodtøjCamping, sport, fritid, spil, legetøjAccessoriesHusholdningsmaskiner, køkkenredskaberPersonlig pleje – herunder briller m.v.Musik og teaterØvrigt

200

400

600

800Antal sager

Anm.:Figuren viser antal oprettede sager i Forbrugerklagenævnet i 2010. Gruppen »øvrigt« dækker over cykler, knallerter,sikkerhedsudstyr (78), husdyr (45), boligen (42), øvrige sagsgrupper (35), vedligeholdelse af fast bolig (27), papirmedier,abonnementer m.v. (18), andre serviceydelser (18), fast ejendom (15), sikkerhedsudstyr (10), finansielle ydelser, betalings-midler (5) og ernæring (1). Udover de 3.226 indkomne sager har Forbrugerklagenævnet i 2010 oprettet 16 sager som følge afhenvendelser fra andre godkendte ankenævn med henblik på stævning for nævnene.Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

SIDE 6 4

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Antal dage400350300250

Figur 3.3Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i Forbrugerklagenævnet, 2006 – 2010

Styrelsens målsætning20015010050020062007200820092010

Anm.:Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har siden 2008 haft en målsætning om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på7 måneder. I 2007 var målsætningen, at antallet af gamle sager ved udgangen af 2007 højst måtte udgøre 5–10 pct. af detsamlede verserende antal sager. I 2006 var målsætningen, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for 80 pct. af sagerne ikkemåtte overstige 8,5 måneder.Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Det har været et fokuspunkt for styrelsen at nedbringe sagsbehandlingstiden for klager tilForbrugerklagenævnet. Forbrugerklagenævnet har over de seneste tre år opnået en stabilgennemsnitlig sagsbehandlingstid under de målsatte syv måneder, jf. figur 3.3.

Forbrugerklagenævnet traf i 2010 afgørelser i 528 sager. Af disse sager har 35 sager væretprincipielle og dannet praksis for kommende sager. Sekretariatet for nævnet har afgjort yder-ligere 2.386 sager.

Forbrugerklagenævnets sekretariat har hidtil haft kompetence til at afgøre sager i overens-stemmelse med nævnets praksis. Sekretariatet har fra og med 1. januar 2010 ikke længeremulighed for at afgøre disse sager, fordi sagerne fremover er omfattet af nye regler om, atafgørelserne under visse omstændigheder kan tvangsfuldbyrdes i forhold til den erhvervsdri-vende ved anmodning til fogedretten. For at muliggøre tvangsfuldbyrdelse, skal alle sager, derikke afvises, eller hvor der ikke indgås forlig, derfor fremover afgøres i nævnet. Ændringen afkompetencefordelingen betyder formentlig, at nævnet fremover vil skulle behandle lidt fleresager end tidligere.I størstedelen af de sager, som Forbrugerklagenævnet behandlede i 2010, fik forbrugernemedhold eller delvist medhold, eller sagen blev løst ved forlig, jf. figur 3.4. Cirka 40 pct. afsagerne resulterede i et forlig mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende.

SI DE 6 5

Kap i t el 3 e f t e r l ev e ls e a f Ko n Ku r r ence- o g fo rb ruge rlovg ivning e n

Figur 3.4Afgjorte sager i Forbrugerklagenævnet, 2010Forlig – sekretariatetAfvist som uegnet/uden forkompetence – sekretariatet

Helt eller delvist medhold – nævnetØvrige – sekretariatetIkke medhold – sekretariatetIkke medhold – nævnetHenvist til andet ankenævn – sekretariatetAfvist som uegnet/uden forkompetence – nævnet

Helt eller delvist medhold – sekretariatetØvrige – nævnet

60Pct. af alle afgørelser

Anm.:Forbrugerklagenævnet afgør enten sager i nævnets sekretariat eller i nævnet. Sekretariatet behandler størstedelenaf sagerne.Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Antallet af sager, hvori den erhvervsdrivende efterlever Forbrugerklagenævnets afgørelse,har igennem de senere år ligget stabilt på ca. 90 pct.37Efterlevelsen vedrører de sager, hvorafgørelsen er faldet helt eller delvist ud til forbrugerens fordel. Det kan både være sager, derer afgjort af sekretariatet og i nævnet.

En række af de sager, Forbrugerklagenævnet træffer afgørelse i, har principiel karakter ogdanner dermed praksis fremover.38I 2010 har 35 af Forbrugerklagenævnets afgørelser sådanprincipiel karakter. De principielle sager fra 2010 vedrørte blandt andetflyrejser og fjernsyn,foto og antenneanlæg.For så vidt angår flysager har Forbrugerklagenævnet behandlet dennetype sager siden 2008. Der modtages årligt et større antal flysager, hvorfor der p.t. er et størreantal principielle sager på området.

Note 37:Den procentvise efterlevelsesgrad på henholdsvis sekretariats- og nævnsafgørelserne er opgjort somforholdet mellem antallet af afgørelser, der er registreret efterlevet, og det samlede antal afgørelser, hvor der erregistreret oplysninger om efterlevelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke oplysninger om efterlevelse ialle sager.Note 38:Formanden for klagenævnet afgør, om en sag har principiel karakter.

SIDE 6 6

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Boks 3.4Mange klager efterovergangen til digitalt tv

Det største antal principielle sager vedrørtefjernsyn, foto og antenneanlæg.Denne kategorihavde også det største antal klager i 2010. Det skyldes primært modtagelse af et større antalklager over fladskærms-tv. Det kan blandt andet være et udtryk for, at en effektiv konkurrencehele tiden sikrer, at der kommer nye produkter og ydelser til markedet. Det kan skabe nyeudfordringer for forbrugere og erhvervsdrivende. Det kan også være udtryk for, at et markedikke fungerer effektivt, fx fordi samspillet mellem forbrugere og virksomheder ikke er velfun-gerende, jf. boks 3.4.digitale tv-signal, som blevbesluttet af Folketinget isommeren 2007.ler udskiftes med et andettv inden for dets normalelevetid. Nævnet har afgjort,at forbrugerne enten kanfå pengene tilbage for tv’eteller et afslag i prisen på 500kr. svarende til prisen på enmodtagerboks. I de konkretesager afgør nævnet, om for-brugeren får pengene tilbageeller et afslag i prisen.I sager vedrørende køb af tv,hvor forbrugeren modta-ger signal via kabel-tv, harForbrugerklagenævnet lagtvægt på, at det fra ultimodecember 2008 var alminde-lig kendt i branchen, at detkun var muligt at modtagedigitalt tv via kabel-tv, hvismodtageren var af typenDVB-C. Udstyr til andremodtageformer kunne ikkebenyttes til at modtagedigitalt tv via kabel-tv. Detvar endvidere kun muligtat modtage HD-tv, hvismodtageren samtidigt varaf typen MPEG4. Derforburde de erhvervsdrivendehave oplyst forbrugere, somfra januar 2009 købte et tvmed DVB-T-modtager, atdigitalt tv via kabel-tv kunkan modtages, hvis mantilslutter en ekstern modta-gerboks, og at modtagerenskulle anvende formatetMPEG4, hvis det skullemodtage HD-tv. Nævnet harafgjort, at forbrugerne entenkan få pengene tilbage elleret afslag i prisen på 500 kr.I de konkrete sager afgørnævnet, om forbrugerenfår pengene tilbage eller etafslag i prisen.Sagerne kan blandt andetses som et udtryk for, atdet på markeder, hvor fxproduktudviklingen heletiden giver forbrugerne nyemuligheder og fordele, ervigtigt med gode klagefor-hold for at samle op på detilfælde, hvor udviklingenskaber problemer.

Den teknologiske udviklingog konkurrencen på marke-det for elektroniske produk-ter betyder, at forbrugernehar et stort udvalg af stadigtskiftende produkter, og atprisen på det enkelte pro-dukt falder relativt hurtigt itakt med introduktionen afnye varianter. Det er godt forforbrugerne.Udviklingen på markedetkan betyde, at der bliverbehov for at fastlæggereglerne mere præcist. Di-gitaliseringen af tv-signaleter ét eksempel på dette.Forbrugerklagenævnet harmodtaget et større antalsager på området. Sagernevedrører virksomhedernesoplysningspligt vedrørendedet såkaldte MPEG4-formatved salg af tv i forbindelsemed overgangen til det

Sagerne kan grupperes ito hoved-sagskomplekser:Sager, der vedrører modta-gelse af tv-signalet via egenantenne, og sager, der vedrø-rer modtagelse af tv-signaletvia kabel-tv.

I sager vedrørende køb af tv,hvor forbrugeren har egenantenne på købstidspunktet,lagde Forbrugerklagenævnetvægt på, at beslutningen omændringen af det fremtidigeformat var almindelig kendti branchen ultimo novem-ber 2007. Derfor burdede erhvervsdrivende haveoplyst forbrugere, der fradecember 2007 købte et tvmed en signalmodtager, deranvendte formatet MPEG2,og som modtog deres signalvia egen antenne, at tv’etskulle suppleres med enekstern modtagerboks el-

SI DE 6 7

Kap i t e l 3 ef t e r l e v e l s e af KonKu rr ence- o g for br ug erlovg ivning e n

Boks 3.5Klager over koncerter ogandre kulturbegivenhederDanskernes forbrug af kon-certer og andre kulturbegi-venheder – populært kaldeten del af kultur- og oplevel-sesøkonomien – afspejles ide klager, Forbrugerklage-nævnet hvert år modtager.Jo flere af sådanne begi-venheder der er, jo større

risiko er der for, at ikke allebegivenheder afvikles efterplanen. Koncerter gennem-føres måske ikke fuldt ud,fordi sangeren stopper midti koncerten, sangeren hardårlig hals, bandet melderafbud grundet sygdom, regn-vejr afbryder den udendørsteaterforestilling, man får enståplads, selvom man havdekøbt en siddeplads eller ensøjle står i vejen, så manikke kan se scenen.

Et andet eksempel på, hvad forbrugerne klager over, er koncerter og andre kulturbegivenhe-der – en del af den såkaldte oplevelsesøkonomi. Det er dog kun faktiske fejl, som Forbruger-klagenævnet har mulighed for at tage stilling til, jf. boks 3.5.Forbrugerklagenævnet mod-tager hvert år klager oversådanne situationer. Det erikke alt, Forbrugerklage-nævnet har mulighed for attage stilling til. Forbruger-klagenævnet kan kun tagestilling til faktiske fejl, somat forbrugeren fx har fåeten ståplads i stedet for ensiddeplads, eller at forbruge-ren ikke kan se noget fra sinsiddeplads, fordi der står enhøjtaler eller søjle lige foran.

Forbrugerklagenævnet kanderimod ikke tage stilling tilkunstnerens æstetiske ellerkunstneriske formåen. Detvil endvidere være megetvanskeligt for Forbrugerkla-genævnet at tage stilling til,om lyden ved en koncert vardårlig, om der var for varmt,eller om storskærmen varplaceret forkert.

SIDE 6 8

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Kapitel 4Konkurrence om offentlige opgaver4.1Resumé og konklusionerNår den offentlige sektor skal have løst en opgave, er det som udgangspunkt ikke afgørende,om opgaven løses af det offentlige selv eller af en privat leverandør. Det vigtigste er derimod,at opgaven løses bedst til prisen.Konsekvent brug af konkurrence om de offentlige opgaver bidrager til at udvikle og effekti-visere de offentlige serviceydelser, fx gennem anvendelse af ny teknologi, ny organisering,bedre ledelse eller udvikling af mere effektive arbejdsgange. Mere konkurrence medvirkerderfor til, at de skattefinansierede opgaver løses, så der opnås mere velfærd for pengene,uanset om opgaverne løses af offentlige eller private leverandører.

Rammerne for konkurrence i den offentlige sektor er løbende blevet forbedret. Regeringenindgik i april 2011 aftale med en række af Folketingets partier, der styrker vilkårene forkonkurrencen om offentlige opgaver for både de offentlige ordregivere og de private bydere(Konkurrencepakken). Aftalen følger op på anbefalingerne fra regeringens Vækstforum.Konkurrencen om de offentlige opgaver har været stigende de seneste år.

Konkurrencen omkommunale opgaversteg med 0,7 procentpoint fra 2009 til 2010, så25,7 pct. af de opgaver, der kan skabes konkurrence om, nu udsættes for konkurrence. Kom-munerne er hermed 0,8 procentpoint fra at nå målet om at skabe konkurrence om 26,5 pct.af driftsopgaverne i 2010.Istatener der udbudspligt for alle udbudsegnede opgaver, og staten skabte i 2010 konkur-rence om 26,4 pct. af opgaverne mod 25,9 pct. i 2009.Regionerneskabte konkurrence omca. 20 pct. af opgaverne i 2010. Der er ikke aftalt noget konkret mål for omfanget af konkur-rence i regionerne

I Konkurrencepakken fra april 2011 er det aftalt, at der gives lovhjemmel til at pålægge kom-muner og regioner pligt til at skabe konkurrence om udvalgte områder. Hjemlen vil aleneblive anvendt, hvis det ikke lykkes at indgå en aftale med KL og Danske Regioner om øgetkonkurrenceudsættelse, eller hvis kommuner og regioner ikke lever op til de aftalte målsæt-ninger. Lovhjemlen blev vedtaget af Folketinget i maj 2011.I juni 2011 blev der indgået aftale mellem regeringen og KL om en køreplan for at løfte kon-kurrencen om opgaverne i kommunerne til mindst 31,5 pct. i 2015.Der er stor forskel på, hvor stor en del af opgaverne hver enkelt kommune skaber konkur-rence om. I 2010 skabte Jammerbugt, Gribskov og Fanø mest konkurrence om opgaverne. Alletre kommuner skabte i 2010 konkurrence om 35 pct. eller mere af opgaverne. De tre kommu-ner har samtidig øget konkurrenceudsættelsen betydeligt mere siden kommunalreformen i2007 end kommunerne under ét.Samlet set skaber kommunerne konkurrence om flere opgaver på de tekniske områder ogadministration end på velfærdsområdet. I 2009 skabte kommunerne konkurrence om 34 pct.af opgaverne på de tekniske områder og administration og 21 pct. af opgaverne på velfærds-

SI DE 6 9

KAP I T E L 4 KO NKU R R ENC E OM O F F ENTL I G E O P G AV ER

området. Men der er kommuner, der skaber konkurrence om en større del af opgaverne påvelfærdsområdet, end andre kommuner gør på de tekniske områder.

Det er ikke de samme kommuner, der skaber mest konkurrence om opgaverne på de toområder. For de tekniske områder er det Fanø, Hedensted og Holstebro, der skaber mestkonkurrence om opgaverne, mens Jammerbugt, Gribskov og Lolland kommuner skaber mestkonkurrence om opgaverne på velfærdsområdet.

Samlet set er der fortsat et stort potentiale for at øge konkurrencen om opgaverne i kommu-nerne. Det gælder særligt på det sociale område. Området er et af de mest udgiftstunge områ-der i kommunerne og udgør over halvdelen af de opgaver, der kan skabes konkurrence om.En analyse fra Udbudsrådet peger på, at myndighederne kan øge gevinsterne ved den of-fentlige sektors udbud ved i højere grad at anvendefunktionskrav.Ved at gå fra aktivitetskravtil funktionskrav udvides konkurrencen fra fortrinsvis at fokusere på pris til også at omfatteinnovation via konkurrence om metode, kvalitet m.m. McKinsey & Company peger i en rap-port til regeringen på, at et øget fokus på resultater i udbudsmaterialet kan medvirke til attiltrække internationale og effektive bydere til de offentlige projekter, navnlig ved størrekontrakter. Mere resultatorienterede udbud er også blandt anbefalingerne fra regeringensVækstforum.Offentlige institutioner koordinerer i stigende grad deres indkøb ifælles indkøbssamarbejder.Herved spares der omkostninger til fx administration og transaktioner, der opnås størremængderabatter, og det kan være attraktivt for nye leverandører at gå ind på markedet. Sta-tens Indkøb anvender forpligtende, standardiserede og koordinerende indkøbsaftaler og harmuliggjort effektiviseringer af det statslige indkøb på ca. 1 mia. kr. årligt fra 2011.Klagenævnet for Udbudbehandler både klager vedrørende udbud under EU’s udbudsdirekti-ver og tilbudsloven. Der indgives et stigende antal klager til nævnet. I 2010 blev der indgivet125 klager til substantiel klagebehandling mod 78 i 2009.

I perioden 2008 – 2009 sendte danske myndigheder ca. 21 pct. af værdien af de offentlige ind-køb iEU-udbud.Gennemsnittet for EU15-landene var i 2008 – 2009 ca. 18 pct. Danmark har ien årrække ligget i midterfeltet af EU-landene.Borgere i Danmark har ret tilfritvalg på en lang række velfærdsydelser, og flere brugere afvelfærdsydelser benytter sig i dag af det frie valg. Eksempelvis har der på ældreområdet væ-ret en stigning i den andel af hjemmehjælpsmodtagerne, der har valgt en privat leverandør fra2007 til i 2010. Det gælder i mest udpræget grad for den praktiske hjælp, hvor 33 pct. valgteprivat leverandør i 2010 mod 28 pct. i 2007. Gennem det frie valg bidrager borgerne aktivt tilkonkurrencen og dynamikken i den offentlige sektor.

Brugerne søger i højere grad information om pasnings- og undervisningstilbud, inden de fore-tager deres valg, end når brugerne skal vælge udbyder inden for ældreområdet, praktiserendelæger og sygehuse. En medvirkende forklaring kan være, at det er lettere at få information ompasnings- og undervisningstilbud, og at det derved kan være lettere at sammenligne forskel-lige tilbud for brugerne.

SIDE 7 0

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Boks 4.1Hovedkonklusioner

»Konkurrencen om de offentlige opgaver har været stigende de seneste år.

»Konkurrencen om kommunale opgaver steg med 0,7 procentpoint fra 2009 til 2010, så25,7 pct. af de opgaver, der kan skabes konkurrence om, nu udsættes for konkurrence.

»Jammerbugt, Gribskov og Fanø kommuner skabte konkurrence om mere end 35 pct. afopgaverne i 2010 og har samtidigt øget konkurrenceudsættelsen betydeligt mere sidenkommunalreformen i 2007 end kommunerne under ét.

»Kommunerne skabte i 2009 konkurrence om 34 pct. af opgaverne på de tekniske områderog 21 pct. af opgaverne på velfærdsområdet, men det var forskellige kommuner, der skabtemest konkurrence om opgaverne på de to områder.»Der er stadig et stort potentiale for at skabe konkurrence om de kommunale opgaver her-under særligt på socialområdet.»Regionerne skabte i 2010 konkurrence om ca. 20 pct. af opgaverne.»Konkurrencen om statens opgaver var i 2010 på 26,4 pct., hvilket er en stigning på 0,5procentpoint i forhold til 2009.

»I juni 2011 blev der indgået aftale mellem regeringen og KL om en køreplan for at løftekonkurrencen om opgaverne i kommunerne til mindst 31,5 pct. i 2015.

»Offentlige myndigheder kan øge gevinsterne ved den offentlige sektors udbud ved i højeregrad at anvende funktionskrav i udbuddene.»Danske myndigheder sendte i 2008 – 2009 ca. 21 pct. af værdien af de offentlige indkøb iEU-udbud. Danmark har i en årrække ligget i midterfeltet af EU-landene.

»Offentlige institutioner koordinerer i stigende grad deres indkøb i fælles indkøbssamarbej-der. Statens Indkøb har muliggjort effektiviseringer af det statslige indkøb på ca. 1 mia. kr.årligt fra 2011.»Der indgives et stigende antal klager til Klagenævnet for Udbud. I 2010 blev der indgivet125 klager til substantiel klagebehandling mod 78 i 2009.

»Flere og flere benytter sig af fritvalgsordninger på velfærdsområdet. I 2010 valgte 33 pct. afbrugerne af praktisk hjælp på hjemmehjælpsområdet en privat leverandør mod 28 pct.i 2007.»Brugerne søger i højere grad information om pasnings- og undervisningstilbud, inden deforetager deres valg, end når brugerne skal vælge udbyder inden for ældreområdet, prakti-serende læger og sygehuse.

SI DE 7 1

KAP I T E L 4 KO NKUR R E NC E OM O F F ENT L I G E O P G AV ER

Afsnit 4.2 indleder kapitlet med en introduktion til konkurrence i den offentlige sektor. I af-snit 4.3 analyseres konkurrencen om de kommunale opgaver, og der sættes fokus på forskellemellem kommunerne samt mellem tekniske opgaver og velfærdsopgaver. Afsnit 4.4 beskriverkonkurrenceudsættelsen i staten og regionerne. Herefter ser afsnit 4.5 på, hvilke fordele deoffentlige myndigheder kan opnå ved at gå fra aktivitetskrav til funktionskrav i udbuddene.Afsnit 4.6 behandler offentlige indkøb i EU-udbud. Endelig omhandler afsnit 4.7 fritvalgsmar-kederne, specielt med fokus på brugernes adfærd og vurdering af forholdene på seks vigtigefritvalgsmarkeder.4.2Konkurrence i den offentlige sektorNår den offentlige sektor skal have løst en opgave, er det som udgangspunkt ikke afgørende,om opgaven løses af det offentlige selv eller af en privat leverandør. Det vigtigste er derimod,at opgaven løses bedst til prisen.

Figur 4.1Offentligt forbrug og opgaver, der kan udsættes for konkurrence, 2009(a) Offentligt forbrug opdelt på sektorer, 2009

Det offentlige forbrug udgør knap en tredjedel af BNP, og en effektiv offentlig sektor er derforvigtig for at sikre, at ressourcerne i samfundet udnyttes bedst muligt. Det kommunale forbrugudgør omkring 48 pct. af det offentlige forbrug, mens det regionale forbrug udgør ca. 22 pct.,og statens forbrug udgør ca. 29 pct., jf. figur 4.1(a).

(b) Opgaver, der kan udsættes for konkurrenceopdelt på sektorer, 2009

Kommuner 48 pct.Stat 29 pct.Sociale kasser og fonde 1 pct.Regioner 22 pct.

Kommuner 59 pct.Stat 20 pct.Regioner 21 pct.

Anm.:Der er usikkerhed forbundet med at opgøre værdien af opgaver, der kan udsættes for konkurrence i kommuner, regioner og stat. Indretningen af kontoplanerne forstat, regioner og kommuner sætter rammerne for, hvor præcist omfanget af konkurrence kan opgøres, og der er specielt med hensyn til afgrænsningen af myndighedsopga-ver metodemæssige problemstillinger. Der er derfor også usikkerhed forbundet med at opgøre den fordeling på sektorer, der er angivet i figur (b).Kilde: Figur (a): Regeringen, »Bedre udgiftsstyring, udgiftslofter for stat, kommuner og regioner«, april 2011.Figur (b): Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og egne beregninger.

SIDE 7 2

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Konsekvent brug af konkurrence om de offentlige opgaver bidrager til at udvikle og effekti-visere de offentlige serviceydelser, fx gennem anvendelse af ny teknologi, ny organisering,bedre ledelse eller udvikling af bedre arbejdsgange. Mere konkurrence vil derfor medvirketil, at de skattefinansierede opgaver løses, så der opnås mere velfærd for pengene, uanset omopgaverne løses af offentlige eller private leverandører. 39Den offentlige sektor har i dag erfaringer med konkurrence om mange forskellige typer afopgaver både på de tekniske områder og med hensyn til velfærdsopgaver. Men der er stadiget stort potentiale for at forbedre konkurrencen om de offentlige opgaver og herved i højeregrad inddrage private virksomheders viden og erfaring i varetagelsen af opgaverne.

Omfanget af konkurrence i den offentlige sektor kan vurderes ved indikatorer for graden afkonkurrenceudsættelse i kommuner (IKU), regioner (RIKU) og stat (SIKU). Ikke alle driftsop-gaver kan varetages af private leverandører, fordi det drejer sig om myndighedsopgaver, ogindikatorerne tager i et vist omfang højde for dette. Driftsopgaver i kommunerne udgjordei 2009 59 pct. af de opgaver i den offentlige sektor, der kan skabes konkurrence om, mensregionale og statslige opgaver hver udgjorde godt 20 pct., jf. figur 4.1(b).

Der er usikkerhed forbundet med at opgøre værdien af opgaver, der kan udsættes for konkur-rence i kommuner, regioner og stat. Indretningen af kontoplanerne for stat, regioner og kom-muner sætter rammerne for, hvor præcist SIKU, RIKU og IKU kan opgøres, og der er specieltmed hensyn til afgrænsningen af myndighedsopgaver metodemæssige problemstillinger.

Ved siden af kommunernes direkte udbud af opgavevaretagelsen sker konkurrencen i den of-fentlige sektor gennem borgernes ret til frit valg på en lang række velfærdsydelser. Det gældereksempelvis for daginstitutioner, sygehuse og ældrepleje, der er blandt de største fritvalgs-områder.Gennem det frie valg bidrager borgerne aktivt til konkurrencen og dynamikken i den of-fentlige sektor. Fritvalgsområderne fungerer ved, at borgere kan vælge mellem kommunensoffentlige tilbud på området og ofte også et eller flere private tilbud. På nogle områder er detdesuden muligt at vælge en ydelse i en anden kommune og tage det kommunale tilskud med.På nogle fritvalgsområder er ydelserne fuldt finansierede af det offentlige, mens andre områ-der har delvis brugerbetaling. Brugerbetalingen er typisk en fast pris fastsat af kommunen,og den primære konkurrenceparameter er derfor kvaliteten af ydelsen.Rammerne for konkurrence i den offentlige sektor er løbende blevet forbedret. Regeringenindgik i april 2011 aftale med en række af Folketingets partier, der styrker vilkårene forkonkurrencen om offentlige opgaver for både de offentlige ordregivere og de private bydere.Aftalen følger op på anbefalingerne fra regeringens Vækstforum, jf. boks 4.2.

Note 39:Eksempelvis har Udbudsrådet dokumenteret, at der er positive resulater i størstedelen af de undersøgelser,der har analyseret effekten af konkurrenceudsættelse. Se Udbudsrådet, »Erfaringer med konkurrence om de offentligeopgaver«, 2010.

SI DE 7 3

KAP I T E L 4 KO NKU R R ENC E OM O F F ENTL I G E O P G AV ER

Boks 4.2Konkurrencepakken

»Øget konkurrence om offentlige opgaver.Der indledes forhandlinger med KL og Danske Regioner med henblik på at indgå aftale om,at kommunerne og regionerne forpligter sig til at øge konkurrencen om de kommunale ogregionale opgaver frem mod 2015. I juni 2011 blev der indgået aftale mellem regeringenog KL om en køreplan for at løfte konkurrencen om opgaverne i kommunerne til mindst31,5 pct. i 2015. I Konkurrencepakken er det endvidere aftalt, at der gives lovhjemmel tilat pålægge kommuner og regioner pligt til at skabe konkurrence om udvalgte områder.Hjemlen vil alene blive anvendt, hvis det ikke lykkes at indgå en aftale med KL og DanskeRegioner om øget konkurrenceudsættelse, eller hvis kommuner og regioner ikke lever op tilde aftalte målsætninger. Lovhjemlen blev vedtaget af folketinget i maj 2011.»Konkurrence om etablering og drift af ældreegnede boliger.Der åbnes op for markedsbestemt husleje på friplejeboliger. Pengene til personlig pleje ogpraktisk hjælp skal følge borgeren gennem et servicebevis.

»Nye rammer for frit valg på hjemmehjælpsområdet.Regeringen vil inden udgangen af 2011 fremlægge forslag om, hvordan leverandørdannel-sen på hjemmehjælpsområdet styrkes.

»Modernisering og effektivisering af Klagenævnet for Udbud.Med henblik på at forkorte sagsbehandlingstiderne revideres håndhævelsesloven og klage-gebyret hæves, så klagenævnet tilføres flere ressourcer.»Styrket indsat for offentlig·private partnerskaber (OPP).Der etableres et OPP-kontaktpunkt, der kan hjælpe myndigheder og virksomheder med atafklare tvivlspørgsmål om OPP. Samtidig udvikles en standardmodel for OPP, der skal gøredet lettere at etablere offentlig-private partnerskaber.

»Ny udbudslov og smidigere udbudsregler.Der nedsættes blandt andet et bredt sammensat udvalg, der skal se på fordele og ulemperved lovgivning på udbudsområdet. Udvalget skal afrapportere senest 1. juli 2012.

»Øget incitament for private på dagtilbudsområdet.Der gives hjemmel til, at private leverandører kan udtrække et eventuelt overskud fra driften afudliciterede daginstitutioner, fritidshjem og klubtilbud, der er en del af kommunens forsyning1.

»Værktøjskassen for offentlig·privat samarbejde (OPS) skal styrkes.Der udvikles blandt andet interaktive udbudsværktøjer, trin-for-trin vejledninger, værktøjertil funktionsudbud og værktøjer, der skal understøtte regionernes udbud af sundhedsopga-ver. Endvidere samles alle danske udbud på en central udbudsplatform.»Mere fælles indkøb i den offentlige sektor.Der skal blandt andet indgås koordinerede og forpligtende indkøbssamarbejder inden forkommuner og regioner. Der udarbejdes vejledninger om indgåelse og brug af rammeaftaler,og der opstilles best practise-eksempler herpå.Aftalen indeholder endvidere en række initiativer på det private område. Disse initiativer erbeskrevet i kapitel 2 og kapitel 3.Note 1:En daginstitution, fritidshjem eller klubtilbud er en del af kommunens forsyning, når kommunen har anvisningsrettentil den pågældende institution eller fritidstilbud.

Kilde: Aftale om Konkurrencepakken af 11. april 2011 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.

SIDE 7 4

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

4.3Konkurrence på det kommunale område

I 2010 skabte kommunerne under ét konkurrence om 25,7 pct. af de driftsopgaver, der kankonkurrenceudsættes. Det er en stigning på 0,7 procentpoint fra 2009. Herved er kommuner-ne 0,8 procentpoint fra at nå målet om at skabe konkurrence om 26,5 pct. af driftsopgaverne i2010 som aftalt med regeringen. Siden regeringen og kommunerne i 2006 første gang indgikaftale om at øge omfanget af konkurrence om kommunale opgaver, er konkurrencen om opga-verne i kommunerne steget med 5,5 procentpoint, jf. figur 4.2.Figur 4.2Kommunernes brug af private leverandører (PLI) og konkurrence-udsættelse (IKU), 1998 – 2010Pct.3530252015105019981999200020012002200320042005200620072008200920102015KonkurrencepakkenMålsætning for 2010

Privat leverandør-indikator (PLI)Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)Anm.:PLI og IKU er opgjort for kommunerne under ét. IKU blev første gang udviklet og beregnet på overordnet niveau i 2006.Privat leverandør-indikatoren (PLI) er derimod opgjort tilbage til 1993. IKU måler, hvor stor en del af de kommunale udgifter,der kan konkurrenceudsættes, som bliver konkurrenceudsat. De udbud, som kommunen selv vinder, er med i IKU, men bliverikke medregnet i PLI. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 overtog kommunerne flere opgaver, som fx de tidligereamtskommunale opgaver vedrørende vejvæsen, hvilket i sig selv medførte en stigning i IKU på 1,5 procentpoint.Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet,www.noegletal.dkog Aftale om Konkurrencepakken af 11. april 2011 mellemregeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.

De samlede kommunale driftsudgifter var i 2010 på 410 mia. kr. Heraf kunne der i princippetskabes konkurrence om driftsopgaver for 238 mia. kr. De resterende 172 mia. kr. vedrørteenten overførsler, myndighedsopgaver eller driftsopgaver, der ifølge lovgivningen ikke kankonkurrenceudsættes.41Note 40:Regeringen og KL, »Aftale om kommunernes økonomi for 2012«, 2011.Note 41:Den offentlige opgavevaretagelse kan opdeles i henholdsvis driftsopgaver og myndighedsopgaver. For driftsopgavergælder der som udgangspunkt ikke nogen begrænsning med hensyn til, hvilke opgaver der kan overlades til andre, og de kanderfor i princippet konkurrenceudsættes. Det kan dog være fastsat i lovgivningen, at opgaven skal udføres i offentligt regi. Deopgaver, der indebærer myndighedsudøvelse – såkaldte myndighedsopgaver – kan alene overføres fra den ansvarlige offentligemyndighed til andre offentlige eller private leverandører, såfremt der er hjemmel hertil i lovgivningen. Myndighedsopgaver ereksempelvis, når kommunen træffer konkrete afgørelser, udarbejder planer eller udsteder regulativer. Det gælder blandt andetfor tildeling af en social ydelse, udstedelse af byggetilladelse og udarbejdelse af lokalplaner.

I juni 2011 blev der indgået aftale mellem regeringen og KL om en køreplan for at løfte kon-kurrencen om opgaverne i kommunerne til mindst 31,5 pct. i 2015.40

SI DE 7 5

KAP I T E L 4 KO NKU R R ENC E OM O F F ENTL I G E O P G AV ER

Der er stor forskel på, i hvor høj grad kommunerne vælger at skabe konkurrence om opga-verne. I 2010 skabte Jammerbugt, Gribskov og Fanø konkurrence om den største del af deopgaver, der kan konkurrenceudsættes. IKU var for alle tre kommuner på 35 pct. eller mere.Det er noget højere end for de øvrige kommuner, jf. figur 4.3.Figur 4.3IKU i kommunerne, 2010Pct.4035302520151050Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet,www.noegletal.dk.SvendborgTønderNyborg

Tønder, Nyborg og Svendborg kommuner var de kommuner, der skabte mindst konkurrenceom opgaverne i 2010. De tre kommuner havde alle en IKU på mindre end 20 pct.FanøGribskovJammerbugtIKU for alle kommuner

Der er stor forskel på, i hvorhøj grad kommunerne vælgerat skabe konkurrence omopgaverne.

SIDE 7 6

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

De tre kommuner, der skaber konkurrence om den største del af opgaverne, har samtidig øgetkonkurrenceudsættelsen betydeligt mere siden kommunalreformen i 2007 end kommunerneunder ét. IKU steg i gennemsnit med 6,7 procentpoint for disse tre kommuner fra 2007 til2010. Til sammenligning voksede IKU for kommunerne under ét med 2,0 procentpoint. Forde tre kommuner, der skaber mindst konkurrence om omgaverne, er IKU i gennemsnit forøgetmed 1,6 procentpoint, jf. figur 4.4.42Figur 4.4Udvikling i kommunernes indikator for konkurrenceudsættelse, 2007 – 2010

Pct.4035302520151050

6,7 pct.point

2,0 pct.point1,6 pct.point

IKU blandt de trekommuner medden laveste grad afkonkurrence20072010

Samlede IKU ikommunerne

IKU blandt de trekommuner medden højeste grad afkonkurrence

Anm.:Der er anvendt simple gennemsnit til beregning af IKU blandt kommuner med laveste og højeste grad afkonkurrence i 2010.Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet,www.noegletal.dk.

Kommunerne har overordnet to type af opgaver; henholdsvis velfærdsopgaver (fx ældreplejeog børnepasning) og de tekniske opgaver og administration (fx forsyningsopgaver og vedlige-holdelse af veje).

Generelt har kommunerne været hurtigst til at anvende konkurrence på de tekniske områder,mens kommunerne i højere grad selv leverer de borgernære opgaver på velfærdsområdet. Setunder ét skabte kommunerne i 2009 konkurrence om 33,9 pct. af opgaverne på de tekniskeområder og 21,2 pct. af opgaverne på velfærdsområdet. Der er dog et forholdsvist stort spændmellem de kommuner, der skabte mest og mindst konkurrence om opgaverne på begge områ-der, jf. figur 4.5(a) og (b).43

Note 42:Ved at se på perioden fra 2007 til 2010 undgås det, at udviklingen sløres af omlægninger i kommunernesopgaver i forbindelse med kommunalreformen.Note 43:IKU for 2010 for de enkelte kommuner fordelt på hovedkonti forelå ikke ved redaktionens slutning.

SI DE 7 7

KA PI T E L 4 KO NKU R R ENC E O M O F F EN TL I G E OP G AVER

Figur 4.5IKU i kommunerne på to hovedområder, 2009(a) Tekniske områder og administrationPct.60Jammerbugt50FredericiaRødovreBornholmHvidovreFaxe403020100SilkeborgRandersSamsøHolstebroHedenstedFanø

(b) VelfærdsopgaverPct.6050Hedensted403020100ÆrøSilkeborgNorddjursNyborgSamsøHolstebroAlbertslundSolrødLollandGribskovJammerbugt

Anm.:De tekniske opgaver er defineret som byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger (Hovedkonto 0), forsyningsvirksomheder m.v. (Hovedkonto 1) og transport oginfrastruktur (Hovedkonto 2). Velfærdsopgaver er defineret som undervisning og kultur (Hovedkonto 3), sundhedsområdet (Hovedkonto 4)og sociale opgaver og beskæftigelse (hovedkonto 5). Administrative opgaver henviser til opgaver vedr. fællesudgifter og administration (Hovedkonto 6).Kilde: De kommunale regnskaber (KL’s IKU-værktøj).

Det er ikke de samme kommuner, der skaber mest konkurrence om opgaverne på de toområder. For tekniske områder og administration var det i 2009 således Fanø, Hedensted ogHolstebro, der konkurrenceudsatte mest, mens de tre kommuner med den højeste IKU påvelfærdsområdet var Jammerbugt, Gribskov og Lolland.

Kommuner, der vælger at skabe konkurrence om mange opgaver på ét område, konkurren-ceudsætter ikke nødvendigvis i særlig høj grad andre typer af opgaver. Selvom JammerbugtKommune fx var førende på velfærdsområdet i 2009, lå kommunen med en IKU på 33 pct. lidtunder gennemsnittet på de tekniske områder og administration. Tilsvarende lå Hedensted ogHolstebro kommuner i den nederste halvdel på velfærdsområdet med en IKU på godt 20 pct.,selvom kommunerne var førende inden for de tekniske områder.Endelig var Silkeborg i 2009 blandt de kommuner, der skabte mindst konkurrence på vel-færdsområdet, mens kommunen for tekniske områder og administration var i den bedstetredjedel af kommunerne.De tekniske områder vurderes ofte at være lettere at skabe konkurrence om end opgavernepå velfærdsområdet, blandt andet fordi der eksisterer et mere veludviklet privat marked forflere opgavetyper, og fordi velfærdsområdet vedrører mere borgernære opgaver, der traditio-nelt er blevet varetaget i offentligt regi. Nogle kommuner skaber dog konkurrence om flereopgaver på velfærdsområdet, end andre kommuner gør på de tekniske områder. Det indikerer,at der også er gode muligheder for at skabe mere konkurrence om velfærdsopgaverne.Samlet set er der fortsat et stort potentiale for at øge anvendelsen af konkurrence i kommu-nerne. For at styrke konkurrencen om de kommunale opgaver er det afgørende, at kommu-nerne har konkurrenceudsættelse som en prioritet, og at der er et løbende og systematiskfokus på at opdyrke nye driftsområder, der kan skabes konkurrence om i den enkelte kom-mune. En vellykket proces kan eksempelvis kræve, at der implementeres nye regnskabsmæs-sige værktøjer, og at der arbejdes aktivt med at opbygge de relevante udbudskompetenceri forvaltningen. Det er i dag et lovmæssigt krav, at alle kommunalbestyrelser udarbejder enudbudsstrategi i starten af valgperioden, og at der følges op på denne inden udgangen af

SIDE 7 8

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

valgperioden.44Det er dog op til kommunerne selv, hvilke områder de vil prioritere, og hvorambitiøse mål de vil sætte for konkurrencen på de enkelte områder.

Der er potentiale for at øge konkurrencen om opgaverne på det tekniske område, hvor dereksisterer et bredt udbud af private virksomheder, der umiddelbart kan varetage kommuner-nes opgaver som fx forvaltning af veje og parker, men også på velfærdsområdet, hvor kommu-nerne hidtil har været mere tilbageholdende med at skabe konkurrence om opgaverne.En udfordring for at skabe effektiv konkurrence om opgaverne er, at der på nogle markederog i nogle dele af landet kan være forskelle på, hvor veludviklet markedet er på leverandørsi-den. I det tilfælde er det vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på, hvordan de tiltrækkernye leverandører eller leverandører fra et større geografisk område til at byde på opgaverne.

Konkurrence på det kommunale område fordelt på opgaveområderSociale opgaver og beskæftigelse (socialområdet) indeholder blandt andet kommunernes ud-gifter til børne- og ungeområdet samt ældreområdet. Socialområdet udgør en væsentlig andelaf kommunernes budgetter, og effektiviseringsgevinster på dette område vil have en væsent-lig positiv indvirkning på kommunernes økonomi. Samlet set var det i 2009 muligt at skabekonkurrence om driftsopgaver til en værdi af 229 mia. kr. Heraf udgjorde socialområdet meddriftsudgifter på 125 mia. kr. mere end halvdelen, mens det øvrige velfærdsområde udgjorde40 mia. kr., jf. figur 4.6.Figur 4.6Kommunale driftsopgaver og IKU opdelt på hovedkonti, 2009

Mia. kr.300250200150100500

Pct.6050403020100

Anm.:Udgifterne er opdelt på de kommunale driftskonti. De samlede udgifter indeholder også overførsler og myndigheds-opgaver. På Hovedkonto 1 (Forsyningsvirksomheder m.v.) er IKU 2009 korrigeret for selskabsgørelse på vand- og spildevands-forsyningsområdet. Det betyder, at der er en mindre afvigelse mellem kolonnen »opgaver, der kan konkurrenceudsættes«og nævneren i IKU.Kilde: Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og de kommunale regnskaber (KL’s IKU-værktøj).

Note 44:Den kommunale styrelseslov pålægger kommunerne at udarbejde en udbudsstrategi. De officielle krav til udbudsstra-tegiens indhold og udformning fremgår af bekendtgørelse nr. 1310 af 15.12.2009 (Bekendtgørelse om kommunal og regionaludbudsstrategi og opfølgningsredegørelse).

Byudvikling,bolig- og miljø-foranstaltninger

Samlede udgifter

Forsynings-virksomhederm.v.

Opgaver, der kan konkurrenceudsættesOpgaver, der bliver konkurrenceudsat

Transport oginfrastruktu

Undervisningog kultur

Sundheds-området

Sociale opgaverog beskæftigelse

IKU (højre akse)

Fællesudgifterog administration

SI DE 7 9

KAP I T E L 4 KO NKUR R E NC E OM O F F ENT L I G E O P G AV ER

På socialområdet anvender kommunerne samtidig kun i mindre grad konkurrence til at opnåen mere effektiv opgavevaretagelse. Som for velfærdsområdet under ét skaber kommunernepå socialområdet konkurrence om en mindre del af opgaverne, end kommunerne gør på hvertenkelt af de tekniske områder. På socialområdet skabte kommunerne under ét konkurrenceom 23 pct. af opgaverne i 2009. Det betyder, at der er opgaver for 97 mia. kr., som kommu-nerne endnu ikke sender i udbud. Til sammenligning skabte kommunerne konkurrence om52 pct. af opgaverne på forsyningsområdet (Hovedkonto 1) og 39 pct. af opgaverne inden fortransport og infrastruktur (Hovedkonto 2).Tilsvarende skabte kommunerne konkurrence om mindre end 20 pct. af opgaverne indenfor undervisning og kultur samt sundhedsområdet. De to områder er dog væsentligt mindreudgiftstunge end socialområdet.

Figur 4.7IKU på det sociale område, 2009

Konkurrence på det sociale områdeDe største områder på socialområdet er dagtilbud til børn og unge samt tilbud til ældre oghandicappede. De to områder udgør tilsammen 67 pct. af de samlede driftsudgifter, der kankonkurrenceudsættes. De øvrige udgiftsposter vedrører blandt andet arbejdsmarkedsforan-staltninger, tilskud til børn og unge med særlige behov samt tilskud til voksne med særligebehov, jf. figur 4.7(a).

(a) Fordeling af udgifter, der kan konkurrenceudsættes

(b) IKU for hovedfunktioner på det sociale områdePct.6050403020100Tilbud til ældre oghandicappedeDagtilbud tilbørn og ungeTilbud til voksnemed særlige behovTilbud til børn og ungemed særlige behovAndre udgiftsposter

Tilbud til ældre og handicappede 40 pct.Dagtilbud til børn og unge 27 pct.Tilbud til voksne med særlige behov 15 pct.Tilbud til børn og unge med særlige behov 10 pct.Andre udgiftsposter 8 pct.

Anm.:Andre udgiftsposter dækker over rådgivning, tilbud til udlændinge, førtidspensioner og personlige tillæg, kontante ydelser, revalidering, arbejdsmarkeds-foranstaltninger samt støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål. Kommunernes egne vundne udbud er ikke opgjort på hovedfunktion. Egne vundneudbud er derfor ikke taget med i figur 4.7(b).Kilde: De kommunale regnskaber (KL’s IKU-værktøj).

Kommunerne skaber konkurrence om godt 40 pct. af opgaverne, der vedrører tilbud til børnog unge med særlige behov, jf. figur 4.7(b). Også på andre – men mindre udgiftstunge områ-der – har kommunerne valgt i høj grad at inddrage private leverandører til at varetage

SIDE 8 0

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

I modsætning hertil har området for dagtilbud til børn og unge den laveste grad af konkur-rence med en IKU på ca. 11 pct. På ældreområdet skaber kommunerne konkurrence om ca. 19pct. af opgaverne, hvilket ligeledes er under gennemsnittet for det sociale område. De privateleverandører udfører desuden hovedsageligt støttefunktioner som fx rengøring og bygnings-drift på de to områder. En analyse fra Udbudsrådet45viser, at der ikke er nogen kommuner,der har valgt at udbyde den samlede drift af en kommunal daginstitution i konkurrence.46Påældreområdet er der kun enkelte eksempler på kommuner, der har valgt at skabe konkur-rence om pleje- og omsorgsopgaver på plejecentre.47Der eksisterer imidlertid private daginstitutioner, som forældre kan vælge gennem fritvalgs-ordninger på området. Udbudsrådets analyse viser, at forældretilfredsheden er større i deprivate daginstitutioner end i de kommunale institutioner, at serviceniveauet er det samme iprivate og kommunale daginstitutioner, og at der er en tendens til, at de private daginstitutio-ner har en lavere udgift pr. barn end de kommunale.48

opgaverne. Det gælder fx tilbud til udlændinge og arbejdsmarkedsforanstaltninger, hvor kom-munerne skaber konkurrence om henholdsvis ca. 71 pct. og ca. 50 pct. af driftsopgaverne.

Manglen på erfaringer med udbud af driften af kommunale daginstitutioner udgør en væsent-lig barriere for at skabe konkurrence på området. Derfor er der behov for kommuner, som vilgå forrest og afprøve nye løsninger.

Det er i dag ikke tilladt for en privat leverandør at trække overskud ud af driften i forbindelsemed drift af en kommunal daginstitution, der har været sendt i udbud. Det gør det mindreattraktivt for private at byde på opgaven og er med til hindre opbygningen af et velfungerendemarked. Regeringens konkurrencepakke indebærer blandt andet, at det fremover blivertilladt for private at trække overskud ud af driften, hvis de vinder et udbud om driften af enkommunal daginstitution.4.4Konkurrence på det regionale og statslige områdeRegionerne skaber konkurrence om ca. 20 pct. af de udbudsegnede opgaver.49Der er ikkeaftalt noget konkret mål for konkurrenceudsættelsen i regionerne. Regeringen har indgåetaftale om Konkurrencepakken i april 2011 med henblik på at sikre en væsentlig stigning iregionernes konkurrenceudsættelse frem mod 2015.

Af Konkurrencepakken fremgår, at der gives lovhjemmel til at pålægge kommuner og regionerpligt til at skabe konkurrence om udvalgte områder. Hjemlen vil alene blive anvendt, hvis detikke lykkes at indgå en aftale med KL og Danske Regioner om øget konkurrenceudsættelse,eller hvis kommuner og regioner ikke lever op til de aftalte målsætninger. Lovhjemlen blevvedtaget af folketinget i maj 2011.Konkurrencen om de offentlige opgaver skal styrkes på de områder, hvor der er et potentiale.Regionerne skal i højere grad benytte sig af øget konkurrenceudsættelse inden for deres an-svarsområder, herunder blandt andet vedrørende afledte og understøttende funktioner.

Note 45:Udbudsrådet, »Konkurrence på daginstitutionsområdet – erfaringer, muligheder og effekter«, 2011.Note 46:Der er enkelte eksempler på, at kommuner har forsøgt sig med udbud af driften af daginstitutionerne. Ingen af dagin-stitutionerne blev dog drevet af den private udbyder i mere end to år.Note 47:Tælleren i IKU inkluderer dels udbud vundet af kommunen selv, dels køb hos private leverandører samt private ogselvejende institutioner uden driftsoverenskomst. Tælleren inkluderer derimod ikke kommunernes brug af selvejende ogprivate institutioner med driftsoverenskomster, da disse optages fuldt ud i kommunernes egne regnskaber, jf. Budget- og regn-skabssystem for kommuner, afsnit 2.3. Hvis en kommune ønsker at skabe konkurrence om den del af udgifterne, der vedrørerselvejende institutioner med driftsoverenskomst, skal driftsoverenskomsten først opsiges.Note 48:I alt har 48 kommunale og 29 private institutioner deltaget i undersøgelsen. I forhold til undersøgelsen af forældre-tilfredshed har 14 kommunale og 11 private institutioner deltaget.Note 49:Oplyst af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ved deadline forelå ikke et endeligt tal for omfanget af konkurrencei regionerne.

SI DE 8 1

KAP I T E L 4 KO NKU R R ENC E OM O F F ENTL I G E O P G AV ER

I arbejdet med øget konkurrenceudsættelse skal der tænkes i nye og velegnede områder, somtraditionelt set har ligget i offentlige hænder, men som blandt andet efter international erfa-ring med fordel kan varetages af private leverandører.Regeringen har aftalt med Danske Regioner, at der frem mod oktober 2011 vil blive fastlagtet teknisk grundlag, som skal ligge til grund for fastsættelse af en konkret målsætning omkonkurrenceudsættelse i regionerne.I staten er der udbudspligt. Det betyder, at de statslige myndigheder er underlagt en egentligpligt til at udbyde udbudsegnede opgaver i konkurrence, hvis værdien overstiger knap 1 mio.kr.50I 2010 sendte statslige myndigheder 26,4 pct. af opgaverne i konkurrence. Dette er enmindre stigning på 0,5 procentpoint i forhold året før, jf. figur 4.8.51Figur 4.8Statens indikator for konkurrenceudsættelse (SIKU), 2007 – 2010

Pct.302520151050

2007Kilde: Finansministeriet.

2008

2009

2010

Note 50:Cirkulære om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver (Cirkulære nr. 2 af 13/01/2010).Note 51:Graden af konkurrenceudsættelse er angivet ved statens indikator for konkurrenceudsættelse (SIKU). Tælleren iSIKU udgøres af summen af indkøbte tjenesteydelser i form af it-tjenesteydelser (22.65), tjenesteydelser i øvrigt (22.70) ogreparations- og vedligeholdelsesudgifter til eksterne håndværkere (22.30). Nævneren udgøres af summen af driftsopgaver tilvareforbrug af lagre (15), husleje, leje af arealer og leasing (16), lønninger/personaleomkostninger (18) samt andre ordinæredriftsudgifter (22). SIKU er pga. det statslige regnskabssystems opbygning ikke fuldt sammenlignelig med IKU og RIKU.

SIDE 8 2

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Der er stor forskel på tværs af ministerområder med hensyn til graden af konkurrence.Konkurrence om opgaverne er således langt mere udbredt på Integrationsministeriets ogTransportministeriets områder end på Fødevareministeriets og Statsministeriets områder,jf. figur 4.9.Figur 4.9Statens indikator for konkurrenceudsættelse fordelt påministerområder, 2010

IntegrationsministerietTransportministerietUndervisningsministerietMinisteriet for Videnskab, Teknologi og UdviklingFinansministerietMiljøministerietØkonomi- og ErhversministerietBeskæftigelsesministerietKlima- og EnergiministerietKirkeministerietSkatteministerietSocialministerietKulturministerietIndenrigs- og SundhedsministerietUdenrigsministerietJustitsministerietForsvarsministerietFødevareministerietStatsministeriet

0Kilde: Finansministeriet

70Pct.

SI DE 8 3

KAP I T EL 4 KO NKU R R ENC E O M OF F EN TL I G E O P G AVER

Det er vanskeligt at sammenligne konkurrenceudsættelsen på tværs af ministerområderne.Det skyldes, at det på statens område er vanskeligt at opgøre de områder, som ikke kan kon-kurrenceudsættes, fordi statens regnskabssystem ikke fuldt ud giver mulighed herfor.Udviklingen på ministerområder fra år til år er følsom over for engangs- og konjunkturfor-hold. SIKU for Statsministeriet er fx faldet med 11,7 procentpoint fra 2009 til 2010, hvilketovervejende kan tilskrives et fald i indkøb af tjenesteydelser på 16,5 mio. kr.4.5Funktionsudbud: Fokus på resultater

Den klassiske udbudsform er de aktivitetsbaserede udbud. I et aktivitetsbaseret udbud spe-cificerer den offentlige opdragsgiver konkrete og detaljerede krav til de aktiviteter, der skalløses, og tilbudsgiverne konkurrerer primært på pris. En analyse fra Udbudsrådet peger på, atden offentlige sektor kan øge gevinsten ved udbud ved i højere grad at anvende funktionskravi udbuddene eller i nogle tilfælde anvende rene funktionsudbud.52Ved et funktionsudbud stilles der krav til funktionen af den leverede ydelse, mens der forleverandøren er større fleksibilitet med hensyn til opgavetilgang og metodevalg. Ved at gå fraaktivitetskrav til funktionskrav udvides konkurrencen fra fortrinsvis at fokusere på pris tilogså at omfatte innovation gennem konkurrence om metode, kvalitet m.m. Det skaber grund-lag for mere effektiv opgaveløsning, jf. boks 4.3.

Boks 4.3Funktionsudbud

I funktionsudbud har den offentlige opdragsgiver ikke på forhånd detaljeret beskrevet, hvor-dan opgaven skal løses (proceskrav), men i stedet opstillet en række funktionskrav (mål). Eteksempel på et funktionskrav er, at »græsset må ikke være mere end 8 cm højt«. Et traditio-nelt proceskrav vil være: »græsset skal slås en gang hver anden uge«.Andre eksempler på funktionskrav er:

»Bygninger og arealer skal fremstå pæne, funktionsdygtige, velplejede og renholdte,således at de understøtter kerneaktiviteterne samt medvirker til brugernes trivsel(denne type af funktionskrav kan evalueres i forhold til brancheanerkendte standar-der, eksempelvis rengørings- eller kvalitetsstandarder).»Leverandøren skal understøtte organisationens miljøprofil.

»Medarbejderne har den nødvendige uddannelse og baggrund til at håndtere relevantemaskiner og produkter (fx kemikalier).Funktionskrav er ikke nødvendigvis velegnede til alle typer ydelser, og brugen af funktions-udbud må derfor bero på en konkret vurdering. I de konkrete tilfælde kan et udbud blandeelementer fra prisudbuddet og funktionsudbuddet.Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Udbudsrådet

(www.udbudsraadet.dk)

samt Udbudsrådet,»Analyse af funktionsudbud«, 2010.

»Grønne arealer skal fremstå på en måde, så de fremstår velholdte og deres funktion oglevedygtighed opretholdes.

Der er indtil videre gennemført få rene funktionsudbud, men de offentlige myndighederanvender funktionskrav i ca. hvert fjerde udbud. Udbredelsen af funktionskrav er størst indenfor it- og beskæftigelsesområderne.Note 52:Udbudsrådet, »Analyse af funktionsudbud«, 2010.

SIDE 8 4

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Der er flere potentielle fordele ved at anvende funktionskrav i udbuddene. Det kan styrke pri-vate leverandørers bidrag til innovation og produktudvikling i den offentlige sektor og hervedøge kvaliteten af den udførte ydelse. De offentlige myndigheder får derved adgang til den ny-este viden, ligesom leverandører i nogle tilfælde kan trække på erfaringer fra andre sektorer.Omvendt er der også udfordringer forbundet med at anvende funktionskrav. Leverandørenoverlades større ansvar og frihed i forhold til den konkrete opgave, og det er derfor vigtigt atvære opmærksom på, at der kan opstå tvister, hvis de leverede løsninger afviger fra ordre-givers ønsker. Idet kravspecifikationen er anderledes end ved de aktivitetsbaserede udbud,kan funktionsudbud desuden forudsætte et større arbejde med fastsættelse af funktionskrav.Funktionsudbud stiller samtidig andre krav til opfølgning og evaluering, blandt andet fordisamarbejdet mellem myndighed og leverandør er anderledes end ved aktivitetsbaseredeudbud. Det kan være en større udfordring at anvende funktionsudbud på de »bløde« service-områder end på de øvrige områder, om end der stadig er få erfaringer med funktionsudbudpå de »bløde« serviceområder.

Funktionsudbud kan gøre det lettere at tiltrække internationale og effektive bydere til de of-fentlige projekter. I en rapport udarbejdet af McKinsey & Company for regeringen peger flereudenlandske entreprenører på, at det er mere attraktivt at afgive tilbud på funktionsudbudend på de traditionelle aktivitetsbaserede udbud, fordi det giver leverandøren mere frihed tilat vælge de mest omkostningseffektive metoder.53Mere resultatorienterede udbud er også blandt Vækstforums anbefalinger. Flere og effektivebydere er vigtige for at skærpe konkurrencen om opgaverne og sikre, at den offentlige sektoropnår den bedste opgavevaretagelse til prisen.McKinsey & Company peger på Banedanmark som et eksempel på en ordregiver, der har haftsucces med at tiltrække store internationale bydere. Banedanmark har udbudt udskiftningenaf de danske signalanlæg i konkurrence og har ved udarbejdelsen af udbudsmaterialet netophaft fokus på at gøre det muligt for byderne at udnytte deres eksisterende viden og erfaringer.Banedanmark er desuden gået i dialog med de potentielle bydere, og det lykkedes at få flerestore internationale virksomheder til at byde på opgaven. I de konkrete tilfælde vil der væreforskellige muligheder for at gå i dialog med potentielle bydere blandt andet afhængig afkontraktens størrelse.Offentlig-privat partnerskab: Ny samarbejdsform i dansk regiFunktionsudbud kan eksempelvis anvendes i forbindelse med offentlig-private partnerskaber(OPP). I et OPP inddrages private leverandører både i anlægs- og driftsarbejdet, og finansie-ring, udvikling og etablering sammentænkes med den efterfølgende vedligeholdelse og drift.OPP er især fordelagtige ved anlægsprojekter, der løber over en lang årrække – fx infra-struktur- eller byggeprojekter – idet der opnås en totaløkonomisk tilgang til projektet overen længere periode. Samtidig løftes vedligeholdelsen af anlægsaktiverne ud af den løbendeprioritering af de offentlige budgetter. Det er med til at sikre, at vedligeholdelsesopgaverneudføres løbende, og at anlægsaktiverne vedligeholdes.Et OPP er typisk baseret på funktionsudbud for at give den private part de bedste mulighederfor at udvikle totaløkonomisk holdbare løsninger. Den lange tidshorisont i et OPP giver denprivate part incitament til at træffe langsigtede beslutninger i anlægsfasen, og fleksibilite-ten ved funktionskrav sikrer, at leverandøren har mulighed for at anvende de mest effektivemetoder baseret på leverandørens viden og erfaringer på området. Herved sikres den bedsteøkonomiske rentabilitet set over hele projektets levetid, jf. boks 4.4.

Note 53:McKinsey & Company, »Creating Economic Growth In Denmark Through Competition«, november 2010.

SI DE 8 5

KAP I T E L 4 KO NKU R R ENC E OM O F F ENTL I G E O P G AV ER

Boks 4.4Offentlig-privatepartnerskaber (OPP)

Et offentlig-privat part-nerskab (OPP) er en formfor samarbejde, der blandtandet er kendetegnet ved,at finansiering, design,etablering og drift udbydesi en samlet pakke. I dentypiske konstruktion af etOPP gennemfører den of-fentlige myndighed et udbudtil et konsortium af privatevirksomheder. Konsortietstår herefter for at bygge,

drive og vedligeholde anlæg-get, mens den offentligepart optræder som lejer ogbetaler en enhedspris, fxpå månedsbasis gennemkontraktperioden (typisk25–30 år). Ved kontraktensudløb overgår ejerskabet tilenten den private eller denoffentlige part.OPP’er er især fordelagtigeved projekter, der løberover en lang årrække – fxinfrastruktur- eller bygge-projekter – idet der opnåsen totaløkonomisk tilgang

til projektet over en længereperiode. Samtidig løftesvedligeholdelsen af anlægs-aktiverne ud af den løbendeprioritering af de offentligebudgetter. Det er med til atsikre, at vedligeholdelsesop-gaverne udføres løbende, ogat anlægsaktiverne vedlige-holdes.

OPP er stadig en forholdsvis ny samarbejdsform i Danmark, men eksempelvis har Slots- ogEjendomsstyrelsen opført det nye Rigsarkiv som et OPP. Rigsarkivet stod færdig i 2009 somplanlagt. Slots- og Ejendomsstyrelsen har desuden påbegyndt en række OPP-projekter, blandtandet i forbindelse med skattecentre i henholdsvis Haderslev og Skive. Ligeledes har Vejdi-rektoratet påbegyndt anlæg af motorvejen Sønderborg-Kliplev som et projekt, der er baseretpå OPP-tankegangen.Regeringens konkurrencepakke fra april indebærer blandt andet en styrket indsats for OPP.Der etableres et OPP-kontaktpunkt i regi af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der kanhjælpe myndigheder og virksomheder med at afklare tvivlsspørgsmål om OPP. Samtidigudvikles en standardmodel for OPP, der skal gøre det lettere at etablere offentlig-private part-nerskaber. Kommuner og regioner skal endvidere vurdere byggeri over 20 mio. kr. i forholdtil, om det er egnet til OPP.4.6Offentlige indkøbOffentlige institutioner køber ind for skatteydernes penge. Det er derfor de offentlige institu-tioners opgave at sikre, at indkøbet sker på en måde, så skatteydernes penge forvaltes bedstmuligt. Effektivt indkøb indebærer blandt andet, at offentlige institutioner køber relevantevarer og ydelser så billigt som muligt og med så lave transaktionsomkostninger som muligt.Det kan blandt andet opnås gennem centraliserede indkøbsprogrammer.

Et eksempel på et danskOPP-projekt er det nyeRigsarkiv. Slots- og Ejen-domsstyrelsen indgik i 2007aftale med en privat part omat anlægge og drive Rigsar-

kivet som et OPP. Rigsarkivetblev taget i brug i juni 2009som planlagt. Den privatepart har stået for byggeri ogfinansiering af projektet oghar fortsat ansvaret for byg-ningsvedligehold, bygnings-drift og visse serviceydelser.Kilde: Konkurrence- og Forbruger-styrelsen.

Fordelen ved centraliserede fælles indkøbsprogrammer skabes blandt andet ved, at offentligemyndigheder forpligtes til at benytte det fælles indkøb. Det medvirker til, at der opnås en storvolumen, så det gøres lettere at opnå en god pris. Gennem de seneste år er en stigende delaf det offentlige indkøb på i alt ca. 270 mia. kr. blevet koordineret således, at flere offentligeinstitutioner foretager udbud og indkøb af varer og tjenester i fællesskab. Det er sket både istat, kommuner og regioner.

Statens Indkøbsprogram blev etableret i 2006, og alle statslige institutioner er forpligtet til atbenytte sig af de fælles indkøbsaftaler. Statens Indkøb anvender forpligtende, standardiseredeog koordinerende indkøbsaftaler og har muliggjort effektiviseringer af det statslige indkøb påca. 1 mia. kr. årligt fra 2011. Hertil kommer effektiviseringer som følge af indkøbsprogrammeti selvejende institutioner. Regionerne har fra politisk hold vedtaget en målsætning om, at derskal foretages fælles indkøb svarende til 35 pct. af det samlede varekøb.54

SIDE 8 6

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

Offentlige indkøb i EU-udbudOffentlige myndigheders større indkøb af varer og tjenester og større bygge- og anlægsop-gaver skal ifølge udbudsreglerne annonceres i hele EU. Det giver udenlandske leverandørermulighed for at byde på opgaven.55I perioden 2008–2009 sendte danske myndigheder ca. 21 pct. af værdien af de offentligeindkøb i EU-udbud. Det er samme niveau som i perioden 2007 – 2008.Gennemsnittet forEU15-landene var i 2008–2009 ca. 18 pct., jf. figur 4.10. Danmark har i en årrække ligget imidterfeltet af EU-landene.Figur 4.10Andelen af offentlige indkøb i EU-udbud, 2006 – 2009

Pct.50454035302520151050GRUK2006 – 2007FIBEES2008 – 2009DKFRSEPTITIEATLUDENLEU15-gns.

Anm.:Værdien af EU-udbud i procent af offentlige indkøb. Se oversigt over landebetegnelser i Bilag 2.2.Kilde: Europa-Komminssionen, Direktoratet for det indre marked.

Note 54:Dertil kommer, at regionerne i fællsskab ejer Amgros, der er et regionalt indkøbsfællesskab, der årligt køber ind forca. 5 mia. kr. inden for lægemidler.Note 55:Indkøb af varer og tjenester skal I EU-udbud, hvis de overstiger bestemte tærskelværdier. Tærskelværdierne er forstatslige vare- og tjenestekontrakter lidt under 1 mio. kr., mens tærskelværdierne for delydelser er på knap 600.000 kr. for va-rer og tjenester. Tærskelværdien for delarbejder inden for bygge- og anlæg er knap 7,5 mio. kr. for alle offentlige myndigheder.Forsyningsvirksomheder er også dækket af EU’s udbudsregler, men med en tærskelværdi på lidt under 3 mio. kr. for indkøb afvarer og tjenester. Visse tjenesteydelser, blandt andet social- og sundhedsydelser, juridiske tjenesteydelser samt undervisningog erhvervsuddannelse, er undtaget af EU’s udbudsdirektiver (Bilag II B). Sewww.kfst.dkfor de nøjagtige tærskelværdier.

SI DE 8 7

KAP I T E L 4 KO NKU R R ENC E OM O F F ENTL I G E O P G AV ER

Figur 4.11Klager indgivet til Klagenævnet for Udbud til substantielklagebehandling, 2005 – 2010Klager1401201008060402002005200620072008

KlagerKlagenævnet for Udbud behandler både klager vedrørende udbud under EU’s udbudsdirek-tiver og tilbudsloven.56Der har de seneste år været en støt stigning i antallet af klager, derbliver indbragt for klagenævnet. I 2010 blev der indgivet 125 klager til substantiel klagebe-handling mod 78 i 2009, jf. figur 4.11.

2009

2010

Indkomne sager til substantiel behandlingAfgjorte sagerAnm.:Indkomne sager til substantiel behandling er indkomne sager fratrukket sager, der trækkes tilbage og afviste sager.Afgjorte sager er sager afgjort i realiteten, dvs. eksklusiv afviste sager. Ikke alle indkomne sager behandles i det år, hvor demodtages. Antallet af afgjorte sager inkluderer således også sager, der er indkommet i foregående år. Derfor kan der godt i etenkelt år afgøres flere sager, end der kommer ind.Kilde: Klagenævnet for Udbud.

Antallet af klager, der indgives til klagenævnet, skal sammenholdes med, at der i perioden2006 til 2010 blev udbudt mellem 1.600 og 2.100 kontrakter om året under EU’s udbudsreg-ler,57og at der hertil kommer udbud, der ikke er EU-udbud. Det er derfor kun en mindre andelaf udbuddene, der ender med, at klagenævnet involveres.Det er ikke muligt at give en entydig forklaring på stigningen i antallet af danske klagesager.En del af forklaringen på udviklingen i starten af perioden kan være, at klagemulighederneblev forbedret i 2006, idet der blev indført en stand-still-ordning ved udbud. Stand-still-ord-ningen indebærer en obligatorisk pause mellem, at vinderen af et udbud er fundet og kon-trakten underskrives. Hertil kommer, at den generelle økonomiske afmatning de seneste

Note 56:EU’s udbudsdirektiver sætter regler for, hvornår en opgave skal i EU-udbud. Direktiverne består af det klassiske ud-budsdirektiv og forsyningsvirksomhedsdirektivet. Udbudsdirektiverne forventes revideret i 2012. Den danske tilbudslov gæl-der for mindre nationale opgaver. Loven indeholder blandt andet en pligt for offentlige myndigheder til at annoncere indkøbaf varer og tjenesteydelser, der har en værdi over 500.000 kr. men under EU`s tærskelværdier. Klagenævnet har desuden visseopgaver i henhold til offentlighedsloven, lov om erhvervsfremme, lov om færgefart, lov om støttede private ungdomsboliger,jernbaneloven og bekendtgørelse om kommuners og regioners beregning og afgivelse af kontrolbud.Note 57:Kilde: TED-databasen (ted.europa.eu).

SIDE 8 8

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

I 2010 blev sanktionsmulighederne ved grove overtrædelser af udbudsreglerne skærpet. Medden nye håndhævelseslov er det nu muligt for klagenævnet at udstede et påbud om at bringeen kontrakt til ophør ved grove overtrædelser af udbudsreglerne eller som alternativ atpålægge ordregiveren en økonomisk sanktion. Tidligere havde klagenævnet alene mulighedfor at annullere en ordregiversbeslutningom at indgå en kontrakt med en privat virksomhed,men kunne ikke kræveselve kontraktenbragt til ophør.De nye regler trådte i kraft 1. juli 2010, og siden har der kun været indgivet ganske få klagertil klagenævnet, der har involveret de nye sanktionsmuligheder. Klagenævnet har i skrivendestund endnu ikke anvendt sanktionen uden virkning eller som alternativ pålagt en øko-nomisk sanktion. Med henblik på at sikre, at klagenævnet har tilstrækkelige ressourcer tilsagsbehandling, vil håndhævelsesloven blive revideret som en del af Konkurrencepakken fraapril 2011.Tabel 4.1Klager behandlet af Klagenævnet for Udbud, 2005 – 20102005333228272006378227242007581683439Indkomne sagerTilbagekaldte sagerAfviste sagerTil substantiel behandling1Afgjorte sager2Pct. af afgjorte sagerHelt eller delvist medholdIkke medhold811967337921435864365644841596040

år kan have givet større incitament til at klage over udbudsreglerne, fordi virksomhedernegenerelt har oplevet nedgang i antallet af ordrer.

Andelen af sager, der ender med medhold til klager, varierer noget fra år til år. I de seneste treår er der blevet givet medhold i mellem 43 og 64 pct. af de afgjorte sager, jf. tabel 4.1.

2008

200911523147858

201018248912572

Note 1:Sager til substantiel behandling er indkomne sager fratrukket sager, der trækkes tilbage og afviste sager.Note 2:Afgjorte sager er her sager afgjort i realiteten, dvs. eksklusiv afviste sager. Ikke alle indkomne sager behandles i det år,hvor de modtages. Antallet af afgjorte sager inkluderer således også sager, der er afgjort i året men modtaget i foregående år.Kilde: Klagenævnet for Udbud.

Det er desuden muligt at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvis der er grund tilat tro, at udbudsreglerne ikke er overholdt. Styrelsen kan på baggrund af en klage udarbejdeen vejledende udtalelse men kan ikke træffe afgørelse, eftersom styrelsen ikke er formelklageinstans. I januar udtalte styrelsen sig vejledende i en konkret sag vedrørende en af SKI’srammeaftaler. Det førte til, at SKI valgte at opsige og genudbyde en række rammeaftaler.

SI DE 8 9

KAP I T E L 4 KO NKU R R ENC E OM O F F ENTL I G E O P G AV ER

4.7Frit valg

Borgere i Danmark har ret til frit valg på en lang række velfærdsydelser. Gennem det frie valgbidrager borgerne aktivt til konkurrencen og dynamikken i den offentlige sektor.

Fritvalgsområderne fungerer ved, at borgerne kan vælge mellem kommunens offentligetilbud på området og i nogle tilfælde også vælge et privat tilbud. På nogle områder er detdesuden muligt at vælge en ydelse i en anden kommune og tage det kommunale tilskud med.Blandt de største fritvalgsområder er daginstitutioner, sygehuse og ældrepleje. Fritvalgsydel-serne regnes dog kun somkonkurrenceudsatte,når ordningerne giver borgerne fri adgang tilat vælge en godkendtprivatleverandør uden væsentlige meromkostninger for basisydelsen.

På nogle fritvalgsområder er ydelserne fuldt finansieret af det offentlige, mens andre områderhar delvis brugerbetaling. Brugerbetalingen er typisk en fast pris fastsat af kommunen, ogden primære konkurrenceparameter er derfor kvaliteten af ydelsen.58Fritvalgsmarkederne leverer komplekse ydelser, og det kan være svært for brugerne at skelnemellem kvaliteten hos de forskellige leverandører. Yderligere er flere af fritvalgsområdernepræget af ventelister, som begrænser borgernes mulighed for frit at kunne vælge mellem deforskellige ydelser.

Brugerne er igennem de senereår i stigende grad begyndtat benytte det frie valg til atvælge en privat leverandør.

Note 58:Kun når fritvalgsydelserne regnes som konkurrenceudsatte, indgår de i beregningen af tælleren i IKU, jf. afsnit 4.3. Deter kun de brugere, der har valgt en privat leverandør, der tæller med i tælleren i IKU. Der er ikke tale om konkurrenceudsæt-telse, når der alene er fri adgang til andre kommunale eller regionale leverandører af den pågældende ydelse. Ligeledes er derikke tale om konkurrenceudsættelse, hvis den frie adgang til den godkendte private leverandør kun kan ske ved væsentligemeromkostninger.

SIDE 9 0

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

(a) ÆldreområdetPct.35302520

Figur 4.12Brugen af privat leverandør, 2007 – 2010

Ikke desto mindre tyder det på, at brugerne gennem de senere år i stigende grad er begyndtat benytte det frie valg til at vælge en privat leverandør. Eksempelvis har der på ældreområdetværet en stigning i den andel af hjemmehjælpsmodtagerne, der har valgt en privat leverandørfra 2007 til i 2010. Det gælder i mest udpræget grad for den praktiske hjælp, hvor 33 pct. harvalgt privat leverandør i 2010 mod 28 pct. i 2007, jf. figur 4.12(a)

(b) Børnepasning i private institutionerIndskrevne i tusinde12Institutioner600

500

400

61541050Personlig pleje2007200820092010Praktisk hjælp2

300

200

100

02007200820092010

Indskrevne i private institutionerAntal private institutioner (højre akse)

Anm.:Figur 4.14(a) viser den andel af hjemmehjælsmodtagere i eget hjem, som benytter en privat leverandør. Private institutioner i figur 4.14(b) er private vuggestuer,børnehaver og aldersintegrerede institutioner. Private institutioner inkluderer private institutioner, der ikke er en del af kommunens forsyning og puljeordninger.Puljeordninger har som driftsform været under udfasning siden 2007, så der ikke længere kan oprettes puljeordninger, men således at eksisterende ordninger kan drivesvidere. Selvejende institutioner indgår ikke i figuren.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tal fra Servicestyrelsen viser, at der er relativt færre private leverandører af personlig plejesammenlignet med praktisk hjælp. Det begrænser borgernes mulighed for at vælge en privatleverandør af personlig pleje. En blandt flere mulige forklaringer på den svagere leveran-dørdannelse på området for personlig pleje 59er, at der ikke findes et veludbygget separatprivat marked, ligesom for eksempelvis rengøringsydelser. Desuden er ydelserne på områdetfor personlig pleje mere komplekse sammenlignet med praktisk hjælp, hvilket kan være enudfordring specielt for mindre leverandører.Forældrenes brug af private børnepasningsinstitutioner er ligeledes vokset.60Antallet afprivate børnepasningsinstitutioner er vokset fra samlet set 243 i 2007 til 323 i 2010. Antal-let af indskrevne børn i private institutioner er i samme periode vokset fra omkring 6.800 tilomkring 9.700, jf. figur 4.14(b).

Note 59:Servicestyrelsen, Frivalgsdatabasen.Note 60:Private institutioner inkluderer private institutioner, der ikke er en del af kommunens forsyning og puljeordninger.Puljeordninger har som driftsform været under udfasning siden 2007, så der ikke længere kan oprettes puljeordninger, mensåledes at eksisterende ordninger kan drives videre. Selvejende institutioner indgår som en del af kommunernes budgetter ogregnskaber og inkluderes ikke under private institutioner.

SI DE 9 1

KAP I T E L 4 KO NKU R R ENC E OM O F F ENTL I G E O P G AV ER

Det indikerer, at borgerne er blevet mere opmærksomme på de private leverandører ogherved er med til at stimulere brugen af private leverandører på fritvalgsområderne. Detbidrager til, at leverandørerne – både de offentlige og private – udvikler ydelsen i overens-stemmelse med brugernes behov.

Figur 4.13Brugernes adfærd på fritvalgsområderne, 2011(a) Indhentning af information

Brugernes adfærd på fritvalgsområderneFor at konkurrencen på fritvalgsområderne kan udvikle sig, er det vigtigt, at brugerne ind-henter information og gør sig klart, hvilken ydelse de foretrækker. En undersøgelse fra 2011indikerer, at borgerne i noget højere grad søger information om pasnings- og undervisnings-tilbud, inden de foretager deres valg sammenlignet med tre andre vigtige fritvalgsområder;ældrepleje, praktiserende læger og sygehuse, jf. figur 4.13(a).

(b) Valg af udbyder

Børnepasning/dagtilbudSkolerGymnasiale uddannelserÆldreplejePraktiserende lægerSygehuse

FFI-score, gns. svarværdiI hvor høj grad gør du dig dine ønsker og behov klart,inden du vælger på området?I hvor høj grad søger du information, inden du vælger på området?Anm.:Brugerne har svaret på en skala fra 0 – 10.

FFI-score, gns. svarværdiHvor let oplever du, det er at vælge en anden udbyder på området, end dendu normalt benytter?

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ForbrugerForholdsIndeks, jf. kapitel 2.

Tilsvarende er der tegn på, at brugerne i højere grad gør sig deres ønsker og behov klart,inden de skal foretage et valg vedrørende pasnings- og undervisningstilbud end brugere, derskal foretage et valg omkring ældrepleje, praktiserende læger eller sygehuse.

Det er ikke undersøgt, hvad der ligger bag disse forskelle. En medvirkende forklaring kanvære, at det er lettere at få information om pasnings- og undervisningstilbud, og at det kanvære lettere at sammenligne forskellige tilbud for brugerne. Eksempelvis kan forældre ogbørn konkret tage ud og besøge børnehaven, skolen eller gymnasiet og se på forholdene. Forgymnasier er det også synligt, hvilke fag det enkelte gymnasium udbyder, og for pasningstil-bud kan synlige parametre som tematisk fokus og beliggenhed have betydning for valget. Detkan være vanskeligere at sammenligne forskellige hospitalsafdelinger og lægepraksis.

SIDE 9 2

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

I det omfang, at den relevante information inden for ældreplejen, praktiserende læger ogsygehuse er vanskeligere tilgængelig, og kvaliteten af ydelsen er sværere at sammenligne, hardet betydning for brugernes oplevelse af området.Børnepasning er det område, hvor borgerne vurderer, at det er vanskeligst at vælge en andenleverandør, på trods af at borgerne ofte indhenter information på området, jf. figur 4.13(b).I nogle dele af landet er der ventelister til en plads i daginstitution i nærområdet, og det be-grænser forældrenes muligheder for frit at vælge institution. Færre og kortere ventelister kanvære en årsag til, at gymnasier og skoler er de fritvalgsmarkeder, hvor borgerne vurderer, atdet er lettest at vælge en privat leverandør.

Brugerne vurderer også, at det er vanskeligt at vælge en anden udbyder på området for æld-repleje. En medvirkende årsag kan være, at nogle af dem, der har svaret på spørgsmålene ved-rørende ældreplejen, er pårørende og ikke de direkte brugere af ydelserne. Der er en tendenstil, at de direkte brugere har en højere vurdering af gennemsigtighed, tillid og klageforholdend de pårørende, og det gør sig formentlig også gældende vedrørende brugernes vurderingaf muligheden for at vælge anden udbyder.Når brugerne spørges om de overordnede forhold på fritvalgsmarkederne, er det gymnasialeuddannelser, der vurderes til at have de mest velfungerende brugerforhold, for så vidt angårgennemsigtighed, tillid og klageforhold. Ældreplejen opnår den laveste vurdering i forhold tiltillid, gennemsigtighed og klageforhold. Området for sygehuse opnår en lidt bedre vurdering i2011 end i 2010, jf. boks 4.5.Selvom mange borgere benytter sig af fritvalgsydelser, peger undersøgelsen på, at der stadiger behov for at forbedre brugerforholdene på fritvalgsmarkederne. Når flere borgere aktivtvælger deres leverandør af velfærdsydelser, bidrager det dels til at tiltrække flere leveran-dører og dels til at skærpe konkurrencen mellem leverandørerne. Dette er vigtigt for fortsatudvikling af ydelserne.

SI DE 9 3

KAP I T E L 4 KO NKU R R ENC E OM O F F ENTL I G E O P G AV ER

Boks 4.5Brugerforhold på deseks fritvalgsmarkeder,2011

Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsen har spurgt ca.3.800 brugere om deresvurdering af fritvalgsområ-derne og deres adfærd, nårde skal vælge ydelser på frit-valgsområderne. Brugernehar vurderet forholdene påfritvalgsområderne på treindikatorer; tillid, gennem-sigtighed og klageforhold.Målingen vurderer hervedforholdene på fritvalgs-

områderne med sammemetode, som benyttes til må-ling af ForbrugerForholds-Indekset på de traditionelleforbrugsmarkeder, jf. boks2.5 i kapitel 2.Området for gymnasialeuddannelser vurderes af bru-gerne at have de bedste for-hold på de tre dimensioner:Brugerne har mere tillid pådette område, oplever områ-det som mere gennemsigtigt,og vurderer, at området harde næstbedste klageforholdsammenlignet med de øvrigefem områder.

Ældreplejen er det område,hvor brugerne har mindsttillid, oplever området sommindst gennemsigtigt ogmed de dårligste klagefor-hold sammenlignet med deøvrige fritvalgsmarkeder.

Tabel 4.2De enkelte områders gennemsnitlige score i målingenOmrådeTillidsindikator7,3 ( – 0,1 )7,1 ( + 0,3 )7,1 ( + 0,0 )6,7 ( – 0,2 )6,5 ( – 0,2 )5,4 ( – 0,1 )Gymnasiale uddannelserSygehusePraktiserende lægerSkolerBørnepasning/dagtilbudÆldrepleje

Forholdene på fritvalgsom-råderne er fra 2010 til 2011stort set uændret. Områdetfor sygehuse opnår en lidtbedre vurdering af gennem-sigtighed, tillid og klagefor-hold end i 2010. Omvendtopnår børnepasning/dagtil-bud en lidt ringere vurderin-gen af forholdene.

Undersøgelsen af forhol-dene på fritvalgsområdernebegrænses til de forhold, derundersøges på de traditio-nelle forbrugsmarkeder iforbindelse med, at Forbru-gerForholdsIndekset udar-bejdes. Der kan være andredimensioner, der er rele-vante for at vurdere bruger-nes muligheder for at agerekonkurrencefremmende påfritvalgsmarkederne. Derforskal resultaterne fortolkesmed forsigtighed.

Gennemsigtighedsindikator5,7 ( + 0,0 )5,2 ( + 0,2 )4,9 ( – 0,2 )5,5 ( – 0,1)4,9 ( – 0,2 )4,1 ( + 0,0 )

Klageforhold6,6 ( + 0,0 )6,8 ( + 0,4 )7,0 ( + 0,2 )6,3 ( + 0,1 )6,4 ( + 0,0 )5,4 ( + 0,1 )

Anm.:Ca. 3.800 borgere har svaret på spørgeskema vedrørende de seks fritvalgsområder. Hver indikator består af tre spørgsmål, og brugerne har svaret på en skala fra0 – 10. Tallene i parentes angiver udviklingen i indikatoren fra 2010 til 2011.Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ForbrugerForholdsIndeks.

SIDE 9 4

KO NKUR R E NC E- O G FOR BR U G ER R EDEG ØREL S E 2 0 1 1

KONKU RRE NCE- O GFORB RUGE RSTYR E LS E NNyropsgade 30DK-1780 København VTlf. 72 26 80 00[email protected]Amagerfælledvej 562300 København STlf. 32 66 90 00[email protected]