ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 299: Samlenotat vedrørende det ekstraordinære rådsmøde (konkurrenceevne) d. 27/6-11, fra økonomi- og erhvervsministeren

Udmøntning af forstærket samarbejde på patentområdetResuméRådet (konkurrenceevne) vedtog den 10. marts 2011 at indlede et forstærketsamarbejde á 25 lande (med undtagelse af Italien og Spanien) omkring ved-tagelse af et patent med enhedsdækning i de deltagende lande. Kommissio-nen har på dette grundlag den 13. april 2011 fremlagt to forslag til udmønt-ning af det forstærkede samarbejde. Det drejer sig om et forordningsforslagvedrørende enhedspatentbeskyttelse og et forordningsforslag om en tilhørendeoversættelsesordning. Det foreslås at give den europæiske patentmyndighed,EPO, mulighed for at udstede europæiske patenter med enhedskarakter, somdermed umiddelbart får samme virkning i alle de 25 lande, som har tilsluttetsig det forstærkede samarbejde. Forordningen skal udgøre en særlig aftale ihenhold til den Europæiske Patentkonventions art. 142, der omhandler dennemulighed. Forslaget til oversættelsesordning er baseret på den gældendepraksis i EPO, suppleret med en maskinoversættelsesløsning og tilhørendeovergangsordninger. Forslagene ændrer ikke i patentlovgivningens substansog vurderes ikke at medføre konsekvenser for dansk lovgivning i øvrigt.Pårådsmødet (konkurrenceevne) den 30. maj 2011 blev der udvekslet syns-punkter.Forslagene er sat på dagsordenen for det ekstraordinære rådsmøde (kon-kurrenceevne) den 27. juni 2011 med henblik på vedtagelse af generel ind-stilling.1. Baggrund og indholdKommissionen fremlagde den 13. april 2011 to forslag til udmøntning af Rå-dets beslutning af 10. marts 2011 om indgåelse af forstærket samarbejde påpatentområdet med deltagelse af 25 EU-lande (alle EU-lande på nær Italien ogSpanien). Det drejer sig om forslag til forordning om enhedspatentbeskyttelse,KOM(2011) 215, og forslag til forordning om oversættelsesordning for denneenhedspatentbeskyttelse, KOM(2011) 216.Forslagene udgør tilsammen det ene hovedelement i den reform af det europæ-iske patentsystem, der siden 2000 har været forhandlet i EU-regi.Kommissionen fremsatte i 2000 sit oprindelige forordningsforslag til fælles-skabspatentet, KOM(2000) 412, med det formål bl.a. at skabe et patent, derumiddelbart fra udstedelsen skulle være gældende for hele EU. Dette patentskulle således komplementere eksisterende patenteringsmuligheder, somomfatter:- rent nationale patenter udstedt af nationale patentmyndigheder og

EPO (den europæiske patentorganisation med tilhørende patentmyndighed)er en mellemstatslig organisation, der p.t. tæller 38 europæiske medlems-lande, herunder alle 27 EU-medlemslande.Det oprindelige forslag indeholdt bl.a. bestemmelser om, på hvilke sprogpatentansøgninger kunne indleveres og behandles, samt til hvilke sprog og ihvilket omfang der skulle ske oversættelse af udstedte fællesskabspatenter.Ligeledes indeholdt forslaget udkast til et fælles patentdomstolssystem, deralene skulle gælde for fællesskabspatenter. Det blev senere i forhandlinger-ne udskilt til separat vedtagelse, men i den forståelse, at begge elementerindgår i en samlet pakkeløsning.Rådet nåede i marts 2003 en fælles holdning, der bl.a. i oversættelses-spørgsmålet var væsentligt ændret i forhold til Kommissionens forslag. Deefterfølgende drøftelser viste, at der ikke var grundlag for enighed, og for-handlingerne lå fra foråret 2004 stille indtil 2007, hvor de blev genoptaget.Da forhandlingerne på baggrund af en omfattende høringsproces blev gen-optaget i 2007, var udgangspunktet lydhørhed for industriens ønsker om eneuropæisk patentreform med to hovedelementer. Dels et patent, der fra ud-stedelsen er umiddelbart gyldigt i hele EU, dels en fælles domstolsløsning,der kan håndtere civilretlige tvister.I december 2009, blev der i Rådet (konkurrenceevne) opnået generel indstil-ling om det oprindelige forslag til forordning om fællesskabspatentet, hvorbl.a. spørgsmålet om oversættelsesordningen var udeladt. Der blev samtidigvedtaget rådskonklusioner, hvori jurisdiktionen for fællesskabspatentet til-lægges en fælles patentdomstolsløsning, der også skal have jurisdiktion foralmindelige europæiske patenter.Af forordningsforslaget fra december 2009 fremgår det, at fællesskabspaten-tets ikrafttræden bør ske samtidig med ikrafttrædelsen af en forordning ompatentets oversættelsesordning. Endvidere fremgår det, at der først vil kunnesøges om fællesskabspatenter, når aftalen om den fælles patentdomstolsløs-ning er trådt i kraft.Forslaget til enhedspatentbeskyttelse er fremsat med hjemmel i TEUF art. 118,stk. 1, og skal behandles i den almindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet som medlovgiver, jf. i TEUF art. 294. Forslaget til oversættelses-

ordningen er fremsat med hjemmel i TEUF art. 118, stk. 2, og skal behandlesefter særlig lovgivningsprocedure, hvorefter en vedtagelse skal ske med en-stemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.Formandskabet har den 26. maj 2011 udsendt en kompromistekst, der inde-holder ændringer i forhold til begge Kommissionens forslag. Nye kompromis-forslag kan muligvis forventes. Nedenfor gennemgås hovedtrækkene i den ak-tuelle kompromistekst.Forslaget til enhedspatentbeskyttelseMed forslaget indføres et alternativ, der komplementerer eksisterende patent-beskyttelsesmuligheder. Forslaget vil gøre det muligt at opnå en umiddelbarog ensartet patentbeskyttelse i de 25 EU-lande på baggrund af et almindeligteuropæisk patent udstedt af EPO.EPO tildeler denne enhedskarakter på konkret anmodning fra ansøger i hen-hold til art. 142 i den Europæiske Patentkonvention (EPK). Det følger herefteraf forordningsforslagets art. 1, at forordningen betragtes som en særlig aftaleindgået under EPK art. 142.Tildelingen af enhedskarakter medfører, at det pågældende patent kun kan be-grænses, overdrages, ugyldiggøres eller ophøre med virkning for samtlige del-tagende lande i det forstærkede samarbejde. Der kan tildeles enhedskarakteruanset patenthavers nationalitet og bopæl.Et europæisk patent med enhedskarakter skal betragtes som et nationalt patenti det deltagende medlemsland, hvor patenthaver er bosiddende eller har sitprimære forretningssted. Er patenthaver hverken bosiddende eller med forret-ningssted i et af de 25 EU-lande, betragtes et europæisk patent med enhedska-rakter som et nationalt patent i det land, hvor EPO har sit hovedkvarter (Tysk-land).Med henblik på tildeling og administration af patenter med enhedskarakter til-føres EPO en række opgaver i medfør af EPK art. 143. Det drejer sig bl.a. ommodtagelse af anmodning om og tildeling af enhedskarakter. Endvidere ajour-føring af et register, der ligeledes skal indeholde oplysninger om begrænsnin-ger, licenser, overdragelser, ugyldiggørelser eller ophør af disse patenter.En anden af EPO’s administrative opgaver i relation til patenter med enheds-karakter omhandler opkrævning og administration af fornyelsesgebyrer, her-under videredistribution af den andel, der tilfalder de deltagende medlemslan-des nationale patentmyndigheder.

De deltagende medlemslandes patentmyndigheder tildeles ligeledes en rækkeopgaver. Disse myndigheder skal bl.a. sikre, at anmodninger om enhedskarak-ter indleveres tidsmæssigt, ligesom myndighederne får et medansvar for ajour-føring af ovennævnte register.Endvidere skal alle de 25 lande være repræsenteret i den komité under EPO’sadministrationsråd, som skal styre og overvåge EPO’s administration af paten-ter med enhedskarakter. De deltagende lande er samtidig ansvarlige for at sikredomstolskontrol af EPO’s afgørelser i relation til tildeling af enhedskarakter.Det foreslås, at EPO’s omkostninger som følge af de opgaver, der tilføjes imedfør af EPK art. 143, dækkes fuldt ud via de indkomne gebyrer.For så vidt angår de årlige fornyelsesgebyrer, skal de være progressivt stigendeover patentets levetid og tilstrækkelige til at dække EPOs omkostninger tilsagsbehandling og administration samt sikre balance i EPOs samlede budget.På det grundlag skal gebyrniveauet nærmere fastsættes, så deta) bidrager til at skabe innovation og konkurrencedygtige europæiskevirksomheder,b) afspejler det geografiske område, som patentet dækker,c) svarer til omkostningsniveauet for et gennemsnitligt almindeligt euro-pæisk patent valideret blandt de lande, der deltager i det forstærkedesamarbejde.For så vidt angår den andel af fornyelsesgebyrerne, der skal videredistribuerestil de nationale patentmyndigheder, foreslås det, at andelen skal være 50 pct. affornyelsesgebyrindtægterne.Det følger endvidere af forslaget, at Kommissionen skal fastlægge den konkre-te fordeling af gebyrerne på baggrund af følgende kriterier:a) antallet af ansøgninger,b) markedsstørrelse udtrykt ved befolkningsantal ogc) kompensation til medlemslande, der ikke har et af EPO’s officiellesprog, som har uforholdsmæssigt lav patentaktivitet, og hvis medlem-skab af EPO er relativt nyt.Det foreslås herefter, at fastlæggelse af det endelige gebyrniveau og den ek-sakte fordeling af gebyrindtægter til de nationale patentmyndigheder sker iovennævnte komité under EPO’s administrationsråd.Af forslagets afsluttende bestemmelser fremgår, at forordningen træder i kraftpå tyvendedagen efter offentliggørelse i EU-Tidende. Den skal gælde frasamme dato som forordningen vedrørende oversættelsesordningen og etable-

ringen af et patentdomstolssystem. Der kan herefter anmodes om enhedspa-tentbeskyttelse for alle europæiske patenter, der udstedes fra og med denne da-to.Forslaget til oversættelsesordningForslaget til oversættelsesordning er baseret på det system, der gælder forEPOs udstedelse af europæiske patenter, suppleret med maskinoversættelseog en overgangsordning.Der kan indleveres ansøgninger på alle officielle EU-sprog. Hvor der ansø-ges på et EU-sprog, som ikke er et af de tre officielle EPO-sprog (engelsk,fransk og tysk), skal ansøger sørge for oversættelse til et af disse sprog medhenblik på sagsbehandling. I disse tilfælde vil ansøger få sine udgifter hertilgodtgjort helt eller delvist i form af gebyrreduktioner. Udgifterne til godtgø-relse dækkes ind via de patentgebyrer, der indbetales til EPO.Patentet offentliggøres i sin helhed (patentkrav, beskrivelse samt eventuelleillustrationer) på sagsbehandlingssproget. Derudover oversættes patentkra-vene til de to øvrige officielle EPO-sprog. Omkostninger hertil oppebæres afpatentsystemet og finansieres via de patentgebyrer, der indbetales til EPO.Et særligt maskinoversættelsessystem, der p.t. er under udvikling, skal til-sikre, at såvel patentansøgninger som udstedte patenter bliver tilgængeligepå alle officielle EU-sprog uden yderligere omkostninger for ansøger. Ma-skinoversættelserne vil være tilgængelige online og vederlagsfrit på anmod-ning. Maskinoversættelser vil alene være til information og har ingen juri-disk virkning.Indtil maskinoversættelsessystemet er tilstrækkeligt veludviklet og velfun-gerende, foreslås to overgangsbestemmelser. Den ene angår de tilfælde,hvor patentet er udstedt i sin helhed på fransk eller tysk. Her skal patentha-ver sørge for en oversættelse af hele patentet til engelsk. Den anden angårdet tilfælde, hvor patentet er udstedt i sin helhed på engelsk. Her skal pa-tenthaver sørge for en oversættelse af hele patentet til et hvilket som helstandet officielt sprog i et af de 25 lande, der deltager i det forstærkede sam-arbejde.De ekstraordinære oversættelser har ikke juridisk gyldighed og foretagesalene af informationshensyn. Efter seks år tages overgangsbestemmelserneop til revision hvert andet år, og de afvikles endeligt efter 12 år.I tilfælde af en retssag kan en formodet krænker af et patent kræve, at pa-tenthaver forestår autoritativ oversættelse af hele patentet til det officielleEU-sprog, der anvendes i et deltagende medlemsland, hvor den formodede

krænkelse har fundet sted, eller hvor den formodede krænker har sin bopæl.Ligeledes skal patenthaver forestå autoritativ oversættelse til det proces-sprog, der anvendes i et deltagende medlemsland, hvor sagen bliver ført.I tilfælde af en eventuel erstatningsudmåling skal der tages hensyn til, at enkrænkelse kan have fundet sted, fordi der på tidspunktet for den påståedekrænkelse ikke fandtes en sådan autoritativ oversættelse af hele patentet.2. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentet er iht. TEUF art. 118 stk. 1 medlovgiver på forslaget omenhedspatentbeskyttelse og skal iht. TEUF art. 118 stk. 2 høres om forslaget tiloversættelsesordning.Det forventes, at Europa-Parlamentets behandling af forslaget vil finde sted iRetsudvalget (JURI).Europa-Parlamentet har i 2002 afgivet udtalelse vedrørende Kommissionensforslag fra 2000.Heri nævnes i relation til oversættelsesspørgsmålet behovet for at finde balan-ce mellem på den ene side hensynet til at kunne indlevere ansøgninger på egetsprog og få kendskab til indholdet af udstedte patenter, og på den anden side atholde omkostningerne på et rimeligt niveau.I relation til samarbejde mellem patentmyndighederne anføres, at de natio-nale patentmyndigheder kan gennemføre dele af sagsbehandlingsarbejdet,navnlig efterforskning og undersøgelser, mens ansvaret for udstedelse alenebør påhvile EPO.I maj 2010 har Europa-Parlamentet bekræftet den holdning, der blev udtrykt iudtalelsen fra 2002.I forbindelse med sin godkendelse af Rådets anmodning om forstærket samar-bejde opfordrede Europa-Parlamentet i februar 2011 Rådet til at vedtage enafgørelse iht. TEUF art. 333 stk. 2 om, at forordningen vedrørende oversættel-sesordning skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet(konkurrenceevne) har endnu ikke drøftet denne opfordring.3. NærhedsprincippetKommissionen anfører i forslaget, at det eksisterende europæiske patentsystemer dyrt og komplekst, hvilket først og fremmest skyldes oversættelsesomkost-ninger og overholdelse af medlemslandenes forskellige valideringskrav. Dette

kan på EU-plan kun adresseres i form af en retsakt, der indfører enhedspatent-beskyttelse, som fra udstedelsen gælder i flere medlemslande.Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering ud fra den betragtning, atenhedspatentbeskyttelse med en tilhørende oversættelsesordning vil tilbydeansøgere et bedre og mere effektivt patent, der komplementerer eksisterendepatenteringsmuligheder, og som medfører, at man på basis af én ansøgningkan opnå samme beskyttelse i næsten hele EU.4. Gældende dansk retDen gældende lovgivning om patenter findes i bekendtgørelse af patentlo-ven, lovbekendtgørelse nr. 91 af 28. januar 2009, som er ændret ved lov nr.579 af 1. juni 2010. Herudover findes bekendtgørelse nr. 93 af 29. januar2009 om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater. Danmark har tilli-ge ratificeret Den Europæiske Patentkonvention.5. HøringForslaget er den 13. april 2011 sendt i høring i specialudvalget for vækst ogkonkurrenceevne samt til øvrige interessenter med høringsfrist den 3. maj2011.Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Dansk Erhverv (DE), DanskIndustri (DI), Danske Advokater, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse (FiR),Håndværksrådet, Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Patentagentforeningensamt Sø- og Handelsretten (S&H).Alle respondenterne stiller sig positivt i forhold til muligheden for at indføreen enhedspatentbeskyttelsesmulighed.DE og DI fremhæver behovet for vedtagelse af en domstolsløsning i tilknyt-ning til enhedspatentbeskyttelsen. Lif anfører, at tilvejebringelsen af en fællespatentdomstol af høj kvalitet er en afgørende forudsætning for at støtte patent-reformens hovedelementer.Advokatrådet, Danske Advokater, FiR og S&H anfører ligeledes, at anvendel-sen af enhedspatentbeskyttelsen forudsætter et domstolssystem, og at en muligovervejelse er at anvende den model, som gælder for EU-varemærker og EU-design.Håndværksrådet er positive over for den foreslåede oversættelsesordning, idetder med muligheden for at indgive ansøgning på dansk og modtage kompensa-tion for oversættelsen til EPOs processprog tages hensyn til SMV’ernes behov.

Advokatrådet, Danske Advokater, Lif og S&H anfører, at det bør sikres, at denengelske oversættelse af et patent med enhedskarakter bør være autoritativ.Advokatsamfundet noterer sig, at bestemmelsen om, at en krænkers eventuellesprogproblemer bør tages i betragtning i en eventuel erstatningsudmåling,imødekommer tidligere udtrykte bekymringer. DI og Danske Advokater til-slutter sig dette. Lif anfægter denne bestemmelse ud fra den betragtning, at derbør være ens vilkår for alle.Patentagentforeningen opfordrer til, at der gøres bestræbelser på at få alle lan-de til at tilslutte sig.6. Andre landes holdningerDe foreløbige drøftelser har drejet sig om koblingen mellem et fælles patent-domstolssystem og enhedsbeskyttelsen. Endvidere har flere lande udtalt fore-løbige reservationer i forhold til forslagets mulige finansielle implikationer. Iden sammenhæng har alle lande udtrykt modstand mod Kommissionens for-slag om, at den nærmere fastlæggelse af gebyrniveau og fordeling af gebyrind-tægter skal finde sted via delegerede retsakter iht. TEUF art 290.Endviderehar drøftelserne omhandlet den nærmere fastlæggelse af gebyrniveau oggebyrfordeling, hvor en række lande har henvist til rådskonklusionernefra 2009.For så vidt angår oversættelsesspørgsmålet har nogle lande indikeret forskelli-ge tilgange til overgangsbestemmelserne vedrørende maskinoversættelse.7. Foreløbig dansk holdningRegeringen er positiv over for forslagene. For så vidt angår forslaget til en-hedsbeskyttelse, er det foreløbig dansk holdning at forholde sig åbent til dekompromismuligheder, der vil kunne føre til en udmøntning af det forstærkedesamarbejde, idet Danmarks udgangspunkt er, at koblingen mellem et fællespatentdomstolssystem og selve enhedsbeskyttelsen skal genetableres. Tilsva-rende tager Danmark afsæt i, at enhedspatentbeskyttelsen skal være budget-neutral både for EPO og de nationale patentmyndigheder, så balancen i det eu-ropæiske patentsystems infrastruktur bevares, hvilket sikrer såvel store virk-somheder som SMV’ers adgang til patentsystemet.For så vidt angår oversættelsesordningen, er det foreløbig dansk holdning atforholde sig åbent til de kompromismuligheder, der vil kunne føre til en reali-sering af enhedspatentbeskyttelse, så længe det sker inden for rammerne af etbegrænset oversættelsesregime, som ikke medfører uforholdsmæssigt store

økonomiske omkostninger. På det grundlag vil Danmark kunne støtte op omen løsning, som er baseret på det nuværende EPO-system suppleret med enbegrænset overgangsordning.8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserEn vedtagelse af forslaget til enhedspatentbeskyttelse vil kræve en tilpas-ning af patentloven, hvor der i kapitel 10 C er indskrevet indledende be-stemmelser om ’EF-patent m.v.’Forslagene indebærer ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. På læn-gere sigt kan forslaget til enhedspatentbeskyttelse imidlertid få statsfinan-sielle konsekvenser for Danmark som følge af de konventionsmæssige for-pligtelser, der fremgår af Den Europæiske Patentkonvention (EPK). Såledespålægger EPK de kontraherende parter en forpligtigelse til at inddække or-ganisationens eventuelle tab og forpligtigelser i form af lån, der tilbagebeta-les, i det omfang EPOs fremtidige budget tillader det.Det bemærkes endvidere, at en fremtidig dansk tilslutning til oprettelsen afet fælles patentdomstolssystem, i det omfang forslaget er kendt i dag, inde-bærer afgivelse af beføjelser og kræver anvendelse af proceduren i grundlo-vens § 20. En fremtidig dansk tilslutning til oprettelsen af domstolssystemetkan endvidere indebære statsfinansielle konsekvenser, da finansieringen afet sådan system udestår.Dele af udviklingsomkostningerne til maskinoversættelsessystemet finansieresover EU-budgettet.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserEt effektivt patentsystem vurderes generelt at være til gavn for virksomheder-nes innovationsevne og incitament til at kommercialisere deres opfindelser.Derfor vurderes patentsystemet at bidrage positivt til økonomisk vækst, kon-kurrenceevne og jobskabelse.Samlet set er det hensigten med forslagene, at erhvervslivet får mulighed for ién proces at kunne opnå en billigere patentbeskyttelse i EU’s 25 medlemslan-de, der har tilsluttet sig det forstærkede samarbejde. Med enhedspatentbeskyt-telsen får patentsystemets brugere et alternativ til eksisterende patenteringsmu-ligheder, der først og fremmest vil være attraktivt for de brugere, som ønskerat opnå beskyttelse i et større antal af de EU-lande, som har tilsluttet sig detforstærkede samarbejde.De samlede samfundsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af gebyrniveauetog fordelingen af gebyrindtægterne samt det fremtidige samarbejde mellem

EPO og de nationale patentmyndigheder i relation til patentsagsbehandlingen.Det kan påvirke Patent- og Varemærkestyrelsens finansielle situation.Med forslagene kan der opnås store besparelser på oversættelsesomkostningersamt de øvrige administrative procedurer, der i dag skal opfyldes for at et al-mindeligt europæisk patent kan blive gyldigt i de enkelte lande. Alt afhængigaf hvorledes gebyrstrukturen fastlægges, vurderes det, at enhedspatentbeskyt-telsen vil være fordelagtig for virksomheder, der ønsker patentbeskyttelse imere end 4-6 af de 25 lande.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetDer kan her henvises til de oven for nævnte administrative forenklinger og be-sparelser, forslagene indebærer for virksomheder, der ønsker patentbeskyttelsei flere EU-lande, som har tilsluttet sig det forstærkede samarbejde.11. Tidligere forelæggelse i EuropaudvalgetForslagene har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-lingsoplæg den 27. maj 2011.Forslag om fællesskabspatentet har været forelagt Folketingets Europaud-valg til forhandlingsoplæg den 27. november 2009. Desuden har forslag omoversættelsesordning været forelagt Folketingets Europaudvalg til orienteringden 1. oktober 2010 og til forhandlingsoplæg den 5. november 2010. Endeligthar spørgsmålet om anmodning om at indlede et forstærket samarbejde væretforelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 3. december2010.

Forslag til Rådets forordning om statutten for det europæiske privateselskabKOM (2008) 396 endeligResuméKommissionen har den 25. juni 2008 fremlagt forslag til forordning for Rå-det (konkurrenceevne) om statutten for det europæiske private selskab. For-slaget indgår som en del af Kommissionens overordnede indsatsområde”Small Business Act for Europe”. Formålet med forslaget til det europæiskeprivate selskab (Societas Privata Europea, SPE-selskabet) er at gøre det indremarked mere tilgængeligt for SMV’er ved at gøre det nemmere at udvide for-retningsaktiviteter til andre medlemsstater. Dette kan ske ved at tilbydeSMV’er mulighed for at anvende samme, fælles selskabsform overalt i EU.Der er tale om at indføre en ny selvstændig selskabsform som et frivilligt til-bud til europæisk erhvervsliv. Forordningen foreslås anvendt fra 2 år eftervedtagelsen.Sagen har den 27. november 2009 været forelagt Folketingets Europaudvalgtil forhandlingsoplæg.Forslaget forventes på dagsordenen for det ekstraordinære rådsmøde (kon-kurrenceevne) den 27. juni 2011 med henblik på politisk enighed.1.Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte den 25. juni 2008 ovennævnte forordningsforslag omdet europæiske private selskab, SPE. Forslaget er fremsat med hjemmel i arti-kel 308 (nu TEUF artikel 352) i Traktaten om oprettelse af det EuropæiskeFællesskab. Rådet skal vedtage forordningen ved enstemmighed og med Eu-ropa-Parlamentets godkendelse.Forslaget indgår som en del af Kommissionens overordnede indsatsområde”Small Business Act for Europe”. Forordningsforslaget er en konkret ud-møntning af Kommissionens initiativer til at styrke vilkårene for SMV’er.SMV’er benytter sig sædvanligvis af forskellige nationale selskabsformer, somkan medføre administrative omkostninger og juridisk usikkerhed for virksom-hederne, når de driver forretning på tværs af landegrænserne. Med forslagetfår SMV’erne en mulighed for at benytte en ny fælleseuropæisk selskabs-form og opnår dermed muligheden for et større udbytte af det potentiale,som det indre marked tilbyder.

Der er allerede gennemført to forordninger om fælleseuropæiske selskabs-former: Det Europæiske Selskab (SE) og Det Europæiske Andelsselskab(SCE). SPE-selskabsformen supplerer disse eksisterende selskabsformer,men har SMV’er som den primære målgruppe.Til forskel fra de to eksisterende fælleseuropæiske selskabsformer tilsigterforordningen for SPE-selskabet som altovervejende hovedregel at udgøre enfuldstændig selskabsretlig regulering af den pågældende selskabsform. Detbetyder, at forordningen og selskabets konkret udformede vedtægter sam-men vil udgøre en helhed, der dækker den samlede nødvendige regulering afdenne selskabsform for så vidt angår selskabsretlige forhold.Fordelen er, at selskaberne alene vil skulle indrette sig efter ét fælles vel-kendt selskabsretligt regelsæt. Selskaberne sikres i den forbindelse viderammer for at aftale sig til rette vedtægtsmæssigt om de konkrete forhold idet enkelte selskab.Det betyder, at virksomhederne kun i begrænset omfang skal afholde udgif-ter til at undersøge, hvilke nationale selskabsretlige regler SPE-selskabet iøvrigt måtte være omfattet af. Samhandelspartnere, kreditorer og myndig-heder opnår tilsvarende samme klarhed om det retlige regelgrundlag.De fælles, fleksible regler forringer ikke retsstillingen for kreditorer ogmedarbejdere.Da SPE-forordningen skal kunne fungere i samspil med øvrig national regu-lering, er det nødvendigt at skabe et vist råderum for, at medlemsstaterneinden for forordningens rammer, eller som supplement til forordningens be-stemmelser, kan fastsætte særlige bestemmelser for SPE-selskaber, der erregistreret i det pågældende medlemsland.På øvrige områder uden for det selskabsretlige vil et SPE-selskab være om-fattet af den relevante nationale lovgivning, fx hvad angår skat, arbejdsret,regnskabsret, konkursret, m.v.Hovedkarakteristika for forslaget, som det nu foreligger, er:- Et SPE-selskab kan stiftes af en eller flere fysiske personer eller virk-somheder.- Enhver selskabsform kan som udgangspunkt blive et SPE-selskab.- Et SPE-selskab reguleres selskabsretligt som altovervejende hovedregelaf forordningen og selskabets vedtægter.- National selskabsret er kun relevant, hvor det er præciseret i forordnin-gen, eller hvor der på grundlag af forordningens bestemmelser nationalter eller opstår behov for udfyldende bestemmelser.

Som udgangspunkt finder registreringslandets regler om medarbejder-medbestemmelse anvendelse. Ved driftssteder i flere lande eller ved flytningaf hjemsted skal der dog foretages en konkret afvejning, der omfatter enkombination af det totale antal beskæftigede, medarbejdernes forholdsvisefordeling på medlemsstater og niveauet for medbestemmelse i de involvere-de medlemsstater. Dette kan betyde, at det skal aftales, at andre regler endregistreringslandets skal finde anvendelse.Ifølge det nu foreliggende forslag er det ikke muligt at stifte et SPE-selskabved fusion eller spaltning. Det er heller ikke muligt for et dansk anpartsselskabdirekte at omdanne sig til fx et engelsk SPE-selskab af hensyn til medarbej-derbeskyttelsen.I øvrigt gælder regler, der i vidt omfang svarer til de gældende danske reglerfor anpartsselskaber.Forordningen fastsætter visse minimumskrav til indholdet af selskabets ved-tægter.2.Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har den 10. marts 2009 udtalt sig i sagen. Europa-Parlamentet har tilkendegivet støtter forslaget, men har foreslået visse æn-dringsforslag.Foruden en række tekniske og sproglige forslag foreslår Europa-Parlamentet,at der stilles krav om grænseoverskridende relationer for at kunne etablere etSPE. Det bør ikke være et krav, at hovedsæde og registreringsland skal værebeliggende i samme medlemsstat. Hvad angår kapitalkrav bør ledelsen under-skrive en såkaldt solvenserklæring. I modsat fald skal SPE-selskabet opfylde etkapitalkrav på 8.000 euro (ca. 60.000 kr.). Vedrørende medarbejdermedbe-stemmelse foreslås en række modeller, der består af en kombination af antal

Formålet med forslaget er at gøre det indre marked mere tilgængeligt forSMV’er ved at udstyre dem med et fælles instrument, som gør det nemmere atudvide deres forretningsaktiviteter til andre medlemsstater. Dette formål kantilgodeses ved at give SMV’er mulighed for at anvende samme selskabsformoveralt i EU. Den foreslåede selskabsform, som er ensartet, men alligevel in-deholder fleksibilitet, vil være det mest effektive og målrettede middel hertil.Til forskel fra en henstilling eller et direktiv vil en forordning resultere i enensartet ordning, der gælder umiddelbart i alle medlemsstater.Medlemsstaterne kan ikke selv opfylde dette formål.Det er Kommissionens vurdering, at forordningen ikke går ud over, hvad derer nødvendigt for at opnå det tilsigtede mål.På det foreliggende grundlag er det regeringens vurdering, at forslaget er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen kan tilslutte sigKommissionens vurdering om, at et fælles retligt instrument vil være mestvelegnet til at opnå det tilsigtede mål.4.Gældende dansk ret

Dansk Erhverv, Datatilsynet, DI, Domstolsstyrelsen, Finansforbundet, Fi-nansrådet, Foreningen Registrerede Revisorer, Håndværksrådet, Ingeniør-foreningen i Danmark, Landbrugsrådet, LO, Realkreditforeningen, Statsad-vokaturen for særlig Økonomisk Kriminalitet og Værdipapircentralen. 10 afadressaterne har haft bemærkninger til forslaget. Hovedpunkterne i hørings-svarene har været:DI, Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv og Håndværksrådet har er-klæret sig positive over for initiativet. Foreningen Registrerede Revisorerser ikke noget behov for dette initiativ.Håndværksrådet bakker op om et kapitalkrav på 1 euro. Den nominelle mi-nimumskapital giver ikke et retvisende billede for soliditeten og yder i man-ge tilfælde ikke nogen reel sikkerhed for kreditorerne. Foreningen Registre-rede Revisorer, som ikke støtter forordningsforslaget, finder, at hvert med-lemsland selv må afgøre, om man ønsker at indføre kapitalløse selskaber.LO lægger afgørende vægt på, at velerhvervede rettigheder til medarbejder-repræsentation ikke sættes under pres. LO finder, at den foreslåede modelomkring hjemstedsflytninger ikke indeholder tilstrækkelige garantier vedhjemstedsflytninger. Danmarks Rederiforening ønsker alene, at reglerne formedarbejderrepræsentation på det vedtægtsmæssige hjemsted skal finde an-vendelse. Dansk Arbejdsgiverforening kan tilslutte sig forordningsforslagetsmodel, hvorefter det er de nationale regler, der finder anvendelse. Finans-forbundet foretrækker modellen fra Det Europæiske Selskab.Herudover har høringssvarene indeholdt bemærkninger af mere teknisk karak-ter til forslagets enkelte bestemmelser.Forordningen har været behandlet i specialudvalget for etablering og tjeneste-ydelser på et møde den 3. november 2008 og på et møde i specialudvalget den15. september 2009. Specialudvalget er i den mellemliggende tid blevet holdtorienteret om udviklingen i forhandlingssituationen.6.Andre landes holdning

Det har senest vist sig, at de afgørende udestående punkter er:krav om at registreret hjemsted og hovedsæde skal befinde sig i sammemedlemsstat, ogkrav til at indføre og videreføre medarbejder-medbestemmelseForhandlingerne blev afsluttet på arbejdsgruppeniveau i efteråret 2009. Detungarske formandskab har senest den 25. marts 2011 fremlagt en reviderettekst til forordningsforslaget. Forslaget forventes på dagsordenen til ekstra-ordinære rådsmøde (konkurrenceevne) den 27. juni 2011 med henblik påpolitisk enighed.7.Foreløbig dansk holdning

Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens initiativ vedrørende”Small Business Act”. Forslaget til forordningen for SPE-selskabet indgår somet konkret initiativ i dette indsatsområde.Den omhandlede regulering i forordningsforslaget er generelt forenelig meddansk selskabsret for anpartsselskaber. Forordningsforslagets kapitalkrav, dersom udgangspunkt lyder på 1 euro, afviger dog fra danske regler. Det er dogifølge forordningsforslaget muligt for medlemsstaterne at fastsætte et højeremindste kapitalkrav på op til 8.000 euro (ca. 60.000 kr.) for SPE-selskaber, derer registreret i det pågældende medlemsland. Kapitalkravet til danske anparts-selskaber er på mindst 80.000 kr. ifølge den nye selskabslov. Endvidere er deralene krav om, at 25 pct. skal indbetales fra starten. Det resterende beløbskal indbetales inden tre år derefter.Uanset størrelsen på det endelige kapitalkrav vil kapitalkravet kun udgøreen del af de overvejelser, som et selskab vil gøre sig, når det skal besluttesig for én selskabsform frem for en anden. En lang række andre faktorer,som tillid hos kreditorer, markedsgenkendelighed, sammenhæng med øvrigenationale regler, hensyn til anpartshavere m.v. vil have indvirkning på,hvorvidt man som kommende dansk selskab vælger at etablere sig som SPEeller vælger en anden selskabsform, som fx det danske anpartsselskab.

Endvidere kan man ikke etablere sig som et dansk anpartsselskab og samti-dig anvende de europæiske kapitalkrav. Der vil være tale om, at man entenetablerer sig efter de danske eller de europæiske regler.Regeringen finder ikke, at forordningen bør kunne udnyttes til at omgå medar-bejderes velerhvervede rettigheder til medbestemmelse. Da modellerne formedarbejdernes medindflydelse inden for EU er meget forskellige, finder manfra dansk side, at en løsning på dette spørgsmål som udgangspunkt bør baseresig på de allerede gennemførte retsakter, der regulerer området. Det drejer sigom direktiv 2001/86/EF om medarbejder-medbestemmelse i SE-selskaber ogdirektiv 2005/56/EF om grænseoverskridende fusioner af selskaber med be-grænset ansvar.Regeringen finder, at det foreliggende kompromisforslag vedrørende medar-bejdermedbestemmelse i tilfredsstillende omfang sikrer medarbejdernes eksi-sterende rettigheder på området og i videst muligt omfang bidrager til at mod-virke, at eksisterende rettigheder kan omgås.Ifølge det nuværende forslag er det således ikke muligt at stifte et selskab vedfusion og spaltning. Det er fx heller ikke muligt for et dansk anpartsselskab di-rekte at omdanne sig til et engelsk SPE-selskab. Disse begrænsninger er medtil at sikre velerhvervede rettigheder i forhold til allerede gældende ordningerfor medarbejdermedbestemmelse.I den forbindelse skal det pointeres, at der allerede inden for de gældende EU-retlige rammer fx kan stiftes et engelsk anpartsselskab med en registreret sel-skabskapital på 1 pund og herefter lade selskabets drift foregå gennem en filialbeliggende i Danmark, jf. Centros-sagen. De medarbejdere, der er beskæftigeti filialen beliggende i Danmark, vil ikke være berettiget til medarbejdermedbe-stemmelse, som det kendes fra dansk selskabslovgivning.Det foreliggende forslag ændrer således ikke på de eksisterende velerhvervederettigheder, som vi kender dem i dag i forhold til medarbejdermedbestemmel-se.Målgruppen for SPE-selskaber er SMV’er. I lyset heraf er det regeringens vur-dering, at der ikke bør stilles krav om, at brug af denne selskabsform skal værebetinget af, at visse grænseoverskridende relationer er opfyldt.Regeringen finder heller ikke, at der bør være et udtrykkeligt krav om, at etSPE-selskabs vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor skal være beliggen-de i samme medlemsstat. Dette skyldes, at større fleksibilitet på dette områdekan medføre administrative lettelser for virksomhederne, og dermed fremmeanvendelsen af den nye selskabsform. SPE-selskaber inden for en koncern vil

Der er tale om en forordning, der finder umiddelbar anvendelse i medlemssta-terne. Forordningen, der gennemfører en ny fælleseuropæisk selskabsform, eret frivilligt tilbud særligt målrettet SMV’er og tilsigter at udgøre en fuldstæn-dig selskabsretlig regulering af den pågældende selskabsform.SPE-selskabet reguleres af en kombination af EU-retlige og udfyldende natio-nale regler. Nationale selskaber reguleres af rent nationale regler. Det er deselskabsretlige regler i SPE-selskabets registreringsland, der finder udfyldendeanvendelse. Der er således forskel på den selskabsretlige regulering af nationa-le selskaber, fx anpartsselskaber og SPE-selskaber.Når selskabet er registreret i et medlemsland, er der ikke forskel på, hvorledesøvrig national lovgivning finder anvendelse på SPE-selskabet og sammenlig-nelige nationale selskabstyper. Således vil et dansk registreret SPE-selskabvære omfattet af de samme regler som et dansk anpartsselskab. Tilsvarende vilfx et tysk registreret SPE-selskab være omfattet af de samme regler i Danmarksom i et hvilket som helst andet tysk registreret selskab, der driver virksomhedi Danmark.Det betyder for eksempel, at de arbejdsretlige regler, der gælder i det land,hvor den ansatte faktisk arbejder, finder anvendelse, uanset hvor SPE-selskabet måtte være registreret selskabsretligt. Det er alene forholdene i for-bindelse med medarbejdermedbestemmelse, som reguleres af forordningen.Hvad angår det skatteretlige forhold vurderes forslaget ikke at give anledningtil skattemæssige betænkeligheder. Et SPE-selskab, der registreres i en andenmedlemsstat, vil således efter de allerede gældende skatteregler være fuldtskattepligtigt til Danmark, hvis selskabets ledelse har sit hovedkontor her ilandet. SPE-selskabet vil være skattepligtigt på samme måde som et dansk ind-registreret aktie- eller anpartsselskab.Hvis et SPE-selskab, der registreres i en anden medlemsstat, ikke har sit ho-vedkontor i Danmark, vil selskabet alligevel være skattepligtigt i Danmark afindkomst vedrørende selskabets erhvervsmæssige aktivitet (faste driftssted),

faste ejendomme m.v. i Danmark. Dette følger ligeledes af de allerede gæl-dende skatteregler.De skitserede bestemmelser om fuld og begrænset skattepligt suppleres ende-lig af bestemmelser om fraflytningsbeskatning i tilfælde, hvor aktiver flyttesud af dansk beskatning.Det fremgår udtrykkeligt af begrundelsen for forordningsforslaget, at valget afSPE-selskabet som retlig form for at udøve erhvervsvirksomhed i EU bør væreskattemæssigt neutral, og at SPE-selskabet derfor bør underlægges sammeskattemæssige behandling som lignende nationale selskaber.Der vil på enkelte områder være behov for supplerende national selskabsretligog regnskabsretlig lovgivning for at sikre det nødvendige grundlag for forord-ningens anvendelse nationalt, fx hvad angår åbenhed om ejerforhold. Endvide-re vil der efter omstændighederne være behov for supplerende lovgivning forat sikre den nødvendige kobling til øvrig anvendelig national lovgivning.På øvrige områder uden for det selskabsretlige vil et SPE-selskab være om-fattet af den relevante lovgivning, fx hvad angår skat, arbejdsret,regnskabsret, konkursret, m.v. afhængig af, hvad der i national ret måtte væ-re fastsat.Forslaget skønnes at ville medføre begrænsede merudgifter til it-tilpasningeri Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på at kunne registrere disseselskaber. Merudgiften forventes afholdt inden for ministeriets egne ram-mer.Forslaget skønnes herudover ikke at ville få statsfinansielle konsekvenser forDanmark.9.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om Kommissionensinitiativ i forbindelse med den generelle behandling af ”Small Business Act”for Europa ved grundnotat af 18. juli 2008.Økonomi- og erhvervsministeren har på Europaudvalgets møde den 19. sep-tember 2008 i forbindelse med samrådsspørgsmål A ad KOM (2008) 396orienteret Europaudvalgt om forslaget.På Europaudvalgets møde den 28. november 2008 og den 27. maj 2011 ori-enterede økonomi- og erhvervsministeren om forslaget forud for hhv. råds-mødet (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2008 og den 30.-31. maj2011, hvor forslaget var på dagsordenen.Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den27. november 2009 forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 3.-4. december2009.