ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 294: Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) d. 20/6-11, fra finansministeren

Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den20. juni 2011Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende markerede dagsordenspunkter,som skønnes at vedrøre Erhvervsudvalgets ansvarsområde:1) Forslag til revision af direktiv om indskydergarantiordninger-Generel indstillingKOM(2010) 368, KOM(2010) 3692) Forordning om regulering af handel med finansielle derivater-Generel indstillingKOM(2010) 4843) Forordning om tekniske krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euromv. (migration til SEPA)-Generel indstillingKOM(2010) 7754) Bankstresstest-Orienterende debatKOM-dokument foreligger ikke5) EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013 - – midtvejsevaluering-Politisk drøftelseKOM(2010) 173, KOM(2010) 1746) Omnibus II-Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den20. juni 2011)KOM(2011) 087) Meddelelse fra Kommissionen vedr. effektiv kvalitetsstyring inden for europæi-ske statistikker-RådskonklusionerKOM(2011) 2118) Styrket økonomisk samarbejde – trialogforhandlinger-Opdatering af generel indstillingKOM(2010) 522, KOM(2010) 523, KOM(2010) 524, KOM(2010) 525,KOM(2010) 526, KOM(2010) 5279) Europæisk SemesterUdgårUdgårSide 3

Som opfølgning på den finansielle krise og den efterfølgende justering af dæk-ningsniveau og udbetalingsfrist i 2009 i indskudsgarantiordningen (direktiv94/19/EF som ændret ved direktiv 2009/14/EF om indskudsgarantiordninger),foreslår Kommissionen yderligere justeringer og harmoniseringer ift. dækning,finansiering mv. Ændringerne har bl.a. til hensigt at sikre lige konkurrencevilkårfor finansielle institutter i EU og sikre en effektiv beskyttelse af indskyderne.Kommissionen fremsatte sit forslag den 12. juli 2010.Forslaget skal ses i relation til Kommissionens kommende initiativer ift. europæi-ske rammer om krisestyring, etablering af afviklingsfonde og beskatning af ban-kerne generelt. Der foreligger endnu ikke konkrete forslag på disse områder.Indhold

Formandskabets kompromisforslag af den 14. juni 2011 på basis af Kommissio-nens forslag til revision af indskudsgarantiordninger indebærer i et prioriteret ud-drag følgende:Dækning1Med forslaget fastsættes beløbsgrænsen for dækkede indlån pr. person eller virk-somhed pr. pengeinstitut i nationale indskydergarantiordninger til EUR 100.000.Det eksisterende direktiv (2009/14/EF) indebærer en minimumsdækning på EUR50.000, og at beløbsgrænsen for dækkede indlån senest den 31. december 2010skal fastsættes til EUR 100.000. Forslaget indebærer således en videreførelse afden nuværende beløbsgrænse på EUR 100.000.Med forslaget vil medlemslandene fortsat have mulighed for at tilbyde dækningfor højere beløb fsva. transaktioner i forbindelse med bolighandler og indlån, derer tilknyttet pensioner mv. eller i øvrigt opfylder andre sociale formål. For bolig-transaktioner dækkes kun indsættelser af mindre end 12 måneders varighed. Derkan med forslaget ikke tilbydes fuld dækning for børneopsparinger og advokaters1

klientkonti (som anvendes til advokaters forvaltning af midler betroet dem af de-res klienter). Disse indskud vil henhøre under den generelle indskydergaranti.Definitionen af indlån præciseres, således at kun fordringer, hvor indskyderen harkrav på at få det fulde beløb tilbagebetalt, kan anses for at være indlån med dæk-ning. Strukturerede indlån, obligationer mv. falder uden for indlån, men vil væreomfattet af direktivet om investorgarantiordninger, der dog alene beskytter inve-storen mod tab som følge af svig, administrative forsømmelser eller driftsfejl. Detpræciseres, at indlån i al fremmed valuta er omfattet af dækning.Det præciseres, at indskud fra ikke-finansielle virksomheder er omfattet af dæk-ning. Indskud, der udelukkes fra dækning, harmoniseres yderligere, og listen overindskud, der efter nationale regler kan udelukkes fra dækning, bortfalder. Hervedbortfalder eksempelvis medlemslandenes mulighed for at udelukke dækning afindskud fra et pengeinstituts direktører, bestyrelsesmedlemmer og disses pårøren-de. Praksis med ikke at yde dækning for indskud og midler tilhørende andre finan-sielle institutter, der er tilsluttet garantiordningen, udvides til også at omfatte real-kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringssel-skaber, forsikringsselskaber, investeringsforeninger, firmapensionskasser mv.Dækning af indskud fra lokale og regionale myndigheder, som i dag er omfattet,udelukkes også.Fastsættelse af de beløb, der kan tilbagebetales (modregning)Formandskabets kompromisforslag lægger op til, at medlemslandene i et vist om-fang kan beslutte at tage højde for og modregne indskyderes eventuelle forpligti-gelser over for det pågældende pengeinstitut ved beregning af tilbagebetalingsplig-tigt beløb. Dette forudsætter, at forpligtigelserne er forfaldne på det tidspunkt,hvor indlån bliver indisponible, samt at modregning er mulig i henhold til kon-trakten mellem pengeinstitut og indskyder. Beregning af dækningsniveau sker der-for som udgangspunkt ifølge forslaget efter et bruttoprincip. Formandskabetskompromistekst tilføjer en pligt til at underrette indskydere, hvis deres forpligti-gelser over for instituttet tages i betragtning ved beregning af tilbagebetalingsplig-tigt beløb.Finansiering og risikobaserede bidragDrøftelserne i forhandlingerne om forslaget til revision af indskydergarantidirekti-vet har primært vedrørt finansieringen af indskudsgarantiordninger. Ifølge detseneste kompromisforslag, vil de nationale ordningers ex-ante formuer ved ud-gangen af 2027 skulle svare til et målniveau på mindst 0,5 pct. af dækkede indskud(dvs. de samlede dækkede indskud pr. person eller virksomhed pr. pengeinstitut),hvor ordningernes formuer fortsat finansieres af medlemmerne selv. Der læggesendvidere op til, at 10 pct. af målniveauet på mindst 0,5 pct. (dvs. 0,05 pct.) af dedækkede indlån kan bestå af uigenkaldelige betalingsforpligtigelser for ordningensmedlemmer, dvs. fordringer, som ikke er indsat i ordningen på forhånd, men somer bakket op af finansielle sikkerheder, øremærket til ordningerne, og som kankaldes på anfordring med kort varsel. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed(EBA) får til opgave at fastlægge retningslinjer for anvendelse af disse betalings-forpligtigelser.

Såfremt en ordnings midler er utilstrækkelige, skal ordningens medlemmer indbe-tale ekstraordinære bidrag ikke overstigende 0,5 pct. af deres dækkede indlån in-den for et regnskabsår. Indskydergarantiordningen kan ifølge kompromisforslagetkræve højere bidrag i ekstraordinære tilfælde med samtykke fra den kompetentetilsynsmyndighed.Det foreslås, at bidraget fra de enkelte pengeinstitutter gøres delvist risikobaseret,således at bidragene til ordningens opbygning fordeles ud fra de individuelle pen-geinstitutters risikoprofil. Det foreslås, at pengeinstitutter med høj risikoprofil kanbidrage op til 2 gange det almindelige instituts bidrag, mens pengeinstitutter medlav risikoprofil bidrager med mindst 50 procent af normen. Der foreslås ingenkonkret model for opgørelse af pengeinstitutters risikoprofil, men EBA får tilopgave at fastlægge retningslinjer herom.Indskudsordningers placeringer af formueDer foreslås, at indskydergarantiordningernes formuemidler bl.a. kan placeres i om-sættelige aktiver med lav risiko, jf. bestemmelser i kapitalkravsdirektivet, dvs. gældin-strumenter udstedt af centralregeringer med god rating samt gældsinstrumenter (somrealkreditobligationer) udstedt af kreditinstitutter, som ikke vægter højere end 50 pct.i beregningen af risikovægtede aktiver. Kompromisforslaget indebærer, at medlems-landene kan tillade deres ordninger at tilbyde lån til andre ordninger.UdbetalingsfristDer foreslås, at udbetalingsfristen fastholdes på 20 hverdage fra det tidspunkt,hvor indskyderne er blevet afskåret fra adgangen til deres indskud, som i det gæl-dende direktiv. Ordningerne og pengeinstitutterne skal have adgang til at udvekslenødvendige fortrolige oplysninger, således at dækningen udbetales så smidigt sompraktisk muligt.Sammentænkning med andre krisehåndteringsløsningerDer foreslås, at medlemslande kan anvende indskudsgarantiordninger til brug forforebyggende tiltag, krisehåndtering og afvikling. Det forudsættes dog, at omkost-ningerne til sådanne formål, hvis disse er højere end til udbetaling af dækkedeindskud, indbetales øjeblikkeligt af medlemmerne af ordningen.Grænseoverskridende samarbejdeKompromisforslaget præciserer rammerne for det grænseoverskridende samar-bejde mellem nationale indskydergarantiordninger. Kompromisforslaget ændrerikke ved, men præciserer, at ordningen i det land hvori det pågældende pengeinsti-tuts filial geografisk driver virksomhed (værtslandet), vil skulle forestå kontakten,herunder udbetaling og informationsudveksling til indskydere fra en filial tilhø-rende et pengeinstitut, hvor moderselskabet er beliggende i et andet land (hjem-landet). Således skal værtslandets indskydergarantiordning fungere som kontakt-punkt for alle indskydere i det pågældende land, uanset om de er kunder i inden-landske banker eller i filialer af udenlandske banker. Kompromisforslaget præcise-rer, at værtslandsordningen foretager udbetaling i overensstemmelse med hjem-landets ordning, herunder at værtlandsordningen ikke bærer noget ansvar med

hensyn til fastsættelsen af udbetalingsbeløb eller til gennemførelsen af udbetalin-ger. Kompromisforslaget præciserer, at hjemlandsordningen skal tilvejebringe dennødvendige finansiering forud for udbetaling, og skal kompensere for afholdteomkostninger i værtslandet.Institutters udtræden af en ordning for at indtræde i anden ordningKompromisforslaget foreslår, at der sker overførsel af indbetalt bidrag mellemordningerne i forskellige lande, når institutter udtræder og ophører med at væremedlem af en ordning for at indtræde i dækning i et andet lands ordning. Kom-promisteksten foreslår overførsel af de seneste 12 måneders bidrag i stedet for 6måneders bidrag i Kommissionens oprindelige forslag. Kompromisforslaget ude-lukker muligheden for, at et indbetalt bidrag kan godtgøres direkte til det enkelteinstitut (dvs. et indbetalt bidrag kan kun overføres til andre ordninger men ikketilbagebetales).Hjemmelsgrundlag

Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet.Kommissionen vurderer, at målene med de foreslåede foranstaltninger ikke i til-strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemførespå EU-niveau. Kommissionen vurderer, at dets bestemmelser ikke går videre, endhvad der er nødvendigt for at nå de fastsatte mål. Der er endvidere tale om etdirektiv, der ændrer i det gældende direktiv på området.Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet.Folketingets Europaudvalg afgav i oktober 2010 en begrundet udtalelse om, atman finder, at etableringen af en gensidig lånefacilitet mellem indskudsgarantiord-ningerne i de forskellige medlemslande var i strid med nærhedsprincippet. Detteforslag er nu helt fjernet fra formandskabets kompromisforslag. Indskydergaranti-ordningerne vil imidlertid frivilligt kunne vælge at udlåne midler til andre landesindskydergarantiordninger.Europa-Parlamentets udtalelser

ordninger, herunder med hensyn til ordningernes mulighed for at deltage i krise-håndtering som led i forebyggende og støttende foranstaltninger.Udvalget finder, at ordningerne skal være fuldt finansieret inden for 15 år i stedetfor som foreslået af Kommissionen 10 år (inden den 31. december 2020).Udvalget stemte for at afkorte udbetalinger fra indskydergarantiordningerne til 5arbejdsdage fra 2017. Indtil da kan medlemslandene bevare deres nuværende 20dags frist.Udvalget stemte for at opbygge en ex-ante formue i ordningerne svarende til 1,5pct. af dækningsberettigede indlån, hvor formandskabets seneste kompromisfor-slag lægger op til en ex-ante formue på mindst 0,5 pct. af dækkede indlån.Udvalget stemte for, at banker skal oplyse indskyderne i tilfælde af, at deres ind-skud ikke er garanteret af en indskudsgarantiordning, og indskyderne skal tilbydesen chance at trække deres penge ud uden nogen sanktioner, herunder at indsky-derne gennem deres kontoudtog bliver informeret direkte om, hvordan de er be-skyttet. Udvalgets udkast til betænkning forelå den 28. februar 2011.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Direktivforslagets område er reguleret i lov om en garantifond for indskydere oginvestorer med tilhørende bekendtgørelse (LBKnr. 133).Medlemmerne af indskydergarantiordningen fastlægger deres bidrag i en bidrags-opgørelse. Grundlaget for fordelingen af medlemmernes bidrag er medlemmernesrespektive andel af bidragsopgørelsen. Medlemmernes andele beregnes med ud-gangspunkt i pengeinstitutternes dækkede netto-indskud, dækkede kontante mid-ler og dækkede værdipapirer (dækkede aktiver). Der vil med forslaget være behovfor at tilpasse garantifondens regler for tilbagebetaling af bidrag, herunder vedændring af forretningsomfang. Man kan for eksempel tænke sig situationen, hvoret pengeinstitut omdannes til en filial af et udenlandsk pengeinstitut, eller at etinstitut reducerer sine forretningsaktiviteter. Efter gældende regler tilbagebetalesinstitutterne i disse situationer efterfølgende den andel af deres bidrag til ordnin-gens formue, som ikke er anvendt. Forslaget lægger op til, at hvis et pengeinstitut iet land ændrer sin selskabskonstruktion og eksempelvis gør et selvstændigt datter-pengeinstitut i værtslandet til en filial i moderselskabet, og dermed udtræder afgarantiordningen i værtslandet for at indtræde i ordningen i hjemlandet, så godt-gør værtslandets garantiordning hjemlandets garantiordning, med hvad der svarertil 12 måneders betalte bidrag. Forslaget rummer derimod ikke mulighed for at enordning kan tilbagebetale bidrag til et pengeinstitut, der eksempelvis frasælgerbetydelige forretningsområder.Bestemmelser om dækningsberettigede indlån skal tilpasses. Indestående på advo-katers klientkonti falder uden for definitionen, og den nuværende praksis medfuld dækning kan således ikke fortsætte.

Indskud og midler tilhørende det pågældende instituts direktører og bestyrelses-medlemmer eller selskaber, som indgår i koncernen med det pågældende institut,er i dag ikke omfattet af dækning. Med forslaget vil sådanne midler fremover væredækket.Indskydergarantifonden dækker i dag nettoindskud, hvilket er i overensstemmelsemed principperne i dansk konkurslovgivning. Kompromisforslaget lægger op tilen delvis dækning af bruttoindskud. Det foreslås således, at kun forfaldne ydelserpå tidspunktet for bankens sammenbrud kan modregnes i indlån. Det betyder, atnettodækning fortsat kan ske i det omfang, modregning er muligt ifølge de be-stemmelser, der gælder ifølge kontrakten mellem banken og indskyderen. Fremad-rettet skal det derfor fremgå af kontrakten mellem banken og indskyderen, at ind-skyderens gæld forfalder til betaling ved bankens default (svarende til de change ofcontrol-bestemmelser som allerede idag ses i større låneaftaler). Med forslaget skalbestemmelser om ordningens adgang til modregning af forpligtelser i kundersindlån derfor tilpasses. Dermed vil garantiordningerne i nogle tilfælde kunne afvi-ge fra principperne i konkursloven.Bestemmelser om ordningens formue og fastsættelse af bidrag skal tilpasses for-slaget. Ifølge kompromisforslaget skal ordningens ex-ante formue svare til et mål-niveau på mindst 0,5 pct. af de dækkede indlån. Der skal også indføres mulighedfor, at Finanstilsynet eller indskydergarantifonden kortvarigt kan nedsætte bidra-gene til ordningen for enkelte institutter, hvis betaling af bidrag medfører, at etinstitut kommer i nød. Fastsættelse af de individuelle bidrag gøres risikobaseret. Itillæg til spørgsmålet om ordningernes formue og fastsættelse af bidrag skal derfindes en national løsning på, hvordan finansieringen af bidrag til dækning af sær-lige indlån m.m., som dækkes fuldt ud, skal foregå, da finansiering heraf ikke eromfattet af EU bestemmelser om ordningens finansiering og fastsættelse af bi-drag.Bestemmelser om ordningens funktion skal tilpasses. Ifølge forslaget kan ordnin-gen medvirke til krisehåndtering, såfremt en sådan løsning er mindre omkost-ningsfyldt end at lade instituttet gå konkurs og udbetale indskyderdækning. Detundersøges aktuelt, om den nye danske medgiftsordning (vedr. ordningen forhåndtering af nødlidende pengeinstitutter (Bankpakke 3), og som skal fremmemuligheden for private løsninger til håndtering af nødlidende pengeinstitutter) isin helhed kan rummes indenfor de nye rammer.Der skal indføjes nye bestemmelser, således at ordningen kan fungere som kon-takt- og udbetalingsagent for andre landes ordninger i tilfælde af, at indskydere iDanmark kommer i klemme som følge af, at et udenlandsk pengeinstitut, der haren filial her i landet, bliver nødlidende.Der skal indføjes nye bestemmelser, således at medlemslandene rapporterer tilEBA om udviklingen i beløb for dækningsberettigede indlån og dækkede indlånog ordningens formue. Oplysningerne skal være godkendt af Finanstilsynet.

Der vil, som følge af den totalharmonisering af beløbsgrænser på EUR 100.000,som forslaget indebærer, skulle justeres i reglerne om supplerende dækning forudenlandske filialer. Udenlandske filialer i Danmark med hjemsted i EU-landeeller lande, som EU har indgået aftale med, kan i dag tilslutte sig den danske ord-ning som supplement til hjemlandets garantiordning, hvis den danske ordning ermere gunstig end hjemlandets ordning.Der skal indføres nye regler om ordningernes placering af midler.Bestemmelserne om forbrugerinformation skal præciseres. Institutterne får bl.a.pligt til at oplyse forbrugerne om ikke-garanterede indlån. Hertil kommer indfø-relse af et informationsskema, som forbrugere skal underskrive ved oprettelse afnye indlånskonti.Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionen har i forbindelse med direktivforslaget fremlagt en konsekvens-analyse. Kommissionen vurderer overordnet set, at tilliden til banksystemerne vilblive væsentligt forøget med højere dækning, hurtigere udbetalinger og sunderefinansiering af ordningerne. Kommissionen vurderer, at disse forbedringer vilkunne bidrage positivt til den finansielle stabilitet. Dette indebærer omvendt høje-re bidrag fra sektoren.Kommissionen skønner, at henholdsvis 95 procent af indskyderne og 72 procentaf de dækningsberettigede indlån i EU vil være fuldt dækket, såfremt dækningsbe-løbet fastsættes til EUR 100.000. I Danmark skønnes, at henholdsvis 81 procentaf indskyderne og 63 procent af de dækningsberettigede indlån vil være fuldt dæk-ket, såfremt dækningsbeløbet fastsættes til EUR 100.000.Hvis pengeinstitutterne overvælter de øgede bidrag til indskydergarantiordningerfuldt ud på indskyderne, skønner Kommissionen, at indskyderne vil få reduceretderes renteindtægter med mindre end 0,1 procent i gennemsnit eller hvad der sva-rer til ca. 50 DKK årligt i gebyrer.I Danmark må sektorens bidrag i opbygningsperioden forventes at blive højereend EU gennemsnittet, da den danske ordning kommer fra et udgangspunkt medet lavere (ex-ante) beredskabsgrundlag. Finansieringsbehovet kan estimeres til ca.4 mia. kr. i pengeinstitutsektoren, hvis ex-ante formuernes målniveau udgør 0,5pct. af de dækkede indlån. Heri indgår ikke finansiering af formue for så vidt an-går dækning af særlige indlån, der overstiger beløbsgrænsen for den almindeligedækning.

Foreløbig dansk holdningRegeringen støtter generelt en revision af indskydergarantidirektivet mhp. at opnåen tilstrækkelig beskyttelse af indskyderne og samtidig sikre lige konkurrencevil-kår. Regeringen kan generelt støtte det foreliggende kompromisforslag.Det er centralt for regeringen, at det harmoniserede dækningsniveau på EUR100.000, som ikke har været til diskussion, fortsat opretholdes.Der lægges afgørende vægt på, at der fortsat kan ydes fuld dækning for pensions-ordninger og transaktioner i forbindelse med bolighandler, der overstiger EUR100.000. Begge forhold er dækket i Kommissionens forslag.Regeringen lægger afgørende vægt på, at indskydergarantifondens midler kan an-vendes til krisehåndtering, og at ordningernes finansiering sammentænkes med ogkan understøtte de øvrige krisetiltag, som Kommissionen forventes at offentliggø-re i indeværende år – også selvom det kan betyde, at det ikke bliver muligt at har-monisere finansieringen, dvs. indføre ens finansiering af indskydergarantiordnin-ger og af krisehåndtering/afviklingsordninger.Fra dansk side er det centralt, at den danske ordning for håndtering af nødlidendepengeinstitutter kan rummes inden for direktivet, herunder at den danske ordningkan opretholde sin nettodækning af indskud på indtil EUR 100.000.Det er desuden vigtigt for Danmark, at indfasningen af ordningen bliver så lang,at institutternes soliditet ikke påvirkes unødigt negativt, samt at reglerne tagerhensyn til den samlede påvirkning af sektoren i lyset af øvrige kommende regule-ringsmæssige initiativer.Danmark støtter, såfremt midlerne kun skal kunne anvendes til indskyderdækning,et målniveau for indskydergarantifondenes formuer på de tidligere foreslåede 1pct. af dækkede indskud eller højere, men kan acceptere et målniveau på mindst0,5 pct. af dækkede indskud. Såfremt midlerne også skal kunne anvendes til afvik-

ling og krisehåndtering i øvrigt, kan Danmark støtte et højere målniveau på op til3 pct. af de dækkede indskud. Danmark kan endvidere støtte, at finansieringsmo-dellen afspejler forskelle i institutternes risici. Endelig arbejder Danmark for enpassende balance mellem ex-ante og ex-post finansiering.Danmark arbejder fortsat for at bevare adgangen til nettodækning i samme om-fang, som det nu er tilfældet.Reglerne for beskyttelse af indskydere ønskes integreret mest muligt med reglernefor beskyttelse af investorer, således at der sikres et effektivt samspil mellem deforskellige ordninger.Andre landes holdningerDer er generel opbakning blandt medlemslandene til formandskabets kompromis-forslag, på nær i spørgsmål om finansiering og risikobaserede bidrag fra ordnin-gernes medlemmer. Én gruppe af lande støtter EU-rammer om opbygningen afen forholdsvis stor indskydergarantifond finansieret efter fælles principper, mensen anden gruppe af lande mener, at finansieringen af fonden må være op til deenkelte lande selv at fastlægge, så der bl.a. kan skabes bedre overensstemmelsemed det pågældende lands øvrige kriserelaterede tiltag.

Kommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring i EU-specialudvalgetfor den finansielle sektor. På baggrund heraf er modtaget følgende bemærkninger:Danmarks Nationalbank(DN) påpeger, at der i fastlæggelse af den danske holdningbør tages højde for Kommissionens forslag om overgang fra nettodækning tilbruttodækning af indskud. Overgang til bruttodækning kan forøge indskyderneslikviditet, idet indskydernes lån ikke fradrages i de midler, indskyderen har på sinkonto. Dermed mindskes risikoen for, at midler fjernes fra banken.DN ser endvidere et potentielt problem i, at der kun opnås godtgørelse for deseneste 6 måneders bidrag, hvis et institut skifter fra en ordning til en anden. Deter DN's vurdering, at forslaget vil kunne udgøre en hindring ift. grænseoverskri-dende fusioner af europæiske institutter, og forslaget vil endvidere kunne få ind-flydelse på valget af juridisk struktur, så udenlandske aktiviteter, der drives i dat-terselskabsform, ikke omdannes til filialer.Det er også DN's holdning, at Danmark bør arbejde for at kravene til fondensformue alene fastsættes på baggrund af de dækkede indskud og ikke på baggrundaf dækningsberettigede indskud, da størrelsen af de berettigede indskud ikke synesat være relevant ift. direktivets formål.Desuden støtter DN princippet om risikobaserede bidrag til finansiering af ind-skudsgarantiordninger.Finansrådet(FR) finder, at den seneste forhøjelse af dækning til EUR 100.000 bi-drager til finansiel stabilitet og rimelig beskyttelse af indskydere. FR finder dogimidlertid generelt, at forslaget er meget ambitiøst i sit sigte både med hensyn tilfinansieringen af garantiordningerne og den tidsmæssige horisont herfor samt irelation til det nuværende harmoniseringsomfang på området.FR påpeger et behov for, at direktivet tillader fleksibilitet og råderum til at indrettesig efter de nye regler uden unødig økonomisk belastning af pengeinstitutterne ien internationalt stærkt konkurrencepræget sektor.FR finder endvidere, at det er væsentligt, at direktivforslaget ses i sammenhængmed de øvrige tiltag i EU med hensyn til at sikre den finansielle stabilitet, herun-der sammenhæng med Kommissionens planer om bankafviklingsfonde.FR peger på betydningen af indstillingen om fortsat fuld dækning af pensionsmid-ler, inklusive puljemidler. FR ser gerne, at dækningen af disse særlige typer af ind-skud finder sted på harmoniseret basis for at skabe ensartede konkurrencevilkårmedlemslandene imellem.FR finder, at finansiering af garantiordningen og dermed opbygningen af formuenbør finde sted over mindst 15 år og gerne længere afhængigt af, hvor stort et be-

løb der skal indbetales ex-ante. Finansieringen skal ske på harmoniseret grundlag iEU.FR peger endvidere på, at overalt i direktivforslaget er bidragspligten sat til pro-centsatser ift. de ”berettigede indskud” (eligible funds) og ikke de ”dækkede ind-skud” (covered deposits). FR nævner, at det fremgår af forslaget, at Kommissio-nen efterfølgende – når målniveauet er nået – vil ændre dette til de dækkede ind-skud. FR finder, at direktivforslaget allerede nu bør ændres, således at ex ante bi-dragene sættes ift. pengeinstitutternes ”dækkede indskud”, da det er de dækkedeindskud, som vil udgøre garantiordningens forpligtelser. Det bemærkes, at detforeliggende kompromisforslag om målniveau vedrører dækkede indskud.FR lægger vægt på, at udregningen af de risikobaserede bidrag, som de enkeltepengeinstitutter skal bidrage med til garantiordningerne, finder sted på et fuldtharmoniseret grundlag. Dette indebærer ifølge FR, at medlemslandene ikke børkunne vælge de supplerende indikatorer.For så vidt angår dækning af pensionsmidler, lægger FR stor vægt på, at pensions-opsparing i pengeinstitutterne fortsat kan dækkes fuldt ud af Garantifonden. Detfremgår af direktivforslagets betragtning 15, at ”medlemslandene bør ikke forhin-dres i at oprette systemer til beskyttelse af pensioner i almindelighed, som børfungere adskilt fra indskydergaranti-ordninger.” FR finder, at det bør afklares,hvad der nærmere ligger i, at ordningerne ”bør fungere adskilt fra indskydergaran-tiordninger”. FR kan støtte forslaget, hvis der alene i sætningen ligger den konse-kvens, at garantiordningen for så vidt angår tilbagebetaling af disse konti ikke ny-der godt af den gensidige låneordning, der er etableret mellem EU's indskudsga-rantiordninger.For så vidt angår garantiordningernes gensidige lånemulighed er det FR’s opfattel-se, at en sådan gensidig lånemulighed helst skal udgå. Det er FR's holdning, atfunktionen som ”lenders of last ressort” bør udøves af landenes centralbanker ogfinansministerier.For så vidt angår garantiordningernes placering af midler, finder FR, at begræns-ningen på at placere maksimalt 5 pct. af de disponible midler i ét selskab/koncerner sat alt for lavt set i henhold til det danske finansielle marked, og procentsatsenbør sættes væsentligt op – ikke mindst over for koncerner. FR fremhæver, at detbør være muligt for ordningerne generelt at investere deres midler i danske real-kreditobligationer og særligt dækkede obligationer.Realkreditrådet(RR) finder, for så vidt angår hvilke lån, der er omfattet af dækning,at det er vigtigt, at der fortsat er adgang til fuld dækning for indskud af provenu afrealkreditlån i forbindelse med belåning af fast-ejendom og ved nybyggeri. Hvisdet ikke er muligt at opretholde den fulde dækning på de anførte områder, læggerRR vægt på, at der fra dansk side arbejdes for en adgang hertil i direktivet. Dettegælder også den nuværende tidsramme på to år for dækningen for lån ved nybyg-geri.

RR finder det væsentligt, at man fra dansk side arbejder for, at man fortsat kanhave separate garantiordninger for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fonds-mæglerselskaber.Forsikring & Pension(F&P) har betænkelighed ved at opgive systemet med, at derved udbetaling fra garantifonden kan ske modregning i skyldige beløb til den fi-nansielle virksomhed. F&P nævner, at det ikke kan udelukkes, at der kan væresituationer, hvor modregningsadgangen fører til helt uacceptable situationer for deberørte, men gennemgående er princippet om modregning sundt.F&P har også betænkeligheder over planerne om at indføre lånefaciliteter på tværsaf landegrænserne og må tage stærkt afstand fra et system, hvor der også kan lånespå tværs af finansielle sektorer. F&P nævner, at baggrunden for deres modstand erisær, at forsikringsprodukter og forsikringsgarantier – ikke mindst på livsforsik-ringsområdet – er meget forskellige i medlemslandene, og at en låneordning der-for kan få meget forskellig virkning i medlemslandene.F&P har endeligt betænkeligheder ved forslaget om, at garantiordningerne skalkunne gå ind med "førfinansiering" og dermed bidrage til krise-håndtering. F&Pfinder, at man er bedre tjent med, at tilsynsmyndighederne håndterer dissespørgsmål, som i sidste ende er et nationalt anliggende.Dansk Aktionærforening(DA) påpeger, at ophævelsen af adgang til modregning eren væsentlig forbedring af indskydergarantiordningen. DA finder, at den nuvæ-rende adgang til at foretage modregning er uheldig, fordi den medfører, at forbru-gerens likviditetsberedskab pludselig kan blive reduceret.DA anbefaler, at Danmark arbejder for, at forbrugernes adgang til indskyderga-rantiordningerne bliver så ukompliceret som mulig, herunder at princippet om, atværtslandets garantiordning bliver forbrugernes kontaktpunkt i forbindelse medindskud i en filial af et udenlandsk pengeinstitut, anvendes i videst mulig omfang.Dansk Erhverv(DE) støtter en højere indskudsgaranti end de aktuelle 100.000EUR. Det kunne eksempelvis være 250.000 EUR. DE anfører, at dækning af regi-onale myndigheder bortfalder efter forslaget og at dette kan medvirke til en ydere-ligere konsolidering af de store banker, hvis kommuner ikke tør benytte de lokalebanker som hovedbankforbindelse. Organisationen påpeger, at dette vil få negativindflydelse på konkurrencen og på ønsket om at stimulere udkantsområder.For så vidt angår modregningsadgang, finder DE det meget kritisk, at indlån ikkeskal modregnes udlån inden udbetaling, og organisationen nævner at det, hvis enbank går konkurs, eksempelvis vil ramme en væsentlig del af detailhandlen ogoplevelsesøkonomien. Sådanne virksomheder kan have flere dages omsætningstående i en bank, der går konkurs. Det er vigtigt for DE, at der lægges vægt på, atnettodækningen videreføres.DE nævner, at forbedret forbrugerinformation ikke kun skal omfatte forbrugere,men bør omfatte alle kundeforhold, herunder små og mellemstore virksomheder.