ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 290: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) d. 20/6-11, fra finansministeren

Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den20. juni 2011Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende markerede dagsordenspunkter,som skønnes at vedrøre Erhvervsudvalgets ansvarsområde:1) Forslag til revision af direktiv om indskydergarantiordninger-Generel indstillingKOM(2010) 368, KOM(2010) 3692) Forordning om regulering af handel med finansielle derivater-Generel indstillingKOM(2010) 4843) Forordning om tekniske krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euromv. (migration til SEPA)-Generel indstillingKOM(2010) 7754) Bankstresstest-Orienterende debatKOM-dokument foreligger ikke5) EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013 - – midtvejsevaluering-Politisk drøftelseKOM(2010) 173, KOM(2010) 1746) Omnibus II-Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den20. juni 2011)KOM(2011) 087) Meddelelse fra Kommissionen vedr. effektiv kvalitetsstyring inden for europæi-ske statistikker-RådskonklusionerKOM(2011) 2118) Styrket økonomisk samarbejde – trialogforhandlinger-Opdatering af generel indstillingKOM(2010) 522, KOM(2010) 523, KOM(2010) 524, KOM(2010) 525,KOM(2010) 526, KOM(2010) 5279) Europæisk SemesterSide 3

Derivater er finansielle instrumenter knyttet til f.eks. råvarer, renter, valutaer eller værdipapirer,og er vigtigt for afdækningen af risici på markedet. Den finansielle krise satte imidlertid fokuspå den potentielle systemiske risiko ved derivathandler, og understregede behovet for større gen-nemsigtighed og tilsyn med derivatmarkedet. Det gælder særligt de såkaldte OTC-derivater(”over the counter”-derivater), der ikke handles på børser o.l., men som indgås ved bilateralekontrakter mellem sælger og køber. Kommissionen har på den baggrund fremsat et forslag tilforordning, der adresserer disse risici. Forslaget indfører bl.a. krav om indberetning af OTC-derivathandler til centrale handelsregistre, som tilsynsmyndighederne vil kunne trække på, og somvil skulle offentliggøre samlet information om de enkelte derivatmarkeder. Desuden stilles kravom central clearing af de mest standardiserede former for OTC-derivater via såkaldte centralemodparter (CCP’er), hvilket skal mindske den systemiske risiko forbundet med, at den enkeltesælger af derivaterne ikke måtte kunne honorere sine forpligtelser over for køberne. Forslagetindfører desuden regulering og tilsyn med sådanne CCP’er og regulerer samarbejdet herom mellemtilsynsmyndighederne i de forskellige lande, hvor CCP’erne er aktive. Kommissionen forventes atadressere andre aspekter vedr. regulering af derivathandel ved yderligere lovgivningsinitiativer pået senere tidspunkt.Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2010)484 samtformandskabets seneste kompromistekst og giver et prioriteret uddrag af sagen.KOM(2010) 484Baggrund

Den finansielle krise har sat fokus på betydningen for den finansielle stabilitet afhandelen med derivater, herunder såkaldte over-the-counter (OTC) derivater (seboks 1 for forklaring). Det skyldes bl.a., at sådanne derivater knyttet til de såkaldtesubprime-boliglån i USA i stort omfang var solgt af få enkeltvirksomheder, somda krisen brød ud viste sig ude af stand til på egen hånd at honorere de forpligtel-ser, som derivatkontrakterne indebar. Det har medført et ønske om øget gennem-sigtighed med omfanget og større kontrol med risici ved sådanne derivater.Boks 1: DefinitionerEtderivater et finansielt instrument knyttet til et underliggende aktiv – eksempelvis aktier, obligationer,valuta, råvarer eller lignende. Ét eksempel på et derivat er en future-kontrakt, som giver indehaveren en rettil at købe eller sælge et aktiv (f.eks. valuta) til en bestemt pris på et nærmere fastsat tidspunkt i fremtiden.Køberen af en sådan future-kontrakt kan således sikre sig fremtidig levering af det konkrete aktiv til en påforhånd kendt pris, hvilket f.eks. kan være hensigtsmæssig for en virksomhed, der (mod betaling) ønsker atfjerne risikoen for større fremtidige udsving i valutakursen. En sådan handel kræver, at en anden markeds-deltager er villig til (mod en såkaldt risikopræmie) at sælge en sådan future, og at nogen således er villig til atindtage den modsatte position/risiko, dvs. konkret satse på, at valutakursen ikke stiger. Derivater handlesstort set på alt – valuta, aktier, renter, råvarer osv. Derivater kan være mere eller mindre standardiserede ideres kontraktuelle udformning, idet nogle markedsdeltagere kan have behov for afdækning af mere ellerspecifikke individuelle risici.SåkaldteOTC-derivater(”Over The Counter”-derivater) refererer til derivater, der ikke handles på et egent-ligt marked, som f.eks. en børs el. lign., men som i stedet handles direkte mellem parterne, f.eks. en bank og

På topmødet i september 2009 i Pittsburgh enedes stats- og regeringscheferne forG20-landene om, at alle standardiserede OTC-derivatkontrakter skal cleares viacentrale modparter senest ved udgangen af 2012. OTC-derivatkontrakter skaldesuden indrapporteres til centrale handelsregistre (”trade repositories”). Endeligskal brugen af ikke-centralt clearede kontrakter begrænses og underlægges højerekapitalkrav.Kommissionen har den 15. september 2010 fremlagt et forslag til en forordningom OTC-derivater, centrale modparter og centrale handelsregistre (ofte også om-talt som den europæiske markedsinfrastrukturregulering - EMIR). Kommissionenventes på et senere tidspunkt at fremsætte yderligere forslag vedr. andre elementeri regulering af OTC-derivater og derivater generelt, herunder krav, der indebærerstørre omfang af centraliserethandelmed derivater på børser og andre reguleredemarkedspladser.Det har under forhandlingerne i Rådets arbejdsgruppe været drøftet, om forord-ningen skal bringes til at gældealleformer for derivathandler, og ikke kun OTC-derivater, dvs. også inkl. derivater, der handles på børser og andre regulerede mar-keder. Mange af forordningens krav er imidlertid allerede gældende praksis i dag,når derivater handles på regulerede markeder, og forslaget om en udvidelse ventesderfor ikke i praksis at få stor betydning for reguleringen af ikke-OTC-derivathandler. Spørgsmålet drøftes fortsat, herunder evt. om udvalgte dele afforordningens bestemmelser kan udvides til at gælde alle derivater (f.eks. kun ind-rapporteringskravene).Indhold

Clearing af en værdipapirhandel er den proces, der foregår fra det øjeblik, værdipapirhandelen initieres (dvs. hvor hande-len ”bestilles”) og indtil ejerskabet af værdipapiret er endeligt overført fra sælger til køber (dvs. hvor handelen er afviklet). Idenne periode mellem handel og afvikling (som f.eks. kan vare et par dage) løber køber og sælger en risiko for, at modpar-ten ikke leverer værdipapiret hhv. købesummen, og der eksisterer således på de finansielle markeder forskellig praksis for atstyre sådanne risici, f.eks. gennem gensidig sikkerhedsstillelse (ydelse af ”margin”) m.v. For derivathandler omfatter clearin-gen hele den periode, hvor den pågældende derivatkontrakt gælder, f.eks. indtil en konkret udløbsdato eller indtil en mar-kedsbegivenhed udløser en effektuering (og afslutning) af kontrakten.

Såfremt forordningen, som det er blevet foreslået, udstrækkes til at gælde alleformer for derivathandel, og ikke kun OTC-derivater, vil det i givet fald konkretbetyde, at også handel med derivater, der foregår via børser og andre reguleredemarkedspladser skal indberettes til centrale handelsregistre og cleares centralt.Centrale handelsregistre og transaktionsrapporteringForslaget øger oplysningskrav og gennemsigtighed vedr. OTC-derivathandler.Ifølge forslaget skal information om alle OTC-derivathandler – og afhængigt afforhandlingerne muligvis også derivater handlet på regulerede markeder – såledesindberettes til såkaldte centrale handelsregistre. Centrale handelsregistre er privatevirksomheder, der agerer som en form for datacentraler.Såvel finansielle som ikke-finansielle virksomheder kan ved anvendelse af deriva-ter både afdække risici og tage risici. Risici, der tages ved brug af derivater, er oftegearede, dvs. at virksomheden risikerer at tabe mere end det beløb, der er investe-ret. I perioden op til finanskrisen var en del af derivathandelen relativt højt gearet.Dette bidrog til høje systemiske risici, idet tab i én virksomhed hurtigt kunnesprede sig til andre virksomheder. Tilsynsmyndighederne havde ikke den nødven-dige information herom, og myndighederne kunne dermed ikke vurdere behovetfor at reagere.Tilsynsmyndighederne skal ifølge forslaget have adgang til oplysninger om densamlede derivathandel via de centrale handelsregistre for at øge overblikket overog tilsynet med OTC-derivathandelen, herunder for at kunne vurdere, hvorvidtomfanget af den beskrevne gearing i derivater konkret kan påvirke den finansiellestabilitet. De centrale handelsregistre skal desuden offentliggøre aggregeret infor-mation om OTC-derivathandler fordelt på de enkelte typer af derivater for at givemarkedsdeltagere et bedre overblik.Den nye EU-tilsynsmyndighed for værdipapirer og markeder, ESMA, skal føredet direkte tilsyn med og godkende de centrale handelsregistre, herunder havemulighed for at sanktionere centrale handelsregistre, der overtræder forordningensregler.Centrale modparter og central clearingForslaget indebærer krav om, at standardiserede OTC-derivater – og afhængigt afforhandlingerne muligvis også derivater handlet på regulerede markeder – skalcleares centralt gennem såkaldte centrale modparter (CCP’er). Formålet er at sikrestørre kontrol med risici forbundet med clearingen af derivathandler og størresikkerhed i afviklingen af derivathandler. En central modpart er en privat virk-somhed, der i forhold til sine kunder optræder som sælger over for alle købere afderivater og som køber over for alle sælgere af derivater2, og som således garante-rer for alle deltagerne, hvilket sikrer, at derivatkontrakterne kan gennemføres, selvhvis den ene part i handelen ikke måtte kunne honorere sine forpligtelser. En an-2

den fordel er, at en CCP kan udligne modsatrettede forpligtelser mellem markeds-deltagerne på tværs af de enkelte derivatkontrakter, og dermed mindske det sam-lede behov for sikkerhedsstillelse m.v.CCP’erne skal kræve såkaldt margin, som er en kontant sikkerhedsstillelse fra deenkelte parter i en derivathandel, samt opbygge en såkaldt ”default fund”, sommarkedsdeltagerne bidrager til. Der lægges op til, at der både skal kræves initialmargin (ved indgåelse af kontrakterne) og løbende margin (i takt med udviklingeni værdien af kontrakterne), således at både de potentielle tab og markedsværdiæn-dringerne ved en derivatkontrakt er dækket af sikkerheden i marginen. Typen afaktiver, der kan modtages som sikkerhedsstillelse i CCP’erne, er i det aktuelle for-slag endnu ikke defineret, og vil skulle afgrænses nærmere af Kommissionen, menskal som minimum omfatte kontanter, statsobligationer, dækkede obligationer idirektiv 2006/48/EF forstand samt bankgarantier, der opfylder visse krav. Dæk-kede obligationer omfatter blandt andet danske realkreditobligationer, mens bank-garantier er en relevant type sikkerhedsstillelse for den nordiske energisektor. Ikkealle CCP’ere er imidlertid teknisk indrettede til at kunne modtage anden sikkerhedend kontanter i øjeblikket, og CCP’erne ventes i en overgangsperiode frem til 31.december 2015 at få lov at fortsætte med denne praksis. Reserverne i form afmargin og default-fond skal være tilstrækkeligt store til at sikre, at CCP’en, underekstreme (men plausible) markedsforhold, fortsat kan sikre gennemførelse af deri-vatkontrakterne, selv hvis de to deltagere i CCP’en, mod hvilke CCP’en har destørste eksponeringer, måtte gå konkurs.Endvidere skal CCP’en have tilstrækkelig egenkapital til at dække potentielle tabudover dem, der kan dækkes af marginkrav og default-fonden. Endelig er der kravom, at den enkelte CCP skal fastlægge passende adgangskriterier for de enkeltedeltagere i CCP’en. Der stilles desuden krav vedr. lige adgang til clearing viaCCP’en for alle markedsaktører. Nærmere krav til CCP’ens kapital ventes fastsataf Kommissionen gennem delegerede eller implementerende retsakter. Forslagetstiller endvidere krav til organiseringen af CCP’er, herunder at der skal oprettes enintern, uafhængig risikokomité, der skal rådgive CCP’ens bestyrelse vedr. beslut-ninger af større betydning for CCP’en risikoprofil o.l. CCP’ens deltagere samtuafhængige medlemmer skal være repræsenteret i risikokomitéen. Desuden indfø-rer forslaget krav til håndtering af operationelle risici (risici vedr. fejl i håndterin-gen af derivatkontrakterne), som skal opgøres og styres efter nærmere forskrifter.Standardiserede derivaterKravet om central clearing skal kun gælde standardiserede OTC-derivater (dvs.derivater, der er så tilstrækkeligt ensartede i deres udformning, at f.eks. de forplig-telser, sælger og køber påtager sig, kan modregnes på tværs af forskellige mar-kedsdeltagere). Der vil således ikke være samme samfundsøkonomiske fordele vedat foretage central clearing af ikke-standardiserede derivater, idet disse kan væremeget forskelligt indrettede og dermed vanskeligere at håndtere centralt og mod-regne mv. I samarbejde med branchen og på baggrund af ESMA’s indstilling tilKommissionen, skal det på EU-niveau efterfølgende defineres nærmere, hvilke

OTC-derivater, der er tilstrækkeligt standardiserede og dermed egnede til centralclearing, og desuden hvilke OTC-derivater som bør blive standardiseret med hen-blik på central clearing. De nærmere kriterier, der skal lægges vægt på ved vurde-ringen af, hvilke derivater, der kan standardiseres, er endnu ikke afklaret.For ikke-standardiserede derivater vil gælde de samme regler som hidtil, dvs., atkontrakterne vil cleares bilateralt og kravet om sikkerhedsstillelse vil ligeledes stil-les bilateralt. De derivater, der ikke cleares i en CCP, vil dog blive underlagt stren-gere kapitalkrav i reglerne for kapitaldækning for kreditinstitutter m.fl., for at af-spejle den højere risiko sammenlignet med derivatkontrakter, der cleares centralt.Kapitalkravet for derivater, der ikke cleares centralt, fastlægges ved senere revisionaf kapitalkravsdirektivet.Ikke-finansielle virksomhederIkke-finansielle virksomheder, som typisk indgår derivatkontrakter for at afdækkerisiko ved deres primære forretningsområde (f.eks. valutarisici og risici forbundetmed ændringer i renter og råvarepriser mv.) er i princippet undtaget fra kravet omcentral clearing af derivathandler. Ikke-finansielle virksomheder vil dog være om-fattet af clearingskravet, såfremt deres beholdning af OTC-derivater, somikkeerindgået som led i afdækning af risici i forbindelse med deres forretningsaktiviteter,udgør et omfang, der er større end en på forhånd fastlagt grænse og vurderes atvære systemisk vigtige for den finansielle stabilitet. Det nærmere regelsæt herforfastsættes af Kommissionen gennem delegerede eller implementerende retsakter.Medlemsstaterne afgør, hvilke nationale myndigheder der skal føre tilsyn med deikke-finansielle virksomheders brug af derivater.Langsigtede investorerInvestorer, der foretager langsigtede investeringer (pensionsfonde, forsikringssel-skaber o.l.), indgår typisk kun derivatkontrakter til afdækning af deres forret-ningsmæssige risici (det kunne f.eks. være afdækning af risici for stigende renterfor pensionsfonde, der udbyder garanteret forrentning). Desuden kan sådannelangsigtsinvestorer blive utilsigtet hårdt ramt af kravet om sikkerhed i form af enkontant margin. På den baggrund arbejdes der for at undtage sådanne langsigtsin-vestorer fra kravet om central clearing, indtil det på længere sigt bliver tekniskmuligt for CCP’erne at tage imod andre sikkerheder end en kontant margin. Derudestår en endelig definition af, hvilke aktører, der kan defineres som sådannelangsigtsinvestorer, der kan undtages clearingskravet i denne overgangsperiode.Koncerninterne derivatkontrakterDerivattransaktioner mellem koncernforbundne selskaber, der kan forekomme iforbindelse med aggregering af koncernrisici i ét koncernselskab i visse koncerner,er i det nuværende udkast til derivatforordningen undtaget fra kravet om centralclearing. I nogle koncerner har man samlet finansfunktioner og risikostyring i etenkelt eller nogle få koncernselskaber. Sådanne koncerner vil imidlertid blive på-lagt større forpligtelser og dermed større omkostninger end koncerner, der holderrisikostyringen i de enkelte koncernselskaber, hvis undtagelsen ikke blev indsat.

Således kan et eventuelt clearingkrav medføre øgede omkostninger og dermedmuligvis føre til at incitamenter til at undlade risikoafdækning. Det er desudenskønnet, at den systemiske risiko ikke vil øges nævneværdigt, som følge af undta-gelsen. Undtagelsen gælder såvel ikke-finansielle som finansielle koncerner, sidst-nævnte dog kun hvis nærmere specificerede krav er opfyldt, såsom krav til konso-lidering, garantiordning, etableringsland, mv.Godkendelse af og tilsyn med CCP’erForslaget indfører regulering af CCP’erne for at adressere den større koncentrati-on af risici, der logisk følger af kravet om mere centralisering af OTC-clearingen.Der vil således blive stillet krav om tilladelse, kapitalkrav, krav til risikostyring m.v.Kravenes præcise omfang er endnu uafklaret, idet de først fastsættes af Kommis-sionen efterfølgende gennem delegerede eller implementerende retsakter.Godkendelsen af og tilsynet med de centrale modparter skal i udgangspunktetforetages af den nationale tilsynsmyndighed i det land, hvor den centrale modparter etableret. Der oprettes for hver enkelt CCP et såkaldt tilsynskollegium mellemde nationale tilsynsmyndigheder i de lande, hvor den centrale modpart er aktiv,samt ESMA (svarende til princippet for de banktilsynskollegier, som er underetablering). Som følge af de centrale modparters aktiviteter på tværs af landene, vilESMA komme til at spille en central rolle i forbindelse med godkendelserne ogtilsynet. Der stilles krav om omfattende tilsynsmæssigt samarbejde på tværs aflandene. Den nærmere rollefordeling mellem tilsynsmyndigheden i CCP’ens hjem-land, ESMA og tilsynskollegiet er fortsat til drøftelse.Tilsynskollegiet knyttet til den enkelte CCP vil ifølge det foreliggende forslag beståaf ESMA, CCP’ens hjemlandstilsynsmyndighed, tilsynsmyndigheder i de tre lande,hvis virksomheder bidrager mest til CCP’ens default fund, tilsynsmyndigheder i delande, der har regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter tilsluttetCCP’en, tilsynsmyndigheder for CCP’er med hvilke den pågældende CCP harindgået arrangementer om interoperabilitet (jf. nedenfor) samt relevante central-banker samt tilsynsmyndigheder for værdipapircentraler med hvilke den pågæl-dende CCP har indgået samarbejdsaftaler. Den nærmere sammensætning af til-synskollegierne drøftes fortsat.Godkendelsen af centrale modparter, der er etableret uden for EU, men som yderclearingydelser i EU, skal foretages af ESMA. Dette sker efter konsultation medtilsynsmyndighederne i de relevante medlemslande, herunder i forhold til clea-ringdeltagere og regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter, der skaltilsluttes CCP’en, tilsynsmyndighederne med ansvar for tilsyn med CCP’er etable-ret i EU, med hvilke der er indgået interoperabilitetsaftaler samt relevante central-banker. Forudsætninger for godkendelse er blandt andet, at en tredjelands-CCPhar tilladelse og er under effektivt tilsyn, der er i fuld overensstemmelse med kra-vene i EU samt, at der er indgået samarbejdsaftaler mellem tilsynsmyndighederne iEU og det pågældende lands tilsynsmyndighed(er). Det vil være ESMA som skal

indgå samarbejdsaftaler med tilsynsmyndighederne i tredjelande med henblik på atsikre adgang til at indhente oplysninger vedrørende tredjelands-CCP’en.Nogle lande har derudover foreslået, at CCP’er bør have adgang til centralbankli-kviditet, som følge af, at CCP’erne med forordningen vil blive systemisk vigtige,og at adgang til centralbanklikviditet således kan være hensigtsmæssig for at un-derstøtte den finansielle stabilitet. Andre lande finder det kontroversielt, og detindgår indtil videre ikke i formandskabets kompromisforslag.InteroperabilitetInteroperabilitet indebærer, at CCP’erne er ”koblet sammen”, således at to mar-kedsaktører f.eks. ikke behøver at være medlem af samme CCP for at kunne indgåen værdipapirhandel med hinanden.Interoperabilitet mellem to CCP’er forudsætter, at der er indgået en samarbejdsaf-tale mellem de to CCP’er, herunder om sikkerhedsstillelse mellem CCP’erne. Vedforordningens ikrafttræden vil det kun være muligt at indgå interoperabilitetsafta-ler mellem CPP’er i forhold til clearing af kontante værdipapirer (værdipapirer ogpengemarkedsinstrumenter). Ved at begrænse interoperabiliteten til kontante vær-dipapirer er det hensigten at begrænse CCP’ernes øgede risici ved gensidige aftalerom interoperabilitet. Dette skyldes hensynet til ønsket om begrænsning af densystemiske risiko, der på baggrund af tvungen clearing af derivater gør CCP’eresystemisk vigtige, og en udvidelse af interoperabilitet til derivater på dette tids-punkt kunne have negative konsekvenser. Omvendt kan det senere vise sig atvære en byrdefuld restriktion. Der lægges derfor op til, at ESMA senest i 2014fremlægger en rapport om hvorvidt en udvidelse af interoperabilitet til clearing afandet end kontante værdipapirer, herunder til clearing af derivater, vil være pas-sende.Krav vedr. eksisterende derivatkontrakterDet har været drøftet, hvordan man skal håndtere de eksisterende derivatkontrak-ter, som er indgået før forordningen får effekt.Der kan være forskel mellem forordningens ikrafttræden og indtrædelsen af clea-ringforpligtelsen. F.eks. kan der blive indsat overgangsbestemmelser således, atclearing skal være foretaget inden en bestemt dato efter forordningens ikrafttræ-den. Dette fastsættes af Kommissionen i implementerende retsakter efter udkastfra ESMA. Fristen herfor er indtil videre sat til 30. juni 2012. Der indføres for-mentlig en såkaldt ”front loading” af clearingskravet som indebærer, at derivat-kontrakter, der indgås efter forordningens ikrafttræden, men inden clearingfor-pligtelsen indtræder, vil skulle cleares afhængigt af deres restløbetid. Det vil samti-dig betyde, at derivatkontrakter, der er indgået inden forordningens ikrafttræden,ikke skal cleares.Der indføres formentlig en såkaldt ”back loading” i forhold til rapporteringskra-vet, således at alle udestående derivatkontrakter, som ikke er udløbet ved forord-

ningens ikrafttræden, skal indberettes til et centralt handelsregister. Fristen herforer endnu ikke fastsat.Review-bestemmelseDer er endvidere en bestemmelse i forslaget, der præciserer, at Kommissionensom led i en evaluering af forordningen i samarbejde med ESMA på et seneretidspunkt skal rapportere om specifikke elementer i forordningen, herunderCCP’ernes sikkerhedsstillelseskrav, samt en generel rapport om forordningen,omfattende bl.a. en vurdering af behovet for at give CCP’er adgang til central-banklikviditet, herunder vurdere behovet for at CCP’en erhverver banklicens tildette formål. Derudover skal den systemiske betydning af ikke-finansielle virk-somheders anvendelse af derivater vurderes. ESMA skal til Kommissionen rap-portere om betydningen af de derivater, der er indgået inden forordningen ogdermed ikke cleares centralt. ESMA skal ligeledes vurdere de derivater, der even-tuelt er vurderet egnede til clearing, men som der ikke findes CCP’er for, og ende-ligt en mulig udvidelse af sikkerheder til andet end kontanter ved arrangementerom interoperabilitet mellem CCP’er.Hjemmelsgrundlag

Det er Kommissionens vurdering, at målene med forordningsforslaget ikke i til-strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene. Målene med forslaget op-nås derfor bedst på fællesskabsniveau. Forslaget har navnlig til formål at øge sik-kerhed og gennemsigtighed ved derivathandler. Da derivathandler meget ofte haren grænseoverskridende dimension, kan tiltagene bedst gennemføres på EU-plan.Det er den danske regerings vurdering, at forslaget er i overensstemmelse mednærhedsprincippet, da hensynet til finansiel stabilitet, ensartede konkurrencevilkårog forbrugerbeskyttelse i EU samt øget grænseoverskridende konkurrence på det-te område fordrer fælles regler.Europa-Parlamentets udtalelser

tilbagevirkende kraft (og der skal således ikke være backloading vedr. clearingskra-vet).ECON lægger op til, at ikke-finansielle virksomheder skal omfattes af kravet omcentral clearing hvis de overskrider en nærmere grænse for omfanget af de deri-vatkontrakter, de indgår, som skal beregnes som et rullende gennemsnit over enperiode af 50 sammenhængende dage, idet der i opgørelsen ses bort fra derivater,der indgås som led i risikoafdækning. ECON finder desuden, at pensionsfondeskal være undtaget i en overgangsperiode, indtil CCP’erne kan tage imod andresikkerheder end kontanter.ECON lægger op til, at ESMA skal have en formandskabsrolle i tilsynskollegiernefor CCP’erne, og at antallet af medlemmer skal begrænses til maksimalt 7.I forhold til adgang til centralbanklikviditet finder ECON, at eventuelle krav somled heri om særskilt banklicens i hvert enkelt medlemsland, hvor CCP’en ønsker atoperere, kan stå i vejen for CCP’ernes muligheder for at cleare i andre medlems-lande, hvilket ECON ikke støtter..ECON finder, at kontanter, guld, statsobligationer samt virksomhedsobligationeraf høj kvalitet kan indgå som sikkerhedsstillelse i CCP’er, og at sikkerhedsstillelsenkan omfatte bankgarantier for så vidt angår ikke-finansielle modparter. Dennedefinition vil formentlig også omfatte bl.a. særligt dækkede obligationer (og der-med bl.a. danske realkreditobligationer).Selvom ordføreren oprindeligt var kritisk over for interoperabilitetsarrangementer,har ECON ikke problematiseret den nuværende form, hvor interoperabilitet erbegrænset ved, at kun kontanter må anvendes som sikkerhed mellem CCP’ere vedarrangementer om interoperabilitet, og at der skal ske en revurdering i 2014.ECON finder, at der skal være tre kriterier for ESMA’s vurdering af, om en deri-vatkontrakt er egnet til central clearing: likviditet, reduktionen af systemisk risikoog tilgængeligheden af fair og pålidelige priser. ECON finder, at øvrige kriterier,som graden af afviklingsrisiko, modpartsrisici samt CCP’ens egnethed til at hånd-tere volumen skal nævnes i præamblen. Endvidere lægger ECON op til, at såfremtder ikke er en CCP, der kan eller vil cleare pågældende derivatkontrakter, skal dis-se ikke være egnet til central clearing.ECON finder, at en forudsætning for at tillade tredjelandes CCP’er at operer i EUer, at de pågældende tredjelande giver lige adgang til CCP’ere etableret i EU.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Selve forordningen vil kræve lovændringer, da gældende dansk ret på væsentligepunkter, herunder for så vidt angår clearingcentraler, der indtræder som centralmodpart, vil blive erstattet af forordningen.Der eksisterer i dag ikke en dansk central modpart for derivathandler. Børshandlenmed og clearing af børsnoterede futures og optioner på danske værdipapirer foregårvia NASDAQ OMX og drives fra Stockholm, hvor NASDAQ OMX DerivativesMarkets indtræder som central modpart. Det bemærkes desuden, at alle handler medde største virksomheders aktier på NASDAQ OMX og på multilaterale handelsfaci-liteter cleares via den hollandske centrale modpart EMCF (European MultilateralClearing Facility).Statsfinansielle konsekvenser

Forordningen forventes at medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet somfølge af dennes deltagelse i ESMA, som skal medvirke i tilsynet med de centrale han-delsregistre og de centrale modparter i hele EU. Hvis der i fremtiden skulle bliveetableret en clearingcentral i Danmark, skal der også føres tilsyn med denne. Sådan-ne omkostninger vil i givet fald finansieres af de finansielle virksomheder undertilsyn, som det er normal praksis for Finanstilsynet.Forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser, i det omfang det bliver dyrere forstaten at indgå derivatkontrakter (krav om øget sikkerhedsstillelse m.v.). Eventuelleomkostninger for staten herved er usikre. Der foregår aktuelt i OECD-regi et arbej-de med at kortlægge konsekvenserne for stater af CCP-clearing af OTC-derivater,som Danmark deltager i.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Anvendelse af centrale modparter og standardiserede OTC-derivater vil alt andet ligemedføre lavere modpartsrisici, idet en central modpart garanterer for alle markeds-deltagerne, således at det sikres, at alle derivathandler opfyldes. Dette bidrager til denfinansielle stabilitet. Omvendt vil brugen af centrale modparter give en koncentrationaf risici på den centrale modpart, idet det finansielle system i givet fald bliver sårbartoverfor nedbrud af centrale modparter. Dette søges modsvaret ved fastsættelse afpassende fælleseuropæiske krav til clearingcentralerne, som sikrer, at der ikke er clea-ringcentraler, der er for lavt kapitaliserede eller har for dårlig styring af sine risici. IdetOTC-derivatporteføljer indrapporteres til centrale handelsregistre, vil myndighedernefå større overblik over markedet og navnlig omfanget af gearingseffekterne.Høring

Foreløbig dansk holdningRegeringen støtter generelt det foreliggende kompromisforslag fra formandskabet.Regeringen arbejder for, at de tilsynskollegier, der skal koordinere tilsynet medCCP’erne har deltagelse af alle relevante medlemsstater, herunder, at de medlemssta-ter, hvis markeder den konkrete CCP betjener, modtager alle relevante informationervedr. tilsynet med CCP’en og får mulighed for at intervenere, inden vigtige tilsynsbe-slutninger træffes.Regeringen arbejder for, at pensionsfonde undtages fra kravet om central clearing.Baggrund er, at et eventuelt krav om central clearing af pensionsfondes derivathand-ler, der bruges til risikoafdækning, vil medføre betydeligt større omkostninger ogderaf følgende lavere afkast på pensionsopsparing. Dette skyldes, at sikkerhedsstillel-se, særligt med kontanter, vil reducere pensionsfondenes muligheder for at investere.Dette står efter regeringens opfattelse ikke mål med den begrænsede formindskelseaf den systemiske risiko, som opnås med et sådan krav. I det tilfælde, det ikke ermuligt at undtage pensionsfonde helt fra forslaget, arbejder regeringen for, at pensi-onsfonde undtages fra kravet om central clearing i en periode, indtil CCP’erne tek-nisk er indrettet til at tage imod anden sikkerhed end kontanter.Regeringen arbejder for, at særligt dækkede obligationer (f.eks. realkreditobligationer)kan anvendes som sikkerhedssstillelse hos CCP’erne.Regeringen arbejder i forlængelse heraf endvidere for, at bestemmelsen vedr. evalue-ring (review) af forordningen omfatter en revurdering af definitionen af højlikvideaktiver, der kan indgå som sikkerhed i en CCP, når definitionen af højlikvide aktiverforeligger i kapitaldækningsreguleringen (CRD 4), således at særligt dækkede obliga-tioner (f.eks. realkreditobligationer), der opfylder kriterierne, kan indgå som sikker-hed.Andre landes holdningMedlemsstaterne støtter overordnet det foreliggende forslag til forordning vedr.regulering af derivatmarkederne, men der er fortsat en række udeståender.Der er således ikke enighed om, hvorvidt forordningen skal udvides til at gældealle derivater, og ikke alene OTC-derivater. Et flertal af landene foretrækker, atkun OTC-derivater omfattes, ud fra at G20-forpligtelserne var begrænset til OTC-derivatmarkederne. Nogle lande kan acceptere, at visse af forordningens krav kangælde for alle derivater, men forskellige holdninger til hvilke.Der er heller ikke enighed om, hvor stor en rolle ESMA skal spille i godkendelseog tilsyn med CCP’er, herunder i tilsynskollegierne, samt vedr. rollefordelingenmellem tilsynsmyndigheden i CCP’ens hjemland og de øvrige tilsynsmyndigheder itilsynskollegiet. Nogle lande ønsker tilsynsansvaret entydigt placeret hos den nati-onale tilsynsmyndighed fra det land, hvor CCP’en er placeret. Andre lande ønskermere indflydelse for andre landes tilsynsmyndigheder, f.eks. via ESMA og tilsyns-kollegierne, bl.a. for at afspejle den grænseoverskridende karanter af CCP’ernes

aktiviteter. Der er desuden forskellige syn på størrelsen af tilsynskollegiet, ud frahensynet til dels beslutningsdygtigheden, og dels inddragelsen af alle lande, derpåvirkes væsentligt af den pågældende CCP, herunder f.eks. de mindre lande.Der er endvidere forskellige syn på, i hvilket omfang visse sektorer skal undtageskravet om central clearing, herunder pensionsfonde og forsikringsselskaber. Noglelande ønsker sådanne virksomheder undtaget, eftersom disses derivathandel bun-der i risikoafdækning, og at clearingskravet vil være særligt omkostningsfuldt. An-dre lande er forbeholdne over for at skabe potentielle huller i reguleringen.Der er også uenighed om, hvorvidt CCP’er bør have adgang til centralbanklikvidi-tet, idet nogle lande finder dette kontroversielt og potentielt konkurrenceforvri-dende.Landene har desuden forskelligt syn på hvorvidt koncerninterne transaktionersom udgangspunkt skal være omfattet af forordningen eller ej, idet nogle landemener, at denne undtagelse vil udhule forordningen.Endelig er der uenighed om, hvor stramme kravene skal være til CCP’er placeret itredjelande uden for EU, som ønsker at operere i EU.

BILAG: Høringssvar vedr. Kommissionens oprindelige forslagKommissionens oprindelige forslag har i efteråret 2010 været i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor, som gav anledning til nedenstående be-mærkninger.Generelle bemærkningerFinansrådet (FR) og Børsmæglerforeningen (BF) mener ikke, at regulering af deriva-ter må resultere i, at det ikke længere er muligt for de finansielle virksomheder atskræddersy produkter til deres kunder. Derudover mener FR og BF, at reglerne ikkemå føre til, at omkostningerne for indirekte clearingdeltagere, såsom klienter somikke er direkte tilsluttet en CCP, men går via direkte medlemmer af CCP’en, bliver såhøje, at det kan forværre denne gruppes situation. Dette er reguleret i forslaget, bl.a.i bestemmelserne om adskillelse af kunders midler.FR og BF mener ligeledes, at Kommissionen bør analysere, hvilke konsekvenser detfår, hvis indførelse af central clearing for standardiserede OTC-derivater indebærer,at behovet for sikkerhedsstillelse øges for de tilgodehavender, der kommer fra ikkeclearede mellemværender. FR og BF frygter, at omkostningerne ved bilaterale positi-oner resulterer i, at virksomheder ikke længere har mulighed for at hedge deres risici,hvilket kan skade virksomhedernes udvikling og den økonomiske vækst. Frygtenskyldes, at der ved bilaterale positioner vil skulle stilles yderligere sikkerhed, idet clea-ringen ikke går via en CCP. Baggrunden herfor er, at man fremover vil skulle stillesikkerhed i en CCP eller flere, mens man nu, ved bilateral clearing, oftest kan nø-jes med at nette alle sine forpligtelser og tilgodehavender (og ikke kun clearing)med én modpart. FR og BF tilføjer, at såfremt de derivatkontrakter, der ikke clearesvia en CCP bliver pålagt øgede kapitalkrav og krav til håndtering af bilaterale positi-oner, vil omkostningerne stige betydeligt og påvirke brugen af ikke-clearingsegnedeprodukter.Dansk Industri (DI) er af den principielle holdning, at ikke-finansielle virksomhederbør blive undtaget fra forslaget. DI understreger, at ikke-finansielle virksomhederikke handler derivater i spekulationsøjemed, og at disse derivatkontrakter sjældentegner sig til central clearing. Såfremt ikke-finansielle virksomheder bliver omfattet,skal de fortsat kunne gøre brug af individualiserede derivater, som kan tilpasses denenkelte virksomheds risikoprofil i markedet. Det skal hertil anføres, at der i forslagettages hensyn til, at ikke-finansielle virksomheders derivatkontrakter, der indgås somled i afdækning af forretningsrelaterede risici, ikke skal medregnes ved opgørelsen iforhold til clearinggrænsen. Derved vil ikke-finansielle virksomheder alene skullecleare centralt, hvis de har tilstrækkeligt stort omfang af derivatkontrakter, som ikkeer knyttet til afdækning af deres forretningsmæssige risici.Landbrug og Fødevarer (LF) bakker op om intentionen om en styrket regulering afderivatmarkedet. Denne regulering må dog ikke ske på bekostning af et fremtidigtvelfungerende marked for prissikring.

LF ønsker ikke, at ikke-finansielle virksomheder skal omfattes af forordningen. MenKommissionen lægger op til, at ikke-finansielle virksomheder, der udgør en syste-misk risiko, skal omfattes. Her efterlyser LF klare grænser for, hvilke landbrugsråva-rer der her tænkes omfattet. Dansk Energi (DE) er enig i, at forordningen kun børgælde ikke-finansielle virksomheder, der udgør systemiske risici. DE understreger, atdet er ESMA, der skal definere, hvornår der er tale om systemiske risici. Derfor erdet vigtigt for DE, at ESMA inddrager energiselskabernes synspunkter, før der træf-fes beslutninger på dette område.LF understreger behovet for, at der bliver større gennemsigtighed på markedet forlandbrugsvarer og støtter derfor idéer om øget indberetning. LF påpeger samtidigt,at mange markedsdeltagere på fødevareområdet er mindre virksomheder, og indbe-retningskravene derfor skal være proportionelle med de reelle risici.Nationalbanken (NB) noterer i sit høringssvar, at der mangler en diskussion fraKommissionens side af den koncentration af risici, der vil finde sted ved at påkrævemeget mere clearing gennem centrale modparter.Konkrete bemærkningerFinansrådet (FR) og Børsmæglerforeningen (BF) påpeger, at det er vigtigt i forbin-delse med, at ESMA skal notificere Kommissionen vedrørende derivater, at der gen-nemføres en markedskonsultation for at have markedsdeltagernes input med i vurde-ringerne.Derudover fremhæver FR og BF også, at CCP’ernes interne risikokomitéer skal styr-kes. Deres rolle skal være stærkere end blot rådgivende. Samtidig bør ESMA sikre, atprodukter, som på objektivt grundlag er fundet uegnede til central clearing, fremgåraf en offentlig liste.Ydermere er det helt centralt for FR og BF, at ansvaret for, hvorvidt en derivattrans-aktion med en ikke-finansiel virksomhed er omfattet af clearingforpligtelsen, alenepåhviler den ikke-finansielle virksomhed, da den finansielle virksomhed, som måttevære modpart i transaktionen, ikke har mulighed for at kontrollere dette.I forhold til kapitalkravene til CCP’er er kravet i forordningen 5 millioner euro. Detteer efter FR’s og BF’s mening alt for lidt,- CCP’ernes systemiske risici taget i betragt-ning.Afslutningsvis ønsker FR og BF, at såfremt ansøgning om et interoperabilitetsarran-gement afvises af de kompetente myndigheder, skal dette begrundes skriftligt ogforelægges ESMA. Der er i det nuværende forslag krav om, at de kompetente myn-digheder nu også skal orientere ESMA om deres vurdering af en CCP samt, atESMA om nødvendigt skal bistå de kompetente myndigheder ved uoverensstem-melser.Danmarks Rederiforening (DRF) mener, at derivatkontrakter foretaget af ikke-finansielle modparter skal undtages fra oplysningsforpligtelser, da byrderne herved

vil overstige det behov, myndighederne måtte have for at få dem klarlagt. Det be-mærkes hertil, at dette vil mindske overblikket over derivatmarkederne og ikke vilvære i overensstemmelse med målsætningerne ved forordningen.Derudover ønsker DRF en præcisering af, at oplysningsforpligtelserne for derivater,der skal cleares, bliver pålagt CCP’en. Det bemærkes hertil, at det endnu ikke fastlagthvem, der har oplysningsforpligtelsen.Dansk Industri (DI) finder, at begreberne ”information threshold” og ”clearingthreshold” er for ukonkrete. Det er uklart, hvilke ikke-finansielle virksomheder, dervil blive omfattet. Hertil ser DI dog positivt på, at derivatkontrakter med det formålat minimere en konkret risiko i forbindelse med kommercielle aktiviteter ikke er om-fattet. Der er efterfølgende arbejdet med en præcisering af bestemmelserne om tær-skelværdier, herunder er ”information threshold” udgået, således at alle derivattrans-aktioner skal indberettes. Konkrete tærskelværdier er dog ikke fastsat endnu.Det er afgørende for Landbrug og Fødevarer (LF), at andelsselskaber og andre sel-skaber i fødevaresektoren kan fortsætte med at handle prissikringskontrakter på veg-ne af deres medlemmer/kunder, når det falder indenfor deres forretningsområde,uden at de skal registreres som finansielle virksomheder.Dansk Energi (DE) mener, at flere elementer i forordningen, bør præciseres. Fordet første bør det fremgå tydeligere, hvad der sker, hvis en virksomhed har væretover de grænser, der udløser krav om central clearing, for derefter at ryge undergrænserne igen. For det andet finder DE, at det er uklart, hvorvidt ikke-finansiellevirksomheder skal cleare handler med andre ikke-finansielle virksomheder. Detfremgår af det nuværende forslag, at clearingforpligtelsen gælder virksomheder, derhar overskredet clearing-grænsen i en sammenhængende periode på 6 måneder (pe-rioden er fortsat til drøftelse).Endelig understreger DE, at de forpligtelser til at anvende risikobegrænsningstil-tag, som forordningen pålægger de derivatkontrakter, der ikke cleares via en CCP,kun bør finde anvendelse, såfremt begge parter i handlen er omfattet af forord-ningen.