ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 289: Talepapir fra det åbne samråd d. 10/6-11 om samrådsspørgsmål AD vedrørende rapporten "Nu viden til mindre virksomheder - sådan gør vi det bedre", fra økonomi- og erhvervsministeren

Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 10. juni2011– samrådsspørgsmål AD af 27. maj 2010, stillet efterønske fra Steen Gade (SF) vedr. rapporten: "Ny viden tilmindre virksomheder - sådan gør vi det bedre".Spørgsmål AD:Vil ministrene redegøre for, hvordan regeringen vil følge anbefaling nr.8.3 "Ny viden og innovation via offentlige indkøb" samt anbefaling nr.8.4 "Intelligent offentlig regulering skaber innovation" fra rapporten:"Ny viden til mindre virksomheder - sådan gør vi det bedre", som er ud-arbejdet af en ekspertgruppe bestående af erhvervsfolk og forskere?[Videnskabsministeren indleder samrådet med at redegøre for denrapport, som ligger til grund for samrådsspørgsmålet, samt om rege-ringens indsats for at fremme videnspredning.]

Tak for ordet og spørgsmålene. Jeg er glad for at få mulig-hed for at drøfte, hvordan vi får styrket rammerne for virk-somhedernes innovation.Som videnskabsministeren var inde på, udsprang arbejds-gruppen om styrket videnspredning af arbejdet i Vækstfo-rum, som regeringen nedsatte for at få bidrag til, hvordanvi ruster dansk økonomi til fornyet vækst.Som I ved, har regeringen med den seneste række af re-former og politiske aftaler – senest aftalen om Danmarksom vækstnation – fulgt op på Vækstforums anbefalingerog skabt et solidt fundament for væksten.Aftalen om Danmark som vækstnation sætter scenen forny vækst med en lang række initiativer. Vi vil blandt andet

øge eksporten til de nye vækstmarkeder og gøre det lettereat være virksomhed. Vi vil også gøre det mere attraktivt atinvestere og skabe arbejdspladser i Danmark.Videnskabsministeren har jo allerede været inde på aftalenom Danmark som vækstnation – lad mig nævne to yderli-gere initiativer.Vi vil give skattekreditter til nyetablerede og små og mel-lemstore virksomheder med forsknings- og udviklingsakti-viteter. Det vil understøtte innovationen i virksomheder,der endnu ikke har overskud.Desuden indfører vi et treårigt regelstop for små og nyevirksomheder, så de fritages for ny national regulering ogfår tid og ro til at fokusere på udvikling og innovation.Vækstforum anbefaler generelt mere konkurrence og in-novation i såvel den private som den offentlige sektor, for-di det spiller en vigtig rolle for at skabe ny vækst.Her har regeringen fulgt op på flere måder. Vi har bl.a.indgået aftale om en Konkurrencepakke med 40 initiativer,som skal skabe øget konkurrence. Konkurrence bidrager tiløget produktivitet, bl.a. gennem nytænkning og udviklingaf innovative løsninger.

Videnskabsministeren og jeg har også fremlagt et oplægom styrket innovation i virksomhederne tilbage i augustmåned med 37 initiativer, der styrker rammerne for virk-somhedernes innovationsaktiviteter.Jeg vil nu svare på de spørgsmål, udvalget har stillet – iførste omgang anbefalingen om ny viden og innovationgennem offentlige indkøb.[Anbefaling 8.3: ”Ny viden og innovation via offentlige indkøb”]

Lad mig starte med at konstatere, at de offentlige instituti-oner i stat, regioner og kommuner årligt foretager indkøbhos private virksomheder for ca. 160 mia. kr. Derfor er detvigtigt, at indkøbet sker på en måde, så skatteydernes pen-ge forvaltes bedst muligt.Kernen i regeringens indkøbspolitik er, at vi skal skabekonkurrence om opgaveløsningen ved at sende opgaverne iudbud og dermed prøve markedet af.Konkurrence om de offentlige opgaver åbner op for nyeleverandører. Samtidig tilskynder konkurrence til, at opga-verne løses mest hensigtsmæssigt, fx gennem ny teknologieller bedre arbejdsgange. Sund og effektiv konkurrence ergrundlaget for, at det offentlige køber de produkter ogydelser, der er bedst til prisen.

Det offentlige indkøb dækker et stort antal meget forskel-ligartede områder, som groft sagt kan inddeles i tre typer:- De rene standardvarer som fx papir og blyanter,- komplekse opgaver som bygge- og anlægsprojekter,samt- indkøb af fx velfærds- og sundhedsteknologiskeløsninger.Det er naturligvis ikke den samme udbudsform, der ermest velegnet til at håndtere alle disse typer af indkøb.Den mest hensigtsmæssige indkøbsform afhænger af ka-rakteren af den efterspurgte ydelse, og det er regeringensindkøbspolitik også indrettet efter.

Når det kommer til standardvarer, fx papir, computere ogprintere, handler det om at købe varerne billigst muligt.Det gør vi bedst gennem fælles, koordinerede og forplig-tende offentlige indkøb af standardiserede varer.I Statens Indkøbsprogram har vi på den måde sikret effek-tiviseringer på ca. 1 mia. kr. årligt i staten.

Det kan fx være ved OPP-projekter, hvor totaløkonomien ibåde anlægs- og driftsfasen sammentænkes.Med initiativerne i Konkurrencepakken fra april har rege-ringen styrket indsatsen for OPP. Der vil bl.a. blive skabtet OPP-kontaktpunkt, som kan bistå myndigheder og virk-somheder med at afklare tvivlspørgsmål om OPP. Desudenvil der blive udarbejdet en OPP-standardmodel, som skalgøre det lettere at etablere OPP’er og guide parterne gen-nem de forskellige faser.Desuden er der i Folketinget netop vedtaget lovgivning, såkommunale og regionale bygherrer – ligesom statsligebygherrer – fremover skal vurdere, om det giver merværdiat anvende OPP i større offentlige byggeprojekter.Samtidig skal de offentlige bygherrer lave totaløkonomi-ske vurderinger, hvor bl.a. energiforbrug, vedligeholdel-sesudgifter og grønne hensyn inddrages. Det mener jeg, vilvære et effektivt middel til at fremme innovative og frem-tidssikrede løsninger i byggeriet.Ved komplekse indkøb kan man også med fordel anvendefunktionsudbud, hvor ordregiveren klart formulerer, hvilkeresultater man vil opnå, mens leverandører formulerer,hvordan opgaven løses.

Ved at fokusere på resultater og løsninger frem for detalje-rede specifikationer og vilkår åbner vi mulighed for at løseoffentlige opgaver på nye og bedre måder, hvor innovationog udvikling indgår som centrale elementer.Regeringen arbejder derfor aktivt for at fremme brugen affunktionsudbud, hvor det er relevant. Der er bl.a. afsatmidler til Udbudsrådet, som har igangsat en særlig indsatsfor at understøtte brugen af funktionsudbud, bl.a. i form afkonkrete værktøjer til kommunale indkøbere.[Hvor vi ikke kender løsningen: innovative indkøb, Fornyelsesfonden mv]

Endelig er der situationer, hvor vi kender problemet, menikke løsningen. Her må vi gå andre veje. Lad mig nævnenogle konkrete initiativer, regeringen har taget for atfremme innovation via offentlige indkøb.I regi af Fornyelsesfonden er der netop åbnet for, at offent-lige aktører kan søge tilskud til indkøb af prækommerciel-le løsninger på velfærdsområdet. Det vil sige nye innovati-ve produkter eller serviceydelser, der endnu ikke findes påmarkedet.Samtidig har regeringen taget initiativ til at etablere etPartnerskab for sygehus- og sundhedsinnovation, ligeledesi regi af Fornyelsesfonden. Partnerskabet skal fremme ud-vikling, standardisering og markedsmodning af modernedanske sygehus- og sundhedsløsninger.

Derudover giver vi økonomisk støtte til offentlige indkøbog afprøvning af nye løsninger, fx i den offentlige vel-færdsproduktion, gennem ABT-Fonden, som nu bliveromlagt til en ny Fond for Velfærdsteknologi.Generelt har regeringen fokus på velfærd og sundhed somområder med et stort potentiale for udvikling af nye, inno-vative løsninger, som efterfølgende kan eksporteres.

Sammen med indenrigs- og sundhedsministeren har jegnetop afholdt en række dialogmøder, hvor der bl.a. blevpeget på behovet for, at vi på udvalgte områder skubber påfor at få skabt et marked, fx inden for telemedicin. Det ernoget, vi vil lade os inspirere af.

I forhold til rapporten hæfter jeg mig i øvrigt ved, at denproblematiserer praksis omkring udbudsreglerne. Det ernaturligvis ikke første gang, at jeg hører dette, og derforgør vi også en indsats for at forenkle udbudsreglerne, bådenationalt og på EU-niveau.På nationalt niveau laver vi en ny og smidigere udbudsbe-kendtgørelse, som vil træde i kraft 1. juli i år. Dermed vildet fx ikke længere være muligt at få afvist en ansøgningalene på mindre formelle fejl.

På EU-niveau arbejder vi for at forenkle udbudsdirektiver-ne. Vi arbejder bl.a. for at hæve tærskelværdierne forhvornår, en opgave skal i EU-udbud. Samtidig arbejder vifor at udvide adgangen til dialog under udbudsprocessen,netop for at fremme mulighederne for at udvikle nye løs-ninger.

Rapporten fra arbejdsgruppen handler jo generelt omSMV’er. SMV’er er vigtige i forhold til at skabe innovati-on og vækst og skal derfor ikke holdes uden for konkur-rencen om offentlige opgaver.Derfor har regeringen taget en række initiativer, som skalgøre det nemmere for SMV’er at deltage i udbud og bliveleverandører til det offentlige.For det første skal det være lettere for SMV’erne at gåsammen i konsortier for i fællesskab at byde på offentligeopgaver. Konkret udarbejder vi en vejledning tilSMV’erne, og vi etablerer et elektronisk kontaktpunkt,hvor de kan mødes og aftale at gå sammen om at byde påoffentlige opgaver.For det andet skal offentlige myndigheder være bedre til atgøre indkøbsprocesserne SMV-venlige, fx ved at givevirksomhederne god tid til at forberede deres tilbud og op-splitte kontrakter i mindre bidder.

Endelig har regeringen taget initiativ til, at der i regi afUdbudsrådet udarbejdes et kodeks for god udbudsadfærd,som offentlige myndigheder kan bruge som en tjekliste, såudbuddene SMV-tjekkes, inden de offentliggøres.Generelt er det sådan, at regeringen ikke har indflydelse påalle offentlige indkøb. Kommunerne og regionerne tilrette-lægger selv deres indkøb, og det ønsker vi ikke at blandeos i.Regeringen vil derimod gerne understøtte, at redskaberne iindkøbernes værktøjskasse er gode og bruges rigtigt. Der-for har vi taget en række konkrete initiativer, som skal un-derstøtte den offentlige konkurrence.Med regeringens OPS-strategi vil der bl.a. blive udarbejdeten lang række vejledninger og konkrete værktøjer, der skalgøre offentlig-privat samarbejde nemmere.Samlet set må jeg konkludere, at vi er godt på vej, når detkommer til at sammentænke innovation og offentlige ind-køb. Det gælder både i forhold til funktionsudbud og total-økonomi, innovation, enklere og smidigere udbudsreglerog bedre adgang for SMV’er til at byde på offentlige op-gaver.

Intelligent offentlig regulering er et interessant område,som flere andre lande også kigger på, og som fx OECDanbefaler.Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at der på nogleområder er EU-standarder og lignende, som gør, at vi ikkefrit kan fastsætte vores regulering på alle områder.Men hvor det kan lade sig gøre, ser vi positivt på mulighe-derne for at anvende regulering, der bidrager til at skabeøget innovation i virksomhederne. Derfor har regeringenallerede fokus på området.For eksempel lancerede vi i Erhvervsklimastrategien fra2009 et kodeks for regulering på klima- og energiområdet,som kan give retning for den fremtidige udformning af re-gulering på klimaområdet.

Der er også andre gode eksempler på, at regeringen kon-kret har brugt innovationsfremmende regulering.Et eksempel er indførelsen af funktionsbaserede brandkravpå byggeområdet i 2004, som afløste den tidligere detail-regulering. Frem for at diktere konkrete løsninger fastlæg-ger vi rammer for, hvordan man formindsker risikoen foralvorlige konsekvenser af en brand.

Det giver arkitekter, ingeniører og producenter af bygge-materialer bedre mulighed for at udvikle nye og bedre løs-ninger, samtidig med at sikkerhedsniveauet fastholdes.Et andet godt eksempel er den nye frivillige bygningsklas-se 2020 til lavenergibyggeri, som jeg netop har sendt i hø-ring som opfølgning på aftalen om Danmark som vækstna-tion.2020-klassen er intelligent regulering, da den giver bygge-branchen hele 9 år til at udvikle nye løsninger og gøre sigerfaringer med 2020-byggeriet, inden klassen bliver etlovkrav i 2020.Den tidlige udmelding af 2020-klassen betyder, at løsnin-ger og byggemetoder bliver afprøvet, forbedret og billig-gjort frem mod 2020, og at Danmark bliver det første EU-land, der omsætter EU’s mål om ’næsten energineutralebygninger’ til en konkret energiklasse. Det giver danskevirksomheder en klar konkurrencefordel.

For eksempel skal reguleringen tilrettelægges, så den ikkevirker konkurrenceforvridende ved at favorisere eksiste-rende producenter og lukke nye eller mindre producenterude. Det kan mindske konkurrencen og give dyrere pro-dukter for forbrugerne.Derudover kan det være svært at forudsige den langsigtedeteknologiske udvikling. Vi skal tænke os godt om.Det er også derfor, vi i den virksomhedsrettede innovati-onsstrategi fra 2010, som jeg nævnte før, har sat fokus påregulering som instrument til at fremme innovation. Somopfølgning på strategien er vi ved at lægge sidste hånd påen analyse om innovationsfremmende regulering. Analy-sen skal bidrage til at skabe et bedre videngrundlag for ar-bejdet med denne type regulering.[Afslutning]

Som afslutning vil jeg sige, at der ikke er lette løsninger påvores udfordring med at styrke væksten og produktiviteten– det kræver et langt sejt træk.Regeringen har dog konstant fokus på at give danske virk-somheder så gode rammebetingelser for innovation og for-nyelse som muligt. Med den seneste række af reformer ogpolitiske aftaler – senest Danmark som vækstnation – harvi skabt et solidt grundlag for fremtidens vækst og goderammer for øget konkurrence, innovation og fornyelse.Tak for ordet.