Økonomi- og ErhvervsministerietRedegørelse af 1. juni 2011 om erhvervslivet og reguleringen 2009/2010Økonomi- og erhvervsministeren1. IndledningRegeringen satte ved sin tiltræden i november 2001 et mål om at lette de administrative byrder fordanske virksomheder med op til 25 pct. i 2010. Siden da er en lang række regler fjernet eller forenk-let, og administrative procedurer er effektiviseret ved hjælp af bl.a. digitale løsninger. Indsatsen harmedført, at virksomhedernes administrative byrder ved udgangen af 2010 er lettet med 7,6 mia. kr.om året. Det svarer til, at de administrative byrder samlet er lettet med næsten 25 pct. i forhold til2001.Når virksomhederne bruger mindre tid på at efterleve administrative krav fra myndighederne, har demere tid til at drive forretning. Det er til gavn for vækst og beskæftigelse. Navnlig små og nystarte-de virksomheder rammes hårdt af både eksisterende og ny regulering. Dels fordi de ofte møder kra-vene for første gang, dels fordi de ikke har en professionel organisation til at tackle kravene ogkommunikationen med det offentlige.Regeringen vil gøre det nemmere at drive virksomhed. Fra 1. juli 2011 indføres et treårigt regelstopfor nye og små virksomheder, hvorefter virksomheder med under 10 ansatte som udgangspunktfritages fra at skulle efterleve krav, som følger af ny national lovgivning. Fritagelsen gælder bebyr-dende regler, mens regler der gør det lettere, også vil gælde for små og nystartede virksomheder.Indførelse af regelstoppet giver virksomhederne et reguleringsmæssigt pusterum, der kan hjælpedem til at komme ind i et solidt vækstforløb. Derudover vil regeringen også lette de administrativebyrder med yderligere 10 pct. i 2015 med særligt fokus på de oplevede byrder.2. Gode rammer for at drive virksomhed i DanmarkGod erhvervsregulering er i væsentlig grad medvirkende til at give virksomhederne gode ramme-vilkår. En klar og effektiv erhvervsregulering, der er let at efterleve og administrere for virksom-hederne, giver virksomhederne mere tid til at drive forretning og skabe vækst. Samtidig opnårdanske virksomheder en konkurrencefordel, hvis de mødes af færre administrative byrder endkonkurrenterne i andre lande.Verdensbanken har undersøgt erhvervsreguleringen i 183 lande1. Som en del af undersøgelsen harde set på 10 væsentlige virksomhedsaktiviteter, herunder opstart, ansættelse af første medarbej-der, betaling af skat, procedurer ved handel mm. Danmark ligger her nr. 2 blandt EU-landene (ognr. 6 samlet set), kun overgået af Storbritannien, der ligger nr. 4 samlet set. De øvrige fire lande itop seks i undersøgelsen er Singapore, Hong Kong, New Zealand og USA.Det fremgår af Verdensbankens undersøgelse, at Danmark har en erhvervsvenlig regulering, dersamtidig sikrer et højt socialt beskyttelsesniveau. Danmark ligger f.eks. nr. 2 i Europa i forhold tilde administrative byrder, der er forbundet med at betale skatter og afgifter. Det tager både kortere1

3. De administrative byrder for virksomhederne reduceret med 7,6 mia. kr.Samlet set er de årlige administrative byrder for erhvervslivet fra 2001 til udgangen af 2010 redu-ceret med 7,6 mia. kr., svarende til 24,6 pct.I opgørelsen af regeringens målsætning indgår de administrative byrder og lettelser, som følger afny erhvervsregulering fra 2001 til og med udgangen af 2010. Herudover indgår effekten af øvrigeinitiativer, eksempelvis digitalisering. Tabel 2 viser udviklingen i de administrative byrder forvirksomhederne fordelt på ministerier.Tabel 2: Udviklingen i administrative byrder for virksomhederne siden 2001Administrative AdministrativebyrderbyrderMinisterium20012010Mio. kr.Mio. kr.Skatteministeriet10.5887.424Økonomi- og Erhvervsministeriet9.7077.882Beskæftigelsesministeriet3.9962.931Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri3.8252.503Miljøministeriet968710Justitsministeriet8337592Andre ministerier1.0291.126I alt30.94623.336

På Skatteministeriets område er den største lettelse digitaliseringen af det administrativeledsagedokument og indførelsen af det tilhørende Excise Movement and Control System (EMCS)som er SKATs nye IT-system til kontrol af handel inden for EU med vin, øl, spiritus, tobak ogenergiprodukter under afgiftssuspension. Systemet erstatter papirproceduren, hvorledsagedokumentet skulle udstedes i fire eksemplarer af afsenderen. Med indførelsen af EMCSbliver det administrative ledsagedokument gjort elektronisk, og kvittering for modtagelsen af varerforegår også elektronisk. Systemet letter virksomhedernes administrative byrder med 88 mio. kr.Den største lettelse på Økonomi- og Erhvervsministeriets område kommer fra den yderligere lem-pelse af revisionspligten. Med lempelsen har knap 28.000 flere virksomheder fået mulighed for atvælge, om de vil have en revisor til at kontrollere og underskrive regnskabet. Lempelse af revisi-onspligten har lettet virksomhedernes administrative byrder med yderligere 450 mio. kr.Fødevareministeriet har gjort det nemmere for landmændene at søge om bl.a. hektarstøtte med dendigitale løsning - ”Enkeltbetaling Online” (EHA). Landmændene kan nu sende et fællesskema tilansøgning om enkeltbetaling, tilskud til arealbaserede miljø- og økologiordninger m.m. online,hvilket sparer både landmænd og FødevareErhverv tid, fordi de indtastede oplysninger automatiskkontrolleres. Landmændene kan samtidig indtegne deres marker i Internet Markkort og genbrugeindtegningerne fra år til år. Det letter erhvervets administrative byrder med knap 83 mio. kr. En delaf de oplysninger, som landmændene indberetter til EHA, genbruges også i Plantedirektoratets it-system til indberetning af gødningsregnskaber – Gødnings- og HusdyrIndberetningen (GHI). Der-ved opnår landmændene samtidig lettelser på begge områder.Den største lettelse på Beskæftigelsesministeriets område stammer fra, at virksomhederne har fåetet sæt arbejdsmiljøregler, hvor der er større frihedtil at organisere og finde den samarbejdsform, derpasser bedst til virksomheden.Med de nye regler gøres organiseringen af virksomhedernes sikker-heds- og sundhedsarbejde mere fleksibelt,så de kommer til at svare til beslutningsstrukturen ogsamarbejdskulturen i den enkelte virksomhed. Blandt andet er der ikke længere krav om fire årligemøder i sikkerhedsudvalget.Det er fortsat arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at virksomhedenssamarbejde om sikkerhed og sundhed fungerer. Initiativet letter virksomhedernes administrativebyrder med 214 mio. kr.Den største lettelse på Miljøministeriets område er en ændring på affaldsområdet, hvor virksomhe-derne ikke længere skal indberette om deres affaldsmængder til kommunerne og behandlingsanlæg ihar afventet, at reglerne har haft effekt i virksomhederne, så denne effekt kan opgøres. Disse regler er medtaget i denendelig opgørelse.

forskellige formater, i visse tilfælde med posten. Oplysningerne kan nu sendes digitalt i et samletsystem og samme format i hele landet. Derudover er der oprettet et centralt register over affalds-transportører. Affaldstransportørerne skal kun registrere sig her, og ikke som tidligere, i hver enkeltkommune. Samtidig er en række brancher blevet undtaget, så reglerne ikke længere gælder for dem.At der er kommet et centralt register betyder også, at reglerne er ens i alle kommuner. Virksomhe-derne behøver derfor ikke længere at sætte sig ind i forskellige kommunale krav, f.eks. om hvilkebrancher, reglerne gælder for. Lettelsen er målt til 55 mio. kr.Der er i løbet af perioden 1. juli 2009 til 31. december 2010 også blevet indført nye administrativebyrder. Nogle regler med byrder er indført for at give mulighed for samlet at give virksomhedernelettelser.Den største nye administrative byrde stammer fra bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftalerfor kvægbesætninger på Fødevareministeriets område. Bekendtgørelsen stiller krav om, at kvægbe-sætningsejere af besætninger af en vis størrelse skal indgå sundhedsrådgivningsaftaler med en dyr-læge med henblik på øget dyresundhed og løbende vejledning. Kravet medfører byrder på ca. 58mio. kr. Heraf er de 3 mio. kr. byrder som følge af regler på Justitsministeriets område.Den næststørste byrde stammer fra implementeringen af EU’s servicedirektiv på Økonomi- og Er-hvervsministeriets område. Servicedirektivet stiller krav om, at virksomheder, der leverertjenesteydelser, har pligt til at stille en række oplysninger til rådighed over for tjenestemodtagere.Kravet medfører byrder for 50 mio. kr.Flere nye digitale muligheder og løsningerEffektiv kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige er en forudsætning for at sikrevækst og fremgang for dansk erhvervsliv i en stadig mere digital verden. Regeringen har stort fokuspå, hvordan digitale løsninger kan benyttes til at skabe administrative lettelser for virksomhederne.Når virksomhederne oplever, at kontakten til det offentlige bliver gjort nemmere gennem digitaleløsninger, skaber det tid til vækst.Digital kommunikation mellem det offentlige og virksomhederne skal derfor udbredes til alle rele-vante områder således, at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomhederne og den of-fentlige sektor foregår digitalt senest i 2012. Regeringen har indført krav om digital kommunikationgradvist, bl.a. er det sket med lovændring i december 2009, hvor en lang række velfungerende digi-tale løsninger blev obligatoriske at bruge.Virksomhedsportalen Virk.dk er virksomhedernes digitale indgang til det offentlige. Portalen giveradgang til ca. 1.300 indberetninger og til søgning i erhvervsrettet information fra offentlige myn-digheder. Portalen har haft en sikker og stabil drift med en gennemsnitlig oppetid på 99,8 pct. i2010. Antallet af virksomheder, der bruger Virk.dk, er steget fra ca. 50.000 primo 2010 til ca.78.000 ultimo 2010. Det svarer til en stigning på over 50 pct. Antallet af månedlige indberetningergennemført via Virk.dk er også steget og nåede i december 2010 ca. 239.000. Det betyder at ca. entredjedel af alle indberetninger til det offentlige nu sker igennem Virk.dk.Videnskabsministeriet har i samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udviklet en løsning,der gør det lettere for enkeltmandsvirksomheder at komme i gang med at bruge digital signatur.Løsningen gør det muligt at hente den digitale signatur i én arbejdsgang, når de har brug for den.Det er dermed blevet lettere og hurtigere for virksomhederne at blive klar til for eksempel at ind-berette moms og afgifter, sende elektroniske fakturaer gratis og bruge de mange andre erhvervs-rettede løsninger på erhvervsportalen Virk.dk.

Udover de tidligere nævnte digitaliseringsinitiativer, har der været en række andre væsentlige initia-tiver i 2009/10 og frem til udgangen af 2010, herunder NemRefusion, en ny regnskabsplatform,lanceringen af efteruddannelse.dk samt introduktionen af et e-læringsmodul på Virk.dk - VirkGui-den:Beskæftigelsesministeriet har gjort det endnu nemmere for virksomheder og selvstændige at meldeom og bede om refusion af syge- og barselsdagpenge i forhold til den tidligere digitale løsning. Meddet nye, digitale system NemRefusion kan virksomheder og selvstændige melde og bede om at fårefusion for løn til medarbejdere, der er syge eller på barsel, og melde om samtaler om sygefraværdigitalt. NemRefusion er en videreudvikling af den digitale sygedagpengeløsning, som blev intro-duceret i 2006. NemRefusion betyder, at virksomhederne ikke længere skal give de samme oplys-ninger flere gange. Systemet kan selv udregne refusionens størrelse. Samtidig giver systemet bl.a.mulighed for, at virksomhederne automatisk kan få sendt en e-mail eller sms og varsle virksomhe-den om de frister, der gælder. Virksomhederne får også adgang til at se status på kommunens sags-behandling og specifikationen af eventuelle udbetalinger.I december 2010 blev den digitale løsning ”Regnskab 2.0” lanceret. Regnskab 2.0 er en ny digitalregnskabsplatform, som gør det muligt for virksomheder og revisorer at indsende årsrapporter digi-talt. Løsningen består af to forskellige indberetningsmuligheder for at imødekomme de forskelligetyper danske virksomheder. Regnskab Basis er et intelligent, let tilgængeligt værktøj til at danne ogindberette årsrapporter for små virksomheder. Derudover består Regnskab 2.0 af en specialløsningfor de større virksomheder med mere komplicerede årsrapporter. Virksomhederne og revisorernehar generelt taget godt imod Regnskab 2.0 og fremhæver særligt en fornuftig overgangsperiode, derhar givet dem tid til at omstille sig. Inden for de næste par år bliver det obligatorisk for virksomhe-der i Danmark at indsende deres årsrapporter digitalt.Fra 2010 har virksomhederne fået mulighed for at tilmelde deres medarbejdere alle offentligt ud-budte voksen- og efteruddannelser (VEU) digitalt. Det hele er samlet på portalen Efteruddannel-se.dk, hvor virksomhederne også kan få et overblik over alle medarbejderes kursusaktiviteter. Porta-len kan også tilgås fra Virk.dk. I løbet af 2011 udvides portalen, så virksomhederne også kan søgeom VEU-godtgørelse og befordringstilskud digitalt.For at hjælpe virksomhederne godt fra start med at udnytte de mange digitale indberetninger på net-tet har Virk.dk i 2010 introduceret 32 små e-læringsfilm, der på en overskuelig måde guider virk-somhederne igennem en lang række af deres forpligtelser overfor det offentlige. De små guides skalhjælpe virksomhederne med at spare tid og besvær. Eksempelvis kan man se, hvordan man oprettersin virksomhed, hvad man skal registrere som arbejdsgiver, hvad man skal indberette til SKAT,eller hvordan man modtager sin post digitalt på Virk.dk4.Nye regler screenes for byrderEffekten af administrative lettelser bliver mindre, hvis der samtidig kommer nye love og bekendtgø-relser med administrative byrder for virksomhederne. Hvert år bliver det samlede lovprogram derfortjekket for administrative konsekvenser, før det fremsættes ved Folketingets åbning. Ministeriernetager dermed stilling til de administrative konsekvenser tidligt i det lovforberedende arbejde.Når lovforslag eller bekendtgørelser medfører administrative byrder for virksomhederne på mereend 10.000 timer årligt (ca. 2,5 mio. kr.), skal de forelægges regeringen til særskilt vurdering. Detsker ved at gennemføre en foreløbig måling af de administrative konsekvenser af forslaget – en så-4

kaldt ex ante undersøgelse. I undersøgelsen kommer de interviewede virksomheder med eventuelleforslag til lettelser af de administrative byrder, forslaget ville pålægge virksomhederne. På den må-de kan byrder forebygges.Danmark gør også en indsats for tidligt at kunne reagere på mulige nye administrative byrder forerhvervslivet som følge af EU-regler. Derfor undersøger ministerierne også løbende, om de nyeforslag fra EU kan have administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Smart regulering på EU’s dagsordenEn væsentlig del af de danske virksomheders administrative byrder stammer fra EU. Danmark ar-bejder derfor aktivt på flere områder for at skabe bedre regulering på EU-plan.Et af de områder, Danmark arbejder på, er reduktionen af administrative byrder. EU's stats- og rege-ringschefer besluttede i foråret 2007 at lette de administrative byrder med 25 pct. senest i 2012.Kommissionen har siden oktober 2009 præsenteret 131 forslag til lettelser på de 13 mest byrdefuldeområder. Per 1. december 2010 er 72 af disse forslag vedtaget, hvilket svarer til en bruttolettelse på22 pct. Den endelige opgørelse af målsætningen forventes at ske ultimo 2012.I perioden 2001 til 2010 er danske virksomheder blevet lettet for EU-byrder på samlet 1,2 mia. kr.Der er både tale om administrative byrder, der er reduceret direkte i EU-reguleringen (317 mio. kr.)og som følge af bedre implementering af EU-reguleringen (886 mio. kr.). Et eksempel på en lettelsei de administrative byrder i et EU-direktiv er forhøjelsen af størrelsesgrænserne for, hvornår enregnskabspligtig virksomhed er omfattet af mere omfattende oplysningskrav i årsregnskabet. I for-hold til bedre implementering af regler kan nævnes den tidligere nævnte digitalisering af ansøg-ningsskema om landbrugsstøtte EHA online. Det er altså muligt både at få ændret EU-reguleringenog at indføre den mere smidigt i dansk lovgivning, så de administrative byrder bliver mindre.Et andet væsentligt resultat er, at reglerne er blevet ændret, så elektroniske momsfakturaer nu side-stilles med momsfakturaer på papir. Ændringen fordrer dermed øget brug af elektroniske momsfak-turaer, hvilket sparer tid og penge for især de små og mellemstore virksomheder. Danmark harigennem hele forhandlingsprocessen omkring nye EU-regler for elektroniske momsfakturaer argu-menteret for den mindst byrdefulde udformning af reglerne.Et andet område, Danmark arbejder på, er at være med til at sætte den fremadrettede dagorden.Danmark udgav derfor i marts 2010 rapporten "Smart regulering: et renere, mere fair og mere kon-kurrencedygtigt EU" sammen med Nederlandene og UK. Rapporten har været medvirkende til, atKommissionen nu har mere fokus på at indtænke og inddrage virksomhederne i udviklingen af nypolitik. Kommissionen har bl.a. forlænget høringsperioden fra otte til 12 uger fra 2012, hvilket net-op er foreslået i rapporten. Derudover vil Kommissionen i 2011 evaluere hele høringsprocessen forat forbedre virksomhedernes mulighed for at deltage i udviklingen af nye regler. Kommissionen vilogså forbedre vurderingerne af de konsekvenser, som nye regler vil have for virksomhederne.Et tredje område er forberedelsen af det danske EU-formandskab i foråret 2012, hvor Danmark vilprioritere dagordenen for bedre regulering. En af de sager, som Danmark sandsynligvis vil skullehåndtere, er en best practice rapport om implementering af EU regulering, som Stoibergruppen –eller High level Group of Independent Stakeholders on Administrative Burdens – er i gang med atlave. Rapporten vil fremhæve gode eksempler fra medlemslandene og forsøge at angive mere gene-relle tendenser på tværs af eksemplerne. Rapporten udkommer efter planen i efteråret 2011. Rap-porten vil indgå som et vigtigt element i Danmarks formandskabsarbejde, hvor den vil danne grund-lag for et fokus på vigtigheden af god implementering af EU-regler. Samtidig kan rapporten inspire-re til at se på områder, hvor EU-regler kan implementeres på en bedre måde.6

Derudover vil Danmark også under formandskabet prioritere arbejdet for at udbrede et fokus påslutbrugerne af reguleringen i hele EU's beslutningsproces, samt arbejdet for, at smarte digitale løs-ninger bruges mere aktivt som et middel til at give virksomhederne i EU en nemmere hverdag.6. Indsatsen efter 2010 - Tid til vækstRegeringen vil øge indsatsen med at gøre det nemmere at drive virksomhed. Derfor indføres et tre-årigt regelstop for nye og små virksomheder. Derudover vil regeringen lette de administrative byr-der med yderligere 10 pct. i 2015 med særligt fokus på de oplevede byrder.Treårigt regelstop for små og nystartede virksomhederNavnlig små og nystartede virksomheder rammes hårdt af både eksisterende og ny regulering. Delsfordi de ofte møder kravene for første gang, dels fordi de ikke har en professionel organisation til attackle kravene og kommunikationen med det offentlige.For at imødegå denne udfordring foreslår regeringen, at små og nystartede virksomheder i en treårigperiode fra 1. juli 2011 fritages fra at skulle efterleve nye krav, som følger af national lovgivning.Virksomheder, der i den treårige periode vokser sig større end 10 medarbejdere, vil forsat være om-fattet af fritagelsen. Fritagelsen gælder bebyrdende regler, mens regler der gør det lettere, også vilgælde for små og nystartede virksomheder. Initiativet er inspireret af et lignende regelstop indført iStorbritannien og kan på effektiv vis give virksomhederne mulighed for i en periode at koncentrerederes kræfter om at drive virksomhed. Regeringen vil i EU arbejde for, at der gives samme mulig-hed i forhold til EU-reglerne.For at sikre at der stadig kan tages særligt beskyttelsesværdige hensyn, herunder hensyn til menne-skers og dyrs liv og sundhed, indeholder forslaget også en mulighed for, at regelstoppet under sær-lige omstændigheder kan fraviges. Alle fravigelser skal forelægges regeringen til særskilt vurdering.De administrative byrder skal være lettet med yderligere 10 procent i 2015Regeringen foreslår en ny målsætning om, at de administrative byrder, som følger af national regu-lering, skal lettes med yderligere 10 pct. i 2015 i forhold til niveauet primo 2011. Det vil bidrage til,at Danmark kan beholde sin position blandt de tre bedste lande i Europa.Oprettelse af et virksomhedspanel og en lempelse af de oplevede byrder med 10 procent i 2015Virksomhederne har ikke i tilstrækkelig grad mærket, at de har fået en nemmere hverdag i takt med,at de administrative byrder er blevet lettet. Det er en udfordring, som skal løses. Derfor sætter rege-ringen en målsætning om at reducere de oplevede byrder med 10 pct. i 2015.For at sikre at indsatsen sættes ind der, hvor det gør mest gavn, og hvor virksomhederne opleverbyrderne er størst, opretter regeringen et virksomhedspanel. Panelet bør bestå af en række små ogmellemstore virksomheder samt erhvervsorganisationer. Panelet skal udpege de konkrete områder,hvor virksomhederne oplever bøvl i mødet med det offentlige. Virksomhedspanelet vil desudenfølge op på, om regeringens indsats letter virksomhedernes oplevede byrder med 10 pct. i 2015.Færre byrder fra EUMange af de danske virksomheders administrative byrder stammer fra EU. Der skal derfor fortsatgennemføres forenklinger på EU-plan, og det skal sikres, at det kommer danske virksomheder tilgavn ved, at forenklingerne implementeres i dansk lovgivning. Regeringen vil derfor fortsat arbejdeaktivt for, at EU reglerne for virksomhederne lettes.

Digitalisering skaber vækst og udviklingDen fortsatte digitalisering er vigtigt for væksten i Danmark. Digitalisering bidrager til, at virk-somhederne skal bruge mindre tid og kræfter på at administrere regler og krav fra det offentlige.Samtidig kan offentlig digitalisering være platform for innovation i virksomhederne, hvor privatevirksomheder kan udnytte it-infrastruktur til at udvikle nye produkter til deres kunder.Med den digitale vækstpakke fra december 2010 har regeringen sat fokus på specielt de mindstevirksomheders digitalisering. Mange udnytter ikke muligheder som kontorpakke, mail, kalender,økonomisystem, fakturering og hjemmeside. Ofte skyldes det manglende viden og kompetencer.Den digitale vækstpakke skal med lettilgængelig viden om de digitale muligheder bidrage til atsænke barriererne og fremme, at små virksomheder nemt, billigt og hurtigt kan drage nytte af dedigitale muligheder. Den digitale vækstpakke blev lanceret i første version i 2010 med fokus påbl.a. NemHandel og cloud computing og følges i 2011 op med nye temaer som kompetencer ogbrug af sociale medier og mobile løsninger.Regeringen vil i samarbejde med KL og Danske Regioner præsentere en ny ambitiøs digitalise-ringsstrategi for den offentlige sektor for 2011 til 2015. En række elementer, der arbejdes med istrategien, kan medvirke til at gøre det nemmere at drive virksomhed. Mulige virksomhedsrettedeinitiativer i den kommende digitaliseringsstrategi er angivet i boksen.Oversigt over mulige virksomhedsrettede initiativer i den kommende digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor for 2011-2015

Indberet én gang.

For virksomhederne er det målet, at de så vidt muligt kun skal indberette den samme oplysning én gang. Det er spild af virksom-hedernes og myndighedernes tid og penge at spørge virksomhederne om det samme flere gange.

Digital post til alle virksomheder:

Der oprettes en digital postkasse til alle virksomheder. Fra 2013 kan alle relevante meddelelser, breve og god-kendelser sendes til virksomhedens digitale postkasse.

Virksomhedens egen side på virk.dk.

På virk.dk kan alle virksomheder få deres egen Min Side, hvor virksomheden kan se hvilke kommende ind-beretninger og pligter, som virksomheden har. Her kan virksomheden også se og rette sine egne stamoplysninger. På virk.dk har virksomhedernenem adgang til offentlige selvbetjeningsløsninger.

Nye virksomheder fødes digitalt.

Fra 2012 kan alle nye virksomheder registreres fuldt digitalt på nettet og automatisk tilmeldes digitale servicessom fx NemID, NemKonto og digital post.

Digital adgang til virksomhedens rådgiver.

Det gøres enkelt for virksomheden at give adgang til, at fx virksomhedens revisor kan indberette digi-talt på virksomhedens vegne på alle væsentlige områder.

Nemmere ansættelse af ny medarbejder og ansøgning om løntilskud.

Arbejdsgangene for virksomhedernes administration af deres medarbej-dere kan forenkles, fx kan det gøres nemmere for små virksomheder at ansætte nye medarbejdere.

Automatisk postering til det offentlige.

Betalingsmeddelelser mellem private virksomheder og det offentlige kan automatiseres. Dermed får virk-somhederne mindre administration ved forretninger med andre virksomheder og det offentlige, fordi posteringer selv ”finder vej” og ikke skal tastesfra papir.

Tilgængelige offentlige data.

Offentlige data kan være værdifulde for private virksomheder, når de fx udvikler digitale services til deres kunder,gennemfører testforsøg mv. Det kan mod betaling i højere grad gøres muligt for virksomheder at gøre brug af sådanne data under iagttagelse afpersondataloven mv.