ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 269: Samlenotater vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) d. 30/5-11 og rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - sø-transportdelen) d. 16. juni 2011, fra økonomi- og erhvervsministeren

1. Forslag til Rådets forordning om statutten for det europæiske privateselskab ....................................................................................................... 22. Forslag om sammenkobling af centrale registre og handels- ogselskabsregistre........................................................................................ 113. Udmøntning af forstærket samarbejde på patentområdet.................... 204. Forslag om årsregnskaberne for visse selskabsformer for så vidt angårmikroenheder........................................................................................... 295. Kommissionens meddelelse ”Akten for det indre marked – 12 forslagtil at fremme vækst og styrke tilliden” .................................................... 376. Etablering af et fælles europæisk patentdomstolssystem .................... 447. Kommissionens meddelelse for små og mellemstore virksomheder(Kommissionens evaluering af Europas Small Business Act) ................ 468. Kommissionens meddelelse ’Smart regulering i den EuropæiskeUnion’...................................................................................................... 52

1. Forslag til Rådets forordning om statutten for det europæiske pri-vate selskabKOM (2008) 396 endeligRevideret notatResuméKommissionen har den 25. juni 2008 fremlagt forslag til forordning forRådet (konkurrenceevne) om statutten for det europæiske private selskab.Forslaget indgår som en del af Kommissionens overordnede indsatsom-råde ”Small Business Act for Europe”. Formålet med forslaget til det eu-ropæiske private selskab (Societas Privata Europea, SPE-selskabet) er atgøre det indre marked mere tilgængeligt for SMV’er ved at gøre det nem-mere at udvide forretningsaktiviteter til andre medlemsstater. Dette kan skeved at tilbyde SMV’er mulighed for at anvende samme, fælles selskabsformoveralt i EU.Der er tale om at indføre en ny selvstændig selskabsform som et frivilligttilbud til europæisk erhvervsliv. Forordningen foreslås anvendt fra 2 år ef-ter vedtagelsen.Sagen har den 27. november 2009 været forelagt Folketingets Europaud-valg til forhandlingsoplæg.Forslaget forventes på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne)den 30. maj 2011 med henblik på politisk enighed.1.Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte den 25. juni 2008 ovennævnte forordningsforslagom det europæiske private selskab, SPE. Forslaget er fremsat med hjemmeli artikel 308(nu TEUF artikel 352)i Traktaten om oprettelse af det Euro-pæiske Fællesskab. Rådet skal vedtage forordningen ved enstemmighedogmed Europa-Parlamentets godkendelse.Forslaget indgår som en del af Kommissionens overordnede indsatsom-råde ”Small Business Act for Europe”. Forordningsforslaget er en kon-kret udmøntning af Kommissionens initiativer til at styrke vilkårene forSMV’er.SMV’er benytter sig sædvanligvis af forskellige nationale selskabsformer,som kan medføre administrative omkostninger og juridisk usikkerhed forvirksomhederne, når de driver forretning på tværs af landegrænserne. Medforslaget får SMV’erne en mulighed for at benytte en ny fælleseuropæiskselskabsform og opnår dermed muligheden for et større udbytte af det po-tentiale, som det indre marked tilbyder.

Der er allerede gennemført to forordninger om fælleseuropæiske sel-skabsformer: Det Europæiske Selskab (SE) og Det Europæiske Andels-selskab (SCE). SPE-selskabsformen supplerer disse eksisterende sel-skabsformer, men har SMV’er som den primære målgruppe.Til forskel fra de to eksisterende fælleseuropæiske selskabsformer tilsig-ter forordningen for SPE-selskabet som altovervejende hovedregel at ud-gøre en fuldstændig selskabsretlig regulering af den pågældende sel-skabsform. Det betyder, at forordningen og selskabets konkret udformedevedtægter sammen vil udgøre en helhed, der dækker den samlede nød-vendige regulering af denne selskabsform for så vidt angår selskabsretligeforhold.Fordelen er, at selskaberne alene vil skulle indrette sig efter ét fælles vel-kendt selskabsretligt regelsæt. Selskaberne sikres i den forbindelse viderammer for at aftale sig til rette vedtægtsmæssigt om de konkrete forholdi det enkelte selskab.Det betyder, at virksomhederne kun i begrænset omfang skal afholde ud-gifter til at undersøge, hvilke nationale selskabsretlige regler SPE-selskabet i øvrigt måtte være omfattet af. Samhandelspartnere, kreditorerog myndigheder opnår tilsvarende samme klarhed om det retlige regel-grundlag.De fælles, fleksible regler forringer ikke retsstillingen for kreditorer ogmedarbejdere.Da SPE-forordningen skal kunne fungere i samspil med øvrig nationalregulering, er det nødvendigt at skabe et vist råderum for, at medlemssta-terne inden for forordningens rammer, eller som supplement til forord-ningens bestemmelser, kan fastsætte særlige bestemmelser for SPE-selskaber, der er registreret i det pågældende medlemsland.På øvrige områder uden for det selskabsretlige vil et SPE-selskab væreomfattet af den relevante nationale lovgivning, fx hvad angår skat, ar-bejdsret, regnskabsret, konkursret, m.v.Hovedkarakteristika for forslaget, som det nu foreligger, er:- Et SPE-selskab kan stiftes af en eller flere fysiske personer eller virk-somheder.- Enhver selskabsform kan som udgangspunkt blive et SPE-selskab.- Et SPE-selskab reguleres selskabsretligt som altovervejende hovedre-gel af forordningen og selskabets vedtægter.- National selskabsret er kun relevant, hvor det er præciseret i forord-ningen, eller hvor der på grundlag af forordningens bestemmelser na-tionalt er eller opstår behov for udfyldende bestemmelser.

Som udgangspunkt finder registreringslandets regler om medarbejder-medbestemmelse anvendelse. Ved driftssteder i flere lande eller ved flyt-ning af hjemsted skal der dog foretages en konkret afvejning, der omfat-ter en kombination af det totale antal beskæftigede, medarbejdernes for-holdsvise fordeling på medlemsstater og niveauet for medbestemmelse ide involverede medlemsstater. Dette kan betyde, at det skal aftales, at an-dre regler end registreringslandets skal finde anvendelse.Ifølge det nu foreliggende forslag er det ikke muligt at stifte et SPE-selskabved fusion eller spaltning. Det er heller ikke muligt for et dansk anpartssel-skab direkte at omdanne sig til fx et dansk eller et engelsk SPE-selskab.I øvrigt gælder regler, der i vidt omfang svarer til de gældende danskeregler for anpartsselskaber.Forordningen fastsætter visse minimumskrav til indholdet af selskabetsvedtægter.2.Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har den 10. marts 2009 udtalt sig i sagen. Europa-Parlamentet har tilkendegivet støtter forslaget, men har foreslået visse æn-dringsforslag.Foruden en række tekniske og sproglige forslag foreslår Europa-Parlamentet, at der stilles krav om grænseoverskridende relationer for atkunne etablere et SPE. Det bør ikke være et krav, at hovedsæde og registre-ringsland skal være beliggende i samme medlemsstat. Hvad angår kapital-krav bør ledelsen underskrive en såkaldt solvenserklæring. I modsat faldskal SPE-selskabet opfylde et kapitalkrav på 8.000 euro (ca. 60.000 kr.).Vedrørende medarbejdermedbestemmelse foreslås en række modeller, derbestår af en kombination af antal beskæftigede medarbejdere totalt, evt.procentvis fordeling på medlemsstater og niveau for medbestemmelse ihvert medlemsland.I henhold til TEUF artikel 352 forudsætter vedtagelse Europa-Parlamentets godkendelse.

Formålet med forslaget er at gøre det indre marked mere tilgængeligt forSMV’er ved at udstyre dem med et fælles instrument, som gør det nemmereat udvide deres forretningsaktiviteter til andre medlemsstater. Dette formålkan tilgodeses ved at give SMV’er mulighed for at anvende samme sel-skabsform overalt i EU. Den foreslåede selskabsform, som er ensartet, menalligevel indeholder fleksibilitet, vil være det mest effektive og målrettedemiddel hertil. Til forskel fra en henstilling eller et direktiv vil en forordningresultere i en ensartet ordning, der gælder umiddelbart i alle medlemsstater.Medlemsstaterne kan ikke selv opfylde dette formål.Det er Kommissionens vurdering, at forordningen ikke går ud over, hvadder er nødvendigt for at opnå det tilsigtede mål.På det foreliggende grundlag er det regeringens vurdering, at forslaget eri overensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen kan tilslutte sigKommissionens vurdering om, at et fælles retligt instrument vil væremest velegnet til at opnå det tilsigtede mål.4.Gældende dansk ret

Forslaget til forordning har været sendt i høring til 57 myndigheder, or-ganisationer m.v. den 18. august 2008 med frist for bemærkninger den 2.september 2008.Der er ved høringsfristens udløb modtaget svar fra Advokatrådet, Dan-marks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverfor-ening, Dansk Erhverv, Datatilsynet, DI, Domstolsstyrelsen, Finansfor-bundet, Finansrådet, Foreningen Registrerede Revisorer, Håndværksrå-det, Ingeniørforeningen i Danmark, Landbrugsrådet, LO, Realkreditfor-eningen, Statsadvokaturen for særlig Økonomisk Kriminalitet og Værdi-papircentralen. 10 af adressaterne har haft bemærkninger til forslaget.Hovedpunkterne i høringssvarene har været:DI, Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv og Håndværksrådet har er-klæret sig positive over for initiativet. Foreningen Registrerede Revisorerser ikke noget behov for dette initiativ.

Håndværksrådet bakker op om et kapitalkrav på 1 euro. Den nominelleminimumskapital giver ikke et retvisende billede for soliditeten og yder imange tilfælde ikke nogen reel sikkerhed for kreditorerne. ForeningenRegistrerede Revisorer, som ikke støtter forordningsforslaget, finder, athvert medlemsland selv må afgøre, om man ønsker at indføre kapitalløseselskaber.LO lægger afgørende vægt på, at velerhvervede rettigheder til medarbej-derrepræsentation ikke sættes under pres. LO finder, at den foreslåedemodel omkring hjemstedsflytninger ikke indeholder tilstrækkelige garan-tier ved hjemstedsflytninger. Danmarks Rederiforening ønsker alene, atreglerne for medarbejderrepræsentation på det vedtægtsmæssige hjemstedskal finde anvendelse. Dansk Arbejdsgiverforening kan tilslutte sig for-ordningsforslagets model, hvorefter det er de nationale regler, der finderanvendelse. Finansforbundet foretrækker modellen fra Det EuropæiskeSelskab.Herudover har høringssvarene indeholdt bemærkninger af mere teknisk ka-rakter til forslagets enkelte bestemmelser.Forordningen har været behandlet i specialudvalget for etablering og tjene-steydelser på et møde den 3. november 2008 og på et møde i specialudval-get den 15. september 2009. Specialudvalget er i den mellemliggende tidblevet holdt orienteret om udviklingen i forhandlingssituationen.6.Andre landes holdning

Forslaget har været gennemgået i arbejdsgruppen med udgangspunkt iKommissionens oprindelige forslag og efterfølgende formandskabsrevi-sioner. Der er principiel opbakning blandt medlemsstaterne til Kommis-sionens forslag, dog er der blandt medlemsstaterne divergerende syns-punkter om følgende hovedpunkter:krav om et grænseoverskridende element som forudsætning for atkunne etablere et SPE,krav om at registreret hjemsted og hovedsæde skal befinde sig i sam-me medlemsstat,krav til særlig myndighedskontrol af retslig myndighed (notar) i til-knytning til sædvanlige registreringsprocedurer,krav til størrelsen af kapitalkrav, ogkrav til at indføre og videreføre medarbejdermedbestemmelse.Det har senest vist sig, at de afgørende udestående punkter er:krav om at registreret hjemsted og hovedsæde skal befinde sig isamme medlemsstat, ogkrav til at indføre og videreføre medarbejder-medbestemmelse

Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens initiativ vedrørende”Small Business Act”. Forslaget til forordningen for SPE-selskabet indgårsom et konkret initiativ i dette indsatsområde.Den omhandlede regulering i forordningsforslaget er generelt forenelig meddansk selskabsret for anpartsselskaber. Forordningsforslagets kapitalkrav,der som udgangspunkt lyder på 1 euro, afviger dog fra danske regler. Det erdog ifølge forordningsforslaget muligt for medlemsstaterne at fastsætte ethøjere mindste kapitalkrav på op til8.000euro (ca.60.000kr.) for SPE-selskaber, der er registreret i det pågældende medlemsland. Kapitalkravet tildanske anpartsselskaber er på mindst 80.000 kr. ifølge den nye selskabslov.Endvidere er der alene krav om, at 25 pct. skal indbetales fra starten. Detresterende beløb skal indbetales inden tre år derefter.Uanset størrelsen på det endelige kapitalkrav vil kapitalkravet kun udgøreen del af de overvejelser, som et selskab vil gøre sig, når det skal besluttesig for én selskabsform frem for en anden. En lang række andre faktorer,som tillid hos kreditorer, markedsgenkendelighed, sammenhæng med øv-rige nationale regler, hensyn til anpartshavere m.v. vil have indvirkningpå, hvorvidt man som kommende dansk selskab vælger at etablere sigsom SPE eller vælger en anden selskabsform, som fx det danske anparts-selskab.Endvidere kan man ikke etablere sig som et dansk anpartsselskab og sam-tidig anvende de europæiske kapitalkrav. Der vil være tale om, at man en-ten etablerer sig efter de danske eller de europæiske regler.Regeringen finder ikke, at forordningen bør kunne udnyttes til at omgåmedarbejderes velerhvervede rettigheder til medbestemmelse. Da modeller-ne for medarbejdernes medindflydelse inden for EU er meget forskellige,finder man fra dansk side, at en løsning på dette spørgsmål som udgangs-punkt bør basere sig på de allerede gennemførte retsakter, der regulerer om-rådet. Det drejer sig om direktiv 2001/86/EF om medarbejder-medbestemmelse i SE-selskaber og direktiv 2005/56/EF om grænseover-skridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar.Regeringen finder, at det foreliggende kompromisforslag vedrørende med-arbejdermedbestemmelse i tilfredsstillende omfang sikrer medarbejderneseksisterende rettigheder på området og i videst muligt omfang bidrager til atmodvirke, at eksisterende rettigheder kan omgås.

Ifølge det nuværende forslag er det således ikke muligt at stifte et selskabved fusion og spaltning. Det er fx heller ikke muligt for et dansk anpartssel-skab direkte at omdanne sig til et danske eller engelsk SPE-selskab. Dissebegrænsninger er med til at sikre velerhvervede rettigheder i forhold til alle-rede gældende ordninger for medarbejdermedbestemmelse.I den forbindelse skal det pointeres, at der allerede inden for de gældendeEU-retlige rammer fx kan stiftes et engelsk anpartsselskab med en registre-ret selskabskapital på 1 pund og herefter lade selskabets drift foregå gennemen filial beliggende i Danmark, jf. Centros-sagen. De medarbejdere, der erbeskæftiget i filialen beliggende i Danmark, vil ikke være berettiget til med-arbejdermedbestemmelse, som det kendes fra dansk selskabslovgivning.Det foreliggende forslag ændrer således ikke på de eksisterende velerhver-vede rettigheder, som vi kender dem i dag i forhold til medarbejdermedbe-stemmelse.Målgruppen for SPE-selskaber er SMV’er. I lyset heraf er det regeringensvurdering, at der ikke bør stilles krav om, at brug af denne selskabsformskal være betinget af, at visse grænseoverskridende relationer er opfyldt.Regeringen finder heller ikke, at der bør være et udtrykkeligt krav om, at etSPE-selskabs vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor skal være belig-gende i samme medlemsstat. Dette skyldes, at større fleksibilitet på detteområde kan medføre administrative lettelser for virksomhederne, og dermedfremme anvendelsen af den nye selskabsform. SPE-selskaber inden for enkoncern vil således kunne underlægges samme registreringslands regleruanset, at selskabet drives i forskellige medlemsstater.Endeligt arbejder regeringen for, at selskaberne ikke påføres unødvendigeadministrative og økonomiske byrder i forbindelse med selskabernes regi-streringer i de nationale selskabsregistre.

Der er tale om en forordning, der finder umiddelbar anvendelse i medlems-staterne. Forordningen, der gennemfører en ny fælleseuropæisk selskabs-form, er et frivilligt tilbud særligt målrettet SMV’er og tilsigter at udgøreen fuldstændig selskabsretlig regulering af den pågældende selskabsform.SPE-selskabet reguleres af en kombination af EU-retlige og udfyldende na-tionale regler. Nationale selskaber reguleres af rent nationale regler. Det erde selskabsretlige regler i SPE-selskabets registreringsland, der finder ud-fyldende anvendelse. Der er således forskel på den selskabsretlige regule-ring af nationale selskaber, fx anpartsselskaber og SPE-selskaber.

Når selskabet er registreret i et medlemsland, er der ikke forskel på, hvorle-des øvrig national lovgivning finder anvendelse på SPE-selskabet og sam-menlignelige nationale selskabstyper. Således vil et dansk registreret SPE-selskab være omfattet af de samme regler som et dansk anpartsselskab. Til-svarende vil fx et tysk registreret SPE-selskab være omfattet af de sammeregler i Danmark som i et hvilket som helst andet tysk registreret selskab,der driver virksomhed i Danmark.Det betyder for eksempel, at de arbejdsretlige regler, der gælder i det land,hvor den ansatte faktisk arbejder, finder anvendelse, uanset hvor SPE-selskabet måtte være registreret selskabsretligt. Det er alene forholdene iforbindelse med medarbejdermedbestemmelse, som reguleres af forordnin-gen.Hvad angår det skatteretlige forhold vurderes forslaget ikke at give anled-ning til skattemæssige betænkeligheder. Et SPE-selskab, der registreres i enanden medlemsstat, vil således efter de allerede gældende skatteregler værefuldt skattepligtigt til Danmark, hvis selskabets ledelse har sit hovedkontorher i landet. SPE-selskabet vil være skattepligtigt på samme måde som etdansk indregistreret aktie- eller anpartsselskab.Hvis et SPE-selskab, der registreres i en anden medlemsstat, ikke har sithovedkontor i Danmark, vil selskabet alligevel være skattepligtigt i Dan-mark af indkomst vedrørende selskabets erhvervsmæssige aktivitet (fastedriftssted), faste ejendomme m.v. i Danmark. Dette følger ligeledes af de al-lerede gældende skatteregler.De skitserede bestemmelser om fuld og begrænset skattepligt suppleres en-delig af bestemmelser om fraflytningsbeskatning i tilfælde, hvor aktiverflyttes ud af dansk beskatning.Det fremgår udtrykkeligt af begrundelsen for forordningsforslaget, at valgetaf SPE-selskabet som retlig form for at udøve erhvervsvirksomhed i EU børvære skattemæssigt neutral, og at SPE-selskabet derfor bør underlæggessamme skattemæssige behandling som lignende nationale selskaber.Der vil på enkelte områder være behov for supplerende national selskabsret-lig og regnskabsretlig lovgivning for at sikre det nødvendige grundlag forforordningens anvendelse nationalt, fx hvad angår åbenhed om ejerforhold.Endvidere vil der efter omstændighederne være behov for supplerende lov-givning for at sikre den nødvendige kobling til øvrig anvendelig nationallovgivning.På øvrige områder uden for det selskabsretlige vil et SPE-selskab væreomfattet af den relevante lovgivning, fx hvad angår skat, arbejdsret,regnskabsret, konkursret, m.v. afhængig af, hvad der i national ret måttevære fastsat.

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om Kommissio-nens initiativ i forbindelse med den generelle behandling af ”Small Busi-ness Act” for Europa ved grundnotat af 18. juli 2008.Økonomi- og erhvervsministeren har på Europaudvalgets møde den 19.september 2008 i forbindelse med samrådsspørgsmål A ad KOM (2008)396 orienteret Europaudvalgt om forslaget.På Europaudvalgets møde den 28. november 2008 orienterede økonomi-og erhvervsministeren om forslaget forud for rådsmødet (konkurrenceev-ne) den 1.-2. december 2008, hvor forslaget var på dagsordenen til frem-skridtsrapport.Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlings-oplæg den 27. november 2009 forud for rådsmøde (konkurrenceevne)den 3.-4. december 2009.

2. Forslag om sammenkobling af centrale registre og handels- og sel-skabsregistreKOM(2011) 79 endeligResuméKommissionen foreslår en ændring af tre eksisterende direktiver, somskal medvirke til at forbedre udveksling af oplysninger mellem centralehandels- og selskabsregistre i EU. Det skal føre til bedre udnyttelse af detindre marked ved at øge tilliden til EU's indre marked og fremme EU-virksomhedernes konkurrenceevne ved at reducere administrative byrderog øge retssikkerheden ved at fremme samarbejdet mellemselskabsregistre i Europa..Et øget samarbejde mellem de nationale selskabsregistre vil potentielthave positive konsekvenser for virksomhedernes administrative byrder.Udover at lette adgangen for selskaber til forretningsrelaterede oplys-ninger, vil det desuden kunne skabe grundlag for et øget datagenbrug in-den for hele EU.Ændringerne vedrører adgang til selskabs- og regnskabsoplysninger ogudveksling af sådanne oplysninger i forhold til grænseoverskridendefusioner, flytning af hjemsted og ajourføring af registrering af filialer iudlandet.Forslaget vil have lovgivningsmæssige og mulige statsfinansielle konse-kvenser.1. Baggrund og indholdKommissionen har den 24. februar 2010 fremsat forslag til ændring af treselskabsdirektiver i forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv omændring af direktiv 89/666/EØF, 2005/56EF og 2009/101/EF for så vidtangår sammenkobling af centrale registre og handels- og selskabsregistre.Det foreslås at ændre 1. selskabsdirektiv om offentliggørelse af selskabs-og regnskabsoplysninger, 10. selskabsdirektiv om grænseoverskridendefusioner og 11. selskabsdirektiv om filialer.Retsgrundlaget for direktivforslaget er artikel 50, stk. 2, litra g, iTraktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, som også udgørretsgrundlaget for de direktiver, der foreslås ændret. Ændringsdirektivetskal vedtages i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i EUmed Europa-Parlamentet som medlovgiver.Det er i dag let at få adgang til offentlige oplysninger om selskaber i detland, hvor selskaberne er registreret. Der har siden 1. januar 2007 væretkrav om, at medlemslandene bl.a. skal have elektroniske selskabsregistreenten nationalt eller regionalt. Disse registre indeholder kun oplysninger

om selskaber registreret inden for det givne område. Det har dog vist sig,at selskaber i stigende grad ekspanderer på tværs af grænserne og udnyt-ter de muligheder, som er opstået som følge af det indre marked. Der erderfor også en stigende efterspørgsel på oplysninger om selskaber påtværs af grænserne, og selv om disse oplysninger kan indhentes allerede ide enkelte registre, kan tekniske eller sproglige barrierer besværliggøreadgangen til oplysningerne.Det er derfor foreslået, at der skal ske en sammenkobling afselskabsregistre, så en række oplysninger, særligt vedrørende filialer oggrænseoverskridende fusioner, kan udveksles mellem registrene. Desudenskal der indføres en enkelt europæisk identifikator, der gør det muligt atidentificere det enkelte selskab (en slags EU CVR-nr.), samt ensartederegler for ajourføring af oplysninger i de enkelte registre.Kommissionen angiver, at formålet med initiativet er at bidrage til at øgetilliden til EU's indre marked ved at skabe et mere sikkert erhvervsmiljøfor forbrugere, kreditorer og andre forretningsparter. Desuden er detformålet at fremme EU-virksomhedernes konkurrenceevne. Det skal skeved at reducere administrative byrder og øge retssikkerheden ved atfremme samarbejdet mellem selskabsregistre i Europa. Der foreslåsændringer i forbindelse med procedurerne ved grænseoverskridendefusioner, flytninger af hjemsted og ajourføring af registreringen af filialeri udlandet, hvor der ikke findes samarbejdsmekanismer eller kunbegrænsede mekanismer.Direktivforslaget indeholder følgende konkrete ændringer:Artikel 1: Ændring af 11. selskabsdirektiv (89/666/EØF):A. Indførelse af unik identifikator (registreringsnummer) for filialer, såder kan foretages utvetydig identifikation inden for EU/EØS.B. Det selskabsregister, hvori en filial er registreret, skal hurtigst muligtunderrette det selskabsregister, hvori hovedselskabet er registreret.,om ændringer i de filialoplysninger, som er omfattet af direktivetsart. 2. Underretningen skal fremover ske via det elektroniske net-værk, som skal indføres i henhold til ændringen i 1. direktiv, jf. ne-denfor.1C. Krav om indførelse af procedurer i medlemslandene til behandlingaf oplysninger om ændringer i filialer af danske selskaber og oplys-ninger om ændring af hovedselskaber, som har filialer registreret iDanmark. Procedurerne skal sikre lukning af filialer registreret iDanmark hurtigst muligt efter underretning om ophør af hovedsel-skabet.1

Artikel 2: Ændring af direktiv 2005/56/EF (10. direktiv):A. Den hidtidige underretning, fra det register hvor det modtagende sel-skab er registreret, om den grænseoverskridende fusions virkning,skal fremover ske via det elektroniske netværk, som indføres i 1. di-rektiv, jf. nedenfor.B. Delegerede retsakter, så Kommissionen kan præcisere ”de tekniskestandarder for overførsel af oplysninger mellem registre” og ”destandardformularer for underretning om grænseoverskridendefusioner, som skal anvendes”.C. Behandlingen af personoplysninger skal ske i overensstemmelsemed persondatadirektivet 95/46/EF af 24. oktober 1995.Artikel 3: Ændring af direktiv 2009/101/EF (1. direktiv):A. Selskabsoplysninger i henhold til 1. direktiv skal være offentligt til-gængelige senest 15 dage efter beslutningen om ændring.2B. Indførelse af unik identifikator (registreringsnummer) for selskaber,så der kan foretages utvetydig identifikation inden for EU/EØS.C. Selskabsoplysninger offentliggjort i henhold til 1. direktiv skal kun-ne indhentes elektronisk af enhver ansøger via en europæisk elektro-nisk platform, som kan tilgås fra alle medlemsstater.D. Selskabsoplysninger skal vedhæftes klare oplysninger, så modtage-ren er bekendt med oplysningernes gyldighed.E. Gebyrer opkrævet i forbindelse med offentliggørelse af selskabsop-lysningerne må ikke overstige de administrative omkostninger for-bundet hermed.F. Det centrale register i henhold til 1. direktiv skal være forbundet tilde øvrige EU-landes selskabsregistre og udgøre en del af et elektro-nisk netværk.G. Et hovedselskabs register skal hurtigst muligt underrette filialens re-gister om ændringer i de registrerede selskabsoplysninger i henholdtil 1. direktiv.H. Delegerede retsakter, så Kommissionen kan præcisere bl.a. finansie-ring af det elektroniske netværk, mindstekrav til sikkerhed, sprog,fastlæggelse af standarder som muliggør en automatiseret dataud-veksling, samt konsekvenserne af manglende overholdelse af de de-legerede retsakter.I. Behandlingen af personoplysninger skal ske i overensstemmelsemed persondatadirektivet 95/46/EF af 24. oktober 1995.

Direktivet skal i henhold til forslaget være implementeret i dansk ret se-nest den 1. januar 2014.2. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentets udtalelse om forslaget foreligger endnu ikke.3. NærhedsprincippetKommissionen anfører i forslaget, at erfaringerne fra næsten to årtier medfrivilligt samarbejde mellem europæiske selskabsregistre viser, atselvregulering ikke er tilstrækkeligt til at opnå målene i dette initiativ.Derimod er den ønskede mulighed for udveksling af og adgang til sel-skabsretlige oplysninger inden for EU kun en mulighed, hvis området re-guleres på EU-plan. Forslaget er begrænset til det, der er nødvendigt foratetablerefungerendekommunikationsmekanismermellemselskabsregistre inden for de berørte områder, og de står i et rimeligtforhold til dette mål. En EU-foranstaltning er berettiget.På denne baggrund er det vurderingen, at forslaget er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet, idet der er tale om etablering af fælles procedurerog regler, som kræver samordning på tværs af medlemslande.4. Gældende dansk retSelskabs- og handelsregistre er reguleret i lov om aktie- og anpartsselskaber(selskabsloven), jf. lov nr. 470 af 12. juni 2009 med senere ændringer, oglov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lov nr. 653 af 15. juni 2006med senere ændringer.5. HøringDirektivforslaget har været sendt i høring hos en række organisationer,foreninger m.v. med frist for besvarelse den 14. marts 2011. Direktivfor-slaget har efterfølgende været sendt i høring hos specialudvalget for etable-ring og tjenesteydelser med frist for besvarelse den 18. april 2011.Forslaget er sendt i høring hos i alt 55 organisationer, foreninger m.v. Derer modtaget svar fra 15, hvoraf 7 ikke har haft bemærkninger.Høringen afspejler, at der generelt er tilslutning til forslaget. I de ind-komne høringssvar er der således kun få bemærkninger.Danmarks Rederiforening støtter forslaget under henvisning til, at det vilreducere administrative byrder og øge retssikkerheden.Dansk Revisorforening (DRF) ser positivt på forslaget og anfører i hø-ringssvaret, at de tilslutter sig indførelsen af minimumskrav for hvilke in-

formationer der skal oplyses i de nationale selskabsregistre, samt at derskal være en tidsfrist for registrering på 15 dage.DRF anfører, at direktivforslaget skal implementeres effektivt og retti-digt. De IT-mæssige forudsætninger må ikke udgøre en praktisk hindringfor, at direktivet kan fungere.Danske Advokater bemærker, at det vil være afgørende for det fælles re-gisters effektivitet, at det bliver på fransk og engelsk, således at enhveroplysning ikke skal oversættes til alle de officielle sprog i EU.Datatilsynet bemærker, at de på baggrund af direktivforslagets henvisnin-ger til direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiskepersoner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om friudveksling af sådanne oplysninger, går ud fra, at persondataloven3medtilhørende bekendtgørelser skal iagttages for alle behandlinger af person-oplysninger i forbindelse med direktivet, som danske myndigheder er da-taansvarlige for.Datatilsynet forudsætter således, at såvel persondataloven, som bekendt-gørelser udstedt i medfør heraf, herunder sikkerhedsbekendtgørelsen ogeventuelle henstillinger fra Datatilsynet, også vil blive iagttaget, når dan-ske myndigheder behandler personoplysninger inden for rammerne af deomhandlede direktiver.Hvis det i direktivforslaget nævnte elektroniske netværk anvendes til be-handling af personoplysninger, skal Datatilsynet anmode om, at det fradansk side afklares, hvordan reglerne kan forenes med, at persondatalo-ven og sikkerhedsbekendtgørelsen finder anvendelse. Hvis hensigten er,at det i stedet er Kommissionen, der fastlægger sikkerhedsniveauet, vilder efter Datatilsynets umiddelbare opfattelse være vigtigt, at dette ser ioverensstemmelse med Persondatadirektivet 95/46/EF af 24. oktober1995.DI - Organisation for erhvervslivet er positivt indstillet over for forslagetom at sammenkoble EU-medlemsstaternes selskabsregistre.DI anfører for så vidt angår beføjelserne til Europa- Kommissionen om atvedtage delegerede retsakter om tekniske detaljer m.v., som skal sikreden praktiske gennemførelse af den foreslåede sammenkobling af sel-skabsregistre, herunder bl.a. med hensyn til de sprog, der skal anvendes idet elektroniske netværk af registre, at udmøntningen af f.eks. sprogkravbør ske på en måde, der ikke medfører yderligere byrder for selskaberne.Det bør således ikke være selskabernes ansvar at sikre, at registrerede op-lysninger er tilgængelige på flere sprog. DI ser gerne, at det bliver muligtfor et dansk selskab at indgive oplysninger på engelsk.3

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse om, at data skal ajourføressenest 15 kalenderdage efter, at den tilgrundliggende ændring finder sted,kan DI kan tilslutte sig den bagvedliggende hensigt om, at registreredeoplysninger bør være ajourførte og aktuelle.DI anfører til sidst i høringssvaret, at man generelt i forbindelse med detvidere arbejde bør have fokus på ikke at pålægge selskaberne yderligereadministrative byrder.Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) er meget positivt indstil-let over for forslaget om at sammenkoble de nationale selskabsregistre ogvirksomhedsregistre i EU-landene.FSR er af den opfattelse, at forslaget bør udvides til at omfatte årsregn-skaber og andre oplysninger om virksomhederne, som bliver indsamletog offentliggjort hos myndighederne. Det er FSRs vurdering, at nem, ret-tidig og omkostningseffektiv adgang til at trække regnskabsoplysninger –også fra virksomheder i andre lande – er særligt vigtigt for samhandel ogkreditgivning. Der er som bekendt et internationalt anerkendt rapporte-ringsværktøj (XBRL), som er udviklet med henblik på standardiseret ud-veksling og opbevaring af finansiel information fra virksomhederne, ogEuropa-Kommissionen bør derfor positivt overveje brugen af XBRL tilopbevaring for at give nem adgang til at hente regnskabsoplysninger.FSR anfører, at forslaget om, at selskaber skal have en unik identifikator,der muliggør en utvetydig identifikation i EU/EØS, bør ske ved at tilføjeen landekode til hvert virksomhedsnummer (CVR-nummer), således atdanske virksomheder vil kunne beholde et eksisterende CVR-nummer.FSR antager, at der ikke bliver krav om, at selskaberne skal oversættedokumenterne til andre EU-sprog, da det vil kunne blive ganske byrde-fuldt. Brugen af en internationalt anerkendt systematik (XBRL) vil mind-ske ulemperne ved forskellige sprog. Som følge af de betydelige fordeleved sammenkoblingen af selskabsregistre mv. ser FSR gerne, at dette pri-oriteres højt i EU/EØS, og en vedtagelse og gennemførelse bør frem-skyndes mest muligt.Landbrug og Fødevarer (LF) har ingen konkrete bemærkninger til forsla-get, men anfører at ansvaret og omkostningerne forbundet med etablerin-gen og driften af de nødvendige IT-systemer, samt udvekslingen af depåkrævede oplysninger, ikke pålægges virksomhederne, men skal væreselskabsmyndighedernes ansvar.Dette anfører LF, at der ikke via de foreslåede regler skal pålægges pligtfor danske virksomheder til at registrere oplysninger i et selskabsregister,som virksomhederne ifølge de gældende nationale regler i dag ikke erforpligtede til.

Håndværksrådet er positivt stemt over for det fremlagte forslag, der skalvære med til at gøre det lettere at drive virksomhed over landegrænserne.Håndværksrådet anfører desuden, at de tillige finder det positivt, at for-slaget vil lette de administrative byrder for erhvervslivet, hvilket ligeledeser nødvendigt i bestræbelserne på at give erhvervslivet bedre rammebe-tingelser for at skabe vækst. Det er afgørende for Håndværksrådet, at deeventuelle implementeringsomkostninger ikke væltes over på erhvervsli-vet.6. Andre landes holdningerDer er overordnet set tilslutning til Kommissionens direktivforslag. Doger der flere lande, der stiller spørgsmål til finansieringen af forslaget, tilden påtænkte delegation af kompetencer til Kommissionen og til denkonkrete udformning af den tekniske løsning. Kommissionen har bl.a. til-kendegivet, at projektet skal finansieres af medlemslandende.Det nuværende forslag rejser således en række konkrete problemstillingerbl.a. om, hvordan det elektroniske netværk skal fungere, og hvem der skaldrive og have ansvaret for netværket. Det er desuden på nuværende tids-punkt uklart for en lang række medlemslande, herunder Danmark, hvadder skal reguleres i henholdsvis direktivet og eventuelle delegerede rets-akter. Der er bred enighed blandt medlemslandene om, at formålet, ind-holdet og omfanget af de konkrete delegationer skal uddybes.7. Foreløbig dansk holdningRegeringen støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU. Arbejdet iEU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og admi-nistrative lettelser i Danmark.Det vurderes fra regeringens side, at de ændringer, Kommissionen harvalgt i forhold til den selskabsretlige del af direktivet, ikke vil medførevæsentlige udfordringer for danske virksomheder og myndigheder, og atde foreslåede ændringer derfor overordnet set vil kunne støttes.Regeringen kan som udgangspunkt støtte Kommissionens forslag om ensammenkobling af selskabsregistrene. Omkostningerne ved en sammen-kobling skal dog undersøges nærmere og skal være proportionale i for-hold til udbyttet af en sammenkobling. I den forbindelse finder Regerin-gen det væsentligt at det undersøges, hvordan EBR sammenslutningen ogdens tekniske løsning kan anvendes.Det er ligeledes vurderingen, at et samarbejde mellem de nationale sel-skabsregistre vil have en positiv effekt på lempelsen af virksomhedernesadministrative byrder. Danmark støtter arbejdet med at lempe de admini-

strative byrder på EU niveau og Regeringen støtter derfor også på denbaggrund det foreslåede direktivforslag.8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserDet må forventes, at lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), jf.lov nr. 470 af 12. juni 2009 med senere ændringer, og lov om Det Centra-le Virksomhedsregister, jf. lov nr. 653 af 15. juni 2006 med senere æn-dringer, skal ændres som følge af direktivforslaget.Forslaget skønnes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser forDanmark i form af udgifter til tilpasning af Erhvervs- og Selskabsstyrel-sens registreringssystem med henblik på at håndtere de nye krav om ad-gang til oplysninger og udveksling af disse. Det nærmere beløb vil af-hænge af den konkrete løsning. Det foreslås, at eventuelle merudgif-ter søges dækket gennem øget betaling for anvendelse af oplysningerfra European Business Register (EBR). Udgifterne forventes således af-holdt inden for ministeriets egen ramme.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget forventes at medføre positive samfundsøkonomiske konsekven-ser, da de foreslåede ændringer vil medføre større åbenhed om selskabsop-lysninger på tværs af landegrænserne, hvilket bl.a. vil kunne stimulere sam-handlen inden for EU.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget forventes at medføre administrative lettelser til gavn for selska-berne, da et øget samarbejde mellem de nationale selskabsregistre somudgangspunkt potentielt vil have positive konsekvenser for virksomhe-dernes administrative byrder. Der vil fremover være et øget samarbejdemellem selskabsregistrene, som vil lette adgangen til registrene og dervedøge gennemsigtigheden i det indre marked. Udover at lette adgangen, forselskaber til forretningsrelaterede oplysninger, vil det desuden kunneskabe grundlag for et øget datagenbrug inden for hele EU.For tværnationale selskaber vil det bl.a. betyde, at de vil kunne slippe forat skulle indberette de samme oplysninger til flere medlemsstater, idet deforskellige selskabsregistre vil kunne hente oplysninger fra hinanden. Detvil også blive nemmere for et dansk selskab at skaffe dokumentation forselskabets eksistens, hvis det etablerer et datterselskab i en andet EUmedlemsstat.Der vil være forbundet en del arbejde med at administrere en sådan løs-ning, herunder at skulle vedligeholde og opdatere oplysningerne samteventuelt gøre dem tilgængelige på alle medlemsstaters sprog. I relationtil målet om at reducere virksomhedernes administrative byrder, er det

3. Udmøntning af forstærket samarbejde på patentområdetKOM(2011) 215 og KOM(2011) 216ResuméRådet (konkurrenceevne) vedtog den 10. marts 2011 at indlede et for-stærket samarbejde á 25 lande (med undtagelse af Italien og Spanien)omkring vedtagelse af et patent med enhedsdækning i de deltagende lan-de. Kommissionen har på dette grundlag den 13. april 2011 fremlagt toforslag til udmøntning af det forstærkede samarbejde. Det drejer sig om etforordningsforslag vedrørende enhedspatentbeskyttelse og et forordnings-forslag om en tilhørende oversættelsesordning. Det foreslås at give den eu-ropæiske patentmyndighed, EPO, mulighed for at udstede europæiske pa-tenter med enhedskarakter, som dermed umiddelbart får samme virkning ialle de 25 lande, som har tilsluttet sig det forstærkede samarbejde. Forord-ningen skal udgøre en særlig aftale i henhold til den Europæiske Patent-konventions art. 142, der omhandler denne mulighed. Forslaget til oversæt-telsesordning er baseret på den gældende praksis i EPO, suppleret med enmaskinoversættelsesløsning og tilhørende overgangsordninger. Forslageneændrer ikke i patentlovgivningens substans og vurderes ikke at medførekonsekvenser for dansk lovgivning i øvrigt.Forslagene er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den30. maj 2011 med henblik på udveksling af synspunkter.1. Baggrund og indholdKommissionen fremlagde den 13. april 2011 to forslag til udmøntning afRådets beslutning af 10. marts 2011 om indgåelse af forstærket samarbejdepå patentområdet med deltagelse af 25 EU-lande (alle EU-lande på nær Ita-lien og Spanien). Det drejer sig om forslag til forordning om enhedspatent-beskyttelse, KOM(2011) 215, og forslag til forordning om oversættelses-ordning for denne enhedspatentbeskyttelse, KOM(2011) 216.Forslagene udgør tilsammen det ene hovedelement i den reform af det eu-ropæiske patentsystem, der siden 2000 har været forhandlet i EU-regi.Kommissionen fremsatte i 2000 sit oprindelige forordningsforslag til fæl-lesskabspatentet, KOM(2000) 412, med det formål bl.a. at skabe et pa-tent, der umiddelbart fra udstedelsen skulle være gældende for hele EU.Dette patent skulle således komplementere eksisterende patenteringsmu-ligheder, som omfatter:- rent nationale patenter udstedt af nationale patentmyndigheder og- almindelige europæiske patenter udstedt af EPO, som fra udste-delsen overgår til at være et bundt af nationale patenter, der kangøres gyldige i de EPO-lande, hvor patenthaver ønsker beskyttel-se.

EPO (den europæiske patentorganisation med tilhørende patentmyndig-hed) er en mellemstatslig organisation, der p.t. tæller 38 europæiske med-lemslande, herunder alle 27 EU-medlemslande.Det oprindelige forslag indeholdt bl.a. bestemmelser om, på hvilke sprogpatentansøgninger kunne indleveres og behandles, samt til hvilke sprogog i hvilket omfang der skulle ske oversættelse af udstedte fællesskabspa-tenter.Ligeledes indeholdt forslaget udkast til et fælles patentdomstolssystem,der alene skulle gælde for fællesskabspatenter. Det blev senere i forhand-lingerne udskilt til separat vedtagelse, men i den forståelse, at begge ele-menter indgår i en samlet pakkeløsning.Rådet nåede i marts 2003 en fælles holdning, der bl.a. i oversættelses-spørgsmålet var væsentligt ændret i forhold til Kommissionens forslag.De efterfølgende drøftelser viste, at der ikke var grundlag for enighed, ogforhandlingerne lå fra foråret 2004 stille indtil 2007, hvor de blev genop-taget.Da forhandlingerne på baggrund af en omfattende høringsproces blevgenoptaget i 2007, var udgangspunktet lydhørhed for industriens ønskerom en europæisk patentreform med to hovedelementer. Dels et patent,der fra udstedelsen er umiddelbart gyldigt i hele EU, dels en fælles dom-stolsløsning, der kan håndtere civilretlige tvister.I december 2009, blev der i Rådet (konkurrenceevne) opnået generel ind-stilling om det oprindelige forslag til forordning om fællesskabspatentet,hvor bl.a. spørgsmålet om oversættelsesordningen var udeladt. Der blevsamtidig vedtaget rådskonklusioner, hvori jurisdiktionen for fællesskabs-patentet tillægges en fælles patentdomstolsløsning, der også skal have ju-risdiktion for almindelige europæiske patenter.Af forordningsforslaget fra december 2009 fremgår det, at fællesskabspa-tentets ikrafttræden bør ske samtidig med ikrafttrædelsen af en forordningom patentets oversættelsesordning. Endvidere fremgår det, at der først vilkunne søges om fællesskabspatenter, når aftalen om den fælles patent-domstolsløsning er trådt i kraft.Forslaget til enhedspatentbeskyttelse er fremsat med hjemmel i TEUF art.118, stk. 1, og skal behandles i den almindelige lovgivningsprocedure medEuropa-Parlamentet som medlovgiver, jf. i TEUF art. 294. Forslaget tiloversættelsesordningen er fremsat med hjemmel i TEUF art. 118, stk. 2, ogskal behandles efter særlig lovgivningsprocedure, hvorefter en vedtagelseskal ske med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.Forslaget til enhedspatentbeskyttelse

Med forslaget indføres et alternativ, der komplementerer eksisterende pa-tentbeskyttelsesmuligheder. Forslaget vil gøre det muligt at opnå en umid-delbar og ensartet patentbeskyttelse i de 25 EU-lande på baggrund af et al-mindeligt europæisk patent udstedt af EPO.EPO tildeler denne enhedskarakter på konkret anmodning fra ansøger ihenhold til art. 142 i den Europæiske Patentkonvention (EPK). Det følgerherefter af forordningsforslagets art. 1, at forordningen betragtes som ensærlig aftale indgået under EPK art. 142.Tildelingen af enhedskarakter medfører, at det pågældende patent kun kanbegrænses, licenseres, overdrages, ugyldiggøres eller ophøre med virkningfor samtlige deltagende lande i det forstærkede samarbejde. Der kan tildelesenhedskarakter uanset patenthavers nationalitet og bopæl.Et europæisk patent med enhedskarakter skal betragtes som et nationalt pa-tent i det deltagende medlemsland, hvor patenthaver er bosiddende eller harsit primære forretningssted. Er patenthaver hverken bosiddende eller medforretningssted i et af de 25 EU-lande, betragtes et europæisk patent medenhedskarakter som et nationalt patent i det land, hvor EPO har sit hoved-kvarter (Tyskland).Med henblik på tildeling og administration af patenter med enhedskaraktertilføres EPO en række opgaver i medfør af EPK art. 143. Det drejer sig bl.a.om modtagelse af anmodning om og tildeling af enhedskarakter. Endvidereajourføring af et register, der ligeledes skal indeholde oplysninger om be-grænsninger, licenser, overdragelser, ugyldiggørelser eller ophør af dissepatenter.En anden af EPO’s administrative opgaver i relation til patenter med en-hedskarakter omhandler opkrævning og administration af fornyelsesgeby-rer, herunder videredistribution af den andel, der tilfalder de deltagendemedlemslandes nationale patentmyndigheder.De deltagende medlemslandes patentmyndigheder tildeles ligeledes en ræk-ke opgaver. Disse myndigheder skal bl.a. sikre, at anmodninger om enheds-karakter indleveres tidsmæssigt, ligesom myndighederne får et medansvarfor ajourføring af ovennævnte register.Endvidere skal alle de 25 lande være repræsenteret i den komité underEPO’s administrationsråd, som skal styre og overvåge EPO’s administrati-on af patenter med enhedskarakter. De deltagende lande er samtidig ansvar-lige for at sikre national domstolskontrol af EPO’s afgørelser i relation tiltildeling af enhedskarakter.Det foreslås, at EPO’s omkostninger som følge af de opgaver, der tilføjes imedfør af EPK art. 143, dækkes fuldt ud via de indkomne gebyrer.

For så vidt angår de årlige fornyelsesgebyrer, skal de være progressivt sti-gende over patentets levetid og tilstrækkelige til at dække EPOs omkostnin-ger til sagsbehandling og administration samt sikre balance i EPOs samledebudget.På det grundlag skal gebyrniveauet nærmere fastsættes, så deta) bidrager til at skabe innovation og konkurrencedygtige europæiskevirksomheder,b) afspejler det geografiske område, som patentet dækker,c) svarer til omkostningsniveauet for et gennemsnitligt almindeligt eu-ropæisk patent valideret blandt de lande, der deltager i det forstær-kede samarbejde.For så vidt angår den andel af fornyelsesgebyrerne, der skal videredistribue-res til de nationale patentmyndigheder, foreslås det, at andelen skal være 50pct. af gebyrindtægterne minus dækningen af EPOs omkostninger til admi-nistration af patenter med enhedskarakter.Det følger endvidere af forslaget, at Kommissionen skal fastlægge den kon-krete fordeling af gebyrerne på baggrund af følgende kriterier:a) antallet af ansøgninger,b) markedsstørrelse udtrykt ved befolkningsantal ogc) kompensation til medlemslande, der ikke har et af EPO’s officiellesprog, som har uforholdsmæssigt lav patentaktivitet, og hvis med-lemskab af EPO er relativt nyt.Det foreslås herefter, at Kommissionen via delegerede retsakter iht. TEUFart 290 fastlægger det endelige gebyrniveau og den eksakte fordeling af ge-byrindtægter til de nationale patentmyndigheder.Af forslagets afsluttende bestemmelser fremgår, at forordningen træder ikraft på tyvendedagen efter offentliggørelse i EU-Tidende, og at den skalgælde fra samme dato som forordningen vedrørende oversættelsesordnin-gen. Der kan herefter anmodes om enhedspatentbeskyttelse for alle europæ-iske patenter, der udstedes fra og med denne dato.Forslaget til oversættelsesordningForslaget til oversættelsesordning er baseret på det system, der gælder forEPOs udstedelse af europæiske patenter, suppleret med maskinoversæt-telse og en overgangsordning.Der kan indleveres ansøgninger på alle officielle EU-sprog. Hvor der an-søges på et EU-sprog, som ikke er et af de tre officielle EPO-sprog (en-gelsk, fransk og tysk), skal ansøger sørge for oversættelse til et af dissesprog med henblik på sagsbehandling. I disse tilfælde vil ansøger få sineudgifter hertil godtgjort helt eller delvist i form af gebyrreduktioner. Ud-gifterne til godtgørelse dækkes ind via de patentgebyrer, der indbetales tilEPO.

Patentet offentliggøres i sin helhed (patentkrav, beskrivelse samt eventu-elle illustrationer) på sagsbehandlingssproget. Derudover oversættes pa-tentkravene til de to øvrige officielle EPO-sprog. Omkostninger hertiloppebæres af patentsystemet og finansieres via de patentgebyrer, der ind-betales til EPO.Et særligt maskinoversættelsessystem, der p.t. er under udvikling, skal til-sikre, at såvel patentansøgninger som udstedte patenter bliver tilgængeli-ge på alle officielle EU-sprog uden yderligere omkostninger for ansøger.Maskinoversættelserne vil være tilgængelige online og vederlagsfrit påanmodning. Maskinoversættelser vil alene være til information og har in-gen juridisk virkning.Indtil maskinoversættelsessystemet er tilstrækkeligt veludviklet og vel-fungerende, foreslås to overgangsbestemmelser. Den ene angår de tilfæl-de, hvor patentet er udstedt i sin helhed på fransk eller tysk. Her skal pa-tenthaver sørge for en oversættelse af hele patentet til engelsk. Den andenangår det tilfælde, hvor patentet er udstedt i sin helhed på engelsk. Herskal patenthaver sørge for en oversættelse af hele patentet til et hvilketsom helst andet officielt sprog i et af de 25 lande, der deltager i det for-stærkede samarbejde.De ekstraordinære oversættelser har ikke juridisk gyldighed og foretagesalene af informationshensyn. Efter seks år tages overgangsbestemmelser-ne op til revision hvert andet år, og de afvikles endeligt efter 12 år.I tilfælde af en retssag kan en formodet krænker af et patent kræve, at pa-tenthaver forestår autoritativ oversættelse af hele patentet til det officielleEU-sprog, der anvendes i et deltagende medlemsland, hvor den formode-de krænkelse har fundet sted, eller hvor den formodede krænker har sinbopæl. Ligeledes skal patenthaver forestå autoritativ oversættelse til detprocessprog, der anvendes i et deltagende medlemsland, hvor sagen bli-ver ført.I tilfælde af en eventuel erstatningsudmåling skal der tages hensyn til, at enkrænkelse kan have fundet sted, fordi der på tidspunktet for den påståedekrænkelse ikke fandtes en sådan autoritativ oversættelse af hele patentet.2. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentet er iht. TEUF art. 118 stk. 1 medlovgiver på forslagetom enhedspatentbeskyttelse og skal iht. TEUF art. 118 stk. 2 høres om for-slaget til oversættelsesordning.Det forventes, at Europa-Parlamentets behandling af forslaget vil finde stedi Retsudvalget (JURI).

Europa-Parlamentet har i 2002 afgivet udtalelse vedrørende Kommissio-nens forslag fra 2000.Heri nævnes i relation til oversættelsesspørgsmålet behovet for at finde ba-lance mellem på den ene side hensynet til at kunne indlevere ansøgningerpå eget sprog og få kendskab til indholdet af udstedte patenter, og på denanden side at holde omkostningerne på et rimeligt niveau.I relation til samarbejde mellem patentmyndighederne anføres, at de nati-onale patentmyndigheder kan gennemføre dele af sagsbehandlingsarbej-det, navnlig efterforskning og undersøgelser, mens ansvaret for udstedel-se alene bør påhvile EPO.I maj 2010 har Europa-Parlamentet bekræftet den holdning, der blev udtrykti udtalelsen fra 2002.I forbindelse med sin godkendelse af Rådets anmodning om forstærketsamarbejde opfordrede Europa-Parlamentet i februar 2011 Rådet til at ved-tage en afgørelse iht. TEUF art. 333 stk. 2 om, at forordningen vedrørendeoversættelsesordning skal vedtages efter den almindelige lovgivningsproce-dure. Rådet (konkurrenceevne) har endnu ikke drøftet denne opfordring.3. NærhedsprincippetKommissionen anfører i forslaget, at det eksisterende europæiske patentsy-stem er dyrt og komplekst, hvilket først og fremmest skyldes oversættelses-omkostninger og overholdelse af medlemslandenes forskellige validerings-krav. Dette kan på EU-plan kun adresseres i form af en retsakt, der indførerenhedspatentbeskyttelse, som fra udstedelsen gælder i flere medlemslande.Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering ud fra den betragtning,at enhedspatentbeskyttelse med en tilhørende oversættelsesordning vil til-byde ansøgere et bedre og mere effektivt patent, der komplementerer eksi-sterende patenteringsmuligheder, og som medfører, at man på basis af énansøgning kan opnå samme beskyttelse i næsten hele EU.4. Gældende dansk retDen gældende lovgivning om patenter findes i bekendtgørelse af patent-loven, lovbekendtgørelse nr. 91 af 28. januar 2009, som er ændret ved lovnr. 579 af 1. juni 2010. Herudover findes bekendtgørelse nr. 93 af 29. ja-nuar 2009 om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater. Danmarkhar tillige ratificeret Den Europæiske Patentkonvention.5. HøringForslaget er den 13. april 2011 sendt i høring i specialudvalget for vækst ogkonkurrenceevne samt til øvrige interessenter med høringsfrist den 3. maj2011.

Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Dansk Erhverv (DE), DanskIndustri (DI), Danske Advokater, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse(FiR), Håndværksrådet, Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Patentagent-foreningen samt Sø- og Handelsretten (S&H).Alle respondenterne stiller sig positivt i forhold til muligheden for at indføreen enhedspatentbeskyttelsesmulighed.DE og DI fremhæver behovet for vedtagelse af en domstolsløsning i til-knytning til enhedspatentbeskyttelsen. Lif anfører, at tilvejebringelsen af enfælles patentdomstol af høj kvalitet er en afgørende forudsætning for at støt-te patentreformens hovedelementer.Advokatrådet, Danske Advokater, FiR og S&H anfører ligeledes, at anven-delsen af enhedspatentbeskyttelsen forudsætter et domstolssystem, og at enmulig overvejelse er at anvende den model, som gælder for EU-varemærkerog EU-design.Håndværksrådet er positive over for den foreslåede oversættelsesordning,idet der med muligheden for at indgive ansøgning på dansk og modtagekompensation for oversættelsen til EPOs processprog tages hensyn tilSMV’ernes behov.Advokatrådet, Danske Advokater, Lif og S&H anfører, at det bør sikres, atden engelske oversættelse af et patent med enhedskarakter bør være autori-tativ.Advokatsamfundet noterer sig, at bestemmelsen om, at en krænkers eventu-elle sprogproblemer bør tages i betragtning i en eventuel erstatningsudmå-ling, imødekommer tidligere udtrykte bekymringer. DI og Danske Advoka-ter tilslutter sig dette. Lif anfægter denne bestemmelse ud fra den betragt-ning, at der bør være ens vilkår for alle.Patentagentforeningen opfordrer til, at der gøres bestræbelser på at få allelande til at tilslutte sig.6. Andre landes holdningerDe foreløbige drøftelser har drejet sig om koblingen mellem et fælles pa-tentdomstolssystem og enhedsbeskyttelsen. Endvidere har flere lande udtaltforeløbige reservationer i forhold til forslagets mulige finansielle implikati-oner. I den sammenhæng har flere lande udtrykt modstand mod, at dennærmere fastlæggelse af gebyrniveau og fordeling af gebyrindtægter skalfinde sted via delegerede retsakter iht. TEUF art 290.

For så vidt angår oversættelsesspørgsmålet har nogle lande indikeret for-skellige tilgange til overgangsbestemmelserne vedrørende maskinoversæt-telse.7. Foreløbig dansk holdningRegeringen er positiv over for forslagene. For så vidt angår forslaget til en-hedsbeskyttelse, er det foreløbig dansk holdning at forholde sig åbent til dekompromismuligheder, der vil kunne føre til en udmøntning af det forstær-kede samarbejde, idet Danmarks udgangspunkt er, at koblingen mellem etfælles patentdomstolssystem og selve enhedsbeskyttelsen skal genetableres.Tilsvarende tager Danmark afsæt i, at enhedspatentbeskyttelsen skal værebudgetneutral både for EPO og de nationale patentmyndigheder, så balan-cen i det europæiske patentsystems infrastruktur bevares, hvilket sikrer så-vel store virksomheder som SMV’ers adgang til patentsystemet.For så vidt angår oversættelsesordningen, er det foreløbig dansk holdning atforholde sig åbent til de kompromismuligheder, der vil kunne føre til en rea-lisering af enhedspatentbeskyttelse, så længe det sker inden for rammerne afet begrænset oversættelsesregime, som ikke medfører uforholdsmæssigt sto-re økonomiske omkostninger. På det grundlag vil Danmark kunne støtte opom en løsning, som er baseret på det nuværende EPO-system suppleretmed en begrænset overgangsordning.8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserEn vedtagelse af forslaget til enhedspatentbeskyttelse vil kræve en tilpas-ning af patentloven, hvor der i kapitel 10 C er indskrevet indledende be-stemmelser om ’EF-patent m.v.’Forslagene indebærer ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Pålængere sigt kan forslaget til enhedspatentbeskyttelse imidlertid få stats-finansielle konsekvenser for Danmark som følge af de konventionsmæs-sige forpligtelser, der fremgår af Den Europæiske Patentkonvention(EPK). Således pålægger EPK de kontraherende parter en forpligtigelsetil at inddække organisationens eventuelle tab og forpligtigelser i form aflån, der tilbagebetales, i det omfang EPOs fremtidige budget tillader det.Det bemærkes endvidere, at en fremtidig dansk tilslutning til oprettelsenaf et fælles patentdomstolssystem, i det omfang forslaget er kendt i dag,indebærer afgivelse af beføjelser og kræver anvendelse af proceduren igrundlovens § 20. En fremtidig dansk tilslutning til oprettelsen af dom-stolssystemet kan endvidere indebære statsfinansielle konsekvenser, dafinansieringen af et sådan system udestår.Dele af udviklingsomkostningerne til maskinoversættelsessystemet finan-sieres over EU-budgettet.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenserEt effektivt patentsystem vurderes generelt at være til gavn for virksomhe-dernes innovationsevne og incitament til at kommercialisere deres opfindel-ser. Derfor vurderes patentsystemet at bidrage positivt til økonomisk vækst,konkurrenceevne og jobskabelse.Samlet set er det hensigten med forslagene, at erhvervslivet får mulighed fori én proces at kunne opnå en billigere patentbeskyttelse i EU’s 25 medlems-lande, der har tilsluttet sig det forstærkede samarbejde. Med enhedspatent-beskyttelsen får patentsystemets brugere et alternativ til eksisterende paten-teringsmuligheder, der først og fremmest vil være attraktivt for de brugere,som ønsker at opnå beskyttelse i et større antal af de EU-lande, som har til-sluttet sig det forstærkede samarbejde.De samlede samfundsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af gebyrni-veauet og fordelingen af gebyrindtægterne samt det fremtidige samarbejdemellem EPO og de nationale patentmyndigheder i relation til patentsagsbe-handlingen. Det kan påvirke Patent- og Varemærkestyrelsens finansielle si-tuation.Med forslagene kan der opnås store besparelser på oversættelsesomkostnin-ger samt de øvrige administrative procedurer, der i dag skal opfyldes for atet almindeligt europæisk patent kan blive gyldigt i de enkelte lande. Alt af-hængig af hvorledes gebyrstrukturen fastlægges, vurderes det, at enhedspa-tentbeskyttelsen vil være fordelagtig for virksomheder, der ønsker patentbe-skyttelse i mere end 4-6 af de 25 lande.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetDer kan her henvises til de oven for nævnte administrative forenklinger ogbesparelser, forslagene indebærer for virksomheder, der ønsker patentbe-skyttelse i flere EU-lande, som har tilsluttet sig det forstærkede samarbejde.11. Tidligere forelæggelse i EuropaudvalgetForslagene har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Forslag om fællesskabspatentet har været forelagt Folketingets Europa-udvalg til forhandlingsoplæg den 27. november 2009. Desuden har for-slag om oversættelsesordning været forelagt Folketingets Europaudvalg tilorientering den 1. oktober 2010 og til forhandlingsoplæg den 5. november2010. Endeligt har spørgsmålet om anmodning om at indlede et forstærketsamarbejde været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsop-læg den 3. december 2010.

4. Forslag om årsregnskaberne for visse selskabsformer for så vidtangår mikroenhederKOM(2009) 83 endeligRevideret notatResuméKommissionen har den 26. februar 2009 fremlagt et forslag til ændring afRådets direktiv om årsregnskaberne for visse selskabsformer (KOM(2009)83 endelig). Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne får mulighed for atundtage mikrovirksomheder fra 4. selskabsdirektiv, og at det herefter vilvære et rent nationalt anliggende, hvilke regnskabskrav mikrovirksomhederskal være underlagt.Det ungarske formandskab har den 20. april 2011 fremlagt et revideretkompromisforslag til ændring af Rådets direktiv om årsregnskabernefor visse selskabsformer. Det oprindelige kompromisforslag blev frem-lagt den 21. marts 2011. Kompromisforslaget er udarbejdet i fortsæt-telse af Kommissionens forslag (KOM(2009) 83 endelig), hvis viderebehandling i Rådet er blevet forkastet af et blokerende mindretal. Ikompromisforslaget foreslås det, at medlemsstaterne får mulighed forat undtage mikroenheder fra visse krav i 4. selskabsdirektiv.Sagen har den 22. september 2009 været forelagt Folketingets Europa-udvalg til forhandlingsoplæg.Forslaget forventes på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceev-ne) den 30. maj 2011 med henblik på politisk drøftelse.1. Baggrund og indholdFormålet med forslaget erfortsatat mindske de administrative byrder formikroenheder i EU.Formandskabetønsker at give medlemsstaternemulighed for at undtage såkaldte mikroenheder4fravisse forpligtelser idet 4. selskabsdirektivs anvendelsesområde. Det vil betyde, atmedlems-staterne kan undtagemikrovirksomhederfrakravet om at udarbejde etårsregnskab i henhold til direktivetom periodisering, samtlige noteop-lysninger, offentliggørelse af årsrapporten og muliggøre en forkortetbalance og resultatopgørelse.I Danmark regulerer årsregnskabsloven aflæggelsen af årsregnskaber foralle typer virksomheder. Årsregnskabsloven er inddelt i regnskabsklasser.

Regnskabskravene til de enkelte regnskabsklasser er gradueret efter [ty-pen og] størrelsen af virksomheden.Mikroenheder som defineret i forslaget, indgår som en del af de virksom-heder, der er omfattet af regnskabsklasse B i Danmark. Virksomheder iregnskabsklasse B skal bl.a. udarbejde en årsrapport. Der stilles færrekrav til en virksomhed i regnskabsklasse B end til virksomheder i regn-skabsklasse C og D, der omfatter mellemstore, store og børsnoteredevirksomheder,der omfatter mellemstore og store virksomheder og D,der omfatter virksomheder, som har værdipapirer optaget til handelpå et reguleret marked i et EU/EØS-land samt statslige aktieselska-ber.Ved at give mulighed for at undtage mikroenhederne fravisse forpligtel-ser i4. selskabsdirektiv er det for den enkelte medlemsstat muligt at re-ducere denne type virksomheds administrative byrder.Formandskabets kompromisforslagmedfører som udgangspunkt ingenændringer i gældende dansk ret, idet forslaget alene indeholder en option,som medlemsstaterne senere kan vælgeeller undladeat udnytte. Ønskesdet i Danmark efterfølgende at udnytte muligheden for atundtage mi-krovirksomhederne fra visse krav i 4. selskabsdirektiv(ændre kravenetil mikrovirksomhedernes regnskabsaflæggelse og dermed mindske dissevirksomheders administrative byrder), vil dette kræve en ændring af års-regnskabsloven.Kommissionen forslag baseres på Traktatens artikel50,stk. 1, hvilketmedfører, at Rådet med kvalificeret flertal træffer afgørelse i fælles beslut-ningstagen med Europa-Parlamentet.2. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentets holdningformandskabets kompromisforslagfore-ligger endnu ikke.Europa-Parlamentet hartidligereudtalt sig positivt over for Kommissio-nens oprindelige forslagved vedtagelsen af holdning til forslaget den10. marts 2010. Europa-Parlamentet foreslog dog to præciserendeændringer i Kommissionens forslag, dels tilføjelse af en betingelse ombibeholdelse af pligten til at bogføre, og dels at medlemsstaterne pånationalt plan tager særligt hensyn til tærskelværdierne for så vidtangår antallet af mikroenheder, hvor tærskelværdierne vil gælde.3. NærhedsprincippetKommissionen anfører bl.a., at forslaget falder udenfor Fællesskabetsenekompetence, idet regnskabskravene til mikroenheder stammer fra etEU-direktiv. Hvis medlemsstaterne skal have mulighed for at fritage mi-

kroenheder for disse krav, er det nødvendigt at ændre det 4. selskabsdi-rektiv, og derfor er et tiltag på EU-niveau nødvendigt. De foreslåede æn-dringer står i et rimeligt forhold til målet, som er at fjerne unødvendigeadministrative byrder for mikroenheder.Regeringen finder i lighed med Kommissionen, at forslaget er i overens-stemmelse med nærhedsprincippet, idet forslaget giver medlemsstaternemulighed for selv at udnytte en option, men ikke stille krav om ændringer.4. Gældende dansk retDirektivets5bestemmelser er implementeret i dansk ret ved årsregnskabs-loven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).5. HøringKommissionens forslag har været sendt i høring i specialudvalget foretablering og tjenesteydelser. Advokatrådet og Finansrådet havde ingenbemærkninger og herudover der indkommet følgende bemærkninger tilforslaget:Dansk Erhverv (DE) mener grundlæggende, at pligten til at aflægge regn-skaber ikke kan betragtes som en administrativ byrde, da de fælles regn-skabskrav er med til at sikre gennemsigtighed og sammenlignelighedmedlemsstaterne imellem i form af de fælles standarder for regnskaber,hvilket både er til gavn for de regnskabsaflæggende virksomheder ogregnskabsbrugerne.Ifølge DE ændrer en gennemførelse af forslaget om at afskaffe regn-skabskravene ikke på nødvendigheden af og efterspørgslen efter virk-somheders offentliggørelse af regnskabsmæssige oplysninger. Der vil ik-ke være tale om nogen reel lettelse af administrative byrder, idet banker-ne, kreditinstitutter, aktionærer, kreditorer, samhandelspartnere og de na-tionale offentlige myndigheder, herunder SKAT stadig vil efterspørgeregnskabsmæssige opstillinger af virksomhedernes økonomiske resulta-ter. Derimod kan manglende offentligt tilgængelig regnskabsinformationmedføre øgede vanskeligheder med at opnå kredit, højere renteudgifterog lign..Endvidere anfører DE, at en ophævelse af de eksisterende fælles regn-skabskrav til mikrovirksomheder risikerer at medføre, at medlemsstaterneblot erstatter de nuværende regler med nationale standarder. Dette vil altandet lige føre til forskelligartethed i årsregnskabernes kvalitet og mindregennemsigtighed i nogle lande, mens der i andre lande slet ikke vil bliveoffentliggjort regnskaber. Et alternativ ved bortfald af regnskabspligten5

for mikrovirksomheder kan ifølge DE være en afdækning af, hvorvidtregnskabskravene til virksomhederne i dette segment kan lempes. Her-med fastholdes fokus på at lempe kravene til mikrovirksomhederne mestmuligt, samtidig med at adgangen til offentliggjorte regnskaber i mindreselskaber bevares.Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR) mener ikke, at regnskabs-kravene i 4. direktiv generelt er udtryk for en administrativ byrde. Direk-tivet er derimod udtryk for en harmonisering af de krav, EU stiller tilvirksomheder med begrænset hæftelse, om, hvad de skal fortælle omver-denen om deres økonomiske forhold. Fælles regnskabskrav, regnskabs-sprog og begrebsramme sikrer transparens og lave transaktionsomkost-ninger til fordel for regnskabsaflæggere og regnskabsbrugere. Regn-skabskravene er således blot et udtryk for et sæt færdselsregler, som detskaber økonomisk efficiens, at alle overholder.Ifølge FRR opnås ved at afskaffe regnskabskravene formelt en reduktionaf de økonomiske byrder, men reelt vil det fortsat være nødvendigt forvirksomhederne at udarbejde regnskabsmæssige opstillinger af hensyn tilskattemyndigheder, pengeinstitutter og øvrige kreditorer, samt til brug forledelsen og øvrige stakeholders. I den udstrækning skattemyndighederne ihvert land udtrykker ønske om regnskaber, vil det i stedet blive den en-kelte medlemsstat, der må pålægge byrden, så virksomhederne vil næppeopleve en reel lempelse.Bortfald af fælles regnskabskrav til mikrovirksomheder risikerer ifølgeFRR at føre til det resultat, at virksomhederne hver for sig må fremstilleregnskaber til de forskellige interessenter efter forskellige, individueltfastsatte krav.Endvidere anfører FRR, at byrdebegrebet forstås anderledes fra land tilland, idet det er et udbredt ønske fra erhvervslivet i en række lande, atman reducerer byrderne ved offentliggørelse af regnskaber, ikke for atopnå en økonomisk besparelse, men for bedre at kunne gøre det muligt atholde informationerne hemmelige af hensyn til konkurrencen, idet gen-nemskuelighed er med til at øge effektiviteten og presset på avancerne.Hvis EU afskaffer regnskabspligten, vil man teoretisk set kunne opret-holde regnskabskravet i hvert land. I praksis vil der være risiko for, atdenne mulighed vil blive udhulet, da en virksomhed kan ændre sit hoved-sæde, f.eks. gennem oprettelse af et SPE-selskab i det land, som har delaveste krav til regnskabsudarbejdelse.Sammenfattende mener FRR, at man bør fastholde 4. direktivs krav omregnskabspligt for alle virksomheder drevet i selskabsform, da det harstor betydning for alle virksomheder og deres stakeholders, uanset omvirksomhederne har eller ikke har grænseoverskridende aktiviteter.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) bemærker, at en effektivog pålidelig samhandel og kreditgivning kræver en høj grad af gennem-sigtighed og sammenlignelighed i virksomhedernes regnskabsaflæggelsebåde for små og store selskaber. Ved at indføre en undtagelsesmulighedfor såkaldte mikrovirksomheder vil der med tiden blive større forskellig-artethed i årsregnskabernes kvalitet og mindre gennemsigtighed, og inogle lande vil der givetvis slet ikke være offentlighed om de pågældendevirksomheders regnskabsoplysninger. Det fremmer næppe Kommissio-nens ønske om, at SMV’er skal have bedre mulighed for at handle og op-nå finansiering over landegrænserne.Ifølge FSR har de hidtidige krav om offentliggørelse af årlige regnskaberfra alle erhvervsvirksomheder i selskabsform medført, at udlån og kredit-givning kan ske effektivt og smidigt uden væsentlige, ekstra transakti-onsomkostninger. Ved manglende regler om offentligt tilgængelig regn-skabsinformation vil risikopræmien ved udlån og kreditgivning formodesat stige, hvilket igen betyder højere renteomkostninger, og/eller omkost-ninger til ad hoc-tilvejebringelse af regnskabsinformation vil stige.Som generel vurdering anfører FSR, at der er behov for at stramme op på– eller måske snarere sikre håndhævelsen af – det ansvar, som ledelsenhar for virksomhedernes økonomiske forhold og udvikling, således at le-delsen er sig det selskabsretlige ansvar bevidst. Der kan opstå en risikofor, at ledelserne nedprioriterer dette ansvar, hvis der ikke er en lovgiv-ningsmæssig pligt til at udarbejde årlige regnskaber. En årlig regnskabs-aflæggelse over for offentligheden har en disciplinerende og præventiveffekt i forhold til overholdelse af selskabsretlige krav.”Videre anfører FSR, at regnskabsudarbejdelsen efter de ret beskedne kravi 4. direktiv ikke er en reel byrde, heller ikke for små selskaber, da krave-ne er så lempelige – og der i dag er gode og effektive regnskabssystemertil rådighed for alle typer og størrelser af selskaber. De eksisterende virk-somheder har indrettet deres bogholderier med henblik på at opfylde deeksisterende krav, så det vil snarere være en byrde at ændre rapporte-ringsformen. I alle virksomheder, uanset størrelse, har ejerne behov forløbende at kunne følge med i virksomhedens økonomiske forhold, hvilketforudsætter en løbende regnskabsføring.Yderligere finder FSR, at man i et vist omfang nok kan lempe kravene tilregnskabsaflæggelse for mikrovirksomheder uden at ødelægge det nuvæ-rende princip om obligatorisk regnskabspligt for virksomheder i selskabs-form. Dette kunne f.eks. gøres ved at lade små mikrovirksomheder væreomfattet af de mere beskedne krav i regnskabsklasse A i den danske års-regnskabslov (§§ 1-21) i erkendelse af, at der typisk er stor forskel påomfanget af økonomiske transaktioner i en helt lille virksomhed i forholdtil andre mindre virksomheder (regnskabsklasse B). Fra dansk side kunneder således arbejdes for en klarere differentiering af regnskabskravene i 4.

direktiv frem for helt at afskaffe kravene – herunder om offentliggørelse -på europæisk niveau for mikrovirksomheder.DI støtter forslaget, idet det ligger i tråd med et af de forslag, som DIfremførte i forbindelse med den af Økonomi- og Erhvervsministeriet ned-satte byrdekomité på regnskabsområdet. Samtidig finder DI det positivt,at der også på EU-plan er en vilje til at se på de administrative byrder,herunder komme med konkrete forslag til forenklinger. Dette er, som detfremgår af direktivforslaget, et første skridt til en velkommen modernise-ring af 4. regnskabsdirektiv.DI ser gerne, at de mindre virksomheder alene skal aflevere et regnskab,der samler de nødvendige informationer til skattemyndighederne, Dan-marks Statistik, og eventuelle supplerende finansielle oplysninger. Dettevil give en stor lettelse i administrative byrder for både virksomheder ogmyndigheder, ligesom det vil skabe en mere overskuelig – og dermedmålrettet – finansiel rapportering.Endvidere anfører DI, at man i øvrigt har noteret sig, at forslaget indføreren ny kategori – nemlig mikroenheder – der er en underkategori af mi-krovirksomheder. DI finder ikke at forslaget går langt nok. Lempelsenbør gælde for alle virksomheder omfattet af den nuværende definition afmikrovirksomheder, dvs. virksomheder, der på statustidspunktet ikkeoverskrider grænserne for to af følgende kriterier:statussum 2.000.000 EURnettoomsætning 2.000.000 EUR og/ellergennemsnitlig antal medarbejdere i regnskabsåret 10.I forslaget opereres med samme antal beskæftigede, men kun med en sta-tussum på 500.000 EUR og en nettoomsætning på 1.000.000 EUR. Ind-førslen af endnu en grænse finder DI ikke er gavnlig for forenklingsar-bejdet i Europa. Virksomhedsstørrelserne er netop anført, således at derkan skabes ensartede regler og grænser i direktiverne.DI tilkendegiver afslutningsvis sin til Kommissionens begrundelser, her-under at for denne størrelse af virksomheder spiller offentliggjorte regn-skaber en begrænset rolle, idet f.eks. de ansatte i sådanne selskaber typisker i direkte kontakt med ledelsen.Håndværksrådet er principielt tilhænger af muligheden for at fjerne kra-vet om, at mikrovirksomheder skal udarbejde årsregnskaber. Håndværks-rådet er som udgangspunkt positive over for forslaget, idet rådet forven-ter, at virksomhederne i forbindelse med skatteregnskabet udarbejder no-get der minder om en resultatopgørelse og tager stilling til virksomhedensafskrivninger, da det giver nødvendige oplysninger for virksomhedensejere om driften og soliditeten. Håndværksrådet anfører, at det desudenbør undersøges grundigt, hvilke yderligere muligheder der er for at sam-menlægge skatte- og årsregnskabet for mikrovirksomheder og opfordrer

Kommissionen til at vurdere, hvorvidt det er teknisk muligt, at genbrugevisse af de data, som virksomhederne indberetter i forbindelse med deresskatteregnskab.Desuden mener Håndværksrådet, at det ville være ønskeligt, hvis al lov-givning fra udformningstidspunktet tog udgangspunkt i små virksomhe-der og hvis der kun blev vedtaget lovgivning, som er strengt nødvendig.Håndværksrådet går ind for undtagelser for mikrovirksomheder i det om-fang det ikke er muligt at anvende ”Think Small First”-princippet”.Danmarks Rederiforening har ligeledes tilkendegivet, at man kan tilsluttesig forslaget.6. Andre landes holdningerKompromisforslaget er fremsat af formandskabet. Adskillige medlems-stater har tidligere under forhandlingerne givet udtryk for, at undtagelses-regler for mikroenheder burde afvente og medtages i Kommissionens for-slag til revision af 4. og 7. selskabsdirektiv, der forventes offentliggjortsenere i år.Det tidligere blokerende mindretal er formentlig ikke afvisende over-for forslaget, og en række centrale lande støtter kompromisforslaget,mens en gruppe lande fortsat har været tøvende.Det ungarske formandskab har valgt at sætte forslaget på dagsorde-nen for det kommende rådsmøde (konkurrenceevne) til politisk enig-hed.7. Foreløbig dansk holdningRegeringen støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU. Arbejdet iEU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og admi-nistrative lettelser i Danmark.Regeringens foreløbige holdning til kompromisforslaget er, som det og-så var tilfældet med Kommissionens oprindelige forslag, at det er posi-tivt, at Danmark med forslaget selv får mulighed for at bestemme, omundtagelsesoptionen skal udnyttes eller ikke.8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser.9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

5. Kommissionens meddelelse ”Akten for det indre marked – 12 for-slag til at fremme vækst og styrke tilliden”KOM(2011) 206 endeligResuméKommissionen fremsatte den 13. april 2011 meddelelsen ”Akten for det in-dre marked – 12 forslag til at fremme vækst og styrke tilliden”. Meddelel-sens 12 forslag skal bidrage til at skabe et mere velfungerende indre mar-ked for virksomheder, arbejdstagere og forbrugere, bl.a. ved at styrke småog mellemstore virksomheders adgang til kapital, forbedre arbejdstagernesmobilitet i det indre marked og sikre et mere velfungerende digitalt indremarked for forbrugere. Formandskabet har udarbejdet et udkast tilrådskonklusioner, som byder ”Akten for det indre marked” velkommen.Meddelelsen er et centralt element i Kommissionens relancering af detindre marked frem mod 20-års jubilæet i 2012. Det er Kommissionensambition at opnå enighed om de 12 forslag senest ved udgangen af 2012.Et moderniseret og velfungerende indre marked er herudover en vigtigforudsætning for gennemførelsen af målsætningerne i EU2020-strategien.Kommissionens meddelelse ”Akten for det indre marked – 12 forslag til atfremme vækst og styrke tilliden” er på dagsordenen for rådsmødet (konkur-renceevne) den 30. maj 2011 med henblik på vedtagelse af rådskonklusio-ner.1. Baggrund og indholdI oktober 2010 fremlagde Kommissionen meddelelsen ”På vej mod en aktfor det indre marked” (KOM(2010) 608), som et led i relanceringen af detindre marked frem mod det indre markeds 20-års jubilæum i 2012. Medde-lelsen indeholdt 50 forslag, der sigtede på at skabe bæredygtig vækst forvirksomheder og skabe fornyet opbakning og tillid til det indre marked, li-gesom styringen af det indre marked skulle styrkes gennem bedre og mereensartet implementering, anvendelse og håndhævelse af reglerne for det in-dre marked.Meddelelsen ”På vej mod en akt for det indre marked” blev sendt i offentlighøring frem til slutningen af februar 2011 med det formål at prioritere de 50forslag. På baggrund af resultaterne af høringen har Kommissionen fremlagtmeddelelsen ”Akten for det indre marked” (KOM(2011) 206 endelig), hvorider er identificeret 12 indsatsområder. Hvert indsatsområde ledsages af etkonkret lovgivningsinitiativ, som Kommissionen vil komme med forslag til,og som skal fremsættes i løbet af 2011 med henblik på at opnå endeligenighed i Europa-Parlamentet og Rådet inden udgangen af 2012.”Akten for det indre marked” indeholder 12 nøgleindsatsområder, som skalmedvirke til at modernisere rammerne for det indre marked ved at fremme

væksten og styrke tilliden. Kommissionen vil i løbet af 2011 fremsættekonkrete forslag inden for hvert af de 12 nøgleindsatsområder med henblikpå at få forslagene vedtaget i løbet af 2012. De 12 nøgleindsatsområder er:1) Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering medhenblik på vedtagelse af en fælles status for kapitalfonde, som mu-liggør at kapitalfonde kan operere på tværs af grænserne.2) Arbejdstageres mobilitet i det indre marked via revision af direktivetom anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.3) Intellektuelle ejendomsrettigheder skal styrkes gennem vedtagelsenat et europæisk enhedspatent.4) Styrkelse af forbrugerne på det indre marked gennem udviklingen afalternative tvistbilæggelsessystemer, blandt andet for at styrke tilli-den til e-handel.5) Revision af standardiseringssystemet, herunder udvidelse af proce-duren til at omfatte standardisering af tjenesteydelser.6) Stærkere europæiske net gennem udbygning af en effektiv europæ-isk infrastruktur for både transport og energi.7) Styrkelse af det digitale indre marked via lovgivning om anerken-delse af elektronisk identifikation og autentificering samt en revisi-on af direktivet om digitale signaturer for at muliggøre sikker oguhindret elektronisk kommunikation.8) Socialt iværksætteri via etablering af EU-rammer for solidariske in-vesteringsfonde.9) Moderniserede skatteregler, herunder revision af energibeskatnin-gen for at tage højde for produkternes energiindhold og CO2-emmissioner.10) Øget social samhørighed i det indre marked via styrket håndhævelseog anvendelse af reglerne i udstationeringsdirektivet og forslag ompræcisering af udøvelsen af de grundlæggende sociale rettigheder iforbindelse med udøvelsen af de økonomiske frihedsrettigheder.11) Forbedre lovgivningsmæssige rammer for virksomheder og mindreadministrative byrder via revision af direktiverne om regnskabs-standarder.12) Moderniserede rammer for offentlige kontrakter for at sikre små ogmellemstore virksomheder lettere adgang til offentlige kontraktersamtidig med at der tages hensyn til efterspørgslen efter miljøvenli-ge, socialt ansvarlige og innovative varer og tjenesteydelser.Herudover indeholder ”Akten for det indre marked” et særskilt afsnit medkonkrete tiltag, der skal sikre bedre og mere ensartet implementering, an-vendelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked. Målet er at skabeet mere velfungerende indre marked for virksomheder, arbejdstagere ogforbrugere i 2012.Kommissionen vil i slutningen af 2012 gøre status over gennemførelsen afforslagene i ”Akten for det indre marked” med henblik på at fremlægge etprogram for det videre arbejde med at styrke det indre marked.

Det ungarske formandskab lægger op til, at Rådet skal vedtage konklusio-ner om meddelelsen. I formandskabets udkast til rådskonklusioner byderRådet ”Akten for det indre marked” velkommen. Rådet tilkendegiver, at derer brug for en sammenhængende og ambitiøs konkurrenceevnestrategi for atsikre et mere velfungerende indre marked for virksomheder, navnlig små-og mellemstore virksomheder, og borgere. I rådskonklusionerne opfordresKommissionen til at fremsætte de 12 forslag i løbet af 2011 med henblik påat kunne opnå enighed i Rådet og Europa-Parlamentet om forslagene indenudgangen af 2012.Der har været drøftelser af udkast til rådskonklusioner i rådsarbejdsgruppenfor konkurrenceevne og vækst med henblik på vedtagelse af endeligerådskonklusioner på rådsmødet (konkurrenceevne) den 30. maj 2011.2. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentet har den 6. april 2011 vedtaget 3 betænkninger om hen-holdsvis et indre marked for virksomheder og vækst, et indre marked for eu-ropæerne og håndhævelse og anvendelse af reglerne for det indre markedsom opfølgning på Kommissionens meddelelse ”På vej mod en akt for detindre marked”. Der er i Europa-Parlamentet generel opbakning til at iværk-sætte tiltag, der styrker det indre marked for at skabe vækst og fornyet tillidblandt både virksomheder og borgere.3. NærhedsprincippetIkke relevant.4. Gældende dansk retIkke relevant.5. HøringMeddelelsen ”Akten for det indre marked” har været sendt i høring i spe-cialudvalget for konkurrenceevne og vækst med frist den 29. april 2011.Der er på den baggrund modtaget følgende bemærkninger:Dansk Erhverv bakker op om relanceringen af det indre marked sommarkering af det indre markeds 20-års jubilæum, ligesom Dansk Erhverver positiv over for de 12 nøgleindsatsområder. Dansk Erhverv understre-ger desuden betydningen af tiltag til at sikre en bedre og mere ensartetanvendelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked. I forhold tilde enkelte indsatsområder peger Dansk Erhverv blandt andet på betyd-ningen af, at et kommende fælles europæisk enhedspatent ledsages af enfælles patentdomstolsordning, ligesom det er vigtigt, at initiativer for atsikre små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering ledsages

af en indsats for at evaluere eventuelle skattebarrierer, så kapitalfondenereelt kan arbejde på tværs af grænserne.Dansk Erhverv foreslår, at europæiske tiltag til at sikre forbrugernes kla-gemuligheder inspireres af det velfungerende danske system på området.Dansk Erhverv kan dog ikke støtte idéen om gruppesøgsmål. Dansk Er-hverv bakker op om revision af standardiseringssystemet, men påpeger, atudvidelsen af systemet til at omfatte services kræver en gennemgang afde enkelte servicesektorer, så standardiseringen kun gennemføres, hvordet reelt giver mening.Dansk Erhverv støtter overordnet tiltag til at styrke det digitale indremarked, men påpeger, at virksomhederne kan blive stillet i en unfair kon-kurrence på grund af forskelle i moms, afgifter og forbrugerbeskyttelsemellem medlemslandene. Dansk Erhverv fremhæver, at der i forbindelsemed e-handel bør være særligt fokus på at sikre håndhævelsen af forbru-gernes rettigheder på tværs af medlemslandene. Dansk Erhverv støtteroverordnet revision af udbudsreglerne, men ikke, at der lægges op til endrøftelse af, hvorvidt erhvervspolitiske mål skal forfølges via udbudsreg-lerne. Udbudsregler er regler, der styrer udbudsprocessen og ikke indhol-det af den ydelse, der ønskes erhvervet.DI hilser Kommissionens initiativ med fornyet fokus på det indre markedvelkommen. DI understreger i den forbindelse betydningen af, at bådeeksisterende som nye regler håndhæves i praksis og håndhæves ensartet.DI er enig i, at det er vigtigt, at små og mellemstore virksomheder haradgang til finansiering, men peger samtidig på, at det ikke handler så me-get om at øge mængden af venturekapital, men snarere at skabe et mereeffektivt og transparent marked for kapitalen.DI støtter en model for at skabe sammenlignelighed af kvalifikationer, sålænge det ikke pålægger arbejdsgiveren større byrder. DI bakker op om eteuropæisk enhedspatent, og understreger betydningen af, at håndhævelseaf IP-rettigheder prioriteres højt. DI ser frem til konkrete udspil, der skalmodvirke varemærkeforfalskning og piratkopiering. For så vidt angårstyrkelse af forbrugerrettigheder, understreger DI, at det er vigtigt at sikregode og effektive tvistbilæggelsessystemer, men at den europæiske løs-ning skal være fleksibel, så man kan bevare den mangfoldighed af ord-ninger, der er i forskellige lande. DI undrer sig over, at revision af stan-dardiseringssystemet knyttes specielt sammen med serviceydelser, menstøtter at eventuelle standardiseringstiltag inden for services notificerespå linie med nationale produktstandarder.DI understreger, at standarder fortsat skal være frivillige og markeds-drevne. DI er positiv overfor forbedringer af EU’s infrastruktur, blandtandet fordi et velfungerende liberaliseret indre marked er afgørende for

erhvervslivet for at undgå konkurrenceforvridende vilkår mellem europæ-iske virksomheder.DI bakker desuden op om styrkelse af det digitale indre marked, herundersærligt en fælles EU-standard for digital signatur, ligesom DI gerne ser enrevision af energibeskatningsdirektivet, der vil sikre øget harmonisering iEU. I forhold til udstationeringsdirektivet mener DI, at det eksisterenderegelsæt er tilfredsstillende, men der kan være brug for styrket samarbej-de om anvendelsen og håndhævelsen af reglerne. Endelig er DI positivover for revision af regnskabsdirektiverne og udbudsreglerne, men påpe-ger dog, at hovedformålet med udbud er at sikre, at myndighederne kankøbe bedst og billigst. Andre samfundsmæssige hensyn kan inddrages,men bør ikke være udgangspunktet.Forbrugerrådet er enig i, at der fortsat er et uudnyttet potentiale i det indremarked og mener desuden, at det er vigtigt for forbrugernes fremtidigetillid, at EU konkret viser, hvordan det indre marked er relevant for for-brugerne. Forbrugerrådet hilser forslag om styrkelse af det digitale områ-de samt forslag om revision af standardiseringssystemet velkommen.Forbrugerrådet er desuden positiv overfor tiltag til at udvikle alternativetvistbilæggelsessystemer.Forbrugerrådet beklager imidlertid, at ”Akten for det indre marked” ikkeindeholder forslag om bedre beskyttelse og adgang til finansielle tjene-steydelser, forbedring af passagerrettigheder, gruppesøgsmål, bedre over-vågning for at garantere sikre produkter, forslag til løsning af problemerom databeskyttelse og nye regler for energieffektivitet.Håndværksrådet er generelt enig i, at der er brug for at modernisere detindre marked. Håndværksrådet understreger især behovet for nye initiati-ver, der kan sikre, at de små og mellemstore virksomheder bliver en delaf det indre marked og får større glæde af det europæiske fællesskab.I forhold til de konkrete initiativer påpeger Håndværksrådet blandt andet,at europæiske initiativer om adgang til finansiering bør ledsages af dan-ske initiativer, der sikrer, at små og mellemstore virksomheder har ad-gang til lokal finansiering. Det fremhæves desuden, at eventuelle initiati-ver om virksomheders socialt ansvar bør være baseret på frivillighed, li-gesom det understreges, at initiativer om det digitale indre marked skalvære baseret på brugervenlige løsninger, som også appellerer til virksom-heder uden store IT kompetencer.Håndværksrådet er positiv over for initiativer til fremme af standardise-ringssystemet, idet forskellige standarder kan bruges som handelshin-dringer, ligesom Håndværksrådet er positiv overfor alle forslag, som re-ducerer små og mellemstore virksomheders administrative byrder.

LO peger på, at der ikke er et stort og påtrængende problem i forhold tilat modernisere anerkendelsesdirektivet. LO vil derfor afvente indholdetaf det konkrete forslag, før organisationen tilslutter sig initiativet.LO bemærker herudover, at forslaget om oprettelsen af et europæisk kva-lifikationskort alene vil være en fordel for forbrugere og arbejdsgivere,men at det ikke bidrager til at sikre arbejdstagere muligheder for at få so-lide og brede erhvervskvalificerende uddannelser. For så vidt angår socialsammenhængskraft, er LO enig i behovet for at klargøre sammenhængenmellem etableringsfriheden og friheden til at levere services ved siden afde grundlæggende rettigheder for arbejdstagere. Herudover mener LO, atder er behov for at sikre en bedre implementering og efterlevelse af ud-stationeringsdirektivet.Lægemiddel Industri Foreningen bakker generelt op om Kommissionensmeddelelse, særligt for så vidt angår vedtagelsen af et europæisk patentmed beskyttelse i flest mulige medlemslande og oprettelsen af en europæ-isk patentdomstol. Herudover er Lægemiddel Industri Foreningen positivover for offentligt indkøb som et indsatsområde med henblik på at frem-me innovation.6. Andre landes holdningerDer er blandt medlemsstaterne generel opbakning til ”Akten for det indremarked” og ambitionen om at give nyt momentum til det indre marked. Derer bred støtte til forslagene om at styrke det digitale indre marked, revisionaf standardiseringssystemet og vedtagelsen af et europæisk enhedspatent. Iforhold til forslagene om etablering af en social fond til at understøtte socia-le iværksættere samt revision af udbudsdirektiverne og anerkendelsesdirek-tivet er der mere blandede holdninger blandt medlemsstaterne. De øvrigemedlemslande er overordnet positive over for rådskonklusionerne.7. Foreløbig dansk holdningRegeringen støtter generelt initiativer, som styrker det indre marked medhenblik på at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceevne. Landene i EU'sindre marked udgør det største marked for danske virksomheders internati-onale aktiviteter, og et velfungerende indre marked er en forudsætning forvækst og beskæftigelse i EU og i Danmark. Regeringen finder, at det indremarked er et dynamisk redskab, der løbende skal udvikles og tilpasses tilden udvikling, der bl.a. følger af globaliseringen, den teknologiske og ikkemindst digitale udvikling. Regeringen prioriterer i den forbindelse en styr-kelse af det digitale indre marked, vedtagelsen af et europæisk enhedspa-tent, revision af standardiseringssystemet, revision af reglerne for offentligekontrakter samt forbedring af den europæiske infrastruktur for at understøttevelfungerende og bæredygtige markeder for transport og energi, idet det på-peges, at forslag skal være i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.Regeringen er desuden positiv over for forslag, som kan sikre bedre rammer

for erhvervslivet, herunder sikring af forbrugernes rettigheder, der muliggørfleksible og effektive alternative tvistbilæggelsessystemer. Endelig støtterregeringen generelt tiltag, som kan medvirke til at sikre en bedre og mereensartet implementering, anvendelse og håndhævelse af reglerne for det in-dre marked.Regeringen kan tilslutte sig rådskonklusionerne om ”Akten for det indremarked”.8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserMeddelelsen ”Akten for det indre marked” og rådskonklusionerne har ik-ke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserMeddelelsen ”Akten for det indre marked” og rådskonklusionerne har i sigselv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetMeddelelsen ”Akten for det indre marked” og rådskonklusionerne har isig selv ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.11. Tidligere forelæggelse i EuropaudvalgetFolketingets Europaudvalg blev senest orienteret om relanceringen af detindre marked i forbindelse med rådsmødet (konkurrenceevne) den 10.marts 2010 og udvalget har modtaget regeringens høringssvar på medde-lelsen ”På vej mod en akt for det indre marked”.

6. Etablering af et fælles europæisk patentdomstolssystemDer foreligger endnu ikke en meddelelse fra Kommissionen1. Baggrund og indholdEtableringen af et fælles europæisk patentdomstolssystem udgør sammenmed enhedspatentbeskyttelse de to hovedelementer i den europæiske patent-reform.Kommissionen forventes forud for rådsmødet at fremsætte et diskussi-onspapir med anbefalinger til, hvordan man vil kunne komme videre medetableringen af et fælles patentdomstolssystem.Baggrunden er, at EU-domstolen den 8. marts 2011 har udtalt, at det tid-ligere udkast til et fælles europæisk patentdomstolssystem ikke er forene-ligt med EU’s traktatgrundlag. Dette skyldtes især manglende garantierfor overholdelsen af EU-retten.2. Europa-Parlamentets holdningIkke relevant.3. NærhedsprincippetIkke relevant.4. Gældende dansk retIkke relevant.5. HøringIkke relevant.6. Andre landes holdningerNærmere oplysninger om andre landes holdninger afventer Kommissionensudspil.7. Foreløbig dansk holdningRegeringen støtter bestræbelserne på at etablere et fælles europæisk patent-domstolssystem.8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forventede diskussionspapir har ikke i sig selv lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Det bemærkes endvidere, at en fremtidig dansk tilslutning til oprettelsenaf et fælles patentdomstolssystem, i det omfang forslaget er kendt i dag,indebærer afgivelse af beføjelser og kræver anvendelse af proceduren igrundlovens § 20.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionens udspil har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekven-ser.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetKommissionens udspil har ikke i sig selv administrative konsekvenser forerhvervslivet.11. Tidligere forelæggelse i EuropaudvalgetSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

7. Kommissionens meddelelse for små og mellemstore virksomheder(Kommissionens evaluering af Europas Small Business Act)KOM (2011) 78ResuméKommissionen har den 23. februar 2011 fremlagt en meddelelse for små ogmellemstore virksomheder (Kommissionens evaluering af Europas SmallBusiness Act (SBA) (COM(2011)78) med henblik på at evaluere indsatsenog afspejle den seneste økonomiske udvikling, tilpasse handlingsplanen tilEU2020-strategien og fortsat forbedre erhvervsvilkårene for små og mel-lemstore virksomheder i EU.Det ungarske formandskab ønsker vedtagelse af rådskonklusioner om med-delelsen på rådsmødet (konkurrenceevne) den 30. maj 2011. Meddelelsenhar ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.1. Baggrund og indholdKommissionen fremlagde 23. februar en evaluering af deres SBA fra 2008,som er EU’s handlingsplan for små og mellemstore virksomheder (SMV).Planen indeholder en række forslag og principper for politik til fremme afsmå og mellemstore virksomheder på europæisk og nationalt niveau.Kommissionen vurderer i sin meddelelse, at der er der gjort betydeligefremskridt i kraft af en række initiativer, der skal styrke SMV'erne på bådeeuropæisk og nationalt niveau. Men samtidig varierer den anvendte metodeog de opnåede resultater betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Med-lemsstaterne bør således ifølge Kommissionen optrappe deres bestræbelserpå at fremme af iværksætteri og SMV'erMeddelelsen tilpasser desuden SBA’en med det formål at afspejle den sene-ste økonomiske udvikling, tilpasse SBA’en til EU2020-strategien og fortsatforbedre erhvervsvilkårene for SMV'er. Her fokuseres på 4 områder:Forbedret adgang til finansiering af investeringer og vækst.Smart regulering, der gør det muligt for SMV'erne at hellige sig de-res vigtigste forretningsaktiviteter.Udnytte det indre markeds muligheder fuldt ud.Hjælpe SMV'erne med at håndtere udfordringerne i forbindelse medglobalisering og klimaændringer.

3. NærhedsprincippetIkke relevant.4. Gældende dansk retIkke relevant.5. HøringKommissionens meddelelse om en handlingsplan for små og mellem-store virksomheder (evaluering af SBA) blev sendt i høring i special-udvalget for konkurrenceevne og vækst med frist 25. marts 2011. Derer modtaget høringssvar fra DI, Dansk Erhverv, LO, Finansrådet,Håndværksrådet og Københavns Kommune:DI hilser Kommissionens eftersyn af SBA’en velkommen og vurderer, atder siden vedtagelsen af SBA’en i 2008 har været en række fremskridt iforhold til at forbedre de mindre og mellemstore virksomheders vilkår iEU. Der er dog behov for at intensivere indsatsen, hvis målene i Kom-missionens EU2020-strategi skal indfries.DI støtter Kommissionens arbejde for at sikre en bedre og mere effektivlovgivning herunder ikke mindst at reducere de administrative byrder. DIbeklager i den sammenhæng, at Kommissionen ikke har sat sig et nytkvantitativt mål for reduktion af de administrative byrder, men kun harsat sig som mål at afslutte dets nuværende regelforenklingsprogram. Tilgengæld støtter DI Kommissionens forslag om at indføre et ”fitnesscheck” af reguleringen, og DI hilser det velkommen, at Kommissionenvil indføre et ”kun én gang”-princip, som skal sikre, at virksomhedernekun skal indberette den samme information én gang.DI fremfører desuden, at den finansielle krise stadig påvirker ikke mindstde mindre virksomheders adgang til finansiering. DI er derfor enig medKommissionen i, at der er behov for at følge området tæt, og DI ser fremtil Kommissionens handlingsplan på området.Herudover fremfører DI, at Kommissionen gør rigtigt i at placere mindreog mellemstore virksomheder centralt i sit oplæg til en ny forsknings- oginnovationspolitik. Det kan imidlertid ikke understreges nok, at det i denforbindelse er helt nødvendigt at der sker en markant forenkling af forsk-ningsrammeprogrammets instrumenter, regler og procedurer. DI havdederfor gerne set, at innovationsområdet havde fået større opmærksomhedi eftersynet af SBA’en.DI mener, at man med fordel kan gøre det lettere for virksomhederne atfå oplysninger om de mindre opgaver i den offentlige sektor, så virksom-hederne i højere grad har mulighed for at byde sig ind på opgaverne.

Dansk Erhverv er overordnet positiv over for Kommissionens efter-syn af SBA, som er mere konkret, og dermed også mere anvendeligtfor medlemsstaterne. Dansk Erhverv er ligeledes enig i, at de nævneprioriteringer; adgang til finansiering, smart regulering og bedreudnyttelse af det indre marked er fornuftige. Dansk Erhverv mener,at der med fordel kunne have været større fokus på arbejdet medSMV’er og offentlige udbud i eftersynet af SBA’en, da det er et om-råde, hvor mange SMV’er oplever problemer.Dansk Erhverv bakker ligeledes op om ”tænk småt først”-princippet,hvor overvejelser om ny lovgivnings konsekvenser for SMV’erneovervejes allerede i starten af lovgivningsprocessen. Derudover efter-lyser Dansk Erhverv, at der i eftersynet er større fokus på vækst ogkonkurrenceevne hos de europæiske SMV’er, da det er nødvendigt,hvis de i langt højere grad skal bidrage til væksten i EU.Dansk Erhverv havde gerne set et mere bindende tiltag over for med-lemsstaterne end blot en meddelelse, men ser meget positivt på, atman fremover i langt højere grad vil følge op på implementeringen afinitiativerne i SBA’en fra Kommissionens side.LO ser SBA’en som et vigtigt element i at understøtte beskæftigelses-vækst og kompetencebasen hos de små og mellemstore virksomheder.Det fremføres dog samtidig, at forslagene i høringsmaterialet er me-get generelle og formuleret i runde vendinger, hvilket kan gøre detsvært at gennemskue det konkrete indhold og konsekvenser.LO er mere skeptisk overfor forslag om overimplementering og und-tagelse af bestemte brancher fra administrative byrder. Ligeledes ta-ger LO afstand fra forslag om at reducere rapporteringsforpligtelseri den udstrækning det vedrører en forringelse af arbejdspladsvurde-ringsindsatsen.I forhold til SMV’ers adgang til finansiering mener LO, at forslagetbør tage højde for, at en række af de virkemidler og instrumenter,der er taget i brug for at tilvejebringe risikovillig kapital, er instru-menter udviklet til at styrke innovation og vækst, og som derfor ikkeskal fungere som generelle lånefaciliteter til SMV' er med dårligøkonomi.I forhold til internationalisering af SMV’er opfordrer LO til, at derpå EU’s nye ambassader oprettes supportcentre, der kan bistå småog mellemstore virksomheder med at få fodfæste på nye markeder.

effektivitet i samfundet. LO ser uddannelse og styrkelse af kompe-tencer som helt centrale for at kunne realisere ambitionerne.Endelig mener LO, at innovation indtager en meget lille plads. Inno-vation spiller en helt central rolle i styrkelsen af SMV'ernes konkur-renceevne. Det bør også afspejles i SBA-initiativerne, og der bør læg-ges langt flere kræfter i at styrke innovation og medarbejderinddra-gelse i EU.Finansrådet finder det positivt, at der både på internationalt og nati-onalt plan arbejdes for at forbedre rammevilkårene for SMV'er, idetdisse virksomheder udgør grundstammen i dansk erhvervsliv.Finansrådet er af den opfattelse, at markedet er i stand til at sikre ettilstrækkeligt udbud af finansiering til at dække behovet, hvor det erkreditmæssigt forsvarligt at imødekomme SMV'ernes efterspørgsel.Finansrådet finder yderligere, at den danske banksektor er i stand tilaf egen drift at tilpasse kreditvurderingsmodeller og -principper, såde er egnede til at vurdere SMV’er. Finansrådet finder det såledesikke nødvendigt at oprette en institution, hvor en kreditombudsmandskal forestå dialogen mellem SMV’erne og pengeinstitutterne i for-bindelse med kreditvurdering.Håndværksrådet er generelt meget positiv over for Kommissionensevaluering af handlingsplanen for små og mellemstore virksomheder,SBA, og hele princippet bag ”tænk småt først”, og anerkender, atDanmark og de øvrige europæiske lande har gennemført en rækkeinitiativer, der lever op til principperne i SBA’en, men det er samti-dig også Håndværksrådets holdning, at der stadig er lang vej at gå,og at processen med at gennemføre konkrete initiativer går for lang-somt i EU.Håndværksrådet støtter Kommissionens planer om at gøre EU’sprogrammer mere SMV-venlige samt intentionerne om at forenkleprocedurerne. Håndværksrådet er positive overfor intentionerne bagsmart regulering, og støtter alle bestræbelser på at promovere iværk-sætteri, jobskabelse og vækst. Håndværksrådet mener desuden, atder er stort behov for at hjælpe SMV’erne til at få større udbytte afdet indre marked og ikke mindst få del i globaliseringens fordele.Københavns Kommune lægger vægt på forbedret adgang til finan-siering af investeringer og vækst, smart regulering, der gør det mu-ligt for SMV’erne at hellige sig deres vigtigste forretningsaktivitetersamt at hjælpe SMV’erne med at håndtere udfordringerne i forbin-delse med globalisering og klimaændringer.6. Andre landes holdninger

Meddelelsen blev fremlagt 23. februar 2011. Der har været drøftelser afSBA’en på det uformelle ministerrådsmøde den 13. april 2011. Der har væ-ret drøftelser af udkast til rådskonklusioner i rådsarbejdsgruppen for kon-kurrenceevne og vækst med henblik på vedtagelse af endelig rådskonklu-sioner til rådsmødet (konkurrenceevne) den 30. maj 2011.Indtil videre har drøftelserne af udkast til rådskonklusioner været upro-blematiske. Der er generel opbakning til de foreliggende rådskonklusio-ner om SBA’en.7. Foreløbig dansk holdningDen danske regering støtter overordnet set Kommissionens målsætningerom at tilpasse SBA’en til den aktuelle økonomiske situation og tilEU2020-strategien.Regeringen vil fremadrettet arbejde for, at de overordnede prioriteter iendnu højere grad orienteres mod vækst, øget konkurrenceevne og pro-duktivitet blandt små og mellemstore virksomheder i EU.Det indebærer blandt andet, at regeringen arbejder for, at EU’s udbuds-regler forenkles så det bliver lettere for især små og mellemstore virk-somheder at deltage i EU-udbud, og at effekten maksimeres af EU’s in-strumenter for risikovillig kapital for små og mellemstore virksomhedermed fokus på europæisk merværdi og markedsfejl.Herudover arbejder den danske regering for, at overgangen til en konkur-rencedygtig ressourceeffektiv økonomi fremmes for små og mellemstorevirksomheder såvel som for store virksomheder.Desuden arbejder regeringen for, at små og mellemstore virksomhedersinternationalisering faciliteres bedst muligt med fokus på at tage ud-gangspunkt i den eksisterende indsats og undgå oprettelse af nye institu-tioner.Endelig vil den danske regering arbejde for, at SBA’ens principper im-plementeres i medlemslandene og får en reel merværdi for små og mel-lemstore virksomheder.8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserKommissionens meddelelse og rådskonklusionerne har ikke i sig selv lov-givningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionens meddelelse og rådskonklusionerne har ikke i sig selv sam-fundsøkonomiske konsekvenser.

8. Kommissionens meddelelse ’Smart regulering i den EuropæiskeUnion’KOM (2010) 543 endeligResuméSmart regulering er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne)den 30. maj 2011 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner. Detungarske formandskab følger med rådskonklusioner op på Kommissio-nens meddelelse af den 8. oktober 2010, ’Smart regulering i den Euro-pæiske Union’.1. Baggrund og indholdSmart regulering er en videreførelse af politikområdet ”bedre regulering”.Bedre regulering som politikområde indeholdt en række forskellige initia-tiver, herunder især reduktion af erhvervslivets administrative byrder, op-timering af konsekvensvurderingssystemet, forbedring af høringsproces-serne og regelforenkling.Kommissionen offentliggjorde i oktober 2010 meddelelsen ”Smart Regu-lering i den Europæiske Union”. Ifølge meddelelsen skal smart reguleringsom tilgang til politikudvikling gælde for hele beslutningsprocessen, væreet fælles ansvar mellem EU-institutionerne og medlemslandene samtstyrke interessenternes stemme. Særligt vigtige nye initiativer er såkaldteex post-evalueringer af eksisterende lovgivning, såkaldte fitness checks afsammenhængende politikområder samt udvidelsen af Kommissionens hø-ringsperiode fra 8 til 12 uger.Som opfølgning på Kommissionens meddelelse fra oktober 2010 for-bereder det ungarske formandskab rådskonklusioner om smart re-gulering. I rådskonklusionerne anerkendes vigtigheden af dagsorde-nen smart regulering, og at denne har bidraget betydeligt til økono-misk genopretning og vækst. Der udtrykkes endvidere anerkendelseaf de resultater, der allerede er opnået og en vilje til fremover at an-vende smart regulering systematisk i EU’s politikudviklingsproces.I rådskonklusionerne fokuseres på følgende hovedpunkter:Forbedring af ny og eksisterende regulering gennem fokus på konse-kvensvurderinger, forenkling og reduktion af administrative byrderDer opfordres i rådskonklusionerne til et øget fokus på evaluering afeksisterende lovgivning, samt at der såvel nationalt som på EU-niveau opretholdes fokus på reduktion af administrative byrder.I rådskonklusionerne foreslås det, at Kommissionens konsekvens-vurderingssystem forbedres med en bedre inddragelse af interessen-ter. Desuden foreslås det, at Europa-Parlamentet og Rådet etablerer

deres egne konsekvensvurderingssystemer. Disse skal kunne afspejlekonsekvensen og rækkevidden af substantielle ændringsforslag, somde to institutioner måtte lave.HøringsprocedurerKommissionen og medlemsstaterne opfordres til at undersøge mulig-hederne for at forbedre slutbrugernes deltagelse i høringer i EU ogpå nationalt niveau. Der opfordres også til mere brugervenlige og fle-re digitale løsninger, som mere effektivt kan bruges til at inddrageinteressenterne.Letforståeligt sprog, gennemsigtighed og bedre adgang til EU-reguleringI rådskonklusionerne opfordres til brug af klart og forståeligt sprog iEU-reguleringen og til at gøre slutbrugernes adgang til EU-lovgivning lettere. Desuden opfordres der til, at interesserede parterforsynes med uddybende information om indholdet og gennemførslenaf ny EU-regulering.Forbedret implementering af EU-reguleringKommissionen inviteres til systematisk at udbrede viden om bedstepraksisser med henblik på at fremme god håndhævelses- og imple-menteringspraksis blandt medlemsstaterne. Disse opfordres til atsikre en bedre implementering af EU-lovgivning, bl.a. via øget brugaf digitale værktøjer.2. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentet skal ikke høres om Kommissionens meddelelseogrådskonklusionerne.3. NærhedsprincippetIkke relevant4. Gældende dansk retIkke relevant5. HøringUdkastet til rådskonklusioner har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne og vækst med frist den 23. marts2011. Der er modtaget fire høringssvar; fra Dansk Erhverv, Forbru-gerrådet, LO og FTF.

Dansk Erhverv (DE) mener, at det er vigtigt, at smart regulering sættespå dagsordenen, men mener, at rådskonklusionerne kunne være merekonkrete og fremadrettede. DE anser det for nødvendigt med nye am-bitiøse målsætninger efter 2012 og mener, at administrative byrder påEU-niveau fremover bør opgøres netto frem for brutto som i dag, såogså ny regulering medtages i byrderegnskabet.DE finder det positivt, at der i rådskonklusionerne opfordres til, atkonsekvensanalysemekanismerne forbedres i både Kommissionen, Rå-det og Europa-Parlamentet. DE finder det væsentligt, at Rådet og Par-lamentet holder slutbrugerne for øje ved ændringer af lovtekster, menpåpeger samtidig, at dette ikke må svække de to institutioners politiskefrihed, og at det er en ressourcekrævende proces. DE betragter det sompositivt, at der lægges op til en bedre implementering af SME-testen og”tænk småt først”-princippet i medlemsstaterne. Simplificering af lov-givning ses også som positivt, dog må det ikke påvirke lovkvaliteten.DE hilser forlængelsen af Kommissionens høringsfrist fra 8 til 12 ugervelkommen. I forbindelse med høringsprocessen pointerer DE, at derikke bør bruges ressourcer på at udvikle alternative høringskanaler tilden online adgang, sådan som der lægges op til i rådskonklusionerne. Istedet bør der bruges ressourcer på at sikre en større andel af europæi-ske virksomheder internetadgang.Forbrugerrådet udtrykker tilfredshed med initiativerne i Kommissio-nens meddelelse om forlængelse af høringsperioden og om større delta-gelse fra borgere og interessenter i udformning og anvendelse af lov-givning. Forbrugerrådet anser forslaget om ex-post-evalueringer forvigtigt, men fremhæver dog ex-ante-konsekvensvurderinger som vigti-gere.Forbrugerrådet påpeger, at det i rådskonklusionerne er væsentligt kunat have fokus på administrative byrder, der er unødvendige. Ønsketom at reducere administrative byrder må ikke bruges til at fjerne for-brugerbeskyttende regler. Forbrugerrådet er stærkt imod brugen aftermen ”overimplementering” i rådskonklusionerne, da Forbrugerrå-det mener, at dette er en indblanding i medlemsstaternes selvbestem-melse i forhold til implementering af minimumsdirektiver.Vedrørende den foreløbige danske holdning til sagen hav-de Forbrugerrådet gerne set, at en tidligere formulering havde været an-vendt, som eksplicit nævnte alle beskyttelseshensyn, herunder hensynet tilforbrugerbeskyttelse fremfor for den nuværende formulering, hvor alle be-skyttelseshensyn er omtalt generelt.Landsorganisationen i Danmark (LO) er positiv over, at den danskeregering påpeger, at de grundlæggende beskyttelsesniveauer i lovgiv-ningen ikke må forringes som følge af smart regulering. LO mener dog,at rådskonklusionerne sår tvivl om, hvorvidt den såkaldte AMVAB-

metode er egnet til at vurdere påvirkningen af beskyttelsesniveauer.LO kritiserer, at metoden ikke tager højde for forskelle i brancher ogsektorer og mener, at den fejlagtigt skelner mellem omkostninger i for-bindelse med efterlevelse af loven og de administrative omkostninger,loven genererer. LO finder metoden særligt uegnet til arbejdsmiljøom-rådet, da lovgivning her primært består af rammebestemmelser. LOforeslår i den forbindelse arbejdsmiljøregulering undtaget den nuvæ-rende konsekvensberegningsmetode.LO stiller spørgsmålstegn ved rådskonklusionernes konstatering af, atsmart regulering har bidraget til betydelig økonomisk vækst. Endvide-re er LO af den opfattelse, at man er ved at opbygge et bureaukratiskog omkostningstungt system for reguleringsvurdering, som er uegnetfor nogle områder. Den nuværende metode fokuserer ifølge LO ude-lukkende på omkostninger og ikke på fordele, og dette betragter LOsom uhensigtsmæssigt i forhold til at fremme EU’s 2020-strategis målom at indtænke arbejdsmiljø.LO er imod rådskonklusionernes brug af begrebet overimplemente-ring, da dette strider mod princippet om, at arbejdsmiljødirektiver erminimumsdirektiver. Grundlæggende finder LO ikke, at man kan de-regulere områder, som er dækket af kollektive aftaler reguleret af ar-bejdsmarkedets parter på arbejdsmiljøområdet. LO stiller spørgsmåls-tegn ved, hvorvidt ”High Level Group of Independent Stakeholders onAdministrative Burdens” (Stoiber-gruppen), som rådgiver Kommissi-onen, er uafhængig. LO mener, at Stoiber-gruppen er domineret af er-hvervsinteresser, og at den anvender en på nogle områder endimensio-nal metode.Endeligt opfordrer LO til, at arbejdsmarkedets parter involveres mereintensivt i smart reguleringsarbejdet, fx med inddragelse af Kommissi-onens Rådgivende udvalg om arbejdsmiljø.FTF tilslutter sig LO’s høringssvar.6. Andre landes holdningerDer er generel enighed i Rådet om vigtigheden af arbejdet med smart re-gulering i EU. Der er generelt en positiv holdning til Kommissionensmeddelelseog rådskonklusionerne. Der forventes enighed områdskonklusionerne.7. Foreløbig dansk holdningRegeringen støtter aktivt arbejdet med smart regulering i EU, som ligger inaturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrativelettelser i Danmark. Regeringen støtter de tiltag, der er i meddelelsen omsmart regulering og udvidelsen af fokusset til hele reguleringsprocessen,

herunder anvendelsen og håndhævelsen af EU-regulering i medlemslan-dene.Regeringen hilser således Kommissionens meddelelse velkommenogforventer at tilslutte sig rådskonklusionerneRegeringen støtter, at smart regulering sker ud fra en balanceret tilgangog handler om at øge kvaliteten i reguleringen. En øget kvalitet i regule-ringen giver let og smidig administration i virksomhederne og øger deresefterlevelse, som dermed fører til højere beskyttelse. Regeringen læggervægt på, at administrative byrder kun vil blive reduceret i de tilfælde,hvor det ikke medfører forringelser af de grundlæggende beskyttelsesni-veauer i lovgivningen.8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserKommissionens meddelelseog rådskonklusionernehar ikke i sig selvlovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionens meddelelseog rådskonklusionernehar ikke i sig selvsamfundsøkonomiske konsekvenser.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetKommissionens meddelelseog rådskonklusionernehar ikke i sig selvadministrative konsekvenser for erhvervslivet.11. Tidligere forelæggelse i EuropaudvalgetKommissionens meddelelse har ikke tidligere været forelagt Europaud-valget, men politikområdet bedre regulering har siden 2001 været forelagtFolketingets Europaudvalg flere gange bl.a. forud for møder i Rådet(Konkurrenceevne og ECOFIN). Bedre regulering har senest været fore-lagt udvalget den 27. november 2009 forud for rådsmødet (Konkurrence-evne) og den 6. november 2009 forud for rådsmødet (ECOFIN).Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forlagt Folketingets Eu-ropaudvalg.