ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 261: Rapport og baggrundsnotat fra Penge- og Pensionspanelet om initiativer for gældsatte

Indholdsfortegnelse12Indledning ............................................................................ 4Initiativer.............................................................................. 62.1 Penge- og Pensionspanelets initiativer ...................................72.1.1 Styrke unges forståelse for penge ...............................72.1.2. Forebygge gældsætning hos voksne ...........................82.1.3 Hjælpe gældsatte på fode igen ...................................92.1.4 Hjælpe tvangsauktionsramte og personer i risiko fortvangsauktion ................................................................ 102.2 Initiativer i realkreditinstitutter ........................................... 11Unges gældsætning ............................................................ 123.1. Konklusioner fra afdækningen af unge gældsattes be- hov .... 12Mulighederne for gældsforebyggelse .................................. 164.1. Konklusioner fra afdækningen af gældsattes behov ............. 164.2. Andre undersøgelser og eksisterende forebyggende tiltag ..... 18Gældsattes adfærd og mulighederne for at hjælpe dem til atfå økonomien på fode igen .................................................. 225.1 Konklusioner fra afdækningen af gældsattes adfærd og behov 225.2. Gældsattes nuværende muligheder for hjælp og vejledning ... 27Kortlægning af situationen for tvangsauktionsramte ogpersoner i risiko for tvangsauktion ..................................... 316.1 Undersøgelser om og årsager til tvangsauktion ..................... 316.2. Konklusioner fra afdækningen af gældsattes behov ............. 336.3 Erfaringer med at hjælpe personer i et tvangsauktionsforløb... 36

1 IndledningØkonomi- og Erhvervsministeriet udgav i august 2010 rapporten ”Analyseaf markedet for forbrugslån i Danmark” samt rapporten ”FamiliernesØkonomi”. Rapporterne viser bl.a., at størstedelen af alle danskere hargæld – fx gæld, som opstår, når man køber bolig.For langt hovedparten er det ikke et problem at have gæld, hvis gælds-forpligtelserne er forenelige med privatøkonomien i øvrigt.Rapporten ”Familiernes økonomi” viser, at ca. 5. pct. af den voksne be-folkning er registrerede som dårlige betalere. I fjerde kvartal 2009 varder registreret 195.000 dårlige betalere ifølge data fra Experian (RKI) ogDebitorregisteret. I rapporten anføres, at der er indikationer på, at antal-let af dårlige betalere har været nogenlunde stabilt 2005-2010. Dog harder været et fald i starten af perioden og en stigning fra 2008-2010.I rapporten ”Analyse af markedet for forbrugslån” opfordres Penge- ogPensionspanelet til at undersøge muligheden for at iværksætte hensigts-mæssige og effektive informationsindsatser over for personer, som står ien uhensigtsmæssig gældssituation og overfor personer, som er i risikofor, eller gennemgår, en tvangsauktion.Denne rapport er udarbejdet på baggrund af indhentelse af data og in-formationer fra flere kilder.For det første har Penge- og Pensionspanelet bedt konsulent-virksomheden YouGov Zapera gennemføre en kvalitativ undersøgelsemed det formål at afdække profiler på gældsatte danskere samt at kort-lægge de forskellige målgruppers behov for information og rådgivning omgæld.1YouGov Zapera har gennemført undersøgelsen som 20 dybdeinterviewmed forskellige typer gældsatte danskere, som har oplevet problemermed at kunne betale deres regninger2. I undersøgelsen indgår gældsattedanskere, som har svært ved at få privatøkonomien til at hænge sam-

men, gældsatte boligejere som frygter tvangsauktion og gældsatte dan-skere, som har gennemgået en tvangsauktion.Interviewpersonerne er udvalgt således, at 10 interviewpersoner indenfor de seneste 12 måneder har haft problemer med at betale deres reg-ninger 2-5 gange, 4 personer har haft problemer 6-9 gange, og 6 perso-ner har haft problemer med at betale regninger mere end 10 gange.For det andet har Penge- og Pensionspanelet - for at supplere billedet frade 20 dybdeinterview - talt med fire forskellige gældsrådgivninger i lan-det. Formålet med disse møder har været at få et indblik i, hvordangældsrådgiverne oplever de gældsatte og deres behov.Der er blevet afholdt møder med gældsrådgivere fra henholdsvis ValbyBorgerservice under Københavns kommune, Gældskompagniet i Aarhus,Kristeligt Studenter-Settlement på Vesterbro i København samt Forbru-gerrådets Gældsrådgivning i København.Samtalerne med gældsrådgiverne er gennemført for at få et bredere ind-blik i de gældsatte som gruppe, mens dybdeinterviewene i højere gradgiver et dybdegående indblik i, hvordan forskellige typer gældsatte ople-ver deres situation.For det tredje har Penge- og Pensionspanelet - som et supplement tilovenstående - gennemgået eksisterende undersøgelser og kortlægningeraf kendetegn, viden og behov hos gældsatte og hos boligejere, som er irisiko for eller gennemgår en tvangsauktion. Det drejer sig både om un-dersøgelser af gældsatte generelt, men også om undersøgelser af dan-skernes generelle forhold til deres privatøkonomi, for derved at få et bil-lede af omfanget af gældsætning i Danmark. Samtidig har panelet ind-hentet information om eksisterende initiativer, som forebygger og af-hjælper gældsætning. Disse initiativer beskrives i rapporten, således ateksemplerne på hensigtsmæssige og effektfulde initiativer kan bidrage tilat inspirere andre.Som et led i arbejdet med at udarbejde denne rapport har der væretnedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Finansrådet, Realkre-ditrådet, Realkreditforeningen, Forbrugerrådet og Danske Boligadvokater.Arbejdsgruppen har bidraget med indsamling af informationer om under-søgelser af gældsatte og tvangsauktionsramte. Samtidig har de bidragetmed kvalitetssikring af kortlægningsarbejdet. Det er sket dels ved, at dehar kvalitetssikret spørgeguidedesign til de kvalitative interview, dels ved

at de har indgået i en indledende drøftelse af, hvilke indsatser kortlæg-ningen peger på, at de gældsatte har behov for.Denne rapport samler væsentlige resultater fra Penge- og Pensionspane-lets kortlægning. Rapporten kortlægger, hvem de gældsatte er, hvordande oplever deres økonomiske situation og hvilken information og rådgiv-ning, de efterspørger. I rapporten vil fokus være på de gældsatte, somhar mere gæld end de kan håndtere, og det vil være denne gruppe, derhenvises til, når ordet ”gældsatte” anvendes. Samtidig kortlægger rap-porten, hvad der kendetegner personer, som er i risiko for eller gennem-går en tvangsauktion. Og den retter fokus på, hvilken information oghjælp gruppen efterspørger.Samtidig lancerer Penge- og Pensionspanelets i rapporten en række initi-ativer, som har til formål at forebygge og afhjælpe gældsætning.

2.1 Penge- og Pensionspanelets initiativer2.1.1 Styrke unges forståelse for pengeKampagne om at ”undgå klatgæld”Penge- og Pensionspanelet vil iværksætte en målrettet kampagne, somskal skabe bevidsthed om og motivere de unge til at undgå at optage dyrklatgæld efter hurtig finansiering af fx en ny computer, smartphone mm.Kampagnen skal gøre de unge beviste om, at det har konsekvenser forderes økonomi - både her og nu og på længere sigt, når de optager dyrklatgæld, og dermed sætte fokus på, hvor meget frihed de unge får, hvisde har styr på deres økonomi og handler finansielt fornuftigt.Privatøkonomiske råd ”når du flytter hjemmefra”– på www.ppp.dkPenge- og Pensionspanelet vil på panelets hjemmeside lancere informati-on om privatøkonomi særligt målrettet til unge, som flytter hjemmefra.Undersøgelsen har vist, at denne gruppe unge har særligt behov for in-formation. De er i særlig risiko for overforbrug og gældsætning, fordi depludselig selv skal til at stå for husholdningsøkonomien og ikke har erfa-ring med omkostningerne herved.Panelet vil derfor lancere gode råd til de unge, om fx hvordan man læg-ger et budget, hvordan man undgår dyre lån og om, hvordan man kanoprette en budgetkonto og tilmelde betalinger til betalingsservice (Nets).Samtidig vil der være en række letforståelige sparetips.Link til undervisningsmaterialer om finansiel forståelse samlesPenge- og Pensionspanelet vil etablere en linksamling påwww.ppp.dk,hvor der linkes til eksisterende undervisningsmaterialer om privatøkono-miske emner af relevans for unge. Det kan fx være materialer udarbejdetaf brancheorganisationer, finansielle virksomheder eller offentlige myn-digheder.Således vil det på panelets hjemmeside blive muligt at få et overblik overeksisterende undervisningsmaterialer om privatøkonomi – fx om budget-lægning, lån, opsparing og skat. Samtidig vil Penge- og Pensionspaneletgå i dialog med parterne bagwww.emu.dk(Danmarks Undervisningspor-tal). Dialogen vil især dreje sig om mulighederne for, at Danmarks Un-dervisningsportal kommer til at indeholde flere links til materialer, somkan være relevante i forbindelse med undervisning om finansielle emner.

2.1.2. Forebygge gældsætning hos voksneInformation om privatøkonomi ved livsskifte påwww.ppp.dkPenge- og Pensionspanelet vil på panelets hjemmeside lancere informati-on om privatøkonomi særligt målrettet til personer, som oplever livsfase-skift og deraf følgende indkomstændringer – fx ved familieforøgel-se/barsel, skilsmisse eller pensionering.Her vil der fx være gode råd om, hvordan man kan få økonomien til athænge sammen som børnefamilie, hvordan man lægger et budget, ogom, hvordan man tilrettelægger en fornuftig skatteindbetaling, så skatte-restancer undgås.Opbygningen med forskellige ”indgange” til hjemmesiden, alt efter hvil-ken livsfase, man befinder sig i, kan medvirke til at sikre relevant og mål-rettet information, som tiltaler forbrugerne. Livsfase-indgange er såledesogså ganske udbredt i flere af de lande, som har meget brugerorientere-de og populære websider med finansiel information. Af eksempler på så-danne lande kan nævnes England, Irland, Holland og New Zealand3.På disse landes websider kan brugerne nemt få overblik over, hvad manskal vide om privatøkonomi, og hvad man skal være særligt opmærksompå, når man fx får barn eller når man går på pension. Samtidig er der påsiderne samlet en hel række links til fx interaktive funktioner, beregnereog andre sider, hvor man kan læse mere.Budgetlægnings-programmer gøres mere tilgængeligePenge- og Pensionspanelet vil påwww.ppp.dksamle en oversigt med linktil de banker, realkreditinstitutter og organisationer i øvrigt, som har lan-ceret forskellige former for offentligt tilgængelige budgetlægningsværktø-jer. Panelet vil her linke til de budgetlægningsprogrammer, som skillersig ud som særligt veludviklede, brugervenlige og let-tilgængelige. Sam-tidig vil panelet udvikle en brugervenlig budgetskabelon, som bliver til-gængelig på panelets webside.Initiativet skal bidrage til at gøre det lettere for forbrugerne at finde let-tilgængelige interaktive webbaserede budgetlægningsværktøjer, som kanguide forbrugerne til at lægge budget.

”Lånometer”på www.ppp.dkPenge- og Pensionspanelet vil lancere et online ”lånometer”. Lånometeretkan vise prisforskellen på den samme vare, alt efter om den fx købeskontant, på afbetaling eller via forbrugslån i en bank. Det kan vise, hvadvaren vil koste, alt efter hvilken låneudbyder, der optages lån hos.Lånometeret er en fiktiv online-butik, hvor man kan ”købe” nogle få for-skellige varer (f.eks. en Mp3-afspiller, et tv og nye møbler). Man klikkerpå og vælger sin vare, og vælger samtidig, hvilket betalingsmiddel, manvil anvende. Herefter får man en oversigt over, hvad fx tv’et typisk vilkoste, alt efter hvordan det finansieres. Det kan fx vise, at et tv, som ko-ster 5.000 kr. kontant, typisk vil koste x kr. ved køb på afbetaling overen given periode.Kreditkort beregner påwww.ppp.dkPenge- og Pensionspanelet vil lancere en ”kreditkort-beregner”, hvor for-brugeren kan indtaste egne tal, hvorefter beregneren kan vise, hvor langtid det tager at tilbagebetale en kredit tilknyttet et kreditkort, og hvadden månedlige ydelse bliver. Beregneren kan være med til at skabe fokuspå, hvad man som forbruger med kreditkort skal være opmærksom på,hvis man vælger at udnytte hele eller dele af kortets kreditramme.Kreditkort beregneren er et online-værktøj, som kan hjælpe forbrugerentil hurtigt og nemt at få overblik over, hvor meget man skylder, hvornårman kan blive gældfri, og hvor ”lidt” man faktisk bør betale ekstra hvermåned, for hurtigere at blive gældfri.4

2.1.3 Hjælpe gældsatte på fode igenInformation til gældsatte påwww.ppp.dkPenge- og Pensionspanelet lancerer på panelets hjemmeside en rækkegode råd til gældsatte. Informationen vil omhandle gæld og gældspro-blemer og beskrive de muligheder, man har, når man oplever betalings-problemer:Hvad kan man gøre? Hvor kan man henvende sig for at få hjælp? Hvor-dan kan man bruge banken og/eller realkreditinstitutter? Hvilke typergæld kan det bedst betale sig at afdrage på først? Etc.

På siden vil der endvidere være gode råd til, hvordan man kommer øko-nomisk på fode igen, hvis man er gældsat. Samtidig lanceres der en sam-ling med links til sider, som kan være relevante for gældsatte.I relation til informationen kunne der fx lanceres en række case-historier,f.eks. om, hvordan andre gældsatte danskere har fået styr på deres dår-lige økonomi.Dialog om retningslinjer for modregningNår en kunde har forfalden gæld til et pengeinstitut, har instituttet mu-lighed for indenfor de gældende regler, at modregne gælden i kundensindeståender, fx indestående på en lønkonto.Modregningsadgangen må ifølge pengeinstitutternes forretningsbetingel-ser ikke medføre, at en kunde ikke kan betale sine almindelige leveom-kostninger.For at sikre en ensartet praksis for hvorledes der modregnes hos banker-ne anbefales det, at Finanstilsynet optager drøftelser med branchen for atudarbejde retningslinjer om dette begreb.Drøftelserne vil ske med afsæt i de retningslinjer5som gælder for Skatsadgang til at lade danskere med skattegæld blive ramt af lønindeholdel-se.

2.1.4 Hjælpe tvangsauktionsramte og personer i risiko fortvangsauktionForbedret kontakt til personer i risiko for tvangsauktion og infor-mation om tvangsauktionerPenge- og Pensionspanelet opfordrer repræsentanter for Finansrådet,Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Danske Boligadvokater og DanskEjendomsmæglerforening til sammen at undersøge og overveje muligeforbedringer, i den forebyggende og opsøgende kontakt med og informa-tion til de låntagere, som har eller kan forudse økonomiske problemer.Denne indsats skal bidrage til at hjælpe nødlidende låntagere med at af-søge andre muligheder på deres økonomiske problemer end tvangsaukti-oner.

2.2 Initiativer i realkreditinstitutterRealkreditinstitutterne BRFkredit og Nykredit har begge gode erfaringermed tiltag målrettet personer som er i risiko for eller gennemgår ettvangsauktionsforløb.Team BolighjælpBRFkredit har siden 2009 via deres særlige Team Bolighjælp, arbejdetmålrettet for at opsøge og afhjælpe kunder, som er i restance med ter-minen på deres realkreditlån. Teamet forsøger i fællesskab med kundenat afdække kundes problemer og tilbyder en række løsninger som fx hen-stand, konvertering af lån, forhandling med øvrige kreditorer, besøg hoskunden vedr. budgetlægning.I 2010 gennemførte teamet omkring 2000 løsninger med kunder i re-stance, og generelt opnår BRFkredit løsninger i 3 ud af 4 tilfælde, når in-stituttet er i dialog med deres kunder. Det er vurderingen, at BRFkreditsfokus på at forebygge tvangsauktioner skal ses som et tiltag, der bådehjælper kunden og instituttet. Eksempelvis taber instituttet op mod 400-500.000 kr. pr. tvangsauktion, så en forebyggelse af tvangsauktion ermed til at begrænse tab. For kunden som modtager en målrettet indsatsfra teamet, vil det ofte betyde, at kundens økonomi kommer på rettespor igen, og at en eventuel tvangsauktion afværges.Bedre tackling af betalingsproblemerNykredit har siden 2009 tilbudt deres kunder hjælp og vejledning i, hvor-dan de tackler betalingsproblemer og undgår tvangsauktion via en ano-nym hotline. Instituttet fokuserer på, at det er muligt for kunden at fåfortrolig rådgivning, der kan føre til konkret rådgivning hos Nykredit, hviskunden ønsker det. Derudover har Nykredit i 2010 udviklet lettilgængeliginformation på deres webside, som på overskuelig vis beskriver forløbetfra første restance på terminsydelsen frem til, at tvangsauktionen ergennemført.Visualiseret kontoudtogFor at hjælpe kunder med at få overblik over deres forbrug og holde styrpå økonomien har Nykredit desuden i 2010 via et forbrugsdiagram visua-liseret posteringerne på bankkontoen i tilknytning til deres netbank. For-brugsdiagrammet viser automatisk kunden hvilke udgifter kundens for-brug fordeler sig i fx ”dagligvarer”, ”cafe/restaurant” og giver dermedkunderne et let indblik i hvad de reelt bruger deres penge på. Forbrugs-diagrammet blev lanceret i slutningen af 2010, og i starten af 2011 hav-de 40.000 kunder benyttet forbrugsdiagrammet.

3 Unges gældsætning3.1. Konklusioner fra afdækningen af unge gældsattes be-hovInterviewene med de gældsatte viser, at forbrugsvaner typisk anlæggesomkring det tidspunkt, hvor de unge flytter hjemmefra og skal stå på eg-ne ben. De peger også på, at dyre forbrugsvaner anlægges i takt med, atunge flytter hjemmefra og etablerer sig. De unge vil gerne signalere, atde har råd til forbrugsgoder, så omverdenen kan se, at de klarer sig godt.”Hvis jeg mangler en blå cardigan, så kan jeg altså ikke bare bruge en ien anden farve. Så køber jeg en blå cardigan” (citat fra 25-årig mand,som på trods af stor forbrugsgæld ikke sparer på fx tøjindkøb).6Flere af de interviewede i 20’erne fortæller, at de i løbet af få år hargældsat sig for beløb, der er ganske store set i forhold til deres indkomst.Blandt de unge gældsatte er en del kommet i økonomisk uføre pga. over-forbrug eller, fordi de efter eget udsagn har ”klattet” penge og lån væk -uden at have haft et budget, som de har holdt sig til.Unge er i en situation, hvor deres livsforløb leder dem i retning af størreog større udgifter. De fleste unge stifter på et tidspunkt familie, får børnog køber måske hus og bil. Når unge gældsætter sig i en ung alder, kandet derfor få store konsekvenser for deres mulighed for at få en fornuftigfamilieøkonomi senere i livet.Interviewene viser også, at forbrugsvanerne kan være svære at ændre,hvis de får lov at manifestere sig. Flere af de gældsatte beskriver deresungdomsår, som en tid, hvor de ikke følte forpligtelser og frit brugte afde penge, de havde og mere til.”Og når man så bliver vant til at have et stort rådighedsbeløb på 12.000kr. – jeg var 17 år. Og jeg købte tøj inde i Louis Vuitton inde i Grønnega-de, og jeg skal give dig. Jeg havde fået nogle dyre modevaner ovre fraLondon, hvor jeg havde gået på en modeuddannelse. Jeg gik virkeligpænt klædt på det tidspunkt! Jeg har købt så mange dyre tasker, at duikke drømmer om det” (citat fra 28-årig kvinde, som tjente en del penge,

da hun var 17 år, men hvor hendes forbrugsvaner har ført til stort over-forbrug og en forbrugsgæld på over 500.000 kr.).7De gældsatte peger stort set alle på, at de gerne ville have haft mere vi-den om privatøkonomi i en tidlig alder - fx en bedre forståelse af, hvaddet betyder at skulle betale renter, at det er vigtigt at afdrage etc. Base-ret på deres egne erfaringer foreslår de fleste gældsatte af de 20 inter-viewede og gældsrådgivere en forebyggende oplysning og undervisningtil unge om privatøkonomi i tilknytning til den alder, hvor de unge flytterhjemmefra.En interviewperson fortæller fx, at før hun flyttede hjemmefra, havde hunintet kendskab til, hvilke faste udgifter man har som voksen; f.eks. hus-leje, licens, telefonregning, etc. Hun efterlyser helt generelt informationom at ”Flytte hjemmefra”.”Som jeg ser det i dag, så burde alle unge mennesker skulle gennemgået økonomikursus i gymnasiet eller i 9. klasse. Simpelthen for at vide, atder er en masse fælder derude, og at der er en masse mennesker, somgerne vil tjene penge på dig. Det er nødvendigt, for ellers ender man ifælden” (citat fra 28-årig kvinde, som har oplevet en tvangsauktion).8Samlet set peger interviewene med de gældsatte og interviewene medgældsrådgiverne på, at der er et væsentligt behov for forebyggende un-dervisningsindsatser, som kan medvirke til at begrænse gældsætningblandt unge.3.2 Andre undersøgelser om unge gældsattes behovEn undersøgelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet9viser, at især ungeunder 30 år har problemer med at betale regninger og optager lån for atkunne betale regningerne.Dette billede af, at en del unge har lån understøttes af tal fra RKI10. Deviser, at 7,44 pct. af alle unge i aldersgruppen 21-30 år er registrerede iRKI. Det svarer til 46.718 personer. Opgørelser fra RKI viser også, atder i de senere år er sket en stigning i antallet af unge, der registreres

som dårlige betalere. Andelen af 21-30 årige, som er registreret i RKI, ersteget fra 6,87 pct. i 2007 til 7,44 pct. i 2010. Desuden viser tal fra SU-styrelsen, at omfanget af misligholdt SU-lånegæld steg fra 2006 til 2008med 25 pct.11De seneste tal viser endvidere, at sager om misligholdt SU-lånegæld som blev overført til inddrivelse ved SKAT, steg fra 14.549 sa-ger i 2007 til 16.436 sager i 2010.12Økonomi- og Erhvervsministeriets undersøgelse viser samtidig, at grup-pen af unge, som optager lån for at kunne betale regninger, især er un-ge, som har afsluttet deres uddannelse på et tidligt tidspunkt. Det kanvære enten efter folkeskolen, efter en gymnasial uddannelse eller efteren kortere erhvervsfaglig uddannelse.Penge- og Pensionspanelets undersøgelse af unges forbrugslån og opspa-ring fra 200813viser tillige, at det blandt de 18-25 årige er halvdelen, derhar optaget et forbrugslån, og at denne gruppe i gennemsnit skylderknap 58.000 kr. væk på lån, som de har oprettet inden for de seneste toår.14Penge- og Pensionspanelets undersøgelse viser også, at hver tredje af deunge låntagere opretter et økonomisk mindre fordelagtigt forbrugslån.Disse unge låner typisk pengene til højere omkostninger, end de kunnehave fået på anden vis.Penge- og Pensionspanelets undersøgelse viser også, at 26 pct. af de 18-25 årige er finansielt svage. De finansielt svage har særligt svært ved atgennemskue finansielle emner, køber ofte på kredit og optager flere for-brugslån end andre unge. Panelets undersøgelse viser fx, at der blandtdenne gruppe er en forholdsvis stor andel, som handler mindre finansieltfornuftigt. Fx viser undersøgelsen, at 80 pct. bruger flere penge end dehar, og 42 pct. er ofte nødt til at købe på kredit.Panelets undersøgelse viser også, at de finansielt svage unge især erudeboende storby-unge i midten af 20’erne. Det er typisk unge, som ikkeer bogligt orienterede og som har fx en erhvervsfaglig uddannelse.

Kilde: SU-styrelsenKilde: Statens Administration13Penge- og Pensionspanelet (2008): Unges forbrugslån og opsparing. Se undersøgelsen herhttp://www.pengeogpensionspanelet.dk/da/Undersoegelser%20og%20tests/Unges%20laan.aspx14Kreditkort, kontokort, kreditkøb og sms-lån betragtes som låneformer, der relativt set hører tilblandt de økonomisk set mindst fordelagtige låneformer. Denne definition bygger på, at de årligeomkostninger i procent (ÅOP) ved disse låneformer typisk ligger på et højere niveau end omkostnin-gerne ved f.eks. kassekredit og kontantlån.

Endvidere lægger en del unge ikke budget. En undersøgelse fra bl.a.Danske Bank viser, at 57 pct. af de 18-27 årige aldrig har lagt et budgetfor deres privatøkonomi. Og en undersøgelse fra Nordea15viser, at 9 udaf 10 teenagere ikke lægger budget.Det halter generelt også med den finansielle viden blandt de unge. Tal fraDanske Bank viser fx, at 37 pct. af unge 18-27 årige ikke ved hvad renteer. Og 56 pct. kan ikke identificere det billigste af tre lån.16Samtidig er det et begrænset antal danskerne, der oplever, at gymnasiet,ungdomsuddannelser, folkeskolen og videregående uddannelser har væ-ret kilden til deres viden om privatøkonomi.17Undersøgelserne illustrerer således, at der med fordel kan sættes indmed en forebyggende indsats, så de unge lærer om økonomi før eller iforbindelse med, at de flytter hjemmefra. Det kan være i folkeskolensældste klasser, på erhvervsskoler og på de gymnasiale ungdomsuddan-nelser.Det skal bidrage til større privatøkonomisk viden og afhjælpe at målgrup-pen gældsætter sig over evne.

4 Mulighederne for gældsforebyggelse4.1. Konklusioner fra afdækningen af gældsattes behovPenge- og Pensionspanelets interview med de 20 gældsatte og gældråd-givninger viser, at der findes flere typer gældsatte, og at gældsforebyg-gelse med fordel kan målrettes disse målgrupper. Som tidligere nævntfokuseres der på de gældsatte, som har mere gæld, end de kan håndte-re.Målgrupper for gældsforebyggelseInterviewene viser, at en type gældsatte har oplevet en pludselig ind-tægtsnedgang, fordi deres livssituation har ændret sig. Det kan værepga. skilsmisse, dødsfald, sygdom, mistet arbejde, nedsat arbejdstid,konkurs af egen virksomhed mv.Flere af de 20 personer i interviewundersøgelsen har i perioder med ind-tægtsnedgang påbegyndt eller været fristet til at optage dyr forbrugs-gæld for at kunne opretholde afdragene på deres banklån og terminer –og for i øvrigt at kunne dække deres leveomkostninger.I situationer med en reduceret indkomst peger interviewene på, at folkhelst vil være anonyme, hvis de skal have hjælp. Fx viser intervieweneeksempler på, at folk er bange for konsekvenserne, hvis de åbent beret-ter til banken om deres nye lavere indtægt.”Jeg har aldrig snakket med banken, fordi jeg var bange for, at det heleville ramle” (citat fra 33-årig kvinde, som har optaget lån andre stederend banken, for at kunne betale afdragene til banken. Hun frygter nu entvangsauktion).18Ifølge interviewede gældsrådgivere udgør gruppen, som oplever eller haroplevet indtægtsnedgang en betydelig del af de gældsatte, som gælds-rådgiverne møder.En anden gruppe gældsatte er personer, som starter med løbende at op-bygge mere og mere gæld på det tidspunkt, hvor de træder ind i en nylivsfase. Nye livsfaser med stigende udgifter kan fx være efter køb afstørre bolig eller efter en familieforøgelse med nye udgifter til et barn.

Interviewene viser således, at der er behov for fokus på privatøkonomi-en, når folks livssituation ændrer sig, og når de træder ind i nye livsfaser.En tredje type gældsatte, som ifølge gældsrådgiverne udgør en voksendedel, er gældsatte, der er blevet gældsatte pga. overforbrug. Personer idenne gruppe har som oftest en udmærket indkomst, men har gennemårene oparbejdet en større og større gæld pga. et kontinuerligt overfor-brug. De har typisk mange forskellige typer lån, kreditter og klatgæld.For denne gruppe er forebyggende indsatser, som kan medvirke til at be-grænse overforbrug væsentligt. Det kan fx være indsatser, som kan bi-drage til at gøre det mere synligt, hvad det koster at have lån og ikkemindst, hvad det koster at tage forbrugslån.En sidste gruppe gældsatte udgøres af social udsatte, som er på offentligforsørgelse. En typisk profil er fx en enlig mor på kontanthjælp, som tid-ligere har været i kontakt med det sociale system på den ene eller andenmåde. Det er især denne gruppe som de frivillige gældsrådgivninger mø-der, idet disse gældsrådgivninger hovedsagligt er særligt målrettet udsat-te.De gældsattes ønsker til forebyggende indsatserNogle af de interviewede gældsatte foreslår, at det kunne være en mulig-hed, at banken hjælper med at lægge budget,førderes økonomi begyn-der at kuldsejle. Når økonomien først er kuldsejlet, har flere af de inter-viewede gældsatte derimod ønske om uvildig rådgivning, enten fordi defrygter at tage kontakt til banken, og/eller fordi de mener, at banken vilvaretage deres egne interesser frem for den gældsattes.Mange af de interviewede gældsatte ønsker også, at banken – før øko-nomien kuldsejler - tager fat i folk, hvis budgettet ikke overholdes. Atoverholde budgettet er nemlig ikke noget, der ligger naturligt blandt per-sonerne i undersøgelsen. Flere gældsatte ønsker, at banken i tide sigerstop for lån og tilbyder et debetkort19(som fx Visa Electron) i stedet foret Dankort. Nogle forslår også, at bankerne i mindre grad lokker medf.eks. MasterCard og kredittilbud.

”Banken skulle have sagt stop langt tidligere. Det skulle de måske allere-de have gjort, da jeg kom for at låne allerførste gang dér i handelsskole-tiden. For der var jeg allersvagest og påvirkelig og ville sikkert have lyttettil dem. De spurgte mig slet ikke om, hvad jeg ville låne de 70.000 kr. til.Og efterhånden blev jeg nærmest ekspert i at låne penge, jeg vidste ligehvad jeg skulle sige for at få lov til at låne penge”(citat fra 25-årig mandsom skylder over 170.000 kr. i forbrugslån, og som er vred på bankenover at de har lånt ham så mange penge og ikke har været realistisk om-kring hans økonomi).20Baggrunden for de interviewede gældsattes ønsker er bl.a., at stort setalle har oplevet, at en overtrukket kassekredit blot har ført til et nyt låneller til en forhøjelse af kassekredit. Samtidig har flere haft oplevelsermed, at man først har fået lavet en afdragsaftale flere år efter lånopta-gelsen eller overtrækket på kreditkort eller kassekredit.Mange af de interviewede gældsatte, og de gældsatte som gældsrådgiv-ningerne møder, har nu fået et debetkort som fx Visa Electron hævekortanvist af banken. Det er de rigtig glade for– og vurderer, at det i allerhø-jeste grad har hjulpet dem med at mindske deres forbrug. Mange af deinterviewede ville imidlertid gerne have haft et debetkort noget før.Et par interviewpersoner efterlyser også interaktive web-beregnere pånettet, som fx kan hjælpe dem til at få lagt budget, få styr på lånene ogfå styr på deres økonomi før det går galt.

4.2. Andre undersøgelser og eksisterende forebyggende til-tagAndre undersøgelserØkonomi- og Erhvervsministeriet offentliggjorde i 2010 en undersøgelseaf markedet for forbrugslån. Den viser, at 16 pct. en eller flere gange harværet ude af stand til at betale deres regninger i de seneste 12 måneder.Og godt halvdelen af denne gruppe (svarende til ca. 8 pct. af alle) for-venter en forværret eller en status quo husholdningsøkonomi i de næste12 måneder.Økonomi- og Erhvervsministeriets undersøgelse viser samtidig, at de per-soner, som oplever betalingsproblemer, mest hyppigt angiver uforudseteudgifter, indkomstfald eller overforbrug som årsag til betalingsproble-

merne. Omtrent halvdelen (54 pct.) af gruppen, som oplever betalings-problemer, har oplevet et indkomstfald.38 pct. af gruppen med betalingsproblemer fortæller, at deres senestelån/kredit primært skyldes manglende penge til faste udgifter som ek-sempelvis husleje, el, vand, varme, mad mv. Dette svarer til 5 pct. afsamtlige adspurgte.Undersøgelsen viser også, at de, som oplever betalingsproblemer, typisker bl.a. børnefamilier, studerende, arbejdsløse, lavtuddannede, og perso-ner, der har oplevet indkomstfald.Undersøgelsen underbygger dermed, at der er behov for en forebyggendeindsats, når folks livssituation ændrer sig pga. indkomstfald og når detræder ind i nye livsfaser – fx når livet som børnefamilie påbegyndes.Undersøgelsen viser også, at 44 pct. af gruppen med betalingsproblemerhar optaget lån for at kunne betale deres regninger. Det svarer til ca. 6pct. af samtlige adspurgte i undersøgelsen. Blandt disse 6 pct. har knapto ud af tre oprettet lån inden for de seneste 12 måneder og to ud af treangiver at de oplever, at skylder mere og mere for hver dag der går.Og den viser, at 29 pct. af gruppen med betalingsproblemer har optagetet lån, som de er blevet overrasket over omkostningerne ved. Disse talillustrerer, at der er behov for informationsindsatser, som synliggør om-kostningerne ved at tage lån.Danske Banks undersøgelser viser endvidere, at folk gerne ser, at bankenhjælper med at forbedre privatøkonomien. Blandt unge 18-27 årige me-ner 35 pct., at banken kan hjælpe dem med at forbedre deres privatøko-nomi.En undersøgelse21blandt europæiske netbrugere viser endvidere, at enbetydelig del af europæiske netbrugere efterspørger en personlig budget-funktionalitet fx i tilknytning til netbanken. Undersøgelsen viser, at føl-gende andel er interesseret eller meget interesseret i følgende online-budgetredskaber:Funktionalitet som kan kategorisere udgifter (fx regninger, trans-port, mad, etc): 33 pct.

Funktionalitet med udarbejdelse og opfølgning på et online budget:30 pct.Funktionalitet med etablering af opsparingsmål og løbende opfølg-ning (fx med lagkagediagrammer): 28 pct.Funktionalitet, som gør det muligt at se, hvordan min indkomst ogudgifter er sammenlignet med andres: 18 pct.Eksisterende forebyggende tiltagBudgetlægning i bankerneFinanstilsynet har i 2010 gennemført undersøgelsesbesøg hos 12 penge-institutter for bl.a. at undersøge institutternes håndtering af restancer påboliglån22.Undersøgelserne viste, at rådgivere både tager kontakt til kunderne i til-fælde af restancer, og samtidig tilbyder forebyggende tiltag, som kan fo-rebygge restancer.I flere af de undersøgte pengeinstitutter nævnte rådgiveren, at pengein-stituttet tilbyder kunderne, at pengeinstituttet kan administrere kundensbudgetkonto. Tilbuddet gives typisk til kunder, der har brug for en fastplan for at holde styr på deres økonomi.Undersøgelserne viste også, at bankerne også yder en indsats for at fågældsatte kunders økonomi på fode igen. I de tilfælde af, at en kundekommer i restance med sit boliglån, vil rådgiveren typisk tage kontakt tilkunden og tilbyde et møde, hvor pengeinstituttet vil se på kundens øko-nomi og om muligt hjælpe kunden med at lave en handlingsplan, der gi-ver kunden styr på sin økonomi igen. Denne indsats for at hjælpe gæld-satte er beskrevet nærmere i afsnit 5.2.Visualiseret kontoudtogNykredit Bank lancerede i december 2010, som den første danske banken facilitet så kunderne kan få, visualiseret posteringerne på bankkonto-en i tilknytning til deres netbank via grafiske værktøjer. Herved kan kun-derne få et samlet overblik over, hvad deres penge går til. Lagkagefigu-rer og farver er med til at gøre det enkelt for kunden at se, hvad pengenebliver brugt til.

Systemet identificerer og kategoriserer kontoudtogets posteringer i kate-gorier, som fx dagligvarer, bolig, transport, cafe/restaurant, fornøjelsermv. Hvis man fx har brugt dankortet i det lokale supermarked, bliver be-løbet automatisk kategoriseret i kategorien ”dagligvarer”. Og er dankor-tet blevet brugt hos den lokale cafe, så ved systemet automatisk, at det-te beløb skal i kategorien ”cafe/restaurant”. Kunden kan herved via etlagkagediagram se, hvordan forbruget fordeler sig på forskellige udgifts-kategorier.Nykredit lancerede forbrugsdiagrammet i slutningen af 2010, og i startenaf 2011 havde over 40.000 kunder benyttet forbrugsdiagrammet. Ople-velsen blandt kunderne er, at forbrugsdiagrammet giver dem et let ind-blik i, hvad de reelt bruger deres penge på og skaber opmærksomhed omfordelingen og prioriteringen af de forskellige posteringer. Blandt andethar over 1000 kunder spontant henvendt sig til banken og fortalt, at deer glade for forbrugsdiagrammet.23Systemet kendes desuden også frabl.a. en række hollandske banker. Den hollandske bank ING har som før-ste hollandske bank lanceret en sådan budgetfunktion i tilknytning til de-res netbank. Og flere store hollandske banker planlægger en lignendefunktionalitet.

5 Gældsattes adfærd og mulighederne for athjælpe dem til at få økonomien på fodeigen5.1 Konklusioner fra afdækningen af gældsattes adfærd ogbehovDe gældsattes adfærdInterviewene med de gældsatte og gældsrådgiverne illustrerer, at degældsatte typisk har lån hos ganske mange forskellige låneudbydere – dehar fx kassekreditter, overtrukne kreditkort og forbrugslån.Ifølge gældsrådgiverne har en gældsat typisk op mod 10-15 forskelligekreditorer, som de skylder penge - inkl. husleje, el. mv.”Hvor har vi ikke fået rykkere fra! Vi har fået rykkebreve fra elselskabet,fagforeningen, A-kassen, telefonselskabet og så kører den bare derudaf!”(citat fra 26-årig kvinde, som bor i lejebolig).24Hovedparten er typisk udbydere af forbrugslån og ofte ser gældsrådgive-re, at gældsatte har optaget en masse små forbrugslån for at kunne af-drage på større lån.Interviewene med de gældsatte viser også, at nogle gældsatte optagerforbrugslån hos andre låneudbydere end banken, hvis de får afslag på låni banken. Og gældsrådgiverne nævner, at en del gældsatte vælger for-brugslån frem for banklån, fordi de oplever, at kreditvurderingen ernemmest her.Samtidig viser interviewene med både gældsatte og gældsrådgivere, atde gældsatte generelt har et dårligt overblik over deres økonomi oggæld. De ved ikke, hvor meget de skylder væk, de ved ikke præcist,hvad de bruger deres penge på, og de har ingen plan for, hvordan de vilafdrage på gælden. Mange kender heller ikke det præcise antal kredito-rer, men de har en fornemmelse af antallet.

Mange gældsatte oplever deres manglende overblik over privatøkonomi-en som stressende. De forsøger derfor ikke at beskæftige sig med ellertænke på gælden. En del gældsatte udvikler pga. deres situation depres-sioner eller går ned med stress.”Vi skulle aldrig have købt huset. Jeg blev arbejdsløs, og min mand varsyg. Men vi var kommet så langt ud, at vi nær var gået fra hinanden. Jeghar lidt af angst i perioder, men vi har ikke råd til psykolog, selvom vi harhaft brug for det” (citat fra 33-årig kvinde som frygter tvangsauktion afderes bolig).25De fleste ved ikke rigtigt, hvor de skal starte for at få det nødvendigeoverblik over og viden om deres økonomi. De ved dybest set godt, at debør få overblik over økonomien, lægge budget og herefter følge det, mende kan ikke overskue det.Derfor lever de gældsatte typisk fra dag til dag. De betaler én regning afgangen, og de forsøger at prioritere udgifterne ved først og fremmest atbetale alt vedr. husleje, el, varme mv.Både gældsrådgiverne og de gældsatte fortæller, at kun få lægger budgetover deres indtægter og udgifter. Og flere gældsatte nævner den mang-lende budgetlægning, som en af årsagerne til, at deres økonomi sejler.De få som budgetlægger, gør det kun for faste udgifter. De gældsatte harderfor ringe overblik over, hvor mange penge ud af deres rådighedsbe-løb, de benytter på henholdsvis indkøb af madvarer, tøj, fornøjelser, ca-fébesøg osv. Og flere efterlyser budgetoverblik ikke blot for faste udgif-ter, men også for brugen af rådighedsbeløbet.Gældsattes adfærd, når ”læsset” vælterNår ”læsset” vælter, og rykkerne, inkassovarsler mv. begynder at vælteind, oplever de gældsatte almindeligvis omkring 1 rykker ugentligt pr.kreditor. Når en gældsat har 10-15 kreditorer betyder det, at nogle ople-ver et forløb med ”bjerge” af rudekuverter.De gældsatte oplever endvidere processen som meget maskinel. Så snartman ikke har betalt en regning føler de, at alt sker pr. brev. Man får ryk-kerskrivelse 1, rykkerskrivelse 2, inkassovarsel mv. - uden at man erblevet kontaktet personligt. Den mest hyppige form for opsøgende per-

sonlig kontakt, som interviewpersonerne beretter om, er oplevelser medmeget ubehagelige og pågående kreditorer, som ringer hele tiden.I den situation gennemgår mange gældsatte et forløb, hvor gælden, demange rykkere og deres manglende overblik over deres økonomi belasterdem psykisk og stresser dem meget.Samtalerne med gældsrådgiverne og interviewene viser, at nogle reage-rer på et rykker-/inkassoforløb ved at tage ”gælds-skyklapper” på (”hvisjeg lukker øjnene, så går det væk”). Andre forsøger derimod (indled-ningsvis) at gøre en ihærdig indsats.Gældsrådgiverne fortæller, at folk med ”gælds-skyklapper” lukker øjnenefor deres problemer og blot undlader at tømme postkassen. De er skam-fulde over deres situation og ved slet ikke, hvad man kan gøre for at fåøkonomien på fode igen.Gældsrådgiverne fortæller også, at nogle gældsatte forsøger at kontaktekreditorerne og fortælle, at de ikke kan betale, men flere har oplevet, atkreditorerne er uvillige til at hjælpe dem. De føler derfor, at de løberpanden mod en mur, fordi de ikke ved, hvordan de skal gribe tingene an,hvis de skal få ørenlyd hos kreditorerne.Personlig gældsrådgivningGældsrådgiverne fremhæver, at personlig rådgivning er essentielt, hvisman vil nå de gældsatte og give dem en hjælpende hånd til at få økono-mien på sporet igen. Også de gældsatte føler stort set alle, at personligrådgivning er den mest optimale form for rådgivning.De fleste oplever banken som et naturligt sted at få rådgivning om pri-vatøkonomi.”Jeg vil allerførst tænke på at søge rådgivning i banken. Ja det er deteneste sted, tror jeg. Jeg kender ikke andre steder, jeg kan få hjælp”(ci-tat fra 26-årig kvinde der bor i lejebolig).26Dog er de fleste gældsatte godt klar over, at bankrådgiveren er ”bankensmand”, og at banken også er en forretning, der skal tjene penge. Menmange efterlyser, at bankerne får et ”net”, der kan samle de gældsatteop, før økonomien kører helt af sporet. De efterlyser, at bankerne hiver

fat i kunderne, når en bank kan se, at en kunde har økonomiske vanske-ligheder og har overtrukket sine eksisterende kreditter. Her bør bankenifølge de gældsatte træde ind og hjælpe med at foreslå en plan for atkomme ud af gældsætningen, før det er for sent.Mange af de gældsatte ønsker imidlertid ikke, at blive hjulpet af deresegen bank/egen bankrådgiver, som mange har et dårligt forhold til ellerhar været/er utilfredse med.De gældsatte er bl.a. utilfredse med, at deres egen bank/bankrådgiverenikke stopper deres overforbrug i tide, og at banken overhovedet har låntdem penge. Samtidig har kun ganske få haft succes med at kontakte de-res bank i håb om at kunne få samlet deres dyre lån via og med hjælp frabanken.De gældsatte vil helst have rådgivningen fra en neutral person, som deikke har dårlige erfaringer med fra tidligere. De efterlyser også en positiv,imødekommende og forstående tone, så de ikke føler sig som ”sorte får”,der bliver mødt med anklager eller kritik.Allerhelst vil de gældsatte have rådgivning face-to-face. Rådgivningenskal ideelt set ske hjemme hos den enkelte. Her føles langt mere trygt.Og samtidig er det mindre pinligt at få en rådgiver hjem end at møde påfx et gældsrådgivningskontor eller i den lokale bankfilial, hvor man risike-rer at møde nogen, man kender.De gældsatte i undersøgelsen foretrækker generelt uvildig rådgivning. Ogde ønsker, at en optimal økonomisk rådgivning er gratis. Mange efterly-ser en rådgivning ala den, som gældsatte får i TV3’s program ”Luksus-fælden”, hvor gældsattes økonomi gås efter i sømmene.”Det er behov for en udefra. En, der tager os seriøst og ved hvad desnakker om. For det gør vi ikke. De skal rådgive os bedst muligt og gørevores økonomi forståelig for os. Ligesom i Luksusfælden”(citat fra 41-årig mand som frygter tvangsauktion).27Og de personer, som har oplevet at få gældsrådgivning hos eksisterendegældsrådgivere, fortæller, at det har været en god oplevelse.

Flere af de gældsatte i undersøgelsen har oparbejdet så stor gæld, at dehåber på at kunne få gældssanering - og nogle håber, at de i den forbin-delse helt kan få slettet deres gæld. Flere mener, at gældssanering erden eneste måde, hvor de kan komme helt ud af deres økonomiske mo-rads.Information på internettetEn del af de gældsatte har søgt information om gældsproblemer. Her erinternettet de gældsattes absolutte førstevalg. Det kan bl.a. skyldes, atde gældsatte giver udtryk for, at det er stærkt tabubelagt og pinligt athave gæld. En gruppe finder gæld så ydmygende, at de hellere vil optagedyr forbrugsgæld frem for at involvere deres bankrådgiver i deres øko-nomiske uføre.En interviewperson fortæller fx, at vedkommende synes de fleste eksiste-rende beregnere går ud på, at man indtaster personlige oplysninger mhp.at få at vide, hvor meget man kan låne til køb af fx en bolig. Vedkom-mende efterlyser det omvendte - dvs. en interaktiv beregner, der kanfortælle, hvad du kan gøre med de lån, du har taget: Hvordan får duf.eks. hurtigst muligt afdraget på dem, hvad vil der ske, hvis du får sam-let dine lån ét sted, hvilke renteaftaler kan du få osv.En anden interviewperson efterlyser en interaktiv beregner, hvori mankan indtaste indkomst, størrelse på lån, afdrag på lån, faste udgifter etc.Ud fra disse indtastninger skal det være muligt at få personliggjort vej-ledning om, hvordan man bedst muligt får styr på sin økonomi i form afkonkrete råd til, hvad man kan/skal gøre.Bankernes modregningInterviewene viser, at de gældsatte typisk betaler bolig- og banklån først.I den forbindelse har interviewene med gældsrådgiverne og gældsattevist flere eksempler på gældsatte, som har oplevet, at bankerne tilbage-holder en stor del af lønnen for at dække tilbagebetalingen af banklån ogkun lader et lille beløb være tilbage på kontoen til at dække hushold-ningsudgifter.Der er også eksempler på, at banken tilbageholder penge til at dækkebetaling på lån til det kreditinstitut, som banken samarbejder med. Fxhar en gældsat oplevet, at bankrådgiveren hver den 1. flytter stort set al-le penge fra lønkontoen til budgetkontoen (hvorfra der betales bådebank- og kreditlån), som så efterfølgende spærres. Det har betydet, atvedkommende har måttet leve for 1.300-1.400 kr. om måneden.

Oplevelse af fogedrettenFlere gældsatte, som har været i fogedretten fortæller, at de forud formødet i fogedretten var skrækslagne for, hvad der ville ske på mødet. Ogflere af gældsrådgiverne har samme indtryk. Imidlertid oplever personer-ne efter besøget i fogedretten, at proceduren i fogedretten var ganskeufarlig. De føler faktisk, at de har haft en god oplevelse og at deres rets-sikkerhed er blevet imødekommet.Det tyder på, at der er behov for, at afmystificere, hvad fogedretten er,og hvad der sker på et møde i fogedretten osv.De gældsattes oplevelser af mødet i fogedretten er nærmere beskrevet iafsnit 6.2.

5.2. Gældsattes nuværende muligheder for hjælp og vejled-ningRådgivningDe aktører som tilbyder økonomisk rådgivning findes primært i tre sekto-rer: Den private sektor, den offentlige sektor og den frivillige sektor.I den private sektor tilbyder bankerne økonomisk rådgivning vederlags-frit, men forudsat at der eksisterer et kundeforhold i banken. Hvorvidtder er tale om decideret gældsrådgivning afhænger af den enkelte bankog kunde, eftersom det varierer, hvorvidt der fx sagsbehandles i form afkontakt til andre kreditorer eller rådgives i forbindelse med gældssane-ring mv.Finanstilsynet har i 2010 gennemført undersøgelsesbesøg hos 12 penge-institutter for bl.a. at undersøge, hvordan bankerne håndterer og rådgi-ver kunder med restancer på boliglån.28På undersøgelserne fortaltesamtlige rådgivere, at de i tilfælde af, at en kunde kommer i restancemed sit boliglån, vil tage kontakt til kunden via telefonen for at afklare,hvad årsagen er til restancen. Er der fx tale om en forglemmelse, vilkunden typisk blive opfordret til at tilmelde betalingen til betalingsser-vice. Har den manglende betaling dybere rod i kundens økonomi, vil kun-den typisk blive indkaldt til et møde i banken, hvor der søges en løsningpå problemet.

Hvordan problemstillingen håndteres herfra afhænger af, hvilken kunde,der er tale om, samt hvor store økonomiske problemer kunden oplever.Hvis de økonomiske problemer er overkommelige, vil pengeinstituttet ty-pisk hjælpe kunden med at lave en handlingsplan, der giver kunden styrpå sin økonomi igen. Men er der tale om en kunde, som gentagne gangehar problemer med betalingen, og som efter pengeinstituttets vurderingikke er i stand til at ændre sin adfærd, vil pengeinstituttet typisk sørgefor, at der gennemføres et salg af ejendommen eller en tvangsauktion.Flere rådgivere nævnte i forbindelse med Finanstilsynets undersøgelses-besøg, at de godt kan finde på at tilbyde en kunde at omlægge sit lån tilet billigere lån, hvis det kan hjælpe kunden tilbage på fode igen. Der skaldog være tale om, at omlægningen fungerer som en del af en størrehandlingsplan.I flere af de undersøgte pengeinstitutter, nævnte rådgiveren endvidere,at pengeinstituttet også tilbyder deres kunder, at pengeinstituttet kanadministrere kundens budgetkonto. Tilbuddet gives typisk til kunder, derhar svært ved at styre deres forbrug, eller til kunder som i en periode harbrug for en fast plan for at få styr på deres økonomi.Undersøgelserne har således vist, at de besøgte pengeinstitutter genereltgerne vil hjælpe deres kunder i perioder, hvor økonomien ikke hængersammen, hvis kundens økonomi på lang sigt kan bringes på ret kurs.Samtidig viser undersøgelserne også, at et eventuelt indgreb skal kunneredde kunden på længere sigt, ligesom kunden også selv skal være ind-stillet på, at der skal ske nogle forandringer.Flere banker tilbyder i tilknytning til deres økonomiske rådgivning ogsåværktøjer på deres hjemmesider eller i tilknytning til deres netbank, somkan bidrage til at hjælpe gældssatte med fx at lægge budget mv.Andre banker tilbyder fx telefonisk gældsrådgivning. Et eksempel på ensådan rådgivning er Nykredits hotline, som beskrives nærmere i afsnit6.3.I den private sektor findes desuden – foruden bankerne - omtrent 20virksomheder, der tilbyder økonomisk rådgivning og gældsrådgivningmod betaling29.

I offentligt regi findes der enkelte kommuner, som tilbyder udsatte bor-gere med privatøkonomiske problemer gratis gældsrådgivning. Et ek-sempel er Københavns Kommune, som i 2010 oprettede et gældsrådgiv-ningscenter i tilknytning til Valby Borgerservice.I frivilligt regi findes en række frivillige foreninger tilbyder gældsrådgiv-ning målrettet udsatte borgere. Ved udmøntningen af satspuljen 2008blev der afsat 16 mio. kr. over 4 år til etablering af gældsrådgivninger,hvor frivillige kan rådgive udsatte borgere om deres gældsproblemer.Frelsens Hær, Forbrugerrådet, Kristeligt Studentersettlement, Den Socia-le Retshjælp i Århus og KFUM´s Sociale arbejde har alle modtaget støttetil etablering af gældsrådgivninger for udsatte borgere med gæld. Finans-rådet har indgået et samarbejde med KFUM og Settlementet om henvis-ning af bankrådgivere til disse organisationer.Retshjælpen tilbyder desuden vederlagsfri juridisk bistand og rådgivning.GældssaneringGældssanering er en ordning, hvor skifteretten kan træffe afgørelse om,at folks gæld kan blive slettet eller sat ned. Hvis gælden bliver sat ned,bliver der lavet en afdragsordning for resten af gælden. Alle personer kansøge gældssanering, men selskaber, foreninger og lignende kan ikke sø-ge gældssanering.Gældssanering omfatter al gæld.30Skifteretten kan dog bestemme, atgældssaneringen kan omfatte gæld stiftet før en bestemt dato. Der gæl-der også særlige regler om gæld med pant i hus eller bil.Der er flere betingelser for gældssanering. Dels skal den gældsatte ikkehave nogen praktisk mulighed for at betale gælden, dels skal den gæld-sattes forhold og omstændighederne i øvrigt tale for gældssanering. Detbetyder navnlig, at gældens alder, omstændighederne ved pådragelsenog dens hidtidige afvikling skal tale for gældssanering.Hvis sagen bliver indledt, bliver der udarbejdet en redegørelse, et budgetog et forslag med de præcise betingelser eller vilkår for gældssaneringen.I budgettet bliver den gældsattes og husstandens indtægter opstil-let. Derfra bliver rimelige faste udgifter og et rådighedsbeløb til dækning

af kost, tøj og lignende trukket. Det beløb, der bliver til overs, skal dengældsatte betale til kreditorerne, typisk over 5 år, men det kan variere. Isærlige tilfælde kan gælden blive slettet.Eftergivelse af gæld til det offentligeSkat har mulighed for at eftergive gæld til det offentlige (jf. § 1, stk.1 iinddrivelsesloven). Betingelsen er, at den gældsatte kan godtgøre, atvedkommende ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen ud-sigt har til, at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Samtidig er det enbetingelse, at det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbed-ring af vedkommendes økonomiske forhold. Eftergivelse kan imidlertidalmindeligvis ikke ske, hvis den gældsattes fx har handlet uforsvarligt fxved at påtage sig en stor finansiel risiko eller ved at stifte gæld med hen-blik på forbrug.ErfaringerErfaringerne fra de private og frivillige gældsrådgivninger viser, at der erstor efterspørgsel efter gældsrådgivning. Fx har Forbrugerrådet oplevetstor tilstrømning til deres gældsrådgivning og har bl.a. af den årsag udvi-det deres gældsrådgivning til også at omfatte en landsdækkende telefo-nisk gældsrådgivning.Flere gældsrådgivere beretter, at efterspørgslen efter gældsrådgivning erstor, ikke blot fra socialt udsatte danskere, men også fra ”familien Dan-mark”. Her møder de almindelige danskere, som er blevet gældsatte pga.et stort overforbrug og danskere, som er blevet gældsatte som følge af fxdødsfald eller skilsmisse. Denne gruppe må gældsrådgivningerne typiskafvise, fordi langt fra alle falder i kategorien ”socialt udsatte”.Københavns Kommunes erfaringer med rådgivning af gældsatte viserbl.a. at den kommunale rådgivning især bliver besøgt af personer, som iforvejen er i kontakt med kommunen - fx kontanthjælpsmodtagere mv.Disse personer kommer typisk til gældsrådgivningen, fordi de er henvistdertil fra deres sagsbehandler. En mulig forklaring herpå kan være, at deter forbundet med tabu at være gældsat, hvorved personer, som ikke ersocialt udsatte og aldrig har været i kontakt med kommunen i øvrigt, tø-ver med at henvende sig til kommunen for hjælp.Erfaringerne fra gældsrådgivningerne indikerer således, at der er et sær-ligt behov for bedre muligheder for råd, vejledning og information til isærden gruppe gældsatte, som ikke er socialt udsatte.

6 Kortlægning af situationen for tvangsauk-tionsramte og personer i risiko for tvangs-auktion6.1 Undersøgelser om og årsager til tvangsauktionAntallet af tvangsauktioner er på landsplan næsten tredoblet fra ca. 1400i 2007 til lidt over 4100 i 200931. I 2010 blev antallet af tvangsauktioneropgjort til godt 5200.3233Desuden er der 0,4 pct. af boligejerne med realkreditlån som i september2010 har haft månedslange restancer på deres boliglån. Det svarer til, atomkring 7.600 boligejere har haft problemer med at betale juni-terminentil realkreditinstituttet.34Dertil kommer de personer, som har problemermed at betale terminen på deres boliglån i banken.Årsager til tvangsauktion og faktorer som kan øge risikoen fortvangsauktionDet stigende antal tvangsauktioner skyldes blandt andet faldende bolig-priser i kombination med en række uforudsete faktorer som fx arbejds-løshed, sygdom, skilsmisse eller dødsfald. Disse faktorer leder som regeltil indkomsttab for husstanden og bliver således den udløsende faktor foren tvangsauktion. Det er dog langt fra alle boligejere, der oplever en afdisse begivenheder, som ender med en tvangsauktion. En del boligejerefinder en løsning med bank eller realkreditinstitut, inden en tvangsaukti-on kommer på tale.35En undersøgelse fra Nordea viser, at 10 pct. af boligejerne mener, at de-res husholdning har for stort et lån.36Et for stort lån kan blive et problemfor de boligejere, som ikke formår at have en høj opsparing og et lilleforbrug – især hvis de samtidig ikke har overblik over deres økonomi.

Undersøgelsen fra Nordea viser, at halvdelen af de adspurgte boligejereikke ved, hvad deres budget kan holde til, hvis renten stiger.37Nordeas undersøgelser viser desuden, at selvom ni ud af ti boligejeresvarer, at de interesserer sig for privatøkonomi, kan hver femte ikke sva-re på, hvor stor en del af deres indkomst, som går til at betale boliglånet.Dette peger på, at der en andel af boligejerne, som reelt ikke har overblikover deres boligøkonomi og som derfor potentielt kan være i risiko for entvangsauktion - særligt hvis de oplever forhold, som medfører indkomst-tab for husstanden.Antallet af tvangsauktioner har i perioden fra 1996 til 2009 været histo-risk lav og skyldes blandt andet fra 2005, at der har været en lav rentepå rentetilpasningslån, som udgør ca. 60 pct. af alle udestående boliglån.Boligejere, der har baseret sig på rentetilpasningslån, kan derfor væresårbare over for rentestigninger, hvis de ikke har indrettet privatøkono-mien, så den er forberedt på muligheden for stigende rente. Dette gældernavnlig, hvis der er valgt en kombination af rentetilpasningslån og af-dragsfrihed, idet der så også fremover skal være plads til afdrag.Undersøgelsen fra Økonomi- og Erhvervsministeriet viser desuden, at an-delen af boligejere, der er teknisk insolvente (med en negativ nettofor-mue) siden 2007 er steget til omkring 20 pct. Denne stigning afspejlerdels en periode med faldende boligpriser, og dels en øget gældsætninghos boligejere i perioden med stigende boligpriser.Der er således flere faktorer som fx rentetilpasningslån, afdragsfrihed,teknisk insolvens som for boligejeren, der ikke er rustet i sin økonomi tilfx rentestigninger eller øget afdrag på lån, på sigt kan føre til at boligeje-ren kommer i risiko for en tvangsauktion.Penge- og Pensionspanelets undersøgelse af gældsatte boligejeres behovgiver anledning til, at panelet vil igangsætte tiltag målrettet personer i ri-siko for eller som gennemgår en tvangsauktion. Det skal medvirke til atforebygge at gældsatte gennemgår en tvangsauktion. Samtidig skal detsikre, at gældsatte som oplever et tvangsauktionsforløb, deltager i pro-cessen samt får et godt overblik over forløbet, både under og eftertvangsauktionen.

6.2. Konklusioner fra afdækningen af gældsattes behovGældsatte, som har oplevet en tvangsauktionEn del af den gruppe, der har oplevet en tvangsauktion, er teknisk insol-vente, fordi de ofte har købt bolig på ”toppen” af boligmarkedet. De sid-der nu med en bolig, som er markant mindre værd.Undersøgelsen viser desuden, at de som har sat sig i en for dyr bolig, ge-nerelt har haft rådighedsbeløb, der har været alt for små til at kunnehåndtere uforudsete udgifter og radikale ændringer i deres liv som fx fy-ringer eller sygdom. Dertil kommer, at en del har haft et stort overfor-brug, har optaget lån for at kunne finansiere deres terminsydelser og ge-nerelt har et dårligt overblik over deres økonomi.De fleste af de gældsatte har valgt ikke at engagere sig i forløbet om-kring tvangsauktionen, fordi de simpelthen har givet op, og ikke kanoverskue processen og deres egne handlemuligheder for at undgåtvangsauktionen. Dette er også det billede som gældrådgiverne har afforløbet, på trods af, at de ofte oplever disse gældsatte som relativt res-sourcestærke personer.”Tvangsauktionen var helt ude af mine hænder. Det blev klaret af et ad-vokatfirma. Jeg var ikke engang i fogedretten. Jeg fik faktisk først at vi-de, at det var blevet solgt, da jeg fik en henvendelse fra RKI om, at jegnu var registreret med en tvangsauktion”(citat fra 55-årig mand som haroplevet en tvangsauktion).38Derfor har ingen af de interviewede, når de fik at vide at boligen ville bli-ve solgt som tvangsauktion, opsøgt information om processen omkringtvangsauktionen. De fleste har i denne fase allerede givet op og føler ik-ke, at de selv kan gøre mere for at beholde deres bolig.Gældsatte som er i risiko for tvangsauktionDe gældsatte i undersøgelsen, som er i risiko for at gennemgå entvangsauktion, har i høj grad de samme kendetegn som de personer somhar gennemgået en tvangsauktion.Forskellen er primært, at det ikke er gået helt så galt for denne gruppeendnu. Gruppen udviser imidlertid den samme finansielle adfærd - med

fx restancer på lån, optagelse af lån for at betale på terminen, et stortoverforbrug og manglende overblik over deres økonomi.Information om tvangsauktionInterviewene med både gældsrådgiverne og de gældsatte boligejere vi-ser, at flere oplever et behov for mere viden om hele forløbet omkring entvangsauktion. Både hvad de kan gøre for at forhindre en tvangsauktion,men også hvordan de skal forholde sig, når tvangsauktionen er en reali-tet.De gældsatte efterlyser dermed mere information om processen omkringen tvangsauktion, inden de kommer så langt som at tvangsauktionen eren realitet. Der efterspørges dermed mere information om, hvornår maner i risiko for at gennemgå en tvangsauktion, hele forløbet omkring entvangsauktion samt hvad man selv kan gøre for at undgå en tvangsaukti-on.”Det burde da være sådan, at når du ikke betaler to terminer, så blev duindkaldt til et møde eller fik tilsendt noget materiale, hvor du kunne læseom fremtidige chancer – muligheder”(citat fra 27-årig mand, som stårmidt i en tvangsauktion).39Flere efterlyser at sådan information bliver tilgængelig på internettet. In-formationerne skal formidles i et lettilgængeligt sprog og gøre brug af ek-sempler og cases som fx beskriver hvordan man afværger tvangsauktio-nen. Det kan også være eksempler, som beskriver hvordan man rentpraktisk håndterer en tvangsauktion og hvad der sker bagefter.Desuden viser erfaringerne fra gældsrådgiverne, at mange af de gældsat-te som har været igennem en tvangsauktion, ofte ikke er klar over at deefter tvangsauktionen sandsynligvis ikke er gældfri. Det understøtter be-hovet for information til gruppen.Afmystificering af forløbet i fogedrettenSom tidligere nævnt oplever flere af de gældsatte, at der er et behov forat få afmystificeret hvad det er der sker i fogedretten. De gældsatte somindkaldes i fogedretten pga. en forestående tvangsauktion ved ikke hvadde skal forvente, og mange vælger af den grund at udeblive fra fogedret-ten.

Nogle af de interviewede fortæller, at de er blevet rådet til ikke at mødeop, mens andre er blevet væk pga. usikkerheden og uvisheden om hvadmødet i fogedretten ville indebære.Enkelte af de interviewede beretter om, at de først har opdaget at dereshus er blevet solgt på tvangsauktion, når de har modtaget et brev om attvangsauktionen var en realitet.De gældsatte i undersøgelsen ser gerne mere skriftlig information om etfogedretsforløb – fx en informationspjece udsendt fra fx realkreditinstitut-ter eller banker.Flere påpeger imidlertid, at en eventuel pjece fra realkreditinstituttetog/eller banken optimalt bør komme i en anonym udsendelsesform, somikke skaber associationer til rykkerbreve eller i øvrigt breve fra kredito-rer. En af de gældsatte foreslår at udsende en pjece postalt i en plastik-indpakning/ gennemsigtig kuvert à la dem, blade og magasiner typiskudsendes indpakket i.Kontakt med realkreditinstitutterne og personlig rådgivning omtvangsauktionDet generelle billede blandt de gældsatte er, at de oplever, at realkredit-institutterne ikke tager kontakt til personer med betalingsproblemer. In-gen af de interviewede har oplevet at blive personligt kontaktet af deresrealkreditinstitut omkring deres manglende betalinger – de har blot mod-taget rykkerbreve.”Jeg synes nok, at kreditforeningen kunne have rådgivet mig, men demfik jeg kun rykkere fra. Hjælpen skulle være kommet, da jeg begyndte atfå de første rykkere fra kreditforeningen”(citat fra 52-årig kvinde der haroplevet en tvangsauktion).40De gældsatte efterspørger, at realkreditinstitutternes rolle og mulighederfor at afhjælpe hele forløbet bliver mere synligt. Det kan fx være mulig-hederne for dialog om betalingsmuligheder og mulighederne for at hindreen tvangsauktion.Der efterlyses at realkreditinstituttet tager personligt kontakt til og tilby-der rådgivning til de gældsatte, som oplever betalingsproblemer medterminen og som potentielt kan være i risiko for at gennemgå en tvangs-

auktion. Her er det især vigtigt, at der er tale om personlig kontakt og ik-ke kontakt via breve eller e-mails, som de gældsatte i mindre omfang re-agerer på.Den personlige rådgivning kan belyse, hvordan den gældsatte tackler deøkonomiske problemer samt indeholde information om, hvad den enkeltekan gøre for at undgå en tvangsauktion. De interviewede tvangsauktions-ramte giver netop udtryk for, at de gerne ville have haft hjælp til hvordande kunne have undgået tvangsauktionen. Dertil kommer at de flestegældsatte efterspørger en personlig rådgivning, som indebærer en godog konstruktiv dialog, og hvor rådgiveren har forståelse for, at det følespinligt og ydmygende at tale om betalingsproblemer.Realkreditternes opsøgende kontakt kan med fordel ske inden det kom-mer til tvangsauktionen, for de gældsatte oplever ikke selv realkreditin-stitutterne som et sted, hvor de kan henvende sig for at få hjælp og råd-givning.Interviewene viser samtidig, at de gældsatte alene ser banken som etsted, hvor de kan henvende sig for at få hjælp og rådgivning. Og damange af de gældsatte som nævnt har et meget dårligt forhold til deresbank, resulterer det i, at flere gældsatte oplever, at der kun i ringe grader hjælp at hente i forhold til at få rettet op på en kuldsejlende boligøko-nomi.Den manglende kontakt med og synlighed af realkreditinstitutternes rolleved et tvangsauktionsforløb, oplever de gældsatte også gør sig gældendefor pengeinstitutterne, og efterspørger i samme grad kontakt og synlig-hed fra pengeinstitutternes side.

6.3 Erfaringer med at hjælpe personer i et tvangsauktions-forløbI forhold til at hjælpe personer som er i risiko for eller gennemgår ettvangsauktionsforløb, har bl.a. realkreditinstitutterne BRFkredit og Ny-kredit gode erfaringer med at tilbyde målgruppen en særlig hjælp.BRFkredit har på deres hovedsæde nedsat et særligt team af medarbej-dere (Team Bolighjælp) som foretager al opsøgende indsats overfor dekunder, som er i restance med deres termin på realkreditlånet. Indsatsenbestår i, at teamet via telefonisk, skriftlig og personlig kontakt forsøgerat få en dialog med de kunder, som har betalingsproblemer og dermed eri risiko for at gennemgå en tvangsauktion.

Strategien bag BRFkredits målrettede indsats overfor deres kunder ersom udgangspunkt, at alle kunder i restance kontaktes. På restancenssjette dag kontakter medarbejdere fra teamet kunden, for at afdække år-sagen til den manglende betaling af terminen på realkreditlånet.41Med-arbejderne fokuserer på at afdække problemets omfang, er der fx taleom en kunde med store gældsproblemer som også har gæld og restancertil andre kreditorer, eller er der blot tale om en forglemmelse eller et en-gangstilfælde. For Team Bolighjælp er det afgørende at afdække årsa-gerne til, hvorfor kunden er kommet i betalingsrestance, dels for at mål-rette den hjælp som kan tilbydes fx ved henstand på realkreditlånet ellerhjælp til overblik over økonomien ved budgetlægning og kontakt til kun-dens andre kreditorer42.Dermed forsøger teamet at afklare, om årsagen til at kunden er kommeti restance, fx skyldes generelt overforbrug og mistet økonomisk overblik,eller om det skyldes sociale omstændigheder som fx skilsmisse, arbejds-løshed, sygdom mm. Dette har betydning for hvilket forløb kunden skaligennem, om kunden kan hjælpes forholdsvist hurtigt eller om kundenhar behov for en ændret tilgang til husstandens økonomi generelt.BRFkredit oplever at behandlingen af en kundes sag kan variere alt fra enmåned til op til et år før kunden er på rette vej, og ikke er i risiko for atfalde tilbage med manglende betalinger på terminen. I selve kontakten tilkunderne har teamet god erfaring med at ringe ud til kunderne og sendekuverter ud, som ikke bærer præg af at være endnu en rykker fra real-kreditinstituttet eller andre kreditorer. Og med et simpelt budskab om atdet er muligt at få hjælp, hvis man er kommet bagud med terminen.Team Bolighjælp startede i 2009 og gennemførte i 2010 omkring 2000løsninger med kunder i restance. Det kan fx være løsninger som hen-stand, afdragsfrihed på lån med restance, konvertering af lån med re-stance, afviklingsaftale hvor restancen gøres til et separat lån, forhand-ling med øvrige pantkreditorer om afviklingsordninger på anden gæld,besøg hos/med kunden vedr. budgetlægning mm. Derudover samarbej-der BRFkredit med EDCs Finansieringsrådgivere i hele landet, som efteraftale med kunden, også kan tage ud til kunden og hjælpe med at afklareproblemet og finde mulige finansielle løsninger.

I de tilfælde hvor BRFkredit er i dialog med kunder, opnås der genereltløsninger i 3 ud af 4 tilfælde. Der indgås årligt 250-300 frivillige aftaler(fx frivilligt salg), hvilket er med til at begrænse kundens efterfølgendegæld i forhold til gælden efter en tvangsauktion. Dette svarer til en be-sparelse på ca. 100 mio. kr. beregnet ud fra hvis ejendommene ville væ-re solgt på tvangsauktion. BRFkredit vurderer, at instituttet taber op mod400-500.000 kr. pr. tvangsauktion. Strategien for BRFkredit er at fokuse-re på, at en forebyggelse af tvangsauktioner er en såkaldt ”win-win” situ-ation for både kunde og realkreditinstitut - begge har fælles økonomiskeinteresser i at undgå en tvangsauktion og få rettet op på kundes økono-mi.Nykredit oprettede i 2009 en hotline43, hvor deres kunder kan ringe indog få hjælp til og vejledning i, hvordan de tackler betalingsproblemer oghvad de kan gøre for at undgå en tvangsauktion. Der er fokus på, at deter muligt for kunderne at få en fortrolig og anonym rådgivning via hotli-nen, og medarbejderne er udvalgt til at kunne håndtere den privatøko-nomiske krisesituation som kunderne ofte befinder sig i når de ringer ind.I 2010 var der 7944henvendelser til hotlinen og de hyppigste årsager tilhenvendelserne er overforbrug, arbejdsløshed, indtægtsnedgang, skils-misse og sygdom. Over halvdelen af disse henvendelser fører til konkretrådgivning af kunderne hos Nykredit, såfremt kunderne ønsker det.Blandt disse kunder er der en stor andel der, som følge af problemernesætter deres hus til salg, og i en del tilfælde er løsningen omlægning aflån.Desuden har Nykredit oprettet en webside, hvor det er muligt for kundenselv at få overblik over hvilke handlemuligheder der findes fx via hjælp-til-selvhjælp værktøjer som onlinebudget og offentlige tilbud via bor-ger.dk. Websiden har i 2010 været besøgt knap 18.000 gange.45Derudover har Nykredit i 2010 udviklet lettilgængelig information på de-res hjemmeside, som på en overskuelig vis beskriver de forskellige forløbfrem mod en tvangsauktion, samt selve forløbet i fogedretten og forløbetefter tvangsauktionen. Der fokuseres på at give kunderne overblik ved atpræsentere fire scenarier, der beskriver forløbet fra den første restancepå terminsydelsen frem til at tvangsauktionen er gennemført. Webmodu-let har været besøgt knap 15.000 gange fra januar til oktober 2010.46