Indholdsfortegnelse12Indledning ............................................................................ 3Interview med gældsrådgivere ............................................. 32.1 De interviewede gældsrådgivere ......................................... 3Gældskompagniet ............................................................. 3Valby Borgerservice .......................................................... 4Kristeligt Studenter-Settlement .......................................... 4Forbrugerrådets Gældsrådgivning ....................................... 52.2 Beskrivelse af de gældsatte som samfundsgruppe................. 6Gældsatte, som er havnet i ”Luksusfælden” ......................... 6Gældsatte, som har oplevet livsfaseskift .............................. 7Gældsatte, som er socialt udsatte og offentligt forsørgede ..... 72.3 Fakta om de gældsattes privatøkonomi................................ 82.4 Privatøkonomisk adfærd generelt set................................... 92.5 Privatøkonomisk adfærd – når inkassoforløbet kører ............. 9Personer med gælds-skyklapper ........................................ 10De ihærdige .................................................................... 102.6 Oplevelse af kreditorer ..................................................... 11Forbrugslåneudbydere ...................................................... 11Banker ........................................................................... 112.7 Gældsatte, som oplever tvangsauktion ............................... 12Oplevelse af et tvangsauktionsforløb .................................. 13Fogedrettens rolle i tvangsauktionsforløbet ......................... 13Kreditorernes rolle ........................................................... 14Cases ............................................................................. 14Gældsrådgivernes forslag til indsatsområder ...................... 153.1 Flere tilbud om gratis uvildig personlig gældsrådgivning ....... 153.2 Webportal til ressourcestærke ........................................... 173.3 Undervisning af unge ....................................................... 183.4 Information, som afmystificerer tvangsauktionsforløb ........... 183.5 Telefonisk uvildig rådgivning ............................................. 19

IndledningPenge- og Pensionspanelet har iværksat en undersøgelse, som skalafdække, hvilke udfordringer og behov gældssatte forbrugere og for-brugere som er i risiko for at opleve en tvangsauktion har.Derfor har Penge- og Pensionspanelets sekretariat i foråret 2010 taltmed fire forskellige gældsrådgivninger i landet. Der er blevet afholdtmøder med gældsrådgivere fra henholdsvis Valby Borgerservice un-der Københavns kommune, Gældskompagniet, Kristeligt Studenter-Settlement samt Forbrugerrådets Gældsrådgivning1.Denne rapport indeholder en afrapportering af hovedkonklusionernefra disse besøg.

I det følgende gives en beskrivelse af de fire forskellige gældsrådgiv-ninger, som Penge- og Pensionspanelets sekretariat har talt med.GældskompagnietGældskompagniet er en socialøkonomisk bruger- og interesseorgani-sation, hvis formål er at imødekomme efterspørgselen på gældsråd-givning. Gældskompagniet henvender især sig til folk i job eller underuddannelse, som har svært ved at få deres økonomi til at hængesammen. De hjælper også gerne folk, der for nyligt har mistet deresjob, samt folk, der oplever den svære overgang fra job til førtidspen-sion, hvor den pludselige indtægtsnedgang kan skabe økonomiskeproblemer.Gældskompagniet er bygget op som en bruger- og interesseorganisa-tion. Hos Gældskompagniet kan man som medlem få juridisk gælds-rådgivning pr. telefon eller ved personlig henvendelse.

Gældsrådgivningen foregår i et forløb, hvor den gældsatte får tilbudtdet antal gældsrådgivningsmøder, der er behov for. Her får de hjælptil at få skabt overblik over rådighedsbeløb, lån og gældsposter og tilat få lagt et budget. Gældskompagniet bistår endvidere med at kon-takte relevante aktører – fx ved at kontakte kreditorer med henblikpå at få lavet betalingsaftaler mv.Gældskompagniet har både frivillige samt delvist lønnede medarbej-dere – bl.a. jura-, økonomi- og socialrådgiverstuderende.Gældskompagniet yder rådgivning i Århus med tilknytning til Den So-ciale Retshjælp i Århus.Valby BorgerserviceValby Borgerservice, som hører under Københavns Kommune, har si-den 18. januar 2010 tilbudt et gratis gældsrådgivningsforløb, somman kan booke tid til anonymt.Forløbet består af to møder, hvor gældsrådgiveren kan hjælpe dengældsatte med at få overblik over sin økonomi, vejlede om hvordanman kan prioritere og hjælpe med at lave en plan for det videre for-løb. Derudover kan man få råd om, hvilke muligheder man har for atfå økonomien på fode igen.Gældsrådgiverne går ikke ind i det konkrete sagsforløb, dvs. de bistårfx ikke med at kontakte kreditorer for at søge om henstand, men gi-ver rådgivning om, at dette fx kan være en mulighed.Tilbuddet gælder alle borgere i Københavns Kommune.Kristeligt Studenter-SettlementKristeligt Studenter-Settlement er en selvejende institution, sombygger på frivilligt socialt arbejde. Settlementet arbejder kort fortaltfor bl.a. socialt og kulturelt ligeværd i samfundet og udsatte borgeresrettigheder og behov.De har tilknyttet en gældsrådgivning som et tilbud til borgere med lavindkomst, der har mistet overblikket over deres økonomi og gæld.Her rådgiver de ca. 22 borgere pr. uge. Rådgivningen er gratis oguvildig.Borgerne tilbydes et forløb, hvor de i et forløb med en række møderfår gratis jævnlig og løbende gældsrådgivning, herunder hjælp til at

kontakte relevante aktører og kreditorer. Formålet er at skabe ro ogoverblik over rådighedsbeløb, lån og gældsposter samt bistå medhhv. at udarbejde et budget og undersøge hvilke muligheder borge-ren har for fx henstand på lån mv.Gældsrådgivningen varetages af en gruppe frivillige, som har bag-grund indenfor økonomi, jura og socialrådgivning. Der er altid to råd-givere tilstede i samtalen.Gældsrådgivningen tilbyder rådgivning på Vesterbro i København ogåbnede 15. september 2009.Forbrugerrådets GældsrådgivningForbrugerrådets gældsrådgivning er et 3-årigt forsøg på at give soci-alt udsatte danskere hjælp til at komme ovenpå igen. Rådgivningener uvildig og gratis og har som mål at skabe overblik og fokusere påhandlemuligheder for socialt udsatte med gældsproblemer.Gældsrådgivningen startede op 1. februar 2010 på gældsrådgivnings-centre i København, Odense, Aalborg og Esbjerg.Forbrugerrådets gældsrådgivning henvender sig til særligt udsattemennesker, som har behov for finansiel rådgivning. Folk, der kanhenvende sig, har ofte lav indkomst, stor gæld og lavt rådighedsbe-løb.Forbrugerrådet tilbyder et gældsrådgivningsforløb, hvor den gældsat-te kan få rådgivning det antal gange, som der er behov for. De kanpå møderne få hjælp til at skabe sig et overblik over deres økonomi-ske situation, få lagt et budget og vejledning i, hvordan de undgårproblemer med kreditorer. Samtidig hjælper Forbrugerrådet gernemed at kontakte kreditorer mv. for fx at indgå betalingsaftaler.Rådgiverne arbejder frivilligt og ulønnet. De er uddannede (eller stu-derende) bankrådgivere, økonomer, socialrådgivere eller jurister. Dehar 85 frivillige rådgivere inklusiv 4 koordinatorer (en tilknyttet hvertgældsrådgivningscenter). Derudover har de 2 frivillige som udarbej-der brugermanual, budgetter mv. til brug for rådgivningen.

Interviewene med gældsrådgiverne indikerer, at der findes 3 typergældsatte:gældsatte, som er havnet i ”luksusfælden”;gældsatte, som har oplevet livsfase-skiftgældsatte, som er offentligt forsørgede socialt udsatte.Gældsrådgiverne oplever, at det især er de to første grupper der er ivækst, ligesom det især er disse grupper, der har behov for hjælp,fordi der pt. ikke er informations og rådgivningstilbud målrettet tildisse grupper.De tre typer gældsatte beskrives nedenfor.Gældsatte, som er havnet i ”Luksusfælden”En gruppe gældsatte, som er i hastig vækst, består af i øvrigt velfun-gerende danskere, der er kommet ud i økonomisk uføre pga. et lø-bende overforbrug. De har som resultat af et overforbrug mistetoverblikket over deres økonomi.Gruppen har typisk løbende stiftet ny gæld i form af mange forbrugs-lån – primært fordi de har levet over evne som følge af ”forbrugsfe-sten”. De har således optaget forbrugslån til luksus-goder som fxfladskærms-tv, rejser etc.Gruppen består især af relativt ressourcestærke personer med enkort- eller mellemlang uddannelse. De har sædvanligvis en indtægt,som burde være tilstrækkelig stor til at dække almindelige hushold-ningsudgifter. Men et årelangt overforbrug har imidlertid betydet, atudgifterne til dyre forbrugslån pludselig bliver så store, at økonomienikke kan hænge sammen.Når personer i denne gruppe kontakter en gældsrådgiver skyldes dettypisk, at de simpelthen ikke har flere lånemuligheder tilbage, ogdermed ikke ved hvordan de skal forholde sig deres gæld og økono-mi. Mange af dem har mistet overblikket, og kan ikke se hvordan deskal komme på fode igen.Blandt denne gruppe ses en overvægt af offentligt ansatte - især medkortere eller mellemlange uddannelser.

Gældsatte, som har oplevet livsfaseskiftIfølge samtlige gældsrådgivere er en relativt stor gruppe gældsramtehelt almindelige mennesker, som har oplevet, at deres livssituationhar ændret sig fx pga. skilsmisse, dødsfald, sygdom, mistet arbejde,konkurs af egen virksomhed mv.Livsændringerne har typisk medført en indkomstnedgang, som harbetydet, at de nu har fået svært ved at betale deres faste udgifter oghar en meget stram økonomi. For at kunne betale de faste udgiftervælger en del i denne gruppe at optage lån eller måske sælge et husmed tab, hvorved de gældsætter sig og måske får endnu sværereved at få økonomien til at hænge sammen.Blandt denne gruppe ses en overvægt af bl.a. offentligt ansatte. Derer også en overvægt af studerende, som er blevet syge under studie-forløbet og nu er kommet på kontanthjælp, men samtidig også stårmed en studiegæld, der skal betales. Og der er en overvægt af pensi-onister, som har oplevet at ægtefællen er gået bort og at det dervedbliver sværere at få økonomien til at hænge sammen.Gældsatte, som er socialt udsatte og offentligt forsørgedeEn del gældsatte, som søger rådgivning hos især Settlementet og hosValby Borgerservice er personer, som før eller siden har været - ellerer - på offentlig forsørgelse. Det er typisk uuddannede eller kortud-dannede ledige eller sygemeldte uden hverken forsikring eller a-kasse.En typisk person i denne gruppe er en enlig mor, som bor i lejeboligog er kontanthjælpsmodtager. Hun er typisk uden uddannelse ellerhar kun en kortere uddannelse som fx kosmetolog eller lign. Typisk ervedkommende blevet afskediget fra et tidligere job pga. sygemeldingmed depression/stress opstået med afsæt i bl.a. privatøkonomiskeproblemer.Ofte har vedkommende over en længere periode ikke kunnet få pen-gene til at række til husholdningen. I den periode forsøger vedkom-mende typisk at prioritere udgifterne. Man prioriterer først og frem-mest at betale alt vedr. husleje, el, varme mv., og nedprioriterer fxforsikring, fagforening og A-kasse - med det resultat, at man er me-get udsatte, hvis man bliver arbejdsløs.

Denne gruppe har typisk løbende stiftet ny gæld i de senere år, fordide har set sig nødsagede til at tage forbrugslån (fx VEKO-kort” og”L’easy”-lån) for at dække udgifterne til ”nødvendighedsvarer” tilbørnene og husholdningen (fx ny flyverdragt, ny vaskemaskine etc.).Mange ønsker heller ikke, at børnene skal ”lide” under, at det stårsmåt til med pengene. Derfor prioriterer de, at børnene får de mulig-heder, som andre børn har – derfor optager de fx lån for at kunnebetale fx en mobiltelefon til børnene eller for at kunne betale kontin-gentet til børnenes fodbold-klub etc. Resultatet er, at gælden vokser.Og er de så uheldige at blive arbejdsløse eller få andre uforudseteudgifter (fx en efterregning fra skat), så ”vælter læsset” og de er ikkelængere i stand til at betale kreditorerne.Denne gruppe har ofte et rådighedsbeløb, der er så lavt, at det - alle-rede før gruppen begyndte at optage forbrugslån – kræver et stramtbudget for at få økonomien til at hænge sammen.Gældsrådgiverne oplever også, at mange ene og alene i bogstavelig-ste forstand ”lever” af børnepengene til at dække de daglige udgifter.2.3Fakta om de gældsattes privatøkonomi

Ifølge gældsrådgiverne har en gældsat typisk op mod 10-15 forskelli-ge kreditorer, som de skylder penge - inkl. husleje, el. mv. Hovedpar-ten er typisk udbydere af forbrugslån. Typisk har mange af de gæld-satte optaget en masse små forbrugslån for at kunne afdrage på stør-re lån. Dette gælder uanset, hvilken type gældsat, man tilhører.Samtidig peger gældsrådgiverne på, at de gældsatte typisk vælgerforbrugslån frem for banklån, fordi de oplever, at kreditvurderingener nemmest her. Samtidig oplever de, at bankerne er uvillige til atoprette nye lån.Det er forskelligt, hvor stor deres gæld er, og hvornår de kan betalederes gæld ud. Nogle kan hjælpes, så de har betalt deres gæld ud pået år, mens andre har så stor en gæld, at de først vil have afdragetden om fx 10 år. Andre har så stor en gæld, at de er svære at hjæl-pe. I Forbrugerrådets gældsrådgivning er det fx 20-30%, som rådgi-verne ikke kan hjælpe, fordi deres gæld simpelthen er for stor i for-hold til deres indkomst og livsomstændigheder.

De gældsatte har generelt slet ikke overblik over deres økonomi ogdette stresser dem meget. De ved ikke hvor meget de skylder væk,de ved ikke præcist, hvad de bruger deres penge på, og de har ingenplan for, hvordan de vil afdrage på gælden. De kender heller ikke de-res præcise antal kreditorer, men har kun en fornemmelse af antallet.Samtidig ved de ikke, hvor de skal starte for at få det nødvendigeoverblik over og viden om deres økonomi til at de kan gøre en ind-sats. De ved dybest set godt, at de bør få overblik over økonomien,lægge budget og herefter følge det, men de kan ikke overskue det ogved ikke hvor de skal starte.Derfor lever de gældsatte typisk fra dag til dag. De betaler én regningaf gangen og de forsøger at prioritere udgifterne ved først og frem-mest at betale alt vedr. husleje, el, varme mv.Mange oplever det desuden som tabu-belagt at være gældsat og deskammer sig over og er flove ved deres situation. Derfor tør mangeslet ikke tage kontakt til kreditorerne. Og mange har det især mo-ralsk svært med at skulle kontakte banken, hvis man fx andetstedshar lånt de penge, som banken afviste at udlåne.2.5Privatøkonomisk adfærd – når inkassoforløbet kører

Når ”læsset” vælter, og rykkerne, inkassovarsler mv. begynder atvælte ind, oplever de gældsatte almindeligvis omkring 1 rykkerugentligt pr. kreditor. Når en gældsat har 10-15 kreditorer betyderdet, at nogle oplever et forløb med ”bjerge” af rudekuverter.I den situation gennemgår de gældsramte et forløb, hvor gælden, ogde mange rykkere belaster dem psykisk og stresser dem meget.Samtidig har de ikke overblik over deres økonomi, hvilket føles stres-sende. Og de ved ikke, hvor de skal starte for at få det nødvendigeoverblik over og viden om deres økonomi til at de kan gøre en indsatsoverfor inkassoforløbet. En del gældsatte udvikler pga. deres situati-on depressioner eller går ned med stress.Hos gældsrådgivningen Settlementet oplever de, at folk reagerer for-skelligt på et forløb, hvor de modtager mange rykkere – op til 10-12om ugen. De mener, at man kan opdele folk i to typer:Personer med gælds-skyklapperDe ihærdige

Personer med gælds-skyklapperNogle reagerer ud fra filosofien ”hvis jeg lukker øjnene, så går detvæk”. Det er en indstilling, hvor man ikke reagerer på rykkerne, oghvor mange giver udtryk for at være glade for de nye postkasser iopgangen. Postkasserne betyder nemlig, at man kan nøjes med attømme den, når den er fyldt og derved ikke dagligt bliver mindet omde økonomiske problemer.Denne gruppe har inderst inde viljen til at gøre noget, men er opgi-vende, fordi de helt konkret slet ikke ved, hvad man kan gøre for atfå sin økonomi på fode, når den først er kørt af sporet. Samtidig ermange så skamfulde over deres situation, at de ikke tør kontaktekreditorerne. Så er det en ”nemmere” vej blot at lade stå til.Denne gruppe har typisk – selv efter at have fået rådgivning fra engældsrådgiver – behov for at en rådgiver tager den direkte kontakt tilkreditorerne for dem, fordi de selv synes det er for flovt – eller fordide ikke har de nødvendige ressourcer til tage kontakt. Banken er deisær flove over at skulle kontakte, fordi de måske ydermere har op-taget det forbrugslån (som banken i første omgang sagde nej til), hoset alternativt finansieringsselskab.De ihærdigeAndre forsøger at gøre en ihærdig indsats. De kontakter kreditorerneog fortæller, at de ikke kan betale, men de føler, at de løber pandenmod en mur, fordi de oplever at det er kreditorerne er uvillige til athjælpe dem.De oplever således bankerne som uvillige til at give henstand på låneller sætte renter/afdrag ned, hvis det fx betyder at man i en periodeikke betaler de fulde renter og gælden dermed stiger.Denne gruppe har stor vilje til at gøre noget, men bliver hurtigt opgi-vende, fordi de opdager, at de ikke ved hvordan de skal gribe tingenean, hvis de skal få ørenlyd hos kreditorer og banker.Denne gruppe kan hjælpes ved, at de får anvisninger til, hvordan deskal gribe tingene an. De kan derfor selv kontakte kreditorerne, menhar forud for det behov for instruktion i, hvad de skal gøre.

Gældsatte ser generelt banker, realkreditinstitutter og andre kredito-rer som fjenderne og som dem, der ”tager dine penge”. Og de menerikke, at det er hos ”fjenderne” der er hjælp at hente.De har generelt ikke tillid til de råd, de får fra kreditorerne til, hvor-dan de kan komme af med deres gæld. Samtidig er de bange for atblive registreret, hvis de fx ringer til banken eller realkreditinstituttet– og de har ikke tillid til, at den enkelte kreditor ikke bare vil forsøgeat få deres egne penge tilbage, uden at forholde sig til, at den gæld-satte skylder penge til flere forskellige kreditorer.Desuden spiller det også ind, at de gældsatte oplever det som en storpsykologisk barriere overhovedet at skulle kontakte kreditorerne ogfor mange er det forbundet med stor skam/tabu selv at ringe.ForbrugslåneudbydereDe gældsatte oplever hyppigt, at forbrugslåneudbydere, som yder lånuden sikkerhed, er uvillige til at hjælpe dem, hvis deselvkontakterdem.De gældsatte oplever endvidere forbrugslåneudbyderens adfærd sommeget maskinel. Så snart man ikke har betalt en regning sker det he-le pr. brev. Man får rykkerskrivelse 1, rykkerskrivelse 2, inkassovar-sel mv. - uden at man overhovedet er blevet kontaktet personligt forat man kan tale sammen om en betalingsaftale.Når en gældsrådgiver kontakter en forbrugslåneudbyder oplever deimidlertid ofte, at det er muligt at få lavet en afdragsaftale for degældsatte. Men de oplever det også som langt vanskeligere at få la-vet aftaler med disse kreditorer end med fx banker og realkreditinsti-tutter. Således kan det eksempelvis være svært at få lavet en aftaleom at sætte renten ned på en i forvejen dyr kontokort-kassekredit.Muligheden for at få lavet en afdragsaftale hænger desuden sammenmed den gældsattes betalingshistorie – om det er første gang at ved-kommende er i betalingsproblemer, eller om den gældsatte alleredefx er registreret som dårlig betaler eller flere gange har haft sværtved at betale sine afdrag.BankerSærligt bankerne er en del gældsatte skeptiske overfor. Dette skyldesbl.a. at bankerne har en særlig adgang til at ”hapse” penge på ens

konto. De gældsatte oplever, at så snart der går løn ind, så tagerbankerne blot deres del af pengene (til at dække den gældsattes ren-ter og afdrag på lån i banken). Og de gældsatte oplever, at der efter-følgende kun er et mikroskopisk beløb tilbage til at dække leveom-kostningerne.Interviewene med gældsrådgiverne peger samtidig på, at de gældsat-te ikke oplever tilsvarende problemer med at Skat foretager løninde-holdelse på en måde, så de gældsatte ikke kan leve af de tilbagevæ-rende midler.De gældsatte føler, at bankens adfærd fratager dem deres ret til selvat prioritere, hvilke regninger (fx husleje, el, vand, varme mv.) deførst og fremmest synes, er vigtigst at betale. Og de føler at det der-ved bliver umuligt at efterleve de eventuelle budgetter, som de selvhar opstillet, fordi disse forudsætter, at man selv kan disponere over,hvordan man vil bruge hele sin indkomst. De gældsatte oplever ofte,at bankerne er uvillige til at ændre denne adfærd og altid selv sørgerfor at få som minimum deres egne renter og helst også afdrag.Og visse situationer er bankerne imidlertid villige til at indgå aftaleom, at man i en periode kan få lavet sit lån ”afdragsfrit”. Men de afvi-ser normalt at oprette nye lån, som kan dække tilbagebetalingen af”dyre lån” hos andre kreditorer. Og de er typisk uvillige til at ladegælden stige. Det betyder, at bankerne sædvanligvis ikke vil gå medtil aftaler om, at man fx i en kortere periode kan undlade at betalerenter (eller kun betale fx halvdelen af renterne). Den mulighed efter-lyser de gældsatte, fordi det vil give dem bedre mulighed for at beta-le de dyreste lån af først.De gældsatte oplever dog, at bankerne generelt er gode til at hjælpemed at få samlet flere banklån, omlagt lån eller lign, så det bliver enbilligere løsning. De oplever imidlertid, at så snart en gældsrådgiverringer, så er både banker og realkreditinstitutter mere forståendeoverfor at lave en ny aftale med brugerne fx ved at sætte renten ned,eller ved at sætte processen i bero.2.7Gældsatte, som oplever tvangsauktion

Generelt er de gældsatte, som kommer i gældsrådgivningen, ikke såtæt på en tvangsauktion, men en del er teknisk insolvente, og hvisderes jobsituation desuden er usikre kan der være risiko for entvangsauktion med store økonomiske følger.De personer, som gennemgår tvangsauktion, og som derfor oplevergældsproblemer, er ofte relativt ressourcestærke personer med enkort, mellemlang eller videregående uddannelse. Denne gruppemangler imidlertid også overblik over deres økonomi, og har derforogså behov for hjælp til at få et gældsoverblik og få visualiseret deresbudget.Oplevelse af et tvangsauktionsforløbI et tvangsauktionsforløb er den psykiske belastning typisk ret stor ogforløbet skaber generelt en usikkerhed og utryghed hos de gælds-ramte og en følelse af, at andre har overtaget kontrollen over deresliv. Ofte er det en voldsom psykisk oplevelse at skulle have eller at fåsin bolig solgt på tvangsauktion, så vedkommende har ofte brug forat tale om det først, inden de er klar til at modtage økonomisk råd-givning.Desuden ser gældsrådgiverne ofte at gældsatte, som har været igen-nem en tvangsauktion, ofte har en gæld på over 1 mio. kr. med sig.Mange er i den situation ikke klar over, at de efter en tvangsauktionsandsynligvis ikke er gældfri.Fogedrettens rolle i tvangsauktionsforløbetMange gældsatte møder generelt ikke op i fogedretten og ser ikke fo-gedretten som en instans, der kan hjælpe dem med at komme ud afderes ”uføre” inden tvangsauktionen er en realitet. De ser snarere fo-gedretten som den instans, der kan fratage dem hele deres livs-grundlag. Fogedretten anses således som ”fjenden” på linje med atrealkreditinstituttet også opfattes som ”fjenden”.De gældsatte, som er gennem et fogedret-forløb, oplever samtidig, atfogedretten ikke gør noget progressivt i fht., at hjælpe folk til at for-stå et tvangsauktionsforløb. Generelt opfattes brevene fra fogedret-ten som kedelige breve med tunge juridiske formuleringer, der ersvære at gå til. Møderne i fogedretten opfattes ligeså. Samtidig ople-ver de, at de såkaldte ”vejledning”, som i fogedretterne ifølge lovgiv-ningen skal give, ikke er en egentlig vejledning, der kan hjælpe dempå vej, men allerhøjest en masse juridisk snak, som den gældsatteikke forstår noget af.

En gældsrådgiver nævner, at udfordringen især er, at de gældsattegenerelt ikke er gearede til vejledningsmødet i fogedretten. Det findergældsrådgiveren ærgerligt, idet vedkommende mener, at mangegældsatte kunne have fået en bedre løsning i fogedretten, hvis de påmødet havde været i stand til at fremlægge et budget mv. Opfattel-sen er derfor, at det er væsentligt, at få afmystificeret forløbet i fo-gedretten og få gjort klart, at det er en fordel for den gældsatte, atsamarbejde med fogedretten og møde op, når de kalder til møde.Kreditorernes rolleGældsrådgiverne oplever ofte, at så længe at den gældsattes sag ikkeer overgivet til advokaten (og tvangsauktionen er anmeldt til statsti-dende), så er kreditorerne generelt villige til at indgå en aftale, så deter muligt at forhindre tvangsauktionen. Dette skyldes givetvis førstog fremmest kreditorernes økonomiske interesse i at hindre tvangs-auktionen.CasesFølgende cases beskriver nogle af de forløb, som personer med risikofor tvangsauktion oplever:CASE 1: ”Gitte”Gitte er i 20’erne, har arbejde som pædagogmedhjælper og har i sin tid lånt til enlejlighed til omkring 1,8 mio. kr. (købt da priserne toppede i 2006) - med sin farsom kautionist. Gitte er ikke i stand til at betale sine boliglån, og trues af tvangs-auktion. Faderen er imidlertid gået konkurs og hans kaution hjælper derfor ikkekreditorerne. Lejlighedens er faldet 20-30% i værdi siden købet og risikerer derforat stå med en betydelig gæld i kølvandet på en tvangsauktion.Gitte beskriver, at hun under forløbet har en oplevelse af, at banken bestemmerog kontrollerer hele hendes liv. Hun har skullet give banken en salgsfuldmagt oghun føler nu, at banken bestemmer det hele – de bestemmer ejendomsmægler,bestemmer alt vedr. forsøg på salg af lejlighed i fri handel mv.– og hun føler, athun slet ikke hører noget om, hvad der sker.Gitte har fået at vide, at banken kun vil forsøge i maksimalt 3 måneder at sælgelejligheden i fri handel - og den korte tidsfrist er hun yderst utilfreds med. Hun fø-ler, at de ikke giver det en fair chance og føler, at hun selv er sat udenfor indfly-delse på forløbet. Samtidig er hun sur over, at banken forsøger at bestemme hvorhun skal bo henne – hun er fraflyttet sin lejlighed og det har banken været yderstutilfreds med.Gitte har en drøm om at starte med at læse til pædagog, men hun oplever, atbanken ikke vil give hende lov til det - de siger, at hunskalarbejde.Gitte har både realkreditlån (80%) og banklån (20%), men oplever det som om,at hele hendes lån er i banken, fordi det alene er banken, hun har kontakt til. Alkontakt til realkreditinstituttet går via banken og Gitte er derfor knap klar over, atrealkreditinstituttet overhovedet findes.

CASE 2: ”Erik og Lene”Et ægtepar - Erik og Lene - har lagt to andelslejligheder sammen til én, hvorfor deogså har istandsat et badeværelse. De får svært ved at få økonomien til at løberundt og ønsker derfor at sætte lejligheden til salg mhp. at bosætte sig i nogetmindre og billigere.Det viser sig imidlertid, at Andelsboligforeningen ikke vil give dem lov at sælgelejligheden i fri handel, fordi badeværelset viser sig at være ulovligt istandsat ogikke lever op til kravene til vådrumsisolering mv. De har imidlertid ikke pengenetil at istandsætte badeværelset (anslås at koste 60.000 kr.) og ingen vil låne demdisse penge. De må derfor opgive at sælge.Parrets økonomiske problemer bliver imidlertid værre og værre, da de fortsat haren husleje, der er for høj i forhold til hvad de har råd til. Derfor kræver banken,hvor parret har sit boliglån, lejligheden sat på tvangsauktion. Paradokset i dennesag er, at parret hermed ender i en situation med mere gæld end hvis de havdelånt 60.000 kr. til istandsættelse og fået lejligheden solgt i fri handel.

Samtlige gældsrådgivere peger på, at der er behov for flere tilbud omgratis personlig rådgivning tæt på eller hjemme i den gældsattes bo-pæl.Baggrunden for behovet for personlig rådgivning er, at de gældsatteofte er så psykisk belastede af deres situation, at de har behov for atblive ”holdt i hånden”. De har behov for, at en ekstern person giverdem nogle klare rammer for deres fremtidige budget, så de kan fåstyr på økonomien.Samtidig nævner gældsrådgiverne, at flere har en psykologisk barrie-re overfor at kontakte banker, realkreditinstitutter eller andre kredito-rer – og behøver ofte hjælp hertil. Derfor peger flere på, at personliggældsrådgivning ideelt set skal være uvildig.Det understøttes af, at flere gældsramte har et dårligt forhold til hhv.deres egen bank og realkreditinstitut, som de opfatter som ”fjenden”.Samtidig har flere ringe tillid rådgivningen hos kreditorerne, idet flere

mener kreditorerne har en økonomisk interesse i rådgivningen, somikke matcher den gældsattes. Nogle gældsatte er endvidere bange forat blive registreret hos kreditorerne og banker, idet de frygter at énkreditor videregiver oplysninger om dem til en anden kreditor. Derforpeger flere gældsrådgiverne på, at der også er behov for rådgivnings-tilbud, som lægges et andet sted end hos kreditorerne.

Hvad skal rådgivningen hjælpe med?

Samtlige gældsrådgivere nævner, at personlig rådgivning kan hjælpegældsatte til at få overblik. De peger på, at det giver ro og mindrestress for de gældsatte at få klarlagt, hvordan privatøkonomien serud. Ifølge gældsrådgiverne har de gældsatte især behov for at fåhjælp til atfå lavet en gældsoversigt,få viden om, hvad de skal gøre og hvilke forudsætninger, derskal være opfyldt (budget mv.) for at indgå i dialog med kredi-torerne om at få en særlig betalingsordning.at kontakte kreditorerne og fx få samlet gældsposter et sted tilen fornuftig rente, få henstand eller særlige afdragsordningerhos kreditorerne, få eftergivet offentlig gældevt. ansøge om gældssaneringfå lagt et budgetfå visualiseret budgettet, så det er til at forstå.

Hvordan skal rådgivningen tage form?

Flere gældsrådgivere peger på, at det er nødvendigt at tilbyde detantal timer, som den enkelte har behov for, for at kunne yde ordent-lig gældsrådgivning. Og det kan være helt forskellige rådgivningsfor-løb alt afhængig af, hvor store gældsproblemer den gældsatte har.Nogle har behov for et til to møder, mens andre har brug for fx 10møder for at få ”løst” deres gældsproblemer.Samtidig mener flere gældsrådgivere, at det er væsentligt med enordentlig og grundig undervisning af gældsrådgivere. En gældsrådgi-ver nævner, at dette erfaringsmæssigt kræver minimum 28 timer pr.person.Samtidig anbefaler flere gældsrådgivere, at brugeren kommer ind tilet team bestående af to personer, idet dette sikrer den bedste råd-givning, og gør det muligt for gældsrådgiverne at hjælpe hinanden ien situation, hvor der oftest også er en del psykiske udfordringer attackle.

Hvor skal rådgivningen placeres?

Gældsrådgiverne mener generelt, at rådgivningen bør placeres hos enuvildig instans og at den bør være tilgængelig overalt i landet.En gældsrådgiver peger på, at man med fordel kan oprette uvildigerådgivningscentre, som skal placeres i de 24 retskredse, dvs. i til-knytning til fogedretterne. Her skal man kunne få hjælp til at læggebudget mv. forud for det egentlige møde i fogedretten.Gældsrådgiveren peger på, at det kunne være en løsning, at der au-tomatisk sendes besked til et uvildigt rådgivningscenter, når en gæld-sat indkaldes til møde i fogedretten. Rådgivningscenteret skal heref-ter opsøgende kontakte den gældsatte og tilbyde råd og vejledningforud for mødet i fogedretten.En enkelt gældsrådgiver fraråder, at der oprettes deciderede gælds-rådgivning i kommunerne. Det skyldes, atkommunerne ikke er uvildige ifht. de gældsatte, idet kommunenbetaler til mange af de gældsatte i form af fx kontanthjælp, fri-plads, boligstøtte mv. Der er således modsatrettede interesser. Afhensyn til kommunens budget er parolen hos kommunerne” fær-rest mulig sociale udgifter”, mens den er ”mest mulig indkomst-støtte fra kommunen” hos den gældsatte.mange gældsatte er ”bange” for kommunen, fordi det er dem derkan fratage dig sociale ydelser som fx friplads i børnehave mv.Folk er derfor bange for at forevise de reelle budgettal og oplys-ninger om privatøkonomien mv. for kommunen af frygt for, at dekan få negative konsekvenser for økonomien. Samtidig er noglegældsatte måske ”skyldnere” til kommunen.mange af de mere ressourcestærke har en psykologisk barriereifht. at gå til kommunen. For dem er det kun sociale ”tabere” somer i kontakt med kommunen og går til samtale hos deres kommu-nale sagsbehandler.3.2Webportal til ressourcestærke

Flere gældsrådgiverne foreslår en uafhængig hjemmeside/webportalmed information om, hvordan man kan komme ud af en gældsfælde.Gældsrådgiverne understreger, at det er vigtigt, at webportalen eruvildig, og at dette står klart for brugeren.Denne webportal mener flere gældsrådgivere også kan være til nyttefor dem selv, og især de relativt små gældsrådgivningssteder efterly-ser en webportal, som de kan henvise til og som de selv kan anven-de, som et led i deres rådgivning.Samtidig vil portalen kunne være til nytte for venner og bekendte tilgældsramte, som kan have vanskeligt ved at få overblik over, hvadman kan gøre, når man er pårørende til en gældsramt. Samtidig kanden evt. bruges af socialrådgiverne i kommunerne, så de bedre kanhjælpe og rådgive deres brugere.En mulighed som også nævnes er, at webportalen kunne gøres merelettilgængelig med fx filmklip – og den kunne gøres interaktiv med enblog/chat, hvor man kan komme i kontakt med en gældsrådgiver etc.Flere gældsrådgiverne understreger, at det er vigtigt, at de gældsatteopnår kendskab til hjemmesiden. Derfor skal hjemmesiden markeds-føres. Fx foreslår en gældsrådgiver, at der med fordel kunne værelink til den uafhængige offentlige information om gæld, når folk log-ger ind på SKAT’s hjemmeside i deres skattemappe. Endvidere kunneder fx være et link til siden fra folks netbank.3.3Undervisning af unge

En gældsrådgiver peger på, at én af de vigtigste ting ifht. at ydehjælp til gældsatte, er at få afmystificeret forløbet i fogedretten og fågjort klart, at det er en fordel for den gældsatte at samarbejde medfogedretten og møde op, når de indkalder til møde.Samtidig mener flere, at en række gældsatte ville have god gavn afen pjece eller lign., som fx udsendes via fogedretterne og som på let-tilgængeligt sprog afmystificerer forløbet.En mulighed som nævnes er endvidere, at der på den foreslåedewebside - jf. punkt 4.2 – indarbejdes information om tvangsauktions-forløb. Denne løsning stemmer fint overens med, at de tvangsaukti-onsramte typisk er relativt ressourcestærke personer, som er havneti ”luksusfælden” og/eller har gennemgået et livsfaseskift.3.5Telefonisk uvildig rådgivning