ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 261: Rapport og baggrundsnotat fra Penge- og Pensionspanelet om initiativer for gældsatte

Dansk resuméPenge- og Pensionspanelet har i juli 2010 gennemført en større kvalitativ undersøgelse i samarbejde medanalyseinstituttet, YouGov Zapera.Undersøgelsen er blevet gennemført som 20 dybdeinterview med gældsramte danskere.Formålet med undersøgelsen var todelt:1) At udarbejde målgruppeprofiler af de tre følgende undermålgrupper: 1) Almindeligt gældssattedanskere, 2) Gældssatte boligejere med frygt for en tvangsauktion og 3) Gældsatte danskere, derhar gennemgået en tvangsauktion af deres bolig.2) At afdække behovet for information og rådgivning blandt de forskellige grupper af gældsramtedanskere.Gæld er tabubelagt og ydmygendeEmnet gæld er stærkt tabubelagt blandt personerne i undersøgelsen. De oplever det som ydmygende ogpinligt, at de har gæld, og derfor taler de stort set ikke med andre end deres partner om gæld. Men emnetopleves også som vanskeligt og ømtåleligt at drøfte med sin partner.Årsager til gældsophobning og typer af gældBlandt de gældsramte danskere i undersøgelsen er den primære årsag til gældsophobning længerevarendeperioder med en stærkt reduceret eller slet ingen indkomst. Indkomstfaldet skyldes således langtovervejende perioder på dagpenge eller kontanthjælp affødt af fyringer, nedsat arbejdstid, sygdom (typiskdepression) eller konkurs.Desuden er et stort overforbrug af f.eks. tøj, elektronik eller rejser også kraftigt medvirkende til ophobningenaf typisk forbrugsgæld i banker og/eller privat låneudbydere. Det er både tilfældet blandt de personer iundersøgelsen, der frygter eller har oplevet en tvangsauktion, og de personer, der ellers er gældsatte.Øvrige typiske typer af gæld er for alle tre målgrupper kassekreditter og overtrukne kreditkort. For mangesvedkommende er kassekreditter og/eller overtrukne kreditkort blevet konverterede til forbrugslån i og påopfordring af banken.En del af personerne i undersøgelsen har optaget dyr forbrugsgæld blandt private låneudbydere. Disse låner typisk blevet optaget, når de ikke længere har kunnet låne penge i banken. Samtidig har flere optaget dyrforbrugsgæld for at dække overtrukne kreditkort, kassekreditter eller et generelt overforbrug.En del personer i undersøgelsen har også optaget dyr forbrugsgæld blandt private låneudbydere for atkunne betale afdragene på deres banklån. At de har optaget dyr forbrugsgæld for at kunne betale af påderes banklån begrundes typisk med et ønske om at sikre sig imod, at banken opdager eventuellebetalingsvanskeligheder. Rationalet er, at man hellere vil optage dyr forbrugsgæld frem for at involvere sinbank i sine privatøkonomiske problemer.I forbindelse med gældsoptagelsen har de gældsramte danskere i undersøgelsen gennemgående gjort sigmeget få eller ingen tanker om at afdrage på gælden. Ved låntagning i banken har få aftalt afdragsordninger.Flere har først lavet en afdragsaftale flere år efter lånoptagelsen eller overtrækket på deres kreditkort eller

kassekredit. Nogle få personer i undersøgelsen har selvstændigt henvendt sig til banken for at få enafdragsordning på deres overtrukne kreditkort eller kassekreditter.Overblik over gælden og privatøkonomienAlle personerne i målgruppen, der bor i lejebolig, prioriterer først og fremmest at betale af på deres banklån.Dem, der har boliglån, prioriterer betaling af deres terminsydelser højest og herefter afdrag på deresbanklån.Nogle ved præcis, hvad de skylder væk, men det er snarere undtagelsen end reglen. De gældsramtedanskere i undersøgelsen har generelt et dårligt overblik over deres gældssituation og har ikke et sted, hvorde gemmer og organiserer deres papirer. Nogle fravælger helt bevidst at danne sig et overblik over beløbet,de skylder væk. Det skyldes, at visheden om,hvor megetde skylder væk, forekommer langt mere smertefuldog hæmmende end uvisheden herom. Derfor foretrækker de fleste at leve med de gældsskyklapper på, derer gennemgående karakteristiske for de fleste gældsramte i undersøgelsen.Udover at de fleste af de interviewede ikke har overblik over deres gæld, er der få, der systematisk laver ogogså rent faktisk følger et budget. De personer, der laver budget, laver det udelukkende over deres fasteudgifter. Det betyder, at de i mindre grad eller slet ikke har overblik over, hvordan de resterende penge, dehar til rådighed, benyttes hver måned. Det vil sige, at de generelt har meget lidt overblik over, hvor mangepenge ud af deres tilbageværende rådighedsbeløb, de benytter på henholdsvis indkøb af madvarer, tøj,forlystelser osv. Flere efterlyser hjælp til at lægge budget, størsteparten med henvisning til TV3’s programLuksusfælden, hvor gældsramte familiers forbrug gås efter i sømmene. Præcis den type hjælp tilbudgetplanlægning efterspørges af mange ud fra en betragtning om, at de ikke selv er kompetente til at laveet realistisk budget. Desuden vil det være en hjælp for mange til rent faktisk at følge et budget, at de ved, atnogen, f.eks. banken, følger med i, om det overholdes.Stort set ingen af de gældsramte danskere i undersøgelsen har en opsparing. Frem for at spare op harpersonerne i undersøgelsen lånt penge til f.eks. rejser, elektronik, tøj eller uforudsete udgifter som f.eks.tandlægebesøg.Størsteparten af personerne i undersøgelsen har hævekort i form af et Visa Electron. I de fleste tilfælde erde blevet anvist dette kort af banken. Enkelte har selvstændigt valgt at anskaffe sig dette kort. Alle depersoner, der har Visa Electron, vurderer, at det i allerhøjeste grad har hjulpet dem med at mindske deresforbrug og at forhindre det overforbrug, de ellers tidligere har haft.Kritik af bankers udlånsprocedurerMeget fleksible udlånsstrategier hos særligt banker, men også private låneudbydere, får i høj grad skyldenfor de gældsramte danskeres svære økonomiske situationer. Særligt bankerne får kritik. De gældsramtedanskere i undersøgelsen mener bredt over hele linjen, at deres banker har været for alt for søde til at lånepenge ud til dem – i form af f.eks. kreditter, forbrugslån og boliglån – uden at tage hensyn til deres faktiskeøkonomiske råderum og livssituationer. Oplevelsen af, at bankerne har væretforsøde og fleksible udløserstor vrede og frustration, fordi mange af de gældsramte danskere ser det som værende bankernes ansvar atstoppe en negativ gældsspiral i tide. Den holdning til bankerne bevirker, at mange af de gældsramtedanskere i mindre grad selv tager ansvar for deres kuldsejlede økonomi.Bankfobi og et dårligt forhold til bankenGenerelt har de gældsramte danskere i undersøgelsen et ekstremt dårligt forhold til deres bank. Det er formange så grelt, at der er tale om en decideret bankfobi. Enten er der ingen kontakt med banken eller også erden stærkt formaliseret og foregår typisk udelukkende pr. e-mail, hvis det er absolut nødvendigt at komme i

kontakt med banken. Det er problematisk, fordi de fleste oplever, at banken er den mest naturlige og formanges vedkommende den eneste rådgivningsmulighed i forhold til privatøkonomiske forhold.Det fjendtlige forhold til banken betyder, at dialogen med banken er stærkt formaliseret, og for de flestesvedkommende foregår den udelukkende via e-mail. Telefonsamtaler og personlige møder er udelukkede pågrund af dårlig stemning og utilfredshed med deres pågældende bankrådgivere. Desto større gæld, destostørre fjendtlighed overfor banker er der at spore blandt de gældsramte danskere i undersøgelsen, og destomindre opleves banken som et sted, hvor de reelt kan hente hjælp, råd og vejledning.Banker og realkreditinstitutter er usynlige i forbindelse med manglende afdrag på boliglånUndersøgelsen viser, at både banker og realkreditinstitutter er for langsomme til at skride ind, når dereskunder ikke betaler af på deres boliglån. Den generelle oplevelse er, at bankerne og realkreditinstitutterne iforbindelse med, at der opstår betalingsvanskeligheder, er alt for lidt synlige. I forbindelse medtvangsauktionen af deres bolig har stort set ingen af de tvangsauktionsramte i undersøgelsen hørt personligtfra hverken deres bank eller realkreditinstituttet. Ud af de interviewpersoner, der på et tidspunktikkeharbetalt deres terminer, de personer, derikke længerebetaler deres terminer, samt de personer, der hargennemgået en tvangsauktion, eringenblevet kontaktet personligt af deres realkreditinstitutter omkring deneller de manglende betalinger. De har udelukkende modtaget rykkerbreve.De personer i undersøgelsen, der på ét eller flere tidspunkter ikke har kunnet betale deres terminer,italesætter ikke realkreditinstitutterne som steder, de kan henvende sig for at få rådgivning. Bankerneopleves som det eneste sted, hvor man kan henvende sig for at få hjælp og rådgivning i forbindelse med eneventuel manglende evne til at afdrage på sit samlede boliglån. Derfor har ingen henvendt sig tilrealkreditinstitutter, og ingen boligejere i undersøgelsen tænker eller nævner dialog med deresrealkreditinstitut som en egentlig rådgivningsmulighed i forhold til problemer med at betale deres terminer.Banken opfattes som den eneste mulige og mest naturlige rådgiver om privatøkonomiLangt størsteparten af personerne i undersøgelsen oplever banken som den mest naturlige rådgiver, når deskal have information og rådgivning i økonomisk henseende. Også selvom de fleste er opmærksomme på,at banken på ingen måde er uvildig i sin rådgivning. Men banken opleves som det eneste sted, det er muligtat henvende sig for at få rådgivning omkring sin privatøkonomi. Derfor opleves det som problematisk at findenogen form for rådgivning, hvis forholdet til banken først er blevet dårligt.De fleste aner ikke, hvor de ellers skal henvende sig for at få hjælp. Mange har flere gange forsøgt at findeforskellige typer af rådgivning, f.eks. hos Forbrugerrådet. Andre har via internettet forsøgt at finde hjælpandre steder f.eks. hos gældsrådgivere eller revisorer. Mange har desuden ledt efter rådgiverne fraLuksusfælden på internettet. Kun en enkelt interviewperson bruger en privat gældsrådgiver (gæld.com).Årsagen til, at der ikke er flere, der benytter rådgivende instanser, er udgifterne hertil. Det er simpelthen fordyrt.Kontakt med kreditorerDe fleste af personerne i undersøgelsen har modtaget rykkerbreve fra forskellige kreditorer. For mange erdet så automatiseret en praksis, at de dårligt kan huske, hvorfra de enten har fået eller ikke har fået rykkere.En del åbner altid rykkerbreve fra deres kreditorer og banker. Men som regel er det udelukkende for atskimme brevene for at sikre sig, at de ikke indeholder en trussel om inkasso. Gør de det, gør mange megetud af at få en regning betalt. Er der ingen inkasso-trussel, smides brevet direkte i skraldespanden. Der erogså personer i undersøgelsen, der reagerer lige modsat, og aldrig åbner rykkerbreve, men det er et fåtal.Det er primært personerne med de største gældsmæssige vanskeligheder. F.eks. har de fleste af depersoner, der står overfor eller har oplevet en tvangsauktion, mere eller mindre givet op over for deres

dårlige økonomi og betaler ikke deres regninger. Derfor åbner de sjældent eller aldrig de rykkerbreve, demodtager.RKI og fogedrettenDe fleste af de gældsramte danskere i undersøgelsen har på et tidspunkt været – nogle er stadig –registrerede i RKI, og omkring halvdelen har en eller flere gange været indkaldt til Fogedretten i forbindelsemed ubetalte regninger. Flere fandt først ud af, at de var registrerede som dårlige betalere hos RKIforbindelse med, at de ville optage et nyt lån. Få var i forvejen blevet informerede om, at de var registrerede iskyldnerregisteret. Nogle personer i målgruppen har en mistanke om, at de er registreret hos RKI, men detør ikke at undersøge, om det rent faktisk er tilfældet. Mange – især personerne i ejerbolig – har kæmpeteller kæmper stadig for at undgå at ende i RKI. Hvis de mangler penge til at betale en regning, foretrækkerde derfor at optage et dyrt forbrugslån frem for at undlade at betale den pågældende regning. For de kenderalt godt konsekvenserne ved at være registreret som dårlige betalere. Det betyder for eksempel, at de ikkekan få lov at låne penge i banken.Knap halvdelen af personerne i undersøgelsen har været i fogedretten på grund af forskellige ubetalteregninger - alt lige fra benzinkort til terminsydelser. Flere har været i fogedretten mere end én gang. Brevenefra fogedretten er der få, der kan konkret huske. Men generelt har de forud for mødet i fogedretten væretskrækslagne for, hvad der ville ske på mødet. Det peger på, at de forud herfor har manglet information omforløbet i fogedretten.Behov for rådgivning i forbindelse med en tvangsauktionDe personer i undersøgelsen, der på en eller anden måde har været i berøring med en tvangsauktion, harfor de flestes vedkommende bevidst fravalgtikkeat engagere sig i processen vedrørende tvangsauktionen.Når det kom dertil, havde de fleste allerede givet op og forliget sig med, at de ikke kunne gøre mere for atbeholde deres bolig. Derfor har ingen opsøgt information om processen omkring tvangsauktion. Den enkeltevælger at lade processen køre henover hovedet på sig.Det hænger formodentlig sammen med den bankfobi, der tidligere er blevet beskrevet. Den medvirkergenerelt til at gøre personerne i undersøgelsen stærkt passive og handlingslammede, når det handler om atsøge information om og rådgivning om deres økonomi hos f.eks. banker eller kreditforeninger. Jo størreproblemer, jo større passivitet og handlingslammelse.Set i det lys efterlyser de gældsatte rådgivning,førøkonomien kuldsejler så voldsomt, at der ikke er enanden udvej end at lade sin bolig gå på tvangsauktion. Det betyder, at den enkelte skal fanges, når han ellerhun allerførste gang begynder at få problemer med at betale en termin. Her skal den enkelte ikke kontaktesvia breve eller e-mails, men personligt med henblik på en personlig samtale med deres bank og/ellerrealkreditinstitut. I denne samtale skal den enkelte rådgives om, hvordan han eller hun tackler depågældende økonomiske problemer. Desuden skal den enkelte informeres om, hvad det er muligt at gøre forat undgå en tvangsauktion.Behov for hjælp til budgetplanlægningGenerelt oplever de gældsramte danskere i undersøgelsen et behov for hjælp til budgetplanlægning - bådeførogefter,at deres økonomi begynder at kuldsejle. For en af grundene til, at den sejler er, at der ikke erblevet lagt budget. Det peger på, at der efterspørges input til at styre privatøkonomien i form afbudgethåndteringsmæssige redskaber.Behov for hjælp, når livssituationen ændrer sig dramatiskUndersøgelsen viser, at der er behov for økonomisk rådgivning, når den privatøkonomiske situation ændrersig dramatisk, f.eks. i forbindelse med en fyring eller et sygdomsforløb. Det efterlyser flere af de gældssatte.

Men her er banken ikke automatisk den, de gældsramte vil vende sig til efter rådgivning. For mange erbange for, hvad der kan ske, hvis banken opdager et eventuelt voldsomt fald i indkomsten, og overforbanken det er alfa omega at opretholde forestillingen om, at alt går godt. I sådanne situationer med enreduceret indkomst er der særligt stort brug for hjælp, idet flere af personerne i undersøgelsen i sådanneperioder i særdeleshed påbegynder eller fristes til at optage dyr forbrugsgæld for at kunne opretholdeafdragene på deres banklån og terminer – og for i øvrigt at kunne dække deres leveomkostninger.Behov for rådgivning i forbindelse lånoptagelseDe gældsramte danskere i undersøgelsen udtrykker generelt et behov for rådgivning i de situationer, hvor deønsker at optage et lån. Ønsket er, at bankerne bidrager med uvildige råd om fordele og ulemper ved alletyper af lån – alt lige fra forbrugslån, over billån, forhøjelse af kassekreditter til boliglån. Det, der er behov fori lånesituationer, er fra bankens side rådgivning om, hvad der bedst kan svare sig for den enkelte kunde.Personerne i undersøgelsen vurderer, at det i lånesituationer er afgørende, at man kan stole på, at bankensætter kundens interesse og økonomi forud for bankens ønske om indtjening.Mange af de gældsatte mener selv, at årsagen til at de sidder i en økonomisk kattepine er, at de netop ikkehar fået den type rådgivning, da de selv lånte penge i banken. De fleste havde en nærmest blind tillid til, atderes bankrådgivere ville råde dem bedst muligt og sige fra, hvis banken kunne se, at det var ufornuftigt attage et bestemt lån eller urealistisk, at det pågældende lån kunne blive betalt tilbage set i forhold til denenkeltes økonomiske situation.Behov for uvildig, gratis og personlig rådgivning om privatøkonomiPå grund af det dårlige forhold til deres banker, udtrykker de gældsramte danskere i undersøgelsen genereltet stort behov for uvildig rådgivning. Og så skal en optimal økonomisk rådgivning være gratis.Den optimale form for rådgivning skal desuden være personlig og foregå face-to-face. Ideelt set hjemme hosden enkelte, fordi det føles langt mere trygt og mindre pinligt at få en gældsrådgiver hjem til sig selv end etmøde på et kontor, hvor man desuden kan risikere at møde nogen, man kender.Den ideelle uvildige rådgivning skal tilbydes af en statslig afsender, alternativt i kommunalt regi.Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Finansrådet og Finanstilsynet opleves som eksempler på oplagtekompetente og troværdige afsendere af uvildig og gratis privatøkonomisk rådgivning.InformationssøgningI forhold til at søge information om gæld, gældsproblemer og privatøkonomi i det hele taget, er internettet degældsramte danskeres absolutte førstevalg. Alle interviewpersoner ville som det første søge information pådenne måde. De fleste kan ikke komme i tanke om andre steder at finde information end internettet. Enkeltenævner dog også banken som et muligt sted at søge information.Generelt ville interviewpersonerne skrive meget personspecifikke søgeordskombinationer i søgefeltet, det vilsige ord, der er knyttet meget specifikt til deres særegne økonomiske situation. Det kunne f.eks. være”Konkurs rådgivning”, ”Gældssanering” eller ”Lån trods registrering i RKI”. De interviewpersoner, der erallermest gældssatte, det vil sige dem, der enten frygter en tvangsauktion eller har oplevet en tvangsauktion,ville typisk søge efter information om gældssanering og netop skrive ”Gældssanering” i søgefeltet.

English SummaryIn July 2010 the Money and Pensions Panel conducted a major qualitative survey jointly with the analysisinstitute YouGov Zapera.The survey comprised 20 in-depth interviews with Danes facing financial difficulties.The objective of the survey was twofold:1) To build target group profiles of the following three sub-target groups: 1) Ordinary Danes burdenedwith heavy debts, 2) Heavily indebted homeowners in fear of repossession, and 3) Heavily indebtedDanes whose homes have been repossessed.2) To examine the need for information and advisory services among the various groups of debt-stricken Danes.Debt is taboo and humiliatingThere is a strong taboo about debt among the survey respondents. They are humiliated and embarrassed bytheir debt, and therefore by and large do not discuss debt with anybody except their partner. Though debt isalso perceived as a difficult and sensitive issue to discuss with one’s partner.Reasons for accumulating debt and types of debtAmong the debt-stricken Danes in the survey the primary reason for accumulating debt is extended periodswith a substantially reduced income, or no income at all. The drop in income is thus in most cases due toperiods on unemployment benefit or social security as a result of redundancy, reduction of working hours,illness (typically depression), or bankruptcy.In addition, excessive spending on e.g. clothes, electronic gadgets or travel also contributes strongly to theaccumulation of typically consumer debt to banks and/or private lenders. This is the case for the surveyrespondents who fear repossession or have seen their homes repossessed, and for the respondents that areburdened with heavy debts.For all three target groups other typical types of debt are overdrafts and credit cards over the maximum limit.In many cases overdrafts and/or credit cards over the maximum limit have been converted to consumerloans from a bank, typically at the bank’s request.A number of the respondents have taken out expensive consumer loans from private lenders. They havetypically taken out these loans when they were no longer able to borrow from the bank. Several respondentshave also taken out expensive consumer loans in order to cover credit cards or overdrafts over the maximumlimit, or general overspending.A number of the respondents have also taken out expensive consumer loans from private lenders in order tobe able to pay the instalments on their bank loans. They typically give as the reason for taking out expensiveconsumer loans to able to repay their bank loans, that they want to prevent the bank from discovering thatthey find it difficult to make the payments. The reasoning is that they would rather take out expensiveconsumer loans than involve their bank in their personal financial problems.On taking out new loans the debt-stricken respondents generally gave little or no consideration to how theywould repay the debt. On borrowing from the bank a few respondents agreed on repayment schemes.

Several of them did not establish a repayment agreement until several years after taking out the loan orexceeding the maximum limit on their credit card or overdraft. A few respondents contacted the bank at theirown initiative in order to agree on a repayment scheme for their credit cards or overdrafts that were over themaximum limit.Overview of debt and private financesAll individuals in the target group living in rented homes give first priority to paying off their bank loans.People with housing loans give highest priority to paying their mortgages, and then to repaying their bankdebt.Some of them know exactly how much they owe, but this is the exception rather than the rule. The debt-stricken respondents generally have little overview of their debt, and do not keep and organise theirdocuments in one particular place. Some deliberately avoid achieving any overview of how much their debtsamount to. This is because knowinghow muchthey owe is far more painful and frustrating than not knowing.Therefore most of them prefer to keep the blinkers on, and this generally characterises most of the debt-stricken respondents.Even though most of those interviewed do not have an overview of their debt a few of them do systematicallydraw up and follow a budget. The individuals who draw up a budget only include their fixed expenses. Thismeans that they have little or no overview of how they spend the rest of the funds they have available on amonthly basis. So they generally have a very poor overview of how much of the remaining funds they haveavailable that is spent on respectively food, clothes, entertainment, etc. Several respondents would like helpwith budgeting, and most of them refer to the TV3 programmeLuksusfælden(the Luxury Trap), whichexamines the spending habits of debt-stricken families. This type of help with budget planning is exactly whatmany people would like, based on the view that they do not themselves have the skills to draw up a realisticbudget. In addition, it would help many to actually stick to a budget if they knew that for example the bankwas checking whether or not they overspent.Very few of the debt-stricken respondents have savings. Instead of saving up they have borrowed money fore.g. travel, electronic gadgets, clothes or extraordinary expenses such as dentist bills.Most of the respondents have a Visa Electron debit card. In most cases they have been referred to this debitcard by the bank. A few have acquired a Visa Electron debit card at their own initiative. All individuals with aVisa Electron debit card assess that it has helped them considerably to reduce their spending and to preventthem overspending as they did before they were in possession of this debit card.Criticism of banks’ lending proceduresThe highly flexible lending strategies of especially banks, but also private lenders, are given a large part ofthe blame for the financial difficulties faced by debt-stricken Danes. The banks in particular are criticised. Thedebt-stricken respondents all agree that their banks have been all too willing to lend them money – via creditfacilities, consumer loans and housing loans – without taking their actual financial capability orcircumstances into account. The perception that the banks have beentoowilling and flexible gives rise to alot of anger and frustration because many of the respondents consider it to be the banks’ responsibility tostop their debt from spiralling out of control. This attitude towards the banks means that many of the debt-stricken Danes are less inclined to take responsibility for their own badly managed finances.

Bank phobia and a poor relationship with the bankThe debt-stricken respondents generally have an extremely poor relationship with their banks, and in manycases to such a degree that it amounts to a bank phobia. There is either no contact with the bank or thecontact is strongly formalised and is typically exclusively by e-mail, if contact with the bank is absolutelynecessary. This is problematic, because for most of the debt-stricken respondents the bank is the mostnatural and in many cases their only source of advice on their private financial circumstances.The hostile relationship with the bank means that dialogue with the bank is highly formalised, and in mostcases takes place exclusively via e-mail. Telephone calls and personal meetings are excluded due to thenegative atmosphere and dissatisfaction with their contacts at the bank. The higher the debt, the greater thehostility towards banks is evident among the debt-stricken respondents, and the less banks are perceived asa source of real help, advice and guidance.Banks and mortgage-credit institutes are invisible when housing loan payments are defaultedThe survey shows that both banks and mortgage-credit institutes are too slow to react when their customersfail to pay instalments on their housing loans. The general perception is that the banks and mortgage-creditinstitutes are not visible enough when payment problems arise. In connection with the repossession of theirhomes virtually none of the respondents whose homes were repossessed were contacted personally byeither their bank or mortgage-credit institute. Of the interviewees who on one occasiondid notpay theirmortgage, orno longerpay their mortgage, or have seen their homes repossessed,nonewere contactedpersonally by their mortgage-credit institutes about their failure to make the mortgage payment(s). Theyexclusively received reminder letters.The respondents who on one or several occasions were unable to make their mortgage payments do notdescribe the mortgage-credit institutes as a place to which they could turn for advice. The banks areperceived to be the only place to turn to for help and advice if respondents are unable to pay instalments ontheir mortgages and housing loans. Therefore no one has contacted mortgage-credit institutes, and nohomeowners in the survey think of or mention dialogue with their mortgage-credit institute as an opportunityfor advice on the difficulties in making their mortgage payments.The bank is perceived as the only possible and most natural source of advice on private financesBy far the majority of the respondents perceive the bank as the most natural source of advice when theyneed information and advice on financial matters, even though most are aware of the fact that the bank is byno means an impartial adviser. However, the bank is perceived as the only place to contact for advice onprivate finances. Finding any type of advice, once relations with the bank have soured, is thereforeconsidered to be problematic.Most people have no idea where they can otherwise turn for help. Many have made several attempts to finddifferent types of advice, e.g. from the Danish Consumer Council. Others have used the Internet to try andfind help from other sources, e.g. debt counsellors or accountants. In addition, many have searched theInternet for the counsellors fromLuksusfælden.Only one respondent uses a private debt counsellor(gæld.com). The reason that more people do not use advisory organisations is the cost: it is quite simply tooexpensive.Contact with creditorsMost of the respondents have received letters of reminder from various creditors. For many this practice is soautomated that they can barely remember from where they either have or have not received reminders.A number of respondents always open reminder letters from their creditors and banks. But this is usually justto skim the letters to make sure they do not contain a threat of collection. If they do, many people do a lot to

get a bill paid. If there is no threat of collection the letter is thrown directly into the bin. There are alsorespondents, but only a few, who do the opposite and never open reminder letters. This is primarily therespondents with the largest debt problems. For example, most of the respondents who are facingrepossession or have seen their homes repossessed have more or less given up on their poor finances anddo not pay any their bills. They thus rarely or never open the reminders they receive.RKI and the bailiffs’ courtMost of the debt-stricken respondents have at some point been – and some are still – registered in the RKIdebtors register, and around half have on one or several occasions been summoned to the bailiffs’ courtregarding unpaid bills. Several respondents did not find out that they were registered as credit risks in RKIuntil they wished to take out a new loan. Few had already been informed that they were listed in the debtors’register. Some individuals in the target group suspect that they are registered in RKI, but dare not investigatewhether this is actually the case. Many – especially owner occupiers – have fought or are still fighting toavoid ending up in RKI. If they need money to pay a bill they therefore prefer to take out an expensiveconsumer loan rather than not paying the bill in question, since they are fully aware of the consequences ofbeing registered as a credit risk. For example, this means that they cannot borrow money from their bank.Almost half of the respondents have been in the bailiffs’ court due to various unpaid bills – from fuel cards tomortgage payments. Several have been in the bailiffs' court on more than one occasion. Few can actuallyremember the letters from the bailiffs’ court. But generally, before the meeting at the bailiffs’ court they havebeen terrified of what would take place at the meeting. This indicates that they did not have any informationin advance on what would happen at the bailiffs’ court.Need for advice regarding repossessionThe survey respondents who in some way or another have been in contact with repossession have in mostcases deliberately decidednotto involve themselves in the repossession process. When things came thisfar, most had already given up and accepted that they could not do any more to keep their homes. Thereforenone have looked for information on the repossession process. These respondents choose to let the processrun over their heads.This is presumably related to the bank phobia previously described. It generally contributes to making therespondents extremely passive and paralysed when it comes to looking for information and advice on theirfinances from e.g. banks or mortgage associations. The greater the problems, the more passive andparalysed the respondents are.In this light the heavily indebted respondents would like advicebeforethey are in such dire financial straitsthat there is no other solution than letting their homes be repossessed. This means that a debtor must beidentified when he or she first begins to have problems paying mortgage instalments. The individual shouldnot be contacted by letter or e-mail, but personally for a personal meeting with their bank and/or mortgage-credit institute. At this meeting the person should be advised on how he or she can tackle the financialproblems. In addition, the individual should be informed about what can be done to avoid homerepossession.Need for help with budget planningIn general, the debt-stricken respondents have a need for help with budget planning – bothbeforeandafterthey begin to get into financial difficulties. One of the reasons for their financial problems is that they havenot drawn up a budget. This indicates that there is a need for input on managing private finances usingbudgeting tools.

Need for help when circumstances change dramaticallyThe survey shows that there is a need for financial advice when there is a dramatic change in financialcircumstances, e.g. due to redundancy or illness. Several of the respondents would like this advice.However, debtors will not automatically turn to their banks for advice. Many are afraid of what can happen ifthe bank discovers a major decrease in income, so towards the bank it is vital to keep up the impression thateverything is going well. There is a particular need for help in situations with a decrease in income sinceespecially at times like these several of the respondents take out, or are tempted to take out, expensiveconsumer debt in order to keep up the payments on their bank loans and mortgages – and to cover theirliving expenses in general.Need for advice when borrowingIn general, the debt-stricken respondents express a need for advice in situations where they wish to take outa new loan. They would like the banks to provide impartial advice on the advantages and drawbacks of alltypes of loans – from consumer loans to car loans and overdraft increases, to housing loans. When newloans are raised there is a need for advice from the bank on which solution is best for the individualcustomer. The respondents assess that when taking out a loan it is vital that they can trust the bank to putthe customer's interests and financial situation before the bank's wish to increase its earnings.Many of the heavily indebted respondents themselves believe that the reason for their financial troubles isthat they did not have access to this type of advice when they borrowed money from their banks. Most ofthem almost blindly trusted their contacts at the bank to give them the best possible advice and to raise thematter if the bank could see that it was reckless to take out a particular loan, or unrealistic that the loan couldbe repaid in view of the customer's financial situation.Need for free, impartial and personal advice on private financesDue to the poor relationship with their banks the debt-stricken respondents generally have a considerableneed for impartial advice. And this financial advice must ideally be free of charge.The advice must also be personal and take place face-to-face. Ideally, in the individual’s own home, since itfeels far more secure and less embarrassing to meet a debt counsellor in one’s own home than to attend ameeting at an office where there is also a risk of bumping into an acquaintance.The ideal impartial advice should be offered by a government agency, alternatively a municipal body. TheDanish Consumer Council, the Danish Consumer Agency, the Danish Bankers Association and the DanishFSA are seen as examples of obvious competent and reliable providers of free and impartial advice onprivate finances.Information searchIn terms of searching for information on debt, debt problems and private finances in general the Internet isthe debtors’ absolute first choice. All respondents would in the first instance use the Internet to findinformation. Most respondents cannot think of other information sources besides the Internet, although a fewdo mention the bank as a possible source of information.Generally, the interview respondents would type very specific search term combinations in the search field intheir Internet search engine, i.e. terms that are very specifically related to their particular financial situation.These terms could e.g. be “bankruptcy counselling" “debt rescheduling” or “loan despite RKI registration”.The most heavily indebted respondents, i.e. those that either fear repossession or have seen their homesrepossessed, would typically search for information on debt rescheduling, and therefore type "debtrescheduling" in the search field.

IndholdDANSK RESUMÉ .......................................................................................................................................................... 3ENGLISH SUMMARY ................................................................................................................................................... 81. FORMÅL OG FOKUS ...............................................................................................................................................161) Profilafdækning af målgrupperne......................................................................................................................... 163) Informationssøgning og behov for information og rådgivning ............................................................................ 162. MÅLGRUPPE OG METODE ......................................................................................................................................18MÅLGRUPPER................................................................................................................................................................... 18Primær målgruppe – boligejere med betalingsproblemer ........................................................................................ 18Sekundær målgruppe – gældsramte danskere generelt ........................................................................................... 18METODE.......................................................................................................................................................................... 18Specifikationer ved den kvalitative undersøgelse ..................................................................................................... 18Udvælgelse af interviewpersoner ............................................................................................................................. 18Undersøgelsens udsigelseskraft ................................................................................................................................ 203. GÆLDSSITUATIONEN .............................................................................................................................................22TYPER AF GÆLD................................................................................................................................................................. 22USTYRLIGE FORBRUGSVANER ER DEN PRIMÆRE ÅRSAG TIL GÆLDSOPHOBNING................................................................................ 22Flytteomkostninger ................................................................................................................................................... 23LÅNE TIL AT BETALE REGNINGER............................................................................................................................................ 24DEPRESSION OG FYRINGER................................................................................................................................................... 24ØNSKE OM GÆLDSSANERING................................................................................................................................................ 25ERFARINGER OG OPLEVELSER MED AT LÅNE............................................................................................................................. 25Kritik af bankers udlånsprocedurer ........................................................................................................................... 26Ingen kritik af udlånsprocedurerne blandt private låneudbydere ............................................................................ 274. NUVÆRENDE/DAGLIG ØKONOMI ..........................................................................................................................28OVERBLIK OVER GÆLD......................................................................................................................................................... 28Budgetlægning.......................................................................................................................................................... 28Opsparing ................................................................................................................................................................. 29VISAELECTRON OG ADMINISTRATION AF KREDITKORT............................................................................................................... 30PLAN FOR AT AFDRAGE PÅ GÆLDEN....................................................................................................................................... 30ÆNDREDE FORBRUGSVANER PÅ GRUND AF DÅRLIG ØKONOMI..................................................................................................... 31Selvmordstanker, depression og skilsmisse .............................................................................................................. 325. KONTAKT MED BANKEN, REALKREDITINSTITUTTER OG KREDITORER ....................................................................33BANKEN SOM DEN PRIMÆRE RÅDGIVER.................................................................................................................................. 33BANKFOBI OG FORMALISERET KONTAKT MED BANKEN............................................................................................................... 34ERFARINGER MED KONTAKT MED BANKEN,HVIS MAN GERNE VIL INDGÅ EN BETALINGSAFTALE........................................................... 35SKRAPPERE REGLER FOR UDLÅN EFTERLYSES............................................................................................................................. 35OPLEVELSER MED TILBAGEHOLDELSE AF LØN............................................................................................................................ 36KONTAKT MED REALKREDITINSTITUTTER................................................................................................................................. 37KONTAKT MED KREDITORER................................................................................................................................................. 37RKI ................................................................................................................................................................................. 38FOGEDRETTEN................................................................................................................................................................... 396. FRYGT FOR TVANGSAUKTION – PROFILER .............................................................................................................41GENERELLE BETRAGTNINGER................................................................................................................................................ 41

CASES–FRYGTER TVANGSAUKTION....................................................................................................................................... 42Case 1 - frygter tvangsauktion .................................................................................................................................. 42Case 2 – frygter tvangsauktion ................................................................................................................................. 457. TVANGSAUKTION – PROFILER ................................................................................................................................47GENERELLE BETRAGTNINGER................................................................................................................................................ 47DIALOG MED KREDITORER,FOGEDRET OG ADVOKATER I LØBET AF ET TVANGSAUKTIONSFORLØB......................................................... 48CASES-TVANGSAUKTION.................................................................................................................................................... 49Case 1 - tvangsauktion .............................................................................................................................................. 49Case 2 - tvangsauktion .............................................................................................................................................. 538. GÆLDSRAMTE I LEJE- OG EJERBOLIG - PROFILER ....................................................................................................56GENERELLE BETRAGTNINGER................................................................................................................................................ 56CASES.............................................................................................................................................................................. 58Gruppe 1: Ungdomsgæld og begrænset økonomisk indsigt ..................................................................................... 58Gruppe 2: Ændrede livsomstændigheder .................................................................................................................. 609. INFORMATIONSSØGNING ......................................................................................................................................63INTERNETTET ER DEN PRIMÆRE INFORMATIONSSØGNINGSKANAL................................................................................................. 63Bøger......................................................................................................................................................................... 63HVILKE SØGEORD OG SØGEORDSKOMBINATIONER VIL MAN TYPISK ANVENDE................................................................................. 63RELEVANTE EMNER PÅ EN HJEMMESIDE.................................................................................................................................. 64Vigtigt på en hjemmeside ......................................................................................................................................... 64Forskellige relevante emner ...................................................................................................................................... 65Interaktiv beregner ................................................................................................................................................... 6510. HVORNÅR ER DER BEHOV FOR RÅDGIVNING? .....................................................................................................67GENERELT BEHOV FOR HJÆLP TIL BUDGETPLANLÆGNING............................................................................................................ 67BEHOV FOR RÅDGIVNING,FØRDET GÅR GALT.......................................................................................................................... 67BEHOV FOR RÅDGIVNING,NÅR LIVSSITUATIONEN ÆNDRER SIG RADIKALT....................................................................................... 68BEHOV FOR RÅDGIVNING,EFTERAT DET ER GÅET GALT.............................................................................................................. 69BEHOV FOR RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED EN TVANGSAUKTION.............................................................................................. 7011. RELEVANTE INDSATSER OG IDEEL RÅDGIVNING...................................................................................................72IDEELLE TYPER AF RÅDGIVNING............................................................................................................................................. 72Inspiration fra Luksusfælden ..................................................................................................................................... 72Hvem kan være troværdig som uvildig rådgiver ....................................................................................................... 72BEHOV FOR UNGDOMSOPLYSNING/FOLKEOPLYSNING................................................................................................................ 75Konkret indhold i en ungdomsoplysningsindsats ...................................................................................................... 7612. GENERELT OM GÆLD OG GÆLDSPROBLEMER ......................................................................................................77GENERELLE ASSOCIATIONER TIL GÆLD OG GÆLDSPROBLEMER...................................................................................................... 77AT TALE OM GÆLD MED ANDRE............................................................................................................................................. 77At tale med sin partner om gæld .............................................................................................................................. 7813. ANBEFALINGER TIL INFORMATIONSINDSATSER ...................................................................................................81ANBEFALING1: EN HJEMMESIDE OM GÆLD OG GÆLDSHÅNDTERING SUPPLERET MED ET TILBUD OM UVILDIG,GRATIS OG PERSONLIGGÆLDSRÅDGIVNING............................................................................................................................................................ 81ANBEFALING2: BANKER OG REALKREDITINSTITUTTER SKAL ENGAGERE SIG,FØROGEFTERDE GÆLDSRAMTE FÅR BETALINGSPROBLEMER.... 84ANBEFALING3: EN FOREBYGGENDE UNGEOPLYSNING............................................................................................................... 86BILAG 1: REKRUTTERINGSSKEMA TIL REKRUTTERING AF GÆLDSRAMTE DANSKERE TIL DYBDEINTERVIEW ...............87BILAG 2: SPØRGEGUIDE – UNDERSØGELSE BLANDT GÆLDSRAMTE ...........................................................................92

I Penge- og Pensionspanelets undersøgelse blev der med afsæt i undersøgelsesresultaterne fra ØEM’srapport rettet direkte henvendelse til disse 301 gældsramte personer med henblik på at rekruttere 201personer til at deltage i den indeværende kvalitative undersøgelse.For at skabe det bedste og mest nuancerede indblik i, hvad det vil sige at være gældsramt, var der ønskeom en god spredning af interviewpersoner inden for kategorien ”gældsramt”. I udvælgelsen afinterviewpersonerne blev der derfor lagt vægt på en ligelig kønsmæssig fordeling, en bred aldersspredning,en god geografisk spredning samt spredning på forskellige boligforhold (ejer, andel eller leje).Interviewpersonerne blev desuden udvalgt ud fra en række forskellige screeningskriterier gående på deresgældshistorie og forskelligt omfang af deres gældsproblemer. For at få bredest muligt indblik i de tanker,følelser og handlinger, der er på spil i genstandsfeltet – blandt gældsatte danskere – blevinterviewpersonerne således sammensat sådan, at de repræsenterede forskellige typer gældsatte.Sammensætningen af interviewpersonerne ser helt specifikt således ud:Ud af interviewene er 7 gennemført i Jylland og på Fyn, og 13 er foretaget på Sjælland og I HT-området.11 af interviewpersonerne er kvinder, mens 9 er mænd.Aldersmæssigt er interviewpersonerne bredt fordelt i aldersintervallet 21-56 år.8 personer bor i ejerbolig, 1 bor i andelsbolig, 3 er for øjeblikket boligløse og bor hos venner ellerfamilie og 8 bor i lejebolig. Enkelte af de personer, der bor i lejebolig eller er boligløse, ejer en ejer-eller andelsbolig, som de er fraflyttet.5 interview er foretaget med personer, der har oplevet eller står midt i en tvangsauktion.5 interview er foretaget med personer i ejerbolig, der har problemer med at betale deres udgifter oger i risiko for en fremtidig tvangsauktion af deres bolig.10 interview er gennemført med personer i lejebolig, der er i større og mindre grad hargældsproblemer, samt personer i ejerbolig, der er gældsramte, men ikke decideret i risiko for enforestående tvangsauktionBlandt de interviewede har 10 personer inden for de seneste 12 måneder haft problemer med atbetale deres regninger 2-5 gange, 4 personer har haft problemer 6-9 gange, og 6 personer har haftproblemer med at betale regninger mere end 10 gange.5 af boligejerne har haft problemer med at betale deres terminsydelser mindst én gang; 2 personerén gang og 3 personer mere end én gang.14 ud af de 20 interviewpersoner har mindst én gang inden for de seneste 12 måneder måttetoptage lån for at kunne betale deres regninger.Størrelsen af beløbet, interviewpersonerne skylder væk, varierer, dog med en overvægt af personer,der skylder mere end 250.000 kr. væk; 2 personer skylder mellem 50.000-100.000 kr., 3 personerskylder mellem 100.000-150.000 kr., 1 person skylder mellem 150.000-200.000 kr., og 14 personerskylder mere end 250.000 kr.Interviewpersonerne er også udvalgt efter, at de udviste en negativ tendens i svarene på minimumtre af de følgende spørgsmål, som gik på deres økonomiske situation og adfærd de seneste 12måneder: Om de havde de sparet penge op, om de havde brugt flere penge, end de havde tilrådighed, om de ofte nåede maksimum på deres kreditkort eller kassekredit, om de havde væretnødt til at nedsætte deres leveomkostninger, om de havde været nødt til at købe på kredit, eller omde generelt havde oplevet, at de ikke havde nok penge at gøre godt med.

Typer af gældHer nedenfor ses en oversigt over de typer af gæld, interviewpersonerne har optaget. For en nærmereuddybning henvises til de vedlagte referater, hvori hver enkelt interviewpersons gældssituation skildresspecifikt:Kassekreditter:Alle interviewpersoner har kassekreditter og har typisk fået disse, da de var megetunge:”Jeg startede med at få forbrugsgæld, da jeg var 18 år. Det er meget typisk, så får man eneller anden kassekredit og bruger den”,fortæller en 28-årig kvinde. Størrelsen på kassekreditternevarierer meget. Det er alt fra 30.00-300.000 kr. For manges vedkommende er (meget) overtruknekassekreditter blevet konverteret til et forbrugslån. I den forbindelse har stort set alleinterviewpersoner mindst én gang oplevet, at banken har tilbudt dem en ny kassekredit, som de såhar sagt ja til. Det er igen ført til en overskredet kassekredit og et nyt lån og så igen en nykassekredit osv.Forbrugslån i banken:De fleste har derfor forbrugslån i deres bank på beløb på mellem 30.000-300.000 kr. Det er typisk overtrukne kassekreditter og kreditkort, der er blevet konverteret tilforbrugslån.Boliglån:Boligejerne har boliglån. Typisk rentefleksible lån med afdragsfrihed. De personer iundersøgelsen, der enten står over for eller har haft deres bolig på tvangsauktion, skylder mellem500.000-3.000.000 kr. i deres bolig.Forbrugslån uden for bankregi:Langt størsteparten har optaget forbrugslån udenfor banken, nårde ikke har kunnet låne flere penge i banken. Det er f.eks.: Accept Card Danaktiv, Nordea Finans(mange), HandelsFinans/Express bank, H&M-kort, SEB-kort, Forbrugsforeningen, GE Money Bank,Citibank, Scandinavian Loan Factory, FDB Medlemskort, Tjenestemændenes Låneforening, JyskeFinans.Overtrukne kreditkort:Mange har overtrukket kreditterne på deres forskellige kreditkort, f.eks.MasterCard. Det er med beløb helt op til 80.000 kr.Studielån:Mange har studielån - på mellem 30.000-300.000 kr.Private lån:En del har lånt penge af familiemedlemmer (typisk deres forældre). Få betaler disse låntilbage, og det siger forældrene ikke noget til. En 27-årig kvindes far har f.eks. lånt 30.000 kr. ibanken for hende, fordi hun ikke selv kunne låne. Dem afdrager han på for hende, selvom han er påførtidspension og heller ikke har en særlig høj indtægt.

For de flestes af interviewpersonernes vedkommende er den primære årsag til deres ophobning af gæld etstort overforbrug. Flere fortæller, at de lever eller har levet langt over evne. Det gav sig blandt andet også tiludtryk i mange interviewpersoners hjem, hvor f.eks. store fladskærms-tv eller nyindkøbte vaskemaskiner,kostbare hunde og nye biler prydede det samlede hjemlige billede til trods for en voldsomt udfordret økonomii det enkelte hjem.En 48-årig mand fra Jylland, der bor i ejerbolig, fortæller om sin families overforbrug, at det ikke har rod ierhvervelse af dyre materielle ting som f.eks. fladskærm eller designermøbler. Overforbruget skyldes i stedetkostbar mad, restaurantbesøg, rejser, tøj og et ønske om at give hans børn forskellige ting:”Men vi harforkælet vores børn, blandt andet med store gaver. Vi har ikke selv været forvænte hjemmefra, så vi har villetgøre det bedre for vores børn, og vi troede jo, at vi havde råd”.For mange interviewpersoner er overforbruget og usunde forbrugsvaner allerede blevet anlagt i deres seneungdomsår og tidlige voksenår, hvor de begyndte at få en selvstændig indkomst.En 28-årig kvinde tjente en del penge, da hun var 17 år – det var i hvert fald mange penge for en 17-årig, derlige var flyttet hjemmefra:”Og når man så bliver vant til at have et stort rådighedsbeløb på 12.000 kr. – jeg var 17 år. Og jeg købte tøjinde i Louis Vuitton inde i Grønnegade, og jeg skal give dig. Jeg havde fået nogle dyre modevaner ovre fraLondon, hvor jeg havde gået på en modeuddannelse. Jeg gik virkelig pænt klædt på det tidspunkt! Jeg harkøbt så mange dyre tasker, at du ikke drømmer om det”(kvinde, 28 år, Sjælland, tvangsauktion).Hendes overforbrug har ført til, at hun skylder mere end 500.000 kr. væk i forbrugslån:”Og så skulle jeg ligelåne 10.000 kr. der og 10.000 kr. der. Og til sidst der skyldte jeg faktisk 60.000 kr. Det var gået til forbrug.Men om man vil det eller ej, så er 60.000 meget lidt penge. Hvis man ikke har nogen penge og ingenindtægt, så bliver 60.000 kr. meget hurtigt brugt. Hvis man bare skal have mad og tøj og sådan noget. Menjeg kunne jo ikke afdrage på lånet, så det blev jo hurtigt lukket ned”(kvinde, 28 år, Sjælland, tvangsauktion).Efterfølgende har hun taget flere og flere forbrugslån og er som sagt endt med at skylde omkring 500.000 kr.Den samme historie repræsenterer en 25-årig mand, som pt. er boligløs og har haft en forbrugsgæld på250.000 kr. Gælden blev opbygget fra han startede på handelsskole til i dag som følge af indkøb af f.eks.fladskærm, rejser og tøj. Selvom han i dag har en kæmpe forbrugsgæld, sparer han ikke på tøjindkøb:”Hvisjeg mangler en blå cardigan, så kan jeg altså ikke bare bruge en i en anden farve. Så køber jeg en blåcardigan”.Det peger på, at forbrugsvaner anlægges allerede i ungdommen, og at de er svære at ændre, hvis de får lovat manifestere sig. Samtidig anlægges dyre forbrugsvaner også i takt med, at man får villa, Volvo og vovse.Børnene skal jo f.eks. ikke mangle noget. Det er samtidig vigtigt, at det via erhvervelse af forskelligeforbrugsgoder ser ud som om, at man klarer det godt.

Depression og fyringerI interviewmaterialet er det tydeligt, at mange af de interviewedes svære gældssituation er foranlediget afpsykiske problemer, f.eks. depression. Men det er lidt som historien om hønen og ægget, for mange erblevet deprimerede og sygemeldte på grund af netop deres dårlige økonomi. Når depressionen rammer,mistes det økonomiske overblik endeligt. Så iklæder de fleste sig en form for ”gældsskyklapper” og giverfortabt overfor deres økonomi og lader den kuldsejle, fordi de ikke kan overskue også at skulle tænke på denmidt i deres sygdomsforløb.Længere perioder uden indtægt eller markant reducerede indtægter forvoldt af enten fyringer, egneopsigelser, nedsat arbejdstid, fleksjob eller sygemeldinger har påvirket mange interviewpersonernesøkonomi mærkbart i en negativ retning. For perioderne med en enten reduceret eller manglede indtægtmotiverer mange til at optage forbrugslån. Som regel udenom banken, fordi denne i mange tilfælde ikke harønsket at udlåne (flere) penge til at hjælpe de gældsramte med at dække deres leveomkostninger til trods forvanskelige personlige omstændigheder.De radikale livsændringer medfører i sig selv apati og opgivelse, som i mange tilfælde også smitter af på denøkonomiske situation. For hvad gør man, når man mister sit job og ikke længere kan betale sin husleje ellerterminer? I undersøgelsen har mange valgt at lade stå til, fordi de ikke har kunnet se en vej ud afsuppedasen. Derfor har de i stedet opbygget større og større forbrugsgæld, som de af gode grunde ikke harværet i stand til at afdrage på. Flere efterlyser involvering fra banken i de situationer, hvorindtægtsgrundlaget skrider – hvad gør jeg nu, hvordan kommer jeg videre uden at gældssætte migyderligere? Her mener alle, at bankerne bør træde i karakter og komme med gode råd og fremtidsorienteretvejledning.En 27-årig mand med en ejerlejlighed har store psykiske og økonomiske problemer i dag, som blev afledt afen fyring. Før fyringen fik han udbetalt 22.000 kr. efter skat og havde faste udgifter på 17.000 kr. De 5.000kr., der var til overs, blev brugt:”Jeg kunne nok have sparet op, men opsparing var en by i Rusland for mig. Jeg havde tointernetabonnementer og abonnerede på 2-3 magasiner, som dog røg, da jeg blev arbejdsløs. Jeg lærtefaktisk først pengenes betydning, da jeg stod uden arbejde”(mand, 27 år, Sjælland, tvangsauktion).

Ønske om gældssaneringMange af interviewpersonerne er holdt op med at betale deres regninger og er registrerede i RKI–registerethos Experian. Flere har været registreret i RKI af flere omgange. Flere er det stadig.De personer, der ikke længere betaler deres regninger, har fravalgt dette, fordi de håber på engældssanering. Det er forskellige økonomiske eksperter, der har rådet dem til ikke at betale deres regninger.Rådgiverne er alt lige fra banker, over advokater til gældsrådgivere hos Forbrugerrådets gældsrådgivning.Gældssanering ser mange som deres eneste mulighed for at komme videre med deres liv.En mand, der har oplevet en konkurs af sin virksomhed og frygter en forestående tvangsauktion af sin bolig,fortæller følgende om sit håb om gældssanering:”Nu hvor jeg er arbejdsløs, kan jeg ikke indgå aftaler. Jeg tvivler også på, at jeg kan få rådgivning i denforbindelse. Jeg håber nu på, at jeg kan få gældssanering, så jeg kan komme ud af gælden på en gang. Jeghar talt med den gratis retshjælp. De synes først om fremmest, jeg skal finde et arbejde, men ellers er deenige i, at gældssanering vil være det fornuftigste”(mand, 56 år, Jylland, ejerbolig).Et ungt par, hvor den ene er på kontanthjælp og den anden på sygedagpenge, fortæller i samme åndfølgende:”Vi har undersøgt, om vi kan få gældssanering. Men det kan man ikke, når man er under 30. Derer flere i min kærestes familie, der har fået gældssanering, men vores gæld er jo selvforskyldt, men når vi fårarbejde, bliver det bedre. Min kæreste har planer om at få arbejde på en boreplatform, hvor han kan tjenemasser af penge, når han er færdig med sin uddannelse som smed”(kvinde, 29 år, Jylland, lejebolig).

Kritik af bankers udlånsprocedurerNår det handler om bankernes udlånsprocedurer, er der voldsom kritik at hente fra samtligeinterviewpersoner.Ingen forstår, hvorfor deres banker har ladet dem låne så mange penge. Der er f.eks. stor uforståenhedoverfor, at bankerne med den ene hånd laver overtrukne kassekreditter om til forbrugslån, og samtidig medden anden hånd tilbyder nye kassekreditter. Det oplever alle i undersøgelsen som stærkt uansvarligt afderes banker.Flere efterlyser indblanding fra bankens side i form af f.eks. spørgsmål om, hvad man skal bruge en højkassekredit eller et forbrugslån til. Flere efterlyser desuden opfølgning på, hvad kassekreditten ellerforbrugslånene så rent faktisk er blevet brugt til. Der er affødt af det også interesse i, at bankerne aktivt gårind og sætter en stopper for overforbrug,førdet står helt skidt til. Mange mener, at bankerne pt. ikke eraktive nok, når det drejer sig om at forebygge overdreven gældsætning og genopbygge skrantendeprivatøkonomier.Bankerne opleves generelt ikke som værende gode nok til tjekke op på kunderens kreditværdighed, før deudlåner penge. En mand fortæller f.eks.:”Det var stort et Slaraffenland at låne penge, da vi lånte til huset ogtog lån i det efterfølgende. Hvis ikke du var registreret i RKI, kunne du få lov til at låne hvad som helst. Ogvar du i RKI, så skulle banken nok finde ud af det alligevel”(mand, 41 år, Sjælland, ejerbolig, frygtertvangsauktion).En kvinde, der i dag har opgivet at betale sin gæld på mere end 1,5 mio. kr., slår også hårdt mod hårdt imodbankernes og øvrige kreditorers udlånsprocedurer:”For det første ville jeg gerne have haft, at det var lidt sværene at låne penge. Både i banken og hos andrekreditorer. Jeg synes, at det var for let. Det er meget groft at tilbyde en meget ung person et MasterCardGold, for hvad skal jeg egentlig bruge det til? I dag ved jeg jo godt, at jeg ikke bliver en lykkelig single-pigeved at eje 7 Louis Vuitton tasker og 45 Prada-tasker. Det er jo at hjælpe folk til at få et overforbrug, som de ivirkeligheden ikke har behov for”(kvinde, 28 år, Sjælland, tvangsauktion).Desuden mener mange interviewpersoner, at bankerne burde lade være med at lokke med forskelligekreditkort og kreditter, f.eks. MasterCard. Og de efterlyser især, at bankerne får et bedre ”net”, der kan samlede gældsatte op før økonomien kører helt af sporet, når en bank kan se, at en kunde i forvejen harvanskeligheder og allerede har overtrukket sine eksisterende kreditter:”Så må de(re: banken)jo forvente, atnogen bruger mere, end de har, og så burde de stå med et net, der kunne samle svage sjæle op”(mand, 48år Jylland, ejerbolig).Alle efterlyser retrospektivt, at deres bank havde sagt stop til at udlåne dem penge i tide. Her er der lidtdobbeltmoral at spore, idet flere har skiftet bank, fordi de netop har fået afslag på en låneanmodning. På denmåde har flere shoppet rundt fra bank til bank, indtil de til sidst har fået lov at låne penge. Der lægges dogmeget lidt selvkritik på bordet. For det opfattes som lige så uansvarligt, at de så har fået lov at låne andresteder. Det er holdningen i dag. På daværende tidspunkt var de glade for muligheden for, de i en ny bank fiklov til at låne flere penge og var ikke lydhøre over for bevæggrundene for, hvorfor deres låneanmodning i

Ingen kritik af udlånsprocedurerne blandt private låneudbydereI undersøgelsen er der ingen decideret kritik rettet imod private låneudbydere. Når det kommer til de privatelåneudbydere, retter interviewpersonerne generelt kritikken imod sig selv: De ved godt, at det ikke erfordelagtigt at låne penge af disse udbydere. Derfor anklager de ikke private låneudbydere for at have låntdem penge. Det er deres eget ansvar, at de har valgt denne type lån.Interviewpersonerne forbinder ikke som med bankerne de private låneudbydere med hverken ansvarlighedeller muligheder for at få økonomisk kyndig rådgivning. De private låneudbydere er bare pengemaskiner.Flere fortæller, at de opfatter det at låne penge hos private låneudbydere som at låne penge på det sortemarked.Flere efterlyser dog lovmæssige indgreb i forhold til, hvor meget private låneudbydere må låne ud tilprivatpersoner. En enkelt foreslår et loft på 25.000 kr.Fremfor at kritisere de private lånudbydere advarer mange interviewpersoner om det i det hele taget atoptage lån hos private låneudbydere, f.eks. denne kvinde:”Lev på en sten. Undgå de dyre, dyre lån. Lav etbudget og sørg for at have nogle rige forældre! Og så skal man altså også sørge for at vide, at enbankrådgiver er bankens og ikke kundens mand”(kvinde, 29 år, Jylland, lejebolig).I undersøgelsen advarer de fleste interviewpersoner som kvinden ovenfor imod at optage forbrugslån viaprivate låneudbydere. Det er det værste, man kan gøre mod sig selv rent økonomisk. En kvinde kommermed denne advarsel:”Lad være med at låne sorte lån med høje renter. Det står overalt på nettet, at manskal lade være. De skulle næsten forbydes. Det er alt for nemt, selvom man kun har SU, kan man låne”(kvinde, 33 år, Sjælland, frygter tvangsauktion).For mange er det netop optagelse af hurtiglån med skyhøje renter, der har fået deres økonomi til atkuldsejle. Hos private låneudbydere er det for nemt at låne, det kan endda lade sig gøre, selvom man erregisteret i RKI, har flere erfaret. Mange har optaget dyre forbrugslån for at kunne betale deres regninger ogbanklån. Det advarer en kvinde stærkt imod: ”Ogman skal for guds skyld ikke begynde at låne penge til demånedlige afdrag. Det er det værste, jeg har gjort”(kvinde, 43 år, Jylland, ejerbolig).

Overblik over gældOverblik over gælden? Det er der ikke mange af de interviewede i undersøgelsen, der bryster sig af at have.Jo mere, de skylder væk og jo flere lån, de har taget, jo mindre er deres overblik over det beløb, de reeltskylder væk, når renterne iberegnes.Nogle ved præcis, hvad de skylder væk, men det er snarere undtagelsen end reglen. De to personer iundersøgelsen, der har et eksakt overblik over deres gæld, har en mappe, hvori de har organiseret alle derelevante papirer. Men reglen er snarere, at de interviewede generelt ikke har et særligt godt overblik overderes gældssituation og ikke har et sted, hvor de gemmer og organiserer deres papirer. Nogle fravælger heltbevidst at danne sig et overblik over beløbet, de skylder væk. Det skyldes, at visheden om,hvor megetdeskylder væk, forekommer langt mere smertefuld og hæmmende end uvisheden herom. Derfor foretrækker defleste at leve med de gældsskyklapper på, der er gennemgående karakteristiske for de fleste gældsramte iundersøgelsen.En interviewperson fortæller følgende om sit manglende overblik over hans og hans kones gæld:”Vi havde mistet overblikket og hævede bare løs. Vi lånte også på et tidspunkt 43.000 kr. af banken til atsende vores datter på efterskole. Og generelt var vores forbrug alt for stort, og naturligvis er det noget, dernu bevæger os meget. Nu har vi overblikket, men vi føler os meget fattige”(mand, 48 år Jylland, ejerbolig).Nu har han og hans kone på bankens initiativ og i samarbejde med deres bank fået lagt et budget og fåetreetableret det tabte overblik (mand, 48 år Jylland, ejerbolig).En fire-fem interviewpersoner har opsøgt eller tænkt på at opsøge Forbrugerrådets gældsrådgivning. Enenkelt har opsøgt og får rådgivning afgæld.com. Flere har tænkt på at opsøge revisorer ellergældsrådgiverne fra Luksusfælden, men afvist dette, fordi det var for dyrt. Banken er generelt ikke det sted,interviewpersonerne henvender sig for at få hjælp, når detergået galt.

BudgetlægningUdover at de fleste af de interviewede ikke har overblik over deres gæld, er der få, der systematisk laver ogogså rent faktisk følger et budget. De personer, der laver budget, laver det udelukkende over deres fasteudgifter. Det betyder, at de i mindre grad eller slet ikke har overblik over, hvordan de resterende penge, dehar til rådighed, benyttes hver måned. Det vil sige, at der generelt er meget lidt overblik over, hvor mange afpenge ud af det tilbageværende rådighedsbeløb, der benyttes på henholdsvis indkøb af madvarer, tøj,forlystelser osv. Flere efterlyser hjælp til at lægge budget, størsteparten med henvisning til TV3’s programLuksusfælden, hvor gældsramte familiers forbrug gås efter i sømmene. Præcis den type hjælp tilbudgetplanlægning efterspørger mange i undersøgelsen, fordi de ikke selv føler sig kompetente til at lave etrealistisk budget. Desuden vil det være en hjælp for mange til rent faktisk at følge et budget, hvis de ved, atbanken følger med i, om det overholdes.Mange af de interviewpersoner, der ikke laver budget, kan knap lige dække deres faste udgifter og har derforekstremt små rådighedsbeløb. Det er fra 500 kr. for et ægtepar til 4.000 kr. for en familie med to børn. Medafsæt i de små rådighedsbeløb kan mange ikke se en mening med at lægge et budget – der er jo nærmestikke noget at lægge budget ud fra. Omvendt kan man måske sige, at det netop er disse interviewpersoner,

der i højest grad har behov for at lægge et budget for, at de kan bruge deres lave rådighedsbeløb optimalt.Undersøgelsen viser, at personerne med små rådighedsbeløb i langt højere grad end de øvrige personer iundersøgelsen har tendens til at gældssætte sig yderligere for at kunne dække deres faste udgifter og i dethele taget at kunne leve.Det fortæller f.eks. en 33-årig kvinde fra Sjælland, der i dag frygter en tvangsauktion af sin bolig. Indtil nu harhun og hendes mand altid betalt deres faste udgifter og lån i banken. Det har været vigtigt for dem, fordi defor alt i verden ville undgå at ende i RKI. Derfor har de også kunnet blive ved med at låne flere penge ibanken, fordi de er blevet opfattede som gode betalere. Hvad banken ikke ved, er, at de over en langperiode har optaget dyre lån for at være i stand til at betale deres faste månedlige udgifter. Og det er delangt fra de eneste i undersøgelsen om. Det pågældende par har en indtægt på 27.500 kr. efter skat og fasteudgifter på ca. 24.000 kr. Når de faste udgifter og afdragene på gælden er betalt, har de i gode måneder3.000 kr. at leve for.De er fraflyttet deres hus, som de forventer ender på tvangsauktion. De får 7.000 kr. i leje for huset, menfordi lejerne ikke har indbetalt den første leje, mangler de 7.000 kr. på kontoen og har derfor ikke selv kunnetbetale den første husleje i den nye lejlighed. Her er huslejen på 6.900 kr. inklusive alt. Parret har skrottetderes bil, fordi de nu bor i byen. Da de boede på landet, brugte de 1.000-1.500 kr. om måneden påtransport. De har bedt banken om midlertidigt overtræk til at dække deres husleje. De har selv skrabet lidtpenge sammen til huslejen og mangler nu kun 1.500 kr.:”Men så er der heller ikke flere penge, og min datterer på ferie og skal holde fødselsdag. Det er lidt svært”.De har taget kontakt til Forbrugerrådetsgældsrådgivning, hvor de fik at vide, at de skal have mindst 10.500 kr. i rådighedsbeløb hver måned:”Detgrinede vi lidt af, for det har vi aldrig haft”,fortæller hun. Deres budget slår aldrig rigtig til:”For et år sidenprøvede vi at lægge penge i konvolutter til en uge ad gangen, men der var aldrig nok. Og nu når vi nu ikkelængere kan bruge American Express-kortet, kniber det med at betale regningerne. Derfor bruger jeg megettid på at rykke rundt med penge fra budgetkontoen”(kvinde, 33 år, Sjælland, frygter tvangsauktion).Alt i alt er de fleste interviewpersoners budgetter ekstremt sårbare overfor uforudsete udgifter. Kommer deren uforudset regning til f.eks. tandlægebesøg, vælter korthuset, og det kan potentielt foranledige optagelseaf et (nyt) hurtiglån.En kvinde fortæller, at hun og hendes mand lægger budget hver måned. Desværre er de nogle gange nødttil at udskyde betalingen af deres regninger. Det kan f.eks. være at trække betalingen af elregningen, indtilder kommer feriepenge. Men de vil under ingen omstændigheder tage nogen af de dyre hurtiglån, fortællerhun:”I stedet låner vi ind imellem lidt af vores datter. Vi vil ikke ud på det grå lånemarked, så hellere entvangsauktion”(kvinde, 43 år, Jylland, frygter tvangsauktion).De personer, der ikke lægger budget, prioriterer betaling af deres husleje frem for betaling af andreregninger, som f.eks. A-kasse, fagforening eller forsikring, hvis de har svært ved at få det til at løbe rundtøkonomisk. En 45-årig kvinde fra Fyn, der har oplevet en tvangsauktion, og har huslejen som sin førsteprioritet, fortæller f.eks.:”Jeg er rasende bange for at blive hjemløs”.Derfor betaler hun altid sin husleje somdet første. Herefter prioriterer hun betaling af varme- og elregninger samt den kredit, hun har hos sin lokalekøbmand. Den samme kvinde meldte sig ud sin A-kasse og fagforening, da hun efter barsel og forældreorlovblev fyret og var på kontanthjælp i to år. Årsagen var økonomisk:”Jeg havde været i A-kasse, men havdemeldt mig ud, fordi jeg ikke havde råd til at betale”.

har, er en husleje på 2.900 kr., en telefonregning på 2-300 kr. samt et afdrag på 2.000 kr. på sinforbrugsgæld i banken (som samlet er på 65.000 kr.). Hun har aftalt med sin bankrådgiver, at hun skal brugesit studielån på at afdrage på gælden, fordi der er lavere renter på studielånet. Dog afdrager hun ikke detfulde beløb af lånet på 2.755 på sin gæld – kun 2.000 kr. heraf. De resterende 5.000 kr., hun har tilbage, nårhendes udgifter er blevet betalt, bruger hun på sig selv, særligt på tøj og byture. Hun ville dog gerne haveklarhed omkring, hvor mange af sine penge hun klatter væk på unødige ting:”Jeg er generelt et ustruktureretmenneske. Jeg håber, at jeg i fremtiden finder en mand, der har styr på det. Jeg tror, at regninger forsvinder,hvis jeg ikke betaler dem”,fortæller hun. Hvis hun kan se, at hun har overskud på kontoen den sidste uge imåneden, bruger hun pengene frem for at lægge dem til side, afdrage mere på sin gæld eller at få bragt denkassekredit på 15.000 kr. som hun har udover forbrugsgælden, i bund. For hendes holdning er, som hunsiger:”Penge skal bruges”.Får hun penge tilbage i overskydende skat eller feriepenge, bruger hun demhurtigt, fordi hun ser dem som ekstra penge til sig selv (kvinde, 25 år, Sjælland, lejebolig).Med hensyn til ikke at spare op er den ovenstående kvinde ikke et unikt tilfælde. Kun én interviewperson haren opsparing – og den skal gå til at afdrage på hans forbrugsgæld på 170.000 kr. (den har været helt oppepå 250.000 kr.). Han foretrækker at spare op til at kunne betale gælden af frem for at afdrage direkte på den.Han har netop nedbragt gælden den til 170.000 kr. med en opsparing på 60.000 kr. Han tænker ikke på, atden lave rente på hans opsparing ikke kan modsvare de høje renter på hans forbrugslån. Han er pt. boligløsog sover på nogle venners sofa. Fordi han sparer penge til husleje, overfører han månedligt og fast viabanken 10.000 kr. til sin opsparingskonto.

Visa Electron og administration af kreditkortStørsteparten af de interviewede har hævekort i form af Visa Electron. I de fleste tilfælde er det blevet anvistaf banken, mens enkelte selv har valgt at anskaffe sig dette kort. Alle med Visa Electron fortæller, at det harværet en stor hjælp for dem at få hævekort, idet det har hjulpet dem med at mindske deres forbrug ogforhindre et overforbrug. En person er blevet tilbud et Dankort af sin bank, men har afslået det ud fra enviden om, at han ikke ville være i stand til at administrere det.To tvangsauktionsramte interviewpersoner får administreret deres økonomi af familiemedlemmer. En 27-årigmand, som er ved at få solgt sin ejerlejlighed på tvangsauktion, får f.eks. styret sin økonomi af sine forældre.De har sørget for, at han kun har hævekort:”De sørger for, at jeg ikke gør noget dumt. Da jeg fik noglepenge tilbage i skat, var jeg tæt på at købe nye briller, som jeg virkelig har brug for, men min mor mente lige,at jeg skulle klappe hesten”(mand, 27 år, Sjælland, tvangsauktion).En 52-årig kvinde har fået overblik over sin økonomi takket være sin svigersøn, der styrer hendes økonomi iøjeblikket. Han har sørget for, at hun har fået budgetkonto og netbank, og at hendes regninger bliver betaltvia betalingsservice. Han styrer også hendes kreditkort:”Så når jeg skal bruge penge, sørger han for athæve dem. Det er for min egen skyld, så jeg ikke kommer til at bruge 6.000, hvis der kun er 5.000 påkontoen. Det er til mit eget bedste, men det er kun, indtil jeg selv bliver klar. Sådan er det. Færdig”(kvinde,52 år, Jylland, tvangsauktion).

Mange har en plan for at afdrage på gælden. Enkelte har lagt planen sammen med deres bank. Samtidig erder mange, der ikke har noget overblik og ikke nogen plan, og som afdrager meget lidt på deres gæld. Defleste afdrager hovedsageligt på renterne.En 29-årig kvinde fra Jylland, der bor i lejebolig, fortæller, at hendes plan er, at hun fremover kun afdrager påsin bankgæld. De kan umuligt betale alt det, de skylder. Hun skylder selv 300.000 kr. i banken, kærestenskylder 500.000 kr. Derudover har de en masse forbrugsgæld. Resten af deres regninger ryger i RKI:”Banken vil gerne hjælpe os. De har blandt andet sat renten helt ned til 7%, ellers kunne det ikke hængesammen med afdrag. Vi afdrager 4.300 kr. om måneden, men gælden bliver kun nedskrevet med 2.000 kr. ikvartalet. Men inden for det sidste år har banken strammet op, fordi bankrådgiveren er blevet sparketoppefra. Nu er vi begge så forgældede, at det ikke kan blive ved med at køre. Efter aftale med banken har viså stoppet afdrag til alle andre end banken, og de er så gået i RKI. Det har jeg ikke noget imod. Det er ikkeså slemt. Det betyder jo bare, at vi ikke kan låne noget”(kvinde, 29 år, Jylland, lejebolig).Generelt aftales der ikke noget om afdrag, når der lånes i banken, hvis det er via en kassekredit. Heller ikkehvis den overtrækkes. Flere har først lavet en afdragsaftale flere år efter lånoptagelsen eller overtrækket påderes kreditkort. Nogle få personer i undersøgelsen har selvstændigt henvendt sig til banken for at få enafdragsordning på deres overtrukne kreditkort eller kassekreditter.Nogle frygter at tage kontakt til deres kreditorer med hensyn til at få lavet en afdragsordning. De frygter,hvad kreditorerne kan finde på at sige og foretrækker at undlade at tage kontakt frem for at finde en løsning.Det forekommer mere overskueligt at lade det stå hen i det uvisse, hvad der skal ske. Det er en 25-årigkvinde, der er studerende, er rigtigt godt eksempel på. Hun skylder 25.000 til skattevæsenet. Det kommersig af, at hun hverken ikke betalte skat af sin SU eller sit studiejob i 2009. Hun tænkte ikke videre over, athun fik flere penge udbetalt i 2009, det var hun bare glad for. Hun beskriver selv, at hun overhovedet ikkehar styr på skatteforhold. Så hun undrede sig ikke synderligt over den øgede indkomst. Hun har ikkekontaktet skattevæsenet for at høre, hvordan hun kan afdrage på de 25.000 kr. Det bryder hun sig ikke om.Hun forsøgte dog at låne de 25.000 kr. i sin bank for at kunne betale skyldnerbeløbet af på én gang, menbanken ville ikke være med til at slå de 25.000 kr. oveni i hendes nuværende forbrugslån på 65.000 kr.Banken rådede hende i stedet til at lade det hele være og så acceptere, at hun i 2011 vil få langt mindreudbetalt efter skat hver måned.

Tøjindkøb har også fået en anden betydning for enkelte af interviewpersonerne, mens flere dog ikke kanfinde ud af at spare på deres tøjvaner. Dem, der til gengæld har ændret deres tøjvaner, køber enten tøj igenbrug, tøjpakker på internettet eller i supermarkeder.En familie har helt og aldeles ændret deres økonomiske vaner for at kunne afdrage på deres gæld. I dag harde ikke længere bil eller heste, og de kører heller ikke lige så ofte til Sjælland for at besøge familien. Detager heller ikke på rejser længere. De bruger kun 300 kr. om måneden på tøj. De har fået høns, handlerstort ind i discountforretninger og kigger efter, hvad de kalder ”gule priser”:”Før i tiden købte vi en sodavand på tanken, det gør vi ikke længere. Vi er nødt til at tænke på, at der skalvære penge til mælk i morgen. Det sværeste har været at opgive impulsindkøb. Vi ville gerne på ferie, ognogle gange kigger vi hos Spies og finder en billig rejse, men så skal der jo lommepenge oveni”(kvinde, 43år, Jylland, frygter tvangsauktion).En kvinde fra en familie med to børn fortæller, at:”Vi har et madbudget på 800 kr. om ugen, som også skalbruges til tøj og gaver. Vi har nogle gange været nede på 500 kr., og det kan man faktisk godt leve af. Vi borpå landet. Så gør vi nogen en tjeneste, får vi måske en hel eller en halv ko, og så er jeg tilbudshaj. Men vilever mest af farsmad, jeg bager selv brød. Går bølgerne højt, tager vi en pizza”(kvinde, 29 år, Jylland,lejebolig).

Selvmordstanker, depression og skilsmisse”Folk slår jo sig selv ihjel på grund af gæld”,fortæller en kvinde, der står overfor en tvangsauktion af sinandelslejlighed (kvinde, 28 år, Sjælland, tvangsauktion). Hun har selv tænkt på det et par gange, fordi hunikke hun kunne se sig ud af sin gældssituation.En anden kvinde, der tidligere har haft et hus på tvangsauktion, samtykker og fortæller:”Det er i den gradinvaliderende. Jeg går nogle gange helt i sort. Det er en utrolig stressfaktor, som tapper dig for energi. Jeg erikke ligeglad med, om jeg er i RKI, men jeg er blevet så hårdhudet, at jeg tænker, at det ikke kan bliveværre”(kvinde, 45 år, Fyn, lejebolig).Selvmordstanker, depression og sygemeldinger er ikke unormale følger af gældsophobning. Det er dernoget, der tyder på i undersøgelsen. For et par resulterede deres gældsproblemer sammen med nogleprivate problemer i, at de begge endte med at få depressioner (kvinde, 29 år, Jylland, lejebolig).En 57-årig mand fra Sjælland, der er gået konkurs med sin virksomhed og frygter en tvangsauktion af sinbolig, fortæller i forlængelse af det:”Det er dybt traumatisk, og man føler en utrolig afmagt. Der skal mere end en almindelig psyke til at holde tildet her. I en periode overvejede jeg alvorligt, om jeg overhovedet orkede, fordi det så håbløst ud, og det gørdet jo i bund og grund stadig”.Den samme mand er blevet skilt fra sin kone på grund af sine gældproblemer. Skilsmisser og knirkendeparforhold er også følger af en udfordret økonomi. En kvinde fortæller f.eks.:”Vi skulle aldrig have købthuset. Jeg blev arbejdsløs, og min mand var syg. Men vi var kommet så langt ud, at vi nær var gået frahinanden. Jeg har lidt af angst i perioder, men vi har ikke haft råd til psykolog, selvom vi har haft brug for det”(kvinde, 33 år, Sjælland, frygter tvangsauktion). En tredje kvinde og hendes kæreste valgte at flytte frahinanden på grund af deres gældsproblemer: ”Jeger træt af at have oparbejdet gæld på den måde. Ogvores fælles økonomi var så dårlig, at vi faktisk valgte at flytte fra hinanden for hver især at få styr på hvervores økonomi”(kvinde, 22 år, Jylland, lejebolig).

Banken som den primære rådgiverLangt størsteparten af personerne i undersøgelsen oplever banken som den mest naturlige rådgiver, når deskal have information og rådgivning i økonomisk henseende. Også selvom de fleste er opmærksomme på,at banken på ingen måde er uvildig i sin rådgivning. Men hvilke andre steder end i banken kan man få råd ogvejledning om låntagning?Nogle har løbende tænkt på at få uvildig rådgivning andetsteds, f.eks. hos revisorer eller gældsrådgivere(særligt de to personer fra programmet Luksusfælden nævnes). Men den form for uvildig rådgivning er ikkerealistiske for personerne i målgruppen, fordi det koster for mange penge. Og mange penge er jo netop ikke,hvad målgruppen har at gøre godt med. Så udover, at banken er den første økonomisk kyndige rådgiver,personerne i undersøgelsen generelt tænker på, når de har brug for råd, er vejledningen i banken attraktiv,fordi den er gratis. Og gratis rådgivning appellerer kraftigt til de gældsramte danskere i undersøgelsen.Når det kommer til stykket, opleves bankens rådgivning dog ikke altid som værende gratis. Det skyldesbankens manglende uvildighed. I banken er man kunde, og det peger i retning af, at banken skal tjenepenge på én. Det har flere personer i målgruppen først sandet, når de har gældssat sig forforstore beløb,fordi de har lyttet til bankens råd og taget imod dens tilbud om f.eks. forskellige typer kreditkort og forhøjedekassekreditter. Mange mener retrospektivt betragtet, at enforsød, venlig og tillidsvækkende bankrådgiver erskyld i deres dårlige økonomi. De har nemlig stolet blindt på den rådgivning, de har fået i banken. En kvindefortæller f.eks.:”Vi føler, at vi er blevetforgodt behandlet af banken. De burde have sagt stop til at låne ospenge og til, at vi overtrak vores kort meget før. Men det burde vi også selv, så vi har også ansvar. Men deer professionelle. I dag har vi et Visa Electron-kort, så vi undgår at trække over”(kvinde, 29 år, Jylland,lejebolig).Oplevelsen af, at banken har væretforsød og fleksibel er dominerende blandt personerne i undersøgelsen,som er stærkt frustrerede og vrede over, at deres banker ikke har sørget for at stoppe deres negativegældsspiral på et tidligt tidspunkt. Det opleves som bankens ansvar at holde øje med deres kundersophobning af gæld og sikre, at de ikke belåner sig for mere, end de har råd til. Mange af personerne imålgruppen har fået lov til at overtrække deres kassekreditter og kreditkort med mere end 30.000 kr. – enenkelt helt op til 80.000 kr. - før banken tog kontakt til dem. En ung kvinde på 22 år blev først ringet op af sinbank, da hun havde overtrukket sit dankort med 35.000 kr. Hun er studerende, så det var utroligt mangepenge for hende. Hun fik så – som den normale procedure har været for målgruppen - lavet overtrækket omtil et forbrugslån.En kvinde efterlyser bedre information fra banken omkring risikoen ved at optage lån. Især information tilunge. For når man er ung, har man intet begreb om, hvad det indebærer at låne penge. Man tænker kun pådet, man ønsker at låne pengene til:”Bankerne skulle pålægges at udlevere en pjece om risici ved lån, hvis man optager lån over et vist beløb,f.eks. 25.000 kr. I sådan en folder skulle der være information om, hvor man kan få uvildig rådgivning, for det

Bankfobi og formaliseret kontakt med bankenNår personerne i undersøgelsen taler om banker, kan de ikke lægge skjul på en voldsom utilfredshed medde banker, de har haft og stadig i dag er kunder i. Ganske få har i dag et sundt forhold til deres bank. Fornogles vedkommende kan man nærmest tale om en reel bankfobi, hvor de får det psykisk dårligt ved tankenom at være i kontakt med deres bankrådgivere. Det betyder for enkelte, at de aldrig tager telefonen, nårbanken ringer. Det er ud af frygt for, hvad banken kan finde på at sige eller afkræve dem. Det fortæller blandtandet en 26-årig kvinde:”Jeg har bank-fobi. Jeg kan bestemt ikke lidt at snakke med banken. Men jeg ved jogodt, at det jo aldrig er en god idé ikke at tage telefonen, når banken ringer”.Årsagen til, at hun ikke tagertelefonen er, at hun er bange for konfrontation og rent faktisk foretrækker at fortrænge sine gældsproblemer.Det kan hun lettest gøre ved ikke at være i dialog med banken på nogen måde. Hvis hun skal i kontakt medbanken, foregår det altid via e-mails. Hun føler, at det er mindre flovt for hende at tale med banken, hvis detforegår via e-mail. Gældsproblemerne kommer for tæt på, når hun taler med banken i telefonen eller isærdeleshed face-to-face.Mange undlader at tage kontakt til banken, når det begynder at blive problematisk at få økonomien til athænge sammen. Det opleves som ekstremt vigtigt ikke at vise banken, hvor slemt det rent faktisk står til. Såhellere låne penge andre steder for at kunne imødekomme de betalinger, der kører via banken. Og det harflere gjort, f.eks. denne kvinde, der fortæller, at:”Jeg har aldrig snakket med banken, fordi jeg var bange for,at det hele ville ramle. Jeg har forsøgt at holde røven oppe ved at gældsætte mig”(kvinde, 33 år, Sjælland,frygter tvangsauktion). En kvinde, der som en af de eneste i undersøgelsen, oplever, at hun har fået godbehandling af sin bank, fortæller, at det kun skyldes, at hun har optaget lån andre steder for at kunne betaleregningerne via banken:”Jeg har snakket så meget med banken. I forbindelse med, at vi lejede huset ud, lånte vi til depositum tillejligheden. Jeg har gjort alt for ikke at blive uvenner med hende(re: hendes bankrådgiver).Hun tror, jeg harstyr på alt, men vi har jo også overholdt alle aftaler med banken. De ved ikke det hele, altså at vi har låntandre steder, så vi har fået en fin behandling af banken”(kvinde, 33 år, Sjælland, frygter tvangsauktion).I dag har stort set alle de interviewede mindst mulig kontakt med deres respektive banker. Det er tilfældet,selvom flere er bevidste om, at de har brug for hjælp og umiddelbart ikke kan komme i tanke om andre endbanken som potentielle rådgivere. Nogle betaler bare deres regninger uden i øvrigt at være i kontakt medbanken. Mange drømmer om at skifte bank, men er klar over, at det er en urealistisk mulighed på grund afderes gældsplagede baggrund. De føler sig stavnsbundne, fordi de er nødt til at beholde den bank, de har.Især fordi de føler sig meget uvelkomne som kunder og enormt dårligt behandlede af banken. En mand på25 år fortæller, at hans største drøm er at kunne starte forfra med en ny bank. Det vil han gøre, når hanbetalt sin forbrugsgæld i banken af. Han kan ikke se nogen muligheder i at bibeholde den samme bank, fordiden kender hans gældshistorie og formentlig derfor vil være varsomme med at låne penge til ham til enlejlighed.Det fjendtlige forhold til banken betyder, at dialogen med banken er stærkt formaliseret, og for de flestesvedkommende foregår den udelukkende via e-mail. Telefonsamtaler og personlige møder er udelukkede pågrund af dårlig stemning og utilfredshed med deres pågældende bankrådgivere. Desto større gæld, destostørre fjendtlighed overfor banker er der at spore i målgruppen, og desto mindre opleves banken som etsted, hvor der reelt kan hentes hjælp, råd og vejledning.

Erfaringer med kontakt med banken, hvis man gerne vil indgå enbetalingsaftaleSom kvinden nedenfor har mange af personerne i målgruppen, blandt andet ansporet af Luksusfælden,kontaktet deres bank i håb om at kunne få samlet deres dyre lån via og med hjælp fra banken. Ganske fåhar haft succes med dette.En kvinde fortæller f.eks.:”Jeg har talt med bankrådgivere, men jeg er altid blevet afvist. Der er ikke nogen, der har ønsket at hjælpemig. Jeg har forsøgt at få samlet mine lån og få lagt budget. Jeg har set i Luksusfælden, at nogle får lavetsærlige aftaler, men jeg har ikke kunnet finde nogen, der ville hjælpe mig”(kvinde, 43 år, Jylland, ejerbolig).En 48-årig mand fra Jylland, der bor i lejebolig med sin kone, har haft en tilsvarende oplevelse i banken, dabanken afviste at samle hans og hans kones lån, da de bad dem om hjælp:”Vi havde håbet, at de[re:banken]måske ville indfri nogle af de dyreste lån, men banken ønskede ikke at udvide sit engagement medos”.Banken har derimod lukket parrets kredit, og har givet familien otte år til at få gælden ud af verden. Nuhar parret overladt det til banken at styre deres økonomi.En kvinde vurderer, at hun kunne have undladt at tage et studielån, hvis banken havde sagt ja til at overtageog samle hendes og hendes mands forbrugsgæld. Banken afviste deres anmodning om at samle lånene påtrods af, at hendes mand har været kunde i banken i 20 år. Årsagen til, at de gerne ville have lånene samlet,var, at de havde svært ved at betale de høje afdrag på deres rentetunge lån. Hvis banken havde væretvelvilligt indstillet, kunne de have undværet SU-lånet, som de udelukkende optog for at være i stand til atafdrage på de dyre lån (kvinde, 46 år, Sjælland, lejebolig).Et par har dog fået samlet deres lån i banken, Planen er, at de kun afdrager på deres bankgæld fremover.Hun skylder 300.000 kr. i banken, og han skylder 500.000 kr. Resten af deres gæld ryger i RKI efter aftalemed banken. Selvom banken har hjulpet parret med at få samlet deres lån, har de ikke fået en særligfordelagtig renteaftale. Det fortæller den 29-årige kvinde:”Banken vil gerne hjælpe os. Jeg afdrager med4.300 kr. på min gæld om måneden, men gælden bliver kun nedskrevet med 2000 kr. i kvartalet”.Det samme er tilfældet for de fleste andre personer i undersøgelsen. Gode renteaftaler med banken hængerikke på deres træer, og derfor afdrager de fleste primært eller udelukkende på renterne på deres banklån.Det gør, at det for mange virker stærkt uoverkommeligt at forsøge at betale deres bankgæld af, forgældsfrihed har alt alt for lange eller umulige udsigter.

se, hvor mange kreditkort personen i forvejen har, hvor meget gæld personen har”(kvinde, 28 år, Sjælland,tvangsauktion). Hun mener, at det eneste, der kan forbygge ophobning af dyr gæld er lovgivning:”Jeg tror,det eneste, der kan forebygge, at unge opbygger stor forbrugsgæld, er, at det forbydes via lovgivningen. Deter det eneste, der vil hjælpe. At man f.eks. hæver aldersgrænsen for, hvornår man må låne og gør detsværere at låne penge”(kvinde, 28 år, Sjælland, tvangsauktion).En 25-årig mand, der selv har ophobet stor forbrugsgæld, mener, at forbrugsgælden skyldes for løse tøjlerfra bankens side. Han synes også, der er behov for stramme regler for udlån. Han mener desuden, atbanken bør blande sig mere i, hvad deres kunder ønsker at folk låne penge til. Selv er han aldrig rigtig blevetspurgt, hvad han skulle låne penge til.Enkelte efterlyser involvering fra bankens side i form af administration af deres økonomi. En 48-årig mandønsker ikke kontrol fra bankens side, men efterlyser, at bankerne bliver bedre til at bruge de muligheder deallerede har for at få indsigt i deres kunders privatøkonomiske forhold, f.eks. ved at bede om udskrifter afårsopgørelser:”Jeg ved godt, hvordan man kunne forebygge, men sådan et samfund ønsker jeg ikke. Men hvis det varmuligt for bankerne at gå ind og kigge andre steder, så de kunne se, hvad man skylder andre steder, villelåget måske blive lagt på. Men de kan jo bede om udskrifter af skatteoplysninger og årsopgørelser, så påden måde føler jeg, at bankerne selv har været med til at skabe mange problemer, fordi de måske ikke harværet dygtige nok”(mand, 48 år Jylland, frygter tvangsauktion).

Oplevelser med tilbageholdelse af lønEnkelte af de interviewede har oplevet eller frygter, at banker og skattevæsen tilbageholder deres løn. En45-årig kvinde fortæller f.eks., at skattevæsenet tilbageholder 8% af hendes løn, fordi hun ikke har kunnetbetale sin studiegæld ud inden for den opstillede tidsramme:”Vi blev gift, men min mand ville ikke være med til at betale min studiegæld. Jeg var begyndt at afdrage påden, men da jeg begyndte at læse igen, blev den stillet i bero, men jeg fik ikke at vide, at der løb renter påhele tiden, så da jeg skulle til at betale igen, skulle jeg pludselig betale dobbelt så meget for at få gælden udaf verden inden for tidsrammen”.Da hun ikke kunne det, inddrog skattevæsenet 8% af hendes løn. Den samme kvinde valgte at forlade sithus, da hun fik det sat på tvangsauktion. I den forbindelse turde hun ikke at kontakte banken, fordi hun varbange for, at den med kendskab til tvangsauktionen ville tilbageholde afdraget i hendes løn.En 27-årig mand, der står midt i en tvangsauktion har store problemer med sin bankrådgiver. Årsagen er, athun spærrer hans lønkonto hver den 1. og flytter alle pengene over på hans budgetkontoen, som hun såefterfølgende spærrer:”Det er helt grotesk og helt ulovligt. Hun gør det uden at tale med mig, ligesom jeg overhovedet ikke erblevet informeret om det. Det mest groteske er, at jeg jo netop betaler, hvad jeg skal til banken. Jeg haraldrig misset en betaling. Det er Nordea Kredit, jeg ikke betaler, og det er jo et helt andet firma. Jeg kansidde og se på min netbank, at der er 5.000 kr., men når jeg forsøger at betale en regning, siger den, at derikke er dækning, fordi den er spærret. Så når hun åbner kontoen den 5. eller 6., er jeg nødt til at skynde migog hæve de penge, der står. Det har stået på i to måneder. Så penge til rådighed har jeg ikke lige nu. Jeghar levet for ufatteligt lidt 1.300-1.400 kr. om måneden, så jeg har måttet spise hos min mor. Hun har ogsåhjulpet mig med indkøb”.Nu håber han bare på, at han hurtigt kan komme af med gælden i Nordea Bank og få en anden bank.

Kontakt med realkreditinstitutterBlandt boligejerne i undersøgelsen glimter realkreditinstitutterne i deres fravær i interviewene.Realkreditinstitutterne bliver faktisk ikke nævnt eller omtalt i interviewene. Det er en kraftig indikation på, atrealkreditinstitutterne er stort set anonyme i boligejernes bevidsthed. Det hænger muligvis sammen med, atboligejerne ikke er i dialog eller kontakt med de realkreditinstitutter, de har lånt penge af.Det hænger formentlig sammen med, at boligejerne generelt klassificerer boliglån som lån, der optages viabankerne. Og bankerne – og ikke boligejerne – står for at formidle kontakt til realkreditinstitutterne. Derforetablerer boligejerne ikke en egentlig relation til realkreditinstitutterne. Realkreditlånene kategoriseressåledes automatisk under samlebetegnelsen boliglån og indtager en passiv rolle i hele oplevelsen af det atlåne penge til sin bolig.De personer i undersøgelsen, der på ét eller flere tidspunkter ikke har kunnet betale deres terminer,italesætter ikke realkreditinstitutterne som steder, de kan henvende sig for at få rådgivning. Bankerneopleves som det eneste sted, hvor man kan henvende sig for at hjælp og rådgivning i forbindelse med eneventuel manglende evne til at afdrage på sit samlede boliglån. Derfor har ingen henvendt sig tilrealkreditinstitutter, og ingen boligejere i undersøgelsen tænker eller nævner dialog med deresrealkreditinstitut som en egentlig mulighed.Ud af de interviewpersoner, der på et tidspunktikkehar betalt deres terminer, de personer, derikke længerebetaler deres terminer, samt de personer, der har gennemgået en tvangsauktion, eringenblevet kontaktedepersonligt af deres realkreditinstitutter omkring den eller de manglende betalinger. De har udelukkendemodtaget rykkerbreve.Men personlig henvendelse fra realkreditinstitutterne efterlyses kraftigt, når det bliver problematisk at afdragepå boliglånet. Aktiv personlig henvendelse fra sit realkreditinstitut efterlyser f.eks. denne mand, der ståroverfor at få sin bolig solgt på tvangsauktion:”Det burde da være sådan, at når du ikke betaler to terminer,så blev du indkaldt til et møde eller fik tilsendt noget materiale, hvor du kunne læse om fremtidige chancer –muligheder”(mand, 27, Sjælland, midt i tvangsauktion). Han har intet hørt fra sit realkreditinstitut, og nu skalhans lejlighed sælges på tvangsauktion. Realkreditinstituttet har på intet tidspunkt taget del i processenomkring dette. Derfor oplever manden som de andre boligejere, der frygter eller har stået i samme situation,at realkreditinstitutterne er ligeglade med, hvorvidt kunderne afdrager på deres realkreditlån. De siger jo ikkerigtigt noget til manglende betaling, og de udsender ej heller information om, hvad man kan gøre, hvis manhar problemer med at betale sine boligterminer.

dårlige økonomi og betaler ikke deres regninger. Derfor åbner de sjældent eller aldrig de rykkerbreve, demodtager. De kender indholdet alt for godt. En mand fortæller, at han altid destruerer rykkerbreve:”Jegbrænder rykkerbrevene. Jeg kan jo se udenpå kuverten, hvor de kommer fra. Jeg er nødt til at forsvare migselv over for alt det traumatiserende”(mand, 57 år, Sjælland, konkurs, oplevet en tvangsauktion og frygterny tvangsauktion).Generelt oplever personerne i målgruppen kontakten med alle andre kreditorer end banken som ubehageligog pågående, og mange oplever, at kreditorerne ringer hele tiden på en meget pågående måde. Dog et detkun et fåtal, der engagerer sig – som det også er tilfældet med banken – direkte i dialogen med dissekreditorer. De fravælger at tage telefonen, når opkaldene kommer fra telefonnumre, de ikke kender, og delæser ikke/svarer ikke på breve og e-mails fra kreditorer.Enkelte af de personer, der helt har fravalgt at betale afdragene på deres dyre forbrugslån, fortæller, at demøder en markant holdningsændring fra kreditorerne efter en lang periode uden afdrag. Pludselig modtagerde breve eller telefonopkald i en rar tone med tilbud om periodisk afdragsfrihed og henstand. De ernaturligvis bevidste om, at det handler om, at kreditorerne skifter metode for at gøre alt for at få deres pengeigen. Nogle er også blevet tilbudt at få halveret deres gæld mod indbetaling af halvdelen af deresskyldnerbeløb på én gang.Nogle personer har oplevet uopfordret at modtage breve fra kreditorer om, at de var forhåndsgodkendt tilnye lån – selvom de i forvejen skyldte en masse hos den pågældende kreditor.

RKIOmkring halvdelen af personerne i målgruppen har været eller er registeret i RKI-registeret. Flere fandt førstud af, at de var registrerede som dårlige betalere i forbindelse med, at de ville optage et nyt lån. De var ikkeforud herfor blevet informerede om, at de var registrerede i skyldnerregisteret. Nogle personer i målgruppenhar en mistanke om, at de er registreret hos RKI, men de tør ikke at undersøge, om det rent faktisk ertilfældet. En kvinde mener f.eks., at hun må være blevet registreret i RKI af kreditforeningen, men hun harikke fået noget information om det:”Men alt andet ville jo være ulogisk, når jeg ikke har betalt mine terminer.Jeg tager det ikke så tungt, det går vel i orden, når jeg får gjort noget ved gælden”(kvinde 52 år, Sjælland,tvangsauktion).Det er dog ikke den generelle holdning blandt personerne i målgruppen, at det ikke er så problematisk atvære registreret hos RKI. Stemplet som dårlig betaler opleves generelt som ekstremt pinligt og ydmygende.Hvis man ikke ved endeligt besked om sin registrering hos RKI, opleves det generelt som lettere atfortrænge virkelighedens barske realitet og undgå endelig vished.Kun en enkelt person er positivt indstillet overfor RKI. Også selvom hun adskillelige gange har væretregistreret som dårlig betaler i registeret:”Jeg ser ikke Ribers som min fjende. Jeg synes, at Ribers er engod ting, så man kan se, at den og den person ikke skal låne flere penge”(kvinde, 28 år, Sjælland,tvangsauktion). Trods sin status som RKI-registreret har hun har dog ikke selv haft vanskeligheder med atlåne penge.Mange – især personerne i ejerbolig – har kæmpet eller kæmper stadig for at undgå at ende i RKI. Hvis demangler penge til at betale en regning, foretrækker de derfor at optage et dyrt forbrugslån frem for atundlade at betale den pågældende regning. For de kender alt godt konsekvenserne ved at være registreretsom dårlige betalere. Det betyder for eksempel, at de ikke kan få lov at låne penge i banken. En mandforsøgte at få sin bank til at gå med til en frivillig akkord med at skære gælden ned og få resten af gældenbetalt. Det blev afvist på grund af hans registrering hos RKI:”Jeg står i RKI, så de vil slet ikke handle med

mig, nej”.Han har sit boliglån i en kreditforening plus i Roskilde Bank, som er ved at blive solgt. Banken hartilbudt alle sine kunder rådgivning med henblik på at skifte bank:”Man kan jo ikke leve uden en bankkonto,men jeg ved ikke, hvor jeg skal gå hen. Jeg har prøvet at kontakte andre banker, men så snart de hører, atjeg står i RKI, smækker de røret på. Men RKI forsvinder i år, så derfor venter jeg så længe som muligt. Såjeg holder mig til Roskilde Bank, indtil de sparker mig ud”(mand, 57 år, Sjælland, tvangsauktion).Mange af de personer, der ikke kan se end andre muligheder end at blive registrerede i RKI-registeret,vælger bevidst at lade sig registrere i skyldnerregistret. Flere er blevet rådet af Forbrugerrådet til at ladevære med at betale deres regninger for på den måde på sigt at kunne opnå en gældssanering. Det er f.eks.tilfældet for en 33-årig kvinde, der frygter en tvangsauktion. Hun har svært ved at se, hvordan hun og hendesmand fremover kan afdrage på deres boliglån. Derfor har hun kontaktet Forbrugerrådets gældsrådgivning oghar været til et møde én gang:”Så vi har ikke nogen plan endnu, men det er da på tale, at vi skal stoppemed at betale kreditorerne og se frem til at komme i RKI. Sådan er det bare, men jeg har haft konstant ondt imaven i mange år, måske stopper det så, når vi er kommet i RKI”(kvinde, 33 år, Sjælland, frygtertvangsauktion).Kun ved at lade sig registrere i RKI, kan personerne, der ønsker det, muligvis opnå en gældssanering, derkan redde dem ud af gældskniben. De personer i målgruppen, der efterstræber en gældssanering, er isærde personer, der frygter, står midt i eller har oplevet en tvangsauktion. De ser ikke andre udveje ud af deresgældsmæssige suppedas end at afholde sig fra at betale deres regninger.

FogedrettenKnap halvdelen af personerne i undersøgelsen har været i fogedretten på grund af forskellige ubetalteregninger - alt lige fra benzinkort til terminsydelser. Flere har været i fogedretten mere end én gang. Brevenefra fogedretten er der få, der kan konkret huske. Men generelt har de forud for mødet i fogedretten væretskrækslagne for, hvad der ville ske på mødet. Det peger på, at de forud herfor ikke er blevet informeredegodt nok om, hvad det vil sige at skulle i fogedretten. Det tyder på, at der er behov for, at breve vedrørendemøder i fogedretten afmystificerer, hvad fogedretten er, og hvad der sker på et møde i fogedretten osv. Detkunne evt. være med en supplerende folder til brevet med indkaldelsen til fogedretten.En kvinde blev erklæret insolvent i et halvt år af fogedretten, fordi hun ikke havde noget som helst af værdi.En mand har fået adskillelige rykkere og har været i fogedretten flere gange, blandt andet på grund af engæld på 20.000 til et benzinfirma:”Men jeg kunne ikke betale, og der blev ikke lavet nogen aftaler”(mand,56 år, Jylland, lejebolig). Benzinselskabet har meldt ham til RKI. Mens han havde arbejde, blev derautomatisk trukket 15% af hans løn til studiegælden. Afdraget på studegælden er stillet i bero nu, hvor haner arbejdsløs. Han har to banklån, som han heller ikke afdrager på – et på 200.000 kr. og et på 130.000 kr.Det ene lån er meldt til RKI. Han hører ind imellem fra den anden bank omkring den manglende betaling:”Jeg får et brev hvert år, om at jeg skylder pengene, og det beder de mig skrive under på, men det gør jegikke, og jeg reagerer ikke på brevene”(mand, 56 år, Jylland, lejebolig).Generelt oplever personerne, der har været i fogedretten, selve proceduren i fogedretten som meget ufarlig.Det er faktisk en god oplevelse. De føler, at deres retssikkerhed bliver imødekommet.Blandt de personer, der har oplevet eller står midt en tvangsauktion, er der kun en enkelt, der har valgt atmøde op i fogedretten. De fleste vælger bevidst ikke at dukke op. Nogle fravælger mødet i fogedretten, fordide rådes til at blive væk af gældsrådgivere, både private gældsrådgivere og rådgivere i Forbrugerrådetsgældsrådgivning. For alles vedkommende er den primære årsag til at undlade at møde op i fogedretten etkraftigt ønske om en fremtidig gældssanering.

Generelle betragtningerDer er forskellige træk, der kendetegner den undermålgruppe af personer, der frygter en tvangsauktion afderes bolig:De har sat sig i en for dyr bolig (hus eller lejlighed). Det betyder, at de har (for) små rådighedsbeløb,og at deres økonomier generelt er meget sårbare overfor uforudsete udgifter og radikalelivsændringer som f.eks. fyringer eller sygdom.Flere har købt deres bolig, mens boligmarkedet boomede, og priserne var høje. I dag er deresboliger derfor (markant) mindre værd, end da de købte dem.De fleste har skiftet til en anden bank, der var villige til at låne dem penge, hvis en bank har afslåetdem at låne penge til bolig eller andet.De har mindst én gang lånt penge (som regel udenom banken) for at kunne betale deres regningereller terminsydelser. De starter typisk med at optage lån i banken, men opsøger lånemulighederandre steder, hvis banken siger nej.De har eller har haft et stort overforbrug. De lægger ikke budget og har generelt et dårligt overblikover, hvor mange penge udover de faste udgifter de bruger på forskellige ting. De oplever aldrig, atder er penge nok.Nogle er i registreret i RKI, mens andre forudser, at de ender i registret.De har en kort eller mellemlang uddannelse eller slet ingen uddannelse.Aldersmæssigt er der generelt tale om personer mellem 25-56 år.Nogle har oplevet længerevarende perioder med en markant lavere indkomst, typisk på grund affyringer, nedsat arbejdstid, flexjobs eller sygdom.De fleste har i dag Visa Electron. Mange har først fået det efter, at deres økonomiske situation erblevet rigtig dårlig. Overtrukne kreditkort og kassekreditter har i høj grad medvirket til den gradviststørre og større gældophobning.

Boligkøb og gældsoptagelseFamilien flyttede til Nordsjælland fra København for 5 år siden. De flyttede fra en andelslejlighed, som dehverken tjente eller mistede penge på.De ønskede at købe hus for at give deres børn gode omgivelser at vokse op i. De flyttede en times kørselnord for København, fordi de ønskede en billigere husleje, end de kunne få i København, også selvom de pådaværende tidspunkt og også i dag begge arbejder i København. Flytningen var også begrundet i et ønskeom lavere udgifter til børnepasning – det var simpelthen for dyrt i Hovedstadsområdet.De fandt først et hus til 1,3 mio. kr. Deres bank, Danske Bank, afviste deres låneanmodning, fordi de ikkemente, at de havde råd til at sidde i det. På daværende tidspunkt arbejde han som portør, og hans konestuderede. Tilsammen havde de ca. 24.000 kr. udbetalt efter skat.I mellemtiden havde parret fundet et andet hus til 1,7 mio. kr., som de hellere ville købe. Fordi Danske Bankikke ville låne dem penge til huset til 1,3 mio., skiftede de til Sydbank til en bankrådgiver, som de havde fåetanbefalet af et familiemedlem. Her fik de uden problemer lov til at låne 1,7 mio. kr. Manden beskriver, atSydbank havde en anden udlånsfilosofi end Danske Bank. Her fik de selv lov til at vurdere, hvor meget desyntes, at de havde råd til at sidde for i modsætning til i Danske bank, hvor de mødte et strikt krav til etbestemt månedligt rådighedsbeløb.

Da deres bankrådgiver sidenhen flyttede til Trelleborg Bank, valgte de at flytte med. De kendte ham perifærtvia et familiemedlem og fik af den grund lidt ekstra økonomisk råderum. De stolede på hans dømmekraft.De optog et F3-lån med afdragsfrihed over 10 år – blandt andet fordi konen stadig studerede.Derudover var det vigtigt for dem, at de havde luft i økonomien til at have børn i institution, da de pådaværende tidspunkt havde en månedlig udgift hertil på omkring 5.000 kr. pr. måned. Endvidere havde debrug for at have råd til en bil, for at de kunne komme til og fra arbejde og studie i København.Til at starte med afdrog de på lånet med 8.000 kr. om måneden (24.000 kr. i kvartalet). De afdrog rent pårenterne, ikke på lånet. Det kunne sagtens løbe rundt, når de fik udbetalt 24.000 kr. efter skat. Det betød, atde havde mellem 8.000-10.000 kr. til sig selv hver måned.Nye lånEfter lidt tid ønskede de at renovere huset for at få udskiftet vinduer, døre, gulve og køkken og generelt atgøre huset mere lækkert. For at finansiere det ville de gerne bruge friværdien i huset. Derfor bad deSydbank om at vurdere huset. Det blev igen vurderet til 1,7 mio. kr., hvilket betød, at der ikke var nogenfriværdi at låne i.Det motiverede dem til at skifte bank – til Nykredit. For det første kunne Nykredit tilbyde dem bedre renter påderes boliglån, og for det andet havde de en anden tilgang til udlån. Via Nykredit vurderede Nybolig dereshus til en værdi af 2,3 mio.. Det gav mulighed for at låne 500.000 kr. i friværdien. De fik desuden at vide, atde sagtens kunne låne mere, hvis der var behov til det. Efter skiftet til Nykredit betalte de 32.000 kr. ikvartalet af på deres boliglån.Da de manglede 40.000 kr. til renovationsprojektet, ansøgte de om at låne dette beløb hos Nykredit. Men detafviste en ny bankrådgiver, de havde fået hos Nykredit i mellemtiden. Sidenhen har Nykredit ikke væretvillige til at udlåne mere til dem, og de oplever nu generelt en meget negativ og ligeglad behandling frabanken, som de ikke længere har nogen dialog med. Nu betaler de bare deres regninger.Fordi de manglede 40.000 kr. til renovationen begyndte de at se sig om efter alternative lånemuligheder. Iden forbindelse fik de foretaget en ny vurdering af huset af EDC, som nu efter renovationen vurderede husettil 3 mio. kr. Det gav dem mulighed for at belåne friværdien, og for at få et lån gik de udenom Nykredit oglånte 500.000 kr. hos Alm. Brand lånte til en rente på 8%. De brugte disse penge til at betale forskellige smålån ud, de havde taget i forbindelse med renovationen af huset.Desuden brugte de det nye lån til at købe to nye biler. Nu var konen blevet færdig med at studere ogarbejdede også i København. Da de kun havde en bil, kom han altid for sent på arbejde, når de kørtesammen, og derfor havde de brug for to biler.I denne periode havde hans kone fået et arbejde som lægesekretær job, og han havde to jobs. Det gjorde, atde havde masser af penge til at få det hele til at løbe rundt.Den nuværende situationI dag er der fem år tilbage af den afdragsfrie låneperiode på boliglånet. Manden er stærkt bekymret for,hvordan det skal gå dem, når de fem år er gået. For han kan ikke se, hvordan de kan have råd til at sidde ihuset, når de skal begynde af afdrage:”For i dag lever vi allerede på Guds nåde i forhold til at kunne betalevores terminsydelser”.

Deres økonomi løber kun lige rundt i dag, hvor manden til forskel fra tidligere kun har ét arbejde, og selvomkonen også arbejder nu. De har faste udgifter for 35.000 kr. og indtægter på 45.000. Lige nu er renten påderes boliglån lav, så de betaler kun 14.000 kr. i kvartalet, hvor de for et år siden betalte 32.000. De haringen opsparing, fortæller han: ”Vihar ingen opsparing. Vi er livsnydere”.Lige nu prioriterer de udgifter tilderes børns fritidsaktiviteter højere end at spare op. Desuden har de et overforbrug på tøj, fordi hans koneikke vil se i øjnene, at de er nødt til at spare på unødvendige udgifter. Hun tænker kun på lige nu og her,mens han prøver at se fremad.De har én gang været af stand til at betale deres boligtermin. De betalte dog 3-4 dage for sent, hvilketudelukkende kunne kun lade sig gøre, fordi de uventet fik 10.000 kr. i julegave af hans forældre. Bankennåede at være efter dem og sendte dem e-mails om den manglende betaling. Næste kvartal kom der2morarente på deres termin. De kan ikke skifte bank, fordi de skylder så meget væk, og derfor føler de sigekstremt fastlåste og føler ikke, at der er nogen hjælp at hente nogen steder.Han lever i dag i frygt for at miste sit job. For sker det, kan de ikke blive siddende i huset, og så forudser hanen tvangsauktion heraf. Lige nu kan de kun lige overleve. Hvis renten stiger, bliver det meget svært for demat få det hele til at løbe rundt. Hvis det sker, er de nødt til at inddrage børnepengene i budgettet, penge, somde lige nu bruger på børnene. Han har ingen anelse om, hvorvidt de har mulighed for at få et nyt afdragsfritlån, når afdragsfriheden ophører. Han aner ikke, hvilke andre muligheder de har.I dag kan han sagtens se, at de forskellige mæglere har fejlvurderet værdien af deres hus. Det er ikke muligtfor dem at sælge huset på nuværende tidspunkt, for de kan under ingen omstændigheder tjene så meget pådet, at de kan betale al deres gæld ud. De er som sådan teknisk insolvente, idet de har belånt huset formere, end det er værd. De skal have 3 mio. for det for at komme ud af det på en god måde:”Jeg ærgrer migover, at jeg har været så naiv. For jeg får aldrig 3 mio. kr. for huset. Jeg kan se, at husene i vores kvarterbliver solgt til omkring 2 mio. kr. Vi kan måske få 2,2 mio. kr. for det i dag”.Hvis de skulle have gjort noget anderledes, skulle de ikke have belånt friværdien. Banken burde også havesagt nej, mener han. Han glemmer dog i den forbindelse, at Nykredit rent faktisk sagde nej, og at de selvvalgte at låne penge hos Alm. Brand. Han tænker heller ikke på, at Danske Bank til at starte med afvise atlåne dem penge til et så dyrt hus.

Boligkøb og gældsoptagelseI 2002 flyttede hun med sin mand ind i en lejebolig og fortæller om deres situation:”Vi var ikkesuperansvarlige – havde ingen opsparing”.Dengang havde hun arbejde, så i 2006 fik de mulighed for atkøbe et hus til 1,5 mio. kr. Når alt var betalt, havde de et rådighedsbeløb på ca. 6.000 kr.Lige inden de flyttede ind, mistede hun sit arbejde og var samtidig blevet gravid. De blev enige om, at hunskulle tage uddannelse i stedet for at finde et nyt arbejde. Hun måtte dog sygemelde sig fra uddannelsen pågrund af en dårlig ryg. I 2007 fødte hun og tog efterfølgende barselsorlov. Hun kom her på dagpenge.Det er i den periode, at de begynder at optage lån:”Og allerede her mister jeg overblikket”,fortæller hun.De startede med at tage lån i banken. Det var ikke til forbrug, men for at kunne betale regninger. De lånteførst 20.000 kr. og så 10.000 kr. i banken, hvor de i forvejen havde et forbrugslån på 200.000 kr. Herefterhavde de ikke længere lyst til at spørge banken om lån og begyndte i stedet at optage forskellige forbrugslånvia private låneudbydere.På et tidspunkt havde de lånt over 100.000 kr. hos private låneudbydere plus deres banklån på i alt 230.000kr. og boliglånet på 1,5 mio. kr. I 2008 blev huset omvurderet til 1,65 mio. kr. Deres forbrugslån i banken blevda ændret til et tillægslån i kreditforeningen. Herefter lånte hendes mand 105.000 hos PFA Pension.Herefter begyndte det virkelig at gå ned af bakke. Da de manglede penge til ferie og julegaver, lånte de først10.000 kr. og senere 20.000 kr. hos Express Bank. Fordi de heller ikke havde penge til tøj, oprettede de etkontokort hos Hennes & Mauritz, hvor de brugte kreditten på 20.000 kr.Herudover skylder de 15.000 kr. hos DER. Hun skylder i øjeblikket 150.000 kr. i studiegæld fra enuddannelse, hun aldrig gennemførte. Nu får hun igen SU og SU-lån. Hendes mand skylder 25.000 kr. istudiegæld, som de betaler af på.

Den nuværende situationI øjeblikket har de faste udgifter på ca. 24.000 kr. om måneden og en indtægt på 27.500 kr. efter skat.Via sit arbejde har hendes mand et American Express-kort, som de låner på til de andre kort og andreregninger. Da de for kort tid siden pludselig skulle betale 20.000 kr. for kreditten på American Express-kortetmåneden efter, de havde brugt den, blev det pludselig ekstremt vanskeligt for dem:”Der stod pludselig20.000 kr., som man ikke bare kan betale på en måned. Vi havde brugt kortet på denne måde i to år. Vihævede kontanter for at betale kortet ud igen. Nu skylder vi dem 4.000. Men vi har klippet alle vores kort istykker nu”.Indtil nu har de betalt alle deres regninger og særligt prioriteret boliglånet. Men nu har de taget kontakt tilForbrugerrådets gældsrådgivning, fordi de godt kan se, hvilken vej det går for dem. En gældsrådgiver hosForbrugerrådet har rådet dem til at stoppe betalingerne på nogen af deres lån, hvilket betyder, at deformentlig ender med at blive sendt i fogedretten og registreret i RKI. Derfor frygter hun en tvangsauktion afderes hus. Hun føler nu, at hun fuldstændig har mistet overblikket.Lige siden de købte hus i 2006, er deres økonomi og liv gået ned ad bakke. De har taget nye lån for atbetale regninger og betale af på gælden. Undervejs har hun ikke følt, at hun kunne gøre noget. De skullenok aldrig have købt huset, men hun har kæmpet for at undgå tvangsauktion. Hun erkender dog i dag, at derikke længere er nogen vej tilbage. De har prøvet at sælge huset og sat det ned til 1,3 mio. kr. Hvis de kunnehave solgt til den pris, ville de kun have haft deres forbrugslån og ikke tabt penge på boliglånet.De har stadig deres hus til salg, og i mellemtiden lejer de det ud for 7.000 kr. pr. måned. De er selv pr. 1. julii år flyttet i lejebolig, som de betaler 6.900 kr. for hver måned. De har kontaktet banken for et midlertidigt låntil at dække deres husleje, fordi deres lejere endnu ikke har betalt husleje.

Generelle betragtningerNedenfor skildres de generelle kendetegn, som de tvangsauktionsramte har til fælles med dem, der frygteren tvangsauktion, samt de kendetegn, der adskiller dem fra disse. Efterfølgende fremstilles to af detvangsauktionsramte interviewpersonernes historier for at skabe et mere facetteret billede af de profiler, derstår midt i eller har oplevet en tvangsauktion af deres bolig:De har sat sig i en for dyr bolig (hus eller lejlighed). Det betyder, at de har (for) små rådighedsbeløb,og at deres økonomi generelt er meget sårbar overfor uforudsete udgifter og radikale livsændringersom f.eks. fyringer eller sygdom.Flere har købt deres bolig, mens boligmarkedet boomede, og priserne var høje. I dag er deresboliger derfor (markant) mindre værd, end da de købte dem.De fleste har skiftet til en anden bank, der var villige til at låne dem penge, hvis en bank har afslåetdem at låne penge.De har mindst én gang lånt penge (som regel udenom banken) for at kunne betale deres regningereller terminsydelser. De starter typisk med at optage lån i banken, men opsøger lånemulighederandre steder, når banken siger nej.De har haft et stort overforbrug. De lægger ikke budget og har generelt et dårligt overblik over, hvormange penge udover de faste udgifter de bruger på forskellige ting.Alle er eller har været registreret i RKI én eller flere gange.Alle har været i fogedretten mindst én gang i forbindelse med ubetalte regninger. Ingen er mødt opeller har tænkt sig at møde op i Fogedretten i forbindelse med tvangsauktionen.De har en kort eller mellemlang uddannelse eller slet ingen uddannelse (med undtagelse af en, derer uddannet økonom).De er typisk arbejdsløse eller har et arbejde med en lav eller svingende indkomst.Aldersmæssigt er der generelt tale om personer mellem 25-56 år.Alle har oplevet længerevarende perioder med en markant lavere indkomst, typisk på grund affyringer, nedsat arbejdstid, flexjobs eller sygdom.

Alle har en gæld, de aldrig kommer til at kunne betale af. Derfor er det eneste håb, de har tilbage, engældssanering.Enkelte får administreret deres økonomi af familiemedlemmer.Alle har i dag Visa Electron. Mange har først fået det efter, at deres økonomiske situation er blevetrigtig dårlig. Overtrukne kreditkort og kassekreditter har i høj gradet medvirket til den gradvist størreog større gældophobning.De fleste har et ekstremt dårligt forhold til deres nuværende banker og føler sig umyndiggjorte. Allemener, at deres bank/banker er ansvarlige for deres dårlige økonomi, fordi den/de ikke har sagt stoptil at låne dem penge. Få har derfor svært ved selv at tage ansvar for deres dårlige økonomi.Generelt har ingen på nuværende tidspunkt kontakt med deres bank eller realkreditinstitut og harheller ikke haft det i forløbet med tvangsauktionen. Der har heller ikke været nogen opsøgendeindsats fra realkreditinstitutterne, mens der for enkeltes vedkommende har været – dog minimal –opsøgende kontakt fra banken.Nogle få har opsøgt Forbrugerrådets gældsrådgivning. De resterende føler ikke, at der er nogenhjælp at hente og ved ikke, hvor de eventuelt skulle finde hjælp.Alle har oplevet psykiske og personlige følger af tvangsauktionen, f.eks. skilsmisse, depression,angst og social isolation.Flere kommer fra mindre ressourcestærke familier, der har haft en dårlig økonomi.

Dialog med kreditorer, fogedret og advokater i løbet af ettvangsauktionsforløbIngen af de personer, der har oplevet eller står midt i en tvangsauktion føler sig særligt, hvis overhovedet,informerede om processen omkring en tvangsauktion. Nogle har først opdaget, at deres bolig er blevet solgtpå tvangsauktion lang tid efter, at det var sket. Alle har følt sig fuldkommen hægtet af i processen og totaltmagtesløse, som en mand her fortæller:”Tvangsauktionen var helt ude af mine hænder. Det blev klaret af et advokatfirma. Jeg var ikke engang ifogedretten. Jeg fik faktisk først at vide, at det var blevet solgt, da jeg fik en henvendelse fra RKI om, at jegnu var registreret med en tvangsauktion”(mand 55 år, tvangsauktion).En kvinde valgte at forlade sit hus og oplevelsen var efterfølgende, at:”Det blev bare solgt, og så fik jeg enopgørelse”(kvinde, Fyn, 45 år, tvangsauktion). Hun var på intet tidspunkt involveret i processen og modtogingen information herom.Når det kommer så langt ud, at ens bolig skal på tvangsauktion, har de fleste allerede givet op som depersoner ovenfor beskriver det, og derfor involverer de sig ikke længere i boligen. Af den grund magter deheller ikke at engagere sig i den medfølgende proces. Det betyder f.eks. for alles vedkommende, at debevidst har fravalgt at møde op i fogedretten. Flere er blevet anbefalet af gældsrådgivere til at blive væk framødet i fogedretten. Nogle husker ikke, at de har modtaget et brev om, at de skulle møde op i fogedretten,f.eks. denne kvinde, som aldrig har fået et brev om, at hendes sag ville gå til inkasso og heller ikke var ifogedretten i forbindelse med tvangsauktionen af hendes hus, Hun undrer sig meget over, at hun aldrigmodtog en indkaldelse fra fogedretten:”Det lyder jo fuldstændig åndssvagt, jeg ikke blev indkaldt tilfogedretten, når jeg ikke havde betalt i næsten to år”(kvinde 52 år, lejebolig, tvangsauktion).

Ingen af dem, der har haft eller står overfor at få deres bolig på tvangsauktion, er blevet opsøgt personligt afderes realkreditinstitutter, når de ikke har betalt deres terminer. De har kun modtaget rykkere herfra. Deefterlyser alle direkte personlig involvering fra realkreditinstitutternes side.En 52-årig kvinde forsøgte selv at komme i kontakt med sit realkreditinstitut i forbindelse med, at hunfraflyttede sit hus og holdt op med at betale terminerne. Hun reagerede ikke på den første rykker frakreditforeningen, men da hun modtog den anden rykker, ringede hun til kreditforeningen for at høre, hvadhun skulle gøre. Hun fik besked på at afvente situationen, ikke andet. I løbet af de næste to år modtog hunotte rykkere fra kreditforeningen. Hver gang reagerede hun først på den anden rykker og modtog densamme besked fra kreditforeningen om at afvente, hvad der skulle ske. Til sidst fik hun at vide, at hun skullefremsende nogle forskellige papirer, så sagen kunne blive afsluttet med den nye køber – som hun ikkehavde hørt om forud for dette. Hun anede faktisk ikke, at tvangsauktionen af hendes og hendes mands husfandt sted:”Jeg hørte helt tilfældigt fra min mand, at nu var huset blevet solgt”.For et par måneder sidenmodtog hun opgørelsen, hvori hun kunne læse, at huset var blevet solgt for 240.000 kr., og at hun nu skylderkreditforeningen 500.000 kr.Kun en enkelt af de tvangsauktionsramte husker at være blevet kontaktet personligt af sin bank i forbindelsemed ikke at betale af på sit boliglån. Denne 28-årige kvinde holdt så et møde med sin bank herom. Bankentilbød hende ikke at omlægge hendes andelsboliglån, men nedskrev hendes afdrag på boliglånet til 1000 kr.om måneden. Da hun ophørte med at betale dette, hørte hun ikke fra banken.

Boligkøb og gældsoptagelseDen gæld, kvinden har, har hun optaget for tre år siden over en periode på under et halvt år (i 2007).Hun ville gerne købe en andelslejlighed. Hendes egen bank afviste hendes låneanmodning. Derfor skiftedehun til en anden bank:”Og så kommer jeg så til Amagerbanken, som er rigtig god til at låne penge ud til unge mennesker. Og det erjo så det værste, der nogensinde er sket for mig. Fra at være fuldstændig gældsfri og have styr på minøkonomi, kommer jeg ind i banken uden at have indsigt i, hvordan man kører en økonomi – for det havde jegsgu ikke forstand på! I dag ved jeg godt, at man skal lave budgetter, og at man bør handle ind i 7 forskelligesupermarkeder! Men jeg får en bankrådgiver, der så absolut ikke siger nej til at låne mig penge og synes, atdet er en rigtig god idé, at jeg skal købe en lejlighed. Og det er en autoritet, det er en bankperson, og hun erendda en, der har en høj stilling, så jeg har tillid til hende – hun var ikke en af de unge bankrådgivere, så villejeg nok have haft lidt mindre tillid til hende”.På daværende tidspunkt arbejdede hun som underviser i PC-styresystemer og tjente 25.500 kr. Efter skat fikhun udbetalt omkring 18.000 kr.Hun gik ikke udelukkende i den nye bank første gang for at låne penge til en lejlighed, men for at få et VisaDankort i stedet for det hævekort, hun havde fået i den anden bank. Hun havde tidligere haft en gæld påknap 100.000 kr., som hun havde betalt af på to år. I den forbindelse havde hun fået Visa Electron. Detbetød, at hun, da hun gik i banken for at låne til en lejlighed, var gældfri. Tidligere havde hun flere gangeværet i RKI på grund af manglende betalinger, men det var ikke længere tilfældet på dette tidspunkt.I den nye bank fik hun et dankort. Derudover tilbød banken hende en kassekredit på 25.000 kr. Hun blevogså tilbudt et MasterCard Gold med en kredit på 50.000 kr. For at få det kort var hun tvunget til at sige ja tilen rejseforsikring.Da hun nævnte for banken, at hun overvejede at købe en andelslejlighed, gik banken med til det. Hun endermed at købe en 1-værelses andelslejlighed på 47 km i Brønshøj for 810.000 kr. Fællesudgifterne var på2.700 kr. hver måned. I forbindelse med købet vurderede banken, at hun uden problemer kunne sidde ilejligheden. Hun havde ikke selv overblik over, hvor meget hun rent faktisk kom til at sidde for, da hunflyttede ind. Hun vidste intet om, hvilke udgifter der ellers fulgte med et boliglån og et boligkøb, f.eks.ejendomsskat. Hun endte med at sidde for 9.500 kr. om måneden for lejligheden plus sine øvrige fasteudgifter. Så hun sad ret stramt i det. Når hun kigger tilbage på oplevelsen med boliglånet, fortæller hun:”Jeg må indrømme, at jeg føler mig rigtigt dårligt vejledt af den pågældende bankrådgiver. Hun er ogsåblevet fyret nu – det kan være, der er andre end mig, hun har misvejledt. Jeg tror, at det hele handlede om,at bankrådgiverne fik rigtig mange penge for at låne penge ud. Så hun tænkte ikke på mig, men på sin bonusog provision”.Hun stolede på bankens dømmekraft:”Når det er, at bankrådgiveren går ind – og det er selvfølgelig blåøjet og naivt af mig – og så villigt og ivrigt villåne mig pengene til lejligheden, jamen, så er det jo fordi, de mener, at jeg er i stand til at betale pengenetilbage. Men det går ikke ret lang tid, før jeg ikke er i stand til at betale til lejligheden, og så må jeg ud og låne2

flere penge. For jeg havde brugt alle kreditter på mine kontoer. Så jeg går af standardvejen, og det tror jeg,at mange gør. Så låner jeg penge hos Citibank, som samarbejde med den virksomhed, jeg arbejder for, såjeg kunne få en endnu større kredit. Her lånte jeg 30.000 kr. - og kunne godt have lånt mere”.I starten kunne hun godt få det til at løbe rundt. Men forud for, at hun købte lejligheden, havde hun fået etkæmpe overforbrug. Det lavede hun ikke om på, da hun købte lejligheden. Hun fortæller, at hun brugtemange penge på singlepige-ting som f.eks. rejser og dyre tasker.For at kunne betale sine regninger og dække sit overforbrug, begyndte hun, da hun havde opbrugt allekreditter på sine forskellige kontokort, gradvist at optage lån hos private låneudbydere, f.eks. Diners,Express Bank, Citibank og FDB:”Jeg brugte bare løs. Jeg var så høj på adrenalin, og jeg kunne ikke se mig ud af det på det tidspunkt. Jegbegyndte på sådan noget New Age-noget med at sige til mig selv, at derernok, derernok penge. Jeg låntejo penge for at kunne betale boliglånet i banken af. Jeg afdrog på alle mine lån i banken – og optog flere ogflere lån ved siden af. Alt det gæld, jeg har, er noget, jeg har skabt på et halvt år – både forbrugslånene ogboliglånet”.Via internettet optog hun uden problemer alle lånene hos de private låneudbydere i løbet af et halvt år. Førstfik hun en f.eks. en kredit hos FDB på 10.000 kr., hvorefter hun hurtigt blev tilbudt en større kredit på 25.000kr.:”Når jeg fik breve om, at jeg kunne få en større kredit, tænkte jeg nej tak, men jeg gemte dem alligevel.Når det så blev kritisk, og jeg var nødt til at have pengene, så skrev jeg under og sendte den af sted og fikpengene”.Det hele ramlede sammen, da hun sygemeldte sig og blev fyret i 2007. På grund af en blanket, hun glemteat udfylde, mistede hun retten til at få løn i sin tre måneders opsigelsesperiode. Årsagen til, at hun i det heletaget sygemeldte sig, var, at hun, som hun fortæller, var”vanvittigt desperat”efter penge. Hun ville gernehave lønnen for den tre måneders opsigelsesperiode samt en opsparet bonus udbetalt. Da hun pludseligstod uden indtægt og heller ikke modtog sygedagpenge for én måned, gik det fuldstændig galt.Møde i banken omkring manglende betaling på boliglånetDet undrede hende meget, at banken ikke var opmærksom på, at hun oparbejdede en gigantiskforbrugsgæld. De kaldte hende først til samtale, da hun stoppede med at afdrage på boliglånet.Hun blev indkaldt til et møde i banken efter ikke have betalt to afdrag på boliglånet. I den periode havde hunheller ikke betalet fællesudgifterne i andelsforeningen i tre måneder. Alle hendes kontokortene var blevetlukket.Til mødet i banken oplevede hun, at bankrådgiveren var ekstremt ubehagelig overfor hende. Selv var hunvred på bankrådgiveren over, at hun ikke havde stoppet hendes forbrug, og at hun i det hele taget havde lånthende pengene til lejligheden til at begynde med. På mødet fandt de ingen løsning, og hun har i det heletaget meget svært ved at huske mødet, fordi det var så ubehagelig en oplevelse. Selv var hun pådaværende tidspunkt godt klar over, at det ville ende med en tvangsauktion, for hun kunne ikke se, hvordanhun skal kunne undgå det. På mødet truede bankrådgiveren hende med inkasso.Efter mødet fik hun samlet nok penge sammen til fællesudgifterne og betalte, hvad hun skyldte på boliglånetog til andelsforeningen (august 2008).Hun lavede en aftale med banken om, at hun fremover skulle afdrage med 1.000 kr. på sit boliglån hvermåned. På det tidspunkt var der kommet renter på, så hun skyldte mere end en mio. kr. på boliglånet.

Herefter sørgede hun for at betale afdraget på boliglånet, men kunne ikke betale sine øvrige faste udgifter,så det undlod hun at gøre. Til sidst gav hun op.Undervejs har hun flere gange overvejet at sælge sin lejlighed. Hun har dog opgivet tanken ud fra en vishedom, at hun ville miste en masse penge på at sælge den. Især fordi boligpriserne faldt drastisk i 2008, da detvar mest aktuelt med et boligsalg for hende.Hun valgte at udleje sin lejlighed. Det gik godt, lige indtil hendes lejer ankede huslejen til Huslejenævnet ogfik huslejen nedsat med 2.000 kr. Lejeren bor stadig i lejligheden og betaler stadig ikke husleje, da hunmener, at hun tidligere har betalt for meget. Interviewpersonen har opgivet at gøre noget ved det.Den nuværende situationInterviewpersonen har for kort tid siden modtaget et brev om, at hendes lejlighed skal på tvangsauktion:”Jeg går faktisk ikke og venter på, at lejligheden bliver sat på tvangsauktion. Jeg frygter det heller ikke, jeg erblevet ligeglad. Jeg har ikke haft et forhold til lejligheden i rigtig lang tid nu. Banken er jo den store fjende i altdet her. Jeg var jo kraftedeme ikke kommet i den her situation, hvis ikke der var en bankrådgiver, der gerneville låne mig de penge, vel?”Hun har ikke tænkt sig at møde op i fogedretten i forbindelse med tvangsauktionen:”Hvis man tænker ud fra en gældsramt person, som ikke ønsker at betale sin gæld tilbage, fordi de gerne vilgældssaneres, så skal man jo holde sig langt væk fra Fogedretten, for når du går i Fogedretten, så går duind og erklærer, at du jo faktisk er skyldig. Hvor hvis du ikke kommer, så er der ikke noget. Det er ogsåderfor, at jeg i forhold til den store andelsgæld, jamen, der kommer jeg ikke i Fogedretten. Det er et bevidstvalg. Jeg bliver simpelthen nødt til at tænke på ikke bare mig selv, men også på min mand og på vores livfremover”.I dag er hun insolvent. Hun er ikke blevet erklæret konkurs, men hun ejer intet af værdi, da hun har givet sinmor alt, hvad hun ejer som betaling for, at hun har hende og hendes mand boende. De sidste tre månederhar hun modtaget kontanthjælp. Ellers har hun ikke haft en indtægt i halvandet år. Der er intet, hun hellerevil, end at få en gældssanering. Men det kan hun ikke få så længe, hun stadig ejer lejligheden.Hun har flere gange tænkt på at søge hjælp til at få styr på sin økonomi, f.eks. hos en revisor. Men hvergang hun har søgt efter hjælp, har hun opgivet ævred på grund af for høje honorarer, som hun ikke havderåd til.Om 14 dage flytter hun og hendes mand til England, hvor de regner med, at han kan få et job somishockeyspiller. Hun forventer ikke, at hun nogensinde kommer tilbage til Danmark igen. Hun har brug for atstarte forfra. De har sparet op til rejsen via deres kontanthjælp og har endnu ikke fundet et sted at bo iEngland. For at have råd til at leve i England til at starte med, har de tilmeldt sig fjernundervisning iSønderjylland – for at få SU. Hun skal læse Erhvervsøkonomi og ser selv det ironiske veduddannelsesvalget sin egen økonomiske situation taget i betragtning! Men de tager dog begge primært enuddannelse for at få SU, ikke for at få en uddannelse.I dag har hun særeje. Det er utroligt vigtigt for hende, at hendes mand aldrig kommer til at hænge på hendesgæld. Hun har ingen kreditkort. Hendes kontanthjælp bliver sat ind på kærestens konto, så banken ikke kantilbageholde hendes penge. De eneste kort, hun har i dag, er bonuskort, hvor hun optjener point. Hun brugerikke sin egen konto, for så vil banken tilbageholde pengene. I dag har hun ingen dialog med banken.Når hun kigger tilbage på sin gældshistorie, tænker hun følgende:

”Jeg ser det hele som en ondskabsfuld handling imod mig selv. For det overforbrug, jeg har haft, har væreten kompensation for ting, jeg har manglet, f.eks. kærlighed. Jeg følte mig bedre tilpas i min sfære, hvistingene så ud på en bestemt måde udadtil. I dag har jeg ikke noget problem med at sige til folk, at vi ikke haren skid. Men det har været en ekstrem svær situation at affinde mig med. Og det hele skyldes jo ogsåmange personlige ting”.Men hvordan har hun det egentlig med sin gæld og med at ”flygte” fra den?:”Jeg har haft det meget forskelligt med min gæld. I dag er jeg meget afklaret. Jeg føler ikke, at jeg har snydtnogen. Jeg har ikke snydt den lille dame nede på torvet, jeg har snydt den store kæmpe motor, der barekører løs. Og jeg er også blevet tilbudt for meget. Jeg mener til hver en tid, at jeg er selv er ansvarlig, mender er også nogle andre, der er ansvarlige for at have lånt mig alle de penge. Alle kunne jo se, at jegoverhovedet ikke havde råd til at låne alle de penge. Jeg er blevet lånt 1,5 mio. kr. ud fra en løn på 25.500kr. før skat”.Hun føler mest af alt, at hun har snydt sig selv på grund af uvidenhed omkring det at låne penge:”Jeg føler, at jeg har snydt mig selv. Jeg er blevet tilbudt mange ting, som jeg ikke har vidst, hvad var, ogderfor ikke har været i stand til at sige nej til. F.eks. så har jeg ikke vidst, hvad en årlig oppositionel rente varfor noget. Så når der står 28% eller 34%, så har jeg ikke vidst, hvad det indebar. Det er nok ikke så meget,har jeg tænkt. Men det er jo for helvede næsten det dobbelte af det, jeg har lånt, jeg skal betale i renter! Detved jeg nu! Det tænker man bare ikke på, når man er ung, og faktisk heller ikke, når man er i 20’erne”.

Gæld og gældsoptagelseI 2004 blev han erklært konkurs af Told & Skat i 2004, fordi han skyldte 173.000 kr. Han blev samtidig meldttil RKI. Det betød, at han ikke kunne drive sin virksomhed videre eller låne penge ej heller have etmobilabonnement. Derfor blev han nødt til at gå på understøttelse, selvom han faktisk havde kunder:”Så jegkunne godt have skaffet pengene, men ikke på et år.”Han forstår ikke, Told & Skat gjorde alt for at forhindreham i at drive forretningen:”De havde ingen interesse i, at jeg forsøgte at skaffe pengene fra mine kunder”.Det kom helt bag på ham, at konkursen også medførte en tvangsauktion af hans to huse og kostede ham 1mio. kr.:”Jeg var ikke klar over, at konkursen også betød, at jeg fik en tvangsauktion på det ene af mine huse. Detandet hus indgik også i konkursboet, men blev solgt efter et år til en latterlig pris, fordi det ikke blevvedligeholdt. I det hele taget kom det bag på mig, hvor brutalt og voldsomt, man bliver umyndiggjort. Fra denene dag til den anden havde jeg ikke noget sted at bo og heller ikke nogen bil. Pludselig bestemmer du ikkeover noget selv”.Efter konkursen levede han på dagpenge. Han tog ind imellem forskellige vikariater for at holde sig ajourinden for sit arbejdsområde, men gælden blev jo ved med at vokse. En overgang på tre måneder fik hanheller ikke dagpenge, fordi A-kassen krævede, at han skulle slette alle beviser på, at han ikke drevforretning:”Det tog et stykke tid, og i den periode havde jeg ikke en krone. Heller ikke til mad, så jeg tabte 10kg, mens jeg nøjedes med det, jeg havde i skabene. Jeg betalte ingen regninger i den periode”.Pengene til sit nuværende hus fik han lov til at låne i Roskilde Bank, hvor han stadig har løbende driftkontiplus huslån. Han fik huslånet på trods af, at han står i RKI:”Banken begik en fejl. Min rådgiver var ikke opmærksom på, at jeg stod i RKI, så jeg fik et lån på 3 mio. kr.Pludselig ringede hun og sagde, at det kunne de ikke, fordi jeg stod i RKI. Men jeg kontaktede direktøren ogfortalte, at alle papirerne jo var skrevet under, så det var uhæderligt at trække lånet tilbage. Derfor måttedirektøren give mig lånet. Jeg fik et lån med variabel rente max. 6 % over 30 år. Det var rimeligt fornuftigt.Udbetalingen på ca. 100.000 kr. betalte jeg selv”.For to år siden forsøgte han at få sin bank med til en frivillig akkord med henblik på at nedskrive gælden. Såfik de da noget, men det ville de ikke. Siden har han ikke afdraget noget:”Jeg har heller ikke hørt noget frabanken”.Det regner han heller ikke med, da denne gæld er omfattet af konkursen.I 2006 begyndte han igen som selvstændig. Han fik betalt momsgælden på 173.000 til Told & Skat:”Jeg fiken god ordre, så jeg startede på trods og fik straks et trusselsbrev om udlægsforretning. Men jeg fik lov til atstarte igen med momsregistrering på skærpede vilkår, hvor jeg afregner moms en gang om måneden”.De næste år fik han opbygget en vis indtægt, og han fik betalt klatgælden. Han købte også bil kontant, fordihan på grund af RKI-registreringen ikke kunne låne penge til den:”Men så begyndte Told & Skat igen medhenblik på min skattegæld, så nu afdrager jeg 10.000 kr. om måneden, så nu har jeg nogenlunde fred”.Den nuværende situationHans daglige økonomi ser skidt ud. Det er svært at få det til at løbe rundt, fordi hans indtægter er såsvingende. Hver måned skal han jo betale husleje på 12.000 kr. og 10.000 kr. til Told & Skat. Ligesom hanogså er afhængig af bil, internet og telefon.Lige nu er han to terminer bag ud. Det drejer sig om ca. 25.000 kr.: Grunden til, at han ikke kan betale, er, at”Mine kunder, jamen, de trækker jo også deres betalinger”.Den første termin, han skylder, er et år gammel.Den blev lagt på is. Siden har han betalt to terminer, men i juli i år var den gal igen, fordi han ikke har en fast

De følgende træk gør sig generelt gældende for gruppen af gældsramte danskere i undersøgelsen, der bor ilejebolig eller ejerbolig (uden frygt for tvangsauktion). Der er to overordnede underkategorier inden for dennemålgruppe, hvoraf mange interviewpersoner i denne gruppe af gældsramte dog bevæger sig imellem de toundergrupper:Gruppe1:Ungdomsgæld og begrænset økonomisk indsigt:Denne gruppe består af personer, derikke har haft/ikke har begreb om økonomi. Typisk i deres ungdomsår og/eller tidlige voksenårhar de oparbejdet en stor forbrugsgæld som følge af overforbrug. De har typisk lånt penge tilrejser, tøj, elektronik som f.eks. fladskærms-tv og telefoner og generelt til dyrelevevaner. Personerne i denne gruppe bor typisk i lejebolig, mens enkelte pt. boligløse og borhos venner eller familie. Gruppen består overvejende af personer i de lavesteindkomstgrupper, idet den typisk repræsenteres af studerende, ufaglærte eller personer medkorte eller mellemlange videregående uddannelser. Flere har uafsluttede uddannelser bagsig. De fleste er singler (eller var singler, da de optog det meste af gælden).Ændrede livsomstændigheder:Denne undergruppe repræsenteres af personer, der haroplevet radikale ændringer i deres livsomstændigheder. Det kan f.eks. være skilsmisse,fyringer, sygdom eller længerevarende arbejdsløshed. Det har medført kortere og for de flestelængere perioder uden eller med en stærkt reduceret indkomst. Mange modtagerkontanthjælp eller dagpenge eller arbejder i flexjobs. Mange lever samtidig med psykisksygdom, typisk depression. For nogles vedkommende har deres gældssituation været skyld isygemeldinger og depression. Personerne i denne gruppe bor i både og ejer- og lejebolig,men som regel i lejebolig. De er typisk ufaglærte eller har en kort- eller mellemlangvideregående uddannelse. De befinder sig primært i de lavere eller mellemsteindkomstgrupper. Mange har fuldtidsjobs, mens en stor del er arbejdsløse og påkontanthjælp, sygedagpenge eller dagpenge. Der er en overvægt af par (både med og udenbørn), men også enkelte singler. For parrenes vedkommende har begge parter typisk haft endårlig økonomi med sig.

Fællestræk for de to grupperDe to grupper har forskellige kendetegn til fælles, som dog varierer inden for den enkelte undergruppe:Privatøkonomien er ekstremt sårbar overfor uforudsete udgifter og radikale livsændringer som f.eks.fyringer, arbejdsløshed, skilsmisse eller sygdom.En stor andel har lånt penge til at dække deres markante overforbrug (mad, rejser, tøj, elektroniketc.).Budgetplanlægning er en by i Rusland for de fleste. De lægger ikke budget og har generelt et dårligtoverblik over, hvor mange penge udover de faste udgifter de bruger på forskellige ting.Mange har bankfobi eller et meget dårligt og formelt forhold til deres bank.Mange mener, at deres bank/banker er ansvarlige for deres dårlige økonomi, fordi den/de ikke harafvist at låne dem (flere) penge. Men de fleste tager også selv ansvar for, at de har belånt sig.Adskillelige har skiftet til en anden bank, der var villige til at låne dem penge, hvis en bank harafslået dem at låne penge.De fleste har en plan for, hvordan de afdrager på deres gæld, og afdrager også på den.Langt størsteparten har Visa Electron. Mange har først fået det efter, at deres økonomiske situationer blevet rigtig dårlig. Overtrukne kreditkort og kassekreditter har i høj gradet medvirket til dengradvist større og større gældophobning.Aldersmæssigt er der generelt tale om personer mellem 25-56 år.Flere kommer fra mindre ressourcestærke familier, der har haft en dårlig økonomi. Den negativesociale arv og forældres gældproblemer har smittet af på flere og haft betydning for, at de også ideres voksenliv er endt i en svær økonomisk situation. Det er f.eks. tilfældet for en 33-årig kvinde,hvis far er ludoman og alkoholiker og selv har masser af gældsproblemer. Hendes mor betaler ikkeregninger og lod på et tidspunkt en lejlighed gå på tvangsauktion. Kvinden fortæller som et godteksempel på, hvad der også er tilfældet for flere andre i denne gruppe:”Jeg har ikke lært noget somhelst om økonomisk ansvarlighed hjemme”.I dag har hun selv sin bolig på tvangsauktion.

Gruppe 1: Ungdomsgæld og begrænset økonomisk indsigtPersonprofilInterviewpersonen er en mand på 25 år fra Sjælland. Han er single og har været boligløs i halvt år efter etbrud med sin tidligere kæreste. For øjeblikket sover han på en sofa hos nogle venner. Uddannelsesmæssigthar han en HHX i bagagen. Han er pt. ansat fuldtid som handicaphjælper hos en handicappet kvinde hoshvem, han normalt har 10-15 døgnvagter hver måned. Det er typisk i form af vagter à enten 3 eller 5 døgn istræk. Udover fuldtidsstillingen har han et ekstrajob som tilkaldevikar for en anden handicappet kvinde. Hertager han udover fuldtidsstillingen så mange vagter som muligt hver måned. Med den arbejdsbyrde opleverhan ikke, at han laver ret meget andet end at arbejde. En god måned får han udbetalt omkring 25.000 kr.efter skat. Han afdrager hver måned med 10.000 kr. på sit banklån og har derudover udgifter tiltelefonregning på ca. 900 kr. samt udgifter til opmagasinering på 750 kr.GældHan skylder i alt 175.000 kr. i forbrugslån i dag. Han har netop betalt en anden forbrugsgæld på 60.000 kr.,som han havde oveni (Nordea: Check-in-lån: 60-70.000 kr., som han lånte han, da han gik på handelsskole).Samlet har han således skyldt 250.000 kr. (plus minus).I dag skylder han følgende:F Finans: Han lånte 5.000 kr. til en PlayStation. Renten var skyhøj, så i dag skylder han 15.000-20.000 kr.Kassekredit: 15.000 kr.L’EASY: 35.000 kr. som kontantlån. Høje renter 25-30%.DER: I alt 30.000 kr. (3-4 lån). Også kontantlån. Brugt til flytteomkostninger, fjernsyn og sofa. 25-30% i renter.MyTravel: MyTravel-kort på 35.000 kr.VEKO-kort (kort til at handle på Vesterbro): 10.000 kr.SU-lån: 30.000.

blevet registeret i RKI, fordi han ville låne flere penge. Han syntes, at det var ekstremt pinligt og havde ingenanelse om, at han var blevet registeret som dårlig betaler. Det havde han ikke fået information om.For to år siden fik han banken til at samle sin forbrugsgæld på ca. 190.000 kr. Der er nu 175.000 kr. tilbage.Betingelsen for, at banken ville samle lånet, var, at han over en længere periode skulle lægge 10.000 kr. tilside hver måned.Den nuværende situationHan har netop betalt de sidste 60.000 kr. af på sit check-in-lån i Nordea. Han havde sparet pengene op. Iden periode afdrog han ikke på den øvrige gæld. Han havde rent faktisk sparet 80.000 kr. op i alt. Frem forat bruge de sidste 20.000 kr. på det andet lån, valgte han at ”forkæle” sig selv. Han havde netop tabt enmasse kilo og syntes, at han - for anstrengelserne med at tabe sig og at spare penge op - fortjente at købedet tøj, som han tidligere havde kigget langt efter, da han vejede for meget.Fremover planlægger han at afdrage med 15.000 kr. på sit banklån hver måned. Hvis det kan lade sig gøre,vil han være gældfri den 1. april 2011:”Den vigtigste dato i mit liv er den 1. april. For der er min gæld betaltaf. Det kunne være så fedt at vise banken, at det hele er betalt af.”Han afdrager ikke direkte på lånet, mensparer pengene op på en opsparingskonto, hvortil der fast overføres 10.000 hver måned. Han indsætterpengene på en opsparingskonto, da han gerne vil havde frihed til at bestemme over pengene. Desudenglæder han sig til at gå i banken med 175.000 kr. og sige ”Værsgo’ – så er den gæld ude af verden. Nuskifter jeg bank!”.I dag har han Visa Electron. Banken har prøvet at få ham til igen at få et Dankort, men det tør han ikke, forhan ved, at han ikke kan styre det. Men når han har betalt sin gæld ud, vil han gerne have et Dankort.Selvom han planlægger at overføre 15.000 kr. til sin opsparingskonto hver måned, overfører han kun fast10.000 kr. De resterende 5.000 vurderer han hver måned, om han kan undvære. Der skal jo blandt andetogså være råderum til at købe nyt tøj, til at gå ud og spise og til at gå i byen. Han har aldrig lagt budget oggør det heller ikke i dag. Han mener dog, at det nok bliver nødvendigt for ham nu, hvor han gerne vil opspare15.000 kr. hver måned. Først for nylig har han stiftet bekendtskab med Betalingsservice og Netbank. Det harvirkelig hjulpet ham med at skabe overblik over sin økonomi og gæld. Han ville ønske, at han havde hørt omog brugt Betalingsservice og Netbank langt tidligere, især Betalingsservice, for han har virkelig haft sværtved at få betalt de girokort, han har fået tilsendt. Det har væretfornemt at lade være med at betale dem.Årsagen til, at han nu har besluttet sig for at afdrage så flittigt på sin gæld er, at han gerne vil købe enandelslejlighed. Helst en dyr lejlighed med en lav månedlig fællesudgift. Det, mener han, er det mestfordelagtige køb for ham. Han vurderer, at det først kan lade sig gøre, når hans gæld er betalt helt af, og kunmed en ny bank, som ikke kender hans tidligere gældshistorie.I dag oplever han ikke et behov for rådgivning vedrørende sin økonomi. Han føler, at han har godt styr pådet hele. Undervejs har han heller ikke ønsket hjælp. Det har været lettere for ham at lukke øjnene for situkontrollerede forbrug – og så bare låne videre.Han har ikke skiftet bank løbende. I dag snakker han ikke med sin bank – han betaler bare. Han er vredover, at banken har lånt ham så mange penge. Den burde have sagt stop og have været realistisk omkringhans økonomi. Når han tænker tilbage, er han slet ikke i tvivl om, hvad der kunne havde forhindret ham i atophobe så meget fyr forbrugsgæld:”Banken skulle have sagt stop langt tidligere. Det skulle de måskeallerede have gjort, de jeg kom for at låne allerførste gang dér i handelsskoletiden. For der var jegallersvagest og påvirkelig og ville sikkert have lyttet til dem. De spurgte mig slet ikke om, hvad jeg ville låne

Gruppe 2: Ændrede livsomstændighederPersonprofilKvinden er 43 år og bor i Jylland sammen med sin kæreste. De bor i en ejerbolig, som hendes kæreste ejer.De har to fællesbørn på 3 og 9 år. Hun er uddannet som lærer og læsekonsulent og har selv betalt for de touddannelser. Da hun i selve interviewsituationen opridser de beløb, hun har lånt til uddannelserne, går detop for hende, at hun samlet har brugt omkring 780.000 kr. på at betale for dem. Den erkendelse gør hendemeget overvældet og trist til mode. Hun arbejder for øjeblikket som læsekonsulent, men hendes ansættelseudløber den 31. december i år.Efter skat får hun udbetalt 22.000 kr. Hun betaler ikke husleje, men bidrager til el og varme. Hun ejer ikke sinbil, det gør kæresten, men hun betaler alle udgifterne til denne. Hun har derudover udgifter til fagforening, A-kasse og børneinstitutioner. De to børn er fællesbørn, og parret betaler hver halvdelen af udgiften. Om sinnuværende økonomi fortæller hun:”Når alt er betalt har jeg en negativ betalingsevne på 1.500 kr. hvermåned”.Det vil sige, at hun på sit madbudget hver måned skal forsøge at spare 1.500 kr. Det betyder, at der ikke erråd til noget andet. Tøj købes på udsalg eller i genbrug. Hun sælger indimellem brugt tøj på nettet. Næstenhver måned lykkes det hende at finde de 1.500 kr., der mangler i budgettet.GældenHun skylder samlet set 1 mio. kr. på lån, hun har taget udenfor bankregi. Det er inklusiv de 780.000 kr., hunhar lånt til betaling af de to uddannelser:”Det ser rigtig skidt ud”,fortæller hun. Hun har samlet alle sine3gældsposter i to store ringbind , så hun har overblik over de 25 forskellige kreditorer, hun skylder penge til:3

Gældsoptagelse – historikHun startede med at låne penge i banken, da hun var 18-19 år gammel. Som 19-årig tog hun på interrail,men blev syg og måtte flyves hjem. Hun lånte ca. 25.000 i banken til det. Og så er det bare fortsat gennemhele hendes voksenliv med kassekreditter og hurtige lån, og så gælden bare vokset og vokset. De hurtigelån og kassekreditterne er primært gået til at dække et stort overforbrug.Da hun ikke kunne komme ind på seminariet, valgte hun at betale for en læreruddannelse og efterfølgendeen uddannelse til læsekonsulent. Samlet har hun lånt 780.000 kr. til at kunne betale for de to uddannelser.De sidste 5-7 år har det været sådan, at når hun nåede den 20. i måneden, var der ikke penge til mad, fordidet meste af hendes løn gik til at betale afdrag på gælden:”Men så trak jeg bare på alle de kort, jeg havde,indtil jeg havde brugt dem, og så tog jeg bare et nyt lån”.Hun har ingen bankgæld. Banken inddrog f.eks. på et tidspunkt hendes kassekredit, og de vil ikke lånehende penge. Hun er lykkelig over, at hun ikke har gæld i banken:”Min bank låner ikke penge ud. Den gårmed livrem og seler. Jeg havde på et tidspunkt en kassekredit, som de inddrog. De kunne nok se, det gikden forkerte vej. Da jeg fik mine SP-penge, betalte jeg den ud”.Banken er det eneste sted, hun nogensinde har fået nej fra i forbindelse med et ønske om at låne penge.Meget få af hendes private låneudbydere har bedt om at se årsopgørelser forud for accepten af enlåneanmodning.Hun har forsøgt at få hjælp i banken – uden held:”Jeg har talt med bankrådgivere, men jeg er altid blevetafvist. Der er ikke nogen, der har ønsket at hjælpe mig. Jeg har forsøgt at få samlet mine lån og få lagtbudget. Jeg har set i Luksusfælden, at nogen får lavet særlige aftaler, men jeg har ikke kunnet finde noget,der ville hjælpe mig”.Hun har også forsøgt kontakt til Forbrugerrådets gældsrådgivning, men der var så lang ventetid, at hunopgav:”Jeg havde ikke råd eller tid til at vente flere måneder”.Den nuværende situationHjemme hos hende er økonomi et brandfarligt emne. Hun og kæresten taler helst ikke om det. Hun har enelendig økonomi, mens hans økonomi er stabil og god. Han har svært ved at forstå, at det er gået så galt forhende:”Han køber ikke ting, før han har råd, mens jeg er lidt mere impulsiv. Jeg tænker, at det går nok. Hansynes, jeg er uansvarlig. Det synes jeg også. Jeg er utrolig flov over, at jeg er endt i den situation, så der kanhurtigt opstå skænderier og uenighed, hvis vi taler om det”.Hun har fundet en rådgiver på nettet (gæld.com), som nu har overtaget hendes økonomi. Det var megetydmygende hende for at skylde så mange penge væk:”Da jeg første gang talte med gæld.com græd oggræd jeg. Jeg var så flov over at skulle fortælle, hvordan det så ud. Jeg følte ikke, at jeg kunne bruges tilnoget”.

Hun har 25 forskellige kreditorer, og efter anbefaling fra gældsrådgiveren er hun stoppet med at betaleafdrag til disse. Hun holdt op med at afdrage på gælden den 1. oktober 2009. Op til da havde hun væretsygemeldt i en lang periode på grund af stress. I den periode var hendes indkomst stærkt reduceret, og hunmåtte optage flere lån for at kunne dække sine faste udgifter og leveomkostninger.Rådgiveren har lavet en plan for hende, som går ud på, at hun skal søge om at få gældssanering:”Det erham, der har sagt, at jeg skal stoppe med at betale. Jeg kan først få gældssanering i 2013, fordi mit yngstelån er fra 2009, og det skal være 5 år gammelt”.Hun har aftalt med rådgiveren, at hun betaler 246 kr. ommåneden til ham de næste tre år, indtil hun kan få gang i en gældssaneringssag. Hun har derudover betalt3.500 kr. i forskud for at få skrevet breve til kreditorerne, få lavet husstandsbudget m.v. I det budget,gæld.com har lavet for hende, er der afsat de beløb, som fogedretten vil kræve i forbindelse med engældssanering.Med undtagelse af hendes gældspost hos Tjenestemændenes Låneforening er alle hendes gældspostergået til inkasso eller advokat. Hun har modtaget masser af rykkerbreve, men nu går de til hendes rådgiver:”Det er fint, jeg har ham. Det giver mig fred og ro. Jeg gør ikke noget uden at spørge ham”.Hun er registrereti RKI og har været i fogedretten en gang. Til mødet blev hun klædt på af gæld.com:”Den unge fuldmægtig mente, at jeg godt kunne betale 600 kr., men da retten så, at jeg havde en negativbetalingsevne på 1.500 kr., blev jeg erklæret personligt insolvent det næste halve år. Så nu forventer jeg, atjeg skal i fogedretten hvert halve år. Jeg ejer ikke noget i dag. Og jeg tænker da nogle gange, at det erærgerligt, at jeg ikke købte ting som f.eks. designermøbler for nogle af pengene. Men de er gået til forbrug,mad, tøj og uddannelse”.Selvom hun nu har overgivet det hele til gæld.com, er der stadig kreditorer og inkassofirmaer, der kontakterhende. Ind imellem føler hun sig fristet af et tilbud om at få nedskrevet gælden med 50% og så betale restenud:”Men min rådgiver siger, at betaler jeg først én, kommer resten også og vil have penge”.På trods af den store gæld har hun et par gange om året modtaget breve fra forskellige kreditorer om, at hunnu er blevet forhåndsgodkendt til at låne yderligere 50.000 kr.I dag har hun Visa Electron, og det har været en stor hjælp for hende, fordi meget af hendes gæld er blevetophobet, fordi hun har overtrukket sine kreditkort og kassekreditter.

Hvilke søgeord og søgeordskombinationer vil man typisk anvendeAlle interviewpersonerne bruger Google som deres primære eller eneste søgemaskine.Personerne i undersøgelsen har i mindre grad aktivt søgt specifikt efter information om samt rådgivningvedrørende gæld og gældsproblemer. Men hvis de skulle søge efter information herom, hvad kunne de daforestille sig at skrive i søgefeltet?Generelt ville interviewpersonerne skrive meget personspecifikke søgeordskombinationer i søgefeltet, det vilsige ord, der er knyttet meget specifikt til deres særegne økonomiske situation. Det kunne f.eks. være”konkurs”, ”gældssanering” eller ”lån trods registrering i RKI”.De interviewpersoner, der er allermest gældssatte, det vil sige dem, der enten frygter en tvangsauktion ellerhar oplevet en tvangsauktion, ville typisk søge efter information om gældssanering og netop skrive”Gældssanering” i søgefeltet.En mand, der har oplevet en konkurs og frygter en tvangsauktion fortæller følgende om sininformationssøgningsstrategi:”Jeg har været ind og søge på f.eks. gæld, gældssanering og konkurs”.Menud fra de søgekriterier, han her nævner, er det endnu ikke lykkes ham at finde en brugbar hjemmeside:”Derer masser, der gerne vil rådgive, men de skal jo tjene penge på os”.Han finder det umuligt at finde enhjemmeside med information om gældssanering fra en uvildig afsender.

Vigtigt på en hjemmesideGenerelt skal en god hjemmeside være uvildig, tillidsvækkende, seriøs og overskuelig. Og så skal ethverttilbud om hjælp være gratis. Det appellerer til målgruppen. Hvis ikke rådgivningen er gratis, er det væsentligt,at det understreges præcis, hvad det koster at få hjælp. For på gældsrådgiveres hjemmesider opleves detikke pt. som gennemskueligt af få indblik i deres takster.For at understrege uvildigheden er det nødvendigt, at afsenderen er tydelig ogeruvildig. Der må derfor ikkevære tegn på nogle sponsorerer på hjemmesiden. En person fortæller f.eks. i den henseende:”Jeg savner en uvildig instans, som kunne have hjulpet mig, inden det gik galt. Banker og kreditforeninger erkun ude på at hjælpe sig selv. Jeg har set i nyhederne, at Forbrugerrådet har noget, men jeg har ikke fundetdet endnu, At støde på ordet ”uvildig” i forbindelse med rådgivning, ville være et hit for mig”(kvinde, 45 år,Fyn, lejebolig).Der efterlyses generelt, at der ikke tales ned til læseren. Der savnes en omsorgsfuld tone à la: ”Selvom detstår skidt til, skal det nok gå”. Mange oplever, at mange hjemmesider sviner gældsramte til eller kalder demtabere eller svindlere. Der skal være omsorg og forståelse. Desuden skal en hjemmeside være positiv,fremadrettet og løsningsorienteret. For som en interviewperson fortæller det:”Folk slår jo sig selv ihjel pågrund af gæld, der er ikke brug for løftede pegefingre”.Derudover er det afgørende, at sproget på en hjemmeside er lettilgængeligt, for personerne i målgruppenhar generelt ekstremt vanskeligt ved økonomiske begreber og problemstillinger. Teksten må dog ikke værepoppet, den skal være saglig. De fleste foretrækker så lidt tekst som muligt.Det er også vigtigt, at informationen på en hjemmeside er realistisk. Bankers hjemmesider leverer f.eks. ikkerealistisk information, fortæller en mandlig interviewperson:”De er skideligeglade, det handler kun om kronerog ører for dem. Og så får man for høje renter på sine lån og for høje og for mange lån”(mand, 41 år,Sjælland, ejerbolig, frygter tvangsauktion).

Forskellige relevante emner”Det, jeg helst ville vide noget om er, hvordan du håndterer tingene, når du er havnet i situationen – hvor kanman søge hjælp – savner allermest generel information. Du er havnet i dyb gæld, hvad skal man gøre for atkomme ud af det, når man ligger søvnløs nat efter nat og spekulerer på, hvordan du kan betale udgifter, nårbanken spærrer din konto”(mand, 27 år, Sjælland, midt i tvangsauktion).Hvilken information er interviewpersonerne interesserede i? Nedenfor listes forskellige af de emner,interviewpersonerne finder relevante at modtage information om, f.eks. på en hjemmeside:Overordnet er der størst interesse i at læse om, hvordan man får styr på og forbedrer sin økonomi.Det må meget gerne være i form af gode råd, f.eks. spareråd i forhold til det månedlige forbrug.Information om, hvilke typer af lån det bedst kan betale sig at afdrage på først.Hvordan afvikler jeg bedst mit lån – f.eks. i form af en interaktiv beregner.Hvad gør jeg for at blive gældfri – hvor meget skal jeg afdrage med hver måned?Værd at vide, før du låner, hvad skal man tage sig i agt for, når man låner penge.Information om dyre forbrugslån: Hvad skal man passe på?Advarsler mod dyre forbrugslån: Forklaringer på, hvorfor det er ufornuftigt at optage et forbrugslånpå grund af et ønske om rejser eller materielle ting. Forklar fordele ved at spare op i stedet.Information om, hvad det vil sige at købe på afbetaling, f.eks. L’EASY. Hvad er farerne? Hvor megetbetaler men rent faktisk?Hvad betyder renter og ÅOP etc.?Hvad skal jeg forberede mig på, før jeg går i banken og spørger om et lån? Med specifik info om,hvad man skal være opmærksom på ved forskellige typer af lån: Forbrugslån, andelsboliglån, lån tilejerbolig, billån, lån til rejser etc.Generelle nyheder vedrørende boligmarkedet til boligejere. Information om den nyeste udvikling påboligmarkedet. Det er generelt svært at følge med i dette for menigmand.Insolvens – hvad er det?Hvordan kommer jeg ud af RKI?Redskaber til at styre sin økonomi – hvad gør man konkret.Hvordan får jeg en gældssanering?

Behov for rådgivning,førdet går galt”Jeg ville først og fremmest søge information og rådgivning i banken, hvis der er behov”(kvinde, 43 år,Jylland, frygter tvangsauktion).Og det er den generelle holdning blandt personerne i undersøgelsen. De fleste peger på banken som detførste (og enkelte som det eneste sted), de ville henvende sig for at få rådgivning om deres økonomi på dettidspunkt, hvor det endnu ikke er gået galt, og forholdet til banken er intakt og positivt. En andeninterviewperson fortæller følgende herom:”Jeg vil allerførst tænke på at søge rådgivning i banken. Ja, det er det eneste sted, tror jeg. Jeg kender ikkeandre steder, jeg kan få hjælp”(kvinde, 26 år, Sjælland, lejebolig).Optimal vejledning fra bankens side, mener de gældsatte, er:Uvildig rådgivning. Bankens primære og fornemmeste opgave bør være at rådgive frem for at tænkepå egen vinding.At banken har indsigt i og forståelse for den enkeltes særlige livssituation, f.eks. livet somstuderende eller børnefamilie. Der skal også være forståelse for en ændret livssituation f.eks.forårsaget af depression, sygdom, skilsmisse eller fyring.At banken har et menneskeligt ansigt – er omsorgsfuld og venligt indstillet. Det skal være en positivoplevelse af gå i banken, banken skal ikke give én dårlig samvittighed, men aktivt hjælpe med atlægge en god slagplan.Tæt kontakt med en bankrådgiver – face to face kontakt.

stole på, at banken ikke som sin primære opgave sørger for at sikre bankens indtjening med tilbud omforskellige lån etc.Mange af de gældsatte i undersøgelsen ser ikke sig selv som skyldige i deres økonomiske kattepine, menderes økonomisk kattepine skyldes, at de netop ikke har fået den type rådgivning, da de selv lånte penge ibanken. De fleste havde en nærmest blind tillid til, at deres bankrådgivere ville råde dem bedst muligt ogsige fra, hvis banken kunne se, at det var ufornuftigt at tage et bestemt lån eller urealistisk, at detpågældende lån kunne blive betalt tilbage set i forhold til den enkeltes økonomiske situation. Alle havdedesuden en forventning om, at deres bank ville træde til som vagthund og sig ”STOP”, før de komfuldstændig på økonomisk glatis. Men mange har f.eks. ikke aftalt en afdragsordning i forbindelse med lån,de har taget, og er først begyndt at afdrage mange år efter. Det har resulteret i ekstra mange renter på lånet.Flere har også oplevet, at de har kunnet overtrække deres kreditkort og kassekreditter med meget højebeløb i lange perioder uden, at banken sagde noget til det.De gældsatte efterlyser således, at bankerne bliver bedre til at hive fat i kunderne. Samtidig synes de, at derer behov for, er, at banken træder i karakter og siger fra, før det lykkes kunderne at ophobe en masseufornuftig gæld, som f.eks. forbrugslån og kassekreditter, som bruges på ufornuftige ting som rejser og tøjereller til at dække et generelt overforbrug. De gældsatte mener, at banken har et særligt ansvar for at sætteind og foreslå en plan for at komme ud af gældsætningen, før det er for sent, og den enkelte misteroverblikket. Det vil sige, at de efterlyser en tættere dialog med banken omkring privatøkonomiske forholdsamt en mere striks holdning til den enkelte kundes ønske om ”ufornuftige” lån. En sådan ageren fra banken,mener stort set alle, kunne have forebygget deres gældsophobning. For banken opleves som den enesteinstans, der reelt kan skride ind over for et økonomisk glatføre. Banken kan vælge at smække pengekasseni, og så er man nødt til at lytte. Og det, mener de, at der er behov for, at bankerne tør at gøre. Og de synes,at det er vigtigt, at det er en fælles strategi for alle banker, for mange har oplevet et nej, og er såefterfølgende skiftet til en mere fleksibel bank, der har ladet dem gøre, hvad de ville.Interviewpersonerne har først tænkt på at opsøge andre rådgivere end deres bankefter,at deres økonomi erbegyndt at kuldsejle. Der er behov for rådgivning,førdet kommer så langt ud. Banken er den eneste, derkan gøre dette. For som en ung kvinde fortæller det:”Banken er de eneste, der kan få mig til at lytte, fordi dehar magten til at lukke kassen i”(kvinde, 26 år, Sjælland, lejebolig).

Behov for rådgivning,efterat det er gået galt”Men det sværeste er at overbevise dig selv om, at du har brug for hjælp”(mand, 48 år Jylland, ejerbolig).Det er generelt holdningen blandt interviewpersonerne. Det er svært selv at indse og acceptere, at man harbrug for hjælp. Og det er en vigtig betragtning i undersøgelsen, at det opleves som ekstremt svært selv atopsøge hjælp til at få styr på sin økonomi. For det første er oplevelsen af, at det er pinligt og ydmygendemed at til at blokere for at opsøge hjælp. For det andet har mange svært ved at indse, at de har brug forhjælp. De tager gældsskyklapperne på og forsøger at fortrænge deres økonomiske problemer.En kvinde fortæller, at hun burde have søgt hjælp til sin økonomi for flere år siden, men hun havde ikkeoverskud det det. Hun følte selv, at hun havde styr på tingene:”Jeg skulle have søgt rådgivning for lang tid siden. Men jeg følte også afmagt og flovhed. Men jeg valgte atlægge låg på, og så ville det måske gå væk. Det var kun, når jeg så mine årsopgørelser, at jeg blev virkeligdårlig”(kvinde, 43 år, Jylland, ejerbolig).De personer i undersøgelsen, der har det allersværest økonomisk, har i dag brug for hjælp til, hvordan de fårstyr på deres økonomi igen. For det kan de hverken overskue eller magte selv at tage hånd om.En 33-årig kvinde fra Sjælland, der frygter en tvangsauktion, fortæller, at hun i dag har brug for rådgivningom og ikke mindst hjælp til at få lavet nogle aftaler med sine kreditorer. Hun har brug for information om,hvorvidt hun skal betale sine regninger og rykkere, eller om det bedre kan betale sig, at hun ophører med atbetale, de rykkere hun modtager. Skal hun lade sig registrere i RKI, og hvad indebærer det? Hvad vil der skemed hensyn til fogedretten osv.? Det vil sige information om, hvad hun kan forvente af en foreståendetvangsauktion; hvordan ser processen ud, og hvad skal hun gøre/ikke gøre i den forbindelse?De fleste aner ikke, hvor de skal henvende sig for at få hjælp. En mand, der frygter tvangsauktion fortællerf.eks.:”Vi har ikke vidst, hvor vi skulle henvende os. Det skulle i hvert fald ikke være hos banken. Hvis kommunenhavde en form for økonomisk rådgivning, ville jeg måske være gået derhen. Jeg ved, at Forbrugerstyrelsenhar noget, men det er først for nylig, jeg er blevet opmærksom på det. Men jeg ville ikke tage langt væk for atfå rådgivning”(mand, 48 år, Jylland, ejerbolig).

Behov for rådgivning i forbindelse med en tvangsauktionDe personer i undersøgelsen, der på en eller anden har været i berøring med en tvangsauktion, har for deflestes vedkommende bevidst fravalgt ikke at engagere sig i processen vedrørende tvangsauktionen. Når detkom dertil, havde de fleste allerede givet op og forliget sig med, at de ikke kunne gøre mere for at beholdederes bolig. Derfor opsøges der ikke information om processen omkring tvangsauktion. Den enkelte vælgerat lade processen køre henover hovedet på sig.Det hænger formodentlig sammen med den bankfobi, der tidligere er blevet beskrevet. Den medvirkergenerelt til at gøre personerne i undersøgelsen stærkt passive og handlingslammede, når det handler om atsøge information om og rådgivning om deres økonomi hos f.eks. banker eller kreditforeninger. Jo størreproblemer, jo større passivitet og handlingslammelse. For konfrontationen opleves som langt merefrygtindgydende end uvisheden. Det er en kvinde et godt eksempel på. Hun vidste f.eks. først, at hendes husvar blevet solgt på tvangsauktion, da hun læste om det i avisen. Efter at hun var fraflyttet sit hus, tog hun påintet tidspunkt kontakt til hverken sin bank eller kreditforening. Hun husker ikke, at de tog kontakt til hende.Det peger kraftigt på, at det derfor er afgørende, at der modtages rådgivning,førøkonomien kuldsejler såvoldsomt, at der ikke er en anden udvej end at lade sin bolig gå på tvangsauktion. Det betyder, at denenkelte skal fanges, når han eller hun allerførste gang begynder at få problemer med at betale en termin.Her skal den enkelte ikke kontaktes via breve eller e-mails, men personligt med henblik på en personligsamtale med deres bank og/eller realkreditinstitut. I denne samtale skal den enkelte rådgives om, hvordanhan eller hun tackler de pågældende økonomiske problemer. Desuden skal den enkelte informeres om, hvaddet er muligt at gøre for at undgå en tvangsauktion. En 52-årig kvinde fra Sjælland, der har oplevet entvangsauktion af sit hus, fortæller i den sammenhæng:”Jeg synes nok, at kreditforeningen kunne haverådgivet mig, men dem fik jeg kun rykkere fra. Hjælpen skulle være kommet, da jeg begyndte at få de førsterykkere fra kreditforeningen”.Kvinden har som de fleste andre, der står overfor, midt i eller har oplevet en tvangsauktion, hverken haftkontakt til sin bank eller kreditforeningen forud for, undervejs eller efter forløbet med en tvangsauktion. Hunhar slet ikke opsøgt sin bank, som hun skiftede til, da hun flyttede ud af huset:”De har jo ikke været indeover huset”.Hun har aldrig talt med nogen i sin nye bank, fordi hun havde en gammel konto, som hungenåbnede. Hun har ingen lån i banken, kun sin lønkonto og betalingsservice. Banken har heller ikkekontaktet hende. Hun har heller ikke opsøgt sin kreditforening. Hun har bare ladet tingene ske hen overhovedet på hende. I dag tænker hun dog følgende:”Men nu tror jeg, at jeg vil henvende mig til banken ogmåske også kreditforeningen. Der skal jo ske noget. Huset har ødelagt min økonomi, men jeg skal jo videre,men jeg har brug for at vide hvordan. I det hele taget burde jeg have taget mig af tingene, selvom jeg varflyttet, men det gjorde jeg ikke”.Den samme kvinde har for nyligt kontaktet Forbrugerrådets gældsrådgivning i håb om, at de kunne hjælpehende med omstændighederne omkring tvangsauktionen. Om behovet for hjælp fortæller hun:”På den ene

side vil jeg bare have slettet lortet og starte på en frisk. Uanset, hvad jeg gør, kommer jeg aldrig til at ejenoget. Og det er jeg heller ikke interesseret i. Hvis jeg får en afdragsordning, kommer det til at tage mangeår. Det er de ting, der nu hænger i mit baghoved”.En mand, der har oplevet en konkurs med sin firma og efterfølgende fik solgt et hus på tvangsauktion,savnede information om konkursens eftervirkninger. Han havde f.eks. ikke nogen anelse om, at konkursenville medføre en tvangsauktion af hans bolig. Han mener, at fogedretten burde have givet ham nogle bedreinformationer. I forbindelse med konkursen og tvangsauktionen opsøgte han ikke selv information nogensteder - det havde han hverken overskud eller overblik til. Han oplevede slet ikke tvangsauktionen:”Den varhelt ude af mine hænder. Det blev klaret af et advokatfirma. Jeg var ikke engang i fogedretten. Jeg fik faktiskførst at vide, at huset var blevet solgt, da jeg fik en henvendelse fra RKI om, at jeg nu var registreret med entvangsauktion”(mand, 57, Sjælland, tvangsauktion, frygter ny tvangsauktion).En 27-årig, der står midt i en tvangsauktion, er stærkt uforstående overfor, hvorfor hans bank ellerkreditforening ikke har hevet fat i ham på noget tidspunkt. Han har haft kolossalt meget brug for hjælp, menhar ikke været i stand til selv at opsøge den. Han mener, at:”Det burde da være sådan, at når du ikkebetaler to terminer, så blev du indkaldt til et møde eller fik tilsendt noget materiale, hvor du kunne læse omfremtidige chancer – muligheder”(mand, 27, Sjælland, midt i tvangsauktion).Den samme mand efterlyser hjælp og information fra kommunen, når man står overfor en tvangsauktion.Især efterlyser han, at kommunen tager kontakt til ham og hjælper med at anvise en ny bolig, nårtvangsauktionen gør ham boligløs. Lige nu har han ingen anelse om, hvad der skal ske, når lejligheden erblevet solgt:”Kommunen burde også informere noget mere om, hvad der sker, når jeg ikke længere kan bo i lejligheden.Jeg har søgt bolighenvisning, men blev afvist, da lejligheden ikke var til salg, og jeg ikke var nødlidende. Såfandt jeg ud af på nettet, at jeg skulle lade være at betale ejendomsskat. Så det gjorde jeg ikke, så blev jeganerkendt nødlidende ejendom og får vel nu bolighenvisning. Jeg betalte rykkeren, fordi ellers villekommunen have sende ejendommen på tvang. Banker er ikke uvildige, men det havde jeg så forventet atfinde på kommunen. Det må være en kommunal opgave at tilbyde hjælp til nogle i min situation”(mand, 27år, Sjælland, midt i tvangsauktion).

Inspiration fra Luksusfælden”Der er behov for en udefra. En, der tager os seriøst og ved, hvad de snakker om. For det gør vi ikke! Deskal rådgive os bedst muligt og gøre vores økonomi forståelig for os. Ligesom i Luksusfælden”(mand, 41 år,Sjælland, frygter tvangsauktion).Inspireret af TV3’s forbrugerprogram, Luksusfælden, efterspørger mere end halvdelen af de interviewedeuopfordret en lignende type rådgivning, når de bliver bedt om at vurdere, hvilken type rådgivning de selvkunne have gavn af. Flere følger slavisk programmet, en enkelt har sågar optaget alle sæsoner. Mange harlært af en masse af Luksusfælden om at styre deres økonomi. Det, flest har udledt viden om og forsøgt atintegrere i forhold til deres egen økonomi, er at lægge budget og gemme boner. En kvindeliginterviewperson ser Luksusfælden indimellem og kan sagtens identificere sig med personerne. Hun harblandt andet lært, at man skal følge sit budget slavisk. Det har også været årsag til, at hun har fået styr påsine papirer. Og der er da tips i udsendelserne, som hun gør til sine egne:”Det er blandt andet enøjenåbner, at man bruger tid på at lave regnskab og gemme boner, så man kan se, hvad det egentlig er,man bruger sine penge på. Det har gjort mig til en mere bevidst forbruger”(kvinde, 43 år, Jylland, ejerbolig).Ligeledes har Luksusfælden hjulpet flere til at bryde tabuet om deres husstands økonomi overfor derespartner, fordi de har lært, at det er nødvendigt, at man i fællesskab gør en indsats for at styre økonomien i ensund retning. Flere har derfor med programmet i ryggen turde at italesætte deres partners overforbrug. Enkvinde kan f.eks. sagtens identificere sig med personerne i Luksusfælden:”Man ser tit, når manden er lidtvæk, så sidder konen og græder og har ondt i maven, fordi hun ikke har styr på tingene. Det er ligesom mig”.Hun har lært meget af programmet og har blandt andet lånt en bog, som er skrevet af en af rådgiverne. Hunovervejede også at kontakte rådgiveren fra programmet:”Men han driver jo forretning, så det ville jeg ikke”.(kvinde, 33 år, Sjælland, frygter tvangsauktion).

mødte nogen, jeg kendte der(re: Forbrugerrådets gældsrådgivning i Esbjerg).Der er mere legitimt at værepå kommunen. Tror man kunne redde nogen på bundlinjen med kommunal rådgivning”(kvinde, 43 år,Jylland, frygter tvangsauktion).En 28-årig kvinde mener, at der burde findes en folder hos kommunen omkring gæld:”Man burde kunne gåop på kommunen og finde folderen ”Gældssat – hvordan kommer jeg videre”. Helt ærligt, den burde findes –og det gør den ikke!”De fleste hælder dog uden tvivl til en eller flere statslige eller offentlige afsendere som de mest troværdigeog kompetente afsendere af uvildig rådgivning om gæld og gældsproblemer, herunder også af rådgivningvedrørende tvangsauktioner. En mand fortæller f.eks.:”Det er svært at finde nogen at stole på. Men der erlet at stole på en statslig eller offentlig instans, f.eks. Finanstilsynet eller Forbrugerrådet”(mand, 41 år,Sjælland, ejerbolig, frygter tvangsauktion). De få personer, der kender eller selv har benyttet Forbrugerrådetsgældsrådgivning, synes, at det er en god løsning og en rigtig god afsender. De færreste har dog hørt omdenne mulighed. En kvinde, som kontaktede Forbrugerrådet en dag, hvor hun var grædefærdig på grund afsin økonomiske situation, fortæller følgende om motivationen for at kontakte rådet:”Jeg vil helst ikke have, at livet skal blive ved med at være sådan her. Forbrugerrådet er rigtig godt, fordi manved, de har forstand på tingene, og de er ikke ude på at misbruge dig. Det optimale fremover er helt sikkertForbrugerrådets rådgivning. Jeg satser på, at de vil kontakte kreditorerne, eller også ved de, hvad vi skalgøre. De er der for at hjælpe os”(kvinde, 33 år, Sjælland, frygter tvangsauktion).Selvom uvildig gældsrådgivning opleves som den optimale type rådgivning til gældsramte danskere, er derén overvejende forhindring forbundet med denne service. Og den er geografisk. Meget få er villige til atbruge mere end 30 minutters rejsetid til og fra en rådgivningsinstans. Heller ikke hvis de fik refundereretderes rejseomkostninger, ville ret mange rejse langt efter hjælpen. Derfor er der bred enighed om, atøkonomisk rådgivning bør være tilgængeligt i enhver større by. Eller også skal det være muligt at få ethjemmebesøg af en gældsrådgiver.Andre troværdige afsendereUdover Forbrugerrådet nævnes Forbrugerstyrelsen, Finanstilsynet og Finansrådet som relevante,kompetente og ikke mindst uvildige afsendere af en mulig rådgivningsindsats. Det er af såvel en personliggældsrådgivning som en informationsindsats i form af f.eks. en hjemmeside. Det er dog vigtigt at påpege, atde færreste af de gældsramte ved præcis, hvilke instanser der har hvilke arbejds- og indsatsområder, ogmange skelner ikke mellem f.eks. Forbrugerrådet og Forbrugerstyrelsen. De to instanser opleves som en ogsamme ting. En tolkning er, at flere netop nævner disse råd og styrelser, fordi de umiddelbart lydertroværdige og uvildige i deres ører. Under alle omstændigheder er det formentlig de eneste instanser, dekender, som de finder relevante i en gældsorienteret sammenhæng. Andre afsendere kan formentlig sagtensblive opfattet som lige så troværdige og relevante, hvis bare de opfylder kriteriet om uvildighed.En eventuel hjemmeside og rådgivningsindsats skal helst være styret af en statslig eller uafhængig instans,men det afgørende er, at afsenderen er uvildig. Artiklerne på en hjemmeside såvel som en personligrådgivningsinstans skal være repræsenteret af pålidelige eksperter som f.eks. økonomer, jurister, revisorereller tidligere bankansatte. Det er afgørende, at banker på ingen måde er repræsenteret, derfor skal detværetidligerebankansatte.Krav til en ideel rådgivningSamlet set er der bred enighed om, at den eneste og mest ideelle form for gældsrådgivning er personligrådgivning, face to face. Derudover er der forskellige krav til en sådan rådgivningsinstans, som skal væreopfyldte for, at personerne i målgrupperne vil benytte sig af den. Den skal være karakteriseret ved, at den er:

Uvildig – og gerne en smule autoritær i sit udtryk. Personerne i målgruppen er meget autoritetstro ogstoler på eksperter.Statslig eller uafhængig (fortrinsvis) eller kommunal (som alternativ).Gratis - som gældsramt har man netop ikke råd til at betale for hjælp og rådgivning. En kvindefortæller:”Det lyder dyrt at få hjælp til at styre sin økonomi. Hvis jeg skal have hjælp, skal den væregratis. Jeg har jo ikke nogen penge og har ikke læst til at optage mere gæld for at kunne få hjælp tilat styre min gæld!”(kvinde, 26 år, Sjælland, lejebolig).Geografisk tilgængelig tæt på ens bopæl – maksimalt 30 minutters rejsetid hver vej.Anonym og tryg. Optimalt foregår rådgivningen hjemme hos en selv. Det er mere trygt og rart tagetfølelserne af ydmygelse og pinlighed i betragtning. En 25-årig mand beskriver, at det f.eks. kunnevære:”Et task force, som kunne rykke ud til folk”.Lettilgængelig. Det skal være muligt at booke tider online, mener de fleste, mens en del også gernevil kunne ringe og booke en tid.Hurtig til at hjælpe. Der skal ikke være lang ventetid, ingen venteliste. Man skal maksimalt vente etpar uger. Når hjælpen (endelig opsøges), skal den komme så hurtigt, at motivationen ikke forsvinderigen.Positiv, imødekommende og forstående. Det betyder, at tonen, når man henvender sig, skal væreekstremt positiv, imødekommende og forstående. Når man har brudt sine egne barrierer ned og(endelig) taget kontakt, skal man opleve, at man reelt kan få hjælp, og at man ikke bliver mødt medanklager eller kritik, for som en person siger:”Der er behov for, at der er nogen, der tager fat i folk påen rar måde. For det sker ikke nu. Man bliver syltet fuldstændig, også på kommunen. Der er man etsort får”.Indstillet på at følge op. Det er ikke tilstrækkeligt med ét møde. Der er behov for, at man føler, atman bliver fulgt til dørs, indtil der er lagt en løsningsorienteret plan for fremtiden.I stand til og ikke bange for at rådgive om, hvordan man ændrer sine forbrugsvaner. Ligesom iLuksusfælden, hvor en husstands forbrug gås efter i sømmene.Markedsført tilstrækkeligt – på en måde, der også sikrer, at afsenderen fremstår som kendt,troværdigt og uvildig. Der er behov for en større oplysningskampagne om et eventuelt tiltag. Det skalud via så mange kanaler som muligt for at få fat i folk. Det kan være i form af bannere påhjemmesider, kampagner i fjernsynet, nyheder og aviser. Men især på internettet – for det er der,folk kan nås i dag. Det vurderer stort set alle de gældsramte i undersøgelsen. Reklamer på bankershjemmesider foreslås også.

Behov for ungdomsoplysning/folkeoplysning”Sådan som jeg ser det i dag, så burde alle unge mennesker skulle gennemgå et økonomikursus i gymnasieteller i 9. klasse. Simpelthen for at vide, at der er en masse fælder derude, og at der er en masse mennesker,som gerne vil tjene penge på dig. Det er nødvendigt, for ellers ender man i fælden”(kvinde, 28 år, Sjælland,tvangsauktion).Den holdning er kvinden ikke alene om at have. Baseret på deres egne erfaringer foreslår faktisk stort setalle interviewpersoner en forebyggende indsats i form af generel økonomisk oplysning og rådgivning til unge.En 22-årig kvinde foreslår det følgende set ud fra sine egne erfaringer:”Det ville helt klart være godt, fik man f.eks. sørgede for, at de unge fik undervisning i privatøkonomi ogsamfundsforhold omkring økonomi i afgangsklasserne. Mange får f.eks. et chok, når det går op dem, hvaddet koster at købe mad. Og jeg ved fra venner, at de ikke har en anelse om, hvad det koster. Det ville ogsåvære en god ide, at undervise om f.eks. A-kasser og efterløn. Jeg vidste jo f.eks. ikke, at jeg skulle betale tv-licens. Og der gik også lang tid, før jeg fandt ud af, at jeg skulle have nogle forsikringer. Man kunne ogsåindføre noget undervisning på ungdomsuddannelserne i den slags”(kvinde, 22 år, Jylland, lejebolig).En sådan indsats bør finde sted i uddannelsesmæssigt regi, f.eks. på det afsluttende år på enungdomsuddannelse. At interviewpersonerne ser et stort behov for en ungeindsats hænger for de flestesvedkommende sammen med, at kimen til deres egen negative gældsspiral blev anlagt allerede i deresungdom og tidligere voksenår. En 26-årig kvinde påpeger, at der er behov for et teorikursus i økonomi tilunge, for:”Økonomi er jo lige så farligt som at køre bil – og for at køre bil skal man have et teorikursus!”.Enung mand på 25 år mener, at der bør iværksættes målrettede kampagner til unge på ungdomsuddannelser.For man skal have fat i de unge, før de udvikler dyre forbrugsvaner. Det skal sikres, at unge får en realistiskopfattelse af, hvad det vil sige at have og at låne penge. De skal lære at tænke på fremtiden (mand, 25 år,Sjælland, boligløs).Generelt er der stor tilslutning til at indføre decideret undervisning i privatøkonomi og gældsoptagelse påungdomsuddannelser, det vil sige i forbindelse med eller forlængelse af, at unge mennesker flytterhjemmefra. Det er måske derfor mest relevant med en sådan form for undervisning på det sidste år af enungdomsuddannelse. Det kan være decideret undervisning i form af et obligatorisk fag, eventuelt ikombination med foredrag med gældseksperter, bankrådgivere eller måske endda unge, der har sat sig selvi vanskelige økonomiske situationer, fordi de ikke havde nogen viden om økonomi, før de flyttede hjemmefra.En ung foreslår f.eks., at:”Man kunne også sende unge ud, der selv har prøvet at ende i gældsfælder til attale med de unge – ligesom tidligere narkomaner, der advarer mod stofmisbrug”(mand, 25 år, Sjælland,boligløs).En 26-årig kvinde fortæller f.eks., at hun meget gerne ville gerne have haft noget mere viden om økonomi,mens hun var teenager. Før hun flyttede hjemmefra, havde hun intet kendskab til, hvilke faste udgifter manhar som voksen; f.eks. husleje, licens, telefonregning, etc. Hun efterlyser et ”Flyt hjemmefra”-fag påungdomsuddannelserne. Hun mener, at det vil være aktuelt at undervise de unge i økonomi ogbudgetplanlægning, når de begynder at få SU og selv får penge at bestemme over. Sådan et tiltag, menerhun, kunne komme fra SU-styrelsen eller blive styret af studievejledere på ungdomsuddannelserne. Det børvære et obligatorisk fag eller måske en obligatorisk emneuge. Da hun selv lånte penge første gang, tænktehun ikke på, at hun skulle betale dem tilbage. Det forbandt hun med en anden livssituation engang langt udei fremtiden, hvor hun havde et fast arbejde. Hun ville gerne have haft viden om, at hun skulle afdrage, hvormeget og hvor længe. Hun mener, at”De unge skal lære at leve et liv, hvor de tænker på fremtiden”(kvinde,26 år, Sjælland, lejebolig).

At tale om gæld med andre”Jeg taler ikke om det med andre. Det er skamfuldt. Familien ved det godt, men det er ikke noget, vi harlange samtaler om. Jeg prøver at holde facaden. På et tidspunkt fik jeg besøg af noget familie fra USA. Jegmåtte tage et dyrt forbrugslån for at have råd til at have dem boende i en uge”(kvinde, 45 år, Fyn, lejebolig).Det fortæller en kvinde, der bor alene med sine to børn i en lejebolig, og som tidligere har været igennem entvangsauktion. Hendes udsagn opsummer ganske præcist, hvordan interviewpersonerne i undersøgelsenoplever deres liv som gældsramte: Det er pinligt, skamfult og ydmygende.”Man er jo ikke stolt over det”,fortæller en 52-årig mand fra Sjælland, der også har oplevet en tvangsauktion af sin bolig.Derfor er deres privatøkonomi noget, interviewpersonerne kun sjældent eller aldrig drøfter i selskab medderes familie, venner eller bekendte. Som en mandlig interviewperson, der aldrig har talt med andre om sinkuldsejlede privatøkonomi, som blandt andet skyldes hans firmas konkurs, en tidligere tvangsauktion og enforestående tvangsauktion, udtrykker det:”Hvorfor skal man belaste andre med det?”(mand, Sjælland, 55år, tvangsauktion).En kvinde mener, at det eneste tabu, der efterhånden er tilbage i Danmark, er gæld, og hvor meget manskylder væk. Det er lige så tabubelagt som det at tale om sin indkomst (kvinde, 26 år, Sjælland, lejebolig).De fleste interviewpersoner oplever det dog ud af de tre kategorier af relationer – familie, venner ogbekendte – som langt lettest at tale med familiemedlemmer om deres gæld. Det betyder dog langt fra, at derer stor åbenhed overfor familien. Mange skjuler eller lyver for deres familie omkring det beløb, de skyldervæk, og de typer af lån, de har optaget – særligt hvis det er forbrugslån med høje renter, som f.eks. tages forat dække et overforbrug eller en manglende evne til at betale regninger. En kvindelig interviewpersonfortæller f.eks., at hun og hendes kæreste løj for deres omgangskreds, da de havde købt et stortfladskærms-tv hos L’EASY på afbetaling. De fortalte, at de havde erhvervet fjernsynet for penge, kærestenhavde fået tilbage i skat. En anden kvinde fortæller følgende:

At tale med sin partner om gældNår det handler om at tale med sin kæreste eller ægtefælle om den fælles vanskelige privatøkonomiskesituation, er der mange følelser på spil. En kvinde fortæller for eksempel:”Vi snakker om det hele tiden –vores forhold er næsten blevet ødelagt af det”(kvinde 33 år, Sjælland, lejebolig – men frygter tvangsauktionaf et hus, som hun og hendes kæreste er fraflyttet).En mandlig interviewperson supplerer udsagnet og fortæller følgende om hans og hans kones dialog omderes økonomi:”Før i tiden var vi ikke særligt gode til at tale om penge. Men nu taler vi om det hele tiden. Det fylder utroligtmeget, og der er ikke nogen af os, der har det godt. Vi taler om det med mine svigerforældre, men ellerstaler vi ikke om det. Det er for flovt. Selvom vi har en udmærket indkomst, har vi ufatteligt høje udgifter. Vidrøfter heller ikke økonomi med vores børn, selvom de godt ved, at vi ikke har nogen penge”(mand, 48 årJylland, ejerbolig).En kvinde, der er gift med en mand fra Uganda, har kun fortalt ham om noget af sin gæld af frygt for, at han,hvis han kendte det fulde omfang af hendes gæld, vil gå fra hende. Manden kender derfor kun til hendesforbrugsgæld på omkring 60.000 kr., ikke til hendes SU-lån på omtrent 300.000 kr. Udover frygten forskilsmisse ønsker hun at skåne ham for sandheden om sin gæld, fordi hun ikke kan nænne at tage enmasse drømme fra ham. Det er f.eks. i forhold til muligheden for at købe en bolig i Danmark eller Uganda ogfå styr på deres meget udfordrede økonomi. Hun opfatter sin studiegæld somhendesgæld og har ikke lyst tilat involvere ham i den. Hverken ved give ham kendskab til den eller ved at deles om de fremtidige afdrag påhendes studiegæld. Når hun skal afdrage på studiegælden, er det hendes plan at holde det skjult for ham, athun er begyndt at afdrage (kvinde, 26 år, Sjælland, lejebolig).Men de fleste interviewpersoner taler med deres partner om deres gældsproblemer – også selvom det erhårdt.For en mandlig interviewperson på 41 år fra Sjælland, der frygter en tvangsauktion, er problemet ikke, at hanikke kan tale med sin kone om deres gæld. Problemet består i, at hans kone ikke forstår, at det ender meden tvangsauktion af deres hus, hvis ikke hun gør en ekstraordinær indsats for at sætte sit forbrug ned:”Min kone er finansminister herhjemme! Men hun tænker kun på lige nu og her. Vi sparer, men min konebruger for mange penge. Det går galt for os, hvis hun ikke stopper med det. Hun køber f.eks. alt for megettøj og bruger for mange penge på aktiviteter til vores børn”.

En uvildig afsender er nødvendigFor at alle de gældsramte vil finde informationen på en hjemmeside om gæld og gældsproblemer troværdigog anvendelig, er det afgørende, at afsenderen er komplet uvildig. På hjemmesiden skal afsenderensuvildighed kraftigt understreges. Derudover ønsker alle de gældsramte, at en hjemmeside beskriver, hvilkepersoner der står bag. Det er vigtigt at beskrive, hvad der gør afsenderen fagligt kompetent til at udtale sigom gæld og gældsproblemer. En afsender må meget gerne være en i forvejen kendt og respekteret instans.De gældsramte nævner f.eks. Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Finansrådet og Finanstilsynet som muligetroværdige afsendere. Det er dog væsentligt at bemærke, at stort set alle de gældsramte i undersøgelsenblander de forskellige styrelser og råd sammen, idet de ikke har en klar fornemmelse af, hvem der har hvilkeansvars- og indsatsområder.Anvend cases på hjemmesidenPå en hjemmeside vil de fleste af de gældsramte gerne kunne læse personlige cases, via hvilke de kanspejle deres egen økonomiske situation – så de ikke føler sig så alene med deres gældproblemer. For at dekan bruge case-historier til noget, ønsker de gældsramte, at forskellige cases rummer løsningforslag til,hvordan man konkret kan håndtere forskellige udfordrede økonomiske situationer og komme videre på engod måde. Relevante cases er, ifølge de gældsramte, afhængige af deres personspecifikke situation. Det ervigtigt for dem, at de kan se sig selv i en case. Relevante cases kan f.eks. være, hvordan man afværger entvangsauktion, hvis man har betalingsproblemer, hvordan man praktisk håndterer en tvangsauktion, hvordanman håndterer ophobning af stor forbrugsgæld, hvordan man får en gældssanering, hvad der sker på etmøde i fogedretten, hvilke muligheder man har, hvis man får betalingsproblemer, og hvordan man håndtereret problematisk og konfliktfyldt forhold til sin bank.Der efterlyses gode råd og redskaber til økonomistyring på en hjemmesidePå en hjemmeside om gæld og gældshåndtering efterlyser mange af de gældsramte danskere gode råd ogredskaber vedrørende økonomistyring. Det kan være i forhold til:Budgetplanlægning – konkrete vejledninger, skemaerRåd til afvikling af gældRåd til at bevare en god dialog med banken i en svær tidRåd omkring optagelse af forskellige typer af lånHvad skal du være opmærksom på, når du får en kassekreditHvad skal du være opmærksom på, når du tager et forbrugslån i bankenHvad skal du være opmærksom på, når du låner penge af private låneudbydereHvad skal du være opmærksom på, når du køber på afbetalingHvad skal du være opmærksom på, når du tager et boliglånVærd at vide om renterVærd at vide om ÅOP

Tilbyd uvildig og gratis personlig gældsrådgivning i forlængelse af en hjemmesideFor alle de gældsramte gælder det, at de ikke mener, at det er tilstrækkeligt med en hjemmeside, derinformerer om gæld og gældshåndtering, hvis de skal informeres bedst muligt om gæld og gældshåndtering.For de har brug for konkret viden om, hvad de kan gøre i netop deres situation. Derfor efterlyser de i højgrad et tilbud om en gratis og uvildig personlig gældsrådgivning.De ser det som oplagt, at en hjemmeside integreres med et uvildigt og gratis gældsrådgivningstilbud tæt påfolks bopæl. Det er afgørende for de gældsramte, at tilbuddet er gratis, for ellers fravælger de det på grundaf manglende økonomiske ressourcer. Hvis ikke tilbuddet er uvildigt, fravælges det også som en reelmulighed.En personlig gældrådgivning skal som det primære tilbyde personlig gældsrådgivning face-to-face, for stortset alle de gældsramte efterlyser i særdeleshed direkte personlig kontakt med en gældsrådgiver, ligesom deter tilfældet i TV3’s program, Luksusfælden.Alternativt kan en telefonisk hotline også bruges, påpeger få af de gældsramte, men kun til at varetage enindledende samtale. En telefonsamtale skal, for at de gældsramte kan bruge den aktivt i forhold til deresegen økonomiske situation, følges op med ét eller optimalt flere personlige møder. Det ekstra som entelefon-hotline dog kan byde ind med, er en mulighed for at etablere kontakt mellem de gældsramtedanskere og gældsrådgivere, når som helst behovet og motivation for det er til stede. Derfor mener de fågældsramte med interesse i en telefonisk hotline, at en telefonisk gældshotline bør være åben i både dag-og aftentimerne (udenfor normal arbejdstid). Ideelt set bør den også holde åbent i weekenden, hvor de typiskikke er på arbejde. Det skal være muligt at komme direkte igennem, det vil sige, at der ikke skal væreventetid, når de har ringet op. Ventetid udløser en risiko for, at de lægger på igen, og overgiver sig tilfølelserne af opgivelse og ydmygelse frem for at handle på deres behov for hjælp.I forhold til at booke et møde med en gældsrådgiver ønsker alle de gældsramte at kunne gøre dettetelefonisk eller optimalt via et onlinebooking-system. Når de gældsramte kontakter en gældsrådgivning medhenblik på et personligt møde, er det afgørende for dem, at der er kapacitet nok i en gældsrådgivning til, atde kan få istandsat et møde inden for en overskuelig fremtid (helst inden for 1-3 uger). En venteliste erstærkt demotiverende for dem, hvis de akut har brug for hjælp.Nødvendigt med en landsækkende kampagneindsatsHvis der etableres en hjemmeside og en personlig gældsrådgivning, påpeger flere af de gældsramte, at deter nødvendigt at gøre opmærksom på dette med en større, landsækkende kampagneindsats. Det hængersammen med, at de ikke selv ved, hvor de kan opsøge hjælp og gerne vil informeres så direkte som muligtherom. De fleste foreslår markedsføring via reklamer i TV samt bannere på internettet.

Anbefaling 2: Banker og realkreditinstitutter skal engagere sig,førogefterdegældsramte får betalingsproblemerStort set alle de gældsramte i undersøgelsen oplever banker og realkreditinstitutter som meget usynlige,både før og efter at de har oplevet betalingsproblemer.For at forebygge betalingsproblemer efterlyser de fleste af de gældsramte danskere i undersøgelsen entættere med dialog banker og realkreditinstitutter, især når de får betalingsproblemer. Men det er også vigtigtfor de gældsramte, at de har en god dialog med banker og realkreditinstitutter, før de får betalingsproblemer.Synliggør banken og realkreditinstituttet, når betalingsproblemerne opstår, og tilbyd uvildigrådgivningStørsteparten af de gældsramte efterlyser handling fra deres banker og realkreditinstitutter lige så snart, defår betalingsproblemer eller f.eks. overtrækker deres kreditkort eller kassekreditter. De gældsramte ønskerdirekte personlige henvendelser med henblik på at afholde konstruktive og løsningsorienterede møder medbankerne eller realkreditinstitutterne, eller for bankernes vedkommende, når de overtrækker deres kreditter.Når de gældsramte får betalingsproblemer eller står i en radikalt ændret økonomisk situation, f.eks. på grundaf fyring, er det essentielt for dem alle, at de oplever, at de kan få hjælp og løsningsorienteret rådgivning vedat henvende sig til deres bank og/eller realkreditinstitut. I de situationer efterlyser de uvildig rådgivning frabankerne og realkreditinstitut. Uvildig rådgivning, hvor bankerne og realkreditinstitutterne tænker på degældsramtes bedste interesser og udviser interesse i at ville hjælpe dem med at få skabt stabilitet i ogoverblik over deres udfordrede økonomiske situation.Integrer nye redskaber til at holde øje med gældsproblemerHvis man spørger de gældsramte danskere, mener de, at bankerne og realkreditinstitutterne ikke er godenok til at udnytte de redskaber de har til – og måske oven i købet mangler redskaber til - at holde øje medderes kunders økonomi. Rådgiverne og særligt bankrådgivere er, ifølge de fleste af de gældsatte, ikke godtnok rustede til at gribe ind, før økonomien går i hårknude. Og det, mener de gældsramte, er bankens ogrealkreditinstituttets ansvar. Derfor efterlyser de gældsramte løsninger til, at banker og realkreditinstitutterkan optimere overvågningen af kundernes manglende betalinger og/eller overtrukne kontoer og kreditter. Detkan f.eks. være IT-systemer, der alarmerer, når kunderne overtrækker deres kreditter og kontoer, eller nårde ikke betaler deres terminer.Mange af de gældsramte mener optimalt set, at banker og realkreditinstitutter bør være bedre til at brugederes adgang til at bede om at se kundernes årsopgørelser fra Skat. Og enkelte af de gældsramte sergerne, at bankerne via lovgivningen får bedre mulighed for at få løbende information om deres kundersøkonomiske forhold, f.eks. om, hvorvidt deres kunder optager dyr forbrugsgæld udenom banken, f.eks. for atkunne betale deres banklån.Uddan bankrådgivere og rådgivere hos realkreditinstitutter til at håndtere konflikter bedre og til atspotte gældsproblemer, før de opstårDe gældsramte oplever ikke, at rådgivere i banker eller hos realkreditinstitutter er gode nok til at forudse ogat opdage gældsproblemer i tide. Og det skal de kunne. Og de skal tage fat i kunderne lige så snart, deropstår betalingsproblemer. Det skal gøres med en personlig henvendelse.For alle de gældsramte er det derudover ekstremt vigtigt, at rådgivere i banker eller hos realkreditinstitutterbliver bedre rustede til at sikre en god og konstruktiv dialog med kunderne, når kundernes privatøkonomiskesituation udfordres. De skal være bedre til at tage kontakt til kunderne hurtigt, det vil sige, når der opstår

betalingsproblemer. Derudover mener enkelte af de gældsramte, at rådgivere i banker eller hosrealkreditinstitutter bør rustes i konfliktløsning, således at de er i stand til at håndtere de penible situationer,som kunderne er i. Det er vigtigt for flere af de gældsramte, at rådgivere i banker eller hos realkreditinstitutterudviser forståelse for, at det føles pinligt og ydmygende at få betalingsproblemer.Behov for information om håndtering af gæld og gældsproblemer i form af en pjeceFlere af de gældsramte efterlyser generelt information om, hvordan de forebygger og håndterergældsproblemer. De gældsramte boligejere efterlyser desuden information om, hvordan de forebygger – oghvis det kommer dertil – håndterer en tvangsauktion. Den information, mener de, bør komme fra deresbanker og realkreditinstitutter.En del gældsramte foreslår derfor informationspjecer fra finansielle aktører som fx banker ogrealkreditinstitutter opfulgt af uddybende hjemmesider. Herpå ønsker de gældsramte interaktive beregnere,der hjælper dem til at få personliggjort viden om deres egen gældssituation: Indtast dine egne oplysninger ogse, hvor slemt/godt det står til. Det skal efterfølges med konkrete råd og anvisninger til, hvordan degældsramte får styret deres gæld bedre.Pjecen skal, ifølge de gældsramte generelt betragtet, omhandle gæld og gældsproblemer og beskrive demuligheder, man har, når man oplever betalingsproblemer: Hvad kan man gøre? Hvor kan man henvendesig for at få hjælp? Hvordan kan man bruge banken og/eller realkreditinstitutter i den forbindelse?En pjece kan, ifølge de gældsramte, også med fordel indeholde generel information om, hvordan de undgåruoverskuelig gældsophobning, konkrete råd i forhold til styring af deres privatøkonomi, f.eks. redskaber tilbudgetplanlægning. Anden relevant information kan have fokus på, hvordan man som gældsramt tacklersituationer med en udfordret privatøkonomi (f.eks. som følge af radikale livsændringer som fyring, konkurs,sygdom eller skilsmisse). Derudover bør en pjece indeholde information om, hvad der er ”god” og ”dårlig”gæld, hvilke typer gæld det bedst kan betale sig at afdrage på først, at det er vigtigt ikke kun at afdrage pårenterne osv. Den bør også indeholde anvisninger til, hvordan man forebygger og håndterer entvangsauktion. I en pjece ønsker de gældsramte også personhistorier, f.eks. om, hvordan andre gældsramtedanskere har fået styr på deres dårlige økonomi.For de gældsramte er det vigtigt, at indholdet i pjecen ikke taler ned til dem, men informerer dem på ensaglig og ukompliceret måde (uden svære ord og med forklaring af vanskelige økonomiske begreber). Det erogså vigtigt, at pjecen ikke er for informationstung.De gældsramte i undersøgelsen påpeger, at en pjece fra banken eller realkreditinstitutter optimalt børkomme i en anonym udsendelsesform, som ikke skaber skabe associationer til rykkerbreve eller i øvrigtbreve fra kreditorer. En af de gældsramte foreslår at udsende en pjece postalt i enplastikindpakning/gennemsigtig kuvert à la dem, blade og magasiner typisk udsendes indpakket i.

Anbefaling 3: En forebyggende ungeoplysningUd fra deres egne erfaringer med gæld og låntagning efterlyser stort set alle de gældsramte danskere enpræventiv informationsindsats målrettet unge mennesker. Disse gældsramte mener, at det for at forebyggegældsproblemer fremover er vigtigt at informere unge bedre om privatøkonomiske forhold. Det kunne de selvhave draget stor nytte af.Det, de selv gerne ville have haft bedre viden om, er f.eks. information om, hvad det indebærer at optagelån, viden om forskellige låntyper og lånudbydere, renter, ÅOP, skatteforhold etc. Derudover ville de havefølt sig bedre rustet til voksenlivet med en selvstændig økonomi, hvis de havde haft solid viden ombudgetplanlægning, selvangivelser, årsopgørelser og de udgifter, der følger med at flytte hjemmefra, f.eks.telefonregning, internet, licens, elregning, varmeregning, A-kasse, fagforening etc.De gældsramte foreslår, at det kunne være banker, der går sammen om at varetage en sådanungeoplysningsindsats, og at den iværksættes på ungdomsuddannelser sidste år/videregåendeuddannelsers første år i forbindelse med, at unge begynder at flytte hjemmefra, modtager SU, får enselvstændig økonomi og kreditkort og opbygger forbrugsvaner.De gældramte foreslår forskellige former til en sådan ungeoplysningsindsats som f.eks. temadage,emneuger eller et reelt fag i ”Privatøkonomi” på ungdomsuddannelser. De gældsramte kan også se en godidé i at udarbejde en hjemmeside om privatøkonomi målrettet unge. Den kan f.eks. fungere som supplementtil undervisning om privatøkonomi på ungdomsuddannelser. På en sådan hjemmeside ser de gældsramtegode muligheder for at informere unge om privatøkonomi via forskellige opgaver, quizzer, konkrete værktøjer(budgetskemaer), cases (sjove skræmmehistorier, f.eks. om unge, der optager gæld for at være ved påmoden med smart tøj og smartphones etc.) og interaktive dilemmaspil: ”Her er Peter, der brænder efter dennye Iphone. Men han har ikke råd til den. Hvad gør han? Går han i banken? Finder han et hurtiglån pånettet? Sparer han op?”.Ifølge de gældsramte bør en hjemmeside målrettet unge og omhandlende unges privatøkonomi desudenindeholde en chatmulighed, hvor unge kan chatte med gældsrådgivere eller skrive e-mails med spørgsmålomkring ungdomsøkonomiske forhold og problemstillinger.

4. Overblik over gælden og økonomi generelta.b.Periode med gæld -Hvor længe har du været gældsramt (fx mindre end et år, mere end etår, mere end to år)?Første gang, der blev optaget et lån (årsag, tanker, følelser)– Hvornår optog du første ganget lån? Hvad var det for en type lån? Hvad skulle du bruge pengene til? (brugte du pengenepå det, du lånte dem til?) Hvilke tanker gjorde du dig omkring det at låne penge? Hvilketanker gjorde du om, hvordan du skulle betale af på lånet? Hvad husker du om denrådgivning, du fik om låntagningen? Kendte du til risici ved at optage lånet?Den videre låntagning/afdække behovet for at låne penge- Hvilke andre lån har du tagetsiden hen (fx banklån, boliglån, forbrugslån fx kontokort, hurtiglån som fx sms-lån)? (Tag étlån af gangen, hvad skulle pengene bruges til? Hvilke tanker gjorde du dig?). Hvilke tankergjorde du dig om det at skulle betale af på lånet – føltes det realistisk at afdrage på detkonkrete lån?) Ved du, hvor meget du betaler af på lånet pt.? Dækker det mere endrenterne?Livsomstændigheder omkring gæld –Er der nogle – og i så fald hvilke - ændringer i dinsituation, der har medvirket til din nuværende økonomiske situation (f.eks. skilsmisse,sygdom, fyring, andet job, Finanskrise, overforbrug, fejlslagne investeringer)? Hvordan hardet påvirket din gæld? Kom med et par eksempler.Overblikket over situationen– Hvordan vil du beskrive dit overblik over din økonomiskesituation (godt overblik, delvist overblik, intet overblik)?Oplevelse af faste indtægter/udgifter- Har du overblik over dine faste indtægter og fasteudgifter? Ved du hvad du har til rådighed når de faste udgifter er betalt? Har du overvejet atlægge budget? Hvad er din største udgiftspost?Oplevelse af størrelse af gælden –har du overblik over, hvor stor din gæld er? Hvor lang tidhar du haft denne gæld? Er der lån, du altid betaler på frem for andre – og hvorfor?Afdragelse af gælden- Har du lagt en plan for, hvordan du vil afdrage på gælden? Hvad gården plan ud – hvad gør du? Hvorfor har du ikke lagt en plan?Oplevelse af gældsophobning/opgivelse og afmagt– Kan du huske nogle situationer, hvordu er stoppet op og har tænkt ”Jeg har lånt alt for mange penge nu – hvad pokker gør jeg”?En situation, hvor du måske blev lidt skræmt over, hvor mange penge du skyldte/skyldervæk? (Konkrete eksempler).Hvad gjorde du i den situation? (lukkede øjnene for problemet, tog du f.eks. kontakt til dinbank, lod være at kontakte banken af frygt for, at pengekassen så netop ville blive smækketi?)

6. Kontakten med kreditorernea.b.Har du overblik over hvilke kreditorer du har? (fx hvor mange forskellige låneudbydereskylder du penge? Hvem er dine kreditorer?)Hvordan oplever du de breve som du modtager fra dine kreditorer (fx rykkerbreve for for senbetaling/”rudekuverterne som kommer ind ad døren”)?i. Åbner du brevene? Hvis nej: Hvorfor ikke?ii. Hvis ja:1. Læser du dem?2. Synes du det er til at forstå hvad de skriver i brevene? Ord som fx restance,RKI, inkasso?Hvordan oplever du generelt kontakten til dine kreditorer?Ved du om kreditorerne kan hjælpe dig – og hvordan?Har du været i dialog med dem om mulighederne for at lave en aftale om at ændrebetalingen på din gæld (fx lave en anden afbetalingsaftale eller sætte betalingen i bero)?i. Hvis nej:1. Hvorfor ikke? Oplever du fx at det er formålsløst at forsøge at kontaktekreditorerne?ii. Hvis ja:1. Hvordan oplevede du kontakten til kreditorerne (nem, svær, problematisk)?Var det muligt for dig at lave en anden aftale, så du alligevel kunne afdragepå gælden?2. Hvor meget skulle du selv gøre for at få en anden aftale?3. Tilbød kreditorerne dig konkret hjælp til at lave en anden aftale? Hvis ja:hvordan?Hvis respondenten hareller har haftejerbolig:i. Har du været igennem en tvangsauktion af din bolig?1. Hvis ja: (Gå til ”Oplevelse af tvangsauktion”)ii. Hvis nej:iii. Har du haft svært ved at betale terminen på dit boliglån?iv. Hvis ja:

7. Oplevelse af tvangsauktionHvordan oplevede du forløbet med tvangsauktionen?Hvad gjorde du da fik en rykker fordi sidste rettidig betaling af terminen var overskredet?Hvad gjorde du da du fik at vide at sagen gik videre til inkasso, fordi du ikke kunne betaleterminen? (I brevet opkræves også inkassosalær) (forstod du brevet?)d.Hvad gjorde du da modtog brev fra fogedretten (om at der ville blive foretaget udlæg iejendommen for det beløb som du skyldte)? (forstod du brevet?)e.Mødte du op i fogedretten? Hvordan oplevede du mødet i fogedretten?f.Da din bolig var tæt på tvangsauktion modtog du et nyt brev fra fogedretten om indkaldelsetil et vejledningsmøde i fogedretten – tog du imod tilbuddet?i. Hvis ja: Hvordan oplevede du mødet? (På mødet har man mulighed for at få enafværgefrist på fire uger, hvis man kan bevise, at man vil kunne betale det beløb,man skylder. Hvis man ikke møder op til vejledningsmødet, får man en skriftligvejledning fra fogedretten. I fogedretten bliver der sat en dato for tvangsauktion afejendommen).ii. Hvis nej: Hvorfor ikke?g.Var du med i fogedretten da tvangsauktionen blev afholdt?i. Hvis ja: hvordan oplevede du selve tvangsauktionen i fogedretten?ii. Hvis nej: hvorfor ikke?h.Hvordan oplevede du forløbet med at du skulle fraflytte din bolig? (Man skal senest flytte fraejendommen, når tvangsauktionen bliver afholdt).i.Efter tvangsauktionen fik du et brev om at din eventuelle restgæld efter tvangsauktionen varblevet opgjort. Hvordan oplevede du brevet? Forstod du indholdet af brevet? Havde du meregæld eller dækkede salget af din bolig det du skyldte?j.Var du klar over at en tvangsauktion kunne blive en mulig konsekvens af din økonomiskesituation/din gæld til kreditorerne/din manglende betaling af termin på boliglånet?k.Hvad oplever du selv som årsagen til at det endte med en tvangsauktion?l.Havde du et behov for hjælp/rådgivning/information i forløbet med tvangsauktionen?m.Hvis ja: Hvornår ville du gerne have haft hjælp/rådgivning/information – inden, under ellerefter selve tvangsauktionen?n.Hvilken form for hjælp/rådgivning/information kunne have hjulpet dig i forløbet medtvangsauktionen? (fx før, under og efter tvangsauktionen?)o.Hvad tror du kunne have hjulpet dig til at undgå tvangsauktionen?p.Hvilke konsekvenser har tvangsauktionen haft for dig? (fx økonomiske, psykiske, socialemm.?)q.Hvordan er du kommet videre efter tvangsauktionen?r.Hvad kunne have hjulpet dig efter tvangsauktionen (fx i forhold til hvis du stadig har lån hosdine kreditorer?)a.b.c.

9. Behovet for hjælp/rådgivning/informationa.b.Hvilket behov oplever du for hjælp, rådgivning eller information i forhold til din økonomiskesituation/dine gældsproblemer? Hvorfor oplever du ikke et behov for dette?Hvis ja:i.Den første hjælp– Hvad er det første, du gerne vil have hjælp til? Hvem ville dusom det allerførste henvende dig til for hjælp til at få styr på din økonomiskesituation - hvis du havde frit valg på alle hylder, og det ikke kostede noget? Hvemtror du bedst vil kunne hjælpe dig med at få overblik over din gæld? Hvad ergrundene hertil?ii.Den sidste hjælp– Hvem ville du som den sidste opsøge for at få hjælp? Hvad villevære den allersidste udvej for at få hjælp?iii. Hvilken hjælp/rådgivning/information ville kunne hjælpe dig til at komme videre ogud af dine gældsproblemer? (fx personlig rådgivning hos banken,realkreditinstituttet, andre kreditorer, uvildig rådgivning, telefonisk hotline, venligebreve fra kreditorerne, telefonisk kontakt fra kreditorerne, gode overskuelige pjecer,en god webside?)iv. Hvilke emner vil du gerne have information om?Hvornår i processen synes du at det skal være muligt at få hjælp/rådgivning? Hvornår villedu gerne selv have haft hjælp/rådgivning? Oplever du fx, at du har svært ved at ”tage digsammen” til at søge hjælp/rådgivning/information? Hvad kunne hjælpe dig til at komme igang med at søge hjælp/rådgivning/information? Ville du selv være opsøgende (uopfordret)– og hvor ville du så søge? Eller vil du gerne have at ”hjælpen kommer til dig”?Har du generelt oplevet at der har været hjælp at hente i forhold til din økonomiskesituation?