ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 250: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 17/5-11

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. maj 2011Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende markerede dagsordenspunkter,som skønnes at vedrøre Erhvervsudvalget ansvarsområde:1) Forslag til forordning vedr. short selling mv.-Generel indstillingKOM(2010) 4822) EU-budgettet for 2012-PræsentationKOM-dokument foreligger ikke3) Rentebeskatningsdirektivet-Orienterende debatKOM(2008) 7274) Beskatning af den finansielle sektor-Rapport til RådetKOM(2010) 5495) Råvarepriser-RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikke6) Opfølgning vedr. finansiel assistance til Irland-RådsbeslutningKOM-dokument foreligger ikke7) Financial assistance til Portugal-Rådshenstilling og rådsbeslutningKOM-dokument foreligger ikke8) Klimafinansiering-RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikke9) Opfølgning på det uformelle økonomi- og finansministermøde den 8.-9. april 2011-Orientering fra formandskabetKOM-dokument foreligger ikke10) Kommissionens ændringsforslag nr. 2 til EU's budget for 2011-OrienteringSide 13Side 3

Kommissionen har fremlagt forslag til forordning vedr. regulering af short selling og visse forholdvedr. handel med ”credit default swaps” (CDS’er) for at sikre ensartede regler på området, derkan forbedre gennemsigtigheden og reducere risici i forhold til short selling og CDS’er. Forslagetindebærer endvidere, at tilsynsmyndighederne både på nationalt- og EU-niveau skal kunne gribeind over for short selling og handel med CDS’er i ekstraordinære tilfælde. Det ventes, at forslagetskal behandles igen på det kommende ECOFIN-møde, hvor formandskabet vil søge at opnåpolitisk enighed.Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2010)482 og for-mandskabets kompromistekst ST [XX]/11 og giver et prioriteret uddrag af sagen.KOM(2010) 482Baggrund

Ved begyndelsen af den finansielle krise i september 2008 vedtog flere EU-lande,herunder Danmark, samt USA en række nødforanstaltninger med henblik på atbegrænse eller forbyde short selling (se boks 1 for definition) i visse eller alle typeraf værdipapirer. Hensynet var, at short selling i situationer med uro kunne for-stærke de nedadgående aktiepriser og skabe yderligere uro. Også Danmark indfør-te som led i bankpakken et forbud mod short selling af aktier i pengeinstitutter,som fortsat er i kraft. Landenes konkrete foranstaltninger var forskellige, da derikke var EU-regler om short selling.For så vidt angår handel med såkaldte ”credit default swaps”, eller CDS’er (seboks 1 for definition), problematiserede en række medlemslande i forbindelsemed gældskrisen i Grækenland i foråret 2010 brugen af CDS’er. Bekymringen var,at handel med CDS’er knyttet til statsobligationer i sig selv kunne presse prisen påstatsobligationer ned og øge landenes finansieringsomkostninger. Det blev i denforbindelse rejst ønske om øget gennemsigtighed og fælles regler herfor.Kommissionen fremlagde den 15. september 2010 et forslag til forordning vedrø-rende regulering af short selling og visse aspekter af handel med credit defaultswaps (CDS’er). Det overordnede formål med forordningen er at sikre ensartedeeuropæiske regler om gennemsigtighed og andre forhold vedr. short selling i aktierog statsgældsinstrumenter samt handel med CDS’er. Forslaget har været drøftetpå ECOFIN i marts 2011.Boks 1: Short selling og CDS’erShort sellingdækker over et salg af finansielle aktiver, som sælger ikke selv ejer på tidspunktet for handelen.Short selling kan eksempelvis ske ved, at en markedsdeltager for en periode låner en konkret aktiebehold-ning af en investor mod en betaling. Aktierne sælges herefter på markedet. På det tidspunkt, hvor markeds-deltageren er forpligtet til at tilbagelevere de lånte aktier, køber markedsdeltageren aktier i markedet. Hvisdet er gået som forventet, og kursen er faldet, kan aktierne nu købes billigere. Aktierne afleveres tilbage tilinvestor, og markedsdeltageren har herved tjent kursforskellen mellem salgs- og købstidspunktet. Short

selling kan også medføre tab for markedsdeltageren, hvis aktierne er steget på tidspunktet, hvor de tilbage-købes. Typisk sker short selling i aktier, men kan også forekomme i andre værdipapirer.”Naked” shortselling er en form for short selling, hvor sælgeren på tidspunktet for salget ikke har lånt de aktier, der sælges,eller ikke har sikret sig, at de kan lånes.Short selling er en almindelig og etableret praksis i de fleste finansielle markeder. Short selling kan bl.a.anvendes som en forsikring mod fremtidige prisfald. F.eks. kan en markedsaktør, der planlægger at sælge etaktiv (f.eks. en råvare) på et givet tidspunkt i fremtiden, forsikre sig mod prisfald frem til salgstidspunktetved i udgangspunktet at låne et tilsvarende aktiv (eller et tilknyttet finansielt instrument, f.eks. en råvarekon-trakt eller -future) og sælge det på markedet med det samme (dvs. short selling). Når man når frem til detplanlagte salgstidspunkt, og prisen er faldet, vil man således kunne levere det aktiv, man oprindeligt villesælge, til den aktør man har lånt et tilsvarende aktiv af, og således have undgået prisfaldet, idet man gennemshort selling har solgt aktivet til den bedre pris, som gjaldt i udgangspunktet. Konkret kan man således vedshort selling fjerne sin egen risiko for at lide tab, hvis aktivet falder i værdi. Short selling bidrager generelt til,at markedernes effektivitet og likviditet øges. Således stiller short selleren konkret et (lånt) aktiv til rådighedfor andre markedsdeltagere, der ønsker at købe det, ligesom short selling giver andre markedsdeltagereinformation om short sellerens forventninger til prisen på et aktiv, som kan bidrage til et mere kompletoverblik over markedet, end i fraværet af short selling. Short selling kan ligeledes medvirke til at udligneforskelle i prisen på samme aktiv, der handles på forskellige markeder.Ved encredit default swap (CDS)forstås normalt en kontrakt, hvor køberen af CDS’en foretager enrække løbende indbetalinger til sælgeren og til gengæld får én stor udbetaling i tilfælde af, at en modpart irelation til et underliggende kreditinstrument (typisk en obligation eller lån) går konkurs. En CDS kan såle-des ses som en forsikring mod kreditors betalingsstandsning.

Forslaget til forordning øger gennemsigtigheden vedrørende short selling på definansielle markeder.Dette sker ved at stille krav om offentliggørelse af korte nettopositioner i aktier(dvs. aktiehandler med formodning om, at markedet falder). Der stilles krav om,at meddelelse om short selling i aktier sker til den relevante kompetente myndig-hed (i Danmark Finanstilsynet), hvis den korte position udgør mellem 0,2 % og0,5 % af aktiekapitalen i den pågældende virksomhed. Korte positioner, der udgørmere end 0,5 % af aktiekapitalen i den pågældende virksomhed, skal offentliggø-res til markedet. Efterfølgende fald eller stigninger i den korte position på 0,1 % afaktiekapitalen i den pågældende virksomhed skal ligeledes offentliggøres.Forordningen stiller endvidere krav om meddelelse til tilsynsmyndighederne afkorte nettopositioner i statsgældsinstrumenter1, herunder af positioner i CDS’erfor sådanne statsgældsinstrumenter, samt specifikt af positioner i CDS’er for så-danne statsgældsinstrumenter hvor køber ikke samtidig ejer det underliggendestatsgældsinstrument. De nærmere grænseværdier herfor vil skulle fastsættes afKommissionen. Der indføres ikke krav om oplysning til markedet for denne typeaf handler.Aktører med væsentlige korte positioner skal opbevare oplysninger herom imindst 2 år.

Kommissionen har desuden oprindeligt foreslået, at regulerede markeder (f.eks.børser) og mulitilaterale handelsfaciliteter skal sikre, en markering (”flagging”) afde handler i deres system, der vil lede til en kort position. Handelspladsen skalmindst dagligt offentliggøre en opsummering af omfanget af handel markeretsåledes som korte positioner. Formandskabet har i sit kompromisforslag foreslåetat fjerne denne bestemmelse, som nogle lande finder relativt administrativt byrde-fuldt uden nødvendigvis at afspejle reel merværdi ift. gennemsigtighed.Forordningen forbyder naked short selling (se boks 1 for definition) af aktier ogstatsgældsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked (f.eks. enbørs) eller en multilateral handelsfacilitet. I kompromisforslaget er dog indført enundtagelse fra forbuddet mod naked short selling, hvorefter det er tilladt at fore-tage naked short selling af et statsgældspapir, hvis dette sker for at afdække risiko-en ved et andet gældspapir2.Handelspladsen skal desuden have foranstaltninger på plads, som understøtterdette forbud, herunder systemer til lokalisering og køb af det pågældende værdi-papir, såfremt sælgeren alligevel ikke er i stand til at levere værdipapiret som aftalt,o.l.Såkaldte ”market makers” (prisstillere på markedet3) er undtaget fra ovennævntekrav, ud fra det hensyn, at disse indtager en central rolle i at sikre likviditeten påde finansielle markeder.Tilsynsmyndighedernes rolleForordningen giver de nationale tilsynsmyndigheder hjemmel til midlertidigt atforbyde eller fastsætte betingelser (herunder bl.a. yderligere krav vedr. indberet-ninger af oplysninger til myndighederne eller offentliggørelse) i relation til shortselling eller andre transaktioner, der giver en økonomisk fordel i tilfælde af, at dersker et fald i prisen eller værdien af finansielle instrumenter (dvs. ikke kun begræn-set til aktier og statsgældsinstrumenter). Ligeledes kan de kompetente myndighe-der midlertidigt begrænse handel med CDS’er for statsgældsinstrumenter.Desuden har det undervejs i forhandlingerne været drøftet, at de nationale til-synsmyndigheder derudover skal have mulighed for mere generelt at gribe ind iandre former for finansielle transaktioner (dvs. ikke kun short selling), hvis nød-vendigt for at forhindre markedsforstyrrende prisfald. Dette ventes imidlertidaktuelt ikke at blive medtaget i Rådets kompromis.

F.eks. kan en indehaver af en dansk statsobligation, der ønsker at sikre sig mod prisfald, med fordel foretage short sellingaf en tysk statsobligation, idet prisen på danske og tyske statsobligationer generelt følger hinanden tæt, og idet det kan værenemmere at få en god pris ved køb og salg af tyske statsobligationer, der udgør et større og mere likvidt marked. Det kanderfor være et relativt restriktivt krav at forbyde naked short selling af tyske statsobligationer for transaktioner med detteformål.3En prisstiller, er en aktør på de finansielle markeder, som på et kontinuerligt grundlag er villig til at handle for egen reg-ning ved at købe og sælge værdipapirer fra sin egenbeholdning til priser som aktøren selv fastsætter, og derigennem skaberlikviditet ved at bidrage til at andre aktører kan købe og sælge de pågældende værdipapirer.2

De nationale tilsynsmyndigheders hjemmel til at gribe ind i overensstemmelsemed ovenstående bestemmelser kan dog kun benyttes i situationer, hvor den fi-nansielle stabilitet eller tilliden til markedet er truet, og hvor det konkrete indgreber nødvendigt for at imødegå en sådan trussel. De nævnte begrænsninger kan iudgangspunktet kun iværksættes for en periode på højst tre måneder, men kanfornys for yderligere op til tre måneder ad gangen. De nationale kompetentemyndigheder skal på forhånd underrette EU-tilsynsmyndigheden for værdipapirerog markeder, ESMA (European Securities and Markets Authority) om de be-grænsninger, der iværksættes i kraft af ovennævnte hjemmel.I tilfælde, hvor det finansielle markeds funktion eller stabilitet i andre medlems-lande er truet, og hvor den nationale kompetente myndighed ikke selv har grebetind, vil ESMA kunne iværksætte de ovennævnte begrænsninger på egen hånd.ESMA skal dog sikre sig samtykke fra den kompetente myndighed i den relevantemedlemsstat, når det gælder indgreb vedr. handel med statsgældspapirer.Kommissionen skal udarbejde forslag, der nærmere specificerer, hvad de nationaletilsynsmyndigheder og ESMA skal lægge vægt på ved vurderingen af, om der fore-ligger de nævnte forudsætninger vedr. markedsforstyrrelser og grænseoverskri-dende virkning mv.Medlemsstaternes kompetente myndigheder får med forordningen desudenhjemmel til midlertidigt at forbyde short-selling i finansielle instrumenter (dvs.ikke kun begrænset til aktier og statsgældsinstrumenter) i tilfælde af et betydeligtkursfald på det pågældende instrument. Det skal gøre det muligt at gribe ind i enmeget kort periode, når det er hensigtsmæssigt, for at sikre, at short selling ikkeforstærker et fald i kursen på det pågældende instrument. Denne bemyndigelseudløses af objektive kriterier (dvs. det konkrete betydelige kursfald) og kræver ikkeen vurdering af, om den finansielle stabilitet eller markedstilliden er alvorligt truet.ESMA skal ligeledes underrettes herom. Den nærmere størrelsesorden af, hvadder udgør et betydeligt kursfald, vil skulle fastsættes af Kommissionen.Forordningen tildeler derudover ESMA en koordinerende og faciliterende rolle iforhold til de nationale kompetente myndigheders aktiviteter i medfør af forord-ningen.Medlemsstaterne pålægges endeligt at fastlægge administrative tiltag, sanktioner ogbøder for overtrædelse af forordningen, som skal være effektive, proportionale ogforebyggende.Hjemmelsgrundlag

Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og monetære forhold (ECON) har imarts vedtaget sine ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag.Sammenlignet med formandskabets kompromisforslag, som ventes drøftet på detkommende ECOFIN, foreslår ECON ikke at justere i Kommissionens forslag forså vidt angår i hvilket omfang statsgæld er omfattet af det permanente forbudmod naked short selling.ECON har derudover bl.a. foreslået, at køb af CDS’er knyttet til statsgældsin-strumenter kun skal være tilladt for markedsaktører, der er eksponeret overfor deunderliggende statsgældsinstrumenter, eller som er eksponeret for andre aktiver,hvis pris er højt korreleret med prisen på de pågældende statsgældsinstrumenter,udstederens kreditværdighed o.l. ECON har desuden foreslået en strammere defi-nition af, hvornår short selling er ”naked” short selling, end der er lagt op til iformandskabets kompromis. ECON har også foreslået, at ESMA udsteder ret-ningslinjer for udformningen af medlemslandenes sanktioner vedr. overtrædelse afforordningen samt overvåger medlemslandenes implementering af sanktioner.Desuden gives ESMA større mulighed for at pålægge de nationale tilsynsmyndig-heder at gribe ind i visse situationer. Derudover foreslås visse justeringer af in-formationskravene.Europa-Parlamentet skal sandsynligvis stemme i plenum om forslaget i maj 2011.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

I forbindelse med revision af Lov om Værdipapirhandel i december 2010 har Fi-nanstilsynet fået hjemmel til at fastsætte nærmere oplysningskrav og øvrige vilkårom short selling. Denne hjemmel er ikke aktuelt taget i anvendelse.Forordningen vil indebære behov for ændring af Lov om Finansiel Virksomhedog Lov om Værdipapirhandel for så vidt angår regulering af short selling.Hvis der opnås enighed om de foreliggende EU-regler på området på det kom-mende ECOFIN, vil der således eksistere større klarhed om de fremadrettederammer for gennemsigtighed og tilsynsbeføjelser vedr. short selling m.v., end dethar været tilfældet hidtil. Regeringen overvejer på den baggrund aktuelt at fjernedet danske forbud mod short selling af bankaktier.Den fremtidige implementering af de foreliggende EU-regler vil under alle om-stændigheder indebære, at man vil skulle fjerne eller ændre det eksisterende danskeforbud mod short selling af bankaktier i dets nuværende form, men der vil ifølgedet foreliggende forslag også efter implementeringen være mulighed for at man framyndighedernes side vil kunne gribe ind med et lignende forbud på midlertidigbasis, såfremt uro på markedet måtte gøre det nødvendigt.Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionen lægger vægt på, at forslaget vil fremme den finansielle stabilitet,idet short selling og handel med CDS’er ifølge Kommissionen kan medvirke til atøge presset på aktiekurserne i nedgangsperioder og dermed være medvirkende tilat skabe systemiske risici.Kommissionen lægger vægt på, at der skal være tale om et balanceret udspil, såle-des at også fordelene ved short selling og handel med CDS’er tages i betragtning,herunder at short selling og handel med CDS’er generelt medvirker til at skabelikvide og effektive finansielle markeder og kan anvendes som værktøjer til at be-grænse risici, hvilket i sig selv kan understøtte finansiel stabilitet.Høring

Finansrådet, Børsmæglerforeningen, Realkreditforeningen, Realkreditrådet ogNationalbanken er alle enige om, at det er vigtigt at anerkende short sellings posi-tive effekter på værdipapirmarkedernes effektivitet.Finansrådet, Børsmæglerforeningen og Nationalbanken mener, i det omfang detkan dokumenteres, at det er nødvendigt med en regulering af short selling, at deter afgørende, at der er tale om et harmoniseret EU-regelsæt.Nationalbanken mener ikke, at der er et dokumenteret behov for regulering afshort selling på statspapirmarkedet. For Danmarks og andre mindre landes ved-kommende er short selling en central mekanisme til at afdække markedsrisici påstatspapirmarkedet, som alternativ til egentligt salg af værdipapiret. Dette skyldes,at obligationsserierne for mindre lande generelt er mindre likvide, og markedetderfor vanskeligere kan absorbere store bevægelser, hvorfor short selling kan væreet fordelagtigt instrument at have adgang til som alternativ til salg.Nationalbanken finder, at øget gennemsigtighed kan have sin berettigelse vedoffentliggørelse til de offentlige myndigheder, mens muligheden for forbud børbegrænses mest muligt, så længe effekten ikke er veldokumenteret. Regulering afshort selling bør derfor kun omfatte øgede gennemsigtighedskrav. Nationalban-ken peger her på, at en undersøgelse af forbud mod short selling i 30 lande underfinanskrisen viste, at den tilsigtede effekt på aktiepriserne udeblev (med undtagelseaf USA), mens likviditeten i de berørte aktier blev mærkbart forværret.Ydermere påpeger Nationalbanken, at en ny regulering af short selling ikke børsigte på at forhindre aktiviteter, som allerede er omfattet af de eksisterende reglerom markedsmisbrug.Konkrete bemærkningerRealkreditforeningen og Realkreditrådet understreger, at det er af afgørende be-tydning, at udstedere af danske realkreditobligationer fortsat kan lade short sellingindgå som en del af den normale forretningsmodel. Realkreditforeningen ogRealkreditrådet er i den forbindelse usikre på, hvorvidt realkreditobligationer eromfattet af forordningen.Realkreditforeningen og Realkreditrådet påpeger, at short selling er nødvendig forat optimere effektiviteten af det danske realkreditsystem, hvilket igen er til fordelfor kunderne. Når eksisterende lån indfries, vil det i nogle tilfælde ikke være mu-ligt at opkøbe obligationer til en for låntager rimelig pris. Muligheden for at real-kreditinstituttet kan foretage short selling, giver realkreditinstituttet bedre mulig-hed for at mindske sin egen risiko ved at tillade førtidsindfrielse i sådanne situati-oner, og kan sikre låntagers mulighed for førtidsindfrielse og reducere omkostnin-gerne forbundet hermed. Et forbud vil derfor nødvendiggøre en undtagelse i detilfælde, hvor short selling finder sted i forbindelse med handel med obligationersom et led i belåning af fast ejendom, eller i forbindelse med handel med de bag-vedliggende obligationsporteføljer.

Det bemærkes, at det permanente forbud mod naked short selling i det forelig-gende forslag kun omfatter naked short selling af aktier og statsgældspapirer, ogsåledes ikke forhindrer naked short selling af realkreditobligationer.Finansrådet og Børsmæglerforeningen støtter ikke, at sælger skal markere (”flag-ge”) sine ordrer, når de sendes til en markedsplads. Finansrådet og Børsmægler-foreningen finder kravet både formålsløst, omkostningstungt og forbundet medbetydelige operationelle risici. Finansrådet og Børsmæglerforeningen finder, at detforeslåede markeringskrav kan være direkte skadeligt. Handelspladsen skal dagligtopsummere og offentliggøre en oversigt over omfanget af short selling ordrer.Det kan virke selvforstærkende på markedet og kan derved skabe en negativ kurs-spiral for den/de pågældende værdipapirer. Det bemærkes, at formandskabet i sitkompromisforslag har foreslået at fjerne denne bestemmelse.I forordningen er der et krav om offentliggørelse af short selling positioner fra 0,5% af det berørte selskabs aktiekapital og efterfølgende hver 0,1 %. Finansrådet ogBørsmæglerforeningen påpeger, at disse lave procentsatser vil resultere i et stortantal offentliggørelser, der ikke bibringer markedet tilstrækkelig relevant informa-tion.Desuden er det helt centralt for Finansrådet og Børsmæglerforeningen, at der ikkekræves identitet mellem det shortede værdipapir og det lånte/reserverede værdi-papir. Ønsket er i stedet en tilstrækkelig grad af korrelation, da det fortsat skalvære muligt at hedge i bred forstand. F.eks. ved afdækning af en position i danskestatsobligationer ved salg af tyske statsobligationer. Det bemærkes, at formand-skabet i sit kompromisforslag har foreslået en sådan undtagelse fra det permanen-te forbud mod naked short selling, når det gælder short selling af statsgældspapi-rer, hvis dette sker for at afdække risikoen ved et andet gældspapir.Afslutningsvis er Finansrådet og Børsmæglerforeningen bekymrede for konse-kvenserne ved, at en kommerciel handelsplads får bemyndigelse til at forhindre etmedlem af den pågældende handelsplads i at indgå yderligere short selling positio-ner, såfremt det pågældende medlem ikke afvikler tidligere indgåede short sellingpositioner på den pågældende handelsplads. Det bemærkes, at denne bestemmelseventes at udgå af forordningen som følge af forhandlingerne.Nationalbanken påpeger, at Kommissionen lægger op til at undtage primary deale-re fra forslaget. I den anledning bemærker Nationalbanken, at primary dealere eret mere snævert begreb end market makers. Market makers kan have et behov forat benytte short selling og bør derfor undtages. Det bemærkes, at formandskabetskompromisforslag præciserer, at market makers er undtaget fra forslaget. Herud-over ønsker Nationalbanken, at afdækning af eksponering af et lands statspapir,med short selling af statspapirer udstedt af et andet land, undtages fra forslaget.Det bemærkes, at formandskabet i sit kompromisforslag netop har foreslået enundtagelse fra det permanente forbud mod naked short selling, hvorefter det er

Foreløbig dansk holdningRegeringen støtter generelt større gennemsigtighed vedr. short selling og CDS-handel, i det omfang dette kan reducere risici for den finansielle stabilitet. Rege-ringen støtter, at de nødvendige tiltag på området bliver i form af et harmoniseretEU-regelsæt frem for nationale regler.Både short selling og handel med CDS’er spiller imidlertid generelt en positiv rollefor markedernes effektivitet og likviditet, og de konkrete regler bør derfor væreproportionale i forhold til at minimere de negative virkninger herfor samt de ad-ministrative byrder.Regeringen finder generelt, at der i Kommissionens forslag er tale om relativt om-fattende krav til offentliggørelse og information til tilsynsmyndighederne, somikke nødvendigvis giver en større sikkerhed, end mindre vidtgående oplysnings-krav ville kunne give. Regeringen arbejder derfor konkret for, at procentgrænsernefor offentliggørelse forhøjes, og at der udover de procentvise tærskler også fast-sættes absolutte tærskler for størrelsen af de transaktioner, som vil være omfattetaf offentliggørelse og indberetning, således at informationskravene målrettes stør-re transaktioner.Regeringen finder desuden, at der ikke på nuværende tidspunkt er påvist et doku-menteret behov for permanente begrænsninger vedr. anvendelse af naked shortselling, idet det bemærkes, at unødig begrænsning af naked short selling kan resul-tere i risiko for mindre likviditet og effektivitet på markederne. Særligt i forhold tilstatsgældsmarkederne er begrænsninger vedr. naked short selling uhensigtsmæssi-ge.I forlængelse heraf støtter regeringen formandskabets kompromisforslag om enundtagelse fra det permanente forbud mod naked short selling, hvorefter det er

tilladt at foretage naked short selling af et statsgældspapir, hvis dette sker for atafdække risikoen ved et andet gældspapir, for at understøtte effektive og likvidemarkeder for handel med især mindre landes statsgældspapirer såsom danskestatsgældsobligationer.Regeringen kan derudover støtte formandskabets kompromisforslags tekst vedr.det permanente forbud mod naked short selling. Regeringen støtter konkret, atdet permanente forbud mod naked short selling i det foreliggende forslag ikkeomfatter naked short selling af realkreditobligationer.Regeringen arbejder for, at det fastholdes, at market makers undtages fra regule-ringen, idet disse i særlig grad bidrager til likvide og effektive finansielle markeder.Regeringen støtter, at ESMA skal spille en koordinerende rolle i forbindelse medovervågningen og reguleringen af short selling. Regeringen arbejder dog for, at deti udgangspunktet er de nationale myndigheder, der træffer beslutninger vedrøren-de midlertidige forbud og restriktioner på short selling vedr. statsgældspapirer.Andre landes holdningDe fleste medlemslande ventes at støtte formandskabets kompromisforslag. Derventes bred støtte til formålet med forordningen om at indføre harmoniserederegler på EU-plan for at forbedre gennemsigtigheden og reducere risici i forholdtil short selling og handel med CDS’er.Det tilbageværende udestående vedrører landenes generelle holdning til det per-manente forbud mod naked short selling, herunder primært spørgsmålet om,hvorvidt statsgældspapirer skal være omfattet af det permanente forbud mod na-ked short selling. Mange lande finder det specifikt problematisk at lade forbuddetmod naked short selling gælde statsgældspapirer. Der er på den baggrund støtte tilformandskabets kompromisforslag om en undtagelse fra det permanente forbudmod naked short selling, hvorefter det er tilladt at foretage naked short selling afet statsgældspapir, hvis dette sker for at afdække risikoen ved et andet gældspapir.Nogle lande ønsker dog en bredere undtagelse af statsgældspapirer fra det perma-nente forbud mod naked short selling.Desuden ønsker nogle lande at fjerne eller afgrænse forslaget om, at de kompeten-te myndigheder i særlige tilfælde mere generelt skal kunne gribe ind i andre formerfor finansielle transaktioner end short selling, hvis nødvendigt for at forhindremarkedsforstyrrende prisfald. Forslaget ventes derfor aktuelt ikke at blive medta-get i Rådets kompromis.Endelig er der flere lande, som ikke støtter ESMA’s mulighed for at gribe indoverfor short selling men finder, at dette udelukkende skal være et nationalt anlig-gende. I forlængelse heraf kan behovet for yderligere afgrænsninger af, underhvilke forhold ESMA kan intervenere, blive drøftet.

Ministrene ventes på det kommende ECOFIN den 17. maj 2011 at have en drøftelse om afgif-ter og skatter på den finansielle sektor. EU’s arbejdsgruppe om skattepolitik ventes at fremlæggeen statusrapport til ECOFIN vedr. finansielle transaktionsskatter (FTT) og finansielle aktivi-tetsskatter (FAT). Rapporten ventes i det store hele at gentage de udfordringer vedr. beskatningaf den finansielle sektor, som tidligere er blevet påpeget og drøftet på teknisk niveau såvel som påECOFIN og DER. En arbejdsgruppe under Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC)har arbejdet videre med overvejelser om bankafgifter knyttet til finansiering af bankafvikling ogkriseløsning. Denne arbejdsgruppe ventes også at fremlægge en statusrapport om emnet til detkommende ECOFIN. De udfordringer som særligt ventes adresseret i rapporten, er igen spørgs-målet om at undgå dobbeltbeskatning, herunder indgåelse af bilaterale aftaler til imødegåelseheraf og spørgsmål vedr. grænseoverskridende effekter og forvridninger som følge af bankafgifter.KOM(2010) 549, KOM(2010) 579, KOM(2010) 254Baggrund

Der har løbende i EU over det seneste år været drøftelser af forskellige aspekter afbeskatning af den finansielle sektor, herunder skatter på bankernes balancer knyt-tet til finansiering af afviklingsordninger, samt mulighederne for beskatning affinansielle transaktioner (Financial Transaction Tax – FTT), en variant af den så-kaldte Tobinskat, og/eller finansielle aktiviteter (Financial Activities Tax - FAT),svarende til f.eks. den danske lønsumsafgift og lignende. Beskatning af den finan-sielle sektor blev også drøftet på G20-niveau i juni 2010, dog uden konkrete resul-tater eller opfølgning.Som led i arbejdet med at styrke rammerne i EU for finansiel stabilitet og krise-håndtering har man drøftet spørgsmålet vedr. afvikling af nødlidende finansiellevirksomheder finansieret af den finansielle sektor selv. Kommissionen fremlagdebl.a. den 26. maj 2010 en meddelelse vedr. finansiering af afviklingsfonde, somblev drøftet af ECOFIN den 8. juni 2010. Det Europæiske Råd (DER) understre-gede i sine konklusioner den 17. juni 2010, at EU-landene bør indføre ordningermed afgifter og skatter for den finansielle sektor for at sikre en retfærdig byrde-fordeling af omkostningerne ved finansielle kriser og give incitamenter til ind-dæmning af systemiske risici. DER opfordrede Rådet og Kommissionen til at føredette arbejde videre. En arbejdsgruppe under Den Økonomiske og FinansielleKomité (EFC) har siden arbejdet videre med overvejelser om bankafgifter knyttettil finansiering af afvikling.Drøftelserne heraf fortsatte på ECOFIN den 7. september 2010, hvor også skat-ter på finansielle transaktioner og finansielle aktiviteter blev drøftet. Kommissio-nen offentliggjorde herefter den 7. oktober 2010 en meddelelse vedr. FTT ogFAT (KOM(2010)549).ECOFIN drøftede igen den 19. oktober 2010 spørgsmålet om bankskatter knyttettil bankafvikling og nåede til enighed om en rapport til DER om bankafgifter ogbeskatning af den finansielle sektor. Kommissionen fremlagde desuden en medde-

lelse den 20. oktober 2010 vedr. kriseforebyggelse, -håndtering og -løsning i bank-sektoren (KOM(2010) 579), herunder finansiering af afvikling gennem bankafgif-ter. På den baggrund endosserede DER den 28.-29. oktober 2010 rapporten fraECOFIN. Kommissionen ventes at fremsætte direktivforslag om bankafgifter ijuni 2011 samtidig med øvrige forslag vedr. rammer for håndtering af finansiellekriser.ECOFIN bad den 17. november 2010 EU’s arbejdsgruppe om skattepolitik (”Ta-xation Policy Group”) forestå et videre arbejde med at se på mulighederne vedr.beskatning af den finansielle sektor. Skattearbejdsgruppen har på sit møde den 8.december 2010 og 28. april 2011 drøftet sagen, herunder navnlig spørgsmålet omFAT og FTT, og har på dette grundlag udarbejdet en statusrapport til ECOFIN.DER understregede i sine konklusioner fra mødet den 24.-25 marts 2011, at englobal finansiel transaktionsskat skal undersøges og udvikles yderligere, og anmo-dede om en rapport herom fra Kommissionen senest i efteråret 2011.Der henvises i øvrigt til samlenotater oversendt til Folketingets Europaudvalgforud for ECOFIN den 8. juni, 7. september, 19. oktober og 7. december 2010.Indhold

Drøftelsen på det kommende ECOFIN ventes at tage udgangspunkt i input fradels EU’s arbejdsgruppe om skattepolitik og dels arbejdsgruppen under EFC.Statusrapport til ECOFIN fra EU’s arbejdsgruppe om skattepolitikSkattearbejdsgruppens statusrapport ventes i det store hele at gentage de udfor-dringer vedr. beskatning af den finansielle sektor, som tidligere er blevet påpegetog drøftet på teknisk niveau såvel som på ECOFIN og DER. Rapporten ventessærligt at vedrøre mulighederne for beskatning af den finansielle sektor, de interne(i EU) og eksterne dimensioner heraf samt spørgsmål om skattely og skatteund-dragelse i relation til øget beskatning af den finansielle sektor.Rapporten ventes at påpege velkendte positioner, hvor nogle lande finder et be-hov for yderligere beskatning af den finansielle sektor i lyset af krisen, mens andrelande fremhæver, at sektoren ikke bør overbebyrdes, og at beskatning bør ses ift.andre igangværende eller kommende initiativer vedr. den finansielle sektor, her-under skærpede kapital- og likviditetskrav, bankafgifter og indskydergarantiord-ninger mv. Endvidere bør der fortsat være fokus på at undgå dobbeltbeskatningog bevare EU’s finansielle sektors internationale konkurrenceevne, herunder for-hindre at aktiviteter flytter til jurisdiktioner uden for EU.Fsva. beskatningsformer har arbejdsgruppen i forlængelse af hidtidige drøftelserset på spørgsmålet om en skat på finansielle transaktioner (FTT) og en skat påfinansielle aktiviteter (FAT). Landene har i den forbindelse understreget vigtighe-den af, at Kommissionen fremlægger sin ventede undersøgelse, som vil kunnevurdere virkningerne ved gennemførelsen af sådanne forslag.Skattearbejdsgruppen har behandlet udfordringer vedr. en skat på finansielletransaktioner og det praktiske aspekt heri, herunder at en sådan skat meget tænke-

ligt vil nedsætte omsætning, effektivitet og likviditet på de finansielle markeder ogpotentielt øge omkostningerne forbundet med finansielle tjenesteydelser for virk-somheder og forbrugere i de lande, der håndhæver skatten. En finansiel transakti-onsskat vil kunne påvirke virksomhedernes mulighed for at skaffe kapital og af-dække risici negativt, og vil som følge af den høje mobilitet af finansielle transak-tioner kunne forårsage, at finansielle transaktioner og kapital flyttes til skattely,hvor skatten ikke håndhæves.Som den anden mulige form for beskatning af den finansielle sektor har arbejds-gruppen drøftet en skat på den finansielle aktivitet, der muligvis vil kunne genere-re en mere stabil skatteindtægtskilde end en finansiel transaktionsskat uden desamme ulemper som en transaktionsskat. Der er dog også udtrykt reservationerover for aktivitetsskatter, herunder mht. gennemførligheden, effektiviteten ogvirkningerne af en sådan skat. En skat på den finansielle aktivitet svarer i storetræk til den allerede eksisterende danske lønsumsafgift på den finansielle sektor,som imidlertid kun har lønsummen (og ikke overskud) som beregningsgrundlag.Spørgsmålet vedr. evt. konkrete skattebaser og satser for sådanne mulige skatterudestår.Rapporten understreger vigtigheden af en global tilgang og behandling i de inter-nationale relevante fora af spørgsmålet om yderligere beskatning af den finansiellesektor.Rapporten påpeger, som det tidligere er gjort, at formålene med en yderligere be-skatning af den finansielle sektor bør gøres klart, herunder om en sådan beskat-ning sker som led i at skabe en yderligere indtægtskilde, opnå et bidrag fra denfinansielle sektor til finansiering af omkostningerne ved finansielle kriser, ind-dæmme og imødegå uhensigtsmæssige risici i den finansielle sektor og/eller fore-bygge fremtidige finansielle kriser.Rapporten bringer ikke indholdsmæssigt nye aspekter i spil, men gør overordnetstatus for det aktuelle forhandlingsbillede, og udstikker overordnede retningslinjerfor det videre arbejde. Ved de tidligere behandlinger i ECOFIN, har der ikke væ-ret enighed om sagen, og medlemslandenes synspunkter synes fortsat ganske op-delte.Rapporten konstaterer, at der i nogle EU-lande er en interesse for at arbejde vide-re med spørgsmålet om at indføre en finansiel transaktionsskat, mens andre landei højere grad støtter en skat på finansielle aktiviteter. Kommissionen har igenfremhævet, at der på EU-niveau er størst potentiale for skatter på finansiel aktivi-tet. Rapporten til ECOFIN opfordrer bl.a. til, at Kommissionen inden sommeren2011 præsenterer sin undersøgelse om de skønnede virkninger af de mulighedervedr. beskatning af den finansielle sektor, som aktuelt er under overvejelse.Skattearbejdsgruppen ventes at arbejde videre med sagen.

Afrapportering om bankafgifter fra arbejdsgruppen under EFCArbejdsgruppen under EFC ventes ifm. det kommende ECOFIN ligeledes atfremlægge en statusrapport, som vil vedrøre kriseforebyggelse, -håndtering og -løsning i banksektoren, herunder spørgsmålet om bankskatter knyttet til afvik-lingsordninger, bl.a. inspireret af Kommissionens meddelelse af 20. oktober 2010om samme emne.Rapporten ventes overordnet at redegøre for de ordninger vedr. bankafgifter tilfinansiering af afviklingsfonde el. lign., som nogle lande har indført og andre landepåtænker at indføre, herunder Danmark (gennem bankpakke 3, hvor sektorenfinansierer afviklingen ex post), Belgien, Tyskland, Frankrig, Cypern, Østrig, Por-tugal, Ungarn, Sverige og UK. Disse ordninger er generelt forskelligt indrettet. Deudfordringer som særligt ventes adresseret, er spørgsmålet om at undgå dobbelt-beskatning (dvs. i hvilket omfang et land beskatter såvel moderselskab, indenland-ske datterselskaber/filialer og udenlandske datterselskaber/filialer), herunder ind-gåelse af bilaterale aftaler til imødegåelse af dobbeltbeskatning, og yderligere græn-seoverskridende effekter og forvridninger som følge af landenes indførelse af så-danne afgifter, herunder bl.a. konkurrencemæssige forvridninger. Rapporten vilmuligvis komme med yderligere information om den konkrete udformning af debankafgiftssystemer, som visse lande i øjeblikket er i gang med at indføre, samtmulige problemstillinger vedr. dobbeltbeskatning og grænseoverskridende virk-ninger.Hjemmelsgrundlag

Dansk holdningRegeringen vil kunne støtte statusrapporterne med det ovennævnte forventedeindhold.For så vidt angår bankafgifter og finansiering af afviklingsfonde støtter regeringengenerelt, at der tages initiativer til at reducere dobbeltbeskatning og sikre lige kon-kurrencevilkår.Regeringen støtter princippet om, at den finansielle sektor skal bære nettoom-kostningerne ved finansielle kriser, herunder omkostninger til afvikling. Den fi-nansielle sektor i Danmark har som led i bankpakken fra 2008 og kreditpakken fra2009 bidraget væsentligt til dækning af offentlige udgifter og risici forbundet medden finansielle krise, og dette princip er ligeledes gældende for de nuværenderammer for håndteringen af nødlidende pengeinstitutioner under bankpakke 3.Regeringen arbejder generelt for fleksibilitet mht. den konkrete indretning af lan-denes ordninger, så f.eks. den danske ordning vil kunne rummes inden for en evt.fælles EU-ramme. Regeringen finder det f.eks. hensigtsmæssigt, at et kommendeEU initiativ giver mulighed for både ex ante og ex post finansiering, og at fordeleog ulemper ved begge finansieringsmuligheder undersøges nærmere.For så vidt angår finansielle transaktionsskatter (Tobin-skatter o.l.) finder regerin-gen, at der er en række væsentlige problemer hermed, i lighed med de problemer,som er påpeget af IMF, og de udfordringer, som også Kommissionen har frem-ført. Regeringen finder, at i det omfang lande ønsker at øge bidraget fra den finan-sielle sektor til de offentlige finanser, kan det gøres mere hensigtsmæssigt gennemf.eks. en beskatning baseret på den samlede lønsum o.l. i den finansielle sektor (istil med den danske lønsumsafgift på den finansielle sektor), som også IMF ogKommissionen foreslår. Regeringen kan generelt støtte overvejelser om at indføreen sådan afgift svarende til den danske lønsumsafgift også i de øvrige EU-lande.Regeringen kan støtte, at sagen undersøges yderligere og vil tage stilling til evt.konkrete forslag, når de måtte foreligge.Der henvises i øvrigt til samlenotater oversendt til Folketingets Europaudvalgforud for ECOFIN den 8. juni, 7. september, 19. oktober og 7. december 2010.Andre landes holdningDer ventes generel støtte til de forventede statusrapporter.En række lande har indført eller er i færd med at indføre bankskatter. Det gælderUK, Frankrig, Tyskland, Sverige, Ungarn og Belgien. Der er imidlertid betydeligevariationer mellem de forskellige landes ordninger, hvilket kan være en udfordringfor arbejdet med at sikre konsistens og forhindre konkurrencemæssige forvridnin-ger på tværs af de nationale ordninger.