Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 248
Offentligt
991967_0001.png
991967_0002.png
991967_0003.png
991967_0004.png
991967_0005.png
991967_0006.png
991967_0007.png
991967_0008.png
991967_0009.png
991967_0010.png
991967_0011.png
991967_0012.png
INSPIRATIONSPUNKTER
2. maj 2011

Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011

– Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla Hav

(S) om reglerne for og håndteringen af aktionærlån.

Spørgsmål AC:

På baggrund af artiklen ”Ingen straf for ulovlige lån” i Nord-jyske Stiftstidende den 7. marts 2011 og en række andre artik-ler i Nordjyske Stiftstidende om samme emne bedes ministerenredegøre for de regler, der gælder og praktiseres i sager omulovlige aktionærlån.

Svar:

[INDLEDNING]Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.
Jeg er blevet bedt om på baggrund af artikler de seneste måne-der i Nordjyske Stiftstidende at redegøre for de regler, dergælder og praktiseres i sager om aktionærlån.
Jeg vil derfor først gennemgå de regler, vi har i Danmark omaktionærlån. Efterfølgende vil jeg komme ind på de påstande,der har lydt i de seneste måneders artikler i pressen. Til sidstvil jeg redegøre for administrationen af reglerne og vores ind-sats mod aktionærlån.
2/12
[REGLERNE OM AKTIONÆRLÅN]Der er en lang række reguleringer og instanser, der medvirkertil at undgå ulovlige aktionærlån:•Først og fremmest indeholder dansk lovgivning et for-bud.•Selskabernes ledelse har et ansvar for at overholde den-ne lovgivning – og det forventer vi som udgangspunkt,at de gør.•Så er der revisorerne, der efter revisorloven som offent-lighedens tillidsrepræsentanter har et ansvar for at oply-se, hvis der indgår et ulovligt aktionærlån i en virksom-heds regnskab. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Revi-sortilsynet fører desuden kontrol med revisorernes ar-bejde.•Endelig foretager Erhvervs- og Selskabsstyrelsen enstikprøve af de modtagne regnskaber for blandt andet attjekke for ulovlige aktionærlån.
Jeg vil nu komme nærmere ind på de enkelte områder.
Den danske selskabslovgivning indeholder i modsætning tilselskabsreguleringen i hovedparten af de andre EU-lande etforbud mod aktionærlån.
Det er selskabslovens § 210 til § 215, der regulerer forbuddetmod aktionærlån.
3/12
Vi vedtog de danske regler om aktionærlån i forbindelse medændringen af selskabslovgivningen i 1982.
Formålet med reglerne er at beskytte kreditorerne mod, at sel-skabets ledelse og ejere bevilger sig selv lån, som kan påføreselskabet og dermed også kreditorerne tab.
Aktie- og anpartsselskaber må efter reglerne således hverkendirekte eller indirekte yde lån til eller stille sikkerhed for sineejere, sin ledelse eller den nærmeste familie.
Hvis et selskab alligevel, i strid med reglerne, yder lån, skal lå-net betales tilbage til selskabet med tillæg af en rente.
Hvis lånet af forskellige årsager ikke kan betales tilbage, hæf-ter ledelsen personligt for det.
Der er nogle former for lån, der er lovlige, f.eks. udlån og sik-kerhedsstillelse som led i almindelige forretningsmæssige di-spositioner. Hvis f.eks. et ledelsesmedlem køber en fast ejen-dom, der har tilhørt selskabet, kan der indgå et sælgerpante-brev i handelen, hvis handlen er på normale vilkår med hensyntil kontant udbetaling, pantebrevets forrentning, afdrag og op-sigelsesvilkår.
Selskabets ledelse har således det primære ansvar for at sikre,at der ikke optages ulovlige aktionærlån i virksomheden.
4/12
Revisorerne har efterfølgende visse forpligtelser i forbindelsemed deres revision af selskabers årsrapporter, der har betyd-ning i denne sammenhæng.
Efter erklæringsbekendtgørelsens § 7 har revisor pligt til i revi-sionspåtegningen at give supplerende oplysninger om overtræ-delse af forskellige love. Hvis revisor derfor i forbindelse medsin revision af et selskabs årsregnskab bliver opmærksom på etulovligt aktionærlån, skal revisionspåtegningen indeholde ensærskilt oplysning om det, så offentligheden kan forholde sigtil det.
I grove tilfælde er revisor ligeledes efter revisorloven forpligtettil at anmelde forholdet direkte til Statsadvokaten for SærligØkonomisk Kriminalitet.
Efter revisorloven følger såvel Erhvervs- og Selskabsstyrelsensom Revisortilsynet generelt op på, hvordan revisorerne udfø-rer deres arbejde, så også hermed er der foranstaltninger, der –om end indirekte – bidrager til at begrænse udbredelsen af ak-tionærlån.
Endelig fører Erhvervs- og Selskabsstyrelsen stikprøvevis kon-trol med de modtagne årsrapporter for at konstatere åbenbareovertrædelser af forskellige love, herunder også tilstedeværel-sen af aktionærlån i en virksomhed.
5/12
Der er således flere reguleringer og instanser, der modvirkerulovlige aktionærlån.
[NORDJYSKES PÅSTANDE OG EN AFVISNING HERAF]Nordjyske har i en række artikler beskrevet og kritiseret Er-hvervs- og Selskabsstyrelsens indsats på området. Jeg vil herkommentere nogle af disse forhold.
Eksempelvis har der været en artikel med overskriften”Høje-steret uden effekt”.
I artiklen anklages styrelsen for ikke at følge en dom fra Høje-steret.
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Højesteret ved endom i 1994 har fastsat bødeniveauet for ulovlige aktionærlån.Herefter straffes ulovlige aktionærlån, hvor der er sket dom-fældelse, med en bøde på 5 pct. af lånet med tillæg af lovplig-tige renter. Hvis lånet imidlertid er betalt tilbage inden for den6-ugers frist, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har givet for til-bagebetaling af lånet til selskabet, så er bøden på 2,5 pct.
Et lån på 1 mio. kr. medfører således en bøde på 50.000 kr.,hvis lånet endnu ikke er betalt tilbage i selskabet.
6/12
Jeg må her understrege, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efterden nuværende lovgivning ikke har mulighed for at udstedeadministrative bøder.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan alene melde forholdet tilpolitiet samt kræve lånet tilbagebetalt.
Et aktionærlån kan således kun straffes med bøde efter en kon-kret domfældelse ved domstolene.
Artiklen antyder også, at det skulle være generelt, at styrelsenikke griber ind over for aktionærlån på f.eks. 1,4 mio. kr.
Så firkantet er det ikke.
Det lån på 1,4 mio. kr., der henvises til i artiklen, blev konsta-teret i en anden sammenhæng og var på det tidspunkt alleredetilbagebetalt. Dermed fandt styrelsen ud fra en konkret vurde-ring ikke anledning til at politianmelde forholdet.
I artiklen med overskriften ”Ulovlige lån i årevis” vurdererprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet, at lovgi-verne – med den lov, der i 1994 forpligtede Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen til stikprøvevist at kontrollere de modtagne års-rapporter – forventede, at styrelsen reagerede, når den ved enstikprøve konstaterede et ulovligt aktionærlån.
7/12
Loven pålagde udelukkende Erhvervs- og Selskabsstyrelsen atgennemføre en stikprøvevis kontrol af de modtagne årsrappor-ter.
Loven gav samtidig styrelsen mulighed for at gribe ind overforkonstaterede overtrædelser.
Men loven tog ikke – som øjensynligt forudsat af Lars BoLangsted – stilling til, hvordan styrelsen skulle prioritere sineressourcer og dermed, i hvilket omfang styrelsen skulle reage-re.
Styrelsen har ikke mulighed for at skride ind over for alle ulov-lige aktionærlån i Danmark. Det ville være helt urealistisk.
Men der er som nævnt en række regler og pligter i lovgivnin-gen. Og i sidste ende skulle disse gerne medføre, at de ulovligelån bliver tilbagebetalt, og at forholdet – hvis sagen er tilstræk-kelig grov – bliver anmeldt til politiet.
[ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSENS ROLLE OGKONTROL]Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er ikke forpligtet til at kontrol-lere alle årsrapporterne. Årsregnskabsloven foreskriver alene atErhvervs- og Selskabsstyrelsen skal foretage en stikprøvekon-trol af de modtagne årsrapporter.
8/12
Jeg mener heller ikke, at det vil være en hensigtsmæssig brugaf vores ressourcer at kontrollere alle årsrapporter, da langtstørstedelen af alle danske virksomheder driver deres virke heltefter bogen.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens primære opgave i forhold tilårsrapporterne, som danske selskaber skal indsende, er at of-fentliggøre dem, så de er til rådighed for alle.
I Danmark er alle selskabers årsrapporter offentligt tilgængeli-ge, fordi alle interesserede parter skal kunne få et overblik overen virksomheds økonomi og øvrige forhold.
Via årsrapporterne kan pengeinstitutter og andre kreditorerkonstatere, om en del af virksomhedens egenkapital i form afulovlige aktionærlån er overført til virksomhedens ejere ellerledelse, ligesom eventuelle investorer kan finde ud af, om etselskab kunne være det helt rigtige at satse sine penge på.
Den almindelige, interesserede borger, interesseorganisationerog pressen m.v. har også adgang til at orientere sig i et selskabsøkonomiske forhold via de offentligt tilgængelige årsrapporter.
Herudover udtager styrelsen i overensstemmelse med årsregn-skabsloven via stikprøver en række årsrapporter for bl.a. at se,om der er revisionspåtegninger, herunder revisionspåtegningom aktionærlån.
9/12
Hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen konstaterer, at et selskab istrid med reglerne har ydet lån til en ejer eller et ledelsesmed-lem, kræver styrelsen af selskabets ledelse, at lånet skal tilba-gebetales med de lovpligtige renter.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har tidligere haft en vejledendeminimumsgrænse, hvor styrelsen ikke stillede krav om tilbage-betaling.
Styrelsen vil ikke længere operere med en sådan minimums-grænse.
Fremover vil det således være sådan, at hvis styrelsen konstate-rer et ulovligt aktionærlån, der ikke er betalt tilbage, så vil sty-relsen altid stille krav om tilbagebetaling til selskabet, og dettevil gælde uanset lånets størrelse.
Ud over at stille krav om tilbagebetaling, anmelder Erhvervs-og Selskabsstyrelsen under skærpede omstændigheder ogsåforholdet til politiet. De skærpede omstændigheder kan bl.a.være lånets størrelse, eller at der er tale om gentagende tilfældeaf aktionærlån.
Baggrunden for, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens primæresanktion ved ulovlige aktionærlån er tilbagebetaling hurtigstmuligt, er, at det er afgørende for selskabets kreditorer, at deudlånte penge kommer tilbage til selskabet, hvor de hørerhjemme.
10/12
Men dernæst har styrelsen jo heller ikke hjemmel til at udstedeadministrative bøder.
Jeg finder imidlertid, at for alle konstaterede aktionærlån, børder være en sanktion.
Jeg har derfor bedt mine embedsmænd om at undersøge mu-ligheden for at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udstedeadministrative bøder i forbindelse med konstaterede aktionær-lån.
Jeg skal slutteligt bemærke, at det er virksomhedernes ledelse,der har ansvaret for at overholde loven, og hermed også aktio-nærlånsreglerne.
[EN FOKUSERET INDSATS MOD AKTIONÆRLÅN]Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i samarbejde med SKATgennemført en fokuseret indsats mod aktionærlån.
Det er sket som et led i styrelsens risikobaserede kontrolstrate-gi. Et af hovedelementerne i en risikobaseret kontrolstrategi erbl.a., at man udtager forskellige fokusområder, hvor man gøren særlig indsats for at afsløre ulovligheder.
Det betyder kort sagt, at man fokuserer på de områder, hvordet vurderes, at det er muligt at opnå den største effekt.
11/12
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har derfor i de senere år haftsærlig fokus på regnskaber fra ejendomsselskaber og regnska-ber, der er ”revideret” af ikke godkendte revisorer. Og nu ogsåpå ulovlige aktionærlån.
Den fokuserede indsats siden 2010 har indtil nu resulteret ianmeldelse af 110 ulovlige aktionærlån til politiet på et samletbeløb omkring 220 mio. kr.
Jeg kan her nævne, at styrelsens indsats mod ulovlige aktio-nærlån fortsætter i 2011, hvilket jeg er meget tilfreds med.
[OPSAMLING OG AFRUNDING]Afslutningsvis vil jeg således gerne understrege, at der er etforbud mod aktionærlån i Danmark, og at det er virksomheds-ledelsens ansvar at overholde loven.
Derudover gælder det, at revisorerne skal påtegne, hvis der erulovlige aktionærlån i et selskab, således at alle regnskabsbru-gere kan få kendskab til det. Revisor skal i grove tilfælde an-melde sagen til politiet.
Derudover har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i samarbejdemed SKAT haft særligt fokus på ulovlige aktionærlån.
Jeg er meget tilfreds med, at der ikke længere arbejdes med enminimumsgrænse, og vil undersøge muligheden for, at Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen kan udstede administrative bøder.
12/12
Tak for ordet.