ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 240: Regeringens høringssvar vedr. Kommissionens grønbog om modernisering af EU’s politik for offentlige indkøb

Generelle bemærkningerDet er den danske regerings overordnede holdning, at offentlige indkøbskal foretages bedst og billigst muligt. Dette bør sikres blandt andet gen-nem enkle, fleksible og effektive indkøbsprocedurer, der sikrer en højgrad af konkurrence om den offentlige kontrakt. Samtidig skal der på re-levante områder være mulighed for at købe innovative produkter og tje-nesteydelser. Et centralt element i forhold til modernisering af de europæ-iske regler for offentlige indkøb er derfor, at udbudsprocessen forenklesog smidiggøres.Det eksisterende regelsæt er kompliceret og administrativt byrdefuldt, såselv helt almindelige indkøb kræver mange ressourcer og stor juridiskekspertise. Der bør generelt være færre og mindre tunge administrativeregler. Konkret foreslår den danske regering, at en række bestemmelserudgår.Det er endvidere den danske regerings klare holdning, at udbudsreglerneskal bevare deres karakter af procesregler. Udbudsreglerne skal såledessom hidtil fastlægge rammerne for, hvordan konkurrenceudsættelse ogindkøb formelt skal ske. Udbudsreglerne skal derimod ikke indeholdekrav om, hvad offentlige myndigheder skal indkøbe, herunder specifikkekrav om varetagelse af særlige politiske hensyn.Den danske regering er positiv over for, at der fortsat skal være mulighedfor at inddrage hensyn til innovation, miljøbeskyttelse og social ansvar-lighed i forbindelse med offentlige indkøb.Specifikke bemærkningerDEL 1: HVAD HANDLER REGLER OM OFFENTLIGE INDKØBOM?1.Mener De, at anvendelsesområdet for direktiverne om offentlige ind-køb skal begrænses til indkøbsaktiviteter? Bør en sådan begrænsning blotkodificere kriteriet om umiddelbar økonomisk fordel som udviklet afDomstolen, eller bør den medføre yderligere/alternative betingelser ogbegreber?

Den danske regering mener ikke, at anvendelsesområdet for direktivernebør begrænses til rene indkøbsaktiviteter. Udbudsreglerne bør finde an-vendelse på indgåelsen af alle offentlige kontrakter, der indebærer et gen-sidigt bebyrdende aftaleforhold. Der ønskes ydermere ikke nogen yderli-gere kodificering af direktivernes anvendelsesområde, idet reglerne øn-skes bevaret så enkle som muligt.2.Mener De, at anvendelsesområdets nuværende struktur med en opde-ling i bygge- og anlægskontrakter og vareindkøbs- og tjenesteydelseskon-trakter er relevant? Hvis ikke, hvilken alternativ struktur foreslår De da?Den danske regering ser ingen grund til at ændre på den nuværende opde-ling i bygge- og anlægskontrakter og vareindkøbs- og tjenesteydelseskon-trakter. Disse tre kategorier af kontraktydelser har hver især særlige ka-rakteristika, som fordrer en forskellig behandling.3.Mener De, at definitionen af "bygge- og anlægskontrakter" bør revide-res og forenkles? Vil De i så fald foreslå at undlade henvisningen til ensærlig liste i et bilag til direktivet? Hvilke elementer vil De foreslå, at de-finitionen skal indeholde?Den danske regering er ikke bekendt med praktiske problemer i forholdtil definitionen af bygge- og anlægskontrakter. Der ønskes derfor ikke fo-retaget ændringer af denne definition.4.Mener De, at sondringen mellem A- og B-tjenesteydelser bør revide-res?5.Mener De, at direktiverne om offentlige indkøb skal gælde for alle tje-nesteydelser, eventuelt på grundlag af en mere fleksibel standardordning?Hvis ikke, angiv da venligst de tjenesteydelser, som fortsat bør følge denaktuelle ordning for B-tjenesteydelser, og begrundelsen herfor.Den danske regering vurderer, at der fortsat er tjenesteydelser, som ikkeegner sig til at følge udbudsdirektivets detaljerede procedureregler – fxsundhedsydelserne. Fra dansk side vurderes det som en hensigtsmæssigforenkling, at definitionen mellem bilag II A- og B-tjenesteydelser juste-res, så reglerne fremadrettet alene definerer A-tjenesteydelser, således atde omfattes af direktivet, mens øvrige tjenesteydelser (B-tjenesteydelser)ikke omfattes af udbudsreglernes procedurekrav, men alene af EU-traktatens principper om fx gennemsigtighed, såfremt kontrakten hargrænseoverskridende interesse. Dette vil skabe en administrativ forenk-ling hos ordregivende myndigheder.Den danske regering mener, at B-tjenesteydelser fortsat ikke er egnet tilat følge direktivets detaljerede regler. Derimod bør overvejes, om visse aftjenesteydelserne i bilag II A kan overføres til bilag II B, idet disse vurde-

res at have ingen eller begrænset grænseoverskridende interesse. Dette vilskabe en administrativ forenkling hos ordregivende myndigheder.6.Ville De anbefale, at tærsklerne for anvendelse af EU's direktiver hæ-ves til trods for, at dette på internationalt plan vil medføre ovennævntekonsekvenser?Den danske regering anbefaler som en forenkling, at tærsklerne for an-vendelse af EU's direktiver hæves betydeligt for at mindske de admini-strative byrder, idet flere udbud derved vil kunne være omfattet af natio-nale udbudsprocedurer, der kan være administrativt mindre byrdefulde.Der er behov for, at direktiverne i højere grad fokuserer på effektivitet ogminimering af transaktionsomkostninger.Det foreslås i denne forbindelse, at tærskelværdierne for vareindkøbs- ogtjenesteydelseskontrakter i udbudsdirektivet hæves. Såfremt regulering afforsyningsvirksomheder opretholdes bør tærskelværdierne ligeledes hæ-ves. Af hensyn til enkelhed bør tærskelværdier i givet fald være ens – fxEUR 500.000. En øget tærskelværdi vil sænke de administrative omkost-ninger for både ordre- og tilbudsgivere, samtidig med, at reglerne blivermere enkle og gennemskuelige.7.Mener De, at de eksisterende bestemmelser om kontrakter, som ikke eromfattet af direktivet, er hensigtsmæssige? Mener De, at det relevante af-snit bør omstruktureres, eller at individuelle udelukkelser skal præcise-res?8.Mener De, at visse udelukkelser skal afskaffes, genovervejes eller op-dateres? Hvis ja, hvilke? Hvad foreslår De?Den danske regering mener, at der ikke er behov for en omstrukturering.Den danske regering mener dog, at det bør præciseres, hvilke tjeneste-ydelser vedrørende forskning og udvikling, der ikke er omfattet af ud-budsdirektivet. Herudover bør definitionen af tjenesteydelseskoncessio-ner i artikel 1, stk. 4, som der henvises til i artikel 17, præciseres i hen-hold til den praksis, som EU-Domstolen har udviklet. Herudover bør und-tagelsen i udbudsdirektivets artikel 18 præciseres.9.Mener De, at den nuværende fremgangsmåde med at definere offentli-ge indkøbere er hensigtsmæssig? Mener De navnlig, at begrebet "offent-ligretlige organer" bør præciseres og opdateres i lyset af Domstolens rets-praksis? Hvis ja, hvilken type opdatering vil De mene var hensigtsmæs-sig?Det er den danske regerings indtryk, at der ikke er behov for præciseringog opdatering af begrebet offentligretlige organer. Dog bør det overvejes,at gøre begrebet offentligretligt organ mere statisk, således at der ikke lø-bende skal foretages en vurdering af, hvorvidt man er omfattet af begre-

bet. En mulighed kunne være, at en vurdering af, om en ordregiver er etoffentligretlig organ, kan gælde i fx en to-årig periode.10.Mener De, at der fortsat er behov for EU-regler om offentlige indkøbmed hensyn til disse sektorer? Begrund venligst Deres svar.10.1.Hvis ja: Bør visse sektorer, som i dag er omfattet, udelukkes, ellerbør andre sektorer omvendt underlægges bestemmelserne? Forklar ven-ligst, hvilke sektorer der skal omfattes, og begrund Deres svar.11.Direktivets anvendelsesområde er i øjeblikket defineret med ud-gangspunkt i de aktiviteter, som de berørte virksomheder udøver, deresjuridiske status (offentlig eller privat) samt, hvis de er private, hvorvidtder findes særlige eller eksklusive rettigheder. Mener De, at disse kriteri-er er relevante, eller bør der anvendes andre kriterier? Begrund venligstDeres svar.Den danske regering finder, at Kommissionen bør analysere evt. fordeleog ulemper ved at undtage forsyningsvirksomheder fra udbudsreglerne dadet vurderes, at disse virksomheders profitorientering muligvis kan væretilstrækkelig til at sikre, at deres indkøb vil være bedst til prisen. En evt.undtagelse vil indebære en ophævelse af forsyningsvirksomhedsdirekti-vet.12.Kan private virksomheders profitorientering eller forretningsmoralantages at være tilstrækkelig til at garantere disse virksomheders objekti-ve og retfærdige indkøb (selv om de opererer på grundlag af særlige ellereksklusive rettigheder)?13.Er den gældende bestemmelse i direktivets artikel 30 en effektiv me-tode til at tilpasse direktivets anvendelsesområde til de skiftende regule-rings- og konkurrencemønstre på de relevante (nationale og sektorielle)markeder?Det er den danske regerings opfattelse, at private virksomheders profit-orientering er tilstrækkelige til at garantere virksomhedernes objektive ogretfærdige indkøb, selvom de opererer på grundlag af særlige eller eks-klusive rettigheder.DEL 2: BEDREMYNDIGHEDERVÆRKTØJERFORORDREGIVENDE

færre regler. Konkret foreslår den danske regering, at følgende artiklerudgår af udbudsdirektivet:Artikel 1, stk. 12 (definition af skriftlighed):Definitionen af, hvad der forstås ved ”skriftligt” forekommer overflødigsom følge af den elektroniske udvikling. Bestemmelsen har haft til formålat sikre, at information lagret/overført ved elektroniske midler betragtessom ”skriftligt”. Af hensyn til regelforenkling foreslås det, at bestemmel-sen udgår.Artikel 1, stk. 13 (definition af ”elektronisk middel”):Den innovative udvikling i samfundet inden for informationsteknologiskaber risiko for, at definitionen af ’elektronisk middel’ forældes. Af hen-syn til regelforenkling foreslås det, at bestemmelsen udgår.Artikel 1, stk. 15, litra a, b og d (Definition af ”offentligt telenet”, ”net-termineringspunkter” og ”offentlige teletjenester”):Definitionerne af henholdsvis ”offentligt telenet”, ”nettermineringspunk-ter” og ”teletjenester” forekommer overflødige og eksisterer primært pga.udbudsdirektivets undtagelsesbestemmelse om telekommunikationsom-rådet, jf. art. 13. Af hensyn til regelforenkling foreslås det, at bestemmel-sen udgår.Artikel 1, stk. 15, litra c (definition af ”offentlige teletjenester”):Definitionen af ’offentlige teletjenester’ er uden praktisk relevans, somfølge af liberaliseringen af telesektoren og synes overflødig, da begrebetikke anvendes i direktivet. Bestemmelsen bør derfor udgå.Artikel 6 (om fortrolighed):Bestemmelsen om fortrolighed er reelt uden selvstændigt indhold, da sa-ger om aktindsigt, herunder adgang til at undtage oplysninger som følgeaf fortrolighed, afgøres efter national lovgivning. Bestemmelsen bør der-for udgå.Artikel 12, 2. afsnit (bestemmelse vedr. posttjenester):Bestemmelsen er uden praktisk relevans, da adgangen til at udsætte im-plementeringen af forsyningsvirksomhedsdirektivet vedr. posttjenester ,jf. forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 71, stk. 1, 2. afsnit, er udløbet.Artikel 25 (om angivelse af hvilke dele af en kontrakt, der gives i under-entreprise):Den danske regering finder, at udbudsdirektiverne bør indeholde færreregler. Ordregiverens eventuelle krav til tilbudsgiveren om at angive,hvorvidt visse dele af en kontrakt gives i underentreprise bør alene vurde-res ud fra EUF-traktatens almindelige principper om bl.a. gennemsigtig-hed og ligebehandling. Bestemmelsen bør derfor udgå.

Artikel 34 (særlige regler vedrørende socialt boligbyggeri):Der er tale om en undtagelsesbestemmelse, hvorefter en ikke nærmere de-fineret udbudsprocedure kan gennemføres under visse omstædigheder.Bestemmelsens anvendelsesområde giver anledning til betydelig uklar-hed, og anvendes ikke videre i praksis. Af hensyn til regelforenkling fore-slås det, at bestemmelsen udgår.Artikel 40, stk. 5, litra d (ordregivers opfordringer):Bestemmelsens henvisning til art. 44, 47 og 49 er uklar. Af hensyn til re-gelforenkling foreslås det, at bestemmelsens henvisninger til de nævnteartikler udelades.Artikel 42 (regler for kommunikation):Bestemmelsen indeholder en unødigt detaljeret regulering af, hvorledeskommunikation bør gennemføres. Af hensynet til regelforenkling foreslåsdet, at bestemmelsen udgår.Artikel 43 (rapporternes indhold):Bestemmelsen indeholder en forpligtelse til, at de ordregivende myndig-heder udarbejder en rapport for hver kontrakt, rammeaftale eller dynami-ske indkøbssystem der indgås. Det er den danske regerings holdning, atklagesystemet er tilstrækkeligt til at sikre overholdelsen af principperneom ligebehandling og gennemsigtighed, samt udbudsdirektivets specifik-ke procedureregler. Artiklen udgør således en unødvendig administrativbyrde, som den danske regering foreslår, at Kommissionen udelader fradirektivet.Artikel 45 (udelukkelse pga. personlige forhold):Anvendelse af bestemmelsen om, hvilke personlige forhold hos ansøge-ren eller tilbudsgiveren, der kan eller skal medføre udelukkelse, er uklar,og der er tvivl om anvendelsen og efterlevelsen i praksis. Det bør, underiagttagelse af Traktatens almindelige principper, være ordregivers beslut-ning, hvilke forhold, der skal medføre udelukkelse. Eventuelle krav børvære et nationalt anliggende, såfremt disse ikke strider mod EU-retten.Bestemmelsen bør derfor udgå.Artikel 52 (officielle lister over godkendte aktører):Bestemmelsen giver bl.a. hjemmel til at medlemsstater indfører listerover godkendte aktører. Danmark har ikke udnyttet denne hjemmel. End-videre er bestemmelsen knyttet til art. 45. Af hensyn til regelforenklingforeslås det, at reglerne om officielle lister udgår.Artikel 56-65 (om koncessioner på offentlige bygge- og anlægsarbejder):Bestemmelserne vedrørende koncessioner på offentlige bygge- og an-lægsarbejder foreslås udeladt fra udbudsdirektivet, idet reglerne bør in-korporeres i Kommissionens kommende initiativ om tjenesteydelseskon-cessioner.

Artikel 68, litra a, 2. afsnit:Bestemmelsen er uden praktisk relevans, da adgangen til at udsætte im-plementeringen af forsyningsvirksomhedsdirektivet vedr. posttjenester, jf.forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 71, stk. 1, 2. afsnit, er udløbet.Artikel 75-76:Medlemsstaternes indsamling af data til brug for de statistiske opgørelserer et vigtigt redskab i monitoreringen af offentlige indkøb såvel på natio-nal, som på EU-plan. Indsamlingen af data foregår dog vidt forskelligt ide respektive medlemslande med risiko for, at data fra de forskelligemedlemsstater bliver usammenlignelige.Kommissionen gennemfører allerede i dag beregninger for de enkeltemedlemsstater. Statistikforpligtelsen for medlemsstaterne forekommerderfor som en overflødig administrativ byrde.En centralisering af oplysningsforpligtelserne i TED vil i stedet skabe detnødvendige overblik over EU-udbud. Det foreslås derfor, at udarbejdelseaf statistiske opgørelser koordineres af Kommissionen i forbindelse medvaretagelsen af TED-databasen. Bestemmelserne om medlemsstaternesforpligtelser med hensyn til indberetning af statistiske oplysninger fore-slås derfor udeladt fra direktivet.Den danske regering mener endvidere, at Kommissionen bør analysereevt. fordele og ulemper ved at undtage forsyningsvirksomheder fra ud-budsreglerne, da det vurderes at disse virksomheders profitorienteringmuligvis kan være tilstrækkelig til at sikre, at deres indkøb vil være bedsttil prisen.15.Mener De, at procedurerne i de gældende direktiver giver de ordregi-vende myndigheder mulighed for at skabe det bedst mulige indkøbsresul-tat? Hvis ikke: Hvordan bør procedurerne forbedres for at lette den admi-nistrative byrde/reducere transaktionsomkostningerne og varigheden afprocedurerne og samtidig garantere, at de ordregivende myndigheder fårmest valuta for pengene?Det er den danske regerings holdning, at offentlige indkøb skal foretagesbedst og billigst muligt. Dette sikres gennem enkle, fleksible og effektiveindkøbsprocedurer, der sikrer en høj grad af konkurrence mellem relevan-te leverandører.Kommissionen opfordres derfor til i udbudsdirektivet at præcisere og ud-vide parternes ret til dialog mellem ansøgere, tilbuds- og ordregivere bådefør, under og efter udbudsprocessen. Derudover bør adgangen til at an-vende procedurerne konkurrencepræget dialog og udbud med forhandlingefter forudgående bekendtgørelse udvides. Samtidig mener den danskeregering, at reglerne om rammeaftale bør indeholde større fleksibilitet, ogpeger på særlige omstændigheder, hvor udbudsprocessen kan lettes.

Den danske regerings holdning præciseres i det følgende:Dialog om oplysninger om virksomhederne o. lign.Der bør gives større mulighed for at gennemføre dialog mellem på denene side ordregivere og på den anden side med ansøgere/tilbudsgivere omindholdet af deres ansøgninger/tilbud. Dialogen bør også kunne omfattevirksomhedsforhold som fx virksomhedens økonomiske, finansielle ogtekniske formåen, særligt når det angår faktuelt konstaterbare og doku-menterbare forhold. Dette vil føre til bedre og billigere indkøb for den or-dregivende myndighed.En øget dialog bør således kunne ske med henblik på at uddybe eller præ-cisere de oplysninger, som ordregiver har modtaget. Ligeledes bør enøget dialog kunne ske med henblik på at supplere oplysningerne med deoplysninger om virksomheden, der med rimelighed har været entydigt til-gængelig på udbudstidspunktet.Endelig bør direktivet eksplicit fremhæve adgangen til dialog om løsnin-ger, der er egnet til at imødekomme ordregivers behov til anskaffelseninden udbuddet igangsættes. Det vil øge mulighederne for at sikre effek-tive offentlige indkøb.Konkurrencepræget dialog/udbud efter forhandling efter bekendtgørelseDen danske regering anbefaler, at ordregiverne får videre adgang til atanvende procedurerne ”udbud med forhandling efter forudgående ud-budsbekendtførelse” og ”konkurrencepræget dialog”. Det vil understøtte,at ordregivende myndigheder får større mulighed for at drøfte deres be-hov, og dermed bedre kan indkøbe de rette varer og tjenesteydelser bedstog billigst muligt. En mulighed for at lette adgangen til udbud efter for-handling er at indføre samme valgfrihed for brug af proceduren for ordre-givere i udbudsdirektivet, som kendes fra forsyningsvirksomhedsdirekti-vet.Brug af rammeaftaler.Den danske regering finder, at reglerne om rammeaftaler klargøres og gø-res mere fleksible, fx ved at tillade at der frit kan vælges mellem direktetildeling og miniudbud i en rammeaftale.Herudover foreslår den danske regering en ny model for offentlige ind-køb, der skal gøre det muligt at kombinere fordelene ved både dynamiskeindkøbssystemer og rammeaftaler. Disse ’dynamiske rammeaftaler’ skalgive mulighed for at indgå rammeaftaler, der er åbne for deltagelse af alleøkonomiske aktører, der indsender et vejledende tilbud med henblik påoptagelse i rammeaftalen. Herudover skal det være muligt for de økono-miske operatører til enhver tid at forbedre deres tilbud, forudsat de stadiger i overensstemmelse med udbudsbetingelserne for den dynamiske ram-meaftale. En dynamisk rammeaftale vil udelukkende være forenelig medminiudbud.

Særlige omstændigheder, hvor udbudsprocessen kan lettesDen danske regering mener, at der skal være bedre mulighed at vælge enny leverandør uden nyt udbud, hvis kontrakten ophører før tid. Hvis enleverandør efter tildeling fx trækker sig eller går konkurs, kunne der ek-sempelvis være mulighed for – og ikke pligt til – at vælge den næstbedstetilbudsgiver. Derved undgås en ny tids- og ressourcekrævende udbuds-runde.I tilfælde af manglende konkurrence – fx pga. for få konditionsmæssigetilbud, kan det overvejes at give mulighed for at lade tilbudsrunden gå omuden fornyet prækvalifikation.16.Kan De forestille Dem andre typer af procedurer, som ikke findes i degældende direktiver, og som efter Deres mening kan øge omkostningsef-fektiviteten af offentlige indkøbsprocedurer?Den danske regering er positiv over for at indføre kvalifikationssystemeri udbudsdirektivet, som kendes fra forsyningsvirksomhedsdirektivet. Ind-førelsen af kvalifikationssystemer vil medføre store administrative bespa-relser for både ordre- og tilbudsgivere i forhold til eksisterende reglervedrørende prækvalifikation.17.Mener De, at de procedurer og redskaber, som er indeholdt i direkti-verne til opfyldelse af særlige behov og til fremme af privat deltagelse ioffentlige investeringer gennem offentlig-private partnerskaber (f.eks.dynamiske indkøbssystemer, konkurrencepræget dialog, elektroniskeauktioner, projektkonkurrencer), bør bevares i deres nuværende form,ændres (hvis ja, hvordan) eller afskaffes?Den danske regering anbefaler, at ordregivende myndigheder får videreadgang til at anvende proceduren ”udbud med forhandling efter forudgå-ende udbudsbekendtførelse” og ”konkurrencepræget dialog”. Det vil un-derstøtte, at ordregivende myndigheder får større mulighed for at drøftederes behov, og dermed bedre kan indkøbe de rette varer og tjenesteydel-ser bedst og billigst muligt. En mulighed for at lette adgangen til udbudefter forhandling er at indføre samme valgfrihed for brug af procedurenfor ordregivere i udbudsdirektivet, som kendes fra forsyningsvirksom-hedsdirektivet.Den danske regering mener endvidere, at proceduren konkurrenceprægetdialog bør forenkles med henblik på at lette de administrative byrder forsåvel ordregivere som ansøgere/tilbudsgivere.18.På grundlag af Deres erfaring med anvendelse af hasteproceduren i2009 og 2010 ville De da anbefale en generalisering af muligheden for atafkorte tidsfristerne under visse omstændigheder? Ville dette efter Deresmening være muligt uden at sætte kvaliteten af tilbuddene over styr?

Den danske regering finder ikke behov for en generalisering af mulighe-den for at afkorte tidsfristerne under visse omstændigheder.19.Ville De støtte flere forhandlinger i offentlige indkøbsprocedurerog/eller en generalisering af anvendelsen af udbud med forhandling efterforudgående udbudsbekendtgørelse?Kommissionen opfordres til at præcisere og udvide parternes ret til dialogmellem ansøgere, tilbuds- og ordregivere både før, under og efter ud-budsprocessen.Den danske regering anbefaler, at ordregiverne myndigheder får videreadgang til at anvende proceduren ”udbud med forhandling efter forudgå-ende udbudsbekendtførelse”. Det vil understøtte, at ordregivende myn-digheder får større mulighed for at drøfte deres behov, og dermed bedrekan indkøbe de rette varer og tjenesteydelser bedst og billigst muligt. Enmulighed for at lette adgangen til udbud efter forhandling er at indføresamme valgfrihed for brug af proceduren for ordregivere i udbudsdirekti-vet, som kendes fra forsyningsvirksomhedsdirektivet.20.Mener De i sidstnævnte tilfælde, at dette bør være en mulighed for al-le typer af kontrakter/alle typer af ordregivende myndigheder eller kununder visse omstændigheder?Den danske regering mener, at anvendelsen af udbud med forhandlingbør være tilfældet for alle typer af kontrakter og alle typer af ordregiven-de myndigheder. Dog mener den danske regering, at et kriterium for an-vendelse af forhandlingsproceduren er, at der udføres en prækvalifikationblandt ansøgere med henblik udvælgelse af sine forhandlingspartnere.21.Er De enig i, at generaliseret anvendelse af udbud med forhandlingkan indebære en risiko for misbrug/forskelsbehandling? Ud over de be-skyttelsesforanstaltninger, som allerede findes i direktiverne for udbudmed forhandling, ville det da være nødvendigt med yderligere beskyttel-sesforanstaltningervedrørendegennemsigtighedogikke-forskelsbehandling for at kompensere for et højere niveau afskønsbeføjelser? Hvis ja, hvilke yderligere beskyttelsesforanstaltningerkunne De da forestille Dem?Generaliseret anvendelse af udbud med forhandling kan i princippet in-debære en risiko for misbrug og forskelsbehandling. Den danske regeringmener dog, at stand still-perioden kan imødegå en evt. risiko, og hensynettil at opnå bedre og mere konkurrencedygtige tilbud ved anvendelse afforhandling bør vægte tungest. Dertil kommer at yderligere regulering vilgå imod det overordnet danske ønske om at forenkle og smidiggøre EU’sudbudsregler.

22.Mener De, at det ville være hensigtsmæssigt at anvende forenkledeprocedurer til indkøb af kommercielle varer og tjenesteydelser? Hvis ja,hvilken form for forenkling vil De da foreslå?Den danske regering finder, at der bør indføres forenklede procedurer tilindkøb af kommercielle varer og tjenesteydelser, fx ved at indføre en en-kel procedure, hvor blot GPA-aftalens mindstekrav overholdes.23.Ville De støtte en mere fleksibel proces for tilrettelæggelse og række-følge af undersøgelsen af udvælgelses- og tildelingskriterier som led iindkøbsproceduren? Mener De i så fald, at det bør være muligt at under-søge tildelingskriterierne inden udvælgelseskriterierne?Den danske regering er positiv overfor at give ordregiverne større fleksi-bilitet i tilrettelæggelsen af processen. En mulighed for at undersøge til-delingskriterierne inden udvælgelseskriterierne kan medføre administrati-ve lettelser, og dermed medføre øget effektivitet i forbindelse med offent-lige indkøb.24.Mener De, at det i undtagelsestilfælde kan være berettiget at tilladeordregivende myndigheder at tage højde for kriterier, der vedrører til-budsgiveren selv, i tildelingsfasen? Hvis ja, i hvilke tilfælde, og hvilkeyderligere beskyttelsesforanstaltninger ville efter Deres mening værenødvendige for at sikre retfærdighed og objektivitet i beslutningen omtildeling i et sådant system?Den danske regering mener, at der bør være generel adgang til at tilladeordregivende myndigheder at tage højde for kriterier, der vedrører til-budsgiveren selv, i tildelingsfasen. Afgørende må være, om kriteriernevedrørende tilbudsgiveren selv er egnede til at vurdere det bedste tilbud,og at kriterierne vedrørende tilbudsgiveren selv ikke anvendes på sammemåde i både udvælgelses- og tildelingsfasen.25.Mener De, at direktivet udtrykkeligt skal tillade, at der tages højde fortidligere erfaring hos en eller flere tilbudsgivere? Hvis ja, hvilke beskyt-telsesforanstaltninger er der da behov for at forebygge forskelsbehand-ling?Den danske regering er åben over for, at direktivet udtrykkeligt skal tilla-de, at der tages højde for tidligere negativ erfaring med en eller flere til-budsgivere på sagligt og gennemsigtigt grundlag.Det kan i den forbindelse overvejes at indføre en tidsbegrænsning på,hvor længe en ordregivende myndighed kan basere sine beslutninger omudelukkelse på tidligere erfaring.26.Mener De, at der er behov for særlige regler for forsyningsvirksom-hedernes indkøb? Bliver der i de forskellige regler for forsyningsvirk-

somheder og offentlige virksomheder taget tilstrækkeligt højde for forsy-ningsvirksomhedernes særlige indkøb?Den danske regering vurderer, at Kommissionen bør analysere evt. forde-le og ulemper ved at undtage forsyningsvirksomheder fra udbudsreglernenærmere, da det vurderes at disse virksomheders profitorientering mulig-vis kan være tilstrækkelig til at sikre, at deres indkøb vil være bedst tilprisen. .27.Mener De, at reglerne for offentlige indkøb er passende eller omvendtikke passer til små ordregivende myndigheders behov? Begrund venligstDeres svar.28.Vil De i så fald støtte regler om en forenklet procedure for relativtsmå kontrakttildelinger fra lokale og regionale myndigheder? Hvad ka-rakteriserer efter Deres mening sådanne forenklede regler?Den danske regering mener, at størrelsen af den pågældende kontrakt, ogikke størrelsen på den ordregivende myndighed, skal være afgørende for,hvilke regler der finder anvendelse på en anskaffelse. Der vurderes ikkeat være behov for særlige regler for små ordregivende myndigheder.29.Mener De, at Domstolens retspraksis som redegjort i Kommissionensfortolkningsmeddelelse giver tilstrækkelig juridisk sikkerhed for tildelingaf kontrakter under direktivernes tærskelværdier? Eller mener De, at derkan være behov for yderligere vejledning, f.eks. om tilkendegivelser af eneventuel grænseoverskridende interesse eller et andet EU-initiativ? Påhvilke punkter ville De skønne dette relevant eller nødvendigt?Den danske regering finder, at det med fordel kan ekspliciteres, at enkontrakt – uanset kontraktens indhold – for at kunne have nævneværdiggrænseoverskridende interesse skal være af en vis størrelse. Kontrakter,der ligger under tærskelværdierne, må antages ikke i nævneværdigt om-fang at ville have grænseoverskridende interesse, hvorfor det bør fastsæt-tes, at kontrakter under tærskelværdierne – alternativt under en laveretærskelværdi – aldrig er underlagt EU-retlig regulering. Der bør dermedikke skulle gennemføres vurderinger om, hvorvidt der er tale om grænse-overskridende interesse for så vidt angår sådanne mindre kontrakter.30.Mener De i lyset af ovenstående, at det er en god idé at etablere rets-regler på EU-plan vedrørende anvendelsesområdet og kriterierne forsamarbejde mellem offentlige organisationer?Den danske regering finder, at det med fordel kan klargøres, at kontraktermellem fx statslige myndigheder ikke er omfattet af udbudspligten. Sta-ten inkl. selvejende statslige institutioner må kunne organisere sig frit, så-ledes, at det for de opgaver, man har besluttet at disse myndigheder selvskal varetage, ikke bliver afgørende, hvordan myndigheden har valgt atorganisere sig (retten til selvorganisering). Det forhold, at fx en statslig

institution og selvejende institutioner, der reelt er offentlige institutioner(fx universiteterne), løser opgaver for andre ministerområder, bør fx ikkeindebære en udbudspligt efter EU’s procedureregler.Den danske regering foreslår desuden, at decentrale enheder får bedremuligheder for at blive betragtet som en decentral enhed og undtages fraen centrale enheds udbudspligt, når den decentrale enhed køber ind til de-res eget behov.Herudover foreslår den danske regering en ny model for offentlige ind-køb, der skal gøre det muligt at kombinere fordelene ved både dynamiskeindkøbssystemer og rammeaftaler. Disse ’dynamiske rammeaftaler’ skalgive mulighed for at indgå rammeaftaler, der er åbne for deltagelse af alleøkonomiske aktører, der indsender et vejledende tilbud med henblik påoptagelse i rammeaftalen. Herudover skal det være muligt for de økono-miske operatører til enhver tid at forbedre deres tilbud, forudsat de stadiger i overensstemmelse med udbudsbetingelserne for den dynamiske ram-meaftale. En dynamisk rammeaftale vil udelukkende være forenelig medminiudbud.31.Er De enig i, at konceptet med visse fælles kriterier for fritagne for-mer for samarbejde mellem offentlige organisationer bør udvikles? Hvil-ke elementer vil efter Deres mening være de vigtigste i et sådant koncept?32.Eller foretrækker De særlige regler for forskellige former for samar-bejde i overensstemmelse med Domstolens retspraksis (f.eks. internt oghorisontalt samarbejde)? Hvis ja, forklar da venligst hvorfor, og hvilkeregler.Den danske regering mener, at der kan være hensigtsmæssigt med fælleskriterier for det samarbejde mellem offentlige organisationer, der ikkeomfattes af en udbudspligt. Reglerne bør dog være enkle og ens for alletyper af samarbejde mellem offentlige myndigheder. Opgaveløsning mel-lem statslige myndigheder inkl. selvejende institutioner, som fx universi-teterne, bør helt undtages fra udbudspligten.33.Bør EU's regler ligeledes omfatte overførsel af kompetencer? Be-grund venligst Deres svar.Det er den danske regerings holdning, at en overførsel af kompetencermellem statslige organisationer er en beslutning om organisering af deenkelte myndigheders ansvar, og dermed ikke omfattet af udbudsregler-ne.34.Støtter De generelt en større koncentration af efterspørgslen/mere fæl-les indkøb? Hvilke fordele/ulemper kan De se?Den danske regering finder, at koncentration af efterspørgslen øger kon-kurrencen og skaber grundlag for mere effektive indkøb. Det skyldes

blandt andet, at koncentration af efterspørgslen giver stordriftsfordele oggør udbuddene interessante for flere leverandører. Derudover reducererfælles indkøb transaktionsomkostningerne for både ordregiver og leve-randørerne. Ved varekøb på internationale markeder giver samlede ind-køb stordriftsfordele, øger konkurrencen og reducerer de offentlige udgif-ter. Det er klart, at fordelene ved fælles indkøb løbende og efter behovskal afvejes og vurderes i forhold til eventuelle negative konsekvenser forden langsigtede konkurrence på det pågældende marked.35.Findes der efter Deres mening hindringer for en effektiv koncentrati-on af efterspørgslen/fælles indkøb? Mener De, at de instrumenter, somdisse direktiver tilvejebringer for koncentration af efterspørgslen (ind-købscentraler, rammekontrakter), fungerer godt og er tilstrækkelige? Hvisikke, hvordan bør disse instrumenter da ændres? Hvilke andre instrumen-ter eller bestemmelser er nødvendige efter Deres mening?Den danske regering finder, at det bør gøres enkelt og mere fleksibelt atkøbe på rammeaftaler. På en rammeaftale med flere leverandører bør detsåledes være bestillers konkrete behov, der er styrende for, hvilken af af-talens leverandører, der købes hos, ligesom der frit bør kunne vælgesmellem gennemførelse af miniudbud eller direkte tildeling på rammekon-trakten. Så længe tildeling sker på sagligt grundlag – og så længe vilkåre-ne er kendt for alle (fremgår af det oprindelige udbudsmateriale), vurde-res dette at være gennemsigtigt, ligesom der ikke sker forskelsbehandling.Rammeaftaler bevarer igennem aftalens løbetid alene deres legitimitet, sålænge produktsortimentet er tidssvarende. Den danske regering finder så-ledes, at der bør være videre adgang til, at ordregivere og leverandørerkan justere rammeaftalens sortiment, så længe det anskaffede under étbevarer sine væsentlige karakteristika og egenskaber.36.Mener De, at en større koncentration af efterspørgslen/fælles indkøbkan medføre en risiko med hensyn til at begrænse konkurrencen og hin-dre SMV'ers adgang til offentlige kontrakter? Hvis ja, hvordan kan eneventuel risiko så mindskes?Den danske regering finder, at udgangspunktet for offentligt indkøb skalvære omfattende konkurrenceudsættelse efter princippet bedst og billigst.Særligt ved køb af standardiserede varer på store og internationale mar-keder vurderes koordinerede indkøb at være et hensigtsmæssigt redskabtil at sikre effektive indkøb. Den danske regering finder, at det er natio-nalt anliggende at tilrettelægge indkøbene på en sådan måde, der i hen-sigtsmæssigt omfang giver SMV’er m.v. adgang til offentlige kontrakter,herunder eksempelvis gennem understøttelse af konsortiedannelser, brugaf underleverandører og ved opdeling af kontrakter mv.

37.Mener De, at fælles offentlige indkøb vil være mere velegnet for be-stemte produktområder end andre? Hvis ja, angiv da venligst nogle afdisse områder og årsagerne dertil.Den danske regering finder, at der er bedre muligheder for at gøre fællesindkøb på de områder, hvor behovene hos ordregiver er ensartede, hvorvarerne er standardiserede, og hvor markederne er internationale og/ellerpræget af stor omsætning på private markeder. Eksempler herpå er bl.a.computere, servere, telefoner, datakommunikation, kontorartikler, papirmv.38.Er der efter Deres mening specifikke problemer i forbindelse medgrænseoverskridende fælles indkøb (f.eks. med hensyn til gældende lov-givning og klageprocedurer)? Mener De specifikt, at Deres nationale lov-givning tillader, at en ordregivende myndighed bliver underkastet en kla-geprocedure i andre medlemsstater?Den danske regering finder ikke, at der er problemer ved grænseoverskri-dende fælles indkøb, der nødvendiggør særlige klageprocedurer.39.Bør direktiverne om offentlige indkøb regulere spørgsmålet om om-fattende ændringer af en kontrakt, mens den stadig er i kraft? Hvis ja,hvilken form for præcisering vil De da foreslå?Et centralt element i forhold til modernisering af de europæiske regler foroffentlige indkøb er, at udbudsprocessen forenkles og smidiggøres.Den danske regering finder derfor ikke, at spørgsmålet om omfattendeændringer af en kontrakt, mens den stadig er i kraft, bør reguleres i direk-tiverne om offentlige indkøb.40.Hvis der skal tilrettelægges et nyt udbud efter en ændring af en ellerflere vigtige betingelser, vil det da være på sin plads at anvende en merefleksibel procedure? Hvilken procedure kunne det være?Den danske regering finder, at der kunne anvendes en mere fleksibel pro-cedure i de tilfælde, hvor der ikke sker ændring af den udbudte genstandog de særlige vilkår, der er offentliggjort for kontraktens opfyldelse. Ensådan mere fleksibel procedure kunne fx bestå i at gennemføre tilbuds-konkurrencen på ny blandt de tilbudsgivere, der i første omfang blev op-fordret til at afgive/afgav tilbud.Hvis der fx i et begrænset udbud ønskes fortaget ændringer, der alenevedrører udbudsmaterialet, men ikke udbudsbekendtgørelsen, bør der in-den for en vis periode kunne gennemføres nyt udbud uden ny forudgåen-de prækvalifikation, da forudsætningerne herfor er uændrede. Alle til-budsgivere skal dermed have mulighed for at afgive tilbud på de ændredevilkår.

41.Mener De, at EU-regler om ændringer i forbindelse med kontraktensudførelse ville have en merværdi? Hvis ja, hvad ville merværdien af reg-ler på EU-plan da være? Bør EU's regler især indeholde bestemmelser omde ordregivende myndigheders udtrykkelige forpligtelse eller ret til atændre leverandør/ophæve kontrakten under visse omstændigheder? Hvisja, under hvilke omstændigheder? Bør EU endvidere fastlægge specifikkeprocedurer for, hvordan den nye leverandør skal/kan udvælges?Et centralt element i forhold til modernisering af de europæiske regler foroffentlige indkøb er, at udbudsprocessen forenkles og smidiggøres.Den danske regering finder derfor ikke, at spørgsmålet om ændringer iforbindelse med kontraktens udførelse, bør reguleres i direktiverne omoffentlige indkøb42.Er De enig i, at der i EU's direktiver om offentlige indkøb bør stilleskrav om, at medlemsstaternes nationale lovgivning skal give ret til at an-nullere kontrakter, som er tildelt i strid med lovgivningen om offentligeindkøb?Den danske regering finder, at der ved det seneste vedtagne kontroldirek-tiver er indførte passende sanktioner om uden virkning, og heraf følgendekrav om at bringe en kontrakt til ophør, der effektivt sikrer mulighedenfor at genskabe konkurrence efter visse grove overtrædelser af udbuds-reglerne.43.Mener De, at visse aspekter af kontraktens udførelse – og hvilke – børreguleres på EU-niveau. Begrund venligst Deres svar.Den danske regering mener, at udbudsreglerne grundlæggende bør væreprocesregler, der regulerer, hvordan offentlige ordregivere udvælger til-budsgivere og tildeler kontrakter. Nationale regler om selve udførelsen afde efterfølgende privatretlige aftaler er et nationalt anliggende.44.Mener De, at ordregivende myndigheder bør have større mulighed forat øve indflydelse på den valgte tilbudsgivers underentreprise? Hvis ja,hvilke instrumenter foreslår De da?Den dansker regering finder ikke behov for, at direktiverne skal give stør-re mulighed for at øve indflydelse på tilbudsgivers underentreprise.DEL3:ETMEREINDKØBSMARKEDTILGÆNGELIGTEUROPÆISK

Den danske regering mener, at de gældende direktiver gør det muligt forøkonomiske aktører at benytte sig fuldt ud af indkøbsmulighederne i detindre marked. Mulighederne for at benytte sig af indkøbsmulighederne idet indre marked kan dog forbedres ved forenkling af regelsættet medhenblik på at sænke de administrative byrder forbundet med afholdelsenaf udbud og afgivelsen af tilbud/ansøgninger.46.Mener De, at EU's regler om og politik for offentlige indkøb alleredeer tilstrækkeligt SMV-venlige? Eller mener De omvendt, at visse af di-rektivets regler bør revideres, eller at der bør indføres yderligere foran-staltninger for at fremme SMV'ers deltagelse i offentlige indkøb? Be-grund venligst Deres valg.Den danske regering lægger vægt på, at det bliver gjort nemmere for småog mellemstore virksomheder at deltage i udbud, idet de fx ofte vil skullegå sammen med andre om at byde på offentlige opgaver. Fra dansk sideer det dog vurderingen, at dette mest hensigtsmæssigt gøres gennem nati-onale tiltag i form af understøttende værktøjer og tilbud specifikt målret-tet små og mellemstore virksomheder, fx vejledning om rammerne for atdanne konsortier, rådgivningstilbud mv.I forhold til udbudsreglerne mener den danske regering, at reglerne somfortsat skal give mulighed for, at udbud tilrettelægges, så også SMV’erkan deltage på samme vilkår som andre. Den danske regering læggervægt på, at udbudsreglerne forenkles og de administrative byrder lettesforallevirksomheder. Det vurderes derfor ikke at være hensigtsmæssigtat indføre særlige regler eller foranstaltninger, der favoriserer SMV’er ikonkurrencen.47.Mener De, at visse af de foranstaltninger, som er fastlagt i kodeksenfor bedste praksis, bør gøres obligatoriske for ordregivende myndigheder,som f.eks. opdeling i partier (med visse forbehold)?Den danske regering ønsker ikke at gøre visse af de foranstaltninger, somer fastlagt i kodeksen for bedste praksis, obligatoriske for ordregivendemyndigheder. Udbudsdirektiverne bør bevare en høj grad af fleksibilitet,og regelsættet bør forsøges forenklet.48.Mener De, at reglerne vedrørende valg af tilbudsgiver medfører enuforholdsmæssig stor byrde for SMV'er? Hvis ja, hvordan kan disse reg-ler lempes uden at sætte garantier for gennemsigtighed, ikke-forskelsbehandling og kvalitetsgennemførelse af kontrakter over styr?Den danske regering mener, at direktivets regler bør forenkles og de ad-ministrative byrde lettes forallevirksomheder. Den danske regering me-ner ikke, at der bør indføres særlige regler eller foranstaltninger, forSMV’er i konkurrencen. Reglerne skal i stedet fortsat give mulighed for,

at udbud tilrettelægges, så også SMV’er kan deltage på samme vilkårsom andre.49.Vil De tilslutte Dem en løsning, hvor det kun er udvalgte kandida-ter/den valgte tilbudsgiver, der skal indsende og verificere dokumentati-on?Den danske regering er åben over for en løsning, hvor det kun er udvalgtekandidater eller den valgte tilbudsgiver, der skal indsende og verificeredokumentation. Dette kan lette de administrative byder for såvel ordregi-vere som tilbudsgivere.50.Mener De, at egenerklæringer er en hensigtsmæssig måde at lette denadministrative byrde på, hvad angår beviser på udvælgelseskriterier, ellerer de ikke pålidelige nok til at erstatte attester? Hvor kunne egenerklærin-ger være nyttige (navnlig i forbindelse med selve virksomheden), og hvorikke?Den danske regering er åben over for indførelse af egenerklæringer, somet indledende skridt til oplysning om opfyldelse af udvælgelsesbetingel-serne. Når kun den eller de valgte tilbudsgivere anmodes om at sende fak-tiske støttedokumenter som bevis for opfyldelse af udvælgelsesbetingel-serne, kan dette medføre administrative lettelser til gavn for især SMV’er.51.Er De enig i, at alt for strenge omsætningskrav som dokumentationfor økonomisk formåen er problematisk for SMV'er? Bør EU-lovgivningen indeholde en øvre grænse for at sikre proportionalitet i ud-vælgelseskriterierne (f.eks.: den maksimale krævede omsætning må ikkeoverstige et vist multiplum af kontraktværdien)? Vil De foreslå andre in-strumenter for at sikre, at udvælgelseskriterierne står i forhold til kontrak-tens værdi og genstand?Det er den danske regerings holdning, at EU-lovgiver bør afstå fra at ind-føre en øvre grænse for udvælgelseskriterierne. For det første lægger dendanske regering stor vægt på, at udbudsprocessen forenkles og smidiggø-res. For det andet kan proportionalitet i udvælgelseskriterierne variere altefter, hvilket marked, der er tale om. Endelig kan en sådan øvre grænseikke tage højde for udviklingen i et konkret marked.52.Hvad er fordele og ulemper ved, at medlemsstaterne får mulighed forat tillade eller kræve af deres ordregivende myndigheder, at de forpligterden valgte tilbudsgiver til at give en vis del af hovedkontrakten i underen-treprise til tredjeparter?Den danske regering mener, at markedet skal have fri mulighed for at or-ganisere sig på den mest hensigtsmæssige og omkostningseffektive måde.Det fremmer konkurrencen mellem virksomhederne at være frit stillet ogindgå i de konstellationer, der ønskes. Detailregulering af, hvordan entre-

prenører skal udføre det pågældende arbejde risikerer at medføre yderli-gere omkostninger til det offentliges indkøb.53.Er De enig i, at offentlige indkøb kan have en betydelig virkning påmarkedets struktur, og at indkøbere, hvor det er muligt, bør søge at tilpas-se deres indkøbsstrategier for at bekæmpe konkurrencebegrænsendestrukturer?Den danske regering er enig i, at offentlige indkøb kan have en virkningpå markedets struktur, og at indkøbere, hvor det er muligt, bør søge at til-passe deres indkøbsstrategier for at bekæmpe konkurrencebegrænsendestrukturer.54.Mener De, at de europæiske regler om og den europæiske politik foroffentlige indkøb bør omfatte (valgfrie) instrumenter for at fremme så-danne konkurrencebefordrende indkøbsstrategier? Hvis ja, hvilke instru-menter foreslår De da?55.Mener De i denne henseende, at der er behov for mere specifikke in-strumenter for at tilskynde tilbudsgivere fra andre medlemsstater til atdeltage? Hvis ja, beskriv dem venligst.Den danske regering finder ikke behov for yderligere instrumenter til atfremme konkurrencebefordrende indkøbsstrategier. Medlemsstaterne ogde ordregivende myndigheder har en egen interesse i at understøtte debedste konkurrencevilkår på de offentlige indkøbsmarkeder, og det børsåledes være op til den enkelte ordregiver, hvordan en indkøbsstrategi ud-formes. Udbudsreglerne bør fokusere på forenkling frem for indførelse afflere regler og bør samtidig indeholde den nødvendige fleksibilitet for or-dregiverne til at tilpasse deres indkøb til deres behov.56.Mener De, at den gensidige anerkendelse af attester skal forbedres?Vil De støtte oprettelsen af et prækvalifikationssystem for hele Europa?Den danske regering støtter oprettelsen af systemer, der samler fælleseu-ropæiske og standardiserbare krav til indholdet af attester m.v. for virk-somhedernes retlige forhold o. lign.57.Hvordan foreslår de, at spørgsmålet om sprogbarrierer håndteres?Mener De, at ordregivende myndigheder bør forpligtes til at udarbejdeudbudsspecifikationer for kontrakter med en høj værdi på et andet sprogeller acceptere tilbud på andre sprog?Et centralt element i forhold til modernisering af de europæiske regler foroffentlige indkøb er, at udbudsprocessen forenkles og smidiggøres. Dendanske regering kan derfor ikke støtte en forpligtelse til at udarbejde ud-budsspecifikationer for kontrakter med en høj værdi på et andet sprog el-

ler acceptere tilbud på andre sprog, da dette vil medføre øget administra-tive byrder.Såfremt det på et konkret marked kan øge konkurrencen at tillade tilbudpå andre sprog, vil det være den ordregivende myndigheds interesse attage dette med i sine overvejelser inden udbud iværksættes.58.Hvilke instrumenter kan regler om offentlige indkøb omfatte for at fo-rebygge forekomsten af dominerende leverandører? Hvordan kan ordre-givende myndigheder beskyttes bedre mod dominerende leverandørersmagt?59.Mener De, at der bør indføres stærkere beskyttelsesforanstaltningermod konkurrencebegrænsende adfærd i udbudsprocedurer i EU's reglerom offentlige indkøb? Hvis ja, hvilke nye instrumenter/bestemmelser fo-reslår De da?Den danske regering mener, at EU’s konkurrenceregler udgør tilstrække-lig beskyttelse mod leverandørers eventuelle misbrug af en dominerendestilling på det konkrete marked.60.Mener De, at tildelingen af eksklusive rettigheder kan udgøre en risi-ko for fair konkurrence på indkøbsmarkederne?61.Hvilke instrumenter vil De i så fald foreslå for at mindske denne risi-ko/sikre fair konkurrence? Mener De, at EU's indkøbsregler bør gøre detmuligt at tildele kontrakter uden indkøbsprocedure på grundlag af eksklu-sive rettigheder, udelukkende på den betingelse, at den pågældende eks-klusive rettighed selv er tildelt i et gennemsigtigt udbud?Den danske regering har ikke konstateret behov for særlige instrumentertil at afbøde risikoen for unfair konkurrence ved tildelingen af eksklusiverettigheder.DEL 4: STRATEGISK BRUG AF OFFENTLIGE INDKØB TILHÅNDTERING AF NYE UDFORDRINGER62.Mener De, at reglerne om tekniske specifikationer i tilstrækkelig gradåbner op for overvejelser vedrørende andre politikmål?Det er den danske regerings holdning, at offentlige indkøb skal foretagesbedst og billigst. Den danske regering er positiv over for, at der fortsatskal være mulighed for at inddrage hensyn til innovation, miljø og socialansvarlighed. Den danske regering er åben over for at drøfte eventuellepræciseringer der tydeliggør mulighederne for at inkludere miljø- og so-ciale krav, så som energieffektivitet og arbejdsvilkår, i de tekniske speci-fikationer, hvor det er relevant.Den danske regering finder, at der bør være et klart grundlag i direktiver-ne, der indebærer, at det er lovligt at stille krav om, at en given anskaffel-

se skal være produceret i overensstemmelse med anerkendte metoder forfx bæredygtighed og fastlægge sådanne krav direkte som en del af detekniske specifikationer.Den danske regering mener, at det er hensigtsmæssigt at indføre standar-diserede verifikationsordninger. Man bør gå i retning af at anerkendemærkningsordninger og anden standardiseret dokumentation på EU-plansåsom EU-miljømærkningsordningen ”blomsten”, EU’s energimærk-ningsordning og ”energy star”.63.Er De enig i, at muligheden for at definere tekniske specifikationersom en angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav bedre vilsætte de ordregivende myndigheder i stand til at opfylde deres politiskebehov i forhold til at definere dem som strenge tekniske krav? Hvis det ertilfældet, mener De så, at definitionen af funktionsdygtighed eller funkti-onelle krav skal være obligatorisk under visse omstændigheder?Den danske regering er enig i, at definitioner af funktionsdygtighed ellerfunktionelle kriterier i et udbud kan fremme innovation. For at fremmeinnovation og miljøhensyn bør udbudsdirektivet klart beskrive mulighe-derne for funktionsudbud, så de ordregivende myndigheder stimuleres tilat anvende denne type udbud, hvor ordregiveren klart formulerer, hvilkeresultater man vil opnå, mens leverandører formulerer, hvordan opgavenløses. Hvis udbudsmaterialet udformes, så det retter sig mod at opnå be-stemte resultater og løsninger frem for detaljerede specifikationer af,hvordan opgaven skal løses, herunder hvilke vilkår der skal anvendes iforbindelse med opgaveløsningen, giver det mulighed for at løse offentli-ge opgaver på nye og bedre måder.Fleksibiliteten indbygget i de eksisterende udbudsdirektiver udgør enstyrke, som gør ordregivende myndigheder i stand til at tilrettelægge de-res udbud i overensstemmelse med deres konkrete behov. For den danskeregering er det derfor centralt, at funktionsudbud er en frivillig mulighedfor den ordregivende myndighed, der giver mulighed for at løse offentligeopgaver på nye og bedre måder.64.Mener De f.eks., at ordregivende myndigheder i tilstrækkelig gradudnytter mulighederne i artikel 23 i direktiv 2004/18/EF vedrørende kri-terier om adgangsmuligheder80for handicappede eller design for samtligebrugere? Hvis nej, hvad skal der så gøres:Den danske regering lægger vægt på, at udbudsreglerne fastholder sin ka-rakter af procesregler, og at der fra EU’s side ikke stilles krav om at ud-nytte direktivets muligheder.65.Mener De, at nogle af procedurerne i de gældende direktiver (somf.eks. konkurrencepræget dialog, projektkonkurrencer) er særligt hen-

sigtsmæssige, når der skal tages højde for miljø-, social-, adgangs- og in-novationspolitikker?Udbudsformerne konkurrencepræget dialog og udbud med forhandlingefter forudgående bekendtgørelse er særligt hensigtsmæssige med hensyntil at fremme miljøhensyn, innovation og social inddragelse. Den danskeregering anbefaler derfor, at ordregiverne får videre adgang til at anvendedisse procedurer.66.Hvilke ændringer af procedurerne vil De foreslå i forhold til de gæl-dende direktiver med henblik på at sikre størst muligt hensyntagen tilovennævnte politikmål, samtidig med at princippet om ikke-forskelsbehandling og gennemsigtighed respekteres, så der sikres ensar-tede vilkår for alle europæiske virksomheder? Kan brugen af innovativeinformations- og kommunikationsteknologier hjælpe indkøbere med atopfylde Europa 2020 målene?Udbudsformerne konkurrencepræget dialog og udbud med forhandlingefter forudgående bekendtgørelse vurderes på relevante områder at væresærligt hensigtsmæssige i forhold til både at understøtte omkostningsef-fektive indkøb og samtidig bidrage at til fremme fx innovation og andrepolitikhensyn. Den danske regering anbefaler derfor, at ordregiverne fårvidere adgang til at anvende disse procedurer.67.Kender De til sager, hvor en begrænsning over for lokale eller regio-nale leverandører kan berettiges af lovlige og objektive årsager, som ikkeer baseret på rent økonomiske hensyn?Den danske regering er ikke umiddelbart bekendt med sådanne sager.68.Mener De, at politikrelaterede hensyn, som f.eks. miljø-, social- oginnovationspolitikker, bedre kunne imødekommes, hvis brugen af udbudefter forhandling efter offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse blevtilladt som standardprocedure? Eller ville risikoen for forskelsbehandlingog konkurrencebegrænsning være for stor?Udbud efter forhandling vil i nogle tilfælde gøre det lettere at imøde-komme politikrelaterede hensyn, som fx miljø-, social- og innovationspo-litikker. Det gælder særligt på områder, hvor der sker en hurtig udviklingaf nye og innovative produkter og løsninger.Den danske regering mener, at stand still-perioden kan imødegå en evt.risiko, og hensynet til at opnå bedre og mere konkurrencedygtige tilbudved anvendelse af forhandling bør vægte tungest.69.Hvilke nyttige eksempler på tekniske kompetencer eller andre udvæl-gelseskriterier vil De foreslå med henblik på at styrke opnåelsen af mål,

som f.eks. miljøbeskyttelse, fremme af social inddragelse, bedre tilgæn-gelighed for handicappede og styrkelse af innovation?Den danske regering mener, at det bør overvejes at undersøge mulighe-den for at indføre en ’egnethedsvurdering’ eller en ’miljøserviceattest’,der beskriver leverandørers miljøforhold og sociale forhold over for ind-køberne på samme måde som den type attester indkøberne i dag kan kræ-ve omkring de økonomiske forhold.70.Kriteriet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud synes at væremest velegnet til opfyldelse af andre politikmål. Mener De, at det for attage højde for sådanne politikmål ville være mest hensigtsmæssigt at æn-dre de eksisterende regler (for visse typer kontrakter/visse specifikke sek-torer/under visse omstændigheder):70.1.1.kun at afskaffe kriteriet om den laveste pris70.1.2.at begrænse brugen af priskriteriet eller den vægt, de ordregivendemyndigheder kan tildele prisen70.1.3.at indføre en tredje mulighed for tildelingskriterier ud over denlaveste pris og det økonomisk mest fordelagtige tilbud? Hvis ja, hvilketalternativt kriterium vil De så foreslå, som kan sikre en mere effektiv op-fyldelse af andre politikmål og garantere lige vilkår og fair konkurrencemellem europæiske virksomheder?Den danske regering er generelt modstandere af at detailregulere om,hvilken vægt de ordregivende myndigheder skal tillægge de enkelte del-kriterier i et udbud.Den danske regering finder, at kriteriet laveste pris skal fastholdes somtildelingsmodel. På en rækker standardiserede varer er pris det eneste re-levante konkurrenceparameter, idet øvrige relevante krav kan opføressom minimumskrav i udbudsgrundlaget.Den danske regering finder, at det altid må bero på en konkret vurdering,hvor højt prisen vægtes, og at brugen af priskriteriet således ikke skal be-grænses.Den danske regering finder, at tildelingskriteriet økonomisk mest fordel-agtige rummer tilstrækkelige muligheder for at inddrage andre end rentøkonomisk målbare hensyn ved vurderingen af hvilke(t) tilbud, der ermest fordelagtigt(-e).71.Mener De, den score, der kan tildeles f.eks. miljømæssige, sociale el-ler innovative kriterier, under alle omstændigheder skal begrænses til etangivet maksimum, så dette kriterium ikke bliver vigtigere end effektivi-tets- eller omkostningskriteriet?

Den score der kan tildeles fx miljømæssige, sociale, innovative kriterier,bør ikke begrænses til et angivet maksimum. Den fleksibilitet, der består idet eksisterende udbudsregelsæt, betragter den danske regering som enstyrke. Den ordregivende myndighed, der har høje ambitioner på de andrepolitikmål, skal have mulighed for at vægte miljø, sociale og innovativekriterier så høje, som der er behov for, for at de skal nå deres målsætnin-ger for disse politikområder.72.Mener De, at muligheden for at lade tildelingsfasen omfatte miljø-mæssige og sociale kriterier er forstået og anvendes? Mener De, at dennemulighed skal tydeliggøres i direktivet?Det er den danske regerings opfattelse, at muligheden for at lade tilde-lingsfasen omfatte miljømæssige og sociale kriterier er forstået og anven-des.73.Skal det efter Deres mening være obligatorisk at tage hensyn tillivscyklusomkostninger ved konstatering af, hvad der er det økonomiskmest fordelagtige tilbud, navnlig i tilfælde af store projekter? Er det i det-te tilfælde nødvendigt/passende, at Kommissionens tjenestegrene udvik-ler en metode til livscyklusbaseret omkostningsberegning?Det er den danske regerings holdning, at muligheden for at tage hensyn tillivscyklusomkostninger bør tydeliggøres, herunder med henblik på, at ty-deliggøre muligheden for at inddrage relevante driftsomkostninger (ek-sempelvis produktets energiforbrug). Det bør dog være op til den enkelteordregivende myndighed, hvorvidt og hvornår livscyklusomkostningerbør anvendes.Samtidig må det anerkendes, at der mangler standardiserede metoder tilopgørelse af livscyklusomkostninger. Den danske regering støtter derfor,at Kommissionen udvikler en fælles vejledende metode til beregning afdisse omkostninger.74.Bestemmelser om kontraktens udførelse er den mest velegnede fasetil at inddrage sociale hensyn vedrørende beskæftigelses- og arbejdsfor-holdene for de arbejdstagere, der er involveret i gennemførelsen af kon-trakten. Er De enig i det? Hvis ikke, bedes De angive den bedste alterna-tive løsning.Det er i bestemmelserne om kontraktens udførelse, der er de mest oplagtemuligheder for at tage sociale hensyn ved udbud.Der findes dog tilfælde, hvor det vil være enklere og mere operationelt atinddrage sociale hensyn direkte i tekniske specifikationer for et giventprodukt.

Samtidig er der i internationale aftaler og anbefalinger en klar og sam-stemmende opfattelse af, at visse bæredygtige produkter kræver hensyn-tagen til både produktion, miljø og sociale forhold – og der er udvikletdetaljerede kriterier, indikatorer og retningslinjer for sikring heraf.Der bør derfor være et klart grundlag i direktiverne, der indebærer, at deter lovligt at stille krav om, at en given anskaffelse skal være produceret ioverensstemmelse med anerkendte bæredygtighedsmetoder og fastlæggesådanne krav direkte som en del af de tekniske specifikationer.75.Hvilken form for bestemmelser om kontraktens udførelse ville efterDeres mening være særlig passende, hvad angår hensyn til sociale og mil-jømæssige forhold samt energieffektivitet?Hvilke bestemmelser, der er særligt passende, skal umiddelbart afgøreskonkret i forhold til den enkelte anskaffelse og den enkelte myndighedsbehov.76.Bør visse generelle bestemmelser om kontraktens udførelse, navnligbestemmelser vedrørende beskæftigelses- og arbejdsforholdene for de ar-bejdstagere, der er involveret i gennemførelsen af kontrakten, alleredeangives på EU-plan?Udførelsen af en offentlig kontrakt skal ske i fuld overensstemmelse mednationale, europæiske og internationale regelsæt, der finder anvendelse pådet sociale område. Der er dermed ikke behov for på EU-plan at angivegenerelle bestemmelser om kontraktens udførelse, herunder bestemmelservedrørende beskæftigelses- og arbejdsforhold.Revisionen af udbudsdirektiverne bør fokusere på forenkling af reglerne,og den danske regering finder, at udbudsdirektiverne bør indeholde færreregler frem for flere.77.Mener De, at den gældende ramme for offentlige indkøb i EU skal til-lade, at specifikke løsninger omhandler undersøgelsen af kravene i heleforsyningskæden? Hvis ja, hvilke løsninger vil De så foreslå i den forbin-delse?Det er den danske regerings holdning, at der er risiko for store admini-strative byrder for tilbudsgiverne/ansøgerne, såfremt krav til dokumenta-tion for, at miljømæssige eller sociale krav er opfyldt, kan stilles til heleforsyningskæden78.Hvad er den bedste måde, hvorpå ordregivende myndigheder kanhjælpes med at verificere kravene? Vil udviklingen af "standardiserede"overensstemmelsesvurderinger og dokumentation samt mærkning lettederes arbejde? Hvis denne fremgangsmåde vedtages, hvad kan der så gø-res for at minimere den administrative byrde?

Det er den danske regerings holdning, at man bør gå mere i retning af atanerkende mærkningsordninger og anden standardiseret dokumentationpå EU-plan. En mulighed kunne eksempelvis på miljøområdet være en nygennemgang af miljømærket ”blomsten” for en vurdering af, om mærketkan opgraderes til en ”standard”, evt. ved at foretage præciseringer om-kring selve kontraktgenstanden og kravene i mærkerne.En liste over anbefalede standarder der godtages, som dokumentation forstyring af produktets og varekædens miljøforhold vil være et brugbart in-strument for indkøbere, og vil lette de administrative byrder for både til-budsgivere og ordregivende myndigheder.Endvidere kan det overvejes at indføre en miljøattest, hvorved kandidaterog tilbudsgivere kan fungere som dokumentation for forhold omkringmiljø, bæredygtighed og sociale forhold. Dette ville modsvare den ser-viceattest, som indkøbere i dag kræver omkring en tilbudsgivers ”person-lige forhold”, jf. direktivets artikel 45.79.Nogle interessenter foreslår at slække eller endda helt fjerne betingel-sen om, at ordregivende myndigheders krav skal være knyttet til kontrak-tens genstand (der kan f.eks. stilles krav om, at tilbudsgiverne har indførten ligestillingspolitik eller ansætter en bestemt procentdel af bestemte ka-tegorier af mennesker, som f.eks. jobsøgende, handicappede osv.). Er Deenig i dette forslag? Hvilke fordele eller ulemper ville der efter Deresmening være ved at fjerne eller slække tilknytningen til kontraktens gen-stand?Det er den danske regerings overordnede holdning, at offentlige indkøbskal foretages bedst og billigst muligt. Den danske regering er positivover for, at der forsat skal være mulighed for at inddrage hensyn til inno-vation, miljø og social ansvarlighed.Den danske regering støtter en generel fastholdelse af kravet om kontrak-tens genstand, idet den danske regering dog er åben over for at se på po-tentielle fordele og ulemper ved en evt. slækkelse af kravet på specifikkeområder. Den danske regering opfordrer derfor Kommissionen til at un-dersøge potentielle fordele og ulemper nærmere under iagttagelse af, atder i givet fald fortsat alene vil skulle være tale om procesregler frem forkrav.

81.Mener De, at små og mellemstore virksomheder kan have problemermed at overholde de forskellige krav? Hvis ja, hvordan skal disse pro-blemer så løses efter Deres mening?Det er de danske regerings holdning, at udbudsreglerne bør bevare dereskarakter af procesregler, og det bør derfor fortsat være op til den ordregi-vende myndighed at fastsætte de konkrete krav under inddragelse af pro-portionalitetsprincippet.82.Hvis De mener, at tilknytningen til kontraktens genstand skal fjer-nes/slækkes, i hvilke faser i indkøbsprocessen skal det så ske?Det er den danske regerings overordnede holdning, at offentlige indkøbskal foretages bedst og billigst muligt. Den danske regering er positivover for, at der forsat skal være mulighed for at inddrage hensyn til inno-vation, miljø og social ansvarlighed.Den danske regering støtter en generel fastholdelse af kravet om kontrak-tens genstand, idet den danske regering dog er åben over for at se på po-tentielle fordele og ulemper ved en evt. slækkelse af kravet på specifikkeområder. Den danske regering opfordrer derfor Kommissionen til at un-dersøge potentielle fordele og ulemper nærmere under iagttagelse af, atder i givet fald fortsat alene vil skulle være tale om procesregler frem forkrav.82.1.Bør kravet om, at specifikationer vedrørende proces- og produkti-onsmetoder skal være knyttet til produktets karakteristika ved definitio-nen af tekniske specifikationer, lempes, så det bliver muligt at medtageelementer, der ikke afspejles i produktets karakteristika (ved indkøb afkaffe kan det f.eks. være krav om, at leverandøren betaler producenterneen præmie, der investeres i aktiviteter, der bidrager til den socialøkono-miske udvikling i lokalsamfundet)?

Det er den danske regerings overordnede holdning, at offentlige indkøbskal foretages bedst og billigst muligt. Den danske regering er positivover for, at der forsat skal være mulighed for at inddrage hensyn til inno-vation, miljø og social ansvarlighed.Den danske regering støtter en generel fastholdelse af kravet om at speci-fikationer vedrørende proces- og produktionsmetoder skal være knyttet tilproduktets karakteristika ved definitionen af tekniske specifikationer.Krav, der ikke afspejles i produktets karakteristika (fx krav om at en kaf-feleverandør betaler producenterne en præmie, der investeres i aktiviteter,der bidrager til den socialøkonomiske udvikling i lokalsamfundet), kanikke retfærdiggøres ud fra princippet om bedst og billigst. Den danske re-gering dog er åben over for at se på potentielle fordele og ulemper ved enevt. slækkelse af kravet på specifikke områder. Den danske regering op-fordrer derfor Kommissionen til at undersøge potentielle fordele ogulemper nærmere under iagttagelse af, at der i givet fald fortsat alene vilskulle være tale om procesregler frem for krav.

82.2.Mener De, at EU's regler for offentlige indkøb skal tillade, at de or-dregivende myndigheder anvender udvælgelseskriterier baseret på virk-somhedsmæssige karakteristika, der ikke er knyttet til kontraktens gen-stand (f.eks. krav om, at tilbudsgiverne har indført en ligestillingspolitikeller ansætter en bestemt procentdel af bestemte kategorier af mennesker,som f.eks. jobsøgende, handicappede osv.)?Det er den danske regerings overordnede holdning, at offentlige indkøbskal foretages bedst og billigst muligt. Den danske regering er positivover for, at der forsat skal være mulighed for at inddrage hensyn til inno-vation, miljø og social ansvarlighed.Den danske regering støtter en generel fastholdelse af kravet om kontrak-tens genstand, idet den danske regering dog er åben over for at se på po-tentielle fordele og ulemper ved en evt. slækkelse af kravet på specifikkeområder. Den danske regering opfordrer derfor Kommissionen til at un-dersøge potentielle fordele og ulemper nærmere under iagttagelse af, atder i givet fald fortsat alene vil skulle være tale om procesregler frem forkrav.82.3.Mener De, at tilknytningen til kontraktens genstand skal fjer-nes/slækkes i tildelingsfasen med henblik på at inddrage andre politiskehensyn (f.eks. ekstra point til tilbudsgivere, der ansætter jobsøgende ellerhandicappede)?Det er den danske regerings overordnede holdning, at offentlige indkøbskal foretages bedst og billigst muligt. Den danske regering er positivover for, at der forsat skal være mulighed for at inddrage hensyn til inno-vation, miljø og social ansvarlighed.

Den danske regering støtter en generel fastholdelse af kravet om kontrak-tens genstand, idet den danske regering dog er åben over for at se på po-tentielle fordele og ulemper ved en evt. slækkelse af kravet på specifikkeområder. Kommissionen til at undersøge potentielle fordele og ulempernærmere under iagttagelse af, at der i givet fald fortsat alene vil skullevære tale om procesregler frem for krav.82.3.1.Andre tildelingskriterier end den laveste pris/det økonomisk mestfordelagtige tilbud eller kriterier, der ikke er knyttet til kontraktens gen-stand, kan skabe yderligere forskel mellem anvendelsen af EU's regler foroffentlige indkøb og EU's statsstøtteregler, så kontrakter, der tildeles pågrundlag af andre kriterier end økonomiske kriterier, kan resultere i tilde-lingen af statsstøtte, som kan være problematisk i henhold til EU's stats-støtteregler. Er De enig i dette? Hvis ja, hvordan skal dette problem så lø-ses?Det er centralt, at tildeling efter konkurrenceudsættelse fortsat sker på ob-jektive og gennemsigtige vilkår, så den bedst egnede og mest omkost-ningseffektive virksomhed vinder offentlige kontrakter.82.4.Mener De, at EU's regler for offentlige indkøb skal tillade de ordre-givende myndigheder at pålægge bestemmelser om kontraktens udførel-se, som ikke er direkte knyttet til leveringen af de pågældende varer ellertjenesteydelser (f.eks. krav om, at ordregiveren tilbyder børnepasningsfa-ciliteter til de ansatte, eller at de tildeler en vis del af betalingen til socialeprojekter)?Det er den danske regerings overordnede holdning, at offentlige indkøbskal foretages bedst og billigst muligt. Den danske regering er positivover for, at der forsat skal være mulighed for at inddrage hensyn til inno-vation, miljø og social ansvarlighed.Den danske regering støtter en generel fastholdelse af kravet om kontrak-tens genstand, idet den danske regering dog er åben over for at se på po-tentielle fordele og ulemper ved en evt. slækkelse af kravet på specifikkeområder. Den danske regering opfordrer derfor Kommissionen til at un-dersøge potentielle fordele og ulemper nærmere under iagttagelse af, atder i givet fald fortsat alene vil skulle være tale om procesregler frem forkrav.83.Mener De, at krav på EU-plan med hensyn til, hvad der skal indkø-bes, er en god metode til at opnå andre politikmål? Hvilke primære forde-le og ulemper er der ved en sådan tilgang? For hvilke specifikke produkt-områder, tjenesteydelser eller specifikke politikker kan krav med hensyntil, hvad der skal indkøbes, være nyttige? Begrund venligst Deres valg.Nævn nogle eksempler på medlemsstaters indkøbspraksis, der vil kunnegenbruges på EU-niveau.

Det er den danske regerings klare holdning, at udbudsreglerne skal bevarederes karakter af procesregler. Udbudsreglerne skal således som hidtilfastlægge rammerne for, hvordan konkurrenceudsættelse og indkøb for-melt skal ske. Udbudsreglerne skal derimod ikke indeholde krav om,hvad offentlige myndigheder skal indkøbe, herunder specifikke krav omvaretagelse af særlige politiske hensyn.84.Mener De, at yderligere krav med hensyn til, hvad der skal indkøbes,på EU-plan skal integreres i politikspecifik lovgivning (miljømæssig,energirelateret, social osv.) eller i stedet skal indføres via EU's generelleregler for offentlige indkøb?Det er den danske regerings klare holdning, at udbudsreglerne skal bevarederes karakter af procesregler. Udbudsreglerne skal således som hidtilfastlægge rammerne for, hvordan konkurrenceudsættelse og indkøb for-melt skal ske. Udbudsreglerne skal derimod ikke indeholde krav om,hvad offentlige myndigheder skal indkøbe, herunder specifikke krav omvaretagelse af særlige politiske hensyn.85.Mener De, at krav med hensyn til, hvad der skal indkøbes, skal indfø-res på nationalt plan? Mener De, at sådanne nationale krav kan resultere ien potentiel fragmentering af det indre marked? Hvis ja, hvordan kandenne risiko så bedst begrænses?Det er den danske regerings klare holdning, at udbudsreglerne skal bevarederes karakter af procesregler. Udbudsreglerne skal således som hidtilfastlægge rammerne for, hvordan konkurrenceudsættelse og indkøb for-melt skal ske. Udbudsreglerne skal derimod ikke indeholde krav om,hvad offentlige myndigheder skal indkøbe, herunder specifikke krav omvaretagelse af særlige politiske hensyn.Det er ligeledes den danske regerings holdning, at eventuelle nationalekrav alene er et nationalt anliggende, såfremt disse ikke strider mod fæl-lesskabsretten.86.Mener De, at krav med hensyn til, hvad der skal indkøbes, skal om-handle krav til de ordregivende myndigheder vedrørende optagelsesni-veauet (f.eks. for grønne offentlige indkøb), karakteristika for de varer,tjenesteydelser eller bygge- og anlægsprojekter, de bør indkøbe, eller sær-lige krav, som der skal tages højde for som et af elementerne i tilbuddet?86.1.Hvilke manøvremuligheder skal de ordregivende myndigheder ha-ve, når de træffer indkøbsbeslutninger?86.2.Bør obligatoriske krav kun omfatte minimumsniveauet, så de enkel-te ordregivende myndigheder kan fastlægge mere ambitiøse krav?Det er den danske regerings klare holdning, at udbudsreglerne skal bevarederes karakter af procesregler. Udbudsreglerne skal som hidtil fastlæggerammerne for, hvordan konkurrenceudsættelse og indkøb formelt skal

ske. Udbudsreglerne skal derimod ikke indeholde krav om, hvad offentli-ge myndigheder skal indkøbe, herunder specifikke krav om varetagelse afsærlige politiske hensyn.87.Hvilket instrument kan efter Deres mening bedst tage højde for denteknologiske udvikling, hvad angår den mest avancerede teknologi (f.eks.uddelegering af opgaven med at overvåge, hvilken teknologi der er blevetudviklet til den mest avancerede fase, eller krav til de ordregivende myn-digheder om, at anvendelsen af den mest avancerede teknologi skal væreet af tildelingskriterierne, osv.)?Den danske regering finder, at funktionsudbud er et velegnet instrument,til at tage højde for den teknologiske udvikling og den mest avanceredeteknologi. Dette indebærer, at de ordregivende myndigheder anvendermuligheden for at beskrive anskaffelsens tekniske specifikationer som enangivelse af funktionsdygtighed eller de funktionelle krav til anskaffel-sen. På denne måde binder den ordregivende myndighed sig ikke fast påen bestemt løsning, men åbner op for innovative løsninger til det konkreteproblem eller behov.For at fremme innovation og miljøhensyn bør udbudsdirektivet klart be-skrive mulighederne for funktionsudbud, så de ordregivende myndighe-der stimuleres til at anvende denne type udbud.Fleksibiliteten indbygget i de eksisterende udbudsdirektiver udgør enstyrke, som gør ordregivende myndigheder i stand til at tilrettelægge de-res udbud i overensstemmelse med deres konkrete behov. For den danskeregering er det derfor centralt, at funktionsudbud er en frivillig mulighedfor den ordregivende myndighed, der giver mulighed for at løse offentligeopgaver på nye og bedre måder.88.Indførelsen af obligatoriske kriterier eller obligatoriske mål med hen-syn til, hvad der skal indkøbes, må ikke resultere i elimineringen af kon-kurrence på indkøbsmarkederne. Hvordan kan der tages hensyn til måletom ikke at eliminere konkurrencen ved fastlæggelsen af disse kriterier el-ler mål?Det er den danske regerings klare holdning, at udbudsreglerne skal bevarederes karakter af procesregler. Udbudsreglerne skal således som hidtilfastlægge rammerne for, hvordan konkurrenceudsættelse og indkøb for-melt skal ske. Udbudsreglerne skal derimod ikke indeholde krav om,hvad offentlige myndigheder skal indkøbe, herunder specifikke krav omvaretagelse af særlige politiske hensyn.89.Mener De, at den administrative byrde vil blive øget, hvis der indfø-res krav med hensyn til, hvad der skal indkøbes, navnlig for små virk-somheder? Hvis ja, hvordan kan denne risiko så mindskes? Hvilke gen-nemførelsesforanstaltninger og/eller hvilken vejledning skal ledsage så-danne krav?

Det er den danske regerings klare holdning, at udbudsreglerne skal bevarederes karakter af procesregler. Udbudsreglerne skal således som hidtilfastlægge rammerne for, hvordan konkurrenceudsættelse og indkøb for-melt skal ske. Udbudsreglerne skal derimod ikke indeholde krav om,hvad offentlige myndigheder skal indkøbe, herunder specifikke krav omvaretagelse af særlige politiske hensyn.90.Hvis De ikke er tilhænger af krav med hensyn til, hvad der skal ind-købes, er der så andre instrumenter (f.eks. anbefalinger eller andre inci-tamenter), som kan være passende?Den danske regering finder, at procedurerne udbud med forhandling efterforudgående bekendtgørelse og konkurrencepræget dialog i nogle tilfældevil gøre det lettere at imødekomme politikrelaterede hensyn, som fx mil-jø-, social- og innovationspolitikker. Det gælder særligt på områder, hvorder sker en hurtig udvikling af nye og innovative produkter og løsninger.Derfor anbefales det fra dansk side, at ordregiverne får videre adgang tilat anvende disse procedurer.Den danske regering mener, at stand still-perioden kan imødegå en evt.risiko, og hensynet til at opnå bedre og mere konkurrencedygtige tilbudved anvendelse af forhandling bør vægte tungest.Den danske regering finder endvidere funktionsudbud kan fremme inno-vation. For at fremme innovation og miljøhensyn bør udbudsdirektivetklart beskrive mulighederne for funktionsudbud, så de ordregivendemyndigheder stimuleres til at anvende denne type udbud.91.Mener De, at der er behov for at fremme og stimulere innovationyderligeregennemoffentligeindkøb?Hvilkeincitamen-ter/foranstaltninger ville støtte og fremskynde offentlige myndighedersinddragelse af innovation?Den danske regering er positiv over for, at der fortsat skal være mulighedfor at fremme og stimulere innovation. Der vurderes på dette område øn-skeligt med mere klare og smidige regler.Den danske regering finder, at procedurerne udbud med forhandling efterforudgående bekendtgørelse og konkurrencepræget dialog i nogle tilfældevil gøre det lettere at imødekomme innovative hensyn. Derfor anbefalesdet fra dansk side, at ordregiverne får videre adgang til at anvende proce-duren disse procedurer.Den danske regering mener, at stand still-perioden kan imødegå en evt.risiko, og hensynet til at opnå bedre og mere konkurrencedygtige tilbudved anvendelse af forhandling bør vægte tungest.

Den danske regering finder endvidere, at funktionsudbud både kan frem-me omkostningseffektive indkøb og samtidig fremme innovation. For atfremme innovation og miljøhensyn bør udbudsdirektivet klart beskrivemulighederne for funktionsudbud, så de ordregivende myndigheder sti-muleres til at anvende denne type udbud.92.Mener De, at konkurrencepræget dialog i tilstrækkelig grad beskytterintellektuelle ejendomsrettigheder og innovative løsninger, så det sikres,at tilbudsgiverne ikke fratages fordelene ved deres innovative idéer?Den danske regering mener, at det bør overvejes, om reglerne i tilstræk-kelig grad belønner de innovative ideer i konkurrencepræget dialog, lige-som det bør overvejes om der kan ske administrative lettelser, når proce-duren anvendes.93.Mener De, at andre procedurer bedre kunne opfylde kravet om styrketinnovation gennem beskyttelse af originale løsninger? Hvis ja, hvilkenform for procedurer ville så være mest velegnet?Den danske regering mener, at udbud med forhandling efter forudgåendebekendtgørelse kan være særligt hensigtsmæssige i forhold til at fremmeinnovation. Det bør derfor gøres lettere for den ordregivende myndighedat benytte disse udbudsformer.94.Kan prækommercielle indkøb, hvor de ordregivende myndighederindkøber forsknings- og udviklingstjenesteydelser til udvikling af produk-ter, der endnu ikke findes på markedet, bruges som tilgang til at stimulereinnovation? Er der behov for yderligere deling af bedste praksis og/ellerbenchmarking af praksisser for indkøb af F&U på tværs af medlemsstatermed henblik på at fremme bredere anvendelse af prækommercielle ind-køb? Kan der være andre måder, der ikke udtrykkeligt er omfattet af deeksisterende lovrammer, hvorpå ordregivende myndigheder kan anmodeom udvikling af produkter eller tjenesteydelser, der endnu ikke er tilgæn-gelige på markedet? Kan De se nogen specifikke måder, hvorpå ordregi-vende myndigheder kan tilskynde SMV'er og nystartede virksomheder tilat deltage i prækommercielle indkøb?Det er den danske regerings holdning, at det er et nationalt anliggende,hvorvidt og hvor meget de enkelte medlemsstater ønsker at investere iforskning og udvikling, herunder prækommerciel indkøb.95.Er der behov for andre foranstaltninger med henblik på at fremmesmå og mellemstore virksomheders innovationskapacitet? Hvis ja, hvilkekonkrete foranstaltninger vil De så foreslå?Det er den danske regerings holdning, at offentlige indkøb ikke bør efter-spørge innovation i sig selv, men udelukkende omkostningseffektive oginnovative løsninger på de konkrete problemer, som en ordregivende

myndighed står overfor. Dette kan bl.a. fremmes ved brugen af konkur-rencepræget dialog, udbud med forhandling efter forudgående bekendtgø-relse samt anvendelse af funktionsudbud. Den danske regering finderumiddelbart ikke behov for andre foranstaltninger med henblik på atfremme små og mellemstore virksomheders innovationskapacitet.96.Hvilke former for præstationsforanstaltninger vil De foreslå med hen-blik på at overvåge udviklingen og virkningen af innovative offentligeindkøb? Hvilke oplysninger ville være nødvendige med henblik på dissepræstationsforanstaltninger, og hvordan kan de indsamles, uden at de or-dregivende myndigheder/økonomiske operatører bliver pålagt en ekstrabyrde?Det er den danske regerings holdning, at offentlige indkøb ikke bør efter-spørge innovation i sig selv, men udelukkende omkostningseffektive oginnovative løsninger på de konkrete problemer, som en ordregivendemyndighed står overfor. Dette kan bl.a. fremmes ved brugen af konkur-rencepræget dialog, udbud med forhandling efter forudgående bekendtgø-relse samt anvendelse af funktionsudbud. Den danske regering ser derforikke behov for præstationsforanstaltninger med henblik på at overvågeudviklingen og virkningen af innovative offentlige indkøb97.Mener De, at der i højere grad skal tages hensyn til de særlige forholdi forbindelse med sociale tjenesteydelser i EU's regler om offentlige ind-køb? Hvis ja, hvordan skal dette så ske?Den danske regering mener, at der skal tages særlige hensyn til de særligeforhold i forbindelse med sociale tjenesteydelser i EU's regler om offent-lige indkøb. Det eksisterende regelsæt vurderes dog at tage passende høj-de for sociale tjenesteydelsers særlige omstændigheder ved at disse ikkeer omfattet af direktivets detaljerede procedureregler.97.1.Mener De, at visse aspekter vedrørende indkøb af sociale tjeneste-ydelser i højere grad bør reguleres på EU-plan med det formål at forbedrekvaliteten af disse tjenesteydelser yderligere? Overvej navnlig følgende:97.1.1.Bør direktiverne forbyde kriteriet om laveste pris for tildeling afkontrakter/begrænse anvendelsen af priskriteriet/begrænse den vægt, somordregivende myndigheder kan tillægge prisen/indføre en tredje mulighedfor tildelingskriterier ud over laveste pris og økonomisk mest fordelagtigetilbud?Revisionen af udbudsdirektiverne bør fokusere på forenkling af reglerne,og den danske regering ønsker generelt, at der indføres færre regler fremfor flere. Endvidere mener den danske regering, at de gældende regler in-debærer den nødvendige fleksibilitet, der gør ordregivende myndigheder istand til at tilrettelægge dets udbud i overensstemmelse med det konkretebehov og til at varetage de hensyn, som sociale tjenesteydelser fordrer.

97.1.2.Bør direktiverne tillade, at kontrakter vedrørende sociale tjeneste-ydelser reserveres til almennyttige organisationer/bør sådanne organisati-oner nyde andre privilegier i forbindelse med tildelingen af sociale tjene-steydelseskontrakter?Den danske regering finder, at der ikke er behov for, at kontrakter vedrø-rende sociale tjenesteydelser reserveres til almennyttige organisationer el-ler at sådanne organisationer bør nyde andre privilegier i forbindelse medtildelingen af sociale tjenesteydelseskontrakter. Til trods for sociale tjene-steydelsers særlige karakteristika, er det stadig væsentligt, at mulighedenfor at udsætte sådanne tjenesteydelser for konkurrenceudsættelse. Direk-tivernes muligheder for ordregivere at inddrage andet end pris er rigeligttil at sikre kvaliteten, der er så vigtig i denne type tjenesteydelser.97.1.3.En lempelse af tildelingskriterierne eller forbeholdelse af kontrak-ter til visse typer organisationer vil kunne hæmme indkøbsprocedurernesevne til at sikre, at disse tjenesteydelser indkøbes "til de laveste omkost-ninger for samfundet" og kan således udgøre en risiko for, at de respekti-ve kontrakter omfatter statsstøtte. Er De enig i disse indvendinger?Den danske regering er enig i disse indvendinger.97.2.Mener De, at andre aspekter af indkøb af sociale tjenesteydelserskal reguleres mindre (f.eks. gennem højere grænser og de minimis-reglerfor sådanne tjenesteydelser)? Hvad er begrundelsen for en sådan særbe-handling af sociale tjenesteydelser?Den danske regering mener, at det nuværende regelsæt vedrørende socia-le tjenesteydelser er passende.DEL 5: SIKRING AF SUNDE PROCEDURER98.Vil De støtte indførelsen af en EU-definition af interessekonflikter iforbindelse med offentlige indkøb? Hvilke aktiviteter/situationer, som in-deholder en potentiel risiko, bør omfattes (personlige forhold, forret-ningsinteresser, såsom aktiebeholdninger, uforenelighed med eksterne ak-tiviteter mv.)?99.Mener De, at der er behov for beskyttelsesforanstaltninger for at fore-bygge, identificere og løse situationer med interessekonflikter effektivt påEU-plan? Hvis ja, hvilken type beskyttelsesforanstaltninger vil De meneer hensigtsmæssig?Den danske regering støtter ikke indførelsen af en EU-definition af inte-ressekonflikter i forbindelse med offentlige indkøb. Revisionen af ud-budsdirektiverne bør fokusere på forenkling af reglerne, og den danskeregering ønsker generelt, at der bliver færre regler frem for flere. Beskyt-telsesforanstaltninger for at forebygge, identificere og løse situationer

med interessekonflikter effektivt bør således overlades til de enkelte med-lemsstater.100.Er De enig i, at indkøbsmarkederne har en risiko for korruption ogfavorisering? Mener De, at der er behov for EU-foranstaltninger på detteområde, eller bør det være op til de enkelte medlemsstater?I forbindelse med indkøb kan der være risiko for korruption og favorise-ring. Af hensyn til ønsket om forenkling af udbudsreglerne, mener dendanske regering, at regulering til at modvirke denne risiko bør overladestil de enkelte medlemsstater. Revisionen af udbudsdirektiverne bør foku-sere på forenkling af reglerne, og den danske regering ønsker generelt, atder bliver færre regler frem for flere.101.Hvad er efter Deres mening den største risiko for integriteten på deenkelte stadier af den offentlige indkøbsproces (definition af kontraktensgenstand, udarbejdelse af udbuddet, udvælgelsesstadiet, tildelingsstadiet,kontraktens udførelse)?Den danske regering kan ikke identificere nogen større risiko på et stadieaf den offentlige indkøbsproces frem for et andet. Det er den danske rege-rings opfattelse, at det eksisterende regelsæt er kompliceret og admini-strativt byrdefuldt, så helt almindelig indkøb kræver mange ressourcer ogstor juridisk ekspertise. Der bør generelt være færre og mindre tunge ad-ministrative regler. Dette kan være med til at fremme konkurrenceudsæt-telsen i hele EU.102.Hvilke af de identificerede risici bør efter Deres mening håndteresved at indføre mere specifikke/supplerende regler i EU's direktiver om of-fentlige indkøb og hvordan (hvilke regler/ beskyttelsesforanstaltninger)?103.Hvilke supplerende instrumenter kan indarbejdes i direktiverne forat tackle organiseret kriminalitet i forbindelse med offentlige indkøb? VilDe f.eks. støtte indførelse af forudgående kontrol ved underentrepriser?Det eksisterende regelsæt kompliceret og administrativt byrdefuldt, såhelt almindelig indkøb kræver mange ressourcer og stor juridisk eksperti-se. Der bør generelt være færre og mindre tunge administrative regler.Dette kan være med til at fremme konkurrenceudsættelsen i hele EU.104.Mener De, at artikel 45 i direktiv 2004/18/EF vedrørende udelukkel-se af tilbudsgivere er et nyttigt instrument, hvad angår sanktionering afusund forretningspraksis? Hvilke forbedringer foreslår De til denne me-kanisme og/eller alternative mekanismer?Det er den danske regering holdning, at der i forbindelse med indkøb kanvære risiko for korruption og anden usund forretningspraksis. Af hensyntil ønsket om forenkling af udbudsreglerne, mener den danske regering, at

regulering til modvirkning af denne risiko bør overlades til de enkeltemedlemsstater, og artikel 45 ophæves.Såfremt bestemmelsen opretholdes, bør reglerne klargøres. For det førsteer det uklart, hvor længe en tilbudsgiver eller ansøger skal udelukkes,som følge af en dom for en af overtrædelserne i artikel 45.For det andet er der tvivl om, hvorvidt også en tilbudsgiver/ansøgers dat-terselskab skal udelukkes, hvis denne har modtaget en dom for en afovertrædelserne.105.Hvordan kan samarbejdet blandt ordregivende myndigheder medhensyn til at tilvejebringe personlige oplysninger om kandidater og til-budsgivere styrkes?Den danske regering mener, at tilvejebringelse af personlige oplysningerom kandidater og tilbudsgivere er et national anliggende, der ikke skalreguleres i forbindelse med udbudsdirektivet. Der bør generelt være færreog mindre tunge administrative regler.106.Mener De, at spørgsmålet om "selvrensende foranstaltninger" ud-trykkeligt bør indgå i artikel 45, eller bør det kun reguleres på nationaltplan?Det er den danske regering holdning, at der i forbindelse med indkøb kanvære risiko for korruption og anden usund forretningspraksis. Af hensyntil ønsket om forenkling af udbudsreglerne, mener den danske regering, atregulering til modvirkning af denne risiko bør overlades til de enkeltemedlemsstater, og at artikel bør 45 ophæves.Den danske regering mener dog samtidig, at det kan være en fordel at ha-ve en fælles vejledende standard for krav til "selvrensende foranstaltnin-ger".107.Er en begrundet beslutning om at afvise et tilbud eller en ansøgningen passende sanktion med hensyn til at sikre en bedre overholdelse afprincippet om ligebehandling?Den danske regering mener, at en begrundet beslutning om at afvise ettilbud eller en ansøgning er en passende sanktion med hensyn til at sikreen bedre overholdelse af princippet om ligebehandling.108.Mener De, at der i lyset af Lissabontraktaten under visse omstæn-digheder bør udformes minimumsstandarder for strafferetlige sanktionerpå EU-niveau, f.eks. i tilfælde af korruption eller uanmeldte interessekon-flikter?

Det er den danske regering holdning, at der i forbindelse med indkøb kanvære risiko for korruption og anden usund forretningspraksis. Af hensyntil ønsket om forenkling af udbudsreglerne, mener den danske regering, atregulering til modvirkning af denne risiko bør overlades til de enkeltemedlemsstater.109.Bør der på EU-plan være særlige regler vedrørende spørgsmålet omvisse tilbudsgiveres fordele som følge af tidligere tilknytning til udform-ningen af genstanden for udbudsprojektet? Hvilke beskyttelsesforanstalt-ninger foreslår De?110.Mener De, at problemet med mulige fordele for siddende tilbudsgi-vere skal behandles på EU-plan, og hvis ja, hvordan?Det er den danske regerings opfattelse, at det eksisterende regelsæt erkompliceret og administrativt byrdefuldt, så helt almindelig indkøb kræ-ver mange ressourcer og stor juridisk ekspertise. Der bør generelt værefærre regler. Dette kan være med til at fremme konkurrenceudsættelsen ihele EU.DEL 6: TREDJELANDESLEVERANDØRERS ADGANG TIL EU’sMARKED111.Hvad er Deres erfaring med og/eller Deres holdning til mekanismer-ne i artikel 58 og 59 i direktiv 2004/17/EF?111.1.Bør disse bestemmelser forbedres yderligere? Hvis ja, hvordan?Kan det være hensigtsmæssigt at udvide anvendelsesområdet for dissebestemmelser, så de omfatter mere end forsyningsvirksomhedernes ind-køb?112.Hvilke andre mekanismer vil De foreslå for at opnå bedre symmetri iadgangen til markederne for offentlige indkøb?Den danske regering er ikke bekendt med, at Danmarks ordregivendemyndigheder tager artikel 58 og 59 i direktiv 2004/17/EF i anvendelse.Den danske regering er som udgangspunkt imod mekanismer, der har tilformål at begrænse adgangen for virksomheder fra udvalgte tredjelande iforhold til offentlige udbud i EU. Det er derfor vigtigt, at EU fortsat fast-holder åbenheden på markedet for offentlige udbud, da det vil styrkekonkurrencen og dermed bidrage til at sikre, at offentlige indkøb foreta-ges bedst og billigst muligt. Adgangen til markederne for offentlige ind-køb bør derfor først og fremmest håndteres i GPA-aftalen snarere endgennem regler i udbudsdirektiverne eller anden EU-regulering.

Det er den danske regerings opfattelse, at det eksisterende regelsæt erkompliceret og administrativt byrdefuldt, så helt almindelig indkøb kræ-ver mange ressourcer og stor juridisk ekspertise. Der bør generelt værefærre regler. Dette kan være med til at fremme konkurrenceudsættelsen ihele EU.114.Opstil de forskellige spørgsmål i denne grønbog efter deres betyd-ning samt andre spørgsmål, som de mener, er vigtige. Hvis De skullevælge tre prioriterede spørgsmål, som skal behandles først, hvilke villeDe da vælge? Begrund venligst Deres valg.I.Spørgsmål 14: Mener De, at det nuværende detaljeringsniveau i EU'sregler om offentlige indkøb er hensigtsmæssigt? Hvis ikke, er reglerne dafor detaljerede, eller ikke tilstrækkeligt detaljerede?Den danske regering mener, at forenkling og smidiggørelse af udbuds-processen udgør et centralt element i forhold til modernisering af de eu-ropæiske regler for offentlige indkøb. Den danske regering foreslår, atdette både indebærer ophævelse af visse bestemmelser i udbudsdirektivetog at eksisterende bestemmelser forsøges forenklet.II.Spørgsmål 19: Ville De støtte flere forhandlinger i offentlige indkøbspro-cedurer og/eller en generalisering af anvendelsen af udbud med forhand-ling efter forudgående udbudsbekendtgørelse?Den danske regering anbefaler generelt videre mulighed for dialog mel-lem ordregivere og leverandører. Der bør gives større mulighed for atgennemføre dialog mellem den ordregivende myndighed og ansøge-re/tilbudsgivere om indholdet af deres ansøgninger/tilbud. Dette vil føretil større kvalitet i de modtagne tilbud og billigere offentlige indkøb i al-mindelighed.I forlængelse heraf anbefales det fra dansk side, at ordregiverne får videreadgang til at anvende procedurerne ”udbud med forhandling efter forud-gående udbudsbekendtgørelse” og ”konkurrencepræget dialog”. Det vilunderstøtte, at ordregivende myndigheder får større mulighed for at drøf-te deres behov og dermed bedre kan indkøbe de rette varer og tjeneste-ydelser bedst og billigst muligt. En mulighed for at lette adgangen til”udbud efter forhandling” er at indføre samme valgfrihed for brug af pro-ceduren for ordregivere i udbudsdirektivet, som kendes fra forsynings-virksomhedsdirektivet.III.Spørgsmål 15: Mener De, at procedurerne i de gældende direktiver giverde ordregivende myndigheder mulighed for at skabe det bedst muligeindkøbsresultat?