ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 232: Anmodning om udtalelse vedrørende grønbog om onlinespil (KOM(2011)128), fra Europaudvalget

INDHOLDSFORTEGNELSEGRØNBOG om onlinespil i det indre marked ........................................................................... 31.1.1.1.2.2.2.1.2.2.2.3.2.3.1.2.3.2.2.3.3.2.4.Regulering af onlinespil i EU: Den seneste udvikling og de nuværende udfordringerset i forhold til det indre marked .................................................................................. 6Formålet med høringen ................................................................................................ 6Onlinespil i EU: Den nuværende situation................................................................... 7De vigtigste politiske spørgmål i denne høring.......................................................... 13Definition og tilrettelæggelse af onlinespilletjenester................................................ 13Relaterede tjenester udført og/eller anvendt af udbydere af onlinespilletjenester ..... 16Målsætninger i offentlighedens interesse................................................................... 18Forbrugerbeskyttelse .................................................................................................. 19Offentlig orden ........................................................................................................... 24Finansiering af velgørende eller almennyttigt arbejde og af begivenheder, om hvilkeder arrangeres onlinesportsvæddemål ........................................................................ 27Håndhævelse mv. ....................................................................................................... 30

GRØNBOGom onlinespil i det indre markedDenne grønbog har til formål at iværksætte en bred offentlig høring om alle relevanteudfordringer for de offentlige politikker og eventuelle spørgsmål vedrørende det indremarked, som følger af den hurtige udvikling i lovlige og uautoriserede udbud af onlinespil tilborgere bosat i EU.På indeværende tidspunkt findes der stort set to nationale reguleringsmodeller påspillemarkedet. Den ene er baseret på operatører med licens, som udbyder tjenester inden formeget stramme rammer, og den anden på et nøje kontrolleret monopol (statsejet eller andet).Disse to modeller har i betragtning af de hidtil relativt begrænsede muligheder forgrænseoverskridende salg af spilletjenester stort set kunnet eksistere side om side på det indremarked.Onlinespillemarkedet er det segment af det samlede spillemarked, der har den hurtigste vækst,og i 2008 beløb de årlige indtægter sig til over 6,16 mia. EUR1. Monopolerne har derfor oftefået tilladelse til at udvikle onlineaktiviteter, og visse medlemsstater2med monopolordningerhar efterhånden valgt at åbne deres onlinemarkeder for spil og væddemål. Det er vigtigt atbemærke, at sportsvæddemål i modsætning til andre former for spil i henhold til vissenationale reguleringsmodeller er underlagt ret lempelige licensordninger. Kort sagt harudviklingen i internettet og det øgede udbud af onlinespilletjenester gjort det vanskeligere forde forskellige nationale reguleringsmodeller at eksistere side om side.De udfordringer, der følger af forskellige reguleringsmodeller, som eksisterer side om side,fremgår af en række præjudicielle afgørelser på dette område og af de betydelige såkaldte grå3og illegale onlinemarkeder, som er opstået i medlemsstaterne. Håndhævelse af nationalebestemmelser er forbundet med mange udfordringer, og det er et spørgsmål, om det måske ernødvendigt med et udvidet administrativt samarbejde mellem kompetente nationalemyndigheder eller andre former for tiltag. Endvidere drev over 85 % af de 14 823 aktivespillesteder i Europa virksomhed uden licens4.Væksten i onlinespilletjenester, både i deres lovlige og i deres uautoriserede form, harnaturligvis grænseoverskridende konsekvenser, og de har relation til mange spørgsmål, som1

Der foreligger kun begrænsede data om onlinespil. Tallene fra H2 Gambling Capital er skøn, somhovedsagelig er baseret på offentligt tilgængelige oplysninger fra reguleringsmyndigheder, monopolerog selskaber. Der er også indgivet andre retningslinjer og data, som er fortrolige (tal fra 2008). H2Gambling Capital har endvidere foretaget en vurdering af de medlemsstater, der modtager tjenester fraoperatører, og hvor der ikke foreligger oplysninger fra primærkilder. Nærmere oplysninger om disse talfindes på:http://ec.europa.eu/internal_market/services/gambling_en.htm.Kommissionen er klar over, at visse onlinespilletjenester reguleres på regionalt niveau i en rækkemedlemsstater. Af nemhedsgrunde henvises der imidlertid kun til "medlemsstater" eller "national" idenne grønbog.Udtrykket "gråt" marked anvendes ofte til at beskrive en faktisk eller retlig situation i forbindelse medEU's lovgivning (vedrørende f.eks. parallelimport af varer). I forbindelse med denne høring anvendesdet til at beskrive markeder, hvor operatører, som er licenshavere i en eller flere medlemsstater, udbyderonlinespilletjenester i andre medlemsstater uden tilladelse i henhold til den tilsvarende nationalelovgivning. I modsætning hertil anvendes udtrykket illegalt eller sort marked til at beskrive markeder,hvor operatører, som ikke er licenshavere, søger at udbyde onlinespilletjenester.Hvidbog om "Cyber-criminality in Online Gaming" fra CERT-LEXSI (Laboratoire d'Expertise enSécurité Informatique), juli 2006. http://www.lexsi.com/telecharger/gambling_cybercrime_2006.pdf.

allerede er omfattet af EU's lovgivning. Kommissionen har derfor til hensigt at undersøge enrække spørgsmål om virkningerne af og eventuelle offentlige politikkers svar på væksten ionlinespil nøje for at få overblik over den nuværende situation, lette udveksling af eksemplerpå bedste praksis mellem medlemsstater og afgøre, om de forskellige nationalereguleringsmodeller for spil fortsat kan eksistere side om side, og om der kan blive behov forsærlige tiltag i EU med henblik herpå. Høringen er også et svar på en række konklusioner fraformandskabet (2008-2010) og på Europa-Parlamentets beslutning om sikkerhed vedonlinespil (2009).Kommissionen iværksætter denne høring fordomsfrit og uden en forudfattet mening om dekonklusioner, der senere skal drages med hensyn til, om det er nødvendigt at træffeforanstaltninger, i hvilken form, hvis det er relevant, og på hvilket niveau. Kommissionen hargrundlæggende til hensigt at indhente data, vurdere, hvad der står på spil, og indsamle alleinteresserede parters synspunkter om et fænomen, som har mange aspekter.Høringsdeltagerne opfordres til at fremsætte bemærkninger til alle eller nogle af aspekterneved grønbogen. Der stilles specifikke spørgsmål efter hvert afsnit.Høringen og spørgsmålene i grønbogen fokuserer hovedsageligt på onlinespil og forholdvedrørende fri udveksling af tjenesteydelser (artikel 56 i TEUF). Det skyldes det veludvikledegrænseoverskridende udbud af sådanne tjenester. Selv om denne høring ikke fokuserer påetableringsfriheden (artikel 49 i TEUF), kan en række spørgsmål dog også være af direktebetydning for andre spilletjenester (udbud i fysiske ("bricks-and-mortar") virksomheder).Kommissionen ønsker også at gøre opmærksom på, at i mangel af harmonisering på detteområde er det i overensstemmelse med nærhedsprincippet op til de enkelte medlemsstater atbestemme, hvilke foranstaltninger der efter deres egne værdinormer er nødvendige inden fordisse områder for at sikre, at de pågældende interesser beskyttes.Grønbogen ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som findes påfølgende websted:http://ec.europa.eu/internal_market/services/gambling_en.htm.Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene giver interesserede parter yderligereoplysninger om de involverede parter og deres interesser, onlinespillemarkedets størrelse,afledt ret, retspraksis og notifikationer vedrørende national lovgivning i henhold til direktiv98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter.Medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ogalle andre interesserede parter opfordres til at give deres syn på forslagene i grønbogen tilkende. Bidrag sendes til en af følgende adresser og skal være Kommissionen i hænde senestden31. juli 2011:[email protected]European CommissionDG Internal Market and Services[J-59 08/061]Rue de la Loi 200B-1049Bidragene offentliggøres på internettet. Det er vigtigt at læse den særlige erklæring omdatabeskyttelse, der følger med grønbogen5. Her findes der oplysninger om behandlingen afpersonoplysninger og bidrag. Kommissionen anmoder organisationer, som ønsker atfremsætte bemærkninger i forbindelse med offentlige høringer, om at meddele Kommissionen

Denne grønbog er optakten til en offentlig høring om regulering af onlinespilletjenester i detindre marked. Den har til formål at indhente udtalelser fra alle interesserede parter for bedre atkunne forstå de specifikke spørgsmål, der gør sig gældende som følge af udviklingen i bådelovlige og "uautoriserede" udbud af onlinespilletjenester til forbrugerne i EU. Høringen sigtermod at indsamle oplysninger om omfanget af de risici, der eventuelt er forbundet med denneaktivitet, for samfundet og den offentlige orden. I betragtning af behovet for en rimelig,systematisk og konsekvent tilgang til onlinespil søges der endvidere input om de regler ogtekniske midler, som medlemsstaterne anvender eller kunne anvende til at beskytteforbrugerne, opretholde den offentlige orden eller sikre andre offentlige interesser, og omderes effektivitet. Endelig skal høringen medvirke til at konstatere, om de gældende regler foronlinespilletjenester på EU-niveau kan sikre overordnet sameksistens mellem de nationalesystemer, og til at fastlægge, om et større samarbejde på EU-niveau kan medvirke til at sikre,at medlemsstaterne i højere grad når målene for deres politik på spilleområdet.Onlinespilletjenester udbydes og anvendes nu i store dele af EU, og sektoren får stadig størreøkonomisk betydning. Udbuddet af onlinetjenester er det segment af spillemarkedet, dervokser hurtigst; det tegnede sig for 7,5 % af årsindtægterne fra det samlede spillemarked i2008, og der forventes en fordobling inden udgangen af 2013. Samtidig er der væsentligforskel på reglerne for spil i medlemsstaterne. Nogle medlemsstater begrænser eller går sålangt som til at forbyde udbud af visse hasardspil, mens andre har mere åbne markeder. Ibetragtning af væksten inden for onlinespilletjenester har mange medlemsstater også for nyligrevideret deres spillelovgivning eller er i færd med at gøre det.Internettet og den hurtige vækst i mulighederne for at anvende onlinespil har sammen med deret forskellige nationale regler ikke alene øget det lovlige udbud af spilletjenester i vissemedlemsstater, men også skabt et betydeligt uautoriseret grænseoverskridende marked. Detbestår både af et sort marked (med hemmelige væddemål og spil uden licens, også fratredjelande) og et såkaldt gråt marked (operatører med de nødvendige licenser i en eller fleremedlemsstater, som reklamerer for spilletjenester og/eller udbyder dem til borgere i andremedlemsstater uden særlig tilladelse i de pågældende medlemsstater). Dette uautoriseredegrænseoverskridende marked er fortsat tilgængeligt for forbrugerne, enten på grund af reeltolerance eller mangel på effektiv håndhævelse, og det supplerer det lovlige nationale udbud,som forbrugerne har adgang til afhængigt af de gældende regler i den medlemsstat, hvor debor.Siden juli 2008 har medlemsstaterne inden for Rådets arbejdsgruppe vedrørende etablering ogtjenesteydelser drøftet spørgsmål af fælles interesse i forbindelse med spillesektoren. Flere påhinanden følgende formandskaber har anmodet Europa-Kommissionen om aktiv deltagelse ogdetaljerede høringer. I 2008 foreslog det franske formandskab6, at Kommissionen til sin tidskulle overveje muligheden for at fremsætte forslag til løsninger. Det svenske formandskabtilskyndede Europa-Kommissionen til at deltage i arbejdet og undersøge spørgsmålet omspilleansvar7nærmere, og det spanske formandskab opfordrede Kommissionen til at indledehøringer med de berørte parter og medlemsstaterne med henblik på EU-tiltag inden for dette

område8. Senest har alle medlemsstaterne under det belgiske formandskab tilsluttet sig Rådetskonklusioner, hvor der udtrykkes tilfredshed med, at Europa-Kommissionen vil foretage enbred høring om onlinespil i det indre marked, der vil give mulighed for indgående drøftelserom de spørgsmål, som navnlig onlinespilletjenester rejser. Konklusionerne, som blev vedtagetden 10. december 20109, vedrører også samarbejdet mellem reguleringsmyndigheder, og detanføres, at informationssystemet for det indre marked kan blive et nyttigt redskab til at lettedet administrative samarbejde.Grønbogen er også et svar på den beslutning, som Europa-Parlamentet vedtog den 10. marts2009, hvori Kommissionen opfordres til i nært samarbejde med nationale regeringer atundersøge de økonomiske og andre virkninger af udbud af grænseoverskridendespilletjenester med hensyn til en lang række spørgsmål10.I EU-lovgivningen henhører spilletjenester som bekræftet af EU-Domstolen under artikel 56 iTEUF og er derfor omfattet af bestemmelserne om udbud af tjenesteydelser. I henhold tildisse bestemmelser kan godkendte operatører i en medlemsstat levere deres tjenester tilforbrugere i andre medlemsstater, medmindre de pågældende medlemsstater indførerrestriktioner, som er begrundet i tvingende almene hensyn, såsom forbrugerbeskyttelse ellerbehovet for at opretholde den offentlige orden. Medlemsstaternes overordnede politik medhensyn til onlinespil skal være rimelig og anvendes konsekvent og systematisk. Endvidereskal sådanne restriktioner også være i overensstemmelse med afledt EU-ret: Selv omspilletjenester ikke er omfattet af sektorspecifik lovgivning på EU-niveau og er udelukket frahorisontale retsakter, f.eks. direktivet om tjenesteydelser (2006/123/EF) eller direktivet omelektronisk handel (2000/31/EF), er de underlagt en række bestemmelser i afledt EU-ret11.I betragtning af den seneste udvikling kan restriktioner på onlinespil i de enkeltemedlemsstater fortsat forventes at afvige betydeligt fra hinanden, og derfor vil udbud, som ereller vil blive betragtet som lovlige i én medlemsstat, fortsat blive anset for at være "ulovlige"(fordi de ikke er godkendt direkte eller indirekte) på en anden medlemsstats område. Ibetragtning af de juridiske forhold vil effektiv håndhævelse således blive afgørende for at nåmålene for medlemsstaternes politik på spilleområdet.Kommissionen har med denne høring og en udbygning af medlemsstaternes, Rådets, ogEuropa-Parlamentets aktive deltagelse til hensigt at medvirke til at indføre juridiske rammerfor onlinespil i medlemsstaterne og derigennem skabe større juridisk sikkerhed for alle berørteparter. Høringen bør omfatte alle de målsætninger, som er i offentlighedens interesse, og somdenne aktivitet har betydning for, og gøre det muligt at identificere, hvordan de bedst forenesmed de principper, der ligger til grund for det indre marked. Når denne proces er bragt tilende, aflægger Kommissionen på baggrund af besvarelserne beretning om, hvad der synes atvære den mest passende opfølgning.1.2.Onlinespil i EU: Den nuværende situation

Formandskabets statusrapport, fremlagt den 25. maj 2010 (doc ref 9495/10).Konklusioner om rammen for spil og væddemål i Den Europæiske Unions medlemsstater, vedtaget påRådets (konkurrenceevne) 3057. møde i Bruxelles den 10. december 2010. Rådets dokument 16884/10.Beslutningen fulgte i kølvandet på Schaldemose-betænkningen. Jf. Europa-Parlamentets beslutning af10. marts 2009 om sikkerhed ved online-spil (2008/2215(INI)); P6-2009-0097. Disse spørgsmålomfatter reklame og markedsføring og mindreårige (punkt 29), svindel og kriminel adfærd (punkt 30)og sikkerhed, socialt ansvar, forbrugerbeskyttelse og anliggender vedrørende beskatning (punkt 31).Jf. afsnit 1.2: Underafsnittet om "AfledtEU-ret relevant for onlinespil".

I 2008 blev de årlige indtægter i sektoren for spilletjenester, målt i bruttospilleindtægter (BSI)(dvs. indsats minus præmie, men inklusive bonus), vurderet til ca. 75,9 mia. EUR (EU 2712),hvilket viser sektorens økonomiske betydning. Onlinespilletjenester tegnede sig forårsindtægter på over 6,16 mia. EUR, svarende til 7,5 % af det samlede spillemarked.Onlinemarkedet er det segment, der vokser hurtigst, og i 2008 forventedes der en fordobling iløbet af fem år13.Transmissionskanalerne for onlinespilletjenester kan opdeles i tre hovedkategorier, nemliginternettet, mobile applikationer og IPTV:2003InternettetMobiltelefoner/andreIPTV144,8 mia. EUR0,78 mia. EUR0,32 mia. EUR20085,9 mia. EURikke relevantikke relevant20127,32 mia. EUR3,51 mia. EUR1,33 mia. EURForventet stigning152,5 %450,0 %415,6 %

En lang række berørte parter har interesse i eller påvirkes af udbud eller fremme afonlinespilletjenester. Det drejer sig om borgere, operatører, medier, mellemmænd, arrangøreraf sportsbegivenheder, klubber og foreninger, velgørende formål og andre støttemodtagere19.For borgernes vedkommende er spillemarkedet (online og offline) et af de 50 markeder, der eromfattet af den årlige undersøgelse af forbrugermarkeder (Consumer Market MonitoringSurvey). Markedet befinder sig på 29.-pladsen ud af 50 markeder. Indikatoren"sammenlignelighed" rangerer ret højt, indikatoren "tillid" svarer til gennemsnittet, ogindikatoren "problemer" rangerer meget lavere end gennemsnittet. Den samlede karakter for,hvorvidt produktet levede op til forbrugernes forventninger, er ret lav, men det er vel, hvadder kan forventes i betragtning af produktets art20.Spørgsmål:1)Har De kendskab til data eller undersøgelser om onlinespillemarkedet i EU,som kan medvirke til at udarbejde en politik på EU-niveau og nationalt niveau?Hvis ja, omfatter dataene eller undersøgelserne ikke-EU-baserede operatørermed licens, som er aktive på EU-markedet?Har De kendskab til data eller undersøgelser vedrørende arten og størrelsen afdet sorte marked for onlinespilletjenester? (Operatører uden licens)

Onlinespil i henhold til traktatens bestemmelserMed hensyn til reglerne om onlinespil så forholder det sig således, at Kommissionen i 2006efter enstemmig anmodning fra Rådet og Europa-Parlamentet ved førstebehandlingenudelukkede spilletjenester fra anvendelsesområdet for det ændrede forslag til direktiv omtjenesteydelser21. På grund af manglende politisk vilje til at overveje at vedtage afledt retinden for denne sektor, blev fokus i stedet rettet mod anvendelsen af primær ret. Der blev somfølge af mange klager til Kommissionen med påstand om traktatovertrædelse indledt en rækketraktatbrudssager22vedrørende grænseoverskridende restriktioner af sådanne tjenester. Nu,hvor EU-Domstolen har udarbejdet og opstillet en række vejledende principper, har envæsentlig del af de medlemsstater, som Kommissionen havde indledt traktatbrudssag imod,iværksat reformer af reglerne om spil, og Kommissionen har fået meddelelse om over 150forslag til retsakter og regler23.I 2006 foretog Kommissionen en undersøgelse24af de forskellige bestemmelser om online- ogofflinespilletjenester25og deres betydning for et velfungerende indre marked for disse ogtilknyttede tjenester, og den gav et billede af et meget opsplittet indre marked, hvormedlemsstaterne ofte indførte restriktioner af grænseoverskridende spilletjenester.Fortolkningen af de nationale bestemmelser har ikke altid været entydig, og i undersøgelsenopregnes der hen ved 600 sager ved nationale domstole, som viser, at der er betydelig mangelpå retssikkerhed i EU-markedet for sådanne tjenester26.Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

KOM(2006) 160 af 4.4.2006. På indeværende tidspunkt udelukkes spil udtrykkeligt i artikel 2, stk. 2,litra h), i direktivet om tjenesteydelser.Den 4. april 2006 iværksatte Kommissionen en række undersøgelser af restriktioner afsportsvæddemålstjenester i flere medlemsstater (IP/06/436). Den Europæiske Ombudsmand kritiseredeefter en klage fra Europa-Parlamentet Kommissionen for ikke at behandle disse klager tilstrækkeligthurtigt (Sag nr.: 289/2005).Kommissionen modtog 151 meddelelser om spil i henhold til direktiv 98/34/EF om eninformationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (EFT L 204 af 21.7.1998, s.37) (ændret ved direktiv 98/48/EF (EFT L 217 af 5.8.1998, s. 18)) i 2005-2010. Jf. også:http://ec.europa.eu/enterprise/tris/index_en.htm.Undersøgelse af spilletjenester i EU's indre marked, foretaget af Swiss Institute of Comparative Law. Jf.http://ec.europa.eu/internal_market/services/gambling_en.htm.1) lotteri; (2) væddemål; 3) kasinospil; 4) spil i spilleautomater, som er placeret andre steder end ikasinoer med licens; 5) bingo; 6) mediespil; 7) salgfremmende tjenester, som består af salgsfremmedespil med en præmie på over 100 000 EUR, eller hvor deltagelse udelukkende er knyttet til køb; 8)spilletjenester som varetages af godkendte velgørende organisationer og nonprofitorganisationer og ertil fordel for dem.587 sager, hvoraf de fleste blev behandlet ved tyske domstole.

Artikel 56 i TEUF indeholder et forbud mod restriktioner, der hindrer frit udbud af tjenestertil modtagere i andre medlemsstater. ISchindler-sagen27bekræftede EU-Domstolen for førstegang, at udbud og anvendelse af grænseoverskridende spilletjenester er en økonomiskaktivitet omfattet af traktaten. Endvidere statuerede EU-Domstolen iGambelli-sagen28, attjenester, som udbydes med elektroniske midler, er omfattet, og at national lovgivning, somforbyder operatører etableret i en medlemsstat at udbyde onlinespilletjenester til forbrugere ien anden medlemsstat eller hindrer en forbruger i frit at modtage eller drage fordel aftjenester, som udbydes af en leverandør etableret i en anden medlemsstat, svarer til restriktionaf friheden til at udbyde tjenester.Restriktioner kan kun accepteres som undtagelsesforanstaltninger, hvis de er udtrykkeligtomhandlet i artikel 51 og 52 i TEUF eller berettiget, i henhold til EU-Domstolens retspraksis,af tvingende almene hensyn. EU-Domstolen har anerkendt en række tvingende almenehensyn, f.eks. målene om forbrugerbeskyttelse og forebyggelse af både svig og incitamentertil overdrevent forbrug i tilknytning til spillevirksomhed samt det almindelige behov for atopretholde den offentlige orden. Nedgang i skatteindtægter er imidlertid ikke en af debegrundelser, der er opført i artikel i 52 i TEUF, og svarer ikke til et tvingende alment hensyn.De anerkendte samfundsmæssige hensyn kan alle tjene til at begrunde nationalemyndigheders behov for at have tilstrækkeligt spillerum, således at de kan bestemme, hvilkekrav forbrugerbeskyttelse og opretholdelse af den offentlige orden stiller til den type tjenester,der udbydes på dette område29.I henhold til retspraksis skal et sådant udbud af tjenester og eventuelle grænseoverskridenderestriktioner som følge af regulering endvidere medføre en reel reduktion af spillemulighederog anvendes konsekvent og systematisk i forbindelse med alle udbud af tjenester påområdet30. I det omfang myndighederne i en medlemsstat ansporer og opmuntrer forbrugernetil at deltage i lotterier, hasard- eller væddemålsspil med henblik på, at de offentlige finanserkan drage fordel heraf på det økonomiske plan, kan myndighederne i den pågældende statimidlertid ikke påberåbe sig, at hensynet til den offentlige orden gør det nødvendigt atreducere spillemulighederne, som begrundelse for restriktioner31. Restriktionerne må ikkeanvendes på en diskriminerende måde og skal være forholdsmæssige, dvs. de skal væreegnede til at sikre virkeliggørelsen af det formål, de forfølger, og de må ikke gå ud over, hvadder er nødvendigt for at opnå formålet. Proceduren for licenstildeling skal være ioverensstemmelse med principperne om ligebehandling og ikkeforskelsbehandling og dermedopfylde kravet om gennemsigtighed32.Af særlig interesse for denne høring er EU-Domstolens syn på spilletjenester, som udbydesvia internettet. EU-Domstolen mener nemlig, at de har flere særlige egenskaber, som sættermedlemsstaterne i stand til at vedtage foranstaltninger, der begrænser eller på anden måderegulerer udbuddet af sådanne tjenester, med henblik på at bekæmpe ludomani og beskytteforbrugerne mod risikoen for svig og kriminalitet. Det drejer sig om følgende særligeegenskaber:

I sektoren for spil via internettet kan der for myndighederne i den medlemsstat, hvorden erhvervsdrivende er etableret, opstå særlige problemer med hensyn til at vurdereoperatørernes professionelle egenskaber og hæderlighed. En medlemsstat kan såledesmed rette være af den opfattelse, at alene den omstændighed, at en operatør lovligtudbyder onlinespilletjenester i en anden medlemsstat, hvor han er etableret, og hvorhan i princippet allerede er underlagt retlige betingelser og kontrolforanstaltningerved de kompetente myndigheder i sidstnævnte medlemsstat, ikke kan anses for entilstrækkelig garanti for beskyttelsen af nationale forbrugere mod risikoen for svig ogkriminalitet33.På grund af den manglende direkte kontakt mellem forbrugeren og denerhvervsdrivende er der en øget risiko af en anden art end den, som gælder på detraditionelle spillemarkeder, for eventuel svig begået af operatørerne modforbrugerne34.Den nemme og konstante adgang til spil udbudt på internettet og det potentieltomfattende omfang og den høje hyppighed af et sådant internationalt udbud i etmiljø, som er kendetegnet ved spillerens isolation og anonymitet og en mangel påsocial kontrol, udgør faktorer, som kan favorisere udviklingen af ludomani og øgeandre hermed forbundne negative konsekvenser (EU-Domstolen bemærker også, atinternettet kan vise sig at udgøre en kilde til risici af en anden art og af størrebetydning hvad angår forbrugerbeskyttelse og navnlig beskyttelse af unge menneskerog personer med en særlig tilbøjelighed til spil, eller som kan udvikle en sådantilbøjelighed, sammenlignet med de traditionelle markeder for sådanne spil)35.

EU-Domstolen har hovedsagelig opbygget sin retspraksis på grundlag af anmodninger ompræjudicielle afgørelser fra nationale domstole. Samtidig har Kommissionen dog indledt enrække traktatbrudssager mod medlemsstaterne for med udgangspunkt i EU-Domstolensretspraksis at undersøge restriktionernes omfang i medlemsstaterne. Efter reformer imedlemsstaterne har Kommissionen allerede afsluttet nogle af disse sager36.Endvidere har Europa-Kommissionen i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler (artikel107 og 108 i TEUF) indledt en formel undersøgelse af, om lavere afgifter på onlinekasinoer iforhold til traditionelle kasinoer i Danmark er i overensstemmelse med traktatensbestemmelser37.Afledt EU-ret relevant for onlinespilFor så vidt angår afledt EU-ret reguleres spilletjenester ikke ved sektorspecifikkebestemmelser på EU-niveau, men er dog genstand for en række EU-retsakter38. Følgende

tekster er værd at bemærke i den forbindelse39: direktivet om audiovisuelle medietjenester40,direktivet om urimelig handelspraksis41, direktivet om fjernsalg42, direktivet om hvidvaskningaf penge43, direktivet om databeskyttelse44, direktivet om databeskyttelse inden for elektroniskkommunikation45og direktivet om det fælles merværdiafgiftssystem46. I andre tilfælde erspilletjenester udtrykkeligt udelukket fra EU-rettens anvendelsesområde. Det gælder fordirektivet om elektronisk handel47og direktivet om tjenesteydelser48.Spørgsmål:5)Hvilke juridiske og/eller praktiske problemer giver national retspraksis og EU-Domstolens retspraksis i forbindelse med onlinespil efter Deres meninganledning til? Er der nærmere betegnet problemer med retssikkerheden på detdanske marked og/eller EU-markedet for sådanne ydelser?Mener De, at gældende afledt national ret eller EU-ret om onlinespilletjenesterregulerer disse tjenester tilstrækkeligt? Mener De nærmere betegnet, at der ersammenhæng og konsekvens mellem på den ene side medlemsstaternesoffentlige politiske mål på dette område og på den anden side de gældendenationale foranstaltninger og/eller den faktiske adfærd blandt offentlige ellerprivate operatører, som udbyder onlinespilletjenester?DE VIGTIGSTE POLITISKE SPØRGMÅL I DENNE HØRING

I de følgende afsnit af grønbogen undersøges de vigtigste spørgsmål, som gør sig gældende iforbindelse med effektiv og rimelig regulering af onlinespilletjenester. Disse spørgsmål, sommuligvis ikke er de eneste, der kan komme på tale, kan opdeles i fire hovedgrupper:konceptuelle/organisatoriske og samfundsrelaterede spørgsmål samt spørgsmål vedrørendeoffentlig orden og økonomiske/velgørende formål.Alle betragtninger og spørgsmål i det følgende vedrørende opbygningen eller reguleringen afonlinespillesektoren berører ikke medlemsstaternes brede spillerum med hensyn til deresreguleringstilgang til denne aktivitet, herunder anvendelsen af indtægter fra spilleaktiviteter.Således behandles spørgsmål som f.eks. licenser ikke ud fra den antagelse, at medlemsstaterneer retligt forpligtet til at tillade onlinespil eller til at give private operatører adgang til deresmarkeder. Det står fortsat medlemsstaterne frit at fastlægge deres egen tilgang, underforudsætning af at de overholder principperne i EU-Domstolens retspraksis.2.1.Definition og tilrettelæggelse af onlinespilletjenester

Udtrykket "onlinespil" dækker over en lang række forskellige spilletjenester. De omfatteronlineudbud af sportsvæddemålstjenester (herunder hestevæddeløb), kasinospil, "spreadbetting", mediespil, salgsfremmende spil, spilletjenester, som varetages af godkendtevelgørende organisationer og nonprofitorganisationer og er til fordel for dem, samtlotteritjenester.Internettet (og andre interaktive teknologiske platforme, f.eks. m-handel49eller IPTV)anvendes til at a) udbyde spilletjenester til forbrugerne, b) give forbrugerne adgang til atvædde eller spille med hinanden (f.eks. "betting exchanges" eller onlinepoker) eller c) somfordelingsteknik (f.eks. til at købe lodsedler online direkte).Den definition af spilleaktiviteter i almindelighed, der længe har været anvendt i afledt EU-ret, er den definition, der anvendes til at udelukke sådanne tjenester fra direktivet omelektronisk handel:"spil, som indebærer, at der gøres en indsats med penge i hasardspil, herunderlotteri og væddemål."I senere tekster, f.eks. direktivet om tjenesteydelser, og senest i direktivet om audiovisuellemedietjenester, anvendes der en lidt anderledes definition: "tilfældighedsspil med en indsats,som repræsenterer en pengeværdi, herunder lotterier, væddemål og andre former forspiltjenester"50. Udtrykket "kasino" er ikke defineret i direktivet om hvidvaskning af penge.Med forbehold af denne hørings resultater er det Kommissionens foreløbige synspunkt, at denbredere definition i direktivet om elektronisk handel bør fastholdes for spil og kombineresmed definitionen for informationssamfundstjenester i direktiv 98/34/EF, således at følgendefælles definition for onlinespilletjenester anvendes til at definere denne hørings omfang:Onlinespilletjenester er enhver tjeneste, som indebærer, at der gøres en indsatsmed penge i hasardspil, herunder lotteri og væddemål, som teleformidles medelektroniske midler efter individuel anmodning51fra en tjenestemodtager.Spørgsmål:7)8)9)Hvordan adskiller ovennævnte definition af onlinespilletjenester sig fradefinitionerne på nationalt plan?Betragtes spilletjenester udbudt af medierne som hasardspil på nationalt plan?Skelnes der mellem salgsfremmende spil og spil?Udbydes grænseoverskridende onlinespilletjenester i lokaler med licensberegnet til spil (f.eks. kasinoer, spillehaller eller hos en bookmaker) pånationalt plan?

Mobil e-handel – gennemføres ved at anvende mobil adgang til edb-baserede netværk ved hjælp af etelektronisk medium (f.eks. en mobiltelefon).I et forslag til forordning om salgsfremmende foranstaltninger i det indre marked, KOM(2001) 546,skelnede Kommissionen mellem spil, som beror på tilfældet, og spil, som forudsætter vissefærdigheder. Det var nødvendigt på grund af forskellige nationale definitioner af "tilfældet". Sådanneforskelle kan også være forklaringen på forskellige nationale bestemmelser om visse former forvæddemål eller poker."Som teleformidles" og "efter individuel anmodning" betyder, at der er tale om en direkteonlineanmoding fra modtageren til onlinespilleoperatøren uden brug af mellemled, f.eks. butiksansattepå salgsstedet. Hvis transaktionen teleformidles gennem et net af fysiske personer, der fungerer sommellemled, og som anvender elektroniske midler, er den ikke omfattet af ovennævnte definition.

I henhold til EU-Domstolens retspraksis under artikel 49 i TEUF er begrebet etablering etmeget vidt begreb, som for en EU-borger indebærer, at han på stabil og vedvarende måde kandeltage i det økonomiske liv i en anden medlemsstat end sin egen og få fordel heraf, hvorvedder sker en begunstigelse af det økonomiske og sociale samarbejde inden for EU52. For atanvende bestemmelserne om etableringsretten er det imidlertid i princippet nødvendigt, at derer sikret en varig tilstedeværelse i værtsmedlemsstaten53. En sådan varig tilstedeværelse kanf.eks. være et kontor, som er oprettet til at følge sportsbegivenheder med henblik på "fixed-odds"-væddemål, eller et handelskontor, som har til formål at fremme grænseoverskridendespilletjenester eller at yde støtte til lokale kunder.I henhold til direktivet om elektronisk handel54er etableringsstedet for en virksomhed, deryder informationssamfundstjenester, det sted, hvor virksomheden udøver sin erhvervsmæssigevirksomhed. Det er derfor hverken det sted, hvor den benyttede teknologi befinder sig, ellerdet sted, hvor internethjemmesiden er tilgængelig. I de tilfælde, hvor det er vanskeligt atbestemme, fra hvilket af flere etableringssteder en given tjeneste udbydes, er det sted, hvorvirksomheden udøver den erhvervsmæssige virksomhed, som er relateret til denne bestemtetjeneste, udslagsgivende. Virksomheder kan benytte én eller flere servere eller en"skybaseret"55infrastruktur og kan udskifte og omplacere dem inden for et meget korttidsrum, og derfor kan en server ikke anses for at være en sikker forbindelse til at bestemmevirksomhedens etableringssted i forbindelse med en særlig onlinetjeneste.I de nationale lovgivninger fastsættes der til tider kvantitative begrænsninger for det antallicenser, der kan udstedes til onlinespilletjenester, eller måske slet og ret et forbud mod deminden for deres jurisdiktioner (f.eks. et forbud eller et retligt eller faktisk monopol for en ellerflere kategorier af spilletjenester). Andre medlemsstater fastsætter ikke grænser for detsamlede antal licenser, som de kan udstede - licenser gives til enhver onlineoperatør, somopfylder en række betingelser fastsat ved lov eller forskrifter. Licenser kan være begrænset itid eller udstedes for en ubegrænset periode. Det største antal onlinespilleoperatører medlicens i EU findes i Malta (ca. 500 licenser i 2009).De nuværende regler i medlemsstaterne kan tvinge operatører, som udbyder den samme typeonlinespilletjenester (f.eks. sportsvæddemål) i forskellige medlemsstater, til at ansøge omlicens i hver af disse medlemsstater. Visse medlemsstater anerkender licenser udstedt i andremedlemsstater, som de underrettes om (hvidlistning), og tillader sådanne udbydere med licensat udbyde deres onlinespilletjenester inden for deres områder uden en yderligere licens. Andretager måske hensyn til sådanne licenser, når de udsteder deres egne licenser til sådanneoperatører, men anvender ordninger med dobbeltlicenser, hvor hver enkelt operatør, uansetom vedkommende driver virksomhed i en anden medlemsstat, skal have licens inden for deresområde, inden operatøren kan udbyde sådanne tjenester.Spørgsmål:10)Hvad er de vigtigste fordele/ulemper ved at have forskellige nationale systemerog praksisser i EU for udstedelse af licenser til onlinespilletjenester?

Spilleoperatører anvender en række tjenester, herunder markedsførings- og betalingstjenester,til at tilskynde til eller lette onlinespil. Nogle af disse tjenester er omfattet af afledt ret.Fremme af onlinespil – Kommerciel kommunikationOnlinetjenesteudbydere anvender kommerciel kommunikation til at fremme deres tjenester,relaterede produkter og image over for de endelige forbrugere og/eller distributører.Kommissionen kan forstå, at følgende former for kommerciel kommunikation er de hyppigstanvendte:1)2)3)4)5)6)tv-reklamertrykte reklamerkommerciel onlinekommunikationsalgsfremmende foranstaltningerdirekte markedsføring (herunder adresserede reklameforsendelser, hovedsagelig pr.e-mail og sms til registrerede kunder, f.eks. personlige opfølgninger)sponsoraftaler.

Kommissionen er klar over, at mange medlemsstater har indført restriktioner over for sådanneformer for kommerciel kommunikation, som omfatter alt fra forbud til krav til indholdet imediereklamer for onlinespilletjenester. Kommissionen modtager gerne bemærkninger tilsådanne restriktioner (punkt 1 og 2), men ønsker at fokusere høringen på bestemte former forkommerciel kommunikation (punkt 3–6).–Kommerciel onlinekommunikationOnlinebannere og pop-up-vinduer på ikkenetspillesteder er to former for internetreklamer,som har til formål at omdirigere trafikken til onlinespilletjenester. De optræder derfor iforbindelse med informationssamfundets ikkespilletjenester. De henhører ikke underdirektivet om elektronisk handel, men henhører under direktivet om urimelig handelspraksisog - i det omfang brugen af kommerciel onlinekommunikation omfatter indsamling ogbehandling af personlige data - direktiv 95/46/EF om databeskyttelse og direktiv 2002/58/EFom e-kommunikation.–Salgsfremmende foranstaltningerSalgsfremmende foranstaltninger omfatter alle former for rabatter; tilgift, gaver,salgsfremmende konkurrencer og salgsfremmede spil. Det er vigtige værktøjer med mangefacetter, som kan tilpasses til forskellige forhold: at få adgang til markeder med innovativeprodukter; tilskynde kundeloyalitet; fremme kortsigtede konkurrenceforanstaltninger ellerreagere hurtigt på tilbagegang i salget. En af de mest almindelige former for salgsfremmendeforanstaltninger er brug af og meddelelse om registrering og indskudsbonus, dvs. når der eroprettet en spillekonto, udbetales der et beløb, eller der tilføres midler til en allerederegistreret kundes indskud.Salgsfremmende foranstaltninger i forbindelse med onlinespilletjenester henhører underdirektivet om urimelig handelspraksis samt direktivet om databeskyttelse og direktiv2002/58/EF om e-kommunikation.–Direkte markedsføringAlle onlinespilleoperatører anvender diverse strategier for direkte markedsføring (pr. post,telefon, internet og direkte svar), for de anses for at være centrale værktøjer for virksomheder,

som ønsker at kontakte, informere eller holde på kunder eller yde kunder eftersalgsservice. Dehenhører under direktivet om fjernsalg, direktivet om urimelig handelspraksis, direktiv95/46/EF om databeskyttelse og direktiv 2002/58/EF om e-kommunikation. Direktemarkedsføring kan omfatte markedsføring fra spiller til spiller og kan kombineres medsalgsfremmende foranstaltninger.–SponsoratSponsorater er enhver kommerciel aftale, hvor sponsoren til gensidig fordel for sponsoren ogden sponsorerede part i henhold til aftale yder finansiering eller anden støtte med det formål atskabe en forbindelse mellem sponsorens image, mærker, varer eller tjenester og ensponsoreret genstand ("sponsorship property") til gengæld for rettigheder til at reklamere fordenne forbindelse og/eller tildeling af visse aftalte direkte eller indirekte fordele56.Sponsorater er af central betydning for onlinespilletjenesteudbyderes markedsføringsmix,uanset om det er nationale lotterier eller kommercielle operatører.Spørgsmål:11)Med fokus på ovennævnte kategorier, hvordan reguleres kommercielkommunikation om (online)spilletjenester på nationalt niveau? Er der særligeproblemer med sådanne grænseoverskridende kommerciel kommunikation?Onlinebetalingstjenester, udbetalinger og kundeidentifikation

Kundeidentifikation er nødvendig, navnlig med henblik på beskyttelse af mindreårige,forebyggelse af svig, "kend-din-kunde"-kontroller og forebyggelse af hvidvaskning af penge.Kundeidentifikation kan skabe særlige problemer i forbindelse med det indre marked, nårtjenesteudbyderen og kunden befinder sig på forskellige steder, og også på grund af dennuværende mangel på gensidig anerkendelse af elektronisk identifikation og autentificering iEU58. I modsætning hertil kan fysiske ("bricks-and-mortar") virksomheder, som udbyderhasardspil, få et identitetskort og foretage en direkte genkendelseskontrol på spillestedet.På indeværende tidspunkt er onlinespilleudbyderes kundeidentifikation baseret på:–––tidligere identifikationer foretaget af betalingstjenesteudbydere, da de flestebetalingsmetoder kræver, at kunden har en bankkontoegne kontroller i forbindelse med oplysninger og dokumenter, som en potentielkunde skal forelæggekontroller foretaget af verifikationstjenesteudbydere, forudsat at de opfylder kravenei EU's lovgivning om databeskyttelse.

Kontroller (testindkøb eller "mystery shopping") foretaget hos operatører med licens tyder på,at der kun er meget få svagheder, som kunne give mindreårige adgang til at spille og hævegevinster59. Der foretages alderskontrol, inden nye kunder kan begynde at spille. Det erforeslået, at yderligere alderskontrol ved udbetaling også kunne afholde mindreårige og ungefra at lade sig registrere.Spørgsmål:14)Hvilke nationale bestemmelser og praksisser findes der for kundekontrol,hvordan finder de anvendelse i forbindelse med onlinespilletjenester, og er de ioverensstemmelse med bestemmelserne om databeskyttelse? Hvad er Deresvurdering af dem? Er der særlige problemer i forbindelse med kundekontrolunder grænseoverskridende forhold?Målsætninger i offentlighedens interesse

Ifølge den dokumentation, som Kommissionen på indeværende tidspunkt råder over, syneshovedparten af spillerne ikke at have spilleproblemer. Der skal imidlertid fuldt ud tages højdefor dem, der har sådanne problemer, i betragtning af de tilknyttede sociale omkostninger forspilleren, hans eller hendes familie og samfundet som helhed. Alle spillere skal beskyttes modsvigagtige tjenester. Af den grund bestræber de regulerende myndigheder sig på at sikre, atalle udbudte spil kontrolleres, er retfærdige (dvs. at random number generatorer er ioverensstemmelse med tekniske standarder og på linje med reglerne for de enkelte spil) ogikke kriminelle. Gennemsigtighed er nøgleordet.SpilleproblemerBehovet for at beskytte spillerne og forebygge spilleproblemer anføres som begrundelse for atbegrænse udbuddet af spilletjenester til forbrugerne.Spilleproblemer beskrives ofte som en trang til at spille til trods for skadelige negativekonsekvenser eller et behov for at stoppe. For at vurdere spilleproblemernes omfang ibefolkningen i et givet land foretages der omfattende undersøgelser, såkaldteprævalensundersøgelser. De to mest anvendte screeningværktøjer til identificering afproblemspillere er DSM-IV60og SOGS61. Afhængigt af svarene på en række spørgsmåldefineres spilleren som en problemspiller (SOGS), en potentiel patologisk spiller (DSM-IV)eller en sandsynlig patologisk spiller (SOGS og DSM-IV), også kaldet en ludoman (jf.nedenfor).Kommissionen har kendskab til landsdækkende undersøgelser af forekomsten afspilleproblemer i otte medlemsstater62, og yderligere syv medlemsstater63har foretaget visseundersøgelser af begrænset omfang (enten regionale eller af særlige aldersgrupper,hovedsageligt unge). Forekomsten af spilleproblemer i de otte medlemsstater, som harforetaget landsdækkende undersøgelser, ligger på fra 0,5 % af hele befolkningen i UK til 6,5% i Estland64. Med hensyn til forekomsten af onlinespilleproblemer i EU offentliggør kun firemedlemsstater65landsdækkende statistikker, men tre andre66offentliggør vissedelinformationer (undersøgelser af begrænset omfang, som vedrører en vis aldersgruppe ellerkun visse former for onlinespil).Ifølge disse undersøgelser skulle følgendefaktorerspecielt have betydning forspilleproblemer:1)2)Spilafvikling. Jo kortere tidsmæssig afstand, der er mellem spillenes afvikling ogmuligheden for at satse penge, jo større er risikoen.Gevinstudbetaling. Den tidsmæssige afstand, der er mellem indsats i spillet oggevinstens udbetaling. Jo kortere afstand, jo større risiko.

Adgang og sociale forhold.Jagten på at vinde det tabte tilbage eller at være tæt på at vinde. Jo størretilbagebetaling og gevinstchance, et spil har, jo større kan illusionen om at vinde dettabte tilbage blive, og dermed risikoen (hænger også sammen med "spænding" eller"drømmeeffekt").Evner og "engagement". Muligheden for at involvere sig i den begivenhed, derspilles på, og muligheden for at bruge sine evner til at vurdere udfaldsmulighedernegiver belæg for "nær ved og næsten"-psykologi. Det forstærker følelsen af, at manhar kontrol over spillet, og det øger risikoen. Det omfatter ændring af indsatsen.Bemærk, at virkningen kan øges, hvis evner frem for blot held i et vist omfangopfattes som kendetegnende for spillet.Kommerciel kommunikation, som kan få sårbare grupper til at reagere.

I den forbindelse kan forskellige former for spil og forskellige slags væddemål indebæreforskellige risici for spillerne. Eksempelvis anses spilleautomater med hurtig udbetaling,skrabespil og kasinospil ofte for at være de mest problematiske i den forbindelse. Lotterispil,som afvikles på ugebasis, anses for mindre risikable (selv om de lider under ovennævntefaktor 4), end dem, der afvikles over en kortere tidsmæssig afstand (på grund af faktor 1 og2). Sportsvæddemål og poker anses for at lide mere under den risiko, der er identificeret ipunkt 5 ovenfor. Væddemål under sportskampe ("live" sports betting) lider også under denrisiko, der er nævnt i punkt 1.Spørgsmål:15)Har De belæg for, at ovenstående faktorer er forbundet med og/eller specieltharbetydningforspilleproblemerelleroverdrevenbrugafonlinespilletjenester? (anføres i rangorden, hvis det er muligt)

Hidtil har medlemsstaterne anvendt de sammeværktøjertil at forsøge at begrænse overdrevne"spilleproblemer" i forbindelse med onlinetjenester som dem, de anvender i forbindelse medalle spil, dvs.:1)2)3)4)5)6)7)aldersgrænserselvbegrænsning (finansiel eller tidsmæssig) og selvudelukkelseinformation/advarsler/selvtest (lettere at anvende online end offline)forbud mod brug af kreditrealitetstjekonlineoperatørens pligt til at udvise omhubegrænsning af visse former for spil eller væddemål, som anses for at være de mestrisikobetonede (f.eks. kasinospil eller beskrænkning af sportsvæddemål tiludelukkende at omfatte slutresultater)andet (f.eks. begrænsninger i forbindelse med kommerciel kommunikation –restriktioner på brugen af visse medier, salgsfremmende foranstaltninger ogtilmeldingsbonus eller gratis øvespil).

LudomaniLudomani synes at berøre mellem 0,3 % og 3,1 % af befolkningen for så vidt der foreliggeroplysninger herom67. Patologisk (afhængighedsskabende) spilleadfærd er af nogle specialisterblevet betragtet som en impulskontrolforstyrrelse68, og de refererer derfor ikke til den som etafhængighedsproblem. I nyere undersøgelser har man imidlertid afdækket lighedspunktermellem spil og stofafhængighed69. Som nævnt i afsnit 3.1 giver de screeningværktøjer, deranvendes til undersøgelse af spilleproblemer, mulighed for at identificere personer, der haralvorlige problemer i relation til deres spilleadfærd. Der er modstridende synspunkter medhensyn til risikoen for ludomani i forbindelse med onlinespil. Selv om fjernspil opfylderkriterierne om udbud og tilgængelighed, som gør hyppigt spil nemmere end på fysiskespillesteder, er det vanskeligt at drage direkte paralleller mellem fjernspil og sandsynlighedenfor at blive ludoman.I forbindelse med onlinespil har operatørerne mere avancerede muligheder for at følge denenkelte spillers aktiviteter end ved offlinespil. I modsætning til prævalensundersøgelser giverdata om onlinespil mulighed for at undersøge spillerens reelle adfærd. Af en undersøgelse afonlinespilleadfærd foretaget af "Division on Addiction, Cambridge Health Alliance", enafdeling af Harvard Medical School70, hvor man over længere tid analyserede den individuellespilleadfærd hos en tilfældig stikprøve bestående af næsten 50 000 onlinekasinospillere fra 80lande og en næsten lige så stor stikprøve af deltagere i onlinesportsvæddemål, fremgik det, at99 % af forbrugerne af onlinesportsvæddemålstjenester og 95 % af onlinekasinospillerne ikkeudviste usædvanlig spilleadfærd71.I den rapport, der blev udarbejdet til det svenske formandskab i 200972, nævnes det, at selvom forskningen i nogle tilfælde peger på en forbindelse mellem spiltilgængelighed ogludomani, bekræftes dette ikke altid af de foreliggende empiriske data. I de tilfælde, hvor dethar været muligt at sammenligne resultaterne af prævalensundersøgelser foretaget for 7-10 årsiden (da onlinespil var mindre udbredt) med resultaterne af nyere undersøgelser, fremgår det,at forekomsten af ludomani er forblevet stabil73.Desuden viste den britiske undersøgelse af spilleprævalens (British Gambling PrevalenceSurvey), der blev udført for Gambling Commission i 2007, at graden af ludomani iforbindelse med onlinespil i Det Forenede Kongerige var lavere end for nogle typer

Data fra 7 medlemsstater, M. Griffiths,Problem gambling in Europe: An overview,AppexCommunications, april 2009.Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 4th Ed., American Psychiatric Association,1994.Draft of the Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 5th Ed., American PsychiatricAssociation, udkommer efter planen i 2013.Undersøgelsen blev gennemført som led i et forskningspartnerskab med bwin, der stillede sinkundedatabase til rådighed.LaBrie, LaPlante, Nelson, Schaffer, Assessing the Playing Field: A prospective Longitudinal Study ofInternet Sports Gambling behaviour (with Schumann,) Journal of Gambling Studies, 2008; Inside thevirtual casino: A prospective longitudinal study of Internet casino gambling (with Kaplan), EuropeanJournal of Public Health, 2008, og Population trends in Internet sports gambling (with Schumann),Computers in Human Behaviour, 2008.Svenska Spel, The cost of gambling. An analysis of the socio-economic costs resulting from problemgambling in Sweden. Rådet for Den Europæiske Union: DS 406/09. Bruxelles, 2009.Eksempler: Finland og Det Forenede Kongerige.

offlinespil, og at ludomani syntes at hænge mere sammen med indførelsen af nye og dermedmere "attraktive" former for spil end med, om spillene var online eller offline74.Kommissionen noterer sig, at de fleste spillewebsteder, som er etableret og har licens i EU,har hyperlinks til hjælpetjenester eller organisationer, der arbejder med problemspillere. Menselv om 15 medlemsstater har gennemført nationale eller regionale prævalensundersøgelser,findes der kun meget få oplysninger om den relevante politiske reaktion på disseundersøgelser (f.eks. iværksættelse af oplysningskampagner eller tildeling af supplerendemidler til forebyggelse eller behandling) eller om, hvorvidt problemspillere har adgang tilbehandling75.Spørgsmål:17)18)Har De oplysninger (f.eks. undersøgelser og/eller statistiske data) om omfangetaf spilleproblemer på nationalt plan eller EU-plan?Findes der anerkendte undersøgelser eller anden dokumentation, som viser, atonlinespil kan være mere eller mindre skadevoldende end andre former for spilfor personer, som er i farezonen for at udvikle patologisk spilleadfærd?Findes der dokumentation, som peger på, hvilke former for onlinespil(spiltyper) der er mest problematiske i den henseende?Hvad gøres der på nationalt plan for at forebygge spilleproblemer? (f.eks. for atsikre tidlig påvisning)?Findes der behandling for ludomani på nationalt plan? Hvis ja, i hvilket omfangbidrager onlinespilleudbydere da til finansieringen af de pågældendeforebyggende tiltag og den pågældende behandling?Hvad er det krævede niveau af rettidig omhu i den nationale lovgivning på detteområde? (F.eks. registrering af onlinespilleres adfærd med henblik på atidentificere en sandsynlig patologisk spiller?)

Beskyttelse af mindreårige og andre sårbare grupperAlle medlemsstater har lovgivningsmæssige bestemmelser, der på forskellige måder sigtermod at beskytte mindreårige, dvs. børn og unge, mod risiciene i forbindelse med spil ialmindelighed76. Der kan i lovgivningen eller licensvilkårene være fastsat aldersgrænser forspil, og operatørerne (herunder forhandlere og bevillingshavere) er forpligtede til at foretagealderskontrol. Aldersgrænserne i en medlemsstat kan desuden variere, afhængigt af hvilkenspilletjeneste der er tale om.Spørgsmål:23)Er aldersgrænserne for adgang til onlinespilletjenester i Deres eller andremedlemsstater efter Deres opfattelse tilstrækkelige til at nå det tilsigtede mål?

Mindreåriges adgang til betalingssystemerBetalingssystemer kan være et effektivt middel til at forhindre mindreårige i at få adgang tilonlinespilletjenester. Det er ganske vist muligt for personer under 18 at åbne en bankkonto,men der er begrænsninger i den forbindelse. Der skal fremlægges en lang række dokumenterog forskellige former for legitimation, og som regel skal en forælder eller en værge være tilstede i banken sammen med den mindreårige kontohaver (forældrekontrol). Unge menneskerer normalt ikke juridisk ansvarlige for deres gæld og vil derfor næppe få bevilget overtræk påen bankkonto, og anmodninger om kreditkort fra personer på under 18 vil blive afvist. Bankeneller den finansielle tjenesteyder vil derfor sørge for en ekstra alderskontrol, inden en ungspiller kan åbne en spillekonto hos en onlinespilleudbyder.Indsatser kan og vil imidlertid i stadig højere grad blive betalt over mobiltelefonen (og lagt tilregningen), f.eks. via en tekstmeddelelse eller et opkald til et overtakseringsnummer, og isådanne tilfælde kan det være nemmere for mindreårige at spille.–Mindreårige og markedsføring af onlinespil

På samme måde som myndigheder (og operatører) i medlemsstaterne bestræber sig på atforhindre mindreårige i at få adgang til onlinespilletjenester, forsøger de også at kontrolleremarkedsføringen og de salgsfremmende foranstaltninger i forbindelse med sådanne tjenester.Som eksempler på restriktioner kan nævnes regler, i henhold til hvilke salgsfremmendeforanstaltninger ikke må:––være henvendt til personer under den nationale aldersgrænse for deltagelsesendes via tv eller radio eller formidles gennem specifikke programmer henvendt tilunge på almindeligt tilgængelige kanaler eller i bestemte tidsrum før og efter sådanneprogrammerinvolvere eller vise en person, som efter alt at dømme er under den nationalealdersgrænse for deltagelseappellere til børn eller unge på anden måde, f.eks. ved at være knyttet tilungdomskultur eller formidlet af en berømthed (som f.eks. hvis holdtrøjer bruges tilsalgsfremme af en onlinespilleudbyder), ellervises tæt på områder, der besøges af børn (f.eks. reklameplakater i nærheden afskoler).

Forebyggelse af svigAlle medlemsstater bestræber sig på at forebygge svig og unfair spil. Den nationalelovgivning har til formål at beskytte forbrugere (mod svigagtige og kriminelle operatører),operatører (mod svigagtige spillere og spillersyndikater) og arrangører af begivenheder. Someksempler herpå kan nævnes: uautoriseret brug af kreditkort, eventuelt sammen med"identitetstyveri" og "aftalt spil", hvor en person eller en gruppe af personer (typisk medforbindelse til organiseret kriminalitet) forsøger at påvirke resultatet af en begivenhed (f.eks.en sportsbegivenhed eller et kortspil)77. Svig forekommer også, når en gruppe af spilleresammensværger sig mod en anden spiller (f.eks. ved et "rigged" pokerbord, dvs. et bord, derer fusket med).Kommissionen har indkredset følgende tre former for svig, om hvilke den ønsker at foretagehøring:–Tilfælde, hvor spillerne ikke modtager deres gevinster. Et typisk eksempel er"lotterisvindel", hvor en ulovlig operatør uden licens kontakter forbrugere oganmoder dem om at betale et vist beløb (administrationsgebyr) eller afgivepersonoplysninger (bankoplysninger), inden de kan få en præmie udbetalt. Iforbindelse med denne form for svindel henvises der ofte til tilladelser udstedt afeuropæiske spillemyndigheder78.Identitetstyveri og databeskyttelsesproblemer. Dette vedrører bl.a. uautoriseret brugaf en anden persons personoplysninger med henblik på at overtage personensidentitet og dermed skaffe sig adgang til midler eller opnå kreditter eller andrefordele i en pågældende persons navn.

Spørgsmål:27)28)29)Er De bekendt med undersøgelser og/eller statistiske data vedrørende svig ogonlinespil?Er der i Deres medlemsstat regler for kontrol, standardisering og certificeringaf spilleudstyr, random generatorer eller andet software?Hvad er efter Deres opfattelse bedste praksis, når det drejer sig om at forebyggeforskellige former for svig (som begås af operatører mod spillere, spillere modoperatører og spillere mod spillere) og yde bistand i forbindelse medklageprocedurer?Hvad angår fusk med resultaterne af sportsvæddemål: Hvilke nationalebestemmelser skal onlinespilleudbydere og personer, som beskæftiger sig medsportsbegivenheder/spil, overholde for at imødegå dette og særlig for atforebygge "interessekonflikter"? Er De bekendt med oplysninger ellerundersøgelser vedrørende omfanget af dette problem?Hvilke spørgsmål bør efter Deres opfattelse have førsteprioritet?Hvilke risici er der for, at en (online)udbyder af sportsvæddemål, som harindgået en sponsoraftale med en sportsklub eller -sammenslutning, vil forsøge atpåvirke resultaterne af en sportsbegivenhed direkte eller indirekte med gevinstfor øje?

Forebyggelse af hvidvaskning af pengeDe to ekstreme former for "hvidvaskning af penge" er dels komplekse tværnationaletransaktioner med det formål at dække over de kriminelle kilder til storstilet kriminalitet,således at personer og ejendom kommer til at fremstå som lovformelige, dels enhvervirksomhed, der skjuler, maskerer eller bortskaffer udbyttet af kriminalitet, uanset hvilketbeløb der er tale om (hvidvaskning foretaget af lovovertræderne selv – undertiden udgifter –men også kriminalitet med henblik på at tilfredsstille en spilleafhængighed).Hvad angår metoder til hvidvaskning af penge findes der kun meget begrænsede oplysningereller dokumenterede forhold, som viser, at der skulle foregå hvidvaskning af penge hosonlinespilleudbydere i Europa med licens. Det er derimod et klart problem i forbindelse medulovlige operatører. Kommissionen erfarer, at følgende former for praksis potentielt kananvendes til sådanne formål:–––Onlinespilleudbydere kan kreditere gevinster eller ubrugte midler til en anden kontoend den, hvorfra den oprindelige indsats blev gjort.De kan lade en spiller oprette flere konti hos samme operatør.Peer-to-peer-spil som f.eks. e-poker, hvor der kan ske værdioverførsler mellem bådeelektroniske og menneskelige spillere som følge af forsætlige tab, uden at det kosterret meget for spillerne. I sådanne spil kan der f.eks. være mulighed for at foretage"chip dumping" online. For eksempel: En spiller foretager et indskud med et stjåletkreditkort og taber derefter med vilje ("dumper") sine chips til en medsammenvoreneller til en anden konto, han har oprettet. Disse aktiviteter kan afsløres, eftersom

Det tredje direktiv om hvidvaskning af penge81finder anvendelse på finanssektoren og påandre områder, herunder kasinoer (fysiske og online).Et særligt problem med håndhævelsen af dette direktivs bestemmelser over foronlinespilletjenester er, at sådanne websteder ofte tilbyder en lang række andre (ikke-kasinorelaterede) spilletjenester, og at operatøren kan have licens i mere end en jurisdiktion.Kommissionen er desuden klar over, at onlinespilleudbydere med licens og nationalereguleringsorganer har taget en række praktiske metoder i brug til bekæmpelse afhvidvaskning af penge. Det drejer sig bl.a. om:–Rettidig omhu over for kunder– Kun registrerede spillere, der har en konto hoslicenshaveren, må spille. Der skal udfyldes ansøgningsskemaer med følgendeoplysninger: 1) spillerens alder – over den lovpligtige alder for at kunne spille, 2)spillerens identitet, 3) spillerens bopæl 4) og spillerens aktuelle e-mail-adresse.Udøvelse af rettidig omhu kan bl.a. omfatte en analyse af spillefrekvens(indskud/transaktioner), geografisk risikoanalyse, afvigende spilleadfærd,oplysninger om sammenslutninger af spillere og politik for bekæmpelse afinternetkriminalitet. Spilleren skal under alle omstændigheder foretage et bevidstvalg for at kunne deltage og dermed afgive de personoplysninger, der gør det muligtat oprette hans konto.Betalingskontrol– Spilleren skal altid modtage eventuelle gevinster (kontoenssaldo), på samme måde som pengene oprindeligt blev modtaget (og på den konto, frahvilken indskuddet blev foretaget). Operatører skal også sikre sig, at de har kontrolover spillernes kreditkortnumre og personoplysninger, som de har lagret i deressystemer. Herudover er direkte betalinger mellem kunder forbudt.Operationel kontrol –Operatørerne anvender alderskontrollister og de lister, deranvendes af banker til at identificere terrorister og politisk udsatte personer, dvs.World Check82og ESSA's (European Sports Security Association83)I online pokerrum er man bekendt med denne form for svindel og forsøger at afsløre ophavsmændene,inden deres satsning godkendes.Et værdikort er et kort med en pengeværdi, som ikke er deponeret på en eksternt registreret konto, ogsom adskiller sig fra forudbetalte kort, hvor pengene er deponeret hos udstederen som i forbindelse medet debetkort.Jf. afsnit 1.2.http://www.world-check.com/politically-exposed-person-pep-compliance/.

overvågningsliste. Herudover fører operatørerne statistikker over transaktionsadfærd,som skal være i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesregler, for at kunneafdække mistænkelige aktiviteter. De skal opfylde strengere krav om rettidig omhu,når der er høje beløbsgrænser for indsatserne. Operatørerne skal også indberettemistænkelige aktiviteter til de nationale finansielle efterretningsenheder (FIU).Spørgsmål:35)36)Har De erfaring med og/eller dokumentation for bedste praksis vedrørendeafdækning og forebyggelse af hvidvaskning af penge?Er der belæg for, at risikoen for hvidvaskning af penge via onlinespil er særligstor, når der er tale om spil, som er tilgængelige på sociale websteder?

Der er desuden en række kriminelle aktiviteter, som er relevante for mange spilletjenester,men ikke specifikt for onlinespil, f.eks. i) aftalt spil eller "rigged" pokerborde (se ovenfor), ii)lån til ågerrenter og iii) kriminelle aktiviteter, der udføres for at finansiere brugen afspilletjenester (f.eks. tyveri) og iv) finansiering af terrorisme.Spørgsmål:37)Findes der på nationalt plan krav om gennemsigtighed i forbindelse medonlinespil? Finder de pågældende regler i givet fald anvendelse pågrænseoverskridende levering af onlinespilletjenester, og håndhæves de efterDeres opfattelse effektivt?Finansiering af velgørende eller almennyttigt arbejde og af begivenheder, om hvilkeder arrangeres onlinesportsvæddemål

øjeblikket begunstiges direkte på denne måde i medlemsstaterne, er specielt kunst, kultur ialmindelighed, sport86, ungdoms- og uddannelsesprogrammer samt velgørenhed.Ordninger for kanalisering af indtægterAnvendelsen af spilleindtægter til finansiering af almennyttigt arbejde er tilrettelagt påforskellige måder. Den organisation eller det selskab, der er ansvarlig(t) for det almennyttigearbejde:1)får licens87til at udbyde onlinespilletjenester med henblik på at støtte det "godeformål", som den relevante licensudstedende myndighed (f.eks. en national olympiskkomité, et nationalt hestevæddeløbsorgan eller en blindeforening) har udpegetmodtager finansielle midler direkte fra en statslig spilleudbyder (f.eks. et nationaltlotteri) efter en sats, som er fastsat i den pågældende udbyders licens eller denlovgivning, han er underlagtmodtager finansielle midler fra en statslig spilleudbyder indirekte via statsbudgettet,til hvilket den pågældende statslige udbyder har bidragetmodtager finansielle midler fra en eller flere private spilleudbydere, hvor størrelsenheraf:a)b)5)er fastsat i licensen eller lovgivningen ellerer baseret på frivillige bidrag fra operatørerne

Sportsbegivenhederne kan drage fordel af spilleaktiviteterne, da disse skaber yderligereoffentlig interesse for en begivenhed og muligvis også øger mediedækningen af den. Der ergenerel enighed om, at sportsbegivenheder, som danner grundlag for spil, bør få en rimeligmodydelse for den spilleaktivitet, der er knyttet til dem:–Specielt hvad angår hestevæddeløb kræver nogle medlemsstater, at en organisationeller et selskab skal have monopol på at arrangere hestevæddemål, således atomsætningen, bortset fra gevinster, totalisatorafgifter og driftsomkostninger, går tilhestesport samt hesteavl- og opdræt. De nationale strukturer er forskellige, menstøtten til hestevæddeløb og til hestesektoren kan være betragtelig og andrager inogle lande over 8 % af den samlede omsætning ved væddemål. Et særligt kendetegnved hestevæddeløbssport sammenlignet med andre former for sport er, at denhovedsagelig tiltrækker spillere. Rentabiliteten af hestevæddeløb afhænger derfor ihøjere grad end andre sportsbegivenheder af, at en tilstrækkelig del afspilleindtægterne geninvesteres i aktiviteten. I nogle medlemsstater spiller traditionenfor hestesport, -avl og -opdræt, som støttes gennem kanaliseringen af spilleindtægter,desuden fortsat en vigtig økonomisk rolle i landdistrikterne og kan derfor knyttes tilpolitiske mål om regional udvikling og territorial samhørighed.I andre sportsgrene er indtægterne mere blandede, enten fordi de appellerer til etbredere publikum, og/eller fordi de egner sig mindre til spilletjenester. Når derudbydes spilletjenester i forbindelse med en sportskonkurrence, har medlemsstaterneikke desto mindre taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt arrangørerne(sportsorganisationer, hold osv.) bør kunne opnå yderligere indtægter ved, atspilleudbydere udnytter deres image eller begivenheder. Da spilletjenesterne ikkeville være rentable uden anvendelsen af begivenhederne, forventer arrangørerne enrimelig modydelse herfor. Nogle af de statslige operatører, der udbyder væddemål iforbindelse med professionel sport, er således forpligtede til at kanalisere en del afderes indtægter tilbage til breddeidræt og dermed støtte det almennyttige arbejde medat tilskynde befolkningen generelt til deltagelse i sportsaktiviteter. Kommissionenhar iværksat en EU-undersøgelse af finansieringen af breddeidrætten, som skal viseden reelle betydning af forskellige finansieringskilder for breddeidrætten, herunderbl.a. indtægter fra spilletjenester88.

Sportsbegivenheder, om hvilke der kan arrangeres væddemål, kan endvidere være forbundetmed en større risiko for aftalt spil som følge af kriminelle aktiviteter. En af medlemsstaterne(Frankrig) har indført en ikke-eksklusiv ret for spilletjenester til at arrangere sportsvæddemålmod betaling af en afgift, der skal bidrage til de investeringer, sportsarrangører må foretagefortrinsvis for at sikre sportens integritet.Spørgsmål:41)42)43)Hvor stor en del af spilleindtægterne fra onlinesportsvæddemål føres tilbage tilsporten på nationalt plan?Nyder alle sportsgrene godt af de samme onlinespillerettigheder somhestevæddeløb og, hvis ja, udnyttes de?Findes der onlinespillerettigheder, som udelukkende har til formål at sikreintegritet?

Medlemsstaterne har på grund af forskellige nationale kulturelle og historiske traditionerforskellige ordninger og satser for kanalisering af spilleindtægter. En medlemsstat, der f.eks.ikke har nogen tradition for hestevæddeløb og hesteopdræt, har begribeligvis ikke nogetbehov for en ordning for kanalisering af indtægter til dette område. Nogle medlemsstaterfinansierer endvidere visse former for almennyttigt arbejde udelukkende overskatteindtægterne, mens andre også anvender spilleindtægter til dette formål.Heraf følger, at når der udbydes spilletjenester i forbindelse med begivenheder, som findersted i andre medlemsstater, eller når spillere fra en medlemsstat gør indsatser på spil, derudbydes fra en anden medlemsstat, får det direkte virkninger for effektiviteten af de nationaleordninger for kanalisering af spilleindtægter. Dette er specielt tilfældet, når spillerneudelukkende fokuserer på de størst mulige gevinster. Dette problem med "gratistadfærd" erstrengt taget ikke begrænset til grænseoverskridende onlinespilletjenester, eftersom spillerne iprincippet altid kan krydse grænsen fysisk for at få adgang til spilletjenester, men i praksisskiller onlinespilletjenester sig ud ved at gøre det potentielt betydeligt værre.Virkningen af "gratistadfærd" kan reduceres eller endog annulleres ved det forhold, at noglespillere anvender bestemte spilletjenester, fordi de er forbundet med finansieringen afalmennyttigt arbejde. Det hænger måske sammen med, at tilknytningen til almennyttigtarbejde mindsker den sociale stigmatisering, der er forbundet med spil, eller ligefrem kanvære den vigtigste bevæggrund til at spille via de pågældende tjenester. Da chancen for atvinde i forbindelse med nogle former for spilletjenester (eksempelvis velgørendeorganisationers billige lotterier) er meget lille, kan det f.eks. tænkes, at mange spillere vil gøreen indsats på disse spil frem for på andre former for spil, hvor chancerne for at vinde er større,fortrinsvis, fordi de tager med i betragtning, at indsatsen går til et relevant almennyttigtarbejde. Disse spillere kan endog være tiltrukket af onlinespilletjenester i andremedlemsstater, som i højere grad end nationale onlinespilletjenester er direkte knyttet tilalmennyttigt arbejde, som de ønsker at støtte.Spørgsmål:44)Er der belæg for, at ovennævnte grænseoverskridende risiko for"gratistadfærd" i forbindelse med onlinespilletjenester reducerer indtægternetil nationalt almennyttigt arbejde, som er afhængigt af spilleindtægter?Findes der krav om gennemsigtighed, som giver spillere mulighed for at få atvide, om spilleudbydere kanaliserer indtægter tilbage til almennyttigt arbejde,og i hvilket omfang?Håndhævelse mv.

kan forskellige former for onlinespilletjenester (f.eks. salgsfremmende spil, mediespil og"spread betting") også være reguleret eller overvåget af særskilte organer89.Spillemyndighederne kan have aktiviteter på en lang række områder, herunder:–––udstedelse, suspendering og tilbagekaldelse af licenserkontrol og tilsyn, herunder administrativ og finansiel kontrol, inspektion på stedet,teknisk inspektion (f.eks. af udstyr eller software) og onlineovervågning af aktiviteterhåndhævelse – med henblik på at indlede og gennemføre forfølgning aflovovertrædelser vedrørende a) levering af ulovlige/uautoriserede spilletjenester ogb) kommerciel kommunikation vedrørende spilletjenester eller -udbydere (lovligesåvel som ulovlige/uautoriserede spilletjenester)rådgivning, oplysning og bistand til de offentlige myndigheder, spillerne(offentligheden) og/eller operatørerne.

Betalingsblokering og ansvarsordninger for leverandører af informationssamfundstjenesterBetalings- og kommunikationsudbydere (teleoperatører, tv-kanaler og leverandører afinformationssamfundstjenester) leverer de tjenester, der muliggør onlinespilletjenester. Ihenhold til de aktuelle krav skal disse formidlende tjenesteydere benytte følgende eller lign.metoder for at begrænse "uautoriserede" og grænseoverskridende onlinespilletjenestersaktiviteter:–DNS-filtrering (DNS – domænenavnesystem).En DNS-filtreringsmekanisme hartil formål at sikre, at potentielle kunder forhindres i at spille på uautoriserede, forudfastsatte websteder eller omdirigeres til en anden adresse (et andet websted) pågrundlag af en forud fastsat liste over internetadresser (domænenavne), f.eks. fra et.com websted til et websted etableret inden for den relevante nationale jurisdiktion91.IP-blokering (IP – internetprotokol).Enhver anordning, som er tilsluttet detoffentlige internet, har et unikt nummer, nemlig dens IP-adresse, som ogsåindeholder værtsnavnet. IP-blokering forhindrer opkobling mellem en server/etwebsted og en eller flere IP-adresser.Betalingsblokering,som kan baseres på operatørernes "Merchant Category Codes"(MCC)92. Forbud mod behandling af betalinger, som er knyttet til en bestemt kode,kan imidlertid ud over betalinger vedrørende indsatser og præmier også blokereandre, lovlige kommercielle transaktioner.