ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 229: Erhvervsudvalgets og Europaudvalgets udtalelse om Kommissionens grønbog om offentlige indkøb

Kære Hr. Michel BarnierHermed fremsendes Folketingets høringssvar om Kommissionens grønbogom offentlige indkøb – KOM (2011) 15.Folketingets Erhvervsudvalg har drøftet grønbogen og har i den forbindelseudarbejdet nedenstående høringssvar. Folketingets Europaudvalg tilsluttedesig høringssvaret på sit møde den 3. april 2011.På den baggrund udtaler etflertali udvalgene (Venstre, Dansk Folkeparti ogKonservative Folkeparti):Den overordnede holdning er, at offentlige indkøb skal foretages bedst ogbilligst muligt. Det er dog den enkelte ordregivende myndighed – og ikke poli-tikerne eller EU – der er bedst til at vurdere, hvordan det enkelte indkøb gen-nemføres. Udbudsreglerne bør derfor indrettes, så de i videst muligt omfangstiller de ordregivende myndigheder fri til selv at tilrettelægge deres indkøb.Revisionen af udbudsreglerne skal gøre det enklere og mere fleksibelt for deoffentlige myndigheder at foretage indkøb, og ikke komplicere udbudsforret-ningen yderligere gennem obligatoriske krav om at forfølge specifikke politi-ske målsætninger.Udbudsdirektiverne indeholder allerede mekanismer, der gør det muligt attage hensyn til eksempelvis innovation, miljø, social ansvarlighed mv. Dissemekanismer kan dog eventuelt præciseres, så det gøres klarere for den ud-bydende myndighed, hvordan der kan tages højde for andre hensyn ved valgaf leverandør. Det er dog centralt, at der er i denne forbindelse er tale om fri-villige muligheder og ikke obligatoriske krav. Der skal således ikke stilles EU-krav til, hvad offentlige myndigheder køber ind.En effektiv offentlig indkøbspolitik tjener et dobbelt formål – en effektiv udnyt-telse af skatteydernes penge og fremme af konkurrence mellem leverandører.EU’s offentlige indkøbspolitik bør i en modernisering derfor som udgangs-punkt sikre, at disse to formål forfølges, styrkes og udvides.

I Danmark foretager det offentlige årligt indkøb af varer og tjenesteydelser for ca.270 mia. kr. Forudsætningen for effektive offentligt indkøb er dels, at indkøbetorganiseres og varetages professionelt, dels at indkøbet fortages med udgangs-punkt i at sikre den lavest mulige pris for varer og tjenesteydelser, der har denønskede funktionalitet og kvalitet. På statens område er der i 2011 med udgangs-punkt i denne tilgang – og alene på få, udvalgte varegrupper – opnået besparel-ser på ca. 1 mia. kr. årligt siden oprettelsen af statens indkøbsprogram. I den ak-tuelle økonomiske situation vil fordyrende tiltag være særdeles skadeligt.Ubureaukratiske, gennemsigtige og tilgængelige vilkår for offentlige indkøb viløge virksomhedernes interesse for at byde på offentlige opgaver. Det vil øgekonkurrencen, og det vil betyde, at det offentlige kan indkøbe til bedre priserend nu. Samtidig fremmer fleksible og ubureaukratiske regler, at det offentligeanvender udbud og dermed sikrer en effektiv udnyttelse af de offentlige res-sourcer.Fokus bør derfor være på, at udbud sikrer, at der købes ind til den bedstepris, og øget anvendelse af social klausuler bør derfor ikke indføres som etkrav i direktivet.Brug af funktionsudbud, hvor opgaveløsningen ikke er fastlagt, men hvor deter op til leverandørerne at komme med tilbud til løsningen af en problemstil-ling og ikke gennem en bestemt proces, kan inden for en række områder medfordel bruges for at fremme innovationen i processen, således at det ikke iudbuddet på forhånd er veldefineret, hvordan en bestemt problemstil-ling/opgave skal løses.Ligeledes vil en dialog mellem ordregiver og potentielle leverandører ogsåkunne virke fremmende for en succesfuld anvendelse af udbud. Konkurren-cepræget dialog og udbud med forhandling efter forudgående udbudsbe-kendtgørelse vil kunne føre til nye måder at løse komplicerede opgaver på,hvor ordregiver på forhånd ikke eksakt kan beskrive, hvordan opgaven skalløses. Dermed skabes i dialog med leverandører nye opgaveløsninger, derkan være mere effektive og skabe innovative løsningsmodeller.I forbindelse med udvælgelse af kvalificerede leverandører i prækvalifikatio-ner, forhandlinger efter forudgående udbudsbekendtgørelse og konkurrence-præget dialog er det desuden vigtigt, at små og mellemstore virksomhederikke diskrimineres ved at der opstilles krav, som udelukker disse virksomhe-der til trods for, at der ingen saglige og faglige begrundelser er for at udelukkesmå og mellemstore virksomhederDet må altid alene være en national beslutning for ordregiver, hvorvidt udbudskal indeholde sociale krav mv.Det er vigtigt, at små og mellemstore virksomheder ikke oplever krav og be-tingelser, som udelukker dem fra at kunne byde på offentlige opgaver. Detgælder krav og betingelser, som ikke har noget med den pågældende opgaveat gøre, men som alligevel kræves for at byde på den pågældende opgave.Såfremt ordregiver ønsker at stille sådanne krav, er det alene en beslutning,som ordregiver selv beslutter – ikke EU. Ordregiver må dermed selv overveje,om sådanne krav og klausuler harmonerer med, at udbuddet fremmer konkur-rence og effektivitet i indkøbsprocessen.

Etmindretali udvalgene (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radika-le) udtaler:Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale mener overordnet, atreglerne for udbud efter forhandling, dialogbaserede, prækommercielle indkøbsamt funktionsudbud skal præciseres og fremmes.EU's regler om offentlige indkøb skal i højere grad end i dag være juridisk kla-re og tage hensyn til små og mellemstore virksomheders (smv’ers) mulighe-der for at få del i offentlige indkøb. Partierne er åbne over for kommissionenstanker om, at der gives større valgfrihed i forbindelse med rækkefølgen af for-undersøgelsen af udvælgelses- og tildelingskriterierne, samt at kun udvalgtekandidater eller den valgte udbudsgiver skal indsende og verificere dokumen-tation.Samtidig mener vi, at bedst og billigst stadig skal være gældende, men derskal i højere grad end i dag være mulighed for, at bedst og billigst skal måles iforhold til livscyklusomkostningerne på større offentlige indkøb. F.eks. er viumiddelbart åbne over for, at der stilles krav om, at der ved offentlige bygge-og anlægskontrakter skal tages hensyn til fremtidige energiomkostninger mv.Vi er modsat regeringen åbne for, at der gennem indkøbene kan tages speci-fikke politiske hensyn. Vi mener, at det vil gavne EU’s konkurrenceevne, hvisdet bliver muligt at understøtte 2020-målene, ved at medlemsstaterne anven-der ”deres købekraft til at indkøbe varer og tjenesteydelser med en højere"samfundsmæssig" værdi med hensyn til at fremme innovation, respekteremiljøet og bekæmpe klimaændringer, reducere energiforbruget, øge beskæf-tigelsen og forbedre folkesundheden og de sociale forhold samt fremme lig-hed og samtidig forbedre inddragelse af ugunstig stillede grupper" (s. 34-35).Vi finder, at større krav om samfundsmæssig værdi i indkøbene vil forbedreEuropas konkurrenceevne samtidig med, at det vil stille danske virksomheder– med stor andel af up-market produkter – godt i den europæiske konkurren-ce.Vi har i vores gennemgang nedenfor set specifikt på, hvordan der gennemindkøbene kan tages specifikke politiske hensyn til miljøbeskyttelse, innovati-on og social ansvarlighed herunder ikke mindst, hvordan det bliver at stillekrav om, at virksomheder, der leverer til det offentlige, bidrager til at uddannearbejdsstyrken.1. De lovgivningsmæssige rammer for offentlige indkøb(spørgsmål1-13)De lovgivningsmæssige rammer for offentlige indkøb bør harmoniseres mestmuligt.

Den nuværende struktur med opdeling i bygge- og anlægskontrakter og vare-,indkøbs- og tjenesteydelseskontrakter bør afvikles, således at procedurernefor de to forskellige områder harmoniseres mest muligt. Der bør dog stadigvære forskel på tærskelværdierne.Opdelingen i A- og B-tjenesteydelser bør ikke ophæves, da det kan betydebureaukratisering af udbud på det bløde område i Danmark.Der gøres undtagelser for tidsfrister mv. på opgaver, hvor menneskelige rela-tioner gør det uhensigtsmæssigt at bryde forløb, f.eks. hver gang kommunerlaver et udbud. Det gælder for eksempel anbringelser af børn uden for hjem-met. Der bør være en nærmere kortlægning af opgaver af denne karakter, derskal undtages.Vi mener, at der gennem WTO skal arbejdes for at hæve tærskelværdierne.Men vi mener ikke, at dette arbejde skal have opsættende virkning på revisi-onsprocessen.Vi mener, at den nuværende definition af offentlige indkøbere er alt for snæ-ver – og at det giver en række uhensigtsmæssigheder, f.eks. når indkøb i alledaginstitutioner i en kommune bliver samlet. Dertil kommer, at selvejende in-stitutioner, fonde mm., der løfter opgaver for det offentlige, ikke bør være om-fattet.2. Bedre værktøjer for ordregivende myndigheder(spørgsmål 14-44)Udbudsreglerne er i dag alt for detaljerede og dermed komplicerede. Det af-holder mindre virksomheder fra at byde på opgaver. En simplificering er derforet mål i sig selv.Vi vil understøtte, at der kommer flere forhandlinger i forbindelse med offentli-ge indkøbsprocedurer, da det giver mulighed for flere innovative bud, hvis deråbnes op for dialog og teknisk afklaring mellem ordre- og tilbudsgivere.Det kan være en god ide at arbejde med at anvende forenklede procedurer iforhold til standardvarer.Vi mener, at det kan være hensigtsmæssigt i forhold til deltagelse af mindrevirksomheder at åbne op for en mere fleksibel proces for tilrettelæggelse ogrækkefølge af undersøgelse af udvælgelses- og tildelingskriterier. Såledesbør det kun være de virksomheder, der bliver valgt ud fra selve buddet påkvalitet, pris mv., der bliver bedt om at dokumentere udvælgelseskriterierne.Koncentration af indkøb kan være hensigtsmæssig i forhold til at opnå laverepris på standardvarer samt for at mindske udbudsomkostninger, men det harogså en række uheldige konsekvenser. Mindre virksomheder bliver de factoofte udelukket fra markedet. Et for stort indkøb af standardvarer fører til min-

dre udvikling af den offentlige sektor samt til mindre innovation i virksomhe-derne. Vi vil derfor foreslå, at der ved fælles indkøb på tværs af institutionersættes en del af indkøbet af til projektkonkurrencer efter regler om prækom-mercielle indkøb for særligt mindre virksomheder.3. Et mere tilgængeligt europæisk indkøbsmarked(spørgsmål 45-61)Grønbogen viser med al tydelighed, at de nuværende indkøbsprocedurer dis-kriminerer mindre virksomheder (s. 28-29). Vi mener derfor ikke, at de nuvæ-rende regler er smv-venlige nok.Vi støtter forslag som, at der bliver mulighed for, at det kun er udvalgte kandi-dater, der skal indsende dokumentation, at der indføres en øvre grænse forkrav til omsætning, at der bliver bedre muligheder for at opdele kontrakter imindre partier mv.Vi mener, at konkurrencen skal fremmes. Det kunne meget vel ske gennemopdeling af kontrakter i partier med grænser for, hvor stort antal partier, derkan tildeles en enkelt tilbudsgiver.4. Strategisk brug af offentlige indkøb til håndtering af nye udfordrin-ger(spørgsmål 62-97)Vi mener, at den offentlige købekraft skal anvendes intelligent og strategiskved at satse på at indkøbe varer og tjenesteydelser med en højere "sam-fundsmæssig" værdi for at fremme innovation, respektere miljøet og bekæm-pe klimaændringer, reducere energiforbruget, øge beskæftigelsen og forbedrefolkesundheden og de sociale forhold samt fremme lighed og samtidig forbed-re inddragelse af ugunstigt stillede grupper.For at fremme udviklingen i den offentlige sektor og fremme innovationen ivirksomhederne skal der åbnes op for, at der i højere grad end i dag kan bru-ges funktions- og dialogbaserede udbudsformer.Dertil kommer, at der skal åbnes mere op for at bruge en bredere fortolkningaf mest fordelagtige tilbud, således at der fokuseres mindre på laveste pris.Vi mener ikke, at der skal være begrænsninger i forhold til den score, der til-deles miljømæssige, sociale eller innovative kriterier. Vi mener, at der er be-hov for at tydeliggøre mulighederne og fordelene ved at bruge disse kriterier.Vi mener, at livscyklusomkostninger bør være obligatoriske, hvor det er mu-ligt, og finder at Kommissionens tjenestegrene bør udvikle en metode til livs-cyklusbaseret omkostningsberegning.Vi mener, at der bør være muligheder for at ordregiver kan stille sociale ogmiljømæssige krav. F.eks. skal det være muligt at stille krav om miljømæssigpåvirkning, overenskomstdækning og krav om, at tilbudsgiver lever op til ud-

dannelsesmæssige forpligtelser i form af f.eks. praktikpladser. Disse krav børkunne differentieres i forhold til virksomhedernes størrelseDet bør være muligt at stille krav til undersøgelse af, om leverandørerne leverop til de stillede krav i hele sin forsyningskæde.Det bør være muligt at stille krav, der går ud over produktets karakteristikaved definition af tekniske specifikationer. F.eks. at kaffe har et Fair Trademærke eller tilsvarende.Vi mener, at der på EU-plan skal stilles krav til offentlige indkøb i den politik-specifikke lovgivning – f.eks. miljømæssige, energimæssige og sociale mini-mumskrav.Vi er af den overbevisning, at der skal stilles større krav om innovation i deoffentlige indkøb, og at den konkurrencebaserede dialog skal fremmes.Vi vil foreslå, at der ved koncentration af indkøb på tværs af offentlige myn-digheder sættes en mindre del af de sparede transaktionsudgifter af til at fåudviklet nye produkter og løsninger af mindre virksomheder gennem præ-kommercielle indkøb.For såvel konkurrencepræget dialog og prækommercielle indkøb er der behovfor en præcisering i forhold til intellektuelle rettigheder.Der er visse sociale områder, der med fordel kan undtages for udbudsregler-ne. F.eks. daginstitutioner og det specialiserede område for børn og voksne.5. Sikring af sunde procedurer(spørgsmål 98-110)Ingen kommentarer6. Tredjelandsleverandørers adgang til EU’s marked(spørgsmål 111-114)Der bør være adgang for alle leverandører uanset oprindelsesland til at bydepå EU-udbud. Der bør være opmærksomhed på, om bud fra tredjelandsleve-randører uden markedsmæssig status sker på lige konkurrencevilkår.