Baggrund

Robin Hood Kampagnen har bedt om foretræde for Skatteudvalget med henblik på at forklare mulig-hederne for at indføre en global skat på finansielle transaktioner (Financial Transaction Tax - FTT) ogbenytte provenuet herfra til at bekæmpe klimaforandringer og fattigdom i de fattigste lande.Robin Hood Kampagnen foreslår, at der indføres en global skat på finansielle transaktioner på 0,05pct. Provenuet herfra skønnes ifølge Robin Hood Kampagnen at kunne udgøre op mod 3.500 mia. kr. ialt. Kampagnen foreslår, at halvdelen af provenuet benyttes til udviklingsbistand og til at bekæmpeklimaforandringer i de fattigste lande, mens den anden halvdel foreslås overført til de enkelte lande.Kampagnen anfører, at der er stor opbakning til at indføre en skat på finansielle transaktioner entenglobalt eller i EU. Dette er ikke den danske regerings opfattelse, men flere lande har – ligesom dendanske regering – accepteret, at der arbejdes videre med at beskrive mulighederne for en øget beskat-ning af den finansielle sektor, herunder både brugen af afviklingsfonde, finansielle transaktionsskatterog skatter på den finansielle aktivitet (Financial Activities Tax, FAT, ala den danske lønsumsafgift).Det har generelt været et stort ønske fra mange internationale politikere om, at undersøge muligheder-ne for en skærpet beskatning af den finansielle sektor. Der er imidlertid en række lande, herunderDanmark, der i forlængelse af de lidt mere konkrete analyser fra EU-kommissionen og IMF, har ud-trykt bekymringer ved forslagene.

Forslag fra EU-kommissionen

Der har gennem det seneste år været drøftelser i EU-kommissionen og i EU-Rådet om mulighedernefor at indføre en egentlig bankskat på EU-niveau. Drøftelserne er opstået dels som følge af den inter-nationale finansielle krise, som har øget behovet for finanspolitisk konsolidering, og dels den finan-sielle sektors rolle og risikotagning op til og under krisen. Den finansielle krise har således sat fornyetfokus på tidligere danske og internationale overvejelser om mulighederne for at beskatte internationa-le og/eller nationale finansielle transaktioner.Bankskatten foreslås umiddelbart udformet som en finansiel aktivitetsskat, hvor skatten skal udgøreen procentdel af værditilvæksten i de finansielle virksomheder og grundlaget skal udgøres af lønsumplus overskud. Skatten minder dermed umiddelbart om den danske lønsumsafgift, men har en brederebase, da grundlaget også omfatter overskud.Det er forventningen, at EU-kommissionen i løbet af sommeren 2011 vil fremlægge en rapport om be-skatning af den finansielle sektor, hvori overvejelser om både finansielle transaktionsskatter og finan-sielle aktivitetsskatter vil indgå som hovedelementer.

Dansk holdning

Den danske regering har indtil nu været skeptisk overfor en skat på finansielle transaktioner, idet derer en række potentielle problemer med en sådan skat. Tidligere danske og svenske erfaringer peger iretning af, at en skat på finansielle transaktioner vil have væsentlige negative konsekvenser for om-fanget af handel. Den danske aktieomsætningsafgift udgjorde 0,5 pct. af de overdragne værdipapirerssamlede kursværdi, da den blev ophævet i 1999 for at reducere handelsomkostningerne og dermedøge aktiehandlen.

Generelt kan man sige, at en finansiel transaktionsskat vil ramme små lande (der generelt har en storudenrigshandel) hårdere end store lande (der som USA typisk har mindre udenrigshandel). En finan-siel transaktionsskat vil selv med en meget lille sats forvride den internationale handel. Derudover vilen finansiel transaktionsskat gøre det vanskeligere for bl.a. fattigere lande at tiltrække ny kapital, nårder skal opbygges et nyt kapitalapparat, infrastruktur mv. Dels fordi der er en skat, når der kanaliserespenge ind i landet. Dels fordi der er en skat, når investorer vil trække kapital ud igen.Et af de argumenter, der fremføres til fordel for transaktionsskatten, er, at den vil hæmme kortsigtetvalutaspekulation, som kan fremkalde valutakriser. I forhold hertil skal det bemærkes, at lande dergennem tiderne er blevet ramt af valutakriser, typisk har haft store makroøkonomiske ubalancer somfølge af usund økonomisk politik. Ubalancerne ses oftest som store underskud på de offentlige finan-ser, betalingsbalancen eller bobler på boligmarkedet eller i aktiekurserne. Og de kan være fremkaldt affor lempelig penge- og finanspolitik. I sådanne tilfælde er det naturligt, at markedet trækker kapital udaf et land og det medfører typisk en kraftig svækkelse af valutaen. Valutakurstilpasningen fremskyn-der dermed en økonomisk tilpasning, der uden valutakorrektion kunne tage mange år. Denne tilpas-ning kan på kort sigt gøre ondt som følge af lavere velstand og tabte arbejdspladser.Et af de argumenter, der ofte benyttes for at indføre en finansiel transaktionsskat er, at skatten kan bi-drage til at reducere omfanget af spekulativ handel på aktie- og valutamarkederne mv. Dette argumentbør tages med et vist forbehold. Argumentet bygger på en forudsætning om, at al kortsigtet handel erspekulativ og dermed skadelig handel. Det er imidlertid ikke givet og heller ikke påviseligt, at al kort-sigtet handel er skadelig og/eller spekulativ. Derimod er det værd at bemærke, at indføres der entransaktionsskat på al handel rammes både de ”skadelige” og de ”ikke-skadelige” handler, hvorforskatten umiddelbart vurderes at ville gøre mere skade end gavn for markederne.Indføres en transaktionsskat er det imidlertid afgørende at skatten er global, da finansielle transaktio-ner ellers vil flytte til lande, der ikke implementerer skatten eller undlader at håndhæve skatten i prak-sis. En transaktionsskat risikerer af samme grund at underminere den intensiverede indsats for at be-kæmpe skattely, der i givet fald vil få en ny kanal til at tiltrække finansiel aktivitet på andre landes be-kostning. En lang række lande, herunder skattely, må forventes at være imod selv at indføre en trans-aktionsskat. Desuden er det ikke givet, at en transaktionsskat skulle have de tilsigtede effekter. Entransaktionsskat risikerer således at reducere handel og deraf følgende velfærd, ikke mindst for udvik-lingslande, idet skatten vil fordyre og forvride de transaktioner, der skaber ligevægt på markederne forhandel, mens skatten omvendt risikerer ikke effektivt at kunne forhindre valutaspekulation, idet skat-ten vil fylde meget lidt i forhold til store forventede kursændringer.IMF og andre førende økonomer har således ligeledes anført, at hvis man ønsker at beskatte den fi-nansielle sektor kan det bedst løses ved, at der indføres en finansiel aktivitetsskat ala den danske løn-sumsafgift og ikke ved at indføre en skat på finansielle transaktioner.Desuden bør det bemærkes, at den reelle byrde ved at indføre en finansiel transaktionsskatvil falde påforbrugerne af de finansielle ydelser. På sigt må det nødvendigvis være produktionsfaktorerne, der bærerskatten, og derfor vil en transaktionsskat reelt virke som en faktorindkomstskat.