A) A CALL FOR SIMPLIFICATION

- Why simplification:

Question 1:

Do you have any suggestions for further improving citizen's access toinformation on the recognition processes for their professional qualification in anotherMember State?

Svar på spørgsmål 1:

Vi vil fra dansk side støtte, at adgangen til information om anerkendelse af erhvervsmæssigekvalifikationer yderligere forbedres både i forhold til borgere og til forhold til myndigheder, deberørte virksomheder og de relevante organisationer. Dette foreslås gennemført ved både på EUplan og nationalt at lette adgangen til information:EU-database vedrørende lovregulerede erhverv1EU-databasen vedrørende lovregulerede erhverv Database of regulated professions in the EUMember States, EEA countries and Switzerland bør gøres til et pålideligt værktøj, som er nemt atbruge fx ved konstatering af, om et erhverv er lovreguleret i et givent land, og som løbendeopdateres, så oplysningerne derfra eventuelt kan lægges til grund ved sagsbehandlingen.Udnyttelse og videreudvikling af de eksisterende netbaserede informationsløsningerSynergi mellem medlemsstaternes kontaktpunkthjemmesider, hvor der findes nationale vejledningerog informationer om procedurerne i tilknytning til erhvervsmæssig anerkendelse, anbefales at blivesamlet på Kommissionens hjemmeside om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer2.En opdateret Kommissionens hjemmeside om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer kanlinkes til og synliggøres på de berørte tjenestegrene under Kommissionen, og de netsteder, som EU-borgere og virksomheder besøger mhp. at finde oplysninger om fri bevægelighed, om ansættelsen,om uddannelsen, om etablering og levering af tjenesteydelser osv. Eksempelvis kan det med fordelgøres på EURES, Europass, IMI, SOLVIT, NARIC hjemmeside osv. På den måde vil også antal afoplysninger, som er forældede eller forkerte, blive minimeret.Det anbefales endvidere, at medlemsstaterne opfordres til at udarbejde faktablade til de enkeltelovregulerede erhverv i de respektive medlemsstater. I Danmark er der positive erfaringer ogtilbagemeldinger fra virksomheder og ansøgere om brug af sådanne faktablade3. Faktablade kan påsigt standardiseres og tilknyttes EU databasen.

Det vil også være relevant at linke til og oplyse om området på hjemmesider, der tilhørermedlemsstaternes ambassader og konsulater.Kvikskranker jf. artikel 6 i EU direktiv 2006/123/EF (Servicedirektivet)De relevante informationer om de nationale kvikskranker, jf. artikel 6 i EU direktiv 2006/123/EF(Servicedirektivet) foreslås at blive knyttet til Kommissionens hjemmeside om anerkendelse aferhvervsmæssige kvalifikationer.Fra dansk side vil vi nationalt undersøge muligheden for at udvide anvendelsen af den danskekvikskranke til lovregulerede erhverv, der i dag ikke er omfattet af reglerne i Servicedirektivet.Kontaktpunktfunktion for direktivetKontaktpunktfunktion for direktivet foreslås yderligere styrket.Det skal afklares og eventuelt skabes en klar hjemmel i direktivet til, at medlemsstaterskontaktpunkter, som i dag har til opgave at bistå borgere, virksomheder og kontaktpunkteri øvrigemedlemsstater, også får til opgave informationsmæssigt at bistå egne borgere, som ønsker at udøveet erhverv i en anden medlemsstat, og dette inden borgeren faktisk har flyttet til en andenmedlemsstat.Tillige bør afklares, hvorvidt kontaktpunkterne i hjemlandet er bemyndiget til at bistå egne borgereved at få ret til at udstede attestation af den relevante erhvervserfaring til brug for anerkendelsen iandre medlemsstater, når anerkendelsen skal ske efter reglerne i den generelle ordning eller efterreglerne om automatisk anerkendelse på baggrund af den relevante erhvervserfaring, især i tilfælde,hvor erhvervet ikke er lovreguleret i hjemlandet.Kontaktpunkternes viden om praksis, procedurer og anerkendelsesforholdene i medlemsstaterne børstyrkes ved at intensivere kontaktpunkternes samarbejde i form af afholdelse af relevantestudiebesøg, workshops eller seminarer.Endvidere er det vigtigt at sikre samarbejdet og synergien mellem kontaktpunkterne foranerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og Kvikskranker, der er oprettet i forbindelse medServicedirektivet.Vi vil foreslå, at medlemsstaterne i forbindelse med beretning til Kommissionen, som standardoplyser om initiativer, der i den bestemte beretningsperiode er gennemført, med henblik på at styrkeadgang til og kvalitet af informationer på området.SprogDesuden vil det være relevant, at medlemsstaternes informationer som standard stilles til rådighedpå både medlemsstatens nationale sprog og på engelsk.

Question 2:

Do you have any suggestions for the simplification of the currentrecognition procedures? If so, please provide suggestions with supporting evidence.

Svar på spørgsmål 2:

Det forventes, at Kommissionens igangværende undersøgelse af muligheder for at benytte sig afvisse europæiske instrumenter, som er udviklet og implementeret på uddannelsesområdet underBologna proces, EQF osv., i et vist omfang vil vise, hvorvidt procedurerne i tilknytning tilerhvervsmæssig anerkendelse kan forenkles ved at benytte sig af nogle af de instrumenter ogredskaber (eksempelvis Diploma Supplement og Certificate Supplement ECTS-system).Regeringen har noteret sig, at resultaterne af undersøgelsen vil indgå i Kommissionens grønbog.Det anbefales, at der i forbindelse med revision af direktivet klart defineres retlig status af EU-borgere, som ikke umiddelbart kan påberåbe sig direktivet, men som er omfattet af traktatreglerneom etableringsfrihed, og som ønsker at udøve et lovreguleret erhverv i en anden medlemsstat. Dettevil kunne lette kompetente myndigheders behandling af sådanne ansøgninger, og vil samtidig kunnebegrænse sagsbehandlingsfejl og behov for Domstolens sanktionering af forholdet.Muligheden for, at visse attestationer, certifikater og formularer standardiseres på EU-plan, børundersøges, eksempelvis kan borgerne tilbydes at benytte sig af en EU-standardiseret blanket tilforudgående anmeldelse vedrørende levering af tjenesteydelser eller en attestation af den relevanteerhvervserfaring.Forenkling af anerkendelsesprocedurerne kan støttes under overholdelse af passende balancemellem hensynet til arbejdskraftens fri bevægelighed og medlemsstaternes berettigede interesse i atsikre en forsvarlig erhvervsudøvelse.

- Making best practice enforceable:

Question 3:

Should the Code of Conduct become enforceable? Is there a need to amendthe contents of the Code of Conduct? Please specify and provide the reasons for yoursuggestions.

Svar på spørgsmål 3:

Et ikke bindende dokumentVi er fra dansk side meget tilfredse med Adfærdskodekset, som jævnlig bruges af kompetentemyndigheder og andre berørte parter. Kodekset er offentligt tilgængeligt på en række relevantehjemmesider, der tilhører den danske koordinerende myndighed og kontaktpunkt og hos vissekompetente myndigheder, og er dermed stillet til rådighed for borgerne.Dog er den danske regerings holdning, at der ikke opnås merværdi, hvis Adfærdskodeks fordirektivet Code of Conduct gøres til et bindende dokument. Kodekset er baseret på direktivet ogpå traktaten, som fortolket ved EF-retspraksis. Klager over myndighedernes manglendeoverholdelse af dette kodeks kan allerede i dag undersøges på baggrund af ovennævnteretsgrundlag.Adfærdskodekset er en samling af retningslinjer for behandlingen af sager omfattet afanerkendelsesdirektivet og den har en passende balance mellem hensynet til arbejdskraftens fribevægelighed og værtslandets berettigede interesse i at sikre en forsvarlig erhvervsudøvelse.

Det bør fortsat være vejledende, ikke mindst fordi det som et vejledende dokument nemt kanopdateres i takt med udviklingen af den bedste praksis.Hvis Adfærdskodekset ønskes at blive bindende for medlemsstaterne, bør niveauet lægges mellem ikodekset beskrevne bedst praksis og acceptabel praksis efter en fornyet forhandling.Opdatering af Adfærdskodeks for anerkendelsesdirektivetAdfærdskodekset for anerkendelsesdirektivet bør opdateres i takt med udviklingen af de nye retsinstrumenter og den bedste praksis. En af de vigtigste konklusioner ifm. den netop afsluttedeevaluering af Servicedirektivet har været, at forholdet mellem Servicedirektivet oganerkendelsesdirektivet er endnu mere kompliceret end forudset. Desuden er dette forhold blevetfortolket forskelligt af forskellige medlemsstater og endog forskelligt af de kompetentemyndigheder i de enkelte medlemsstater. Flere mekanismer i de to direktiver er forskellige, og dettekan virke modstridende, selv om det er den samme tjenesteyder, der står over de kompetentemyndigheder.To initiativer kan overvejes i den forbindelse:Kommissionen kan overveje at opdatere Adfærdskodekset eller foreslå en fortolkende meddelelse,der gør det klart for både medlemsstaterne og tjenesteyderne, hvordan forholdet mellemServicedirektivet og anerkendelsesdirektivet skal fortolkes.Evaluering af anerkendelsesdirektivet kan bruges til at fokusere på og eventuelt at integrere enbeskrivelse af forholdet mellem Servicedirektivet og anerkendelsesdirektivet i det revideredeanerkendelsesdirektiv.

- Mitigating unintended consequences of compensation measures:

Question 4:

Do you have any experience of compensation measures? Do you considerthat they could have a deterrent effect, for example as regards the three years duration ofan adaptation period?

Svar på spørgsmål 4:

Nogle kompetente myndigheder har tidligere meddelt, at det i visse tilfælde er vanskeligt at opretteen målrettet egnethedsprøve for en individuel ansøger, og at en sådan løsning kan væreomkostningskrævende. Muligheden for at gennemgå en prøvetid kan til gengæld afhænge af denkonkrete efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Inden for visse erhverv kan det muligvis være svært atfinde en ledig praktikplads. En kompetent myndighed melder om, at prøvetid af treårs varighed kanvirke forskrækkende for autorisationsansøgeren.Det er nødvendigt at være opmærksom på proportionalitetsprincippet ved fastsættelse afudligningsforanstaltninger. Det er således relevant at være opmærksom på, om uddannelseskravenefor udøvelse af erhvervet er proportionelle med kravene til varigheden af den pålagte prøvetid.For så vidt angår sundhedserhvervene kan en prøvetid være af relativ kort varighed, max. 6-12måneder. En sikker evaluering af ansøgerens viden og færdigheder indenfor disse erhverv børkunne foretages inden for dette tidsrum forudsat en effektiv supervision. For nogle gruppersvedkommende kan evalueringer ske på kortere tid. Sundhedsmyndigheder i Danmark har ikkesærlig erfaring med prøver. Det påpeges, at det er vanskeligt at opretholde et prøvesystem, der skal

kunne afprøve individuelle specifikke mangler i uddannelse og erhvervserfaring for et meget lilleantal ansøgere. En prøve designet som kort, struktureret prøvetid kan muligvis anvendes med fordeli disse situationer.For så vidt angår lærererhvervene, oplyser den kompetente myndighed om, at i sager, hvor det ernødvendigt at anvende udligningsforanstaltninger, vil myndigheden næsten altid stille krav omprøvetid af 1 års varighed, i nogle enkelte tilfælde vil stille krav om prøvetid af 2 års varighed ognæsten aldrig vil stille krav om prøvetid af 3 års varighed.

Question 5:

Do you support the idea of developing Europe-wide codes of conduct onaptitude tests or adaptation periods?

Svar på spørgsmål 5:

En fælleseuropæisk adfærdskodeks, som indeholder beskrivelse af fælles principper og standarderfor udbud og afholdelse af egnethedsprøve og prøvetid, kan muligvis sikre en mere ensartet praksisi medlemsstaterne fsva. anvendelse af udligningsforanstaltninger. Fra dansk side vil vi overveje atstøtte ideen, men mener, at en sådan kodeks under alle omstændigheder skal være af en vejledendekarakter. Vi er dog skeptiske overfor, hvorvidt det kan realiseres i praksis, da forskelle mellemmedlemsstaternes krav til udøvelse af lovregulerede erhverv varierer meget. Endelig stillingstagenmå bero på et konkret forslag.For så vidt angår fiskerierhvervene, er Danmark orienteret mod principperne i IMO's standard foruddannelse (STCW og STCW-F) og egnethedsprøver eller prøvetid kan påkræves med hensyn til derelevante stillinger på skibe.Generelt vil vi henlede opmærksomheden på, at det for søfarende er almindelig kendt, at træning,uddannelse og certificering er reguleret globalt via STCW-konventionen og direktiv 2008/106/EF af19. november 2008 om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv. For så vidt angår erhvervtilknyttet fiskeriet forventes, at ratifikation af en tilsvarende uddannelseskonvention gældende forfiskeriet vil være muligt i nær fremtid. For tiden har 14 lande tiltrådt STCW-F konventionen.Konvention træder som hovedregel i kraft 12 måneder efter, at 15 lande har tiltrådt konventionen.Det kan således ikke udelukkes, direktiv 2008/106/EF af 19. november 2008 omminimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv også vil omfatte fiskeskibe, når STCW-F træder ikraft.

Question 6:

Do you see a need to include the case-law on partial access into theDirective? Under what conditions could a professional who received "partial access"acquire full access?

Svar på spørgsmål 6:

Vi er fra dansk side opmærksomme på den gældende EU-retspraksis og mener, at det er tale om etprincipielt spørgsmål, der bør undersøges nærmere. Det skal vurderes, hvorvidt indførslen af dennepraksis i direktivet kan bidrage til styrkelsen af det indre marked og positivt kan påvirke vækst imedlemsstaterne.

Det vil endvidere være relevant at undersøge hvorvidt alle erhverv er egnede til at ovennævntedelvise adgang til erhverv kan gives. Autoriserede sundhedspersoner, der opnår autorisation i enmedlemsstat, skal som udgangspunkt have eller kunne opnå full registration .Spørgsmålet vurderes at have størst betydning for erhverv, som er baseret på en længerevarendeuddannelse og er af mindre betydning i forhold til lovregulerede erhverv, som er baseret på detkorte uddannelsesforløb på et lavt uddannelsesniveau. Spørgsmålet vurderes ikke at være relevantfor erhverv tilknyttet fiskeriet.Det er den danske regerings umiddelbare holdning, at erhvervsudøveren som kun har opnået delvisanerkendelse og delvis adgang til erhvervet, med henblik på at opnå fuld adgang til udøvelse af alleaktiviteter inden for det lovregulerede erhverv, skal have mulighed for gennem bestemteudligningsforanstaltninger at bevise, at pågældende er i besiddelse af de kvalifikationer, som denkompetente myndighed i værtslandet peger på udgør den væsentlige forskel i forhold til at opnåadgang til udøvelse af alle erhvervsaktiviteter inden for et erhverv.Den endelige danske holdning vil afhænge af Kommissionens konkrete forslag.

- Facilitating movement of new graduates:

Question 7:

Do you consider it important to facilitate mobility for graduates who are notyet fully qualified professionals and who seek access to a remunerated traineeship orsupervised practice in another Member State? Do you have any suggestions? Please bespecific in your reasons.

Svar på spørgsmål 7:

Principielt bifalder vi ordninger, der øger muligheden for praktik over landegrænser for kandidater,der ønsker at gennemføre den praktiske del af uddannelsen i en anden medlemsstat end, hvor denteoretiske del af uddannelsen er gennemført.Det kan således fremme mobiliteten for kandidater, hvis de får mulighed for at gennemføre denpraktiske uddannelse efter kandidateksamen, som kræves i henhold til lovgivningen i dereshjemland, i en anden medlemsstat. Det vil dog forudsætte, at de kan gennemføre den praktiskeuddannelse efter kandidateksamen efter de retningslinjer, der gælder i det land, hvor de har tagetkandidatuddannelsen. I visse tilfælde indgår dette i den erhvervsmæssige del af uddannelsen,hvorfor det her endvidere kan være et spørgsmål om merit.Specifikt for sundhedserhvervene: Inden for læge- tandlæge- og kiropraktorområdet, hvor ret tilselvstændigt virke ikke opnås direkte i forbindelse med universitetsgraden, ser vi det som en fordel,at den efterfølgende træningsperiode også kan gennemføres i andre medlemsstater. Andremedlemsstaters borgere kan søge supervised training i Danmark for at opnå full registrationeller lignende inden for læge/tandlæge/kiropraktor området. De må søge ubesatte vakante hele ellerdelvise stillinger (i klinisk basisuddannelse) som led i supervised training . Ansættelserne foregårpå almindelige arbejdsvilkår i det offentlige sygehusvæsen. Sundhedspersoner fra andremedlemsstater får en midlertidig autorisation til gennemførelse af supervised training .

For personer, der har tilknytning til juridiske erhverv (advokat), der i en af Den Europæiske Unionsmedlemsstater eller i et land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, har bestået en juridiskkandidateksamen, der i niveau svarer til den danske juridiske bachelor- og kandidateksamen, kanfastsættes en prøvetid som betingelse for ansøgerens autorisation som advokatfuldmægtig, medhenblik på, at det sikres, at ansøgeren har det fornødne kendskab til dansk procesret samt beherskerdet danske sprog på et sådant niveau, at ansøgeren kan gennemføre en hovedforhandling påforsvarlig vis. Det fremgår af retsplejelovens § 135 a, stk.2, at justitsministeren i øvrigt, i detomfang det er nødvendigt til opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser, kan fritage fra kravetom, at ansøgeren skal have bestået en dansk juridisk bachelor- eller kandidateksamen, herunderfastsætte en prøvetid som betingelse herfor.

Question 8:

How should the home Member State proceed in case the professional wishesto return after a supervised practice in another Member State? Please be specific in yourreasons.

Svar på spørgsmål 8:

Ansøgere bør, før de tager uddannelse i en anden medlemsstat, sikre sig, at varighed og indhold afden praktiske uddannelsesdel matcher de krav, der stilles for samme uddannelsesdel i hjemlandet.Danske sundhedsmyndigheder tilbyder eksempelvis en forhåndsvurdering, inden arbejdetpåbegyndes i en anden medlemsstat. Hvis værtslandet har en formel klinisk uddannelse, en såkaldtsupervised training , vil kun denne og ikke anden supervised training blive godkendt her i landet.Den kompetente myndighed for lærererhverv foretager vurderinger og accepterer de kvalifikationerpå samme betingelser, der gælder for alle andre erhvervsmæssige kvalifikationer fra denpågældende medlemsstat.Spørgsmålet er i øvrigt besvaret under spørgsmål nr. 7.-

Facilitating movement between non-regulating and regulating Member States:

Question 9:

To which extent has the requirement of two years of professional experiencebecome a barrier to accessing a profession where mobility across many Member States inEurope is vital? Please be specific in your reasons.

Svar på spørgsmål 9:

Nogle kompetente myndigheder oplyser om, at de ikke har erfaringer med anvendelsen af reglen ogvisse myndigheder oplyser, at de ikke mener, at kravet er relevant for deres respektiveerhvervsområder, der er lovregulerede her i landet.En 2 års dokumenteret erhvervserfaring bør ikke nødvendigvis betragtes som den væsentligstegaranti for, at en erhvervsudøver er fuldkvalificeret fagmand i tilfælde af, at erhvervet ikke erlovreguleret i hjemlandet.Her i landet ses bestemmelsen i sammenhæng med Kommissionens meddelelse om, at der på EUplan findes omkring 4700 lovregulerede erhverv, fordelt i 800 erhvervsgrupper og at mange erhverver lovreguleret i en eller få medlemsstater. I Danmark er omkring 120 erhverv reguleret ved lov.

Bestemmelsen ses også i sammenhæng med, at reglen om 2 års erhvervserfaring er første gangblevet fastsat i 1980erne og muligvis i et vist omfang er forældet.Bestemmelsen tager ikke nødvendigvis højde for den rivende udvikling på uddannelsesområdet,især for så vidt angår niveauet, kvaliteten og indholdet af uddannelser, der i dag er betydelig højereog bredere end i 1980erne. Dette er især tilfælde indenfor videregående uddannelsesområder.Desuden kan reglen opfattes som en formel anerkendelsesbarriere og en mobilitetshindring for visseborgere, især for de nyuddannede. Det kan være tale om personer, som kan være i besiddelse affaglige kvalifikationer af en høj kvalitet og på et højt fagligt niveau, og som i hjemlandet betragtessom fuldkvalificerede erhvervsudøvere.I dag sanktioneres den gruppe ved denne bestemmelse i direktivet, da de personer formelt ikke kanpåberåbe sig direktivet, fordi erhvervet ikke er lovreguleret i deres hjemland og de opfylder ikkedirektivets krav om den relevante erhvervserfaring af 2 års varighed.Eksempelvis kan en nyuddannet dansk ingeniør, som her i landet har gennemført en offentliganerkendt 5 års videregående ingeniøruddannelse, i medlemsstaterne, hvor erhvervet er lovreguleretikke påberåbe sig direktivet, selv om pågældende måske har en uddannelse på et højere niveau, endværtslandet faktisk kræver i autorisationslovgivning vedrørende adgang til udøvelse af det erhverv.2 års dokumenteret erhvervserfaring betragtes dog som et relevant alternativ til at kunne udførearbejde indenfor visse erhverv, hvor der kræves visse korte sikkerhedsuddannelser. Dette gældereksempelvis i en situation, hvor personen kommer fra et land, hvor erhvervet ikke er lovreguleret,mens der stilles krav om en såkaldt sikkerhedsuddannelse i værtslandet. I Danmark er der tale omvisse erhverv i tilknytning til arbejdsmiljølovgivning og visse erhverv, der har tilknytning tilsikkerhed ved arbejde på offshore platforme. I begge tilfælde er der tale om særdeles farligeerhverv, hvor der også til virksomheder og til industrien i øvrigt stilles meget strengesikkerhedsmæssige og miljømæssige krav, både på EU-plan og nationalt.Sundhedsmyndighederne oplyser om, at de ikke har nogle erfaringer med princippet om to årserhvervserfaring, men finder disse krav valgt helt arbitrært .Det skal afslutningsvis bemærkes, at danskuddannede arkitekter er omfattet af den automatiskegodkendelse, jf. de to danske uddannelsers optagelse i direktivets bilag V, som udelukker krav omtoårs erhvervserfaring pga. manglende lovregulering af erhvervet. Danskuddannede arkitekter erderfor ikke omfattet af kravet om 2 års erhvervserfaring ved indrejse til øvrige EU-lande.

Question 10:

How could the concept of "regulated education" be better used in theinterest of consumers? If such education is not specifically geared to a given professioncould a minimum list of relevant competences attested by a home Member State be away forward?

Svar på spørgsmål 10:

Det kan anbefales, at begrebet lovreguleret uddannelse præciseres, eftersom den nuværendedefinition i direktivets artikel 3.1, litra e) er uklar, og den faktisk kan henvise til enhver uddannelse,bortset fra grunduddannelse og almen gymnasialuddannelse, og derfor er svært anvendelig i praksis.

For at definitionen skal være velfungerende i praksis, vurderes det, at definitionen skal indeholde enklar beskrivelse af karakteristikker, som adskiller en lovreguleret uddannelse fra andre uddannelser.I Danmark anvendes den nuværende definition i få situationer, hvor et uddannelsesbevis udstedesbåde som uddannelsesbevis og autorisationsbevis, og hvor uddannelsesbeviset samtidig fungerersom autorisationsbeviset.Det er således tale om en situation, hvor adgang til udøvelse af erhverv i lovgivningen betinges afbestemte faglige kvalifikationer, hvor der ikke af en anden kompetent myndighed, men kun af denrelevante uddannelsesinstitution udstedes bevis for at en person her i landet har opnået deuddannelseskvalifikationer, der er nødvendige for udøvelse af det erhverv. Til brug for behandlingaf ansøgninger om erhvervsmæssig anerkendelse på de områder, er der dog i lovgivningen udpegeten kompetent myndighed som varetager anerkendelsesopgaven. Det er navnlig tale omundervisningserhverv i folkeskolen og gymnasiet samt om erhverv, for hvis udøvelse der krævesmeget korte arbejdsmarkedsuddannelser, der fører til udøvelse af visse erhverv omfattet afarbejdsmiljøloven.

B) INTEGRATING PROFESSIONALS INTO THE SINGLE MARKET

- A European Professional Card:

Question 11:

What are your views about the objectives of a European professional card?Should such a card speed up the recognition process? Should it increase transparency forconsumers and employers? Should it enhance confidence and forge closer cooperationbetween a home and a host Member State?

Question 12:

Do you agree with the proposed features of the card?

Question 13:

What information would be essential on the card? How could a timelyupdate of such information be organised?

Question 14:

Do you think that the title professional card is appropriate? Would the titleprofessional passport, with its connotation of mobility, be more appropriate?

Svar på spørgsmål 11 - 14:

Det vil være muligt at udtale sig mere konkret om den danske holdning til udvikling af ProfessionalCard (erhvervpas), når der foreligger klare svar om initiativet. Foreløbig kan vi fra dansk side støtte-at arbejdet i den af Kommissionen nedsatte Steering group vedrørende erhvervspasvidereføres og færdiggøres som planlagtat der i styregruppens arbejde sker en afklaring af relevansen af et sådant erhvervspas, ogherunder relevansen for alle typer af lovregulerede erhverv, om passet skal være frivilligt foret erhverv at indføre, om passet skal omfatte erhverv, der i nogle medlemsstater ikke erlovregulerede og om passet skal anvendes ved både den faste etablering og den midlertidigeog lejlighedsvise tjenesteudøvelse

at der i styregruppen sker en afklaring af den juridiske status af et sådant pas, herunder hvemder er relevant målgruppe (værtslandets kompetente myndigheder og/eller arbejdsgivere), oghvorvidt et sådant pas skal have bindende virkning eller blot være vejledende formyndighedernes sagsbehandlingat de administrative og økonomiske omkostninger forbundet med etableringen,administrationen og driften af erhvervspasset afdækkes, og det sikres, at indholdet(kvalifikationer, uddannelser og kompetencer m.v.) i et sådant pas, gør passet brugbart oggiver en merværdi og at i den forbindelse tages højde for offentlig sundhed og sikkerhedat udstedelsen af et sådant erhvervspas i givet fald bliver en frivillig ordning for borgeren,og at passet, med dets nuværende titel udstedes og vedligeholdes af nationale (kompetente)myndigheder, alternativt af en myndighed ved EUat allerede udviklede støtteredskaber i EU-regi, f.eks. informationsudvekslingssystemet IMI,og Europass, hvor der indgår supplerende bevisdokumenter herunder DiplomaSupplement , (og hvor der er planer om at etablere et fælles koncept for europæiske beviserfor kvalifikationer), tænkes ind i det videre arbejde med undersøgelsen af indførelsen af etsådant pas.

- Abandon common platforms, move towards European curricula:

Question 15:

What are your views about introducing the concept of a Europeancurriculum a kind of 28th regime applicable in addition to national requirements? Whatconditions could be foreseen for its development?

Svar på spørgsmål 15:

Udviklingen af et fælleseuropæisk curriculum opfattes umiddelbart ikke som et redskab, der kanfremme arbejdskraftens mobilitet betydeligt. I forbindelse med eventuelle yderligere drøftelser omemnet forventes det, at det sikres, at medlemsstaternes kompetence med hensyn til indretning afderes nationale regler om udbud og indhold af uddannelser bevares ved en eventuel introduktion afyderligere harmonisering i form af udvikling af fælles EU-uddannelser.Det bemærkes endvidere, at det er nødvendigt nærmere at beskrive ordningen for 28th regime ,dennes omfang og indhold samt ordningens retlige konsekvenser i sammenhæng medanerkendelsesdirektivet, førend der kan ske en endelig tilkendegivelse af regeringens holdning.

- Offering consumers the high quality service they demand:

Question 16:

To what extent is there a risk of fragmenting markets through excessivenumbers of regulated professions? Please give illustrative examples for sectors which getmore and more fragmented.

Svar på spørgsmål 16:

For at skabe et velfungerende indre marked, og for at fremme arbejdskraftens mobilitet i EU, kandet være relevant at undersøge, hvorvidt lovregulering for visse erhverv i medlemsstaterne kanknyttes til nogle objektive kriterier. Det kan være tale om krav om beskyttelse af fx patienter ogforbrugere, om behov for at tage højde for offentlig sundhed og sikkerhed eller andre almenehensyn i medlemsstaterne. Det kan også være tale om, at lovreguleringen kun har historiskbetydning.Endvidere anbefales det at undersøge, hvorvidt visse erhvervsområder, som er oplistet i direktivetsbilag IV, og som udspringer af FNs erhvervsnomenklanturer fra 1958, stadig eksisterer somselvstændige erhvervsområder, eller om de i takt med den teknologiske og videnskabelige udviklinger blevet integreret i andre erhverv eller industrigrene.Den netop afsluttede evaluering af Servicedirektivet viste bl.a., en stor diversitet ireguleringsgraden i medlemsstaterne, hvilket udgør en barriere for et velfungerende indre markedfor tjenesteydelser. Evalueringen af Servicedirektivet viste en høj grad af sådan regulering inden forturisme- samt bygge- og anlægssektoren.

Question 17:

Should lighter regimes for professionals be developed who accompanyconsumers to another Member State?

Svar på spørgsmål 17:

Det vil generelt være relevant at definere retsstillingen for erhvervsudøvere, der ledsager forbrugeretil en anden medlemsstat. Herunder vil det være relevant at undersøge, hvorvidt der i dennesituation overhovedet kan henvises til mobilitet i EU-forstand. Den endelige holdning tilspørgsmålet vil afhænge af afklaringen af en række forhold, bl.a. hvorvidt værtslandet, i tilfælde afet erstatningskrav, vil kunne holdes ansvarlig i den erstatningssag eller lign.

- Making it easier for professionals to move temporarily:

Question 18:

How could the current declaration regime be simplified, in order to reduceunnecessary burdens? Is it necessary to require a declaration where the essential part ofthe services is provided online without declaration? Is it necessary to clarify the termstemporary or occasional or should the conditions for professionals to seek recognitionof qualifications on a permanent basis be simplified?

Svar på spørgsmål 18:

Fra dansk side vil vi opfordre til, at der sker en nærmere præcisering af begreberne midlertidigt oglejlighedsvist , eksempelvis i form af en praksis-nær, vejledende definition eller afgrænsning afbegreberne. Desuden vil vi opfordre til, at begrebet tjenesteyder afklares. Ianerkendelsesdirektivet knytter begrebet tjenesteyder sig til den midlertidige og lejlighedsviseudøvelse af et erhverv, mens tjenesteyderbegrebet i Servicedirektivet, jf. artikel 3, nr 2, anvendesbåde om personer, der ønsker at arbejde midlertidigt og lejlighedsvist i en anden medlemsstat, menogså om personer, der ønsker at etablere sig fast i medlemsstaten.

Question 19:

Is there a need for retaining a pro-forma registration system?

Svar på spørgsmål 19:

Question 20:

Should Member States reduce the current scope for prior checks ofqualifications and accordingly the scope for derogating from the declaration regime?

Svar på spørgsmål 20:

Medlemsstaternes mulighed for at afgøre, hvilke lovregulerede erhverv, der har en sådan karakter,at man ud fra hensynet til offentlig sikkerhed og sundhed ønsker forudgående kontrol aferhvervsudøverens kvalifikationer, ønskes bevaret. Dog kan det anbefales, at der sker en nærmerevejledende præcisering af begreberne offentlig sundhed og sikkerhed . Afklaringen kan bidrage tilen mere korrekt gennemførelse af bestemmelser om forudgående kontrol af kvalifikationer.Endvidere vurderer vi, at forholdet mellem Servicedirektivet og anerkendelsesdirektivet børpræciseres, da der i Servicedirektivet refereres til et alment tvingende hensyn , mens der ianerkendelsesdirektivet henvises til offentlig sundhed og sikkerhed .

C) INJECTING MORE CONFIDENCE INTO THE SYSTEM

- Retaining automatic recognition in the 21st century:

Spørgsmål 21:

Does the current minimum training harmonisation offer a real access to theprofession, in particular for nurses, midwives and pharmacists?

Svar på spørgsmål 21:

De gældende regler om harmonisering af fælles minimumsuddannelseskrav for læger, tandlæger,sygeplejersker, jordemødre, farmaceuter, dyrlæger og arkitekter fører til automatisk anerkendelse afde faglige kvalifikationer. Dette opfattes som en af de væsentligste forudsætninger for en reeladgang til udøvelse af erhvervene. Danmark stiller ikke nogle autorisationskrav for indrejsendearkitekter, da erhvervet ikke er lovreguleret. Danskuddannede arkitekter fra arkitektskoler i Aarhusog København er omfattet af den automatiske anerkendelsesordning.

Spørgsmål 22:

Do you see a need to modernise the minimum training requirements?Should these requirements also include a limited set of competences? If so what kind ofcompetences should be considered?

Svar på spørgsmål 22:

Læge og tandlægeGenerelt finder vi, at der ikke er behov for udvidelse af minimumsuddannelsestiden for læger ogtandlæger, men for visse lægelige specialer (V 5.1.3) bør minimumsvarigheden øges til 4 år, og fornogle til 5 år.En forlængelse af den krævede uddannelseslængde for uddannelsen til alment praktiserende læge idirektivets artikel 28 ønskes gennemført, ligesom det bør overvejes, om der er grundlag for atskærpe og præcisere supplerende krav til uddannelsen, der er nævnt i artikel 28.3. Forholdet mellemden almenpraktiserende lægeuddannelse og det i visse medlemsstater eksisterende speciale i almenmedicin, bør klarlægges og eventuelt reguleres i direktivet.Hverken grunduddannelser eller specialer, der er genstand for automatisk godkendelse, behøvereksplicit beskrevne kompetencer, men vi er enige med Kommissionen i, at automatisk godkendelseer afhængig af gensidig tillid, men også af muligheden for, at de kompetente myndigheder kangennemskue, hvad uddannelsernes indhold består af på centrale områder.På nationalt niveau bør disse oplysninger være tilgængelige, også på et andet sprog udovermedlemsstatens nationale sprog, eksempelvis på engelsk. Grunduddannelserne bør påuniversitetsniveau følge Bologna-kriterierne og på specialistniveau bør beskrivelsen indeholdeden samlede uddannelsesvarighed, varighed af teoretisk uddannelse og overordnet beskrivelse afhvilken profil den færdige speciallæge besidder og dennes fitness to practice .Der er et generelt behov for at se nærmere på minimumskravene til uddannelserne. Der bør i denforbindelse tages udgangspunkt i den udvikling, der er sket inden for de enkelte professioner, sidende første direktiver på området blev vedtaget.Sygeplejerske og jordemoderVi kan støtte forslag om, at adgangskravet til uddannelserne til sygeplejerske og jordemoderfastsættes svarende til adgangskrav til universitetsuddannelser. Det forudsættes tillige, at degældende regler om, at adgangskravet også kan opfyldes, hvis ansøgeren efter enrealkompetencevurdering skønnes at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed,opretholdes uændret.Med henblik på forenkling, modernisering og større transparens ser vi gerne, at uddannelsernesvarighed angives i år og ECTS-point (European Credit Transfer System).Vi er fra dansk side ikke indstillet på at støtte forslag om, at minimumsvarigheden foruddannelserne til professionsbachelor i sygepleje og professionsbachelor i jordemoderkundskabfastsættes udover den aktuelt gældende varighed for begge uddannelser (i Danmark på 3 ½studenterårsværk svarende til 210 ECTS-point).Vi kan tilslutte os, at det undersøges, hvorvidt oversigten over obligatoriske emner i de relevanteuddannelser opført i direktivets Bilag V bør opdateres. Endelig stillingtagen hertil vil afhænge afhvilke ændringer, der evt. foreslås i forbindelse med undersøgelsen.

ArkitektDen danske arkitektuddannelse, som er oplistet i Bilag V.7.1 til direktivet, er en uddannelse af femårs varighed. Størstedelen af de europæiske arkitektuddannelser varer i praksis også fem år påfuldtid. Derfor vil vi fra dansk side kunne støtte, at minimumuddannelseskrav forarkitektuddannelse forhøjes fra den nuværende fire års varighed til fem års varighed.

Spørgsmål 23:

Should a Member State be obliged to be more transparent and to providemore information to the other Member States about future qualifications which benefitfrom automatic recognition?

Svar på spørgsmål 23:

Danmark støtter ideen om at øge transparens, således at uddannelsesindholdet bliver letteretilgængeligt for medlemsstaterne. Det kan f.eks. fremmes således, at alle medlemsstatersuddannelsesinstitutioner og kompetente myndigheder på deres hjemmesider, udovermedlemsstaternes nationale sprog, på et andet sprog (eksempelvis engelsk) oplyser omuddannelsesindholdet.

Spørgsmål 24:

Should the current scheme for notifying new diplomas be overhauled?Should such notifications be made at a much earlier stage? Please be specific in yourreasons.

Svar på spørgsmål 24:

Vi kan fra dansk side støtte, at der videreudvikles notifikationsstandarder, som medlemslandeneskal følge, når de notificerer nye uddannelser. Udviklingen af notifikationsstandarder vil forbedreinformationsniveauet i notifikationer, således at notifikationerne er umiddelbart overskuelige og lettilgængelige.En forbedring af informationsniveauet vil mindske risikoen for, at medlemsstaterne beder omyderligere information, under behandlingen af notifikationen. Notifikationen bør finde stedumiddelbart efter vedtagelsen af reglerne eller senest i forbindelse med reglernes ikrafttræden.

Spørgsmål question 25:

Do you see a need for modernising this regime on automatic recognition,notably the list of activities listed in Annex IV?

Svar på spørgsmål 25:

Fra dansk side ser vi gerne en modernisering af ordningen for den automatiske anerkendelse påbaggrund af den relevante erhvervserfaring.Det vil være nyttigt at undersøge, hvorvidt alle erhvervsområder, som er oplistet i direktivets bilagIV (og som udspringer fra FNs erhvervsnomenklaturer fra slutningen af 1950-erne) i dag eksisterersom selvstændige erhvervsområder, eller om de i takt med den teknologiske og videnskabeligeudvikling er blevet erstattet af eller integreret i andre erhverv og industrigrene.

Vi vil foreslå, at der i direktivets bestemmelser om automatisk anerkendelse på baggrund aferhvervserfaring (artikel 16-19) tilføjes en dispensationsmulighed, hvorefter de medlemsstater, dermed henblik på adgang til udøvelse af erhverv, som kræver en sikkerhedsrelateret uddannelse, kanstille et krav herom, hvis en erhvervsudøver i en anden medlemsstat ikke har opnået tilsvarendeuddannelsesmæssige kompetencer.I Danmark findes visse erhverv i tilknytning til arbejdsmiljølovgivning og visse erhverv, der hartilknytning til sikkerhed ifm. arbejde på offshoreanlæg (boreplatforme m.v.) , som muligvis eroplistet i bilag IV. I begge tilfælde er der tale om risikofyldte erhverv, hvor der også tilvirksomheder og til industrien i øvrigt stilles meget strenge sikkerhedsmæssige og miljømæssigekrav, både på EU-plan og nationalt. I dag forberedes personer, der ønsker at arbejde inden forovennævnte erhvervsområder, til erhvervsudøvelsen ved at gennemgå bestemtesikkerhedsuddannelser af op til et par ugers varighed. Uddannelserne erarbejdsmarkedsuddannelser, som netop har til formål at forberede erhvervsudøvere til arbejde indenfor de farlige erhverv.

Spørgsmål 26:

Do you see a need for shortening the number of years of professionalexperience necessary to qualify for automatic recognition?

Svar på spørgsmål 26:

Antallet af års erhvervserfaring for at kunne blive automatisk anerkendt er passende.

Spørgsmål 27:

Do you see a need for taking more account of continuing professionaldevelopment at EU level? If yes, how could this need be reflected in the Directive?

Svar på spørgsmål 27:

En eventuel inklusion af CPD (Continuing Professional Development) i direktivet må først ogfremmest bero på en afklaring af begrebet i forhold til andre efteruddannelsesbegreber. I Danmarkkan der f.eks. sondres mellem CPD (Continuing Professional Development) og CME (ContinuousMedical Education), hvor CPD kan ses som udvikling af nye funktioner og gennemførelse afsupplerende uddannelser, mens CME er en livslang opdatering af de kompetencer, der indgik i denoprindelige grunduddannelse og efterfølgende specialistuddannelse, så patienter sikres opdateret,moderne og evidensbaseret undersøgelse og behandling. CME kan således betegnes som en livslangbrush-up af eksisterende kompetencer, hvorimod CPD har karakter af karriereudvikling.Det er vores opfattelse, at kravene til CME bør forankres på nationalt niveau, da holdningerne tilbehovet for og indholdet af CME og CPD, herunder recertificeringsproblematikken næppe kanforenes i medlemsstater.

- More efficient cooperation between competent authorities:

Spørgsmål 28:

Would the extension of IMI to the professions outside the scope of theServices Directive create more confidence between Member States? Should theextension of the mandatory use of IMI include a proactive alert mechanism for caseswhere such a mechanism currently does not apply, notably health professions?

Svar på spørgsmål 28:

Direktivets artikel 8 fastlægger muligheden for, at kompetente myndigheder gennem InternalMarket Informationsystem (IMI-systemet) kan indhente oplysninger fra et andet EU/EØS-land om,hvorvidt en tjenesteyder er lovligt etableret i afsenderlandet, om redelig adfærd og om, hvorvidttjenesteyderen har været idømt faglige disciplinære eller strafferetlige sanktioner. Af direktivetsartikel 56 fremgår, at myndighederne kan udveksle oplysninger om disciplinære eller strafferetligesanktioner eller om andre alvorlige konkrete forhold, der vil kunne få følger for udøvelsen af enerhvervsmæssig virksomhed i henhold til direktivet.Danmark støtter, at anvendelsen af IMI indenfor anerkendelsesdirektivets område gøresobligatorisk, da IMI medvirker til at skabe større tillid samt bedre og mere effektivt samarbejdemellem de europæiske myndigheder. Hvis reaktionstiden i IMI kan nedbringes til en acceptabellængde, vil det yderligere styrke tiltroen til og anvendelsen af IMI.

Spørgsmål 29:

In which cases should an alert obligation be triggered?

Svar på spørgsmål 29:

En advarselsmekanisme vil være hensigtsmæssig, men brug af en advarselsmekanisme påanerkendelsesdirektivets område vil kræve nærmere undersøgelse af det persondataretlige grundlagherfor.Proaktiv advarselsmekanisme og early warning i pågående klagesager og undersøgelse formalpractice er forhold, der må vurderes af den enkelte MS med hensyn til, om der er hjemmel tildisse forholdsregler i national lovgivning.Det skal bl.a. afklares, hvorvidt et alarmsystem skal bruges i forbindelse med en vis risiko for aterhvervsudøveren kan være til fare for patienter, forbrugere offentlig sundhed og sikkerhed ellerandre almene hensyn eller udelukkende i forbindelse med en begrundet mistanke om dette.

Language skills:

Spørgsmål 30:

Have you encountered any major problems with the current languageregime as foreseen in the Directive?

Svar på spørgsmål 30:

Der har ikke været meldinger om større problemer i forhold til spørgsmålet om sprogkundskaber,jf. direktivets artikel 53. Det fremgår af bestemmelsen, at personer, hvis erhvervsmæssigekvalifikationer anerkendes, kan kræves at være i besiddelse af de sprogkundskaber, der ernødvendige for at kunne udøve erhvervet i værtslandet.Indenfor sundhedsfaglige erhverv er kommunikation generelt (med patienter, pårørende ogkolleger) et fag inden for de fleste sundhedsfaglige uddannelser. Kommunikation på værtslandetssprog inden for sundhedsfaglige erhverv er væsentligt af hensyn til patientsikkerheden. Ansvar forat sprogproblemer ikke forhindrer eller forringer faglig funktion, påhviler som udgangspunkt denansættende myndighed og ansættelsesstedet i Danmark. Problemer kan dog opstå, hvor ensundhedsperson nedsætter sig som privat praktiserende, og hvor der ikke er et ansættelsesforhold.

THE ANSWERS FROM THE DANISH GOVERNMENT TO THE QUESTIONS IN THE

CONSULTATION PAPER BY DG INTERNAL MARKET AND SERVICES ON THE

PROFESSIONAL QUALIFICATIONS DIRECTIVE