Notat om den kollektive eksportfremmeordning under Eksportrådet

Dansk Mode & Textil den 14. marts 2011. Ref. MHI

Modebranchen og den kollektive eksportfremmeordning

Den danske modebranche er det erhverv i Danmark, som i størst udstrækning benytter messer tilafsætning af varer og til at mødes med nye samarbejdspartnere. Det er derfor paradoksalt, at dedanske modevirksomheder kun i begrænset omfang kan drage nytte af statens kollektiveeksportfremmemidler, som netop er tiltænkt den form for aktiviteter. Dansk Mode & Textil ønsker atgøre opmærksom på dette forhold og tillader samtidig at komme med ændringsforslag til dennuværende eksportfremmeordning, således de danske modevirksomheder og formodentlig andrebrancher kan drage bedre nytte af ordningen og dermed opnå større effekt af de bevilligede midler.

Finanskrisen har ændret vilkårene for modebranchen

Finanskrisen har medført, at mange mindre virksomheder har svært ved at finansiere dereseksportaktiviteter. Sammenholdt med det faktum, at de virksomheder der klarer sig bedst, er demmed stor eksportandel, er det derfor nødvendigt at give virksomhederne de bedst muligeforudsætninger for at komme ud på eksportmarkederne. Efter finanskrisen gøres det bedst ved atreducere virksomhedernes omkostninger forbundet med indtrængning på nye eksportmarkeder,men det er svært at opnå på grund af to forhold; puljens størrelse og fleksibiliteten i ordningen.

Bevillingens størrelse

Puljen af kollektive eksportfremmemidler er alt for beskeden. I år 2011 er budgettet på ca. kr. 34mio. men det falder gradvist til ca. kr. 17 mio. frem til år 2013. Disse midler skal fordeles på et stortantal virksomheder i en lang række brancher, hvorfor de enkelte brancher og fremstød kun kanopnå mindre beløb til eksportfremmeaktiviteter. Størrelsen af de tilskud, der gives til de enkeltekollektive eksportfremstød, medvirker således kun i mindre grad til virksomhedernes udvikling afnye eksportmarkeder. For at skabe den størst mulige effekt skal der investeres i enlængerevarende tilstedeværelse på markederne og det kræver samlet set flere midler, end debeløb der i øjeblikket er afsat på bevillingen. Ordningens beskedne størrelse har samtidig denbivirkning at midlerne bliver allokeret allerede i starten af året, hvorefter der oprettes ventelister foransøgerne. Dette forhold er med til at vanskeliggøre langsigtet planlægning af kollektiveeksportfremstød.

Fleksibiliteten i eksportfremmeordningen

Tilskuddenes størrelse er ikke alene medvirkende til en succesfuld ordning. Fleksibilitet i ordningener også en forudsætning, for at midlerne kan få tilstrækkeligt afløb i modebranchen. Somordningen er sammensat i dag skal virksomheder, der deltager på messer stå mindst fem sammeni samme areal. Det fungerer ikke i modebranchen, hvor placeringen på de enkelte messer ermeget forskellig fra virksomhed til virksomhed. For det første kan virksomheder der producererforskellige varer (f.eks. børnetøj, sko og smykker) ikke stå sammen side om side, når messerne eropdelt i kategorier. For det andet opbygger virksomhederne anciennitet på messerne, som giverdem bedre placering efterhånden, som de har deltaget flere gange i træk. Det betyder, at de mereerfarne virksomheder ikke ønsker at deltage i kollektive eksportfremstød, fordi de ikke vil opgivederes gode placering på messen på trods af muligheden for tilskud, og netop synergien mellem deerfarne og mindre erfarne virksomheder er en hjørnesten i eksportfremstødene. For atmodevirksomhederne kan få glæde af eksportfremmemidlerne, skal der gøres op med reglen om,at virksomhederne skal være fysisk samlet på messer eller fremstød.

En større og bedre ordning betaler sig