Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 216
Offentligt
977481_0001.png
977481_0002.png
Ejendomsforbehold og virksomhedspant

PROBLEMSTILLING

Brancheorganisationen Dansk Mode & Textil (DM&T) har konstateret et stort problem ved brug afejendomsforbehold i forbindelse med kreditsalg, hvor varerne er bestemt til videresalg – herunder nårkøbers virksomhed er behæftet med virksomhedspant.Retstilstanden i dag anerkender ikke ejendomsforbehold, såfremt kreditsælger er indforstået med, atkreditkøber kan videresælge varerne. Såfremt kreditkøber videresælger varerne og ikke betaler rettidigt tilkreditsælger, da kan kreditsælger ikke gøre krav gældende på udlevering af varerne fra kreditkøberensforbrugerkunder (forhandlergrundsætningen). Kreditsælger er henvist til at søge betaling via inkassoog/eller i tilfælde af konkurs - konkursboet. Kravet skal anmeldes som et simpelt krav i konkursboet - ogkreditsælger ender som regel med ingen eller en meget lille dividende. Varerne indgår blot i konkursboet.Sælger har således ingen reel sikkerhed for sin betaling ved salg af varer på kredit, selvom der er tagetejendomsforbehold, da der ikke er sikkerhed for gyldigheden heraf, når varerne er bestemt til videresalg.Retstilstanden har yderligere den effekt, at når varerne er leveret, falder varerne under virksomhedspanteteller i mangel heraf da blot ind i et evt. konkursbo. Dette til trods for, at varerne ikke er betalt ogkreditsælger/leverandøren har taget ejendomsforbehold.Dette betyder i realiteten, at en kreditkøber kan bestille varer hjem helt indtil et eventuelt konkursdekretsafsigelse med det formål at give større sikkerhed til deres hovedkreditor (virksomhedspanthaver) påbekostning af kreditsælger/leverandørerne. Virksomheden vil typisk have 30 dages kredit.Værre bliver det af den manglende synlighed af virksomheders virksomhedspant. Sælger har ikke mulighedfor ved en gennemgang af købers regnskaber at se om virksomheden er behæftet med virksomhedspant ogen eventuel størrelse heraf. Var det muligt, havde sælger bedre grundlag for sit valg om salg til den aktuellekøber.DM&T vurdere, at mange virksomheder ikke har råd til at fungere som kassekredit for deres kunder udensikkerhed for deres betaling. For at sikre sin egen overlevelse bliver nogle virksomheder antageligt nødt tilat begrænse deres kreditsalg, hvilket kan have katastrofale følger for bl.a. detailhandlen, der ikke harlikviditeten til at yde forudbetaling/betaling ved levering. Detailhandlen lever ofte af den kredit sælger yderog nyder fordel heraf – sælger derimod har ingen fordel i det tilfælde, hvor varerne ikke betales ogvirksomheden eventuelt går konkurs.Virksomhedspant blev indført for at lette finansiering i erhvervslivet. Det er ikke hensigten, atvirksomhedspant skal have negativ indflydelse på eksisterende finansieringsformer, såsom køb på kredit.

ENIGHED

DM&T har foretaget en undersøgelse i mode og tekstilbranchen med henblik på at konstatere omfanget ogbetydningen af problemet. Resultatet viser et stort et behov for at finde en løsning og understøtternedenstående løsningsmodel – se vedlagte dokumenter.Problemet er ikke kun gældende for mode og tekstil branchen, men for hele erhvervslivet. DM&T harderfor været dialog med andre brancheorganisationer, der ser samme problemstilling.

LØSNINGSFORSLAG

Kreditsælger kan i salgs- og leveringsbetingelser tage et helt simpelt ejendomsforbehold (”Varerne forbliversælgers ejendom, til de er rettidigt og endeligt betalt af køber”). Såfremt varerne er beregnet tilkreditkøbers videresalg, da må kreditsælger tåle, at en godtroende forbruger - der køber varerne påsædvanlig vis af kreditkøberen – ikke kan afkræves varerne af kreditsælger. Kreditsælger er i en sådansituation henvist til at inddrive betaling for sådanne varer via inkasso mod kreditkøber eller anmelde krav ikreditkøbers konkursbo.Er varerne derimod fortsat i kreditkøbers besiddelse (og ikke solgt til en godtroende forbruger) og harkreditkøber ikke betalt rettidigt, da kan kreditsælger kræve varerne tilbageleveret ved påkrav tilkreditkøber og alternativt via fogedretten, hvilken proces bør foregå ganske hurtigt.Identifikation af varerne: Såfremt kreditsælger ved faktura etc. kan sandsynliggøre, at de varer, somkreditkøber har på sit lager stammer fra pågældende faktura (varenumre, antal, farver etc.), da er detkreditkøber eller konkursboet, der har bevisbyrden for, at sådanne lagerbeholdte varer ikke stammer frakreditsælger og dermed ikke hører under ejendomsforbeholdet. Kan kreditkøber/konkursboet fremvisefakturaer (eller lignende bestyrket bevis) udvisende, at de lagerbeholdte varer, som kreditkøber kræverudleveret lige så vel kan stamme fra kreditkøbers køb af varer andetsteds, da vender bevisbyrden tilbage tilkreditsælger for, at de lagerbeholdte varer vitterligt er varer omfattet af ejendomsforbeholdet og derforskal udleveres.Virksomhedspant: Har kreditkøber etableret virksomhedspant til fordel for kreditorer, da vil varer købt medejendomsforbehold ikke indgå i virksomhedspantet – tidspunktet for etablering/tinglysning afvirksomhedspantet er underordnet.Virksomhedspant skal ikke kun offentliggøres ved tinglysning. Det skal fremgå af CVR-registeret, således aten virksomhed har kendskab til virksomhedspantet ved indhentning af regnskaber mv. Både hvorvidt der ervirksomhedspant og et eventuelt pants størrelse bør fremgå. Dette løser også problemet vedenkeltmandsvirksomheder, hvor virksomhedspantet er lyst på privat personen, således at en virksomhed iprincippet skal kende ejerens cpr. nummer for at gennemskue om enkeltmandsvirksomheder er behæftetmed virksomhedspant.
DM&T deltager gerne i en arbejdsgruppe omkring det nærmere arbejde med at få formuleret en model, dersikrer, at det danske erhvervsliv kan operere med det – for detailbranchen – helt nødvendige kreditsalguden at kreditsælgerne som ”tak” for kreditten kvitteres med at stå som sorteper.