Høringsnotat

Supplerende høringsnotat vedrørende Europa-Kommissionens grønbogom modernisering af EU’s politik for offentlige indkøb –

KOM(2011) 15

endelig af 27. januar 2011

Høring

Forslaget har været til høring i EU-specialudvalget for Konkurrenceevne ogVækst. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening, Dan-ske Arkitektvirksomheder, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI, Danske Re-gioner, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Miljømærkning Danmark ogStaten og Kommunernes Indkøbs Service.

1. Generelle bemærkninger til revision af udbudsdirektiverne

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder, at de tre største problemstillin-ger, Kommissionen skal gøre noget ved, er:--Regel- og procedureforenkling herunder i udvælgelses- og tildelings-fasen, dog uden at retssikkerheden for tilbudsgiverne forringes.Større proportionalitet mellem tilbudsmaterialets omfang og kontrak-tens genstand, så de omkostninger, som er forbundet med at afgivetilbud, nedbringes – uden at det går på kompromis med ligebehand-lingsprincippet mv.Forbedring af muligheden for at konkurrere på kvalitet i stedet forbilligste pris.

DA anfører, at det vil svække det private erhvervsliv og det private er-hvervslivs konkurrencekraft i Europa, hvis konkurrencen om offentligekontrakter ikke reelt er omfattet af almindelig konkurrence på pris og kvali-tet. DA stiller sig derfor afvisende overfor, at der kan slækkes på betingel-sen om, at ordregivende myndigheders krav til f.eks. miljø eller sociale hen-syn skal være knyttet til kontraktens genstand.DA anfører, at adgang til at stille yderligere sociale krav til leverandørernevil skade erhvervsudviklingen i Europa, og at det vil gøre offentlige myn-digheders og virksomheders drift dyrere og tungere at administrere. DA erligeledes modstander af, at offentlige virksomheder stiller andre betingelser

til leverandørerne end forhold, der knytter sig til pris og kvalitet, eller somfølger af lovgivning og kollektiv overenskomst.Danske Arkitektvirksomheder anfører, at udbudsprocessen i dag er prægetaf envejskommunikation mellem parterne, der giver ordregiver mulighedfor at stille urimelige vilkår i udbudsmaterialet. Herunder fravigelse af stan-dardbetingelser, overflødig sikkerhedsstillelse, urealistiske tidsplaner, over-dragelse af immaterielrettigheder uden kompensation, og arkitekterne pres-ses til at levere egentlig projektering i tilbudsfasen. Disse vilkår og forrin-gelser medfører en dyrere tilbudspris. Danske Arkitektvirksomheder anbe-faler derfor, at en revision af reglerne medfører krav om et mere præcist ud-budsmateriale i tilbudsfasen.Selvom Kommissionens ønske om at fremme bæredygtighed, tilgængelig-hed og innovation mv. er prisværdigt, er udbudsreglerne, ifølge Danske Ar-kitektvirksomheder, ikke egnede til at regulere disse områder, da udbudsdi-rektiverne er komplicerede og komplekse nok i forvejen.Derudover foreslår Danske Arkitektvirksomheder, at udvælgelses- og tilde-lingsprocessen bliver helt åben, at enhver afgørelse fra udbudsgiver ledsa-ges af en detaljeret begrundelse, og at alle ansøgere og tilbudsgivere bør ha-ve fuld aktindsigt i alle udbudsprocessens dokumenter.Danske Arkitektvirksomheder anfører også, at konkurrencemyndighedernebør føre en mere proaktiv kontrol og stillingtagen til, om udbudsreglerne eroverholdt. Dette vil medføre respekt for overholdelse af reglerne, og at an-tallet af klager til Klagenævnet for Udbud nedbringes.Dansk Byggeri anfører, at det er et generelt problem ved EU-retten, at for-målet og rækkevidden af de enkelte bestemmelser ikke i fuldt omfang kanudledes af direktiverne og forordningerne, da forarbejderne ikke offentlig-gøres. Der bør derfor gøres mere ud af præamblen. Hertil kommer EU-Domstolens mulighed for at underkende Kommissionens vejledende udta-lelser om reglerne, hvilket er en yderligere årsag til usikkerhed omkring reg-lerne. Dansk Byggeri er derfor ikke tilhænger af en omfattende revision afudbudsdirektiverne, da Dansk Byggeri formoder, at en omfattende revisionvil kunne give anledning til yderligere usikkerhed om de rettigheder og for-pligtelser, der følger af direktiverne.I forbindelse med en revision af direktivet forholder Dansk Byggeri sig ge-nerelt til spørgsmålene og anfører, at de grundlæggende regler ikke bør æn-dres, og at direktivet alene suppleres af regler, der tydeliggør Domstolenspraksis.Ifølge Dansk Byggeri bør det offentlige have en bæredygtig indkøbspolitik.Dansk Byggeri anfører også, at i forhold til bygge- og anlægsopgaver børtildelingskriteriet det ”økonomisk mest fordelagtige tilbud” være det, der

hovedsagligt anvendes, og kriteriet ”laveste pris” bør kun anvendes i undta-gelsestilfælde.Dansk Byggeri anfører, at i betragtning af bygninger og anlægs lange leve-tid, bør det offentlige have en ”vugge til grav” politik ved indkøb af bygge-og anlægsarbejde. For at kunne vurdere den fulde samfundsøkonomiskeværdi af en bygning eller et anlægs samlede potentiale over en årrække, erdet kun kriteriet ”økonomisk mest fordelagtige bud”, der kan anvendes. Og-så når tages højde for, at bygningsmassen skal nedrives og genanvendes pået senere tidspunkt, er det kriteriet ”økonomisk mest fordelagtige bud”, derskal anvendes.Dansk Byggeri anfører også, at det bør være hovedreglen, at der kan afgivesalternative tilbud, da det fremmer innovationen og effektiviseringen af byg-ge- og anlægssektoren. For at sikre ligebehandling og gennemsigtighed,skal der samtidig stilles krav om, at udbyder opstiller tekniske minimums-krav.For at arbejdet på byggepladser kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæs-sigt forsvarligt, anfører Dansk Byggeri, at det ikke er hensigtsmæssigt, atbygge- og anlægsarbejde løser sociale-/beskæftigelsesproblemer.Derudover anfører Dansk Byggeri, at der skal tages bedre højde for de virk-somheder, der allerede har lærlinge ansat, når der stilles krav om, at virk-somheder skal oprette lærlingepladser for at vinde udbuddet, således atvirksomhederne ligestilles i udbuddet.Danske Regioner er positive overfor en modernisering af EU’s udbudsreg-ler, da de finder reglerne alt for ufleksible og bureaukratiske. Dette ermed til at hindre yderligere konkurrenceudsættelse og pålægger både re-gionerne og deres leverandører unødvendige omkostninger.Danske Regioner har generelle betragtninger til en modernisering af ud-budsreglerne og anfører, at en modernisering bl.a. bør indeholde følgen-de:- En væsentlig mindre bureaukratisk udbudsproces.- Større fleksibilitet i hele udbudsprocessen, hvor der i højere grad erfokus på målet og ikke på midlet. Effektive offentlige indkøb er vig-tigere end udbudsprocedurer.- Bedre mulighed for direkte forhandling med en eller flere tilbudsgi-vere.- Større valgfrihed med hensyn til procedurer og færre krav til udbud-dets tilrettelæggelse.- Væsentlig højere tærskelværdier for, hvornår det er nødvendigt atbenytte EU’s udbudsregler.- Mindre fokus på juridiske detaljer og større fokus på forsætlige oggrove overtrædelser af reglerne.

Miljømærkning Danmark anfører, at det ud fra et miljøsynspunkt er absolutnødvendigt, at krav til grønne produkter tager hensyn til hele livscyklusen,og miljømærker er det værktøj, der belyser, hvilke produkter der er optimaleud fra en miljømæssig synsvinkel.Statens og Kommunernes Indkøbs Services (SKI) erfaring er, at tildeling aframmeaftaler ikke er reguleret i direktivet på en måde, der gør, at en or-dregivende myndighed har sikkerhed for, at den har opfyldt sin udbuds-pligt, når den foretager anskaffelser gennem en rammeaftale. SKI anførerderfor, at reglerne omkring indgåelse og anvendelse af rammeaftaler bli-ver langt mere klare og velregulerede.

2. Konkrete bemærkninger til Kommissionens spørgeskema

Spørgsmål 2. Mener De, at anvendelsesområdets nuværende struktur

med en opdeling i bygge- og anlægskontrakter og vareindkøbs- og

tjenesteydelseskontrakter er relevant? Hvis ikke, hvilken alternativ

struktur foreslår De da?

Danske Arkitektvirksomheder anfører, at opdelingen af henholdsvis bygge-og anlægsarbejde og tjenesteydelser bør fastholdes.Dansk Erhverv anfører, at den nuværende struktur med opdeling af byg-ge- og anlægskontrakter og vare- og tjenesteydelseskontrakter ikke læn-gere er relevant.Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) anfører, at en sammenlægningaf tjenesteydelser og bygge- og anlægskontrakter vil være uheldig. FRI øn-sker, at intellektuelle ydelser får særstatus, så der er større mulighed for dia-log i form af forhandling, når der indkøbes disse ydelser. Endvidere børkvalitet vægtes langt tungere end prisen for denne type opgaver.

Spørgsmål 3. Mener De, at definitionen af "bygge- og anlægskon-

trakter" bør revideres og forenkles? Vil De i så fald foreslå at undla-

de henvisningen til en særlig liste i et bilag til direktivet? Hvilke ele-

menter vil De foreslå, at definitionen skal indeholde?

Det er Danske Arkitektvirksomheders opfattelse, at definitionen på et byg-ge- og anlægsarbejde ikke giver anledning til større vanskeligheder.Ifølge FRI bør ”Skræddersyet byggeri” fjernes fra udbudspligten for at opnåforenkling.

Spørgsmål 4. Mener De, at sondringen mellem A- og B-

tjenesteydelser bør revideres?

Ifølge Dansk Erhverv bør det ligeledes overvejes, hvorvidt opdelingen iA- og B-tjenesteydelser skal opretholdes, da det er uklart, hvorfor denneopdeling er hensigtsmæssig.

DI forslår, at sondringen mellem A- og B-tjenesteydelser ophæves såle-des, således at alle tjenesteydelser udbydes på ensartet vilkår. I dennesammenhæng bøget noget af den fleksibilitet fra udbud af B-ydelser bi-beholdes ved udbud af alle typer tjenesteydelser. DI anfører, at en ophæ-velse af sondringen mellem A- og B-tjenesteydelser skal ses i sammen-hæng med, at tærskelværdierne for tjenesteydelser hæves.SKI anfører, at sondringen mellem A- og B-tjenesteydelser med fordelkan revideres.

Spørgsmål 5. Mener De, at direktiverne om offentlige indkøb skal

gælde for alle tjenesteydelser, eventuelt på grundlag af en mere flek-

sibel standardordning? Hvis ikke, angiv da venligst de tjenesteydel-

ser, som fortsat bør følge den aktuelle ordning for B-tjenesteydelser,

og begrundelsen herfor.

Dansk Erhverv anfører, at direktiverne som udgangspunkt bør gælde foralle tjenesteydelser, men ved opgaver, der omhandler en særlig relationog løftes over tid, er udbudsreglerne ikke nødvendigvis de mest hen-sigtsmæssige.

Spørgsmål 6. Ville De anbefale, at tærsklerne for anvendelse af EU's

direktiver hæves til trods for, at dette på internationalt plan vil med-

føre ovennævnte konsekvenser?

Danske Arkitektvirksomheder finder ikke højere tærskelværdier hensigts-mæssige, da EU-reglerne i højere grad tilgodeser ordregivers retssikkerhed.Dansk Erhverv er som udgangspunkt positive overfor at hæve tærskel-værdierne.DI anfører, at tærskelværdierne bør hæves for at reducere transaktions-omkostningerne for ordre- og tilbudsgiver. For at sikre konkurrence påopgaver under tærskelværdien, bør der indføres minimumsregler for ud-budsproceduren. Der skal samtidig indføres en minimumsgrænse for,hvor længe opgaverne bør være i udbud, f.eks. 2-3 uger, og der bør ogsåstilles krav om central offentliggørelse af disse mindre opgaver.Det er FRI’s holdning, at tærskelværdierne bør hæves, men at der burdeovervejes et regelsæt for entreprenørudbud, der ligner reglerne fra tilbuds-loven.

Spørgsmål 7. Mener De, at de eksisterende bestemmelser om kon-

trakter, som ikke er omfattet af direktivet, er hensigtsmæssige? Me-

ner De, at det relevante afsnit bør omstruktureres, eller at individuel-

le udelukkelser skal præciseres?

SKI anfører, at de i direktiv 2004/18 oplistede undtagelser til udbudsreg-lernes anvendelsesområde skal bibeholdes. SKI anfører dog, at det vilvære en fordel, hvis det blev præciseret, hvilke myndigheder udbudsdi-rektivet gælder for.

Spørgsmål 9. Mener De, at den nuværende fremgangsmåde med at

definere offentlige indkøbere er hensigtsmæssig? Mener De navnlig,

at begrebet "offentligretlige organer" bør præciseres og opdateres i

lyset af Domstolens retspraksis? Hvis ja, hvilken type opdatering vil

De mene var hensigtsmæssig?

Ifølge Danske Arkitektvirksomheder er den nuværende definition af ordre-givende myndighed hensigtsmæssig.Dansk Erhverv anfører, at en række mindre selvejende institutioner, fon-de mm. løfter opgaver for det offentlige, men fungerer i det store helesom private virksomheder. Disse bør ikke være underlagt udbudsreglerne.Her sigtes ikke til Universiteter mm.Ifølge FRI vil en forenkling af begrebet ”offentligretlige organer” være hen-sigtsmæssig.

Spørgsmål 10. Mener De, at der fortsat er behov for EU-regler om

offentlige indkøb med hensyn til offentlige forsyningsvirksomheder?

Danske Arkitektvirksomheder anfører, at forsyningsvirksomhederne ogsåbør være omfattet af udbudsretlig regulering, idet virksomhederne har envigtig samfundsmæssig rolle, indtager en myndighedslignende funktion ogmarkedet er uden stor konkurrence.

Spørgsmål 12. Direktivets anvendelsesområde er i øjeblikket define-

ret med udgangspunkt i de aktiviteter, som de berørte virksomheder

udøver, deres juridiske status (offentlig eller privat) samt, hvis de er

private, hvorvidt der findes særlige eller eksklusive rettigheder. Me-

ner De, at disse kriterier er relevante, eller bør der anvendes andre

kriterier?

Dansk Erhverv anfører, at en virksomheds profit og forretningsmoral iudgangspunktet vil være tilstrækkelig for at sikre objektive og retfærdigekøb.

Spørgsmål 14. Er den gældende bestemmelse i direktivets artikel 30

en effektiv metode til at tilpasse direktivets anvendelsesområde til de

skiftende regulerings- og konkurrencemønstre på de relevante (nati-

onale og sektorielle) markeder?

Danske Arkitektvirksomheder svarer, at detaljeringsgraden i EU’s reglerom offentlige indkøb sikrer, at ordregiver ikke omgår reglerne, men regler-ne medfører stor risiko for fejl og afkræver store ressourcer i udbuds- ogkonkurrencefasen. En forenkling og harmonisering af det materiale, somtilbudsgiver skal aflevere, vil være ressourcebesparende for begge parter, vilmindske hyppigheden af fejl samt skabe større gennemsigtighed.Det er Dansk Erhvervs vurdering, at udbudsreglerne er for detaljerede idag. Reglerne bør sigte på at være så simple som muligt.

Spørgsmål 15. Mener De, at procedurerne i de gældende direktiver

giver de ordregivende myndigheder mulighed for at skabe det bedst

mulige indkøbsresultat? Hvis ikke: Hvordan bør procedurerne for-

bedres for at lette den administrative byrde/reducere transaktions-

omkostningerne og varigheden af procedurerne og samtidig garante-

re, at de ordregivende myndigheder får mest valuta for pengene?

Ifølge Danske Arkitektvirksomheder er reglerne om projektkonkurrenceoverordentlig smidige og velegnede til indkøb af arkitektydelser, og børsom minimum fastholdes på deres nuværende niveau. Derudover oplevesudbudsreglerne generelt som værende meget bureaukratiske, og de mangeprocedurer koster mange ressourcer. En forenkling kan gøre reglerne meretilgængelige. Specielt vil det være oplagt med en forenkling af de mangesærregler om tidsfrister.Ifølge Dansk Erhverv er det afgørende, at der sikres klarhed om og for-ståelse for de forskellige EU procedurer. Det er Dansk Erhvervs opfattel-se, at virksomheder ofte har svært ved at orientere sig i og forstå forskel-len på de forskellige procedurer.FRI anfører, at standardisering af prækvalifikationskrav ville betyde mind-skelse af transaktionsomkostningerne, og støtter derfor indførelsen af kvali-fikationslister i udbudsdirektiverne, da det kan spare prækvalifikationen.Her ville et miniudbud være hensigtsmæssigt af hensyn til transaktionsom-kostningerne.SKI finder det ønskeligt med en tydelig beskrivelse af artikel 32’s anven-delsesområde, herunder en tydeligere beskrivelse af reglerne for de efter-følgende tildelingsmetoder ved tildeling via rammeaftalen.

Spørgsmål 16. Kan De forestille Dem andre typer af procedurer, som

ikke findes i de gældende direktiver, og som efter Deres mening kan

øge omkostningseffektiviteten af offentlige indkøbsprocedurer?

Danske Arkitektvirksomheder savner muligheden for en konstruktiv dialogmellem udbyder og bygherre. Udvides adgangen til forhandling, skal detfølges op af en mere proaktiv konkurrencemyndighed og en forholdsvispræcis beskrivelse af procedurekravene.FRI anfører, at et ”2-kuvertssystem” vil være en god måde, at undgå unor-malt lave bud. Dette vil tvinge den ordregivende myndighed til først at vur-dere kvaliteten og dernæst prisen. Dette vil virke befordrende på bedre kva-litet i byggeriet. For at gøre kvaliteten mere tungtvejende bør der sættes enfast teknisk værdi af tilbudene, så ingen tilbud under værdien kommer ivurdering. Derudover anfører FRI, at ved parallelle rammeaftaler indgået afindkøbscentraler med flere leverandører, vil det være hensigtsmæssigt atkunne vælge miniudbud mellem tre leverandører. Dette ville holde transak-tionsomkostningerne nede og samtidig sikre konkurrencen.

Spørgsmål 17. Mener De, at de procedurer og redskaber, som er in-

deholdt i direktiverne til opfyldelse af særlige behov og til fremme af

privat deltagelse i offentlige investeringer gennem offentlig-private

partnerskaber (f.eks. dynamiske indkøbssystemer, konkurrencepræ-

get dialog, elektroniske auktioner, projektkonkurrencer), bør beva-

res i deres nuværende form, ændres (hvis ja, hvordan) eller afskaf-

fes?

FRI vil gerne have mulighed for ”partnering” og øget mulighed for forhand-ling i forbindelse med tildeling, da de nuværende regler ikke fremmer inno-vationen.

Spørgsmål 18. På grundlag af Deres erfaring med anvendelse af ha-

steproceduren i 2009 og 2010 ville De da anbefale en generalisering af

muligheden for at afkorte tidsfristerne under visse omstændigheder?

Ville dette efter Deres mening være muligt uden at sætte kvaliteten af

tilbuddene over styr?

FRI anfører, at der ikke er behov for at lempe hasteproceduren yderligere,da det vil forringe kvaliteten i tilbudene.

Spørgsmål 19. Ville De støtte flere forhandlinger i offentlige ind-

købsprocedurer og/eller en generalisering af anvendelsen af udbud

med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse?

DI anfører, at enhver forenkling af procedurerne er ønskelig under forud-sætning af, at det ikke tilsidesætter den frie og lige konkurrence om of-fentlige opgaver. Særligt bør muligheden for dialog mellem ordre- og til-budsgiver fremmes, hvor det er relevant. Dialogen kan afgrænses til 2-3tilbudsgivere, og dialogen skal dokumenteres, f.eks. ved at tilbudsgiverefter dialogen afleverer en tilpasset løsningsbeskrivelse, der sammen medden oprindelige skal fremlægges på en måde, der sikrer gennemsigtighe-den.Ifølge DI er problemet ved dialog, at det giver ordregiver mulighed for atplukke de gode ideer fra de forskellige tilbud og får dem indpasset i detvindende tilbud, såkaldt ”cherry-picking”. For at modvirke cherry-picking kan man kræve, at der ikke ændres på tilbudsgivers priser i for-bindelse med dialogen, samt at de tabende tilbudsgivere gives mulighedfor i standstill-perioden at påpege cherry-picking i det vindende tilbud ogherefter kræve disse ideer kapitaliseret.FRI støtter en bedre mulighed for udbud med forhandling efter forudgåendebekendtgørelse. Det vil også være hensigtsmæssigt med bedre beskyttelses-foranstaltninger for at undgå forskelsbehandling ved forhandling, f.eks.båndede referater.

Spørgsmål 22. Mener De, at det ville være hensigtsmæssigt at anven-

de forenklede procedurer til indkøb af kommercielle varer og tjene-

steydelser? Hvis ja, hvilken form for forenkling vil De da foreslå?

Danske Arkitektvirksomheder anfører, at udbudsreglerne er uegnede til atindkøbe unika, da art. 23 forbyder, at der stilles subjektive krav til kvalitet,og designmæssig kvalitet sjældent lader sig beskrive objektivt. I stedet erdet laveste pris, der bliver afgørende, hvilket går ud over design og kvalitet.Det bør derfor være muligt at prioritere design og kvalitet efter art. 23.Yderligere anfører Danske Arkitektvirksomheder generelt, at projektkon-kurrence bør prioriteres, fordi der konkurreres på den gode idé og ikke lave-ste pris. Det er Danske Arkitektvirksomheders opfattelse, at prisen på pro-jektkonkurrencer ikke er højere end ved traditionelt udbud, og Kommissio-nen bør undersøge dette nærmere.Dansk Erhverv anfører, at forenklede procedurer kan være en fornuftigidé, hvor produkter og tjenesteydelser er klart definerede.Miljømærkning Danmark anfører, at de udbydere, der ikke anvender mil-jømærkning, generelt ikke lever op til kravene for miljømærkning, selvomde erklærer, at de gør det. På denne baggrund har Miljømærkning Danmarket konkret forslag i forhold til forenkling: ”Ordregivende myndigheder, derønsker at foretage grønne indkøb, kan kræve at produkterne er miljømærke-de, såfremt der er et tilstrækkeligt stort udbud af miljømærkede produkterinden for det relevante område.”SKI finder det fornuftigt at lette procedurerne for simple indkøb af stan-dardvarer, så de mest komplicerede og ressourcekrævende procedurer re-laterer sig til de indkøb, der har samme karakter, mens procedurerne forkommercielle standardvarer kan forsimples betragteligt.

Spørgsmål 23. Ville De støtte en mere fleksibel proces for tilrettelæg-

gelse og rækkefølge af undersøgelsen af udvælgelses- og tildelingskri-

terier som led i indkøbsproceduren? Mener De i så fald, at det bør

være muligt at undersøge tildelingskriterierne inden udvælgelseskri-

terierne?

Danske Arkitektvirksomheder støtter en mere fleksibel og forenklet procesfor udvælgelse og tildeling, så længe de to processer stadig holdes adskilt.FRI anbefaler, at man fastholder de indarbejdede procedurer i forhold tiludvælgelses- og tildelingskriterierne, men at formelle krav standardiseres.Der bør være et centralt register, hvor de nødvendige oplysninger kan hen-tes af ordregivende myndighed.SKI er som udgangspunkt enig i, at sondringen mellem udvælgelseskrite-rier og tildelingskriterier er nødvendig og god, og gør det muligt at identi-ficere de bedste virksomheder, inden den konkrete konkurrenceudsættelsebegynder. SKI anfører dog, at der er brug for at spørge til erfaring ogkompetencer.

Spørgsmål 25. Mener De, at direktivet udtrykkeligt skal tillade, at

der tages højde for tidligere erfaring hos en eller flere tilbudsgivere?

Hvis ja, hvilke beskyttelsesforanstaltninger er der da behov for at fo-

rebygge forskelsbehandling?

Danske Arkitektvirksomheder foreslår, at den enkelte medarbejders kvalifi-kationer kan indgå i tildelingen af udbuddet.Dansk Erhverv anfører, at en udtrykkelig tilladelse til, at der tages højdefor tidligere erfaringer hos ordregiver, vil gøre det endnu mere vanskeligtfor nye virksomheder at få fodfæste på det offentlige marked og vil væreendnu en barriere for aktiviteter på tværs af EU lande.FRI anfører, at det ikke bør være tilladt at tage højde for erfaringer med tid-ligere tilbudsgivere, da det vil udgøre en hindring for nye virksomhederSKI anfører, at man med fordel kan lade erfaring med tilbudsgiver indgå iforhold til evaluering, såfremt følgende tre forhold kan konstateres:1) En umiddelbar tidsmæssig sammenhæng mellem erfaringen ogudbuddet2) En umiddelbar genstandsmæssig sammenhæng mellem erfaringenog udbuddet3) Tidligere dårlig erfaring skal kunne dokumenteres på et sagligt ogobjektivt grundlag.I den forbindelse bør der opstilles regler, som forpligter ordregiver til atmeddele en potentiel tilbudsgiver, hvorvidt ordregiver anser dem for væ-rende ramt af "dårlige erfaringer".

Spørgsmål 27. Mener De, at reglerne for offentlige indkøb er passen-

de eller omvendt ikke passer til små ordregivende myndigheders be-

hov?

Ifølge Danske Arkitektvirksomheder skal små ordregivende myndighederikke undtages fra udbudsreglerne. Alle ordregivende myndigheder skal føl-ge udbudsreglerne uanset størrelse.

Spørgsmål 28. Vil De i så fald støtte regler om en forenklet procedure

for relativt små kontrakttildelinger fra lokale og regionale myndig-

heder? Hvad karakteriserer efter Deres mening sådanne forenklede

regler?

Det er Danske Arkitektvirksomheders opfattelse, at de danske annonce-ringsregler efter tilbudsloven gør det nemmere for en ordregiver at omgå li-gebehandlingsprincippet.Ifølge FRI bør der ikke være simplere regler for mindre tilbudsgivere. Detmå være projektets størrelse, der i givet fald kan medføre lempeligere reg-ler.

Spørgsmål 29. Mener De, at Domstolens retspraksis som redegjort i

Kommissionens fortolkningsmeddelelse giver tilstrækkelig juridisk

sikkerhed for tildeling af kontrakter under direktivernes tærskel-

værdier? Eller mener De, at der kan være behov for yderligere vej-

ledning, f.eks. om tilkendegivelser af en eventuel grænseoverskriden-

de interesse eller et andet EU-initiativ? På hvilke punkter ville De

skønne dette relevant eller nødvendigt?

Danske Arkitektvirksomheder anfører, at der kan være behov for yderligerevejledning vedrørende tildeling af kontrakter under tærskelværdierne.Dansk Erhverv anfører, at i forhold til de danske udbudsregler, kan dervære behov for en klarere praksis og præcisering af tildelingskriterierneved udbud under tærskelværdien, hvor der ofte ses stor forskel i de enkel-te myndigheders praksis.

Spørgsmål 34. Støtter De generelt en større koncentration af efter-

spørgslen/mere fælles indkøb? Hvilke fordele/ulemper kan De se?

Danske Arkitektvirksomheder støtter ikke en større koncentration af efter-spørgslen/mere fælles indkøb, da alle indkøb og brancher i princippet erunikke. Det vil få meget negative konsekvenser for arkitekturen og arkitek-tonisk kvalitet, hvis indkøb koncentreres yderligere.Dansk Erhverv anfører, at der er en række afledte konsekvenser ved øgetbrug af rammeaftaler og indkøbsordninger/fælles indkøb. En større kon-centration i efterspørgslen kan være hensigtsmæssig i nogle situationer,men langt fra i alle.SKI anfører, at fælles indkøb foretaget af en flerhed af selvstændige or-dregivende myndigheder formentlig vil medføre højere grad af stordrifts-fordele samt en mindskning af de omkostninger, som mindre ordregiven-de myndigheder har i forbindelse med gennemførelse af udbud, idet om-kostningerne kan fordeles på flere ordregivende myndigheder. Ved ind-køb foretaget af centrale indkøbsorganisationer vil stordriftsfordelen tilli-ge være til stede, dog afhængig af, hvorvidt der er tale om en forpligtendevolumen eller ej. Det er formentlig lettere for de centrale indkøbsorgani-sationer at tage hensyn til SMV, idet der kan laves delaftaler, som letterekan rettes mod dette segment af virksomheder.

Spørgsmål 35. Findes der efter Deres mening hindringer for en effek-

tiv koncentration af efterspørgslen/fælles indkøb? Mener De, at de

instrumenter, som disse direktiver tilvejebringer for koncentration af

efterspørgslen (indkøbscentraler, rammekontrakter), fungerer godt

og er tilstrækkelige? Hvis ikke, hvordan bør disse instrumenter da

ændres? Hvilke andre instrumenter eller bestemmelser er nødvendi-

ge efter Deres mening?

FRI støtter ikke koncentrationen af efterspørgslen/mere fælles indkøb, dadet begrænser markedsadgang og forhindrer innovation, da tildelingen afordren typisk vil fokusere på priselementet.

Spørgsmål 36 Mener De, at en større koncentration af efterspørgs-

len/fælles indkøb kan medføre en risiko med hensyn til at begrænse

konkurrencen og hindre SMV'ers adgang til offentlige kontrakter?

Hvis ja, hvordan kan en eventuel risiko så mindskes?

Ifølge Dansk Erhverv kan det være en udfordring for den langsigtedekonkurrencesituation, når få leverandører udstyres med et slags monopolfire år ad gangen, som er den tid, en rammeaftale typisk løber. Størrekoncentration er en hindring for SMV’ers adgang, men udfordringen er atholde balancen mellem at tilgodese både de store virksomheder ogSMV’er i offentlige indkøb. Aftaler med store virksomheder kan sikre etstandardiseret produkt og en lav pris. Omvendt kan de små og mellemsto-re virksomheder byde ind med nytænkning og innovation, som den of-fentlige sektor har brug for.FRI anfører, at større centralisering af indkøb medfører risiko for begræns-ninger i konkurrencen og hindrer særligt SMV’ers adgang til offentlige kon-trakter. Virksomhederne, der ikke vinder kontrakten, kan være udelukket framarkedet i op til fire år, hvilket gør, at nogle virksomheder må ophøre, somfølge af mistet markedsandel og friske referencer.

Spørgsmål 37. Mener De, at fælles offentlige indkøb vil være mere

velegnet for bestemte produktområder end andre? Hvis ja, angiv da

venligst nogle af disse områder og årsagerne dertil.

Ifølge Dansk Erhverv er der visse områder, der er for komplekse til ram-meaftaler. Områder, hvor priserne er for svære at sammenligne, eller hvormarkedet er kendetegnet ved mange og/eller specialiserede virksomheder.Det kan for eksempel være tilfældet på konsulent-, design- og reklame-området. Her er rammeaftaler ikke nødvendigvis den bedste udbudsløs-ning for hverken den ordregivende myndighed eller den private leveran-dør.

Spørgsmål 39. Bør direktiverne om offentlige indkøb regulere

spørgsmålet om omfattende ændringer af en kontrakt, mens den sta-

dig er i kraft? Hvis ja, hvilken form for præcisering vil De da fore-

slå?

Ifølge Danske Arkitektvirksomheder bør direktiverne ikke detailregulerespørgsmål om omfattende ændringer af en kontrakt, mens den stadig er ikraft. Dette bør ske gennem vejledninger.SKI anfører, at det i forhold til rammeaftaler vil være formålstjenligt, hvisder kunne åbnes op for at foretage visse ændringer af sortiment, specieltpå rammeaftaler, som vedrører områder, hvor den teknologiske udviklinggår stærkt. Under alle omstændigheder bør de nuværende regler præcise-res, så der ikke kan skabes tvivl om, hvornår ændringer er i overens-stemmelse med direktivet, og hvornår der kræves en fornyet kontrakttil-deling. SKI nævner følgende muligheder for at foretage ændringer i eksi-sterende rammeaftaler:1) Indførelse af bestemmelser med angivelse af de ændringer, somaltid skal kunne foretages2) Indførelse af bestemmelser med angivelse af ændringer, som kanforetages, såfremt det fremgår af udbudsbetingelserne og dermed

er gennemskueligt og hjemlet i rammeaftalen, herunder især ind-førelse af klare regler, som definerer mulighederne for, hvornårændringer kan foretages. Sådanne regler kunne eksempelvis tilla-de foretagelse af ændringer ud fra følgende betragtninger:a. Ændringens væsentlighedb. Årsagerne til ændringen skal bero på objektivt konstaterbareforhold,c. Ændringer må ikke være vilkårliged. Ændringerne må ikke være konkurrenceforvridende.

Spørgsmål 44. Mener De, at ordregivende myndigheder bør have

større mulighed for at øve indflydelse på den valgte tilbudsgivers un-

derentreprise? Hvis ja, hvilke instrumenter foreslår De da?

Danske Arkitektvirksomheder anfører, at den ordregivende myndighedikke bør have større mulighed for at øve indflydelse på den valgte til-budsgivers underentreprise.Dansk Erhverv anfører, at de ordregivende myndigheder ikke bør havestørre mulighed for at øve indflydelse på den valgte tilbudsgivers under-entreprise.

Spørgsmål 46. Mener De, at EU's regler om og politik for offentlige

indkøb allerede er tilstrækkeligt SMV-venlige? Eller mener De om-

vendt, at visse af direktivets regler bør revideres, eller at der bør ind-

føres yderligere foranstaltninger for at fremme SMV'ers deltagelse i

offentlige indkøb?

Ifølge Dansk Erhverv udgør udbudsreglerne en byrde for alle virksomhe-der, men byrden er sværere at løfte for SMV’er. Det er helt afgørende, atalle krav, der utilsigtet diskriminerer SMV’er, systematisk fjernes fra ud-budsreglerne.DI anfører, at alle virksomheder skal have lige adgang til at byde på of-fentlige opgaver, og at der ikke skal tages særlige hensyn til visse typervirksomheder, herunder SMV’er.FRI anfører, at der ikke bør gives fordele til SMV’er, da formålet medudbuddet er at få den bedste leverandør til opgaven.SKI er positive over for og støtter, at EU’s regler om offentlige indkøbtager højde for at forbedre adgangen til det offentlige indkøbsmarked forSMV’er. En forenkling af udbudsdirektiverne vil i sig selv utvivlsomt let-te de mindre virksomheders adgang til markedet. I forhold til klager fraSMV’er over procedureregler mv., foreslår SKI at lette kravene til offent-liggørelsen.

Spørgsmål 49. Vil De tilslutte Dem en løsning, hvor det kun er ud-

valgte kandidater/den valgte tilbudsgiver, der skal indsende og veri-

ficere dokumentation?

Dansk Erhverv støtter forslaget om, at kun udvalgte kandidater skal ind-sende verifikation.

Spørgsmål 50. Mener De, at egenerklæringer er en hensigtsmæssig

måde at lette den administrative byrde på, hvad angår beviser på

udvælgelseskriterier, eller er de ikke pålidelige nok til at erstatte at-

tester? Hvor kunne egenerklæringer være nyttige (navnlig i forbin-

delse med selve virksomheden), og hvor ikke?

FRI støtter egenerklæringer, da de kan spare transaktionsomkostninger ogforhindre kassation på grund af for gamle serviceattester mm. Det vil dogvære nødvendigt at indføre en regel om at de virksomheder, der ikke vinderudbudet, stadig er bundet af deres tilbud, indtil den vindende virksomhedhar dokumenteret sin erklæring.

Spørgsmål 51. Er De enig i, at alt for strenge omsætningskrav som

dokumentation for økonomisk formåen er problematisk for SMV'er?

Bør EU-lovgivningen indeholde en øvre grænse for at sikre proporti-

onalitet i udvælgelseskriterierne (f.eks.: den maksimale krævede om-

sætning må ikke overstige et vist multiplum af kontraktværdien)? Vil

De foreslå andre instrumenter for at sikre, at udvælgelseskriterierne

står i forhold til kontraktens værdi og genstand?

Danske Arkitektvirksomheder anfører, at der ikke bør være strenge om-sætningskrav og dokumentation for økonomisk formåen for SMV’er. Istedet bør den ordregivende myndighed sikre, at tilbudsgivere udgør envarieret skare.Dansk Erhverv er enig i, at strenge omsætningskrav er en barriere forSMV’er, hvor også krav om garanti til den ordregivende myndighed er ettilbagevendende problem.FRI anfører, at de strenge krav om dokumentation af omsætning og økono-misk formåen er omkostningstunge, og at et krav om proportionalitet vilvære berettiget.

Spørgsmål 52. Hvad er fordele og ulemper ved, at medlemsstaterne

får mulighed for at tillade eller kræve af deres ordregivende myn-

digheder, at de forpligter den valgte tilbudsgiver til at give en vis del

af hovedkontrakten i underentreprise til tredjeparter?

Danske Arkitektvirksomheder anfører, at det vil være uhensigtsmæssigtat have en regel, der giver medlemsstaten mulighed for at tillade ellerkræve af deres ordregivende myndigheder, at de forpligter den valgte til-budsgiver til at give en vis del af hovedkontrakten i underentreprise tiltredjepart. Reglen vil være et stort tilbageskridt for afbureaukratiseringenaf udbudsreglerne.

Spørgsmål 53. Er De enig i, at offentlige indkøb kan have en betyde-

lig virkning på markedets struktur, og at indkøbere, hvor det er mu-

ligt, bør søge at tilpasse deres indkøbsstrategier for at bekæmpe kon-

kurrencebegrænsende strukturer?

Ifølge Dansk Erhverv bør offentlige myndigheder bekæmpe konkurrence-forvridende strukturer, hvor de kan siges at have indflydelse på markeds-udviklingen. Konsekvensen synes særlig stor, hvor den offentlige indkø-ber ikke er bevidst om sin betydelige position og indflydelse på markeds-udviklingen. Dansk Erhverv oplever, at dette hensyn tilsidesættes ud fraet snævert fokus på pris.

Spørgsmål 54. Mener De, at de europæiske regler om og den europæ-

iske politik for offentlige indkøb bør omfatte (valgfrie) instrumenter

for at fremme sådanne konkurrencebefordrende indkøbsstrategier?

Hvis ja, hvilke instrumenter foreslår De da?

SKI finder det i forbindelse hermed hensigtsmæssigt at indføre mulighedfor i miniudbud at konkurrere på andre vilkår end tid, sted og volumen.

Spørgsmål 56. Mener De, at den gensidige anerkendelse af attester

skal forbedres? Vil De støtte oprettelsen af et prækvalifikationssy-

stem for hele Europa?

Ifølge Danske Arkitektvirksomheder er fælles attester eller et fælles præ-kvalifikationssystem en god idé, især hvis det medfører forenkling afformalitetskravene.SKI finder, at en mulighed for at etablere kvalifikationslister under va-re/tjenesteydelsesdirektivet vil være mere fleksibelt for både centrale ind-købsorganisationer og fællesindkøb foretaget af selvstændige ordregiven-de myndigheder. SKI anfører, at det vil være nødvendigt at afgrænse deområder, hvor listerne kan anvendes. Endvidere bør varigheden af kvali-fikationslisterne tidsbegrænses.

Spørgsmål 63. Er De enig i, at muligheden for at definere tekniske

specifikationer som en angivelse af funktionsdygtighed eller funktio-

nelle krav bedre vil sætte de ordregivende myndigheder i stand til at

opfylde deres politiske behov i forhold til at definere dem som stren-

ge tekniske krav? Hvis det er tilfældet, mener De så, at definitionen

af funktionsdygtighed eller funktionelle krav skal være obligatorisk

under visse omstændigheder?

Ifølge FRI, er de tekniske specifikationer ressourcekrævende og problemati-ske i praksis. Det vil være en stor hjælp, hvis muligheden for henvisning tilfabrikat ”eller tilsvarende” blev hovedreglen og ikke undtagelsen.SKI er enig i, at muligheden for at indarbejde funktionelle krav i de tek-niske specifikationer i nogle tilfælde vil sætte de ordregivende myndig-heder bedre stand til at opfylde deres politiske mål, end et udbud, hvorordregiver på forhånd har sat sig fast på en given teknisk løsning.

Spørgsmål 65. Mener De, at nogle af procedurerne i de gældende di-

rektiver (som f.eks. konkurrencepræget dialog, projektkonkurren-

cer) er særligt hensigtsmæssige, når der skal tages højde for miljø-,

social-, adgangs- og innovationspolitikker?

Dansk Erhverv anfører, at udbudsformer som konkurrencepræget dialogog projektkonkurrencer kan være nyttige redskaber til at tage hensyn tilinnovations- og erhvervspolitiske prioriteter samt til at reducere transak-tionsomkostninger for involverede aktører.FRI anfører, at udbudsformerne konkurrencepræget dialog, udbud med for-handling og projektkonkurrencer alle er med til at fremme miljø-, sociale-,adgangs- og innovationspolitikker.

Spørgsmål 68. Mener De, at politikrelaterede hensyn, som f.eks. mil-

jø-, social- og innovationspolitikker, bedre kunne imødekommes, hvis

brugen af udbud efter forhandling efter offentliggørelse af en ud-

budsbekendtgørelse blev tilladt som standardprocedure? Eller ville

risikoen for forskelsbehandling og konkurrencebegrænsning være

for stor?

SKI anfører, at udbud efter forhandling i nogle tilfælde vil gøre det lettereat tage hensyn til andre politikmål. Det gælder særligt på områder, hvorder sker en hurtig udvikling af nye og innovative produkter og løsninger.

Spørgsmål 69. Hvilke nyttige eksempler på tekniske kompetencer el-

ler andre udvælgelseskriterier vil De foreslå med henblik på at styrke

opnåelsen af mål, som f.eks. miljøbeskyttelse, fremme af social ind-

dragelse, bedre tilgængelighed for handicappede og styrkelse af in-

novation?

SKI anfører, at det skal være muligt at stille krav om, at tilbudsgiverog/eller relevante leverandører/produktionssteder i værdikæden har etmiljøstyringssystem og kan dokumentere dette.

Spørgsmål 70. Kriteriet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud

synes at være mest velegnet til opfyldelse af andre politikmål. Mener

De, at det for at tage højde for sådanne politikmål ville være mest

hensigtsmæssigt at ændre de eksisterende regler (for visse typer kon-

trakter/visse specifikke sektorer/under visse omstændigheder):

Ifølge Dansk Erhverv er kriteriet ”økonomisk mest fordelagtigt bud” eg-net til at introducere mere langsigtede overvejelser end blot billigste pris.Dansk Erhverv ser gerne, at dette tildelingskriterium blev brugt i højeregrad. Kortsigtet pris fylder alt for meget i tildelingskriterier, hvilket giverdårligere løsninger og dårligere samarbejdsrelationer mellem offentligeog private aktører. Dansk Erhverv er derfor positiv overfor at bruge”økonomisk mest fordelagtig” i stedet for ”billigste pris”. Her vil en be-grænset brug af billigste pris være et væsentligt fremskridt.DI anfører, at udbudsreglerne skal understøtte effektive indkøbsprocedu-rer, der giver mulighed for at købe bedst og billigst. Offentlige indkøbkan bruges til at fremme andre samfundsmæssige hensyn, men det børikke være udgangspunktet. Disse hensyn skal reguleres i anden regi.Ifølge FRI bør prisen være mindre afgørende for at opnå bedre kvalitet ibyggeriet. ”Økonomisk mest fordelagtige tilbud” varetager ikke kvaliteten

godt nok, og der burde være et 2-kuvertssystem. FRI anfører, at hvis derkan indføres et tredje tildelingskriterium, bør det være et baseret på ”qualitybased selection”, hvilket vil være det bedst egnede tildelingskriterium forvidensrådgivning, idet man først ser på kvaliteten og herefter på prisen. Det-te forudsætter dog en udvidelse af muligheden for forhandling. Det ville og-så være hensigtsmæssigt at medtage livscyklusomkostninger som et delkri-terium.

Spørgsmål 70.1.1. kun at afskaffe kriteriet om den laveste pris

SKI anfører, at det ikke er nødvendigt at afskaffe kriteriet om laveste prisfor at sikre andre politikmål. Ifølge SKI skal der ikke detailreguleres om,hvilken vægt de ordregivende myndigheder skal tillægge de enkelte del-kriterier i et udbud, og at en sådan regel vil være vanskelig at håndhæve ipraksis.

Spørgsmål 70.1.2. at begrænse brugen af priskriteriet eller den vægt,

de ordregivende myndigheder kan tildele prisen

SKI anfører, at den score, der kan tildeles et kriterium, ikke skal begræn-ses til et angivet maksimum.

Spørgsmål 71. Mener De, den score, der kan tildeles f.eks. miljømæs-

sige, sociale eller innovative kriterier, under alle omstændigheder

skal begrænses til et angivet maksimum, så dette kriterium ikke bli-

ver vigtigere end effektivitets- eller omkostningskriteriet?

Det er Danske Arkitektvirksomheders erfaring, at pointdeling oftest endermed at favorisere prisen, fordi en uheldig pointmodel anvendes. Derforvil det ikke tilgodese de ønskede hensyn, hvis der sættes grænser for denscore, der kan tildeles f.eks. miljømæssige, sociale eller innovative krite-rier. Eventuelt kan det overvejes at sætte maksimumvægtning på priskri-teriet, så det ikke dominerer ved økonomisk mest fordelagtige tilbud.Dansk Erhverv anfører, at det bør være op til den enkelte myndighedkonkret at vægte kriterier. Dansk Erhverv understreger, at disse fuldt udskal respektere det danske trepartssystem, hvor arbejdsmarkedets parterselv regulerer deres forhold. Det kan derfor være nødvendigt at sættekonkrete begrænsninger i forhold til brugen af sociale klausuler.

Spørgsmål 72. Mener De, at muligheden for at lade tildelingsfasen

omfatte miljømæssige og sociale kriterier er forstået og anvendes?

Mener De, at denne mulighed skal tydeliggøres i direktivet?

Det er SKI’s vurdering, at ordregivende myndigheder har forstået, at deter muligt at vægte miljø, klima og andre hensyn ved tildelingen. SKI erdog usikker på, om alle ordregivende myndigheder er bekendt med,hvordan det gøres i praksis.

Spørgsmål 73. Skal det efter Deres mening være obligatorisk at tage

hensyn til livscyklusomkostninger ved konstatering af, hvad der er

det økonomisk mest fordelagtige tilbud, navnlig i tilfælde af store

projekter? Er det i dette tilfældenødvendigt/passende, at Kommissi-

onens tjenestegrene udvikler en metode til livscyklusbaseret omkost-

ningsberegning?

Danske Arkitektvirksomheder opfordrer til, at Kommissionen undersø-ger, om livscyklus er et realistisk hensyn at inddrage, og om det gælderalle typer indkøb, inden hensynet tages i betragtning.Dansk Erhverv anfører, at hvor det er muligt, bør livscyklusomkostningervære obligatoriske. Der skal dog tages forbehold for områder, hvor disseikke kan beregnes. Her vil en fælles EU standard for at udregne livscy-klusomkostninger være nyttig.Det er SKI’s holdning, at det skal være obligatorisk at tage hensyn tillivscyklusomkostninger ved konstatering af, hvad der er det økonomiskmest fordelagtige tilbud, navnlig i tilfælde af store projekter. Det vil værehensigtsmæssigt, hvis Kommissionen udvikler standardiserede metodertil opgørelse af livscyklusomkostninger.

Spørgsmål 74. Bestemmelser om kontraktens udførelse er den mest

velegnede fase til at inddrage sociale hensyn vedrørende beskæftigel-

ses- og arbejdsforholdene for de arbejdstagere, der er involveret i

gennemførelsen af kontrakten. Er De enig i det? Hvis ikke, bedes De

angive den bedste alternative løsning.

SKI er enig i, at de vilkår, der skal gælde under kontraktens udførelse,skal fastsættes som vilkår i kontrakten.

Spørgsmål 75. Hvilken form for bestemmelser om kontraktens udfø-

relse ville efter Deres mening være særlig passende, hvad angår hen-

syn til sociale og miljømæssige forhold samt energieffektivitet?

SKI anfører, at det skal være muligt at fastsætte udviklingskrav som vil-kår i kontrakten.

Spørgsmål 76. Bør visse generelle bestemmelser om kontraktens ud-

førelse, navnlig bestemmelser vedrørende beskæftigelses- og arbejds-

forholdene for de arbejdstagere, der er involveret i gennemførelsen

af kontrakten, allerede angives på EU-plan?

SKI er åbne overfor generelle bestemmelser på EU-plan, som kan bidragetil dels at sikre ligebehandling af alle leverandører på det europæiskemarked i forhold det offentliges krav vedrørende miljø, klima og socialeforhold, og dels at sende et klart og entydigt signal til alle leverandørerom, hvad de som minimum skal kunne præstere på disse områder for atkomme i betragtning til offentlige ordrer.

Spørgsmål 77. Mener De, at den gældende ramme for offentlige ind-

køb i EU skal tillade, at specifikke løsninger omhandler undersøgel-

sen af kravene i hele forsyningskæden? Hvis ja, hvilke løsninger vil

De så foreslå i den forbindelse? og Spørgsmål 78. Hvad er den bedste

måde, hvorpå ordregivende myndigheder kan hjælpes med at verifi-

cere kravene? Vil udviklingen af "standardiserede" overensstemmel-

sesvurderinger og dokumentation samt mærkning lette deres arbej-

de? Hvis denne fremgangsmåde vedtages, hvad kan der så gøres for

at minimere den administrative byrde?

SKI anfører, at det skal være muligt at efterspørge tredjepartsverificeretdokumentation. SKI vurderer, at den mest enkle løsning vil være at brugede eksisterende mærknings- og certificeringsordninger og foreslår, at deri tillæg til en revision af udbudsdirektivet udarbejdes en liste over aner-kendte standarder, der kan anvendes ved vurderingen af hhv. leverandø-rers og produkters miljøforhold.

Spørgsmål 79. Nogle interessenter foreslår at slække eller endda helt

fjerne betingelsen om, at ordregivende myndigheders krav skal være

knyttet til kontraktens genstand (der kan f.eks. stilles krav om, at til-

budsgiverne har indført en ligestillingspolitik eller ansætter en be-

stemt procentdel af bestemte kategorier af mennesker, som f.eks.

jobsøgende, handicappede osv.). Er De enig i dette forslag? Hvilke

fordele eller ulemper ville der efter Deres mening være ved at fjerne

eller slække tilknytningen til kontraktens genstand?

Danske Arkitektvirksomheder anfører, at der ikke bør slækkes på tilknyt-ningen til kontraktens genstand.SKI anfører, at der skal blødes op for kravet om, at de tekniske specifika-tioner skal knytte sig til kontraktgenstanden, forudsat at de generelleprincipper om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling er overholdt.SKI anfører, at kravet om, at de tekniske specifikationer skal knytte sig tilkontraktens genstand, hindrer muligheden for at foretage indkøb af pro-dukter, som relaterer sig til andre politikmål.

Spørgsmål 80. Hvis tilknytningen til kontraktens genstand skal slæk-

kes, hvilke korrigerende foranstaltninger skal der evt. indføres med

henblik på at mindske risiciene for forskelsbehandling og betydelig

begrænsning af konkurrencen?

SKI finder det hensigtsmæssigt med en højere grad af ensretning af dekrav, som leverandører til det offentlige bliver mødt med.

Spørgsmål 81. Mener De, at små og mellemstore virksomheder kan

have problemer med at overholde de forskellige krav? Hvis ja, hvor-

dan skal disse problemer så løses efter Deres mening?

Det er Danske Arkitektvirksomheders opfattelse, at de detaljerede krav iudbudsfasen afskrækker SMV’er fra at afgive tilbud, fordi de mange kraver uforståelige for dem, og fordi de ikke har en organisation bag sig, derkan hjælpe dem.

Spørgsmål 91. Mener De, at der er behov for at fremme og stimulere

innovation yderligere gennem offentlige indkøb? Hvilke incitamen-

ter/foranstaltninger ville støtte og fremskynde offentlige myndighe-

ders inddragelse af innovation?

Dansk Erhverv anfører, at innovationskraften kan fremmes ved oftere atgøre brug af funktionsudbud. Alt for ofte går udbuddene detaljeret tilværks med de teknologier og metoder, der skal anvendes, når opgaven

skal løses, i stedet for at fokusere på hvad man vil have ud af udbuddet isidste ende. Man kunne med fordel overlade det til virksomhederne atkomme med forslag til, hvilke teknologier og metoder der er bedst, nåropgaven skal løses.Derudover anfører Dansk Erhverv, at de ordregivende myndigheder i hø-jere grad bør tænke i livstidsomkostninger, når de laver udbud. Der er og-så behov for en præcisering af intellektuelle rettigheder, så der ikke op-står uklarhed.Det er DI’s opfattelse, at offentlige indkøb er en væsentlig kilde til inno-vationsfremme og derfor spiller en vigtig rolle i forhold til at forbedre eu-ropæiske virksomheders globale konkurrenceevne. Offentlige udbud skalunderstøtte innovation ved i højere grad at lade tilbudsgivere vælge denmetode eller teknologi, som de finder bedst egnet til at løse opgaven. Ud-budsprocedurer, der fremmer denne mulighed, skal derfor have størreopmærksomhed. Innovation kan også fremmes ved, at de ordregivendemyndigheder tager produkternes livstidsomkostninger i betragtning fremfor ensidigt at fokusere på indkøbsprisen. Anvendelsen af livstidsomkost-ninger som delkriterium bør derfor øges.FRI vil gerne have øget adgang til forsknings- og udviklingsopgaver. Dettevil give incitament til, at innovative virksomheder med en god idé kan præ-sentere den for udbyder og gennemføre projektet selv.SKI anfører, at der er behov for at stimulere innovative indkøb yderligere.Den bedste kilde til de rette informationer om det offentliges indkøb erleverandørerne. SKI foreslår, at Kommissionen for udvalgte områderkræver en indrapportering fra leverandørerne om, hvorvidt de produk-ter/ydelser, de har solgt til det offentlige, overholder de kriterier, der erfastsat i de guidelines, der knytter sig til målet om 50 % grønne indkøb.

Spørgsmål 92. Mener De, at konkurrencepræget dialog i tilstrække-

lig grad beskytter intellektuelle ejendomsrettigheder og innovative

løsninger, så det sikres, at tilbudsgiverne ikke fratages fordelene ved

deres innovative idéer?

FRI anfører, at det vederlag, der betales for, at ordregiver plukker de godeideer fra de forskellige tilbud og får dem indpasset i det vindende tilbud,såkaldt ”cherry-picking”, er for små. Der bør derfor sikres et udskillelsesbe-løb under forhandlingen, der belønner de innovative. Der bør også betalessærskilt for de ideer, der benyttes af vinderen af udbuddet.

Spørgsmål 94. Kan prækommercielle indkøb, hvor de ordregivende

myndigheder indkøber forsknings- og udviklingstjenesteydelser til

udvikling af produkter, der endnu ikke findes på markedet, bruges

som tilgang til at stimulere innovation? Er der behov for yderligere

deling af bedste praksis og/eller benchmarking af praksisser for ind-

køb af F&U på tværs af medlemsstater med henblik på at fremme

bredere anvendelse af prækommercielle indkøb? Kan der være an-

dre måder, der ikke udtrykkeligt er omfattet af de eksisterende lov-

rammer, hvorpå ordregivende myndigheder kan anmode om udvik-

ling af produkter eller tjenesteydelser, der endnu ikke er tilgængelige

på markedet? Kan De se nogen specifikke måder, hvorpå ordregi-

vende myndigheder kan tilskynde SMV'er og nystartede virksomhe-

der til at deltage i prækommercielle indkøb?

Dansk Erhverv anfører, at SMV’ers innovationskapacitet typisk fremmesandre steder. Det er dog afgørende, at SMV’er har lige adgang til marke-det for offentlige indkøb. I Danmark ses det typisk, at mulighederne forinnovation i udbudsprocessen ikke udnyttes. Her er offentlig-private in-novationspartnerskaber knyttet meget op på projektmidler og har oftesvært ved at blive implementeret i en konkret udbudsproces.

Spørgsmål 98. Vil De støtte indførelsen af en EU-definition af interes-

sekonflikter i forbindelse med offentlige indkøb? Hvilke aktivite-

ter/situationer, som indeholder en potentiel risiko, bør omfattes (per-

sonlige forhold, forretningsinteresser, såsom aktiebeholdninger,

uforenelighed med eksterne aktiviteter mv.)?

FRI finder det hensigtsmæssigt med en definition af inhabilitet, men anfø-rer, at det i praksis ikke ville gøre det nemmere.

Spørgsmål 100. Er De enig i, at indkøbsmarkederne har en risiko for

korruption og favorisering? Mener De, at der er behov for EU-

foranstaltninger på dette område, eller bør det være op til de enkelte

medlemsstater?

Der er efter DI’s opfattelse ikke et særskilt behov for at regulere forebyg-gelse og bekæmpelse af korruption mv. i udbudsreglerne.

Spørgsmål 111. Hvad er Deres erfaring med og/eller Deres holdning

til mekanismerne i artikel 58 og 59 i direktiv 2004/17/EF?

DI anfører, at konkurrencen om offentlige opgaver bør være åben for allevirksomheder, uanset oprindelsesland. Konkurrencen skal dog foregåfuldstændig lige og på gennemsigtige vilkår. Virksomheder, der ikke haropnået markedsøkonomisk status, skal derfor kunne holdes ude fra ud-buddet.