Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 22. marts

2011 – samrådsspørgsmål X-Z af 24. februar 2011, stillet af

Benny Engelbrecht (S) om Rejsegarantifondens forsik-

ringsordning for flyrejsende.

IndledningTak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Jeg vil gerne starte med ridse op, hvad det egentlig er for enordning, vi har med at gøre. Det synes jeg er vigtigt for at kun-ne svare bedst muligt på de tre spørgsmål.

Baggrund for rejsegarantiordningenRejsegarantifonden blev oprindeligt oprettet i 1979 for at sikredanske pakkerejsekunder mod de økonomiske konsekvenser afen rejsearrangørs konkurs. Fonden er en privat selvejende in-stitution, som har sin egen uafhængige bestyrelse.

I 1990 trådte pakkerejsedirektivet i kraft. Direktivet medførte,at alle EU-lande blev forpligtet til at sørge for, at kunder, derhavde købt pakkerejser, kunne blive transporteret hjem eller fåderes penge igen, hvis en rejseudbyder gik konkurs.

I Danmark sker det via Rejsegarantifonden. Alle, som udbyderpakkerejser, er forpligtet til at være registreret i fonden, lige-som de er forpligtet til at stille en garanti over for fonden.

I oktober 2008 gik Sterling som bekendt konkurs. Det medfør-te, at en stor gruppe forbrugere mistede de penge, de havdeforudbetalt for flybilletter hos Sterling. Rejsegarantifondenhavde ikke mulighed for at dække forbrugernes tab på de købteflybilletter, da fonden efter loven alene kunne dække tab påpakkerejser.

På baggrund af Sterlings konkurs var der et bredt politisk øn-ske om, at Rejsegarantifondens konkursdækning skulle udvi-des til at også at dække flyrejser. Efter en række politiske drøf-telser fremsatte den daværende økonomi- og erhvervsministerlovforslag.

I juni 2009 vedtog et enigt Folketing derfor, at Rejsegaranti-fondens dækningsområde pr. 1. januar 2010 skulle udvides.Udvidelsen betød, at det blev obligatorisk for udbydere af fly-transport at tilbyde forbrugere dækning af Rejsegarantifonden.

Udvidelsen gælder for de udbydere, som er etableret i Dan-mark. Denne afgrænsning er nødvendig, fordi vi ikke i dansklovgivning kan pålægge udenlandske virksomheder krav,medmindre de udenlandske virksomheder er etableret i Dan-mark.

Der var enighed om, at det skulle gøres frivilligt, om forbru-gerne mod betaling af et mindre bidrag ville vælge denne dæk-ning.

Rejsegarantifondens formål er således at sørge for, at alle kun-der, som har købt en pakkerejse eller har valgt konkursdæk-ning til en flyrejse, bliver transporteret hjem uden ekstraom-kostninger, hvis rejseudbyderen går konkurs. Derudover skalforbrugere, der har forudbetalt deres rejser, have deres pengetilbagebetalt. Fonden skal endvidere sikre, at forbrugere ikkehar ekstraudgifter i forbindelse med allerede betalt overnat-ning.

I dag gælder det endvidere fælles for de omfattede rejseudby-dere – hvad enten de sælger flybilletter eller pakkerejser - at deskal stille en garanti til Rejsegarantifonden. Garantiens størrel-se afhænger af rejseudbyderens omsætning.

Fonden kan kræve, at en rejseudbyder stiller en forhøjet garan-ti, hvis der er særlig risiko for, at fonden vil lide tab.

Hvis en rejseudbyder går konkurs, vil Rejsegarantifonden førstsøge at dække forbrugernes tab ved hjælp af den stillede garan-ti.

Alle rejseudbydere betaler desuden et administrationsbidrag tildriften af fonden. Dette bidrag er også delvist afhængig af ud-byderens omsætning.

I forhold til flyrejser gælder det desuden, at forbrugerne pt.skal betale 20 kroner, hvis de frivilligt vælger dækning af Rej-segarantifonden. Bidraget går til at opbygge fondens formue,som – sammen med den garanti rejseudbyderen har stillet -skal dække forbrugernes økonomiske tab, når en rejseudbydergår konkurs.

Alle rejseudbydere har desuden pligt til at skilte med, at de erregistreret i Rejsegarantifonden. Og disse oplysninger skal væ-re frit tilgængelige for forbrugerne. Hvis ikke rejseudbydernelever op til dette, kan de straffes med bøde eller fængsel i op til4 måneder.

Den gældende ordning giver således forbrugerne en rigtig godsikkerhed for deres ferierejser, hvis rejsebureauet eller flysel-skabet skulle gå konkurs.

I dag skal jeg svare på tre konkrete spørgsmål omkring rejsega-rantiordningen.

Spørgsmål X:

[Ministeren bedes redegøre for, hvad der gøres for at sikre, atrejseudbydere - herunder flyselskaber - der er tilmeldt Rejse-garantifonden, lever op til det lovpligtige krav om tydeligt atgive forbrugerne mulighed for at tilvælge konkursdækning?]

Svar:

I det første spørgsmål bliver jeg bedt om at redegøre for, hvadder gøres for at sikre, at rejseudbydere, der er tilmeldt Rejsega-rantifonden, lever op til det lovpligtige krav om tydeligt at giveforbrugerne mulighed for at tilvælge konkursdækning.

Loven bestemmer, at alle dansk etablerede rejseudbydere, somsælger flyrejser, har pligt til at være registreret hos Rejsegaran-tifonden, ligesom de har pligt til at tilbyde kunderne at kunnetilkøbe konkursdækning.

Forbrugeren skal selv tilvælge konkursdækningen, hvis ved-kommende ønsker at være dækket af Rejsegarantifondens kon-kursdækning.

Det fremgår også af loven, at det tydeligt skal fremgå af rejse-beviset, om kunden har valgt dækning hos Rejsegarantifondeneller ej. Rejsebeviset kan for eksempel være flybilletten.

Når det skal fremgå af rejsebeviset, er det for at sikre, at for-brugeren ikke er i tvivl om, at den konkrete rejse er dækket.

Hvis konkursdækningen ikke fremgår af rejsebeviset, kan rej-seudbyderen straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder.

Loven stiller imidlertid ikke krav om, hvordan rejseudbydernei praksis skal tilbyde konkursdækningen til forbrugerne.

Det betyder, at de registrerede flyselskaber i dag udbyder mu-ligheden for at tilvælge konkursdækning på forskellig vis.

Rejsegarantifonden har oplyst, at der er 26 flyselskaber, som erregistreret i fonden, og som tilbyder forbrugerne konkursdæk-ning.

17 af disse 26 selskaber tilbyder konkursdækningen via dereshjemmeside. Det gælder blandt andet Cimber og SAS.

Blandt de 17 selskaber er der forskellig praksis for, hvordankonkursdækningen tilbydes. Nogle selskaber tilbyder forbru-gerne at købe dækningen samtidig med købet af flybilletten,mens andre tilbyder forbrugerne at købe dækningen efter atkøbet af flybilletten er gennemført.

Hos 9 af de 26 registrerede flyselskaber skal forbrugeren kon-takte flyselskabets kontor eller et callcenter for at købe kon-kursdækningen. Disse 9 er alle udenlandske flyselskaber, derhar et kontor i Danmark, og derfor ifølge loven er etableret iDanmark.

Jeg kan oplyse, at Forbrugerrådet den 20. januar 2011 har kla-get til Forbrugerombudsmanden over den måde, en række fly-selskaber udbyder konkurssikringen på. Forbrugerrådets ind-vendinger går på, at flere flyselskabers hjemmesider ikke gøropmærksom på muligheden for at tilkøbe konkursdækningen.Forbrugerrådet mener, at alt for mange kunder slet ikke opda-

ger, at de faktisk kan sikre sig mod en eventuel konkurs. For-brugerrådet peger endvidere på, at nogle flyselskaber først op-lyser om muligheden, når forbrugeren har købt billetten, ogforbrugeren derfor skal gennem et nyt særskilt køb.

Forbrugerombudsmanden er indstillet på at undersøge sagennærmere og har i den forbindelse stillet en række spørgsmål tilRejsegarantifonden for at få de nødvendige oplysninger for atkunne gå videre med sagen.

Når Forbrugerombudsmanden har vurderet spørgsmålet, vil vinaturligvis se på, om det giver anledning til yderligere overve-jelser i forhold til ordningen.

Det følger af loven, at ordningen skal evalueres efter 2 år.Spørgsmålet om, hvordan og hvornår flyselskaberne skal tilby-de forbrugerne konkursdækning, vil indgå i denne evaluering.

Spørgsmål Y:

[Ministeren bedes redegøre for, om han mener, at det er hen-sigtsmæssigt, at det, hvis en forbruger har købt en flybilletgennem et rejsebureau, og det pågældende flyselskab går kon-kurs, er rejsebureauet, der hæfter for forbrugerens erstat-ningskrav uden at have mulighed for at få dækket sit tab gen-nem Rejsegarantifonden.]

Svar:

Det andet spørgsmål går på, om det er hensigtsmæssigt, at deter rejsebureauet – og ikke Rejsegarantifonden – der skal dækkeeventuelle tab, en forbruger lider, hvis forbrugerne har købt enflybillet gennem rejsebureauet, og flyselskabet går konkurs.

Spørgsmålet vedrører den situation, hvor en forbruger ikke harkøbt sin flybillet direkte hos det flyselskab, som går konkurs,men i stedet har købt billetten gennem et rejsebureau.Helt overordnet er det sådan, at Rejsegarantifonden dækker deydelser, som forbrugere har købt direkte hos en rejseudbyder,der går konkurs. Det gælder uanset, om det er et rejsebureaueller et flyselskab, der går konkurs.

Forbrugerens krav skal være omfattet af Rejsegarantifondensdækningsområde. Det vil sige, at der skal være tale om en pak-kerejse, eller der skal være tale om en flyrejse, hvor forbruge-ren har tilvalgt konkursdækning.

I rejsegarantiordningen er det de almindelige aftaleretlige prin-cipper, der gælder. Dette gælder både, når der er tale om pak-kerejser og flyrejser.

Konkret betyder det, at forbrugeren er konkurssikret, hvis detrejsebureau eller flyselskab, som forbrugeren har lavet en afta-le med – altså købt rejsen hos - går konkurs.

Det vil sige, at en forbruger, der har købt en flybillet direktehos et flyselskab, som efterfølgende går konkurs, får dækket sittab af Rejsegarantifonden.

Og hvis en forbruger har købt en flybillet gennem et rejsebu-reau, og rejsebureauet efterfølgende går konkurs, vil forbruge-rens tab ligeledes blive dækket af Rejsegarantifonden.

Hvis en forbruger derimod har købt en flybillet gennem et rej-sebureau, og det pågældende flyselskab efterfølgende går kon-kurs, er det rejsebureauet, som forbrugeren har indgået sin afta-le med, der hæfter for forbrugerens krav.

Det betyder, at det er rejsebureauet, der skal dække de eventu-elle tab, som en forbruger lider, hvis forbrugeren har købt enflybillet gennem rejsebureauet.

Hvis rejsebureauet og flyselskabet derimod har indgået en afta-le om, at bureauet agerer som ”agent” for flyselskabet, skal rej-sebureauet imidlertid ikke stille garanti og hæfte for flyselska-bets konkurs.

De nævnte eksempler bygger således på de almindelige aftale-retlige principper, som gælder helt generelt, når man indgår af-taler.

Rejsegarantifonden har oplyst, at de ikke er bekendt med, atder siden konkursordningen med flybilletter trådte i kraft den1. januar 2010, har været tilfælde, hvor rejsebureauet har skul-let dække en kundes tab som følge af et flyselskabs konkurs.

Vi følger løbende udviklingen på området med henblik på atvurdere, hvordan ordningen fungerer i praksis. Spørgsmålet vilogså indgå i den kommende evaluering af loven.

Spørgsmål Z:

[Ministeren bedes redegøre for, om han har overvejet, om for-brugerbeskyttelsen og lige konkurrencevilkår sikres bedre vedat finansiere Rejsegarantifonden gennem et mindre gebyr pånogle få kroner på alle flybilletter ind og ud af Danmark.]

Svar:

Endelig spørges der til, om jeg har overvejet, om forbrugerbe-skyttelsen og lige konkurrencevilkår sikres bedre ved at finan-siere Rejsegarantifonden gennem et mindre gebyr på nogle fåkroner på alle flybilletter ind og ud af Danmark.

Det vil altså sige, at man i stedet for den nuværende kollektiveordning, hvor de enkelte rejseudbydere bidrager og stiller ga-ranti til fonden, ønsker en ordning, hvor det alene er op til for-brugerne at betale et gebyr for hver flybillet.

Som udvalget sikkert kan huske, blev dette forslag også drøf-tet, da Folketinget behandlede lovforslaget i foråret 2009.

Som jeg før har været inde på, er den nuværende garantiord-ning opbygget således, at alle registrerede rejseudbydere skalstille en omsætningsbestemt garanti til fonden. På den mådekan fonden i første omgang søge at dække forbrugernes tabved hjælp af de stillede garantier.

Hvis midlerne ikke er tilstrækkelige til at dække fondens for-pligtigelser, kan der stilles statsgaranti for lån, som fonden bli-ver nødt til at optage for at opfylde sine forpligtelser. Fondenhar endnu ikke stået i en situation, hvor det har været nødven-digt.

Hvis man derimod vælger at indføre et gebyr på alle flybilletterind og ud af Danmark, vil der være tale om et helt andet sy-stem. Ved en sådan ordning vil selskaberne ikke selv være medtil at bidrage kollektivt til ordningen gennem deres administra-tionsbidrag og garantistillelse.

Samtidig giver forslaget anledning til at spørge, hvem deregentlig skal være omfattet af en sådan konkursdækning.

Forslaget må skulle forstås sådan, at alle, der betaler et gebyrfor at flyve til og fra Danmark, ville være omfattet af Rejsega-

rantifondens konkursdækning. Det vil sige, at alle passagerer,der flyver til eller fra en dansk lufthavn, ville være dækket.

For det første vil ordningen komme til at omfatte alle uden-landske besøgende som for eksempel turister fra andre lande,herunder også erhvervsrejsende.

Det har aldrig været meningen med den danske ordning, at denskulle omfatte alle erhvervsrejser og tjenesterejser.

Det har heller ikke været meningen, at udenlandske turister,der ønsker at besøge Danmark, automatisk skulle have en kon-kursdækning af deres flybillet eller sikres hjemtransport, hvisflyselskabet gik konkurs, mens de var i Danmark.

For det andet vil en ren forbrugerfinansieret gebyrordning in-debære, at flyselskaberne ikke skal stille garanti til Rejsegaran-tifonden. Formålet med den nuværende garantiordning er jonetop, at Rejsegarantifonden først skal søge at dække forbru-gernes tab ved hjælp af de garantier, som virksomhederne harstillet. Herved bidrager det flyselskab, der går konkurs, selv tilat betale tabene.

Hvis man alene opererer med gebyrer for forbrugerne og ikkegarantier fra rejseudbyderne, vil det øge risikoen for, at statenkommer til at betale, hvis et selskab går konkurs.

Og for det tredje vil et obligatorisk gebyr på alle flybilletter be-tyde, at det bliver dyrere at flyve fra og til Danmark. Det kanmedføre, at flytrafik vil blive flyttet fra danske lufthavne tillufthavne i fx Nordtyskland og Sverige.

Med hensyn til spørgsmålet om ulige konkurrencevilkår, så erdet rigtigt, at den nuværende konkursordning som udgangs-punkt medfører omkostninger for de flyselskaber, der er etab-leret i Danmark.

Omvendt kan man også vælge at se dette som en konkurrence-fordel for de dansk etablerede selskaber. Muligheden for atvælge at sikre sin ferie i tilfælde af konkurs, kan nemlig megetvel betyde, at forbrugerne vælger at købe flybilletten hos etflyselskab etableret i Danmark.

AfslutningAfslutningsvis vil jeg gerne slå fast, at det er min overordnedeholdning, at det rent faktisk går godt med den nye ordning forflybilletter. Således var der i 2010 200.000 forbrugere der hav-de tilvalgt konkursdækning.

Det er klart, at den nye ordning også har medført nogle heltkonkrete fortolkningsspørgsmål. For eksempel hvornår og