ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 202: Udkast til orientering af Europaudvalgets beretning om Danmarks tilslutning til Konkurrenceevnepagten

Udkast til beretning om Danmarks tilslutning til Konkurrenceevnepagten1Eurolandenes stats- og regeringschefer besluttede den 11. marts 2011 at etablere en konkurrenceevnepagtmhp. at styrke koordinationen af den økonomiske politik i euroområdet. I den forbindelse blev det ligeledesbesluttet, at pagten præsenteres ved det Europæiske Råd d. 24-25. marts mhp. at ikke-eurolande vil kunnetilkendegive, om de ønsker at deltage i pagten.I den forbindelse baserer Danmarks tilslutning til Konkurrenceevnepagten sig på følgende observationer ogpræmisser.BaggrundDen finansielle og økonomiske krise har afsløret, at flere EU-lande har ført en uholdbar økonomisk politik ogstår over for meget store økonomiske udfordringer, særligt meget store offentlig gældsproblemer, som ikkebare truer deres egen økonomi, men den økonomiske stabilitet i hele EU. Erfaringen er, at de europæiskelandes økonomier hænger så tæt sammen, at ændringer i den økonomiske politik eller økonomiskeproblemer i et land hurtigt kan smitte af på andre lande.Partierne har støttet arbejdet i Van Rompuy Taskforcen med at styrke den økonomiske koordination i EU.Partierne har ligeledes støttet implementeringen af dette arbejde i form af bl.a. indførelsen af det europæiskesemester, rammen for overvågning af makroøkonomiske ubalancer samt styrkelserne af Stabilitets- ogvækstpagten.Arbejdet i Taskforcen og implementeringen heraf er et væsentligt bidrag til at forhindre en gentagelse af denaktuelle økonomiske og finanspolitiske krise. Eurolandene har imidlertid nu taget initiativ til at styrkesamarbejdet på en række centrale områder for den økonomiske politik og forankrer dette arbejde på højestepolitiske niveau. Danmark har en klar interesse i at deltage i et sådant arbejde og bidrage til at sikre, at EU-landene fører en sund og ansvarlig økonomisk politik.Konkurrenceevnepagtens indholdKonkurrenceevnepagten bygger videre på de etablerede EU-rammer for samarbejdet om økonomisk politik,og styrkelserne heraf, herunder det europæiske semester, EU-2020-strategien (mål om vækst, uddannelse,jobskabelse, grøn omstilling og social inddragelse), de integrerede retningslinjer, den nye ramme forovervågning af makroubalancer og styrkelsen af Stabilitets- og vækstpagten.Konkurrenceevnepagten indeholder fire overordnede mål:Styrket konkurrenceevneHøjere beskæftigelseStyrket holdbarhed af de offentlige finanserUnderstøttelse af finansiel stabilitet.

Pagtens metode er, at i det omfang de enkelte lande har behov for at tage initiativer indenfor målene,forpligter landene sig årligt til – og har ansvaret for – at gennemføre de økonomisk-politiske initiativer, derefter landets opfattelse vil være effektive for at nå disse mål.Valget af specifikke tiltag vil være op til det enkelte land. Der er udarbejdet vejledende lister over tiltag ogreformer, som der indenfor de enkelte områder vil være særlig fokus på. Der vil blive gennemført en løbendeovervågning af forpligtelserne på stats- og regeringschefsniveau på basis af en række udvalgte indikatorerog på grundlag af vurderinger fra Kommissionen, forankret i rammerne for de eksisterende processer i detøkonomiske samarbejde i EU.Præmisser for Danmarks deltagelse i KonkurrenceevnepagtenDanmarks velstand og vækst hænger sammen med Europas. Derfor har Danmark en klar interesse i atmedvirke til at skabe et mere konkurrencedygtigt Europa med høj beskæftigelse, sunde offentlige finanserog et stabilt finansielt system.Danmarks tilslutning til Konkurrenceevnepagten skal sikre Danmark fuld indflydelse på samarbejdet mellemde deltagende lande og baseres overordnet på at fastholde følgende centrale principper i pagten:På EU-niveau fastsættes overordnede mål for EU som helhedHvert enkelt lands regering har selv ansvar for formulering af konkrete økonomisk-politiske initiativertil indfrielse af pagtens overordnede mål, idet pagten primært fokuserer på områder, der er undernational kompetenceLister over relevante økonomisk-politiske initiativer til at nå de overordnede mål er vejledende ogforeskriver ikke valg af konkrete midler (er ikke præskriptiv)

I tillæg hertil konstateres det og lægges til grund vedr.:Det danske euroforbeholdDansk deltagelse i Konkurrenceevnepagten respekterer det danske euroforbehold. Den danske undtagelsefra at deltage i Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase består. Det er bekræftet af den analysesom Udenrigsministeriet i samarbejde med Justitsministeriet har udarbejdet, jf. bilag 1.Det danske euroforbehold kan kun afskaffes ved en folkeafstemning.Den danske arbejdsmarkedsmodelKonkurrenceevnepagten respekterer de nationale arbejdsmarkedsmodeller, herunder arbejdsmarkedetsparters selvstændige kompetence mht. forhandling af løn og arbejdsvilkår.Løn- og arbejdsmarkedsforhold er således fortsat national dansk kompetence.Det aktuelle arbejde med at styrke det økonomisk-politiske samarbejde i EUKonkurrenceevnepagten bekræfter det eksisterende EU-samarbejde om økonomisk politik og understøtterimplementeringen af Van Rompuy Taskforcens arbejde med at styrke den økonomiske koordination,herunder indførelsen af det europæiske semester, styrkelserne af Stabilitets- og vækstpagten og

overvågning af makroøkonomiske ubalancer, i overensstemmelse med de mandater der er afgivet herom iEuropaudvalget.Konkurrenceevnepagten indebærer ikke nye procedurer for henstillinger til landene om økonomisk politikeller nye sanktioner. Konkurrenceevnepagten opretholder Stabilitets- og vækstpagten i sin nuværende form,og fastholder således bestemmelserne om exceptionelle omstændigheder, der blev justeret i 2005-reformenaf Stabilitets- og vækstpagten.FinanslovenKoordinationen under det europæiske semester indebærer en styrket drøftelse af økonomisk politik forud forvedtagelse af nationale økonomisk-politiske initiativer, herunder i finansloven. Konkurrenceevnepagtenbekræfter imidlertid princippet i det europæiske semester om, at den økonomiske politik er hvert enkelt landsansvar. Finansloven vil fortsat være et suverænt dansk anliggende.Konkurrenceevnepagten har karakter af en politisk, men ikke juridisk aftale. Derfor indebærerKonkurrenceevnepagten ikke en juridisk forpligtelse til f.eks. at gennemføre en budgetlov.Inddragelse af EuropaudvalgetFolketingets Europaudvalg vil i overensstemmelse med de gældende procedurer fastlagt i beretningerne fraFolketingets Europaudvalg blive involveret forud for drøftelser af de overordnede mål i Det Europæiske Rådog i Rådet.De økonomisk-politiske initiativer som Danmark i givet fald måtte forpligte sig til at gennemføre er imidlertidet prærogativ for den til enhver tid siddende regering og en integreret del af den økonomiske politik på linjemed initiativerne og målene i det nationale reformprogram og konvergensprogrammet.

Europaudvalget har den 14. marts 2011 i forbindelse med forelæggelse af ECOFIN-mødet den 15.marts anmodet om et notat om foreneligheden af dansk deltagelse i ”Pagten for euroen” (også kendtsom ”konkurrenceevnepagten”) med euroforbeholdet.Konkurrenceevnepagtens indhold og EU-retlige karakterIndholdDen 11. marts 2011 blev euroområdets stats- og regeringschefer enige om at godkende ”en pagt foreuroen” med undertitlen ”stærkere koordinering af den økonomiske politik med henblik påkonkurrenceevne og konvergens.” Pagtens indhold var vedlagt som bilag I til mødets konklusioner.Pagtens hensigt defineres i pagten som ”at styrke Den Monetære Unions økonomiske søjle, opnå en nykvalitet i koordineringen af den økonomiske politik i euroområdet og forbedre konkurrenceevnen ogderigennem nå frem til en højere grad af konvergens.”I Pagten forpligter medlemsstaterne i euroområdet sig mere specifikt til ”at træffe alle nødvendigeforanstaltninger til at arbejde hen imod følgende mål:fremme konkurrenceevnen,fremme beskæftigelsen,bidrage yderligere til holdbare offentlige finanserstyrke den finansielle stabilitet.”Der nævnes yderligere i pagten et sæt af mulige foranstaltninger, som medlemsstaterne med fordel vilkunne rette særlig opmærksomhed mod.Det fastslås i aftalen, at pagten skal være ”i overensstemmelse med og bygge videre på” deneksisterende økonomiske styring i EU. Pagten vil således blive integreret i de eksisterende relevanteprocesser, dvs. især det europæiske semester, de økonomisk-politiske retningslinjer og denigangværende reform af Stabilitets- og Vækstpagten.Det understreges i pagten, at den fokuserer på områder som primært er medlemsstatskompetence,ligesom det flere steder i pagten gøres klart, at det er de enkelte medlemsstater, som identificerer ogudvælger de konkrete tiltag, som man ønsker at gennemføre mhp at opnå pagtens mål.

Medlemsstater uden for euroområdet indbydes til at deltage på frivillig basis.Pagtens EU-retlige statusPagten skal endeligt vedtages ved, at enigheden om indholdet reflekteres i konklusionerne fra detkommende møde i Det Europæisk Råd (DER) den 24. og 25. marts 2011. Det er efter det oplyste ikkehensigten, at DER-konklusionerne efterfølgende skal omsættes til EU-lovgivning.Det fremgår eksplicit af artikel 15 TEU, at DER fastlægger Unionens overordnede politiskeretningslinier og prioriteter, og at DER ”udøver ingen lovgivende funktioner”. DaKonkurrenceevnepagten skal vedtages som DER-konklusioner, må pagten på den baggrundkarakteriseres som et rent politisk, ikke-retligt bindende dokument.Den ikke-retligt bindende karakter understreges af pagtens ordlyd. Midlerne til at nå de fastsatte mål erikke nærmere konkretiserede (ved eksempelvis bestemte lovforslag, som de deltagende stater påtager sigat fremsætte). Endvidere er det flere steder i pagten eksplicit angivet, at der er tale om ”politiskeforpligtelser og overvågning”.Anvendelsen af ordet ”pagt” kan ikke føre til noget andet resultat. ”Pagt” har ikke noget fast defineretindhold, og karakteren vil således altid skulle fastslås konkret. Historisk er betegnelsen ”pagt” blevetanvendt om både politiske og juridiske aftaler. Efter det oplyste var det i den konkrete kontekst for atgive initiativet større politisk tyngde, at ordet ”pagt” blev anvendt.Det må på den baggrund fastslås, at konkurrenceevnepagten er en rent politisk aftale, som ikkepålægger de deltagende medlemsstater juridiske forpligtelser, ligesom pagten ikke vil skulleimplementeres efterfølgende gennem nye bindende forskrifter på EU-niveau.Det danske euroforbeholdDanmark har med Edinburgh-afgørelsen fra 1992 meddelt de andre EU-lande, at Danmark ikkedeltager i Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase med den fælles valuta. Forbeholdetfremgår nu af protokol nr. 16 om visse bestemmelser vedrørende Danmark til Lissabontraktaten. Omforbeholdets indhold fremgår af art.1 i protokollen:På baggrund af den danske regerings meddelelse til Rådet af 3. november 1993 har Danmark en undtagelse. Virkningenaf denne undtagelse er, at alle artikler og bestemmelser i traktaterne og statutten for ESCB og ECB, hvori der henvisestil en dispensation, vil gælde for Danmark.Virkningen af det danske euroforbehold er således, at Danmark i forhold til Traktatens materiellebestemmelser juridisk stilles som de medlemsstater, der endnu ikke opfylder kravene til indførelse afeuroen og derfor har en dispensation. Retsstillingen for medlemslande med dispensation fremgår afartikel 139, stk. 2-4, TEUF:2. Følgende bestemmelser i traktaterne gælder ikke for medlemsstater med dispensation:a) vedtagelse af de dele af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, der vedrører euroområdetgenerelt (artikel 121, stk. 2)b) bindende midler til at afhjælpe uforholdsmæssigt store underskud (artikel 126, stk. 9 og 11)c) mål og opgaver for ESCB (artikel 127, stk. 1, 2, 3 og 5)d) udstedelse af euro (artikel 128)

Den Europæiske Centralbanks retsakter (artikel 132)foranstaltninger vedrørende anvendelsen af euroen (artikel 133)monetære aftaler og andre foranstaltninger vedrørende valutakurspolitikken (artikel 219)udnævnelse af medlemmerne af Den Europæiske Centralbanks direktion (artikel 283, stk. 2)afgørelser, der fastlægger fælles holdninger vedrørende spørgsmål af særlig interesse for Den Økonomiske ogMonetære Union inden for rammerne af de kompetente internationale finansielle institutioner og konferencer(artikel 138, stk. 1)foranstaltninger for at sikre en samlet repræsentation inden for rammerne af internationale finansielleinstitutioner og konferencer (artikel 138, stk. 2).

I de i litra a)-j) nævnte artikler forstås derfor ved »medlemsstater« medlemsstater, der har euroen som valuta.3. Medlemsstater med dispensation og deres nationale centralbanker er udelukket fra rettighederne og forpligtelserne indenfor ESCB i overensstemmelse med kapitel IX i statutten for ESCB og ECB.4. Stemmerettighederne for de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater med dispensation, suspenderes iforbindelse med Rådets vedtagelse af de foranstaltninger, der er nævnt i de i stk. 2 anførte artikler, samt i forbindelse med:a) henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta, som led i den multilaterale overvågning, herundervedrørende stabilitetsprogrammer og advarsler (artikel 121, stk. 4)b) foranstaltninger vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for medlemsstater, der har euroensom valuta (artikel 126, stk. 6, 7, 8, 12 og 13).Det kvalificerede flertal af de øvrige medlemmer af Rådet defineres som angivet i artikel 238, stk. 3, litra a).Danmark deltager således ikke i ordningen med den fælles valuta og vil derfor ikke være bundet af deregler vedrørende økonomisk politik, som kun gælder for medlemsstater, der deltager i 3. fase afØMU’en (den fælles valuta). Danmark bevarer sine beføjelser med hensyn til pengepolitik i henhold tildanske love og forskrifter, herunder Danmarks Nationalbanks beføjelser i pengepolitiske anliggender.Danmark deltager derimod fuldt ud i de øvrige dele af ØMU’en.Euroforbeholdets betydning for dansk tilslutning til konkurrenceevnenAllerede fordi pagten ikke er retligt bindende, vil deltagelse i pagten ikke stride mod det danskeeuroforbehold. De rettigheder og pligter for Danmark, som er fastlagt i traktaterne og de dertilhørendeprotokoller kan ikke fraviges blot ved en politisk aftale, som f.eks. konkurrenceevnepagten.Udenrigsministeriet og Justitsministeriet