Europaudvalget 2010-11 (1. samling), Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 322, ERU Alm.del Bilag 198
Offentligt
972495_0001.png
NOTAT
Den danske realkreditmodel og likviditetsreglerne i Basel III
Baggrund
Basel-komitéen,
The Basel Committee on Banking Supervision,
er et internationalt pa-
nel af eksperter og embedsmænd, som vedtager retningslinier for regulering af
den finansielle sektor. Anbefalingerne har stor betydning, fordi de ofte danner
grundlag for lovgivning i EU.
Basel-komitéens seneste sæt af anbefalinger, det såkaldte Basel-III, blev offentlig-
gjort i december 2010. Kommissionen arbejder for tiden med et eller flere direk-
tivforslag, som skal omsætte anbefalingerne til direktiver/forordninger. Særlig
likviditetsreglerne,
Liquidity Coverage Ratio (LCR)
og
Net Stable Funding Ratio
(NSFR)
er problematiske.
Det danske realkreditsystem adskiller sig fra boligfinansiering i resten af Europa,
især i kraft af overensstemmelsen mellem udlån og obligationer (match funding).
Ved udarbejdelsen af de nye likviditetsregler har Basel-komitéen ikke taget højde
for dette, men foreslået regler, der vil kræve et brud med det nuværende system.
Realkreditforeningen, Realkreditrådet og Finansrådet opfordrer på det kraftigste
til, at Basel III-reglerne implementeres i europæisk lovgivning på en måde, der
tillader, at den danske realkreditmodel kan videreføres og ikke særskilt påføres
omkostninger og andre ulemper i kraft af dens særlige karakteristika.
Dette vil formentlig kræve, at Kommissionen afviger fra Basel-oplægget i et vist
omfang. En anden mulighed er at Basel-komitéen selv reviderer sin anbefaling i
lyset af erfaringerne fra de såkaldte observationsperioder frem til 2015 (LCR) og
2018 (NSFR), og at Kommissionen helt eller delvist afventer resultatet heraf.
Det forlyder, at Kommissionen allerede i år agter at fremsætte forslag om en
LCR, men vil vente med NSFR til efter observationsfasen. I så fald vil det på kort
sigt være vigtigst at påvirke udformningen af LCR, men det er vigtigt, at der i ob-
servationsfasen er fokus på problemerne med NSFR i forhold til dansk realkredit.
Problemer, konsekvenser og løsninger
De to foreslåede likviditetsmål giver hver især anledning til problemer. Disse
problemer samt deres konsekvenser og mulige løsninger skitseres nedenfor.
LCR - Liquidity coverage ratio
bestemmer, at der skal være tilstrækkeligt med
likvide aktiver til at dække et evt. hul mellem indbetalinger og udbetalinger, der
opstår under et stress-scenarie på 30 dage.
1. Problem:
snæver definition af likvide aktiver i LCR
Kun kontanter og statsobligationer kan tælle som fuldt likvide. Det er dog tilladt
også at regne andre aktiver med, men kun op til 40 pct. af den krævede likviditet,
og ikke med fuldværdi (såkaldte
haircuts
fraregnes)
8. marts 2011
Journalnr. 115/01
Dok. nr. 278808-v1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
972495_0002.png
Konsekvenser:
Banker o. a. skal dække deres likviditetsbehov med statsobligati-
oner frem for realkreditobligationer, som i dag. Det fører til knaphed på statsob-
ligationer og mangel på investorer til realkreditobligationer.
Prisen på realkreditobligationer presses ned, med dyrere boliglån til følge. En sær-
lig model for lande med få statsobligationer er kun en halv løsning, idet realkre-
ditobligationer stadig anses for andenrangs, med dyrere lån til følge.
Løsning:
Reglerne må baseres på en objektiv definition af likviditet – ikke på
aktivets art eller udsteder.
2. Problem:
Indbetalingsunderskuddet opgøres på en ulogisk måde. Der er per
definition underskud
.
Underskuddet opgøres ikke som en simpel forskel mellem indbetalinger og udbe-
talinger, men efter en mere kompliceret beregning, hvor indbetalingerne bl.a. al-
drig må udgøre mere end 75 pct. af udbetalingerne. Det betyder, at regnestykket
altid ender med et minus, uanset at instituttet faktisk måtte have balance eller
overskud i betalingerne.
Konsekvenser:
Realkreditinstitutter har i perioder både store indbetalinger og
udbetalinger. Hvis indbetalingerne "bortdømmes" og der skabes et kunstigt un-
derskud, fører det til unødvendige omkostninger og dyrere lån.
Løsning:
Reglerne, der giver kunstigt underskud bør ikke indføres. Hvis opgø-
relsen af underskuddet fører til resultater, der vurderes som ukorrekte eller uhen-
sigtsmæssige, bør metoden granskes og kilden til problemerne findes.
3. Problem:
En finansiel virksomhed må ikke medregne egne obligationer i sin
likviditet
Det er ulogisk, at en obligation, der opfylder kravene til likvide aktiver ophører
med at regnes for likvid, i det øjeblik, den opkøbes af udstederen selv.
Et realkreditinstitut kan kun udstede en obligation, når der er ydet et lån og taget
pant i en ejendom. Der er ikke tale om en "privat seddelpresse," hvilket er det,
reglen skal forhindre.
Konsekvenser:
Det medfører en række fordyrende foranstaltninger og gør ind-
frielsessystemet mindre smidigt.
Løsning:
Det bør tillades at egne obligationer regnes med som likviditet, hvis de
i øvrigt opfylder de markedsmæssige kriterier for at være likvide.
NSFR - Net stable funding ratio
Sigtet er at skabe overensstemmelse mellem sammensætningen af udlånet og fi-
nansieringen i et kreditinstitut. Hvis aktiverne, fx udlånet, er illikvide (fx boliglån),
så skal finansieringen være "stabil", dvs. de udstedte obligationer skal have en vis
restløbetid.
4. Problem:
F1-obligationer betragtes ikke som stabil finansiering
Side 2
Journalnr. 115/01
Dok. nr. 278808-v1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rentetilpasningslån (F1) finansieres med sådanne obligationer, der altså anses
ikke for at være stabil finansiering, trods positive erfaringer bl.a. under krisen.
Hvis reglen indføres, vil det umuliggøre F1-lån, fordi de skal være overdækket
med 65 pct.
Løsning:
En NSFR bør kun indføres, hvis det viser sig muligt at etablere en
langt mere nuanceret og virkelighedsnær definition af, hvad stabil finansiering er.
Især må den ikke indeholde firkantede regler, der fx tildeler al finansiering med
mindre end ét års løbetid værdien nul.
Side 3
Journalnr. 115/01
Dok. nr. 278808-v1