ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 194: EU-note E 41 vedr. grønbog om den fremtidige EU-finansiering af forskning og innovation

SammenfatningKommissionen har indledt en offentlig høring om rammerne for den frem-tidige EU-finansiering af forskning og innovation. Kommissionens målmed høringen er bl.a. at finde ud af, hvordan det kan gøres lettere at del-tage i støtteprogrammerne, så forskningens videnskabelige og økonomi-ske effekt øges, og så EU får mere valuta for pengene. Kommissionen fo-reslår navnlig, at EU-finansiering af forskning og innovation samles underen "fælles strategisk ramme", og at procedurer og regler for tildeling afforskningsmidler forenkles.Fristen for svar på grønbogen er den20. maj 2011.

Kommissionen har den 9. februar 2011 fremlagt en grønbog med overskriften”Fra udfordringer til muligheder: Mod en fælles strategisk ramme for EU-1finansiering af forskning og innovation” .Grønbogen indleder en offentlig debat om de nøgleemner, der skal tages ibetragtning ved kommende EU-finansieringsprogrammer for forskning oginnovation. Disse programmer skal indgå i Kommissionensforslag til denflerårige finansielle ramme for 2014-2020,som Kommissionen forventes atfremlægge i juni 2011.Kommissionen understreger, at forskning og innovation er drivkræfterne bagsocial og økonomisk velfærd og miljømæssig bæredygtighed. Netop derfor erforskning og innovation afgørende for at nå de bredt accepterede mål omintelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, som er fastlagt i Europa 2020-strategien. EU har i den forbindelse sat sig som mål atøge midlerne tilforskning og udviklingog nå op på 3 % af BNP inden 2020.

Hvilke programmer og initiativer inden for forskning og innovation støt-ter EU i dag?Det 7. rammeprogram for forskning(RP7) støtter forskning, teknolo-gisk udvikling og demonstration i EU. RP7 har et budget på 53,3 mia.EUR. Programmet løber til og med 2013, hvorefter det afløses af RP8.Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation(CIP) skalfremme konkurrenceevnen i EU’s erhvervsliv, først og fremmest smv’er.CIP har et budget på 3,6 mia. EUR.Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi(EIT) er et selv-stændigt EU-organ, som samler videregående uddannelsesinstitutioner,forskningsmiljø og erhvervssektorer for at fremme innovation. EU støtterEIT med 309 mio. EUR.UnderEU’s Samhørighedspolitikuddeles der ca. 86 mia. EUR, somskal forbedre de regionale økonomiers kapacitet til forandring og innova-tion.

Hvorfor skal rammerne for EU-finansieringen ændres?Kommissionen peger i sin grønbog på en række mangler i finansieringen afEU’s programmer og initiativer inden for forskning og innovation. Især efterly-ser Kommissionen ensamlet tilgangtil forskning og innovation. Desuden erde nuværende instrumenterfor komplekse,regler og procedurer erfor bu-reaukratiske,og dermangler gennemsigtighed.Disse mangler fører bl.a.til, at midlerne går til for mange formål og spredes alt for meget, og at dermangler koordinering mellem EU- og nationale midler, hvilket skaber risiko foroverlapning og dobbeltarbejde.Ifølge Kommissionen bør kommende programmer derfor fokusere på:klarere målsætningermindre kompleksitet i forsknings- og innovationsprogrammerneforøget merværdi og mobilisering og mindre dobbeltarbejde og fragmen-teringforenklet deltagelse i programmernebredere deltagelse i EU-programmer, herunder ved inddragelse af småog mellemstore virksomhederforøgelse af konkurrenceevne og samfundsmæssig indvirkning gennemEU-støtte.

Hvordan forestiller Kommissionen sig en fremtidig ordning?Kommissionen foreslår en "fælles strategisk ramme", som skal dække al rele-vant EU-finansiering af forskning og innovation på grundlag af sammenhæn-gende målsætninger og fælles strategiske mål.Formålet er at strømline EU’s finansieringsinstrumenter, så midlerne brugesmere effektivt og instrumenterne supplerer hinanden i forhold til at styrke EU’svidenskabelige base og globale konkurrenceevne.Den strategiske ramme skal kombinere tre centrale aspekter.For det første skal der gøres enmålrettet indsats med hensyn til tre mål-sætninger,som forstærker hinanden, nemligat give EU et videnskabeligt grundlag, som er i verdensklasseat fremme konkurrenceevnen over hele linjen

at løfte store udfordringer som klimaændringer, ressourceeffektivitetenergi- og fødevaresikkerhed, sundhed og den aldrende befolkning.For det andet skalEU-støtten gøres mere attraktiv og lettere tilgængeligfor deltagerne, f. eks. gennem et centralt kontaktpunkt med fælles it-værktøjereller en onlinekvikskranke, hvor deltagerne kan få rådgivning og støtte underhele støtteforløbet. Den fælles strategiske ramme vil også give mulighed for etenklere og mere strømlinet sæt støtteinstrumenter, der dækker hele innovati-onskæden, herunder grundforskning, anvendt forskning, samarbejdet mellemuniversiteter og erhvervslivet og innovation på virksomhedsniveau. Den øge-de fleksibilitet vil tilskynde til diversitet og inddragelse af virksomhederne.Ansøgerne skal kunne søge midler til flere forskellige projekter uden hvergang at skulle opgive de samme oplysninger.For det tredje skal der værestærkt forenklede og mere konsekvente pro-cedurerfor redegørelse for, hvordan den modtagne støtte er anvendt. Dettekan f.eks. indebære, at støtten i højere grad udbetales som faste beløb.Forenklingen vil sikre en lettere og mere effektiv kontrol med, hvordan EU-skatteydernes penge anvendes.Blandt de øvrige idéer i grønbogen kan nævnes:yderligere tiltag for atsamle EU-landenes forskningsstøttemidleri enfælles pulje, bedre koordinering med samhørighedsstøttenbrug af EU-støtte til atstimulere offentlige indkøbøget brug afprisuddelingyderligerestyrkelse af Det Europæiske Forskningsråds rolleog afinstrumenter som finansieringsfaciliteten med risikodeling (RSFF) og lå-nekapital- og risikokapitalinstrumenterneopstilling af resultatindikatorer til atmåle effekten af EU's støttetilforskning og innovation.I grønbogen stiller Kommissionen 27 spørgsmål, idet der bl.a. spørges:Hvordan kan den fælles strategiske ramme gøre EU-finansiering afforskning og innovation mere attraktiv og gøre det lettere for deltager-ne at få adgang til finansieringen?Hvordan kan EU-finansiering af forskning og innovation bedst anven-des til at samle medlemsstaternes ressourcer?