ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 191: Talepapir fra samrådet d. 15/3-11 om samrådsspm. Ø-AB vedrørende Lindøarbejderne, fra økonomi- og erhvervsministeren

Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 15. marts2011 – samrådsspørgsmål Ø, Å, AA og AB af 25. februar2011 stillet af Carsten Hansen (S) vedrørende Lindøområ-dets ansøgning til EU's fond for tilpasning til globaliserin-gen (EU’s Globaliseringsfond).

IndledningLad mig starte med at slå fast, at det ligger regeringen megetpå sinde at hjælpe de områder, der er særligt ramt af den øko-nomiske krise, herunder af større virksomhedslukninger.

Vi arbejder dagligt på at forbedre de generelle vækstvilkår forat skabe fornyet vækst og fremgang i hele landet, så der ogsåer arbejdspladser i fremtiden.

Og vi hjælper lokalt, både den enkelte, der rammes af ledighedog i lokalområdet med at omstille sig til nye vækstmuligheder.

Som det er udvalget bekendt, har regeringen siden den økono-miske krises begyndelse, siden efteråret 2008 hvor LehmanBrothers krakkede, taget en lang række initiativer for at styreDanmark nænsomt gennem den internationale økonomiske kri-se.

Danmark er et af de lande, hvor der er gjort mest for at under-støtte aktiviteten og beskæftigelsen. Vi har bl.a. gennemført enbank- og kreditpakke, en forårspakke, udbetalt SP og gennem-ført en erhvervspakke. Erhvervspakken skal bl.a. styrke eks-port og finansieringsmuligheder for små og mellemstore virk-somheder.

Endelig har regeringen nedsat Vækstforum, der skal bidrage tilat analysere og besvare morgendagens udfordringer og rustedansk økonomi til fornyet vækst. Jeg ser frem til, at Vækstfo-rum fremlægger sine hovedkonklusioner på det afsluttendemøde i næste uge på Danfoss i Nordborg.[Den specifikke erhvervsrettede indsats over for områder med større virk-somhedslukninger og afskedigelser]

Regeringen har også taget en række erhvervs- og beskæftigel-sesrettede initiativer, der specifikt skal hjælpe hårdt ramte om-råder i Danmark.

Bl.a. har jeg tilbudt, at der kan stilles – hvad jeg kalder et stats-ligt udrykningshold – til rådighed for samarbejde med de loka-

Det statslige bidrag vil afhænge af det konkrete behov i områ-det, men kan bl.a. fungere som én adgang til staten og biståmed information og rådgivning om statslige og EU-ordninger,der kan medfinansiere konkrete regionale og lokale vækstiniti-ativer. EU’s Globaliseringsfond er en af disse ordninger.

Det siger sig selv, at dette tilbud gælder alle områder berørt afstørre afskedigelser, hvis de finder det relevant. Der har i 2010været dialog og samarbejde om nye vækstinitiativer med enrække kommuner – bl.a. Frederikshavn, Odense, Kerteminde,Lolland, Langeland og Ringkøbing-Skjern. Så sent som i star-ten af marts var jeg til møde med borgmesteren i Ringkøbing-Skjern om situationen.

Vi er således i tæt dialog med de lokale og regionale aktører ide hårdt ramte områder, som har interesse heri, om hvordan debedst muligt kan imødekomme de udfordringer, der følger afden situation, som de står i.

I dette arbejde har det været vigtigt for mig, at vi bygger på detset-up, som vi etablerede med kommunalreformen, hvorvækstforaene er hovedaktøren for den generelle regionale ind-sats for vækst og erhvervsudvikling.

Det er lokale og regionale aktører, der kender områdets styrkerog udfordringer, og på den baggrund kan identificere vækst-muligheder og finde det engagement, der skal til for at realiserenye muligheder.

Og der er i de hårdt ramte områder ofte lokalt og regionalt enfælles forståelse af, at arbejdspladserne på fx værfterne ikkekan erstattes med identiske jobs, men at der er behov for attænke i nye baner fx ved at se på vækstmulighederne i nye el-ler relaterede erhverv.

Det synes jeg er positivt og naturligvis en indsats, jeg gerne vilbakke op om i den samarbejdsånd, som vi har etableret med fxde regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvik-ling.[Fornyelsesfonden]

Vi har også med Fornyelsesfonden skabt mulighed for at støtteperspektivrige omstillingsprojekter i de hårdt ramte områder isamarbejde med de regionale vækstfora.

I 2010 gav Fornyelsesfonden tilsagn til fem projekter inden forindsatsområdet erhvervsmæssig omstilling i hårdt ramte områ-der for ca. 50 mio. kr. Heraf gav Fornyelsesfonden 25 mio. kr.i tilskud til etableringen af LORC Viden- og Testcenter, derhar hjemsted på Lindø.

I marts måned træffer fondens bestyrelse afgørelse om priorite-ring af næste rundes omstillingsprojekter. I 2011 er 45 mio. kr.

[Den specifikke beskæftigelsesrettede indsats over for områder med stør-re virksomhedslukninger og afskedigelser]

I forhold til den beskæftigelsesrettede indsats etableres dermed varslingspuljen i første omgang en lokal forankret indsats,der skal sikre en omfattende, hurtig og sammenhængende ind-sats for de berørte medarbejdere. De fyringsvarslede medar-bejdere får tilbudt både vejledning om jobsøgning og en mål-rettet jobsøgnings- og opkvalificeringsindsats i op til 8 uger.Denne indsats kan hjælpe dem videre til et nyt job.

Fra marts 2010 er der oprettet en supplerende varslingspulje tilfyringsvarslede, som har korte opsigelsesperioder, så de kan fåkurser og opkvalificering ud over opsigelsesperioden. Hervedhar vi forbedret de lediges muligheder for at vende tilbage tilarbejdsmarkedet.

Jobcentrene har siden maj tilbudt fyringsvarslede personer enhandlingsplan for, hvordan de hurtigst muligt kommer videretil et nyt job.

Erfaringer fra finanskrisen viser, at cirka en tredjedel af demedarbejdere, som er blevet sagt op i forbindelse med størreafskedigelser, er kommet i job eller uddannelse igen efter 3måneder. Det skyldes ikke mindst den store indsats, der ydes afjobcentermedarbejdere og virksomhedernes personalefolk i denlokalt forankrede varslingsindsats.

For så vidt angår Lindø-indsatsen har Økonomi- og Erhvervs-ministeriet kontakten til de regionale erhvervspolitiske aktører.Erhvervs- og Byggestyrelsen har siden lukningen af Lindø-værftet blev annonceret deltaget i det regionale og lokale ar-bejde med at mindske de negative virkninger af lukningen.

Vi har siddet med i den tekniske-administrative styregruppe,der bistår den politiske styregruppe, som de lokale og regionaleparter har taget initiativ til.

Den politiske styregruppe består af repræsentanter fra OdenseKommune, Kerteminde Kommune, Region Syddanmark, Me-tal, 3F, Lindøværftet og Beskæftigelsesregionen, der siden denførste varsling løbende har afholdt møder.

Derudover indgår vi i arbejdsgruppen – også kaldet Lindø-sekretariatet - som er et samarbejde mellem Kerteminde ogOdense kommuner samt Region Syddanmark. Her har Er-hvervs- og Byggestyrelsen og Beskæftigelsesregionen sidenopstarten været repræsenteret og konkret stået til rådighed forde lokale og regionale parter, bl.a. i forhold til sparring.

Bl.a. har vi hjulpet de lokale og regionale parter i forbindelsemed arbejdet omkring det fremtidige erhvervsfokus på Fyn.Resultatet heraf er bl.a. ”Vækstplan for Lindø – Fyn”, der blevfærdig i starten af 2010.

På beskæftigelsessiden har regeringen ud over den ordinærearbejdsmarkedsindsats bevilliget varslingsmidler til JobcenterOdense, der koordinerer denne varslingsindsats på Fyn.

Der er indtil videre bevilget ca. 10 mio. kr. til den ordinærevarslingsindsats i perioden 2009 til 2011 til jobcenter Odense.Disse midler kan bruges i de varsledes opsigelsesperiode.

Derudover er der i 2010 og 2011 bevilget 17 mio. kr. fra densupplerende varslingspulje, som er midler, der kan bruges tilde varslede personer, der ikke finder nyt job, men bliver ledigeefter opsigelsesperiodens udløb.

Der er desuden etableret et jobcenterkontor på selve Lindø-værftet, således at arbejderne så tidligt som muligt – og indende fratræder – kan få gang i processen med at finde ny beskæf-tigelse eller uddannelse.

Endelig er der EU’s Globaliseringsfond, hvor staten har biståeten række kommuner med at søge midler til ekstraordinære til-tag for personer, der er blevet ledige som følge af større ned-skæringsrunder eller virksomhedslukninger.

Der er på nuværende tidspunkt søgt midler for ca. 316 mio. kr.Ansøgningerne for de to første projekter i Sønderborg og Fre-derikshavn er godkendt, og pengene er udbetalt til ansøgerne.

Tre andre ansøgninger er under behandling i Kommissionen.Ansøgerne er Ringkøbing-Skjern Kommune (Vestas), Kol-ding/Haderslev/Vejen Kommuner (LM-Glasfiber) og naturlig-vis Odense og Kerteminde kommuner (Lindøværftet).

For så vidt angår Odense og Kerteminde kommuners ansøg-ning til EU’s Globaliseringsfond er det ”Vækstplan for Lindø –Fyn”, der danner udgangspunkt for de omstillingsaktiviteter,som kommunerne har besluttet at søge om støtte til fra EU’sGlobaliseringsfond.

Vækstplanen er blevet til i et bredt samarbejde mellem de loka-le og regionale parter og beskriver - med udgangspunkt i Lin-døværftets lukning - hvordan ikke kun Lindøområdet – menhele Fyn – kan bidrage til den fremtidige vækst. Dermed tagerden konkret stilling til de muligheder, der er på værftets arealerog medarbejdernes kompetencer, og kobler dem til styrker ogmuligheder andre steder på Fyn.

Odense Kommune er ansvarlig for ansøgningen, og Kertemin-de Kommune indgår som samarbejdspartner, og sammen harde ønsket ansøgningen indsendt til EU’s Globaliseringsfond.

Det er således disse kommuner, der gennem Odense Jobcenterimplementerer omstillingsindsatsen og tager praktisk – og forOdense Kommunes vedkommende også juridisk – ansvar her-for.

Kommunernes indsats over for de ledige, omfatter afklarings-forløb med screening af de ledige og udarbejdelse af hand-lingsplaner, opkvalificering og videreuddannelse, virksom-hedsforløb samt iværksætteraktiviteter. Alle aktiviteter, derskal supplere den eksisterende arbejdsmarkedsindsats. Der er ialt søgt om ca. 105 mio. kr.[Fakta omkring ansøgningsprocessen]

I forhold til selve ansøgningsprocessen modtog KommissionenOdense og Kerteminde kommuners ansøgning til EU’s Globa-liseringsfond vedrørende Lindøområdet d. 6. oktober 2010.

I processen forud herfor var der et godt samarbejde mellemkommuner, region og Erhvervs- og Byggestyrelsen om ud-formningen af ansøgningen.

Som led i Kommissionens sagsbehandling stillede Kommissi-onen første runde af spørgsmål medio oktober sidste år. Ansø-ger besvarede spørgsmålene medio november.

Anden runde af spørgsmål stillede Kommissionen til ansøger ibegyndelsen af februar i år, og de blev besvaret af ansøger me-dio februar.

Kommissionen stillede tredje og angiveligt sidste rundespørgsmål i starten af marts og meddelte i den forbindelse mi-ne embedsmænd, at ansøgningen var på vej i den interne hø-ringsproces i Kommissionen.

Når den interne høringsproces i Kommissionen og dermedsagsbehandlingen er afsluttet, indstiller Kommissionen ansøg-ningen til Parlamentet og Ministerrådet, som begge skal god-kende ansøgningen. Herefter træffer Kommissionen en afgø-relse.

Årsagen er, og nu bliver det lidt teknisk, at der er afsat enramme til EU’s Globaliseringsfond, men fonden har ikke ensærskilt budgetpost. Det betyder, at der til hver ansøgningkonkret skal findes midler på EU-budgettet svarende til det an-søgte beløb.

Sådan en økonomisk beslutning skal altid godkendes af bådeParlamentet og Rådet. Denne proces kan tage op til 3-4 måne-der.

Ansøgningen fra Odense og Kerteminde kommuner har ikkeværet længere undervejs end de andre danske ansøgninger.

Og jeg har fået oplyst, at det i gennemsnit tager 10 måneder formedlemslandenes ansøgninger til denne fond, inden Kommis-sionen træffer en afgørelse.

Jeg tror, at vi alle kan være enige om, at det er vigtigt, atKommissionen gennem deres sagsbehandling tilser, at der ikkeuberettiget udbetales EU-midler.

At det gennemsnitligt tager 10 måneder, inden EU-Kommissionen har truffet en endelig afgørelse om tilsagn fraEU’s Globaliseringsfond er efter min mening heller ikke hen-sigtsmæssigt – når formålet med EU’s Globaliseringsfond er athjælpe i en akut situation.

Derfor har vi gjort, hvad vi kunne for at fremskynde sagsbe-handlingen i Kommissionen inden for de nuværende rammer.

Jeg har skrevet til Kommissionen flere gange og anmodet demom, at processen håndteres så hurtigt som muligt.

Der har også været afholdt flere bilaterale møder på embeds-mandsplan med Kommissionen, hvor vi har presset på for enafgørelse så hurtigt som muligt af hensyn til Lindø-området.

Jeg har stor forståelse for, at Lindømedarbejdere er af den op-fattelse, at der går lang tid, før de kan få gavn af de ekstraordi-nære indsatser fra EU’s Globaliseringsfond. Det gælder selv-

Men vi skal altså også huske på, at de afskedigede medarbejde-re er omfattet af alle de generelle arbejdsmarkedspolitiske in-strumenter, som vi har over for ledige i Danmark. Så der er ik-ke tale om, at de ledige – uden midlerne fra EU’s Globalise-ringsfond – ikke får hjælp til at komme videre. Som jeg tidlige-re har været inde på, er der ud over den ordinære arbejdsmar-kedsindsats i alt ydet 27 mio. kr. til varslingsindsatsen påLindø.

Der er mulighed for, at Odense og Kerteminde kommuner påeget ansvar allerede nu går i gang inden for rammerne af deneksisterende lovgivning med de supplerende indsatser, somkommunerne har søgt om midler til fra EU’s Globaliserings-fond, dvs. inden der foreligger en afgørelse fra Kommissionen.

Odense og Kerteminde kommuner kan – på lige fod med alleandre ansøgere – opnå finansiering af udgifter fra den dag,hvor der er påbegyndt aktiviteter over for de ledige, der er om-fattet af ansøgningen. Hvis ansøgningerne senere godkendes iEU, får kommunerne godtgjort de afholdte udgifter.[Hvorfor vil staten ikke lægge ud?]

Spørgsmålet er så: Hvem skal lægge penge ud, og hvem skalbære den økonomiske risiko ved et eventuelt afslag på ansøg-ningen?

Jeg vil gerne slå fast en gang for alle, at det er kommunerne,der træffer beslutning om aktiviteterne inden for rammerne afeksisterende lovgivning:Det er der, den lokale arbejdsmarkedspolitiske indsats erforankret.Det er kommunen, der udformer ansøgningerne, sombærer ansvaret for, at ansøgningen ligger inden for fon-dens rammer, og dermed kan godkendes.Og det er kommunen, der gennemfører indsatsen og somstår til ansvar overfor Kommissionen og den danske stati forhold til, om midlerne er anvendt korrekt i forhold tiltilsagnet.

Såfremt staten skulle stille en garanti vil det jo i praksis betyde,at staten skal overtage ansvaret for et eventuelt senere afslagfra Kommissionen. Derfor ville det skulle vurderes nøje, omaktiviteterne er støtteberettigede, relevante og ekstraordinære.Projekter og aktiviteter skulle følges tæt af staten i garantiperi-oden, så staten kan være sikker på, at projekterne ligger inden-for rammerne af EU’s Globaliseringsfond.

Dette er helt grundlæggende i modstrid med organiseringen påarbejdsmarkedsområdet, hvor kommunerne har kompetencerneog ansvaret.

De andre kommuner, som har søgt EU’s Globaliseringfond ommidler, har heller ikke til mit kendskab givet udtryk for, at de

ønsker at iværksætte aktiviteterne, inden Kommissionen hartruffet en afgørelse. Når det er sagt, så mener jeg, at det er me-get lang tid, at Kommissionen bruger på at sagsbehandle an-søgningerne til EU’s Globaliseringsfond.

Jeg er alt i alt af den klare opfattelse, at det ikke vil være for-nuftigt, at staten skal påtage sig et ansvar og en økonomisk ri-siko, som rettelig hører til et andet sted.[Og hvad har regeringen gjort for at være løsningsorienteret?]

Men regeringen gør sit yderste for at hjælpe og presse på for enså hurtig sagsbehandling som muligt. Det vil vi fortsat gøre.

Vi har inden for den seneste uge igen været i kontakt medKommissionen for at fremme sagen. Det er mit håb, at Kom-missionen kan afslutte sagen før sommerferien.

Og vi har også sagt, at vi gerne vil bidrage med andre løsnin-ger i det omfang likviditetsmæssige årsager afholder kommu-nerne fra at igangsætte indsatsen, før Kommissionen har truffeten afgørelse.

Det skal i den forbindelse dog bemærkes, at der så vidt videsendnu ikke er kommuner, der har henvendt sig herom.

Men generelt gælder det i forhold til kommunernes likviditet,at en kommune med en økonomisk vanskelig situation altidkan tage kontakt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet medhenblik på en dialog om kommunens situation. Det gælder ved

de årlige ansøgninger om særtilskud, og det gælder også i løbetaf året, hvis kommunen måtte opleve en væsentlig likviditets-mæssig forværring.

For Odense og Kerteminde kommuner, eller øvrige kommuner,der aktuelt har ansøgt om støtte fra Globaliseringsfonden, erder ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke nogen afdem, der opgjort efter kassekreditreglen står i en likviditets-mæssig vanskelig situation.

Det kan stadig være en stor udfordring for kommunerne at pri-oritere en sådan ekstraordinær indsats i forhold til de ledige, ihvilken sammenhæng udgiftens størrelse og kommunens øko-nomiske situation i øvrigt naturligvis også spiller en rolle. I detomfang nogle af kommunerne måtte opleve særlige økonomi-ske vanskeligheder kan de under alle omstændigheder opfor-dres til at drøfte det med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.[Afslutning]

Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg synes, at regeringen harhandlet meget resolut, hurtigt og løsningsorienteret efter detblev kendt, at Lindøværftet ville lukke, og at vi har et godtsamarbejde og en god arbejdsdeling med de lokale og regiona-le parter – både i forhold til den beskæftigelsesmæssige og denerhvervsrettede indsats. Og jeg har noteret mig, at borgmestre-ne fra Odense og Kerteminde kommuner deler den opfattelse.

Det håber og tror jeg på vil fortsætte, og jeg glæder mig til atkomme på besøg på Lindø i slutningen af måneden for at se,hvordan det går.