Europa-Kommissionens grønbog om modernisering af EU’s politik

for offentlige indkøb – KOM(2011) 15 endelig af 27. januar 2011

Resumé

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 27. januar 2011 ”Grønbogom modernisering af EU’s politik for offentlige indkøb: Mod et mere ef-fektivt europæisk marked for offentlige indkøb”. Kommissionen stiller igrønbogen 114 spørgsmål til medlemsstaterne om, hvordan EU-reglerneom offentlige indkøb kan forenkles og moderniseres for at gøre tildelin-gen af kontrakter mere smidig og muliggøre en bedre brug af offentligekontrakter til støtte for andre politikker.Det fremgår af grønbogen, at Kommissionen i løbet af foråret modtagerresultaterne af en række empiriske undersøgelser af den aktuelle lovgiv-ning om offentlige indkøb (foretaget af selvstændige konsulentvirksomhe-der). Sammen med disse resultater vil medlemsstaternes og de øvrige in-teressenters bidrag til grønbogen indgå i overvejelser om den kommendereform af EU’s regler om offentlige indkøb, der forventes i form af et lov-givningsforslag i starten af 2012.Kommissionen har sendt grønbogen i offentlig høring med frist for be-mærkninger den 18. april 2011.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen offentliggjorde den 27. januar 2011 ”Grønbog om moder-nisering af EU’s politik for offentlige indkøb: Mod et mere effektivt eu-ropæisk marked for offentlige indkøb”. Grønbogen skal udgøre oplæg tildrøftelse blandt medlemsstaterne om, hvordan EU-reglerne om offentligeindkøb kan forenkles og moderniseres for at gøre tildelingen af kontraktermere smidig og muliggøre en bedre brug af offentlige kontrakter til støttefor andre politikker.Grønbogens del 1 gennemgår de lovgivningsmæssige rammer for offent-lige indkøb og lægger op til en drøftelse af, om de helt grundlæggendebegreber skal omdefineres for at sikre bedre juridisk sikkerhed. Blandt degrundlæggende begreber, der kunne omdefineres, findes selve anvendel-sesområdet for udbudsdirektivet. Kommissionen spørger således, om an-

vendelsesområdet for direktiverne om offentlige indkøb skal indskrænkestil rene indkøbsaktiviteter.Kommissionen spørger også medlemsstaterne, om den nuværende struk-tur med opdeling i bygge- og anlæg, vare- og tjenesteydelseskontrakterskal forenkles i stil med WTO-aftalen1, der kun skelner mellem vareind-køb og tjenesteydelseskontrakter, idet bygge- og anlæg betragtes som entjenesteydelse. Herudover spørger Kommissionen, om sondringen mel-lem A og B-tjenesteydelser bør fjernes, og om tærskelværdierne for di-rektivernes anvendelsesområde bør hæves.Del 2 og 3 fokuserer på målet om mere effektive indkøb. Kommissionenfokuserer blandt andet på, om procedurerne i de gældende direktiver børændres, og hvordan udbudsreglerne bedre kan tage højde for små og mel-lemstore virksomheders behov.I del 2 spørger Kommissionen blandt andet, om detaljeringsniveauet i ud-budsreglerne er hensigtsmæssigt, eller om det skal være enten højere ellerlavere. Derudover spørger Kommissionen til, hvordan procedurerne i di-rektiverne kan lette den administrative byrde for alle parter, og om med-lemsstaterne kan forestille sig helt nye typer af procedurer, som kan øgeomkostningseffektiviteten af offentlige indkøbsprocedurer.Kommissionen spørger også om medlemsstaterne støtter flere forhandlin-ger i offentlige indkøbsprocedurer, og hvordan risikoen for misbrug ogforskelsbehandling i så fald minimeres. Der spørges også, om en forenk-let procedure for standardvarer, der karakteriseres ved at pris, kvalitet ogbetingelser fastlægges på markedet, med fordel kan indføres.Herudover spørger Kommissionen om medlemsstaterne støtter en merefleksibel proces, hvor rækkefølgen for undersøgelsen af udvælgelses- ogtildelingskriterier kan vælges frit, og om det i tildelingsfasen bør tilladesordregivere at tage højde for kriterier, der vedrører tilbudsgiveren selv.Medlemsstaterne spørges også, om udbudsdirektivet udtrykkeligt skal til-lade, at der tages højde for tidligere erfaring hos en eller flere tilbudsgive-re og hvilke beskyttelsesforanstaltninger, der i så fald er nødvendige forat forebygge forskelsbehandling.Der spørges også til, om udbudsreglerne er passende i forhold til små or-dregivende myndigheders behov, eller om der er behov for en forenkletprocedure for relativt små kontrakttildelinger fra lokale og regionalemyndigheder.I del 3 fokuserer Kommissionen på, om udbudsreglerne er SMV-venlige.Der spørges blandt andet til, om Kommissionens kodeks for god praksis

skal gøres obligatorisk for ordregivere, og hvordan de administrative byr-der kan lettes for SMV’er, eksempelvis ved at det kun er udvalgte kandi-dater eller den valgte tilbudsgiver, der skal indsende og verificere doku-mentation.Kommissionen fokuserer også på sikringen af en retfærdig og effektivkonkurrence. Der spørges derfor ind til, hvordan tilbudsgivere fra andremedlemsstater tilskyndes til at deltage i offentlige udbud, om den gensi-dige anerkendelse af attester skal forbedres, hvilke instrumenter reglerneom offentlige indkøb kan omfatte for at forebygge forekomsten af domi-nerende leverandører, samt hvordan ordregivende myndigheder kan be-skyttes bedre mod dominerende leverandørers magt.Del 4 fokuserer på målet om bedre muligheder for anvendelse af offentli-ge kontrakter til støtte for fælles samfundsmæssige mål som eksempelvismiljøbeskyttelse, innovation og social inddragelse. Kommissionen spør-ger blandt andet, om det er hensigtsmæssigt at begrænse ordregivernesmulighed for at bruge eller alternativt helt afskaffe pris som delkriteriumfor visse kontrakttyper eller sektorer for at forfølge andre politikmål.Kommissionen spørger også, om det vil være hensigtsmæssigt helt atfjerne betingelsen om, at de ordregivende myndigheders krav til miljø-hensyn mv. skal være knyttet til kontraktens genstand, og om der skalstilles krav på EU-plan til, hvad der skal købes med henblik på at opnåandre politikmål.Del 5 fokuserer på forebyggelse og bekæmpelse af korruption og favori-sering. Kommissionen spørger blandt andet medlemsstaterne, om der erbehov for at indføre en fælles EU-definition af interessekonflikter i for-bindelse med offentlige indkøb, og om der er behov for beskyttelsesfor-anstaltninger på EU-plan for at forebygge, identificere og løse situationermed interessekonflikter effektivt.Del 6 fokuserer på, hvordan europæiske virksomheder styrker deres ad-gang til tredjelandes markeder. Kommissionen spørger blandt andet ommedlemsstaternes holdning til forsyningsvirksomhedsdirektivets regler,om ordregivernes muligheder for at afvise tilbud, der indeholder varer fratredjelande, om disse regler bør forbedres yderligere, samt om hvilke me-kanismer man kan indføre for at opnå en bedre symmetri i adgangen tilmarkederne for offentlige indkøb.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet holdning foreligger endnu ikke.

3. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet grønbogen ikkeindeholder konkrete initiativforslag, men blot stiller åbne spørgsmål tilmedlemsstaterne.

4. Gældende dansk ret

Gældende dansk ret er lov om samordning af fremgangsmåderne ved ind-gåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v., jf. lovbekendtgø-relse nr. 600 af 30. juni 1992, som ændret ved § 16 i lov nr. 415 af 31.maj 2000. Med hjemmel i lovgivningen er udstedt bekendtgørelse omfremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, of-fentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrak-ter, jf. BEK nr. 937 af 16/09/2004, og bekendtgørelse om fremgangsmå-derne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning,transport samt posttjenester, jf. BEK nr. 936 af 16/09-2004.

5. Høring

Grønbogen er sendt i høring i specialudvalget for vækst og konkurrenceev-ne. Der vil blive fremsendt et supplerende notat om resultatet af høringen.

6. Andre landes holdninger

Der er ikke på nuværende tidspunkt kendskab til andre landes holdningertil grønbogen.

7. Foreløbig dansk holdning

Det er den danske regerings foreløbige holdning, at et centralt element iforhold til modernisering af de europæiske regler for offentlige indkøb er,at udbudsprocessen forenkles og smidiggøres.Offentlige indkøb skal foretages bedst og billigst muligt, hvilket blandtandet bør sikres gennem enkle, fleksible og effektive indkøbsprocedurer,der sikrer en høj grad af konkurrence mellem de offentlige ordregiveresleverandører samtidig med, at der på relevante områder er mulighed for atkøbe innovative produkter og tjenesteydelser.Det er endvidere den danske regerings foreløbige holdning, at udbudsreg-lerne skal bevare deres karakter af procesregler. Udbudsreglerne skal så-ledes som hidtil fastlægge rammerne for, hvordan konkurrenceudsættelseog indkøb formelt skal ske. Udbudsreglerne skal derimod ikke indeholdekrav om, hvad offentlige myndigheder skal indkøbe, herunder specifikkekrav om varetagelse af særlige politiske hensyn.Den danske regering er positiv over for, at der fortsat skal være mulighedfor at inddrage hensyn til innovation, miljøbeskyttelse og social ansvar-lighed i forbindelse med offentlige indkøb.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Grønbogen har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.Gældende dansk ret vurderes ikke at blive påvirket af grønbogen, idet denneikke indeholder initiativforslag, men blot stiller åbne spørgsmål til med-lemsstaterne med henblik på at modtage forslag til, hvordan udbudsreg-lerne bør moderniseres.

Europa-Kommissionens grønbog om modernisering af EU’s politik

for offentlige indkøb – KOM(2011) 15 endelig af 27. januar 2011

Resumé

1.

Baggrund og indhold

2.

Europa-Parlamentets holdning

3.

Nærhedsprincippet

4.

Gældende dansk ret

5.

Høring

6.

Andre landes holdninger

7.

Foreløbig dansk holdning

8.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

9.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg