ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 183: Kopi af EU-note (E 36) vedr. modernisering af EU-regler for offentlige indkøb

SammenfatningKommissionen fremhæver i grønbogen tre mål som de centrale for frem-tidens offentlige indkøbspolitik i EU.For det første skal offentlige myndigheder udnytte offentlige midler mereeffektivt, når de køber ind. I tider med stramme offentlige budgetter erder behov for den bedst mulige udnyttelse af skatteydernes penge.Et andet mål er at gøre bedre brug af offentlige indkøb til at understøttecentrale politiske mål såsom miljøbeskyttelse, bedre ressource- og ener-gieffektivitet, bekæmpelse af klimaændringer, styrkelse af innovation ogfremme af social inklusion.Endelig skal en ny udbudspolitik også bidrage til forebyggelse af korrup-tion og favorisering i forbindelse med offentlige indkøb.Fristen for bemærkninger til grønbogen er den18. april 2011.

Europa-Kommissionen ventes senest i begyndelsen af 2012 at fremlæggeforslag til en forenkling og modernisering af den eksisterende EU-lovgivningfor offentlige indkøb.Formålet med revisionen er navnlig at gøre tildelingen af offentlige kontraktermere effektiv og smidig samt muliggøre en bedre brug af sådanne kontraktertil støtte for andre politiske målsætninger såsom jobskabelse, innovation ogmiljøbeskyttelse.Kommissionen har derfor udsendt en grønbog, som rejser en række centraleproblemstillinger i forbindelse med en fremtidig reform af EU’s politik for of-1fentlige indkøb .Kommissionen opfordrer alle interesserede parter til at sende deres kommen-tarer og forslag til Kommissionen senest den 18. april 2011.Parallelt med denne høringsproces gennemfører Kommissionen en omfatten-de empirisk undersøgelse af EU’s aktuelle lovgivning vedrørende offentligeindkøb, hvis resultater vil blive offentliggjort i sommeren 2011.Offentlige indkøb i dagEU’s regler for offentlige indkøb gælder for alle offentlige kontrakter over vissetærskelværdier, hvad enten de er statslige, regionale eller kommunale.Formålet med reglerne er at sikre europæiske virksomheder fuld og lige ad-gang til offentlige kontrakter samt lige konkurrencevilkår inden for det europæ-iske marked for offentlige indkøb.Dette sikres bl.a. ved, at offentlige indkøbere ikke må stille tekniske krav, somstiller udenlandske virksomheder dårligere end nationale eller lokale aktører,samt ved at der skal anvendes nærmere bestemte objektive kriterier ved ud-vælgelse af de virksomheder, der kan deltage i udbuddet.Endelig har offentlige indkøbere pligt til at bekendtgøre udbud i EU-tidende.I EU-reglerne skelner man mellem offentlige indkøb afvarer, tjenesteydelserogoffentlige bygge- og anlægsarbejder.Reglerne fastsætter forskelligetærskelværdier for, hvornår de forskellige typer af offentlige indkøb skal sen-des i EU-udbud (Se oversigt 1).

Hertil kommer to såkaldte kontroldirektiver, som bl.a. sikrer virksomhedernemulighed for at klage over en udbudsforretning.Hvorfor en ny offentlig indkøbspolitik i EU?Kommissionen fremhæver i grønbogen følgende mål som de centrale forfremtidens offentlige indkøbspolitik i EU.Første mål er, at offentlige myndigheder skaludnytte de offentlige midlermere effektivt,når de køber ind. I tider med stramme offentlige budgetter erder behov for den mest effektive udnyttelse af offentlige midler, så man kanfremme vækst og jobskabelse. Det betyder bl.a., at det offentlige skal havemest muligt for pengene, hvilke kræver den størst mulige konkurrence omoffentlige kontrakter på det europæiske marked. Offentlige indkøb tegner sig4ifølge Kommissionen for ca. 17 pct. af EU-landenes BNP .Samtidig er der stadig meget få offentlige kontrakter, som går til virksomhederi andre EU-medlemsstater. Ifølge tal fra Kommissionen er det kun 1,6 pct. afde offentlige kontrakter, som tildeles aktører fra andre EU-lande.Et andet mål med indkøbspolitikken i EU er at gøre bedre brug afoffentligeindkøb til at understøtte centrale samfundsmæssige målsåsom miljøbe-skyttelse, bedre ressource- og energieffektivitet og bekæmpelse af klimaæn-dringer, styrkelse af innovation og fremme af social inklusion.Ifølge EU’s 2020-strategi for vækst og beskæftigelse skal offentlige indkøbbl.a. være med til at:--forbedre rammebetingelserne for erhvervslivets innovationsmulighe-der med fuld udnyttelse af efterspørgselspolitikkerstøtte overgangen til et ressourceeffektivt lavemissionssamfund,f.eks. ved at opmuntre til en større udbredelse af grønne offentligeindkøbforbedre erhvervsklimaet, navnlig for små og mellemstore virksomhe-der

Hvilke reformer?Spørgsmålet er så, hvilke ændringer, der skal ske med EU’s indkøbspolitik?Kommissionen giver ikke selv alle svarene i grønbogen, men lægger i vidtomfang op til, at både nationale og lokale myndigheder skal komme med for-5slag .Kommissionen giver dog i grønbogen nogle mere overordnede bud på, hvor-dan EU’s indkøbspolitik kan reformeres, så den kan fremme de ovenfor be-skrevne mål.Nogle af disse skal kort gennemgås i det følgende.Mere effektive og smidige procedurerIfølge Kommissionen klager offentlige myndigheder ofte over, at EU’s ud-budsprocedurer ikke fuldt ud er tilpasset deres indkøbsbehov.De fremhæver især, at der er behov for mere strømlinede og fleksible proce-durer. Navnlig er der et ønske om at reducere kompleksiteten og de admini-strative byrder.Samtidig er det dog vigtigt at sikre en fair konkurrence om de offentlige kon-trakter, som sikrer omkostningseffektive offentlige indkøb.Kommissionen foreslår derfor bl.a., at der foretages en nøje gennemgang afde forskellige typer af procedurer i udbudsdirektiverne (offentlige udbud, be-grænsede udbud, udbud med forhandling, projektkonkurrencer, hasteproce-durer, mv.), så man kan se, hvor effektive de er med hensyn til at sikre debedst mulige indkøbsresultater med de mindst mulige administrative byrder.Kommissionen foreslår også, at det overvejes om ordregivende myndighederbør have mulighed for at forhandle kontraktbetingelser med potentielle til-6budsgivere. Sådanne forhandlinger et tilladt i GPA’en i WTO, hvis det offent-liggøres i udbudsbekendtgørelsen. Denne mulighed giver ifølge Kommissio-nen fordele i form af fleksibilitet og forenkling, men rummer samtidig en øgetrisiko for favorisering som følge af de større skønsbeføjelser til de ordregiven-de myndigheder.Hertil kommer, at Kommissionen foreslår, at man overvejer, om der skal ind-føres lettere proceduremæssige rammer for lokale og regionale små ordregi-vende myndigheder, hvilket også er en mulighed indeholdt GPA’en i WTO.

Endelig indeholder grønbogen en stribe andre forslag til proceduremæssigeændringer, som sigter på at fremme f.eks. små og mellemstore virksomhe-ders adgang til EU-udbud, forebyggelse af konkurrencebegrænsende adfærd,regler for underentrepriser, mv.Offentlige indkøb til understøttelse af centrale samfundsmæssige målIfølge Kommissionen skal offentlige myndigheder i EU bidrage til gennemfø-relsen af EU’s 2020-mål ved at anvende deres købekraft til at indkøbe varerog tjenesteydelser, som kan være med til at fremme innovation, respekteremiljøet, bekæmpe klimaændringer, mindske energiforbruget, øge beskæfti-gelsen og forbedre folkesundheden og bekæmpe social udstødelse.Ifølge Kommissionen er det dog samtidig vigtigt, at man er opmærksom pårisikoen for, at indførelsen af sådanne krav kan føre til forskelsbehandlingeller begrænse konkurrencen på indkøbsmarkederne og dermed giver færretilbudsgivere og højere priser.Ifølge Kommissionen er der to måder, hvorpå offentlige indkøb kan være medtil at fremme EU-2020-målene:-ved at give de ordregivende myndigheder økonomiske midler til at ta-ge højde for disse mål i henhold til procedurereglerne om offentligeindkøbved at pålægge de ordregivende myndigheder obligatoriske krav ellerskabe incitamenter med henblik på at styre deres beslutninger om,hvilke varer og tjenesteydelser, der skal indkøbes

Ifølge Kommissionen har EU dog allerede lovgivning vedrørende offentligeindkøb, som fremmer disse hensyn. Direktiverne om offentlige indkøb giverordregivende myndigheder fri mulighed for at vælge, hvad der skal indkøbes,definere de karakteristika for bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjeneste-ydelser, der bedst opfylder deres behov, og for at fastlægge de udbudsbetin-gelser, der er mest passende i lyset af deres ønskede målsætninger. F.eks.kan ordregivende myndigheder i deres offentlige kontrakter kræve et bestemt7niveau af energieffektivitet , eller de kan anvende energieffektivitetskriterierved udbud af offentlige kontrakter og fremme af ressourceeffektive offentlige8bygninger .

Bekæmpelse af korruption og favoriseringEndelig skal en revision af EU’s udbudspolitik ifølge Kommissionen også bi-drage tilforebyggelse af korruption og favorisering.Det tætte samspil mellem den offentlige og den private sektor gør offentligeindkøb til et risikoområde for interessekonflikter, favorisering og korruption.Kommissionen mener derfor det bør drøftes, om man bør indføre fælles EU-definitioner af ”uacceptable situationer med interessekonflikter” eller beskyt-telsesforanstaltninger, som kan forebygge, at sådanne situationer opstår. Detkunne f.eks. ske gennem et krav om erklæringer fra involverede embeds-mænd om, at der ikke foreligger nogen interessekonflikter, samt en vis grad afgennemsigtighed og pålidelighed hos de embedsmænd, som varetager deoffentlige indkøb.Kommissionen foreslår også, at man øger gennemsigtigheden i forbindelsemed åbning af tilbud eller ved obligatorisk offentliggørelse af rapporter, derdokumenterer indkøbsprocessen. Kommissionen vurderer, at dette vil givebegrænsede administrative bryder, og at offentliggørelsen af indgåede kon-trakter vil være befordrende for en bedre demokratisk granskning af indkøbs-beslutninger.Endelig foreslår Kommissionen også oprettelsen af gratis telefonlinjer ellerinternetbaserede systemer, som man kan benytte til at anmelde svig til.Grænser for reform?Ifølge Kommissionen er det endelig vigtigt at slå fast, at der ikke er ubegræn-sede muligheder for reform af EU’s regler for offentlige indkøb.F.eks. skal ændringer af EU’s udbudsregler være i overensstemmelse med deinternationale forpligtelser, som EU har påtaget sig både bilateralt og i WTO’saftale om offentlige indkøb (GPA). Alternativt vil EU ifølge Kommissionenskulle indlede forhandlinger med de berørte parter om eventuelle erstatnings-krav.Ifølge Kommissionen gælder det f.eks. for de forskellige tærskler for, hvornåroffentlige indkøb skal sendes i EU-udbud, definitioner af offentlige indkøbsak-tiviteter og offentlige indkøbere samt visse procedurespørgsmål såsom fast-sættelsen at tekniske specifikationer og perioder.

Tjenesteydelser

Vareindkøb

Bygge- og anlæg

Forsyningsvirksomheder