ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 180: Anmodning om udtalelse vedrørende Kommissionens grønbog om EU-finansiering af forskning, fra Europaudvalget

Med denne grønbog lanceres der en offentlig debat om de nøgleemner, der skal tages ibetragtning ved kommende EU-finansieringsprogrammer for forskning og innovation.Disse programmer vil komme til at indgå i Kommissionens forslag til den næste flerårigefinansielle ramme, som skal forelægges i juni 2011. Specifikke forslag tilfinansieringsprogrammer skal være vedtaget inden udgangen af 2011.Repræsentanter forforskning, erhvervsliv, staten og civilsamfund samt borgere vil blive opfordret til atdeltage i denne vigtige debat.Forskning og innovation, der fungerer som drivkræfter bag social og økonomisk velfærd ogmiljømæssig bæredygtighed, er afgørende for, om vi kan nå de i Europa 20201bredtaccepterede mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Derfor har Den EuropæiskeUnion sat sig som mål som led i Europa 2020-strategien at øge midlerne til F&U og nå op på3 % af BNP inden 2020. I flagskibsinitiativet Innovation i EU2tales der om en strategisk ogintegreret tilgang til forskning og innovation. Det sætter rammerne og målene for, hvadkommende midler til forskning og innovation i EU skal bidrage til, som fastsat ibestemmelserne i traktaterne3.Rådet4ønskede, at der i kommende EU-finansieringsprogrammer skal fokuseres mere påEuropa 2020-prioriteter, på samfundsmæssige udfordringer og nøgleteknologier, på fremmeaf kollaborativ forskning og industridreven forskning, på strømlining af instrumenterne, påradikal forenkling af adgangen, på nedbringelse af markedsføringstiden og på yderligerestyrkelse af eliten.I budgetgennemgangen5peges der på, hvilke hovedprincipper der skal ligge til grund for detkommende EU-budget: fokus på instrumenter med en anerkendt europæisk merværdi, mereresultatorientering og mobilisering af andre offentlige og private finansieringskilder. Ibudgetgennemgangen foreslås det, at samtlige EU-instrumenter til forskning og innovationskal arbejde sammen inden for enfælles strategisk ramme.Det Europæiske Råd drøftedeinnovation på sit møde den 4. februar 2011 og støttede idéen om den fælles strategiskeramme, som skal gøre finansieringen af forskning og innovation på nationalt plan og EU-planmere effektiv. I denne grønbog stilles der en række vigtige spørgsmål om, hvordan disseambitiøse mål kan nås.

I grønbogen fokuseres der på forskning og innovation, men der er også vigtige link til andreEU-programmer, som er omhandlet i budgetgennemgangen, navnlig de kommende midler tilsamhørighedspolitik og uddannelsesprogrammer.EU-finansiering af forskning og innovation samt initiativer i indeværendeprogrammeringsperiode (2007-2013)•Det syvende rammeprogram6(RP7) med et budget på 53,3 mia. EUR støtter forskning,teknologisk udvikling og demonstration i hele EU. Programaktiviteterne implementeresunder fire specifikke programmer: samarbejde, idéer, mennesker og kapacitet.Programmet støtter også forskning i atomenergi (Euratom) og Det FællesForskningscenter (JRC)7.•Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation8(CIP) har et budget på 3,6 mia.EUR og har til formål at fremme konkurrenceevnen hos europæisk erhvervsliv, først ogfremmest smv'er. Det sørger for lettere adgang til finansiering og støtter udviklingen afbedre tjenester og politikker til støtte for innovation. Det finansierer tværnationalehjælpetjenester for virksomheder og innovation. Det omhandler klynger, offentlige indkøbog ikke-teknologiske hindringer for innovation. Det er med til at udvikleinformationssamfundet ved at stimulere indførelse og brug af ikt, og det opfordrer til øgetbrug af vedvarende energi og energieffektivitet.•Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi9(EIT) er et selvstændigt EU-organ,som samler videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsmiljø og erhvervssektorerfor at fremme innovation i verdensklasse. Gennem de stærkt integrerede videns- oginnovationsfællesskaber (VIS'er) styrker det forbindelserne i hele videnstrekanten. EIT erfleksibel og forsøger at være attraktiv for erhvervslivet. Der er blevet bevilget 309 mio.EUR til EIT fra EU's budget.•Gennem Samhørighedspolitikken10uddeles der omkring 86 mia. EUR (næsten 25 % afhele budgettet for strukturfondene), som skal forbedre de regionale økonomiers kapacitettil forandring og innovation. Denne investering fokuserer på fire hovedelementer: F&Uog innovation, iværksætteri, ikt og udvikling af menneskelig kapital.2.FORSKNING OG INNOVATION IEU: FRA UDFORDRINGER TIL MULIGHEDER

udvikle innovative produkter og tjenesteydelser, der kan skabe vækst og arbejdspladser iEuropa.Europa er også nødt til at forsøge at opretholde og styrke sin konkurrencestilling over forglobaliseringen. Vækstøkonomierne er ved at bevæge sig fra omkostningskonkurrence ogefterligning til strategier baseret på innovation. Andre lande investerer mere end nogensindefør i at sikre deres fremtid. På den anden side vil bedre levestandarder i disse lande åbne nyemarkeder for europæiske produkter og tjenesteydelser, og med deres voksende kapacitet vilder skabes nye muligheder for samarbejde.Vi må gribe disse muligheder, bygge videre på vores styrke og handle hurtigt og resolut for atbygge vores fremtid, forbedre velfærden for vores borgere og sikre konkurrenceevnen forvores virksomheder. Forskning og innovation er drivkræfter i denne proces, men Europabliver ofte overhalet af sine konkurrenter på disse områder11.Europa bliver nødt til at gøre mere i sin indsats inden for forskning og innovation. Som detpåpeges i Innovation i EU, er det nødvendigt, at forskning og innovation bliver bedreforbundet med hinanden. Vi bør væk fra traditionelle, opsplittede tilgange og fokusere merepå udfordringer og resultater, og vores midler til forskning og innovation bør knyttes nærmeretil vores politiske mål. Det er ligeledes afgørende, at der bliver udviklet et forenklet sæt afinstrumenter og regler, og at der bliver plads til den fornødne fleksibilitet.I en tid med alvorlige stramninger af de offentlige budgetter må hver eneste euro udnyttesbedst muligt. Den offentlige EU-finansiering af forskning og innovation foregår primært pånationalt plan. Der er ganske vist gjort fremskridt, men de nationale og regionalemyndigheder arbejder stadig i vid udstrækning efter deres egne strategier. Det fører tilkostbart dobbeltarbejde og fragmentering. Med tiltag på EU-plan bliver der mulighed for atgenerere større effektivitet og indvirkning. Der vil kunne bygges videre på de nuværendefælles bestræbelser fra medlemsstater, erhvervsliv og EU, f.eks. inden for den strategiskeenergiteknologiplan (SET-plan)12, ICT's fælles teknologiinitiativer (JTI)13og den kommendestrategiske transportteknologiplan.Det er også vigtigt med EU-dækkende programmer, hvis vi skal kunne afhjælpe manglerne iforhold til internationale konkurrenter. En af de store svagheder er Europas underinvestering iforskning og innovation, især fra den private sektors side. EU-programmerne bør mobilisereden private investering og gøre Europa til et mere attraktivt sted for investering.Der er brug for EU-programmer til at kunne opnå et større antal af videnskabeligegennembrud i verdensklasse, da det er med til at frembringe ekspertise gennem konkurrencepå europæisk plan. Ved at integrere politikker og EU-midler fra forskning til marked (som ide europæiske innovationspartnerskaber) vil Europa blive bedre til at omdanne viden tilinnovation. Ved at levere tjenesteydelser til støtte for innovationsprocesser ud over

EU's programmer for forskning og innovation har udviklet sig i de seneste årtier og udgør nuen betydelig del af EU-budgettet14.Interimsevalueringen af RP715bekræftede, at programmet spiller en afgørende rolle medhensyn til opbygning og støtte til europæiske net, jf. blandt andet den positive rolle, somMarie Curie-ordningen og dens forskningsinfrastruktur spiller, og succesen med nyeinstrumenter som Det Europæiske Forskningsråd (EFR) og finansieringsfaciliteten forrisikodeling (RSFF). Den bekræftede også, at RP7 er et enestående bidrag til finansieringen afforskningssamarbejde på tværs af grænserne. Der opfordres til en bedre sammenknytning afforskning og innovation og til klarere fokus på elite, konkurrenceevne og samfundsrelateredemålsætninger.Interimsevalueringen af CIP16bekræftede programmets særdeles relevante mål for en indsatspå EU-plan. Det blev understreget, hvor vigtig en rolle de finansielle instrumenter spiller forsmv'er, Enterprise Europe Network, markedsintroduktionsprojekter vedrørende økoinnovationog efterspørgselsbaserede pilotprojekter vedrørende ikt-innovation. Det blev også påpeget, atder var brug for yderligere indbyrdes koblinger med andre EU-programmer, herundersamhørighedspolitikfonden.EIT tager gennem de første videns- og innovationsfællesskaber fat om samfundsmæssigeudfordringer (klimaforandring, energi og ikt) og er banebrydende for nye styringsmodeller forinnovation. Det er meningen, at EIT skal forelægge sin strategiske dagsorden for innovationmidt i 2011, hvorigennem det planlægger en udvidelse af sine aktiviteter som et billede påinnovation i Europa sammen med en køreplan for de kommende aktiviteter.Men med de forskellige evalueringer er der også blevet konstateret en række mangler ogproblemer, især manglen på en samlet tilgang til forskning og innovation, instrumenterneskompleksitet, alt for bureaukratiske regler og procedurer og mangel på gennemsigtighed. Ikommende programmer bør der derfor fokuseres på:–Klare målsætninger,og hvordan de omsættes i de aktiviteter, der får støtte, samtidig med,at fleksibiliteten opretholdes til at imødekomme nye politiske behov.–Mindre kompleksitet.I tidens løb har EU's forsknings- og innovationsprogrammerudvidet rækken af instrumenter, hvilket efterlader et indtryk af, at der leveres til alt formange formål, og at midlerne spredes alt for meget. Den manglende koordinering mellemmidlerne fra EU og medlemsstaterne gør det hele mere kompleks, og der bliver risiko foroverlapning og dobbeltarbejde, for eksempel når det drejer sig omstatsstøtteforanstaltninger for smv'er eller om at fremskaffe risikokapital.–Forøget merværdi og mobilisering og mindre dobbeltarbejde og fragmentering.EU-finansieringen af forskning og innovation skal give højere merværdi, mobilisere flere

midler fra andre offentlige og private kilder og skal udnyttes meres effektivt for at støtteden strategiske tilpasning og samling af nationale og regionale midler, så man undgårdobbeltarbejde og når langtrækkende dimensioner og en kritisk masse.–Forenklet deltagelseved at nedbringe de administrative byrder, mindske den tid, der gårmellem bevilling og betaling, og opnå en bedre balance mellem tilgange baseret påomkostninger og tilgange baseret på tillid. Den tilgang, der benyttes i CIP, kan bruges someksempel.–Bredere deltagelse i EU-programmer.Der er ganske vist stor deltagelse af smv'er i CIP,men i interimsevalueringen af RP7 understreges det, at det er nødvendigt yderligere atstimulere inddragelse af erhvervsliv og smv'er. Der peges også på, at der er et behov for atfremme deltagelse af kvindelige forskere og deltagere fra nyere medlemsstater. Med enstørre inddragelse af tredjelande vil der blive mulighed for at udnytte den viden, derindhøstes uden for EU.–Forøgelse af konkurrenceevne og samfundsmæssig indvirkning gennem EU-støtte.Det vil kræve, at virksomheder, investorer, offentlige myndigheder, andre forskere ogpolitiske beslutningstagere bliver bedre til at overtage og udnytte resultater. Det indebærerogså støtte til andre former for innovation (herunder ikke-teknologisk og socialinnovation), som ikke er resultatet af forskningsaktiviteter. Der er også behov for atkommunikere vores målsætninger og relevansen af vores projekter ud til et brederepublikum. Slutbrugerne af innovationer (det være sig borgere, virksomheder eller denoffentlige sektor) bør inddrages meget tidligere i vores projekter, således at resultaternekan blive udnyttet hurtigere og mere bredt, og at der opnås en bredere offentlig acceptinden for følsomme områder som sikkerhed eller nanoteknologi.4.MODEN FÆLLES STRATEGISK RAMME FORINNOVATION

På EU-plan er der forskellige programmer, der støtter forskning og innovation, og de dækkeraktiviteter i hele innovationscyklussen, men fungerer ofte uafhængigt af hinanden. Ibudgetgennemgangen blev det anført, hvad der kunne gøres i den forbindelse, nemlig atudvikle enfælles strategisk ramme.Det vil dække al relevant EU-finansiering af forskningog innovation, som for øjeblikket bevilges gennem RP7 og CIP og EU-innovationsinitiativersom EIT, på grundlag af sammenhængende målsætninger og fælles strategiske mål.Den fælles strategiske ramme har et bredt potentiale til at gøre EU-finansiering mere attraktivog til at gøre det lettere for deltagerne at få adgang hertil. Der vil blive mulighed for at få etenkelt indgangssted med fælles it-værktøjer17eller et enkelt kontaktsted, som giver vejledning

og støtte til deltagerne. Der vil desuden kunne udvikles en mere enkel og mere effektivstruktur og et strømlinet sæt af finansieringsinstrumenter, som dækker innovationskæden somet hele.Den fælles strategiske ramme giver også klare muligheder for administrativ forenkling vedudvikling af et mere standardiseret sæt af regler, der dækker alle deltagere i EU-programmerfor forskning og innovation. Reglerne bør så vidt muligt omfatte elementer, der er fælles forde forskellige former for aktiviteter. Ikke blot bør man fortsætte med de bestræbelser påforenkling18, der er i gang, men der bør også overvejes ekstra foranstaltninger som foreksempel en mere omfattende brug af faste beløb eller generel accept af modtagernes egneformer for regnskabspraksis19.Det vil være nødvendigt med fleksibilitet for at opnå den fornødne diversitet i finansieringentil at dække hele innovationscyklussen eller for at imødekomme krav, der er knyttet tilspecifikke forhold. Fleksibilitet og hurtig levering er også vigtige aspekter, hvis der skalkunne tiltrækkes interessenter fra erhvervslivet (især smv'er). Det kan berettige til specifikkemekanismer og gennemførelsesregler som for eksempel i tilfældet med EIT.EU-programmerne fungerer i et miljø, hvor hovedparten af den offentlige finansiering tilforskning og innovation administreres af medlemsstaterne. Men der bliver ofte ikke tagetegentligt hensyn til det grænseoverskridende aspekt af forskning og innovation, hvilketbetyder, at synergierne med andre medlemsstaters eller EU's programmer stort set ikke bliverudnyttet.De erfaringer, der er gjort med at samle medlemsstaternes ressourcer i en pulje (gennemartikel 185-initiativer, ERA-net og de første skridt hen imod fælles programmeringsinitiativer)har vist, hvilken indvirkning og effektivitet der kan opnås ved at mobilisere andre offentligefinansieringskilder. Hvor meget vil imidlertid afhænge af, at de nationale og regionaleoffentlige myndigheder holder fast ved deres tilsagn, også finansielt set.Den kommende samhørighedspolitik må her spille en vigtig rolle, idet den skal have som målat opbygge forsknings- og innovationskapacitet på regionalt plan gennem intelligentespecialiseringsstrategier, dog inden for rammerne af EU's bredere politikmål. IKommissionens meddelelse om samhørighedspolitikkens fremtid20peges der på en styrkelseaf den strategiske planlægning, øget koncentration af ressourcer og større brug afkonditionalitet og incitamenter for at opnå en stærkere indvirkning på prioriteterne i Europa2020, herunder forskning og innovation. Den fælles strategiske ramme for EU-finansiering afforskning og innovation bør derfor baseres på en udpræget komplementaritet med denkommende fælles strategiske ramme for samhørighedspolitik.Derudover bruges midlerne til udvikling af landdistrikter for øjeblikket til en bred vifte afforanstaltninger, der skal fremme innovation inden for landbruget. Meddelelsen "Den fælleslandbrugspolitik på vej mod 2020 - morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og

landområder"21peger på innovation som et af de retningsgivende temaer for udvikling aflanddistrikter ved siden af miljø og klimaforandring.Spørgsmål:1.Hvordan kan den fælles strategiske ramme gøre EU-finansiering af forskning oginnovation mere attraktiv og gøre det lettere for deltagerne at få adgang hertil? Hvader der brug for ud over et enkelt indgangssted med fælles it-værktøjer eller et enkeltkontaktsted, som tilbyder støtte og endnu mere administrativ forenkling?Hvordan kan EU-finansiering bedst dække hele innovationscyklussen fra forskningtil markedsføring?Hvilke karakteristiske aspekter ved EU-finansiering kan maksimere fordelen ved athandle på EU-plan? Bør der lægges stærk vægt på mobilisering af andrefinansieringskilder?Hvordan kan EU-finansiering af forskning og innovation bedst anvendes til at samlemedlemsstaternes ressourcer? Hvordan kan der ydes støtte til fællesprogrammeringsinitiativer mellem grupper af medlemsstater?Hvordan bør balancen være mellem mindre, målrettede projekter og større,strategiske projekter?Hvordan kan Kommissionen sikre balancen mellem et enkelt sæt af regler, der kangive en radikal forenkling, og nødvendigheden af at opretholde en vis grad affleksibilitet og diversitet for at nå målene i forskellige instrumenter ogimødekomme behovene hos forskellige modtagere, især smv'er?Hvordan kan det måles, hvilken succes EU-finansiering af forskning og innovationhar haft? Hvilke resultatindikatorer kan der anvendes?Hvordan bør EU-finansiering af forskning og innovation være i forhold til regionalog national finansiering? Hvordan kan denne finansiering supplere midler fra denkommende samhørighedspolitik, som er beregnet på at skulle hjælpe de mindstudviklede regioner i EU, og programmerne til udvikling af landdistrikter?Samfundsmæssige udfordringer

Europa 2020 og flagskibsinitiativerne hertil har ambitiøse politikmål inden for områder somklimaforandring, energisikkerhed, demografisk aldring eller ressourceeffektivitet. IInnovation i EU blev der opfordret til, at kommende EU-finansieringsprogrammer knyttestættere til disse mål, ved at der lægges større vægt på tackling af samfundsmæssigeudfordringer. Der må dog udvises stor omhu, når det skal fastslås, for hvilke udfordringerinterventioner på EU-plan reelt kan gøre en forskel og samtidig undgå overdreventhævdvundne videnskabelige og teknologiske valg.I de nuværende EU-finansieringsprogrammer er der lagt betydelig vægt på tackling afsamfundsmæssige udfordringer, overvejende gennem et tematisk teknologifremstød. At

bringe forskere fra hele Europa sammen i samarbejdsnet har været hovedformålet med dennetilgang, og det vil fortsat være afgørende for at kunne opretholde en europæiskforskningsstruktur. Erfaringen har imidlertid vist, at denne tilgang har visse begrænsningermed hensyn til at opnå den fornødne fleksibilitet, kreativitet og tværfaglige forskning.Med Innovation i EU indførtes begrebet europæiske innovationspartnerskaber, hvorforanstaltninger på udbuds- og efterspørgselssiden til tackling af samfundsmæssigeudfordringer kunne behandles samlet. De spiller en vigtig rolle for koordinering afbestræbelser og koncentration af aktiviteter i hele innovationscyklussen. Den strategisketilgang i SET-planen med dens klare prioriteter, veldefinerede styringsstrukturer og densvurdering af fremskridt kan tjene som et eksempel her.Spørgsmål:9.10.11.12.13.4.3.Hvordan kan en større fokus på samfundsmæssige udfordringer påvirke balancenmellem forskning drevet af nysgerrighed og aktiviteter drevet af en dagsorden?Bør der være mere plads til bottom up-aktiviteter?Hvordan kan EU-finansiering af forskning og innovation bedst støtte den politiskebeslutningstagning og fremadrettede aktiviteter?Hvordan kan Kommissionens Fælles Forskningscenter blive bedre til at støtte denpolitiske beslutningstagning og tackle samfundsmæssige udfordringer?Hvordan vil EU's forsknings- og innovationsaktiviteter kunne opnå større interessehos og involvering af borgere og civilsamfund?Styrkelse af konkurrenceevnen

Europa er nødt til at optrappe sine resultater og sørge for, at midlerne til forskning oginnovation får en indvirkning. Der er fortsat forhindringer, når det drejer sig om at overføreforskningsresultater fra laboratoriet og videre gennem udvikling, markedsføring oganvendelse. Som det fremgår af Innovation i EU, kræver dette, at erhvervslivet spiller envæsentlig rolle med hensyn til at opstille prioriteter og inden for offentlig-privatepartnerskaber. Det indebærer også bredere støtte i hele innovationscyklussen (herunderkonceptbekræftelse, testning, styring og demonstration), bl.a. emner som efterfølgendeprojektopfølgning, prænormativ forskning til standardfastsættelse, støtte til patentering og tilikke-teknologisk innovation.Det er af afgørende betydning for Europas konkurrenceevne at sikre sig en stærk positioninden for nøgleteknologier som ikt, nanoteknologi, avancerede materialer, fremstilling,rumteknologi eller bioteknologi, og det vil gøre det muligt at udvikle innovative varer ogtjenesteydelser, som er nødvendige for at kunne håndtere samfundsmæssige udfordringer.Med RP7 blev der indført nye tilgange, der kunne styrke erhvervslivets deltagelse. Deeuropæiske teknologiplatforme (ETP) var med til at fastlægge virksomhedsrelevanteprioriteter. Med de fælles teknologiinitiativer (JTI) blev erhvervslivet sat i førersædet, ved atder blev etableret formelle offentlig-private partnerskaber. Med den europæiske økonomiskegenopretningsplan blev der indført mere uformelle offentlig-private partnerskaber inden fornøglesektorer. Erfaringen viser, at deres succes afhænger af et stærkt engagement fra de

EIT vil inden for rammerne af sin strategiske innovationsdagsorden fortsætte med at styrkesin erhvervsdrevne tilgang og fokusere på at generere resultater og indvirkning, men også påat mobilisere væsentlige midler fra den private sektor. Som led i SET-planen blev der lancereteuropæiske industrielle initiativer, som skulle gøre det muligt for den offentlige og denprivate sektor i fællesskab at udvikle teknologikøreplaner. CIP har til formål at styrkeeuropæisk erhvervslivs konkurrenceevne, idet der lægges særlig vægt på smv'er. Der tageshensyn til, at innovation kræver mange kompetencer og aktiviteter ud over forskning, som isagens natur er ikke-teknologiske, f.eks. design, kreativitet, standardfastsættelse, udnyttelseog nye kombinationer af eksisterende teknologier, nye forretningsmodeller, brugerinddragelseeller indfangning af de mange og forskelligartede muligheder, som social innovation giver.Med den fleksibilitet og smidighed, som smv'er har, spiller de en central rolle for udviklingenaf nye produkter og tjenesteydelser. Der er enestående og hurtigt voksende smv'er, som harpotentialet til at få ændret strukturen i Europas økonomi ved at blive til morgendagensmultinationale selskaber. CIP har haft held med at nå ud til smv'er (100 000 smv'er harmodtaget lånegarantier, 70 % af modtagerne af markedsintroduktionsprojekter vedrørendeøkoinnovation er smv'er), og selv om der er gjort særligt meget for i stigende grad at inddragesmv'er i hele RP7, finder smv'er stadig, at det kræver meget at skulle deltage. For at opnå enbedre tilgang over for smv'er kan man bruge de erfaringer, der er gjort med de nuværendesmv-tiltag, tage hensyn til innovations- og vækstbehovene hos forskellige typer af smv'er ogtil, at behovene hos mange smv'er bedst kan opfyldes, hvis det sker gennem støtte ydet påregionalt plan, blandt andet gennem samhørighedspolitikfonden.Med åbne, lette og hurtige implementeringsordninger vil smv'er og andre interessenter fraerhvervsliv og universiteter kunne udforske nye idéer og muligheder, efterhånden som dedukker op, på en fleksibel måde og herved åbne nye veje for innovation. Det vil for eksempelkunne bygge på den nuværende brug af åbne indkaldelser og forenkledeansøgningsprocedurer i forbindelse med tiltag vedrørende fremtidige og opdukkendeteknologier (FET) inden for ikt-temaet i RP7 samt markedsintroduktionsprojekter vedrørendeøkoinnovation.Intellektuelle ejendomsrettigheder, der er bestemmende for EU-finansieringen af forskning oginnovation, er afgørende for en effektiv udnyttelse og teknologioverførsel, og samtidig er detnødvendigt, at der sikres adgang til og hurtig udbredelse af videnskabelige resultater. De erogså af betydning for internationalt samarbejde inden for områder af strategisk interesse.Den private finansiering til forskning og innovation er lille, og det er en af de store flaskehalsei Europa. De finansielle instrumenter til RP7, finansieringsfaciliteten for risikodeling og CIPhar vist, hvordan EU-budgettet sammen med Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe vilkunne overvinde markedsproblemerne på dette område. Ud fra denne erfaring bør kommendeEU-programmer for forskning og innovation gøre fuld brug af finansielle instrumenter(gennemEU'skapitalplatformogrisikodelingsplatform,somforeslåetibudgetgennemgangen) til at støtte kommercialiseringen af forskningsresultater, væksten afinnovative virksomheder og investeringer i store infrastrukturer.

Der bør også overvejes nye tilgange, især tilgange, som kan stimulere efterspørgslen ogengagere offentlige og private slutbrugere tidligere og mere tæt på i innovationsprocessen22.Innovation i EU kræver en frigørelse af den offentlige sektors købekraft for at anspore tilinnovation gennem offentlige indkøb, herunder prækommercielle indkøb23. Det vil kunnebygge på pilotforanstaltninger inden for CIP og RP7. USA har en lang tradition hermed24,hvorimod denne mulighed i alt for stor udstrækning stadig står uudnyttet hen i EU.Tilsvarende kan priser virke ansporende for forskere til at nå langt længere, hvis der er udsigttil en finansiel belønning. Politiske beslutningstagere har længe benyttet sig af prisuddelinger,men de har endnu ikke rigtigt fundet vej inden for EU-programmer.Spørgsmål:14.Hvordan kan der ved EU-finansiering bedst tages hensyn til, at innovation spændervidt og også omfatter ikke-teknologisk innovation, økoinnovation og socialinnovation?Hvordan kan den industrielle deltagelse i EU's innovations- ogforskningsprogrammer styrkes? Hvordan kan der ydes støtte til fællesteknologiinitiativer (som for eksempel dem, der er lanceret inden for det nuværenderammeprogram) eller andre former for "offentlig-private partnerskaber"? Hvilkenrolle kan de europæiske teknologiplatforme spille?Hvilke typer små og mellemstore virksomheder (smv'er) bør der ydes støtte til påEU-plan, hvordan kan det gøres, og hvordan kan dette supplere nationale ogregionale ordninger? Hvilken type foranstaltninger kan der træffes for at gøre detklart lettere for smv'er at deltage i EU's forsknings- og innovationsprogrammer?Hvordan skal åbne, lette og hurtige gennemførelsesmekanismer (der f.eks. byggerpå nuværende FET-tiltag og CIP's markedsintroduktionsprojekter vedrørendeøkoinnovation) være udformet, for at der kan opnås en fleksibel udnyttelse ogkommercialisering af nye idéer, især i smv'er?Hvordan kan finansielle instrumenter på EU-plan (egenkapital- og gældsbaserede)udnyttes i mere vid udstrækning?Kan der indføres nye tilgange til støtte af forskning og innovation, især gennemoffentlige indkøb, herunder gennem regler om prækommercielle indkøb og/ellertillokkende priser?Hvordan kan der i de for EU-finansiering gældende regler om intellektuelejendomsret opnås den rette balance mellem konkurrenceaspekter og behovet foradgang til og udbredelse af videnskabelige resultater?

Europas videnskabsgrundlag er et at de mest produktive i verden, men det har ikketilstrækkelige enklaver af eliter i verdensklasse, hvor der opnås banebrydendeforskningsresultater, som er i stand til at fremkalde strukturel forandring.Hovedansvaret for at opbygge et konkurrencedygtigt offentligt videnskabsgrundlag ligger hosmedlemsstaterne. EU-støtten vil selvfølgelig kunne tilføre værdi, sådan som det er gjorttidligere gennem forskellige initiativer, der var med til at få opbygget det europæiskeforskningsrum (ERA). Det er vigtigt at overveje, hvordan midler, der leveres gennem denfælles strategiske ramme, kan bruges til at gøre hurtigere fremskridt hen imod et egentligtsamlet ERA.Oprettelsen af Det Europæiske Forskningsråd var et stort skridt fremad og var med til at hæveeliten i Europas videnskabsgrundlag25. En styrkelse af rådets rolle kan gå på både den vægt,som det har, og på de instrumenter, det anvender. Det er vigtigt at trække på de erfaringer, derer gjort i de regioner og lande, som ved at koncentrere deres midler og ved at kombinereprojekttilskud og institutionelle støtteordninger har kunnet opbygge de mest fremragendeoffentlige forskningsinstitutioner i verden.På lang sigt kan en elite i verdensklasse kun trives i et system, hvor alle forskere i hele EUkan få de midler, der skal til for at kunne udvikle sig til en elite og kunne konkurrere om debedste stillinger. Det kræver, at medlemsstaterne fortsætter med ambitiøsemoderniseringsplaner for deres offentlige forskningsgrundlag og opretholder den offentligefinansiering. EU-finansieringen, bl.a. gennem samhørighedspolitikfonden, kan bidrage til at fåopbygget en elite, hvor og når det er relevant.Et af de vigtige resultater inden for videreuddannelse og overførsel af viden er EU's MarieCurie-aktioner, som har sat skub i grænseoverskridende mobilitet og forskningssamarbejdefor mange tusinde forskere. Marie Curie-aktionerne har også spillet en vigtig rolle medhensyn til at få udstyret næste generation af forskere med innovative færdigheder, isærgennem udvekslinger mellem erhvervsliv og universiteter.Gennem foranstaltninger under programmet for forskningsinfrastrukturer og udbygning afarbejdet i Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer (ESFRI) er der skabt etstærkt incitament til at planlægge, forberede og opbygge forskningsinfrastrukturer i stor skalaog til at sikre adgang til eksisterende infrastrukturer. I den forbindelse er det vigtigt med enyderligere udvikling af elektroniske infrastrukturer for at skabe fjernadgang og virtuel adgangtil forskningsfaciliteter og til videnskabelig information.Tilgangen til internationalt samarbejde har udviklet sig betydeligt siden lanceringen af RP7.EU's finansieringsprogrammer er blandt de mest åbne i verden, men denne åbenhed bør væregensidig. Det drejer sig ikke blot om adgang til finansiering, men også om markedsadgang ogbeskyttelse af intellektuel ejendomsret. Med arbejdet i Det Strategiske Forum forInternationalt Samarbejde (SFIC) er den strategiske tilgang til internationalt samarbejdeblevet styrket, og ligeledes komplementariteten mellem medlemsstaternes aktiviteter og

Unionens aktiviteter. For kommende programmer skal der overvejes en mere differentierettilgang, som tager hensyn til særprægene i forskellige typer af tredjelande, og som forsøger atfinde den rette balance mellem målene om at styrke Europas konkurrenceevne og løse globaleudfordringer.Finansieringsforanstaltningerne for det europæiske forskningsrum (ERA) er i de senere årblevet suppleret med en række politikinitiativer, f.eks. de fem ERA-initiativer, der blevlanceret i kølvandet på ERA-grønbogen26, eller aktioner, der kan skabe en større deltagelse afkvinder inden for videnskab. I Innovation i EU er der anført ambitioner om at få denødvendige foranstaltninger på plads, så ERA kan være indført i 2014, herunder den herforgældende lovgivning. Det må nøje overvejes, hvordan finansieringsforanstaltninger kanbidrage hertil, og hvordan de kan gøres mere effektive. Det kræver bedre koordinering,komplementaritet og synergi mellem foranstaltninger af finansiel og ikke-finansiel art.Spørgsmål:21.22.23.24.25.26.Hvordan kan Det Europæiske Forskningsråds rolle styrkes med hensyn til at støtteen elite i verdensklasse?Hvordan kan støtten fra EU hjælpe medlemsstaterne med at få opbygget en elite?Hvordan kan Marie Curie-aktioner komme til at spille en større rolle med hensyn tilat fremme forskermobilitet og udvikle attraktive karriereforløb?Hvilke tiltag kan der gøres på EU-plan for yderligere at styrke kvinders rolle indenfor videnskab og innovation?Hvordan kan forskningsinfrastrukturer (herunder e-infrastrukturer for hele EU)støttes på EU-plan?Hvordan kan der ydes støtte til internationalt samarbejde med lande uden for EU,f.eks. hvad angår prioriterede områder af strategisk interesse, instrumenter,gensidighed (herunder aspekter vedrørende intellektuel ejendomsret) ellersamarbejde med medlemsstater?Hvilke centrale problemer og forhindringer for ERA bør EU'sfinansieringsinstrumenter forsøge at overvinde, og hvilke bør løses på anden måde(f.eks. gennem lovgivning)?OFFENTLIG DEBAT OG YDERLIGERE TILTAG

Kommissionen beder organisationer, som ønsker at fremsætte bemærkninger i forbindelsemed en offentlig høring, om at give Kommissionen og offentligheden i almindelighedoplysninger om, hvem de er, og hvad de repræsenterer. Hvis en organisation ikke ønsker atgive disse oplysninger, er det Kommissionens erklærede politik at anføre indlægget som etindividuelt indlæg. (Høringsstandarder, se KOM(2002) 704, og meddelelsen om opfølgning afETI, se KOM(2007) 127 af 21.3.2007)Høringen slutter den20. maj 2011.Den brede debat om denne grønbog vil blive suppleretmed målrettede høringer om f.eks. ERA-rammen og EIT's strategiske innovationsdagsorden.Der vil også blive taget hensyn til resultaterne af den offentlige høring om fremtiden forCIP27.Den 10. juni 2011 vil der være et arrangement i forbindelse med afslutningen af den offentligehøring, hvor resultaterne kan drøftes med alle interessegrupper. Kommissionen har planer omat fremsætte formelle lovgivningsforslag til en fælles strategisk ramme for EU-finansiering afforskning og innovation inden udgangen af 2011. Disse forslag vil blive ledsaget afforudgående konsekvensanalyser, som giver de fakta, der ligger til grund for de foreslåedemuligheder.Kommissionen mener, at forskning og innovation er centrale for borgernes fremtid, og at detderfor er vigtigt, at de får en bedre forståelse heraf og deltager i debatten. Kommissionen vilderfor fortsætte med en bred kommunikationsstrategi, som skal ledsage denne offentligehøring og den efterfølgende interinstitutionelle debat og i sidste instans implementeringen afde næste EU-finansieringsprogrammer.Ved brug af audiovisuelle og skrevne medier, tilrettelæggelse af offentlige arrangementer ogudnyttelse af alle de muligheder, som de nye sociale medier giver, vil Kommissionen kunnevise den brede offentlighed, at EU-finansieringen også betyder noget for dem.