Talepapir til brug for samråd i ERU 14. oktober 2010 ad

samrådsspørgsmål C-E alm. del stillet 8. oktober 2010 efter

ønske fra Frank Aaen om risiko, statsgaranti og tilsyn med

banker.

Indledning:Jeg er blevet bedt om at besvare en række spørgsmål om statensrisiko og garantistillelse i forhold til banksektoren samt organi-seringen af krisehåndteringen.

Inden jeg begynder med at besvare de stillede spørgsmål, vil jeggerne indlede med at minde om, at truslen mod den finansiellestabilitet og fastfrysningen af pengemarkederne i efteråret 2008gjorde det nødvendigt at indføre ekstraordinære tiltag for at sik-re den finansielle stabilitet i Danmark. Med bred politisk op-bakning blev Bankpakken derfor vedtaget og gennemført.

Med Bankpakken spændte vi som bekendt et sikkerhedsnet udunder samtlige almindelige indskydere og andre simple kredito-rer i pengeinstitutterne. Vi skabte således ro og tryghed for kun-derne og derigennem grundlaget for at opbygge fornyet stabili-tet.

Erfaringen har vist, at hensynet til både den finansielle stabilitetog tilliden til det finansielle system bedst bliver varetaget gen-nem en kontrolleret afvikling af nødlidende pengeinstitutter – istedet for ad hoc løsninger. Ligeledes sikrer en kontrolleret af-vikling i en going concern bedre værdierne af aktiverne i detnødlidende selskab end et tvangssalg under en konkurs.

I forbindelse med Kreditpakken etablerede vi samtidig en ord-ning, hvor Finansiel Stabilitet A/S efter ansøgning kan indgåaftale om ydelse af individuel statsgaranti med en løbetid på optil tre år. De individuelle statsgarantier medvirker til at sikre ro-busthed omkring institutterne og dermed til at sikre den finan-sielle stabilitet i forbindelse med ophøret af den generelle stats-garantiordning den 30. september 2010. Udover den individuel-le statsgarantiordning blev der åbnet mulighed for, at pengein-stitutterne kunne optage et statsligt kapitalindskud for at mod-virke en kreditklemme, og dermed undgå en negativ spiral forsåvel den finansielle sektor som realøkonomien.

Jeg har med stor tilfredshed konstateret, at det hele vejen igen-nem har været muligt at nå til enighed i forligskredsen om ud-formningen af de nødvendige tiltag til at sikre en effektiv hånd-tering af udfordringerne på det finansielle område.

Besvarelse:Jeg er i spørgsmål C blevet bedt om at redegøre for omfanget afstatens økonomiske risiko i forhold til banksektoren efter den30. september 2010.

[Bankpakken]

Den generelle statsgaranti fra Bankpakken udløb med udgangenaf den 30. september 2010, hvorefter staten ikke længere stillergaranti for indskud og andre simple krav i banker, der er med-lem af Det Private Beredskab. Nødlidende pengeinstitutter skal ifremtiden håndteres gennem den nye exit-model for håndteringaf nødlidende pengeinstitutter, som blev vedtaget lige før som-merferien.

Som led i Bankpakken har bankerne indbetalt 15 mia. kr. i ga-rantiprovision til staten. Herudover har bankerne forpligtet sigtil, at dække de første 10 mia. kr. i tab på nødlidende banker,der er overtaget af Finansiel Stabilitet A/S. Endelig har banker-ne gennem Det Private Beredskab forpligtet sig, at dække yder-ligere 10 mia. kr. i tab på nødlidende banker, hvis tabene over-stiger 25 mia. kr., dvs. hvis også garantiprovisionen er brugt op.

Med de overtagne banker har Finansiel Stabilitet samtidig over-taget en række ejendomsrelaterede aktiviteter, der ikke kan af-sættes med det samme.

Der er derfor stor usikkerhed forbundet med denne opgørelse.Statens endelige resultat på Bankpakken er naturligvis også af-hængigt af udviklingen i de overtagede nødlidende pengeinsti-tutter i Finansiel Stabilitets ejerskab.

[Individuel statsgaranti]

I relation til ordningen med individuel statsgaranti kan jeg oply-se, at pr. 30. juni 2010 er status den, at der er indgået aftalermed 63 kreditinstitutter, som foreløbigt har fået et ”reserveret”tilsagn om individuel statsgaranti på i alt 364 mia. kr., og dervar udstedt garantier under ordningen til 50 institutter for samlet198 mia. kr.

Staten tager sig også betalt for at påtage sig denne risiko. Dettesker ved, at de deltagende institutter betaler en garantiprovisiontil staten gennem Finansiel Stabilitet, der afspejler risikoen vedstatens garantiforpligtelser. Garantiprovisionen blev senest hæ-vet med 20-40 basispoint til 0,95 henholdsvis 1,35 procentpointi forbindelse med Kommissionens godkendelse af ordningen forperioden 1. juli – 31. december i år.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Finansiel Stabilitet sidenKommissionens godkendelse af ordningerne for perioden den 1.juli – 31. december år har indgået aftaler med yderligere to kre-ditinstitutter. Herudover har jeg ikke kendskab til flere ansøg-ninger om individuel statsgaranti. Der kan ansøges om indivi-duel statsgaranti frem til og med den 31/12 2010. Der er såledestale om en midlertidig ordning.

[Statsligt kapitalindskud]

Herudover har staten gennem Kreditpakken indskudt statsligkapital for ca. 46 mia. kr. fordelt på 43 institutter.

Den vægtede, gennemsnitlige rente, der er fastsat i aftalerne omstatsligt kapitalindskud, er på ca. 10 pct. om året. Renten forfal-der henholdsvis 1. maj og 1. november. Bruttorenteindtægtenforventes at udgøre ca. 4,5 mia. kr. i henholdsvis 2010 og i2011.

Sammenfattende kan det siges, at det bærende princip har væretog fortsat er, at den finansielle sektor selv skal betale for de red-skaber, som vi har stillet til rådighed med både Bankpakken og

Kreditpakken. Den nye exit-ordning for håndtering af nødliden-de pengeinstitutter medfører som nævnt heller ikke omkostnin-ger for staten.

Spørgsmål D:

Mener ministeren, at det er klogt, at skatteyderne skal hæfteubegrænset for en bank, der er i så dårlig stand, at den ikke kangodkendes til at modtage statslige garantier for indlån?

Svar:

Dette leder mig over til spørgsmål D, hvor jeg er blevet bedt omat svare på, om jeg mener, at det er klogt, at skatteyderne skalhæfte ubegrænset for en bank, der er i så dårlig stand, at denikke kan godkendes til at modtage statslige garantier for indlån.

Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til, om det erklogt, at staten yder en generel statsgaranti for indskud og andresimple krav i en bank, der ikke kan modtage individuel statsga-ranti.

Bankpakken var udformet således, at alle pengeinstitutter, somvar medlem af Det Private Beredskab, var omfattet af den gene-relle statsgaranti. Henset til den helt ekstraordinære situation,der var tale om i efteråret 2008, og behovet for at spænde etsikkerhedsnet ud under de almindelige kunder og simple kredi-torer, fik Bankpakken karakter af at være en kollektiv frivilligordning.

Den 30. september 2010 udløb den generelle statsgarantiord-ning. Herefter hæfter staten ikke længere ubegrænset for ind-skyderes og almindelige kreditorers fordringer i forbindelsemed afvikling af nødlidende pengeinstitutter.

Som jeg nævnte tidligere, ser det lige nu ud til, at staten får etpositivt resultat ud af Bankpakken og dermed oppebærer en ind-tægt samtidig med at vi fik skabt ro og tryghed hos helt almin-delige bankkunder.

Ordningen med individuel statsgaranti blev indført som en fri-villig overgangsordning til gradvis udfasning af den generellestatsgaranti. Ordningen skal således medvirke til at lette over-gangen til normale markedsvilkår ved at åbne mulighed for atansøge om en individuel statsgaranti for obligationsudstedelsermed en løbetid på op til 3 år. Muligheden for at ansøge og for-handle om en individuel statsgaranti udløber den 31. december iår.

For de pengeinstitutter, der søger om individuel statsgaranti,foretager Finansiel Stabilitet A/S en ganske nøje vurdering afansøgningen samt det pågældende institut. Det sker med henblikpå at indgå individuelle aftaler med eventuelle vilkår.

Det er en konkret vurdering, om der er behov for at stille indivi-duelle vilkår for udstedelsen af en individuel statsgaranti – envurdering, der skal ske ud fra en række komplekse forhold,hvilket jeg tror, at alle, der har kendskab til området, vil give

Jeg kan oplyse, at de individuelle vilkår, som Finansiel Stabili-tet hidtil har anvendt, bl.a. omfatter:øget krav til kapital (solvensoverdækning),øget informationspligt overfor Finansiel Stabilitet,udpegning af bestyrelsesmedlemmer ogmulighed for, at Finansiel Stabilitet kan anvise køber afinstituttet, såfremt instituttet på et fremtidigt tidspunkt –inden for garantiens løbetid - ikke opfylder kapitalkravet,og hvis problemerne ikke løses inden for den af Finanstil-synet fastsatte frist.

Jeg finder det væsentligt, at der i forbindelse med udstedelse afde individuelle statsgarantier sker en grundig vurdering af deansøgende institutter. Det er vigtigt at være opmærksom på, atFinansiel Stabilitet A/S i forbindelse med udstedelsen af indivi-duelle statsgarantier skal passe på skatteborgernes penge. Der ertale om meget store milliardbeløb, der garanteres.

Finansiel Stabilitet A/S skal derfor sikre, at det er forsvarligt atstille garanti i hele garantiens tre-årige løbetid, og at banken vedgarantiens udløb vil være solid nok til at kunne finansiere sig påegen hånd – dvs. helt uden statsgaranti.

Finansiel Stabilitet har oplyst mig om, at indtil videre har alleinstitutter, der har søgt om individuel statsgaranti, opfyldt sol-venskravene og derfor været berettigede til at søge om individu-el statsgaranti. Finansiel Stabilitet har forhandlet vilkår med in-stitutterne, og knap halvdelen af de aftaler, der er indgået, inde-holder særlige individuelle vilkår, som Finansiel Stabilitet harvurderet, var nødvendige, for at det var forsvarligt at udstede enindividuel statsgaranti til det konkrete institut.

I forhold til det seneste tilfælde med nødlidende banker kan jegsige, at begge Eik banker var omfattet af den generelle statsga-ranti, lige såvel som de havde ansøgt og fået individuelle stats-garantier fra Finansiel Stabilitet A/S.

Spørgsmål E:

Finder ministeren, at forløbet omkring Eik Bank giver anled-ning til at overveje den eksisterende konstruktion, hvor med Fi-nanstilsynet fører tilsyn, og et selskab som Finansiel Stabilitetmed selvstændig bestyrelse står for håndtering af banker i kri-se?

Endelig er jeg med spørgsmål E blevet bedt om at svare på, omforløbet omkring netop Eik bankerne giver anledning til atoverveje den eksisterende konstruktion, hvor Finanstilsynet fø-rer tilsyn, og Finansiel Stabilitet A/S står for håndteringen afbanker i krise.

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet A/S er efter min opfattelseto væsentlige institutioner i forhold til at sikre den finansiellestabilitet i Danmark. Og der er en klar og entydig rollefordelingmellem de to institutioner. Forløbet omkring Eik bankerne givermig derfor ikke anledning til at overveje den eksisterende kon-struktion med de to institutioner.

Det er vigtigt at slå fast, at det er Finanstilsynet, som fører tilsynmed overholdelsen af den finansielle lovgivning, herunder omde finansielle virksomheder overholder lovens krav til solvens.Det er således Finanstilsynet, der afgør, om et instituts individu-elle solvensbehov er tilstrækkeligt, eller om der i givet fald skalfastsættes et højere individuelt solvenskrav.

Såfremt et institut ikke overholder lovens solvenskrav, sætterFinanstilsynet en frist for reetableringen af instituttets kapital. IEik Bank-sagen fandt Finanstilsynet, at der var grundlag for atberegne solvenskrav til de to banker, som Det Finansielle Virk-somhedsråd traf afgørelse om den 27. september 2010.

I den periode, fristen løber, kan Finanstilsynet bidrage til at af-søge mulighederne for en reetablering af instituttets kapital. detkan ske efter, at Finanstilsynet har fået et mandat hertil af mig.

Såfremt der ikke findes en løsning på reetableringen af institut-tets kapital inden for fristen, kan instituttet overdrages til Finan-siel Stabilitet A/S, som i givet fald forestår afviklingen af detnødlidende instituts aktiviteter.

Det er hidtil sket efter reglerne i Bankpakken, og det er ogsåtilfældet med Eik bankerne. Fremover vil det ske efter reglerne iden nye exit-ordning, hvor der ikke er statsgaranti. Arbejdsde-lingen mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet A/S er såle-des fastholdt i den nye ordning.

Det leder mig hen til, at nødlidende pengeinstitutter, der overta-ges af Finansiel Stabilitet A/S, også efter overtagelsen har enbanklicens. Dermed fortsætter pengeinstituttet med at være un-derlagt tilsyn fra Finanstilsynet, ligesom pengeinstituttet fortsatskal overholde lovkravene fra lov om finansiel virksomhed.

I relation til Finansiel Stabilitet A/S’ behandling af ansøgningerom individuel statsgaranti sker det på baggrund af de oplysnin-ger, der foreligger på ansøgningstidspunktet. Og det er Finans-tilsynets vurdering af instituttets overholdelse af solvensregler-ne i lov om finansiel virksomhed, der afgør om instituttet opfyl-der ansøgningsbetingelsen.

Finansiel Stabilitet A/S skal, som tidligere nævnt, derudoversikre sig, at det er forsvarligt at stille garanti i hele garantienstre-årige løbetid, og at bankerne ved garantiens udløb vil væresolide nok til at kunne finansiere sig uden en statsgaranti.