ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 176: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) d. 15/3-11, fra finansministeren

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 15. marts 2011Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende markerede dagsordenspunkter,som skønnes at vedrøre Erhvervsudvalgets ansvarsområde:1) Styrket økonomisk samarbejde i EUGenerel indstillingKOM(2010) 522, KOM(2010) 523, KOM(2010) 524, KOM(2010) 525,KOM(2010) 526 og KOM(2010) 5272) Forslag til forordning vedr. short selling mv.-Generel indstillingKOM(2010) 4823) Makrofinansiel assistance til Georgien-Tidlig forelæggelseKOM(2010) 8044) Klimafinansiering-RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikke5) Skata) Teknisk-administrative regler – Tilbagebetaling af moms til virksomheder i andreEU-lande, der ikke har momsregistrering i tilbagebetalingslandet-Politisk enighedKOM(2010) 381b) Momsmæssig behandling af rejseydelser-Fremskridtsrapport fra formandskabetKOM(2002) 64, KOM(2003) 78Side 2

Kommissionen har fremlagt forslag til forordning vedr. regulering af short selling og visse forholdvedr. handel med ”credit default swaps” (CDS’er) for at sikre ensartede regler på området, derkan forbedre gennemsigtigheden og reducere risici i forhold til short selling og CDS’er. Forslagetindebærer endvidere, at tilsynsmyndighederne både på nationalt- og EU-niveau skal kunne gribeind over for short selling og handel med CDS’er i ekstraordinære tilfælde. Der pågår fortsatforhandlinger i rådets arbejdsgruppe. Det ventes, at forslaget skal behandles på det kommendeECOFIN-møde, hvor formandskabet vil søge at opnå politisk enighed.Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2010)482 og for-mandskabets kompromistekst ST 6823/11 og giver et prioriteret uddrag af sagen.KOM(2010)482Baggrund

Ved begyndelsen af den finansielle krise i september 2008 vedtog flere EU-lande,herunder Danmark, samt USA en række nødforanstaltninger med henblik på atbegrænse eller forbyde short selling (se boks 1 for definition) i visse eller alle typeraf værdipapirer. Hensynet var, at short selling i situationer med uro kunne forvær-re de nedadgående aktiepriser og skabe yderligere uro. Også Danmark indførtesom led i bankpakken et forbud mod short selling af aktier i pengeinstitutter, somfortsat er i kraft. Landenes konkrete foranstaltninger var forskellige, da der ikkevar EU-regler om short selling.For så vidt angår handel med såkaldte ”credit default swaps”, eller CDS’er (seboks 1 for definition), problematiserede en række medlemslande i forbindelsemed gældskrisen i Grækenland i foråret 2010 brugen af CDS’er. Bekymringen var,at handel med CDS’er knyttet til statsobligationer i sig selv kunne presse prisen påstatsobligationer ned og øge landenes finansieringsomkostninger. Det blev i denforbindelse rejst ønske om øget gennemsigtighed og fælles regler herfor.Kommissionen fremlagde den 15. september 2010 et forslag til forordning vedrø-rende regulering af short selling og visse aspekter af handel med credit defaultswaps (CDS’er). Det overordnede formål med forordningen er at sikre ensartedeeuropæiske regler om gennemsigtighed og andre forhold vedr. short selling i aktierog statsgældsinstrumenter samt handel med CDS’er.Boks 1: Short selling og CDS’erShort sellingdækker over et salg af finansielle aktiver, som sælger ikke selv ejer på tidspunktet for handelen.Short selling kan eksempelvis ske ved, at en markedsdeltager for en periode låner en konkret aktiebehold-ning af en investor mod en betaling. Aktierne sælges herefter på markedet. På det tidspunkt, hvor markeds-deltageren er forpligtet til at tilbagelevere de lånte aktier, køber markedsdeltageren aktier i markedet. Hvisdet er gået som forventet, og kursen er faldet, kan aktierne nu købes billigere. Aktierne afleveres tilbage tilinvestor, og markedsdeltageren har herved tjent kursforskellen mellem salgs- og købstidspunktet. Shortselling kan også medføre tab for markedsdeltageren, hvis aktierne er steget på tidspunktet, hvor de tilbage-købes. Typisk sker short selling i aktier, men kan også forekomme i andre værdipapirer.”Naked” shortselling er en form for short selling, hvor sælgeren på tidspunktet for salget ikke har lånt de aktier, der sælges,

eller ikke har sikret sig, at de kan lånes.Short selling er en almindelig og etableret praksis i de fleste finansielle markeder. Short selling kan bl.a.anvendes som en forsikring mod fremtidige prisfald. F.eks. kan en markedsaktør, der planlægger at sælge etaktiv (f.eks. en råvare) på et givet tidspunkt i fremtiden, forsikre sig mod prisfald frem til salgstidspunktetved i udgangspunktet at låne et tilsvarende aktiv (eller et tilknyttet finansielt instrument, f.eks. en råvarekon-trakt eller -future) og sælge det på markedet med det samme (dvs. short selling). Når man når frem til detplanlagte salgstidspunkt, og prisen er faldet, vil man således kunne levere det aktiv, man oprindeligt villesælge, til den aktør man har lånt et tilsvarende aktiv af, og således have undgået prisfaldet, idet man gennemshort selling har solgt aktivet til den bedre pris, som gjaldt i udgangspunktet. Konkret kan man således vedshort selling fjerne sin egen risiko for at lide tab, hvis aktivet falder i værdi. Short selling bidrager generelt til,at markedernes effektivitet og likviditet øges. Således stiller short selleren konkret et (lånt) aktiv til rådighedfor andre markedsdeltagere, der ønsker at købe det, ligesom short selling giver andre markedsdeltagereinformation om short sellerens forventninger til prisen på et aktiv, som kan bidrage til et mere kompletoverblik over markedet, end i fraværet af short selling. Short selling kan ligeledes medvirke til at udligneforskelle i prisen på samme aktiv, der handles på forskellige markeder.Ved encredit default swap (CDS)forstås normalt en kontrakt, hvor køberen af CDS’en foretager enrække løbende indbetalinger til sælgeren og til gengæld får én stor udbetaling i tilfælde af, at en modpart irelation til et underliggende kreditinstrument (typisk en obligation eller lån) går konkurs. En CDS kan såle-des ses som en forsikring mod kreditors betalingsstandsning.

Forslaget til forordning øger gennemsigtigheden vedrørende short selling på definansielle markeder.Dette sker ved at stille krav om offentliggørelse af korte nettopositioner i aktier(dvs. aktiehandler med formodning om, at markedet falder). Der stilles krav om,at meddelelse om short selling i aktier sker til den relevante kompetente myndig-hed (i Danmark Finanstilsynet), hvis den korte position udgør mellem 0,2 % og0,5 % af aktiekapitalen i den pågældende virksomhed. Korte positioner, der udgørmere end 0,5 % af aktiekapitalen i den pågældende virksomhed, skal offentliggø-res til markedet. Efterfølgende fald eller stigninger i den korte position på 0,1 % afaktiekapitalen i den pågældende virksomhed skal ligeledes offentliggøres.Forordningen stiller endvidere krav om meddelelse til tilsynsmyndighederne afkorte nettopositioner i statsgældsinstrumenter1, herunder af positioner i CDS’erfor sådanne statsgældsinstrumenter, samt specifikt af positioner i CDS’er for så-danne statsgældsinstrumenter hvor køber ikke samtidig ejer det underliggendestatsgældsinstrument. De nærmere grænseværdier herfor vil skulle fastsættes afKommissionen. Der indføres ikke krav om oplysning til markedet for denne typeaf handler.Aktører med væsentlige korte positioner skal opbevare oplysninger herom imindst 2 år.Kommissionen har desuden oprindeligt foreslået, at regulerede markeder (f.eks.børser) og mulitilaterale handelsfaciliteter skal sikre, en markering (”flagging”) afde handler i deres system, der vil lede til en kort position. Handelspladsen skal1

mindst dagligt offentliggøre en opsummering af omfanget af handel markeretsåledes som korte positioner. Formandskabet har i sit kompromisforslag foreslåetat fjerne denne bestemmelse, som nogle lande finder relativt administrativt byrde-fuldt uden nødvendigvis at afspejle reel merværdi ift. gennemsigtighed.Forordningen forbyder naked short selling (se boks 1 for definition) af aktier ogstatsgældsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked (f.eks. enbørs) eller en multilateral handelsfacilitet. I kompromisforslaget er dog indført enundtagelse, hvorefter det er tilladt at foretage naked short selling af et statsgælds-papir, hvis dette sker for at afdække risikoen ved et andet statsgældspapir2.Handelspladsen skal desuden have foranstaltninger på plads, som understøtterdette forbud, herunder systemer til lokalisering og køb af det pågældende værdi-papir, såfremt sælgeren alligevel ikke er i stand til at levere værdipapiret som aftalt,o.l.Såkaldte ”market makers” (prisstillere på markedet3) er undtaget fra ovennævntekrav, ud fra det hensyn, at disse indtager en central rolle i at sikre likviditeten påde finansielle markeder.Tilsynsmyndighedernes rolleForordningen giver de kompetente nationale tilsynsmyndigheder hjemmel til mid-lertidigt at forbyde eller fastsætte betingelser (herunder bl.a. yderligere krav vedr.indberetninger af oplysninger til myndighederne eller offentliggørelse) i relation tilshort selling eller andre transaktioner, der giver en økonomisk fordel i tilfælde af,at der sker et fald i prisen eller værdien af finansielle instrumenter (dvs. ikke kunbegrænset til aktier og statsgældsinstrumenter). Ligeledes kan de kompetentemyndigheder midlertidigt begrænse handel med CDS’er for statsgældsinstrumen-ter. Desuden har formandskabet i sit kompromisforslag foreslået, at de kompeten-te myndigheder derudover skal have mulighed for mere generelt at gribe ind i an-dre former for finansielle transaktioner, hvis nødvendigt for at forhindre markeds-forstyrrende prisfald.Hjemlen kan dog kun benyttes i situationer, hvor den finansielle stabilitet ellertilliden til markedet er truet, og hvor det konkrete indgreb er nødvendigt for atimødegå en sådan trussel. De nævnte begrænsninger kan i udgangspunktet kuniværksættes for en periode på højst tre måneder, men kan fornys for yderligere optil tre måneder ad gangen. De nationale kompetente myndigheder skal på forhåndunderrette EU-tilsynsmyndigheden for værdipapirer og markeder, ESMA

F.eks. kan en indehaver af en dansk statsobligation, der ønsker at sikre sig mod prisfald, med fordel foretage short sellingaf en tysk statsobligation, idet prisen på danske og tyske statsobligationer generelt følger hinanden tæt, og idet det kan værenemmere at få en god pris ved køb og salg af tyske statsobligationer, der udgør et større og mere likvidt marked. Det kanderfor være et relativt restriktivt krav at forbyde naked short selling af tyske statsobligationer for transaktioner med detteformål.3En prisstiller, er en aktør på de finansielle markeder, som på et kontinuerligt grundlag er villig til at handle for egen reg-ning ved at købe og sælge værdipapirer fra sin egenbeholdning til priser som aktøren selv fastsætter, og derigennem skaberlikviditet ved at bidrage til at andre aktører kan købe og sælge de pågældende værdipapirer.2

(European Securities and Markets Authority) om de begrænsninger, der iværksæt-tes i kraft af ovennævnte hjemmel.I tilfælde, hvor det finansielle markeds funktion eller stabilitet i andre medlems-lande er truet, og hvor den nationale kompetente myndighed ikke selv har grebetind, vil ESMA kunne iværksætte de ovennævnte begrænsninger på egen hånd.ESMA skal dog sikre sig samtykke fra den kompetente myndighed i den relevantemedlemsstat, når det gælder indgreb vedr. handel med CDS’er knyttet til stats-gældspapirer.Kommissionen skal udarbejde forslag, der nærmere specificerer, hvad de nationaletilsynsmyndigheder og ESMA skal lægge vægt på ved vurderingen af, om der fore-ligger de nævnte forudsætninger vedr. markedsforstyrrelser og grænseoverskri-dende virkning mv.Medlemsstaternes kompetente myndigheder får med forordningen desudenhjemmel til midlertidigt at forbyde short-selling i finansielle instrumenter (dvs.ikke kun begrænset til aktier og statsgældsinstrumenter) i tilfælde af et betydeligtkursfald på det pågældende instrument. Det skal gøre det muligt at gribe ind i enmeget kort periode, når det er hensigtsmæssigt, for at sikre, at short selling ikkeforstærker et fald i kursen på det pågældende instrument. Denne bemyndigelseudløses af objektive kriterier (dvs. det konkrete betydelige kursfald) og kræver ikkeen vurdering af, om den finansielle stabilitet eller markedstilliden er alvorligt truet.ESMA skal ligeledes underrettes herom. Den nærmere størrelsesorden af, hvadder udgør et betydeligt kursfald, vil skulle fastsættes af Kommissionen.Forordningen tildeler derudover ESMA en koordinerende og faciliterende rolle iforhold til de nationale kompetente myndigheders aktiviteter i medfør af forord-ningen.Hjemmelsgrundlag

I forbindelse med den generelle statsgaranti i Danmark i efteråret 2008 (bankpak-ken) blev der indført en hjemmel til at forbyde short selling af aktier udstedt afpengeinstitutter. Forbuddet er konkret udmøntet i bekendtgørelse 1004 af 10.oktober 2008, og er stadig i kraft. Forbuddet blev indført for at sikre den finan-sielle stabilitet, og undgå markedsadfærd, der kunne forstærke prisfald og mar-kedsuro, og var i udgangspunktet midlertidigt.I forbindelse med revision af Lov om Værdipapirhandel i december 2010 har Fi-nanstilsynet fået hjemmel til at fastsætte nærmere oplysningskrav og øvrige vilkårom short selling. Denne hjemmel er ikke aktuelt taget i anvendelse.Forordningen vil indebære behov for ændring af Lov om Finansiel Virksomhedog Lov om Værdipapirhandel for så vidt angår regulering af short selling.Hvis der opnås enighed om de foreliggende EU-regler på området på det kom-mende ECOFIN, vil der således eksistere større klarhed om de fremadrettederammer for gennemsigtighed og tilsynsbeføjelser vedr. short selling m.v., end dethar været tilfældet hidtil. Regeringen overvejer på den baggrund aktuelt at fjernedet danske forbud mod short selling af bankaktier.Den fremtidige implementering af de foreliggende EU-regler vil under alle om-stændigheder indebære, at man vil skulle fjerne eller ændre det eksisterende danskeforbud mod short selling af bankaktier i dets nuværende form, men der vil ifølgedet foreliggende forslag også efter implementeringen være mulighed for at man framyndighedernes side vil kunne gribe ind med et lignende forbud på midlertidigbasis, såfremt uro på markedet måtte gøre det nødvendigt.Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionen lægger vægt på, at forslaget vil fremme den finansielle stabilitet,idet short selling og handel med CDS’er ifølge Kommissionen kan medvirke til atøge presset på aktiekurserne i nedgangsperioder og dermed være medvirkende tilat skabe systemiske risici.Kommissionen lægger vægt på, at der skal være tale om et balanceret udspil, såle-des at også fordelene ved short selling og handel med CDS’er tages i betragtning,herunder at short selling og handel med CDS’er generelt medvirker til at skabelikvide og effektive finansielle markeder og kan anvendes som værktøjer til at be-grænse risici, hvilket i sig selv kan understøtte finansiel stabilitet.Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektormed høringsfrist den 6. oktober 2010.Generelle bemærkningerFinansrådet, Børsmæglerforeningen, Dansk Aktionærforening, Realkreditforenin-gen, Realkreditrådet og Nationalbanken er enige om, at der ikke er dokumentationfor så omfattende regulering af short selling, som Kommissionen lægger op til.Dansk Aktionærforenings bemærkninger går på naked short selling.Finansrådet, Børsmæglerforeningen, Realkreditforeningen, Realkreditrådet ogNationalbanken er alle enige om, at det er vigtigt at anerkende short sellings posi-tive effekter på værdipapirmarkedernes effektivitet.Finansrådet, Børsmæglerforeningen og Nationalbanken mener, i det omfang detkan dokumenteres, at det er nødvendigt med en regulering af short selling, at deter afgørende, at der er tale om et harmoniseret EU-regelsæt.Nationalbanken mener ikke, at der er et dokumenteret behov for regulering afshort selling på statspapirmarkedet. For Danmarks og andre mindre landes ved-kommende er short selling en central mekanisme til at afdække markedsrisici påstatspapirmarkedet, som alternativ til egentligt salg af værdipapiret. Dette skyldes,at obligationsserierne for mindre lande generelt er mindre likvide, og markedetderfor vanskeligere kan absorbere store bevægelser, hvorfor short selling kan væreet fordelagtigt instrument at have adgang til som alternativ til salg.Nationalbanken finder, at øget gennemsigtighed kan have sin berettigelse vedoffentliggørelse til de offentlige myndigheder, mens muligheden for forbud børbegrænses mest muligt, så længe effekten ikke er veldokumenteret. Regulering afshort selling bør derfor kun omfatte øgede gennemsigtighedskrav. Nationalban-ken peger her på, at en undersøgelse af forbud mod short selling i 30 lande underfinanskrisen viste, at den tilsigtede effekt på aktiepriserne udeblev (med undtagelseaf USA), mens likviditeten i de berørte aktier blev mærkbart forværret.

Ydermere påpeger Nationalbanken, at en ny regulering af short selling ikke børsigte på at forhindre aktiviteter, som allerede er omfattet af de eksisterende reglerom markedsmisbrug.Konkrete bemærkningerRealkreditforeningen og Realkreditrådet understreger, at det er af afgørende be-tydning, at udstedere af danske realkreditobligationer fortsat kan lade short sellingindgå som en del af den normale forretningsmodel. Realkreditforeningen ogRealkreditrådet er i den forbindelse usikre på, hvorvidt realkreditobligationer eromfattet af forordningen.Realkreditforeningen og Realkreditrådet påpeger, at short selling er nødvendig forat optimere effektiviteten af det danske realkreditsystem, hvilket igen er til fordelfor kunderne. Når eksisterende lån indfries, vil det i nogle tilfælde ikke være mu-ligt at opkøbe obligationer til en for låntager rimelig pris. Muligheden for at real-kreditinstituttet kan foretage short selling, giver realkreditinstituttet bedre mulig-hed for at mindske sin egen risiko ved at tillade førtidsindfrielse i sådanne situati-oner, og kan sikre låntagers mulighed for førtidsindfrielse og reducere omkostnin-gerne forbundet hermed. Et forbud vil derfor nødvendiggøre en undtagelse i detilfælde, hvor short selling finder sted i forbindelse med handel med obligationersom et led i belåning af fast ejendom, eller i forbindelse med handel med de bag-vedliggende obligationsporteføljer.Det bemærkes, at det permanente forbud mod naked short selling i det forelig-gende forslag kun omfatter aktier og statsgældspapirer, og ikke realkreditobligati-oner.Finansrådet og Børsmæglerforeningen støtter ikke, at sælger skal markere (”flag-ge”) sine ordrer, når de sendes til en markedsplads. Finansrådet og Børsmægler-foreningen finder kravet både formålsløst, omkostningstungt og forbundet medbetydelige operationelle risici. Finansrådet og Børsmæglerforeningen finder, at detforeslåede markeringskrav kan være direkte skadeligt. Handelspladsen skal dagligtopsummere og offentliggøre en oversigt over omfanget af short selling ordrer.Det kan virke selvforstærkende på markedet og kan derved skabe en negativ kurs-spiral for den/de pågældende værdipapirer. Det bemærkes, at formandskabet i sitkompromisforslag har foreslået at fjerne denne bestemmelse.I forordningen er der et krav om offentliggørelse af short selling positioner fra 0,5% af det berørte selskabs aktiekapital og efterfølgende hver 0,1 %. Finansrådet ogBørsmæglerforeningen påpeger, at disse lave procentsatser vil resultere i et stortantal offentliggørelser, der ikke bibringer markedet tilstrækkelig relevant informa-tion.Desuden er det helt centralt for Finansrådet og Børsmæglerforeningen, at der ikkekræves identitet mellem det shortede værdipapir og det lånte/reserverede værdi-papir. Ønsket er i stedet en tilstrækkelig grad af korrelation, da det fortsat skal

være muligt at hedge i bred forstand. F.eks. ved afdækning af en position i danskestatsobligationer ved salg af tyske statsobligationer. Det bemærkes, at formand-skabet i sit kompromisforslag har foreslået en sådan undtagelse fra det permanen-te forbud mod naked short selling, når det gælder short selling af statsgældspapi-rer, hvis dette sker for at afdække risikoen ved et andet statsgældspapir.Afslutningsvis er Finansrådet og Børsmæglerforeningen bekymrede for konse-kvenserne ved, at en kommerciel handelsplads får bemyndigelse til at forhindre etmedlem af den pågældende handelsplads i at indgå yderligere short selling positio-ner, såfremt det pågældende medlem ikke afvikler tidligere indgåede short sellingpositioner på den pågældende handelsplads. Det bemærkes, at denne bestemmelseventes at udgå af forordningen som følge af forhandlingerne.Nationalbanken påpeger, at Kommissionen lægger op til at undtage primary deale-re fra forslaget. I den anledning bemærker Nationalbanken, at primary dealere eret mere snævert begreb end market makers. Market makers kan have et behov forat benytte short selling og bør derfor undtages. Det bemærkes, at formandskabetskompromisforslag præciserer, at market makers er undtaget fra forslaget. Herud-over ønsker Nationalbanken, at afdækning af eksponering af et lands statspapir,med short selling af statspapirer udstedt af et andet land, undtages fra forslaget.Det bemærkes, at formandskabet i sit kompromisforslag netop har foreslået ensådan undtagelse fra det permanente forbud mod naked short selling, når det gæl-der short selling af statsgældspapirer, hvis dette sker for at afdække risikoen ved etandet statsgældspapir.Desuden mener Nationalbanken, at regulering i forslaget, der vanskeliggør brugenaf CDS og derved reducerer muligheden for at afdække modpartsrisiko, ikke skalvære en del af Kommissionens forslag.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Regeringen finder generelt, at der i Kommissionens forslag er tale om relativt om-fattende krav til offentliggørelse og information til tilsynsmyndighederne, somikke nødvendigvis giver en større sikkerhed, end mindre vidtgående oplysnings-krav ville kunne give. Regeringen arbejder derfor konkret for, at procentgrænsernefor offentliggørelse forhøjes, og at der udover de procentvise tærskler også fast-sættes absolutte tærskler for størrelsen af de transaktioner, som vil være omfattetaf offentliggørelse og indberetning.Regeringen finder desuden, at der ikke på nuværende tidspunkt er påvist et doku-menteret behov for permanente begrænsninger vedr. anvendelse af naked shortselling, idet det bemærkes, at unødig begrænsning af naked short selling kan resul-tere i risiko for mindre likviditet og effektivitet på markederne.Regeringen arbejder derfor konkret for, at de foreslåede (permanente) begræns-ninger vedr. naked short selling generelt lempes eller fjernes. Særligt i forhold tilstatsgældsmarkederne er de foreslåede begrænsninger vedr. naked short sellinguhensigtsmæssige. I forlængelse heraf støttes formandskabets forslag om, at af-dækning af eksponering af et lands statspapirer gennem short selling af statspapi-rer udstedt af et andet land, undtages fra forbuddet mod naked short selling, for atunderstøtte effektive og likvide markeder for handel med især mindre landesstatsgældspapirer såsom danske statsgældsobligationer.Regeringen arbejder for, at det fastholdes, at market makers undtages fra regule-ringen, idet disse i særlig grad bidrager til likvide og effektive finansielle markeder.Regeringen støtter, at ESMA skal spille en koordinerende rolle i forbindelse medovervågningen og reguleringen af short selling. Regeringen arbejder dog for, at deti udgangspunktet er de nationale myndigheder, der træffer beslutninger vedrøren-de midlertidige forbud og restriktioner på short selling vedr. statsgældspapirer.Regeringen kan støtte, at det permanente forbud mod naked short selling i detforeliggende forslag ikke omfatter short selling af realkreditobligationer.Andre landes holdningDe fleste medlemslande er enige i formålet med forordningen om at indføre har-moniserede regler på EU-plan for at forbedre gennemsigtigheden og reducererisici i forhold til short selling og handel med CDS’er.Det største udestående vedrører landenes generelle holdning til forbuddet modnaked short selling. Her mener en stor gruppe lande, at der ikke er dokumentationfor, at dette er nødvendigt, og at forbuddet vil medføre mindre likvide og mindreeffektive markeder. Omvendt finder andre medlemsstater, at det er en nødven-dighed at begrænse naked short selling i overensstemmelse med Kommissionensforslag. Mange lande finder det specifikt problematisk, at lade forbuddet modnaked short selling gælde statsgældspapirer.

Desuden ønsker nogle lande at fjerne eller afgrænse formandskabets forslag om,at de kompetente myndigheder i særlige tilfælde mere generelt skal kunne gribeind i andre former for finansielle transaktioner end short selling, hvis nødvendigtfor at forhindre markedsforstyrrende prisfald.Endelig er der flere lande, som ikke støtter ESMA’s mulighed for at gribe indoverfor short selling men finder, at dette udelukkende skal være et nationalt anlig-gende. I forlængelse heraf drøftes behovet for yderligere afgrænsninger af, underhvilke forhold ESMA kan intervenere, f.eks. begrænset til situationer, hvor Rådethar truffet en eksplicit beslutning om eksistensen af en finansiel krisesituation, jf.rammerne i den nye EU-tilsynsstruktur.