Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 167
Offentligt
TALEPUNKTER TILFOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG
23. februar 2011
IS
Samråd i Folketingets Erhvervsudvalg den 24. februar kl.
13.00 vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 10.
marts 2011.
Jeg vil i Europaudvalget i morgen forelægge dagsordenen fordet kommende rådsmøde for konkurrenceevne den 10. marts2011. Desuden vil jeg forelægge 3 tidlige forhandlingsoplæg,som alle er forslag, som forventes sat på dagsordenen for etkommende rådsmøde med henblik på vedtagelse.
Jeg vil først nævne de 3 forhandlingsoplæg, som drejer sig omhhv. tekstilmærkningsforordningen, beskyttelsestidsdirektivetog revision af reglerne for det europæiske søfartsagentur,EMSA.
[Tekstilmærkning]
Den første sag, drejer sig om forslaget om en samlet tekstil-mærkningsforordning.Kommissionen fremsatte i juni 2010 et forordningsforslag omtekstilmærkning. Formålet var at forenkle lovgivningen fra atbasere sig på tre direktiver på området til én samlet forordning.
2/12
De tre direktiver, som Kommissionen ønsker at sammenskrivei en forordning, handler for det første om betegnelser, sam-mensætning og mærkning af tekstilvarer.
Det, der reguleres, er hvornår man for eksempel kan kalde envare for en tekstilvare, hvornår man kan benytte betegnelsen”silke”, ”100 %” eller ”friskklippet uld”. Derudover er der reg-ler for, hvilket sprog, der skal anvendes på tøjmærkerne.
Europa-Parlamentet har i løbet af forhandlingerne fremlagt enrække ændringsforslag, der kan medføre markante ændringer iforordningens anvendelsesområde. Europa-Parlamentets forslaghar ikke været en del af det oprindelige forhandlingsgrundlag iRådet.
De vigtigste af Europa-Parlamentets ændringsforslag handler omoprindelseslandsmærkning af tekstiler, mærkning af materialefra dyr og indføjelse af en revisionsklausul, hvorefter Kommis-sionen skal forelægge en rapport om eventuelle nye mærknings-krav, der skal indføres på EU-plan.
Det er regeringens holdning i forhold til Parlamentets ændrings-forslag, at der er behov for et grundigt forarbejde inden der træf-fes beslutninger om mærkningskrav på området. Regeringen øn-sker, at beslutningerne træffes på et oplyst grundlag, hvorfor re-geringen anbefaler at få undersøgt de forskellige ønsker Parla-mentet har i en revisionsrapport, inden de gøres bindende.
3/12
Parlamentets mest iøjnefaldende forslag handler om indførelse afet krav om oprindelseslandsmærkning af tekstiler. Det betyder,at alle tekstiler, der importeres til EU fra Indien for eksempelskal være mærket ”Made in India”.
Regeringen kan ikke støtte dette ændringsforslag fra Parlamentetaf flere grunde.
For det første er det ikke dokumenteret, at oprindelsesmærkninggiver væsentlig information om importeret tekstiler til virksom-hederne eller forbrugerne. Eksempelvis kan en bluse, som er syeti Italien, hvor stoffet er vævet i Indien, garnet er spundet i Kinaog knapperne og lynlåsene er fra Tyrkiet, være svært at bestem-me i forhold til oprindelsesland.
For det andet, er det uklart, hvad forbrugeren kan bruge denneoplysning til, idet oprindelsesmærkning i sig selv hverken for-tæller forbrugeren noget om, hvilke forhold et produkt er produ-ceret under eller hvilke miljømæssige påvirkning produktions-processen har haft.
Endelig vil et krav om oprindelsesmærkning af tekstiler fra landeudenfor EU være i strid med Kommissionens oprindelige inten-tion med forslaget, og i øvrigt indebære administrative byrder fordanske og europæiske virksomheder.
4/12
[Beskyttelsestid for ophavsret]
Det næste punkt omhandler forslaget om beskyttelsestidsdirek-tivet. Sagen er ikke på dagsordenen for dette rådsmøde, mennævnes i morgen med henblik et justeret dansk forhandlingsop-læg.Formålet med forslaget er at udvide den eksisterende beskyttel-sestid for udøvende kunstnere og pladeselskaber. I dag er beskyt-telsestiden 50 år fra udgangen af det år, hvor fremførelsen elleroptagelsen fandt sted.
Det drejer sig altså om, hvor lang tid kunstnere, som fremførerandres værker, har ophavsret over deres fremførelse.
Kommissionens direktivforslag indeholder forslag om en udvi-delse af beskyttelsestiden til 95 år. Efterfølgende har Europa-Parlamentet stillet forslag om en kortere forlængelse af beskyt-telsestiden, nemlig til 70 år.
Sagen blev som sagt sidst behandlet i Europaudvalget den 27.februar 2009, hvor udvalget gav tilslutning til en linie, der be-tød, at regeringen arbejdede for, at direktivet ikke blev forlæn-get. Der var bred opbakning i Folketinget til denne linie medundtagelse af Enhedslisten.
Siden dengang, har rettighedshaverne flere gange tilkendegivet,at den danske holdning bør revurderes, og sagen har senest væretdrøftet i Kulturudvalget den 12. januar 2011. Årsagen er, at flere
5/12
udøvende kunstnere oplever, at deres indspilninger, som følge afstigningen i befolkningens gennemsnitlige levetid, falder udenfor beskyttelse, mens de stadig er i live.
Derfor har vi overvejet sagen og finder, at det i lyset af Europa-Parlamentets ændringsforslag - for at kunne indgå aktivt i for-handlingerne i Bruxelles - vil være hensigtsmæssigt at justereden danske holdning til direktivforslaget.
[Ændring af forordningen om det europæiske agentur for
søfartssikkerhed]
Den tredje sag, som jeg vil nævne, er forslaget om ændring afforordningen om det europæiske agentur for søfartssikkerhed,EMSA.Siden EMSA’s oprettelse i 2002 er der sket en udvikling iagenturets opgaver, og forslaget justerer den juridiske ramme foragenturet, så den kommer til at passe til agenturets nuværendeopgaver.
Forslaget indebærer, at EMSA’s budget skal forhøjes med 3,9mio. EURO i en periode på tre år fra 2012-2015. Det er et højtbeløb i disse tider, hvor medlemslandene skal spare påressourcerne.
Forslaget lægger op til flere effektiviseringer fx indebærerforslaget, at agenturet efter anmodning fra de involverede lande
6/12
kan hjælpe til ved opklaring af større søulykker. Dette kan værenyttigt for lande, som kun har få kvalificerede eksperter.
Desuden foreslås det, at EMSA’s medarbejdere alene skal kunneudføre inspektioner af skibe og havnefaciliteter. I dag er disseinspektioner delt mellem EMSA og Kommissionen.
Forslaget
indebærer
derfor
en
reel
effektivisering
og
ressourcebesparelse, da kun eksperter fra EMSA behøver at rejseud til medlemsstaterne. Danmark har ved flere lejlighederforeslået netop denne effektivisering.
Endelig indebærer forslaget, at agenturets beredskab vedolieforurening udvides til også at omfatte forurening fraoffshore-anlæg. Hvis en ulykke, som den vi så sidste år i denmexicanske bugt, skulle ske i europæiske farvande, vil de skibe,som EMSA råder over, kunne hjælpe med at bekæmpeolieforureningen. Vi får dermed mere for de penge, vi i forvejenbruger på at have et forureningsberedskab stående klar.
Der er visse dele af forslaget, som regeringen ønsker at fåyderligere belyst. Det gælder for eksempel forslaget om atvidereudvikle skibsovervågnings- og IT-systemer i EU.Regeringen er positivt indstillet i forhold til at skabe fællessystemer inden for EU, men kun hvis udgifterne står i rimeligtforhold til nytteværdien af IT-systemerne.
7/12
I dag udfører EMSA inspektioner af, om medlemslandenegennemfører den gældende EU-lovgivning om søsikkerhedkorrekt. Planlægningen af disse inspektioner besluttes i dag afEMSA’s bestyrelse, men fremover ønskes beslutningerne flyttetfra EMSA til EU’s søsikkerhedskomité, COSS.
Herefter vil jeg kort orientere udvalget om de øvrige 5 sager,som er på dagsordenen for rådsmødet den 10. marts 2011.
[Forstærket samarbejde om et enhedspatent]
Spørgsmålet om bemyndigelse til forstærket samarbejde om enfælles patentbeskyttelse er på dagsordenen til vedtagelse.Danmark har sammen med 11 andre lande stået bag en anmod-ning til Kommissionen om at indlede forstærket samarbejdeom patentet.
Der var bred opbakning til denne linie fra alle partier med und-tagelse af Enhedslisten, da jeg forelagde sagen til forhand-lingsoplæg i Europaudvalget den 3. december 2010.
Kommissionen har efterfølgende fremsat et forslag til rådsbe-slutning om at bemyndige et forstærket samarbejde. Dette erden formelle retsakt, der skal give de deltagende lande mulig-hed for at gå videre med at indføre fælles patentbeskyttelse. Pårådsmødet den 10. marts 2011 skal denne retsakt vedtages.
8/12
Siden Danmark og 11 andre lande gik forrest med en anmod-ning om forstærket samarbejde, har de fleste øvrige lande til-sluttet sig. I dag har 25 lande meddelt Kommissionen, at manønsker at deltage i det forstærkede samarbejde.
Det vil sige, at alle EU-lande deltager, med undtagelse af Spa-nien og Italien. På det grundlag er der en klar forventning om,at bemyndigelsen bliver vedtaget på rådsmødet den 10. marts2011.
Det næste, der skal ske, er, at Kommissionen fremsætter for-slag om et enhedspatent og dennes oversættelsesordning indenfor rammerne af det forstærkede samarbejde.
Forslagene forventes fremsat kort tid efter rådsmødet, og skalherefter forhandles og derpå vedtages inden for rammerne afdet forstærkede samarbejde. Disse forslag vil blive forelagt heri udvalget efter den sædvanlige procedure.
[Det Europæiske Semester: årlig vækstundersøgelse]
Den næste sag jeg vil nævne, er Kommissionens årlige vækst-undersøgelse.Vækstundersøgelsen blev offentliggjort den 12. januar 2011,og er det første led i det Europæiske Semester, som er den nyeramme for økonomisk koordinering i EU.
9/12
Formålet med det Europæiske Semester er at give mulighed forat drøfte EU-landenes økonomiske politik forud for vedtagel-sen af de nationale finanslove. Det Europæiske Semester er endel af en samlet tilgang til økonomisk genopretning og enholdbar økonomisk politik fremadrettet i EU.
Vækstundersøgelsen indeholder en sammenfatning med 10økonomiske anbefalinger til EU som helhed. Derudover er dertre baggrundsrapporter:- en fremskridtsrapport om Europa 2020-strategien,- en makroøkonomisk rapport og- en beskæftigelsesrapport.
De 10 økonomiske anbefalinger vedrører forudsætninger formakro-økonomisk vækst, mobilisering af arbejdsmarkederneog behovet for vækstfremmende foranstaltninger.
Anbefalingerne på europæisk plan skal gerne bidrage til atstyrke arbejdsudbuddet, vækstpotentialet og danne grundlagfor en stabil og gunstig økonomisk udvikling i de enkelte EU-lande.
[Råvaremarkederne og råvare]
Næste punkt jeg vil nævne, er Kommissionens meddelelse områvarer.Meddelelsen er en opfølgning på det arbejde vedrørende råvarersom Kommissionen satte i gang i 2008. I 2008 lancerede Kom-
10/12
missionen det europæiske råvareinitiativ, der har til formål atsikre, at europæiske virksomheder også i fremtiden har adgangtil de råvarer, der er vigtige for produktionen.
Regeringen er positiv overfor meddelelsen og støtter, at EUinddrager forskellige politikområder til at løse problemstillinger-ne vedrørende råvarer. Regeringen har i den forbindelse arbejdetfor, at råvareproblemstillingerne behandles globalt, og at organi-sationer som WTO og OECD har en vigtig rolle at spille i denforbindelse.
[Indre marked for services]
Den næste sag drejer sig om at forbedre det indre marked forservices.Kommissionen har offentliggjort en meddelelse, hvor manpræsenterer hovedresultaterne af den gensidige evaluering afservicedirektivet, som blev gennemført i 2010.
Meddelelsen skitserer desuden en række initiativer, der kanforbedre det indre marked for services og dermed fremme vækstog jobskabelse i EU.
Det ungarske formandskab har udarbejdet rådskonklusioner ommeddelelsen.meddelelseRådskonklusionernevelkommenogbyderKommissionensatselvom
understreger,
servicedirektivet har bidraget væsentligt til at fjerne barrierer for
11/12
handel med services i EU, er der stadig et uudnyttet potentiale pådette område i EU.
Rådskonklusionerne
peger
på,
at
den
gensidige
evalueringsproces har identificeret de områder, hvor der fortsateksisterer barrierer og understreger vigtigheden af fuldstændigog korrekt implementering af servicedirektivet.
Regeringen er enig i, at der er et stort behov for et merevelfungerende indre marked for services, og at fremtidigeinitiativer skal bygge videre på resultaterne af den gensidigeevaluering af servicedirektivet.
[En akt for det indre marked]
Den sidste sag, som jeg vil præsentere i morgen, erKommissionens meddelelse om relanceringen af det indremarked.Meddelelsen indeholder 50 konkrete initiativer, der skalmodernisere og videreudvikle det indre marked frem mod 20-årsjubilæet i 2012.
Meddelelsen er sendt i bred offentlig høring indtil udgangen affebruar 2011. Formålet med høringen er først og fremmest at fåprioriteret blandt de 50 initiativer. Regeringen har i denforbindelse udarbejdet et høringssvar til Kommissionen, somogså er sendt til udvalget.
12/12
Det er regeringens opfattelse, at et velfungerende, åbent ogsikkert indre marked er helt afgørende for, at vi kan møde denfælles udfordring, vi står over for, i forhold til at få genoprettetde europæiske økonomier og skabt noget vækst i EU.
Regeringen lægger derfor i sit høringssvar op til at prioritere deinitiativer, som vi mener, kan bidrage mest til vækst ogjobskabelse i EU.
Det overordnede fokus bør være for det første at sikre bedrerammer for erhvervslivet og optimale betingelser for innovationog fornyelse, for det andet at skabe øget konkurrence og en meremoderne infrastruktur, samt for det tredje at sikre en mereeffektiv og ensartet anvendelse af reglerne for det indre marked.
Kommissionen vil på rådsmødet præsentere resultaterne af denoffentlige høring.
