Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 165
Offentligt
960657_0001.png
960657_0002.png
960657_0003.png
1
Grund- og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalgmeddelelse fra Kommissionenom regionalpolitikkens bidrag til bæredygtig vækst i Europa 2020.ResuméKommissionen offentliggjorde den 26. januar 2011sin meddelelse om regionalpolitikkens bidrag til bæredygtigvækst i Europa 2020. Meddelelsen indeholder ingen forpligtelser for medlemsstaterne, men fremkommer medforslag til, hvordan medlemsstater kan skærpe deres fokus imod understøttelse af en bæredygtig vækst som be-skrevet i Europa 2020 strategien og flagskibsinitiativet "Et ressourceeffektivt Europa". Forslagene er formule-ret som et idékatalog, som ikke i sin helhed vil være relevant for alle medlemsstater.Meddelelsen vedrører programperioden 2007-2013 og dermed strukturfondsprogrammer, som er vedtaget ogunder implementering i medlemsstaterne. I meddelelsen opgøres, hvor mange midler medlemsstaterne allerede haranvendt til projekter, hvor bæredygtig vækst understøttes, ligesom de midler, som stadig er til rådighed for nyeinvesteringer i indeværende programperiode frem til 2013, opgøres. Endelig indeholder meddelelsen en anbefalingtil medlemsstaterne om allerede nu at forberede den kommende programperiode.1. BaggrundKommissionen har den 26. januar 2011 offentliggjort sin meddelelse om regionalpolitikkensbidrag til bæredygtig vækst i Europa 2020.2. HjemmelsgrundlagMeddelelsen er på Kommissionens eget initiativ og skal ses som opfølgning på Europa 2020-strategien, der har hjemmel i artikel 5 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde.Kommissionen vurderer, at idékataloget kan håndteres inden for de eksisterende rammer istrukturfondsforordningerne, der har hjemmel i art. 175 Traktaten om den Europæiske UnionsFunktionsmåde.3. NærhedsprincippetDa meddelelsen vedrører Europa 2020-strategien og dennes sammenhæng med den europæiskesamhørighedspolitik, kan den kun behandles på EU-niveau. Meddelelsen er derfor i overens-stemmelse med nærhedsprincippet.4. Formål og indholdHovedbudskabet i meddelelsen er, at regionerne opfordres til at anvende mulighederne for atudvikle en ressourceeffektiv, klimarobust og konkurrencedygtig økonomi med lave kulstof-emissioner, og der gives i den forbindelse eksempler på god praksis.Meddelelsen anbefaler desuden medlemsstaterne at overveje at ændre de nationale programmer,der fastlægger, hvordan strukturfondsmidlerne skal udmøntes i hvert enkelt land, hvor dette ernødvendigt for at målrette strukturfondsmidler imod bæredygtige projekter. Samtidig opfordresmedlemsstaterne til at begynde at forberede sig til den kommende generation af programmer. Iden forberedelse bør indgå overvejelser om en større tematisk fokusering på grønne investerin-ger og overgang til en kulstoffattig og klimarobust økonomi, samtidig med at der sikres en inte-greret tilgang til bæredygtig udvikling i by- og landområder. Der må i den forbindelse fuldt udtages højde for de enkelte områder og de muligheder, som findes her.
2
Til understøttelse af overvejelserne om omprogrammering nævnes i meddelelsen en række for-slag til integrering af principperne om bæredygtig udvikling i gennemførelsen af regionalfon-dens programmer.Meddelelsen udgives i lyset af den nuværende budgetsituation i EU og tager derfor afsæt i, atder stadig er betydelige midler i medlemsstaternes programmer, som endnu ikke er disponeret,da programperioden løber til og med 2013. I meddelelsen påvises, at ca. 30 % af de 344 mia.EUR, som er blevet afsat til regionalpolitikken for perioden 2007-2013, kan anvendes til aktivi-teter, som har en særlig virkning på bæredygtig vækst. Af disse midler er langt størstedelen til-delt programmer primært i de mindst velstående af EU´s regioner, som direkte er målrettetetablering af infrastruktur, vandrensning, affaldshåndtering og andre fysiske investeringer. Islutningen af 2009 var 22 % af midlerne til bæredygtig vækst blevet tildelt specifikke projekter,sammenlignet med 27 % af de samlede regionalfondsmidler.Meddelelsen nævner eksempler, som grundet programmernes størrelser og forordningernestematiske begrænsninger, hovedsagligt er relevante for de fattigere regioner i EU, som modta-ger langt størstedelen af de samlede strukturfondsmidler. Eksemplerne vedrører fysiske investe-ringer i f.eks. "grøn infrastruktur". Parallelt hermed nævnes også investeringer i mere immateri-elle aktiver som eksempelvis vidensopbyggende projekter inden for miljøinnovation i små ogmellemstore virksomheder.Danmark har på tidspunktet for opgørelsen i Kommissionens meddelelse målrettet ca. 25 % afde samhørighedspolitiske midler til at fremme bæredygtig vækst, og Danmark er - sammen medTyskland, Østrig, Sverige og Holland – fremhævet i meddelelsen som de højest scorende påparameteret "bæredygtig udnyttelse af ressourcer".5. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforMeddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.7. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesni-veauetFremlæggelsen af meddelelsen indebærer ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller kon-sekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringMeddelelsen er ikke sendt i høring.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter meddelelsens hovedbudskab om, at regionalpolitikken bør spille en væsent-lig rolle i at opnå Europa 2020-strategiens målsætning om bæredygtig vækst. Regeringen er lige-ledes enig i, at strukturfondsmidler i indeværende programperiode efter omstændighederne kan
3
anvendes af medlemsstaterne til i højere grad at understøtte dette formål. Særligt innovationinden for det grønne område kan således føre til forbedret ressourceeffektivitet og nye arbejds-pladser inden for alle økonomiske sektorer og dermed understøtte væksten i hele EU.Rammerne for den danske anvendelse af strukturfondsmidlerne blev aftalt i forbindelse medkommunalreformen og fastlægges i Lov om erhvervsfremme, hvorefter regionerne varetagerden regionale erhvervsudvikling gennem nedsættelse af regionale vækstfora. De regionalevækstfora er herved tillagt kompetence til at foretage en prioritering af projekter, som ansøgerom strukturfondsstøtte inden for strukturfondsprogrammernes rammer. Vækstforaenes priori-teringer tager afsæt i en vurdering af særlige vækstmuligheder og udfordringer i regionen. Her-udover gælder de forordningsbestemte rammer for overvågning af programmerne.De danske strukturfondsprogrammer giver rig mulighed for at understøtte f.eks. grøn innovati-on i små og mellemstore virksomheder, da de er opbygget således, at miljøhensyn er et tværgå-ende hensyn, når der etableres projekter inden for innovation, iværksætteri, anvendelse af nyteknologi og udvikling af menneskelige ressourcer. Det betyder f.eks. at af to i øvrigt lige inno-vative projekter, vil det mest miljøvenlige have forrang.Alle de regionale vækstfora har til dato haft fokus på vækstmuligheder i relation til klima, energiog miljø og har også i deres regionale erhvervsudviklingsstrategier for de kommende år, medafsæt i en vurdering af særlige regionale vækstmuligheder, på forskellig vis sat fokus på områ-derne.På miljøområdet er der på EU-niveau udarbejdet et sæt fælles indikatorer, som Danmark an-vender, i det omfang det er relevant for de danske projekter. Samtidig viser Kommissionensopgørelse over medlemsstaternes ”bæredygtige udnyttelse af ressourcer”, at Danmark ligger itop i den henseende.Det er derfor regeringens opfattelse, at rammerne for vækstforas anvendelse af strukturfonds-midler til understøttelse af en bæredygtig vækst er tilfredsstillende.Endelig lægger regeringen vægt på, at Kommissionens meddelelse ikke præjudicerer de kom-mende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle rammer.10. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre landes holdning til Kommissionens meddelelse kendes endnu ikke.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.