Indholdsfortegnelse1. Forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samarbejdeom indførelse af en fælles patentbeskyttelse………………………………..22. Det Europæiske Semester: Årlig vækstundersøgelse fra Kommissionen…..73. Kommissionens meddelelse om råvaremarkederne og råvare……..........124. Kommissionens meddelelse ”Mod et mere velfungerende indre markedfor services - der bygger på resultaterne af den gensidige evalueringsproces itjenesteydelsesdirektivet”…….……………………………………………165.Kommissionensmeddelelse omstrategifor udvidelseafInformationssystemet for det indre marked (IMI)………………………....206. Kommissionens meddelelse ”På vej mod en akt for det indre marked”...237. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning ombetegnelser for tekstilprodukter og tilknyttet mærkning………………..…328. Europa-Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2006/116/EF om beskyttelsestiden for ophavsret og vissebeslægtede rettigheder……………………………………………………..419. Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed…...50

1. Forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samar-bejde om indførelse af en fælles patentbeskyttelseKOM(2010) 790Nyt notat.ResuméKommissionen fremsatte den 14. december 2010 forslag til Rådets afgørelseom bemyndigelse til et forstærket samarbejde om indførelse af en fælles pa-tentbeskyttelse. Forslaget har hjemmel i artikel 329, stk. 1, TEUF, hvilketindebærer, at det skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet efter høringaf Europa-Parlamentet.Forslaget om bemyndigelse til forstærket samarbejde fremsættes, efter atmedlemslandene under belgisk formandskab i 2010 ikke kunne nå til enig-hed om det forordningsforslag til en oversættelsesordning for EU-patentet,som Kommissionen fremsatte den 30. juni 2010, KOM (2010) 350. Der hen-vises i det hele til afsnittet vedrørende forslag til Rådets forordning om enoversættelsesforordning for EU-patentet i samlenotat vedrørende rådsmøde(konkurrenceevne) den 10. december 2010, som blev oversendt til Folketin-gets Europaudvalg den 25. november 2010.På nuværende tidspunkt har alle lande med undtagelse af Spanien og Italientilkendegivet over for Kommissionen, at man ønsker at deltage i forstærketsamarbejde om et enhedspatent.Forslaget om bemyndigelse til forstærket samarbejde er sat på dagsordenenfor rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. marts 2011 med henblik på vedta-gelse.1. Baggrund og indholdKommissionen har den 14. december 2010 fremsat forslag til Rådets afgø-relse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om indførelse af en fæl-les patentbeskyttelse KOM(2010)790 endelig. Forslaget er fremsat medhjemmel i artikel 329, stk. 1, TEUF, hvilket indebærer, at det skal vedtagesmed kvalificeret flertal i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.Drøftelserne om indførelsen af et EU-patent har stået på i en lang årrække.Udgangspunktet for drøftelserne har været at skabe et EU-patent, der fra ud-stedelsen skulle gælde i hele EU og dermed udgøre et alternativ til eksiste-rende patentmuligheder. Det seneste års forhandlinger har vist, at navnligspørgsmålet om en oversættelsesordning for EU-patentet er genstand foruenighed. Det var således ikke muligt at skabe den fornødne enstemmighed

om Kommissionens forordningsforslag til en oversættelsesordning for EU-patentet fra juni 2010. En række lande, heriblandt Danmark, fremsatte der-for i december 2010 anmodning til Kommissionen om at etablere forstærketsamarbejde.Forslaget om bemyndigelse til forstærket samarbejde er alene af processuelkarakter og vedrører udelukkende en beslutning i Rådet om, hvorvidt derkan etableres forstærket samarbejde med henblik på oprettelse af et enheds-patent.Hvis beslutningen vedtages på rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. marts2011, vil Kommissionen efterfølgende fremsætte konkrete forslag om et så-dant enhedspatent. Det ventes, at der bliver tale om i hvert fald to konkreteforslag:1) Forslag til forordning om et enhedspatent, der antages i vid udstræk-ning at blive baseret på det forslag, Rådet (konkurrenceevne) i de-cember 2009 vedtog generel indstilling til.2) Forslag til oversættelsesordning, som vil blive baseret på Kommissi-onens forslag fra 30. juni 2010.Forhandlingerne om de konkrete forslag vil herefter foregå mellem de lande,der deltager i det forstærkede samarbejde.Et forstærket samarbejde skal give mulighed for at skabe de retlige rammerfor indførelsen af en fælles patentbeskyttelse og har til formål at gennemføreen fælles patentbeskyttelse, der kan give en ensartet beskyttelse i alle demedlemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde.Kommissionen konkluderer i baggrunden for forslaget, at det ikke har væretmuligt at finde en løsning for EU som en helhed, og at det forstærkede sam-arbejde som følge heraf kan anvendes som en sidste udvej. Fælles patentbe-skyttelse er ikke et af de områder, hvor EU har enekompetence, og det erderfor muligt at indføre forstærket samarbejde på området. Det er Kommis-sionens vurdering, at et forstærket samarbejde om indførelse af en fælles pa-tentbeskyttelse vil overholde den eksisterende EU-lovgivning.Kommissionen fastslår, at det forstærkede samarbejde om indførelse af enfælles patentbeskyttelse ikke vil indebære en begrænsning af eller forskels-behandling i samhandelen mellem medlemsstaterne, og der vil heller ikkeforekomme fordrejning af konkurrencen hverken mellem medlemsstaterneeller mellem de erhvervsdrivende. Endelig anføres, at et forstærket samar-bejde vil respektere ikke-deltagende medlemsstaters rettigheder fuldt ud.

Kommissionen konkluderer på denne baggrund, at alle retlige betingelservedrørende forstærket samarbejde er opfyldt.Det er endvidere Kommissionens vurdering, at det forstærkede samarbejdevil give brugerne af patentsystemet i Europa en bedre adgang til patentbe-skyttelse, og at en fælles patentbeskyttelse vil medføre lavere omkostningerog administrativ forenkling.2. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentets retsudvalg (JURI) har den 27. januar 2011 vedtaget enudvalgsrapport, som positivt støtter op om forstærket samarbejde for EU-patentet.Retsudvalgets rapport henviser til udviklingen i forhandlingerne om EU-patentet siden 2000 og fremhæver bl.a., at det trods en betydelig indsats ogadskillige forhandlingsrunder i 2010 måtte konstateres, at der forelå uover-stigelige vanskeligheder, som gjorde det umuligt at nå til enighed om ensprogordning for EU-patentet. Der henvises endvidere til, at det foreslåedeforstærkede samarbejde kan anses for at fremme EU’s mål, og at samarbej-det endvidere er i overensstemmelse med traktaterne og EU-retten.Rapporten blev vedtaget med 16 stemmer for, 5 stemmer imod og 2, derundlod at stemme.Det forventes på nuværende tidspunkt, at Europa-Parlamentets afstemningvil finde sted på plenarforsamlingen i februar 2011, og at Europa-Parlamentet samlet set også vil være positivt indstillet over for forslaget omforstærket samarbejde.3. NærhedsprincippetKommissionen anfører i forslaget, at et fragmenteret europæisk patentsystem,som især skyldes det eksisterende oversættelsesregime, medfører høje om-kostninger og stor kompleksitet.Da et forstærket samarbejde formentlig ikke vil resultere i et egentligt EU-patent, der dækker alle medlemslande, lægger Danmark vægt på, at der indfø-res et enhedspatent, som omfatter en så stor del af EU’s medlemslande sommuligt. Danmark lægger i den forbindelse vægt på, at et stort flertal af med-lemslandene, herunder dem med størst patentaktivitet, vil deltage i det forstær-kede samarbejde.

4. Gældende dansk retPatenter m.v. er reguleret i patentloven (LBK nr. 91 af 28. januar 2009, somer ændret ved lov nr. 579 af 1. juni 2010). Herudover findes bekendtgørelsenr. 93 af 29. januar 2009 om patenter og supplerende beskyttelsescertifika-ter.5. HøringKommissionens forslag om forstærket samarbejde er sendt i skriftlig høringmed høringsfrist den 16. februar 2011 hos specialudvalget for konkurrence-evne og vækst samt hos Advokatsamfundet, Danske advokater, Sø- og Han-delsretten, Domstolsstyrelsen, Patentagentforeningen, Foreningen IndustrielRetsbeskyttelse og Vestas. Supplerende notat med høringssvar vil blive ef-tersendt, såfremt der skulle modtages substantielle bemærkninger til forsla-get.6. Andre landes holdningerPå nuværende tidspunkt har alle 27 medlemslande med undtagelse af Spani-en og Italien bekendtgjort over for Kommissionen, at man ønsker at deltagei et forstærket samarbejde om et enhedspatent.Spanien og Italien har blokeret for en løsning på spørgsmålet om en over-sættelsesordning og har givet udtryk for, at man ikke kan støtte det forstær-kede samarbejde. Man fremhæver bl.a., at betingelserne for at anvende for-stærket samarbejde ikke er opfyldt, idet alle muligheder for en løsning ikkeer blevet undersøgt.7. Foreløbig dansk holdningDanmark støtter en beslutning i Rådet om en bemyndigelse til forstærket sam-arbejde vedrørende en fælles patentbeskyttelse og vil indtræde i det forstærke-de samarbejde på området.8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget om forstærket samarbejde vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssi-ge eller statsfinansielle konsekvenser.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

2. Det Europæiske Semester: Årlig vækstundersøgelse fra KommissionenNyt notat.ResuméDen nye ramme for de økonomiske samarbejdsprocesser i EU fra 2011, DetEuropæiske Semester, indledes med den årlige vækstundersøgelse, som ud-arbejdes af Europa-Kommissionen. Vækstundersøgelsen blev offentliggjortden 12. januar 2011. Den indeholder en sammenfatning med økonomiskeanbefalinger til EU som helhed og tre baggrundsrapporter, herunder enfremskridtsrapport om Europa 2020-strategien, en makroøkonomisk rapportog en beskæftigelsesrapport. Rapporten vil blive forelagt for Europa-Parlamentet og Rådet og vil danne grundlag for Det Europæiske Råds ret-ningslinjer og konklusioner med henblik på EU-landenes fremlæggelse afstabilitets- og konvergensprogrammer med mellemfristede økonomiske poli-tiske planer samt nationale reformprogrammer i april.På rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. marts 2011 er der lagt op til endrøftelse af den industripolitiske del af vækstundersøgelsen.1. Baggrund og indholdEU-landene besluttede i september 2010 at introducere en ny ramme for deøkonomiske samarbejdsprocesser i EU, Det Europæiske Semester. Formåletmed et Europæisk Semester er at have drøftelser af EU-landenes økonomi-ske politik forud for vedtagelsen af national politik. Det Europæiske Seme-ster vil dække alle elementer af den økonomiske overvågning, herunder ko-ordinationsprocesserne under Stabilitets- og Vækstpagten, Europa 2020-strategien og den kommende nye overvågning af makro-økonomiske uba-lancer, som fortsat er under forhandling.Det Europæiske Semester betyder, at stabilitets- og konvergensprogram-merne samt de nationale reformprogrammer fremrykkes og synkroniseres,så de vil blive afleveret på samme tid og vurderet samtidig af Kommissio-nen, mens de dog fastholdes som separate instrumenter. Det EuropæiskeSemester udgør dermed en mere integreret tilgang til den økonomiske poli-tik i EU og er sammen med den øvrige styrkelse af det økonomiske samar-bejde en del af en samlet tilgang til økonomisk genopretning og en holdbarøkonomisk politik fremadrettet.Kommissionens vækstundersøgelse, som blev offentliggjort den 12. januar2011, er det første led i Det Europæiske Semester. Vækstundersøgelsen ertiltænkt som et redskab til at sikre en bedre økonomisk overvågning og ko-ordinering og vil danne grundlag for Det Europæiske Råds retningslinjer ogkonklusioner med henblik på EU-landenes udarbejdelse og fremlæggelse af

deres stabilitets- og konvergensprogrammer med mellemfristede økonomi-ske politiske planer samt deres nationale reformprogrammer i april 2011.I vækstundersøgelsen redegør Kommissionen for sin samlede vurdering afEU’s økonomiske situation, makroøkonomiske ubalancer og makrofinan-sielle risici samt økonomisk-politiske udfordringer, herunder fremskridtmed hensyn til strukturreformer og hovedmålene i Europa 2020-strategien,idet der foretages en vurdering af de mål, som medlemslandene har stillet ide midlertidige nationale reformprogrammer. Kommissionen kommer medøkonomiske anbefalinger til EU som helhed.Vækstundersøgelsen indeholder en sammenfatning med økonomiske anbe-falinger til EU som helhed og tre baggrundsrapporter, herunder en frem-skridtsrapport om Europa 2020-strategien, en makroøkonomisk rapport ogen beskæftigelsesrapport.Der præsenteres følgende ti økonomiske anbefalinger:Makroøkonomiske forudsætninger for vækst1. Der skal gennemføres en stram finanspolitisk konsolidering– Skal gennemføres på grundlag af Kommissionens forslag tilstrammere finanspolitiske regler.2. De makroøkonomiske ubalancer skal korrigeres– Der bør rettes op på store og varige makroøkonomiske ubalan-cer, og manglende konkurrenceevne bør tackles hurtigere.3. Stabiliteten i den finansielle sektor skal sikres– På EU-plan bør den retlige regulering styrkes, kvaliteten af tilsy-net bør øges, og omstruktureringen af bankerne bør fremskyndes.Mobilisering af arbejdsmarkederne, jobskabelse4. Det skal gøres mere attraktivt at arbejde– Beskatningen bør flyttes væk fra beskæftigelse, sekundære for-sørgere skal have lettere ved at deltage i arbejdsstyrken, og sortarbejde bør begrænses.5. Der skal ske en reform af pensionsordningerne– Pensionsalderen bør hæves og kædes sammen med forventet le-vetid, tidlig tilbagetrækning bør begrænses, og udviklingen afsupplerende private pensionsordninger bør støttes.6. De arbejdsløse skal i arbejde igen– Det skal kunne betale sig at arbejde, og arbejdsløshedsydelsernebør i højere grad knyttes til uddannelse og jobsøgning.

7. Der skal skabes balance mellem sikkerhed og fleksibilitet– Lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne bør reformeres medhenblik på at mindske stivheder på arbejdsmarkeder og fremmearbejdsmarkedsdeltagelse.Fremskyndelse af vækstfremmende foranstaltninger8. Potentialet i det indre marked skal udnyttes– Servicedirektivet bør implementeres fuldt ud, og barrierer formarkedsadgang og hindringer for iværksættervirksomhed på detindre marked bør fjernes, herunder begrænsninger over for de-tailhandlen, e-handlen og den digitale industri.9. Der skal tiltrækkes privat kapital til at finansiere væksten– Kommissionen vil fremsætte forslag om projektobligationer ogforslag om, at risikovillige kapitalfonde skal kunne operere hvorsom helst i EU.10. Der skal gives omkostningseffektiv adgang til energi– Den tredje energipakke bør gennemføres fuldt ud, og der børstrammes op på politikker for energieffektivitet.Vedrørende den videre implementering af Det Europæiske Semester læggesder op til følgende fremgangsmåde:–På rådsmødet (konkurrenceevne) den 10.-11. marts 2011 drøftes vækst-undersøgelsen for så vidt angår industripolitik, ligesom vækstundersø-gelsen drøftes i en række andre rådsformationer.På Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2011 udstikkes den økonomi-ske retning for EU og anbefalinger til medlemslandene.I april 2011 vil medlemslandene fremlægge deres stabilitets- og konver-gensprogrammer og nationale reformprogrammer.I juni 2011 vil Rådet (økonomi og finans) og Rådet (beskæftigelse, soci-alpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) i samarbejde med andre re-levante rådsformationer på baggrund af de fremlagte stabilitets- og kon-vergensprogrammer og nationale reformprogrammer vedtage landespe-cifikke retningslinjer med konkrete udtalelser og anbefalinger.

3. NærhedsprincippetIkke relevant.4. Gældende dansk retIkke relevant.5. HøringSagen har ikke været sendt i høring.6. Andre landes holdningerEU-landene ventes generelt at tage konklusionerne og anbefalingerne ivækstundersøgelsen til efterretning.7. Foreløbig dansk holdningRegeringen forventer at tage konklusionerne og anbefalingerne i vækstun-dersøgelsen til efterretning.8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserMeddelelsen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-ser.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserInitiativer, der styrker overvågningen samt koordineringen af EU-landenesøkonomiske politik og bidrager til sundere økonomisk politik, herundergennem strukturreformer samt tidligere korrektion af ubalancer, har positivesamfundsøkonomiske konsekvenser.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetMeddelelsen har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.11. Tidligere forelæggelse i EuropaudvalgetForslaget om et Europæisk Semester blev forelagt Folketingets Europaud-valg til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (økonomi og finans) den 13.juli. 2010 samt til orientering forud for rådsmødet (økonomi og finans) den7. september 2010, rådsmødet (økonomi og finans) den 18. januar 2011 og

3. Kommissionens meddelelse om råvaremarkederne og råvareKOM (2011) 25 endeligNyt notat.ResuméKommissionens meddelelse omhandler gennemførte og fremtidige initiativervedrørende udviklingen på de globale råvaremarkeder og det europæiske rå-vareinitiativ.Vedrørende de globale råvaremarkeder fokuserer meddelelsen på arbejdetmed at skabe øget transparens og integritet på de globale markeder for energi,fødevarer og råvarer samt de tilknyttede derivatmarkeder. Et særligt fokus erpå korrelationen mellem de fysiske råvaremarkeder og de tilknyttede derivat-markeder.Vedrørende råvareinitiativet, der udelukkede omhandler ikke-energirelateredeog ikke-landbrugsrelaterede råvarer, ligger meddelelsen i forlængelse afKommissionens eksisterende strategi på området, hvor man ønsker at øge ad-gangen til råvarer på de internationale markeder, at sikre et bæredygtigt ud-bud af råvarer internt i EU og at fremme et mere effektivt forbrug af råvarergennem bedre ressourceudnyttelse og genanvendelse.Punktet er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 10.-11.marts 2011 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.1. Baggrund og indholdKommissionen har den 2. februar 2011 fremlagt meddelelsen om råvaremar-kederne og råvarer. Meddelelsen er en opfølgning på det arbejde vedrørenderåvaremarkederne, som Kommissionen satte i gang i 2008, bl.a. med lancerin-gen af det europæiske råvareinitiativ.I meddelelsen gør Kommissionen rede for udviklingen på energimarkederne,fødevaremarkederne, markederne for råmaterialer samt de tilknyttede derivat-markeder. Derudover præsenteres en række gennemførte og planlagte initiati-ver med det formål at øge gennemsigtigheden og integriteten på disse marke-der, herunder en række initiativer vedrørende regulering af markederne for rå-varederivater, der forventes fremlagt i foråret 2011.I meddelelsen præsenterer Kommissionen desuden en række overvejelser ved-rørende sammenhængen mellem markederne for fysiske råvarer og markeder-ne for råvarederivater. Kommissionen karakteriserer den tilgængelige informa-tion, om hvordan markedsbevægelserne på disse sammenhængende markeder

påvirker hinanden, som utilstrækkelig. Kommissionen vil derfor udarbejde enanalyse af markederne for bedre at forstå dem, samt tage initiativ til at fremmetransparens og adgang til information på råvaremarkeder.Vedrørende det europæiske råvareinitiativ, der udelukkende omhandler ikke-energirelaterede og ikke-landsbrugsrelaterede råvarer, gør Kommissionen redefor de initiativer, der er iværksat siden lanceringen i 2008. Centralt er det, atder er blevet identificeret 14 kritiske råvarer, der forudses at være knaphed påinden for 10 år, og som samtidig anses for værende særligt vigtige for europæ-isk industri.Kommissionen lægger op til at revidere listen over kritiske råvarer hvert tredjeår samt at identificere yderligere initiativer rettet mod disse, herunder at igang-sætte en undersøgelse der klarlægger fordele og muligheder ved at opbyggereservelagre af kritiske råvarer.Derudover lægger Kommissionen op til nye initiativer inden for det europæi-ske råvareinitiativs tre eksisterende fokusområder, der omhandler styrket ad-gangen til råvarer på de internationale markeder, sikring af et bæredygtigt ud-bud af råvarer internt i EU og fremme af et mere effektivt forbrug af råvarergennem bedre ressourceudnyttelse og genanvendelse.Styrkelse af adgangen til råvarer på det internationale marked foreslås sikretgennem fortsættelse af det såkaldte ”råvarediplomati”, der bl.a. betyder at rå-varespørgsmålet inddrages i handelspolitikken Dette medfører bl.a., at Kom-missionen vil inddrage adgangen til råvarer som en integreret del i EU’s bilate-rale frihandelsaftaler. En anden del af ”råvarediplomatiet” er at få udviklings-politikken til at bidrage til en mere stabil og bæredygtigt råvareproduktion iudviklingslandene. Konkret lægges op til at fokusere på god regeringsførelse,øgede investeringer i udviklingslandenes infrastruktur og råvareindustri, samtstyrkelse af udviklingslandenes geologiske viden.Til sikring af et bæredygtigt udbud af råvarer internt i EU lægger Kommissio-nen bl.a. op til at fungere som katalysator i forhold til at udbrede ”best practi-se” mellem medlemsstaterne. Derudover vil Kommissionen fremme medlems-staternes brug af internationale standarder ved rapportering af råvarereserverog igangsætte en undersøgelse af forsyningssituationen i forhold til træ oggenanvendt papir. Derudover vil Kommissionen styrke forsknings- og udvik-lingsarbejdet i forhold til udvinding, anvendelse og substituering af råvarer.For at fremme et mere effektivt forbrug af råvarer og øget genanvendelse læg-ger Kommissionen bl.a. op til at igangsætte initiativer, der skal styrke imple-menteringen og håndhævelsen af EU’s lovgivning vedr. affald, at styrke forsk-ning og udvikling inden for ressourceeffektivitet og genanvendelse samt atstyrke indsatsen mod illegal eksport af affald til tredjelande.

Endelig vil Kommissionen undersøge mulighederne for at igangsætte et inno-vationspartnerskabvedrørenderåvarerindenforEuropa2020-flagskibsinitiativetInnovation i EU.2. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.3. NærhedsprincippetIkke relevant.4. Gældende dansk retIkke relevant.5. HøringMeddelelsen har været sendt i høring i Specialudvalget for konkurrenceevneog vækst. Der er på den baggrund modtaget følgende bemærkninger:DI betoner i deres høringssvar, at stigende priser og knaphed på råmaterialet eren vigtig del af den politiske og økonomiske dagsorden i de kommende år. DIer derfor overordnet enig i udvidelsen af det oprindelige område for det eu-ropæiske råvareinitiativ til også at omfatte energi og landbrugsbaserede fø-devarer og finder det afgørende, at der etableres en samlet EU-strategi for,hvordan adgangen til disse råmaterialer sikres for Europa, herunder hvordander foretages en bæredygtig anvendelse af råmaterialerne.DI betoner samtidig betydningen af at fastholde det oprindelige fokus på rå-varer (eksempelvis mineraler og metaller), i det der er en række særlige ud-fordringer på dette område, bl.a. knaphed på særlige råvarer, råvarers storebetydning for den europæiske industri og at kontrollen med disse råvarerudnyttes politisk til at tiltrække investeringer og opbygge nye industrier.DI anbefaler derfor, at der fokuseres på reduktion af handelsrestriktioner påvigtige råvarer, at sikre globale løsninger på udfordringerne, at fremme udvik-lingen af teknologier, der kan medvirke til bedre ressourceudnyttelse, at frem-me et velfungerende europæisk marked for affald, at prioritere forsknings- ogudviklingsmidlerne efter prioriteringerne i ”Et ressourceeffektivt Europa –flagskibsinitiativ under Europa 2020 strategien”, at kombinere viden fra denoffentlige og den private sektor, at styrke incitamenter til udvikling af produk-ter, der indeholder færre materialer, og at udvikle ”end of waste” kriterier, såeuropæiske virksomheder får bedre adgang til restprodukter.

Dansk Erhverv (DE) støtter i deres høringssvar behovet for yderligere mar-kedsinformation. DE advarer dog mod, at denne markedsinformation bliverensidigt fokuseret omkring prissammenligninger, da prissammenligninger haren tendens til ikke at tage højde for variationen inden for en række vigtige pa-rametre som fx forskel i løn- og skatteniveau mellem lande.6. Andre landes holdningerDe øvrige medlemsstaters holdning til meddelelsen kendes endnu ikke.7. Foreløbig dansk holdningDanmark støtter generelt Kommissionens initiativer vedrørende råvaremarke-derne, herunder råvareinitiativet, der har til formål at sikre europæiske virk-somheder stabil og uforstyrret adgang til råvarer.8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserMeddelelsen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserOmfanget af samfundsøkonomiske konsekvenser ved de fremlagte initiativerer uklare. Det forventes dog, at der vil være positive konsekvenser af initiati-verne, idet de bidrager til at sikre en stabil adgang til råstoffer for europæiskevirksomheder til konkurrencedygtige priser.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetMeddelelsen har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.11. Tidligere forelæggelse i EuropaudvalgetMeddelelse har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

4. Kommissionens meddelelse "Mod et mere velfungerende indre mar-ked for services - der bygger på resultaterne af den gensidige evalue-ringsproces i tjenesteydelsesdirektivet"KOM (2011) 0020 endeligNyt notat.ResuméDet ungarske formandskab har sat servicedirektivet på dagsorden med hen-blik på vedtagelse af rådskonklusioner vedrørende Kommissionens medde-lelse om den gensidige evaluering af servicedirektivet fra den 27. januar2011. Kommissionen præsenterer i meddelelsen hovedresultaterne af dengensidige evalueringsproces, som blev gennemført i 2010, og fremsætter enrække initiativer til forbedring af det indre marked for services.Formandskabet har udarbejdet udkast til rådskonklusioner vedrørendeKommissionens meddelelse om den gensidige evaluering af servicedirekti-vet. I rådskonklusionerne byder Rådet Kommissionens meddelelse velkom-men og understreger behovet for et velfungerende indre marked for ser-vices.Punktet er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 10.-11.marts 2011 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.1. Baggrund og indholdServicedirektivet (2006/123/EF) blev med dansk tiltrædelse vedtaget i Rådet(konkurrenceevne) i 2006. Implementeringsfrist var den 28. december 2009.Formålet med direktivet er at sikre et mere velfungerende indre marked forservices.Ifølge servicedirektivets artikel 39 gennemførtes i 2010 en gensidig evalue-ring af medlemslandenes implementering af servicedirektivet med deltagel-se fra alle medlemslande, Kommissionen og med inddragelse af andre inte-ressenter. Evalueringen rettede sig mod medlemslandenes eksisterende tilla-delsesordninger og krav inden for servicedirektivets anvendelsesområde.Målet med evalueringen var at sikre en ensartet og korrekt implementering ialle medlemslande samt at bidrage til at identificere bedste praksis på regu-leringsområdet og passende nye initiativer til at udvide og styrke det indremarked.Kommissionen offentliggjorde den 27. januar 2011 meddelelsen: ”Mod etmere velfungerende indre marked for services - der bygger på resultaterne afden gensidige evalueringsproces i tjenesteydelsesdirektivet”, herefter med-

delelsen, om den gensidige evaluering af servicedirektivet, hvori Kommis-sionen præsenterer hovedresultaterne fra evalueringen samt fremsætter enrække initiativer til forbedring af det indre marked for services. Kommissio-nen konkluderer, at den gensidige evaluering har været en meget positivproces, som har skabt et detaljeret billede af medlemslandenes implemente-ring af direktivet samt bidraget til øget gennemsigtighed vedrørende med-lemslandenes regulering af den del af servicesektoren, der er omfattet afservicedirektivet. Derudover har den gensidige evaluering bidraget til atidentificere de områder, hvor der fortsat eksisterer barrierer.På den baggrund peger Kommissionen i meddelelsen på en række initiativertil forbedring af det indre marked for services:Kommissionen vil fortsætte arbejdet med at sikre servicedirektivetsfuldstændige og korrekte implementering i alle medlemslande.Kommissionen vil i samarbejde med medlemslandene gennemføreperformance checks af udvalgte servicesektorer med det formål atundersøge, hvordan sammenhængen mellem forskellige typer lov-givning opleves af tjenesteyderne i de forskellige sektorer. Dette skaldanne grundlag for fremtidige sektorspecifikke initiativer.Kommissionen vil se nærmere på specifikke reguleringsmæssigespørgsmål, som blev rejst under den gensidige evaluering, herunderreservering af aktiviteter for specifikke faggrupper, krav om retsligform, restriktioner i forhold til ejerskab af kapital samt forsikring.Kommissionen tager også forskellige initiativer, hvis formål er atsikre, at det indre marked for services fungerer i praksis, herunderårlige vejledninger vedrørende implementering og håndhævelse afretten til fri udveksling af tjenesteydelser, udvidelse af notifikations-forpligtigelsen i henhold til servicedirektivet samt bedre redskaber tilhåndhævelse af virksomhedernes rettigheder.

Det ungarske formandskab lægger op til, at Rådet vedtager konklusioner ommeddelelsen. I formandskabets udkast til rådskonklusioner fremhæves, at etvelfungerende indre marked for services er af stor betydning for den fremti-dige vækst og jobskabelse i EU. Servicedirektivet udgør et væsentligt red-skab til nedbrydelse af barrierer for handel med services i EU. I udkastet tilrådskonklusioner anerkendes medlemslandenes store indsats i forbindelsemed implementeringen af direktivet. Det understreges imidlertid, at der sta-dig er et uudnyttet potentiale i det indre marked for services. I udkastet tilrådskonklusioner bydes Kommissionens meddelelse om den gensidige eva-luering derfor velkommen, herunder initiativerne til forbedring af det indremarked for services. Det understreges, at der fortsat er behov for at sikre

fuldstændig og korrekt implementering af servicedirektivet, samt at dengensidige evaluering har været et succesfuldt redskab, som fremover børbenyttes i forbindelse med implementeringen af andre indre markeds regler.Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne)den 10.-11. marts 2011 med henblik på vedtagelse.2. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.3. NærhedsprincippetIkke relevant.4. Gældende dansk retServicedirektivet er gennemført ved lov om tjenesteydelser i det indre mar-ked nr. 384 af 25/5/2009.5. HøringMeddelelsen og udkast til rådskonklusioner har været sendt i høring i Speci-aludvalget for Konkurrenceevne og vækst. Der er på den baggrund modtagetfølgende bemærkninger:Dansk Erhverv (DE) hilser Kommissionens meddelelse om den gensidigeevalueringsproces velkommen og understreger, at et velfungerende indremarked for services er afgørende for at realisere eksportpotentialet og der-med skabe vækst og jobs i Danmark. DE ser positivt på evalueringsproces-sen og er enig i, at den bør benyttes i forbindelse med fremtidig lovgivningfor det indre marked. DE støtter ligeledes Kommissionens forslag til nyeinitiativer, som skal styrke det indre marked for serviceydelser. DE bakkerop om, at der indledes en dialog med de lande, hvor implementeringen afservicedirektivet er forsinket. DE havde dog gerne set, at Kommissionenhavde skærpet tonen overfor medlemslandene tidligere, og foreslår, at manbør overveje "implementerings-roadmaps" med klare milepæle og deadlines.Man bør desuden overveje, at lave et offentligt tilgængeligt internal marketscore board specifikt for servicedirektivet evt. på baggrund af de årlige til-standsrapporter, som Kommissionen tager initiativ til.DE henleder opmærksomheden på, at tæt ved halvdelen af medlemslandeneifølge en Eurochambres rapport stadig ikke opfylder kravene til kvikskran-kerne. DE finder dette utilfredsstillende, eftersom kvikskrankerne er ser-vicevirksomhedernes vindue til det indre markeds muligheder. Konsekven-sen er, at Danmark risikerer at gå glip af en betydelig serviceeksport. DE

fremhæver den danske kvikskranke som et eksempel på en velfungerendekvikskranke, og opfordrer til at tonen skærpes over for medlemslandenemed henblik på at sørge for, at al lovpligtig information er til rådighed påkvikskrankerne, at de er brugervenlige og gerne engelsksprogede, samt atder er fuld adgang til at ansøge om tilladelser og licenser online.Dansk Industri (DI) finder, at det ungarske formandskabs udkast tilrådskonklusioner vedrørende meddelelsen er ganske dækkende. DI ønskerdog, at rådskonklusionerne også henleder opmærksomheden på resultaterneaf de undersøgelser Businesseurope og Eurochambers har gennemført om-kring implementeringen af direktivet.6. Andre landes holdningerGenerelt er der opbakning blandt medlemslandene til, at det indre marked fortjenesteydelser styrkes. Derudover har medlemslandene generelt bakket op omden gensidige evalueringsproces.7. Foreløbig dansk holdningRegeringen støtter en ensartet og korrekt implementering af servicedirektivet.Derudover støtter regeringen generelt, at det indre marked for services fortsatstyrkes, da et velfungerende indre marked er en forudsætning for vækst og be-skæftigelse. Danmark har desuden før og under den gensidige evalueringspro-ces fremhævet vigtigheden af processen. Danmark støtter de initiativer, somKommissionen har fremsat i meddelelsen, og på den baggrund kan man fraDanmarks side støtte vedtagelsen af rådskonklusioner.

11. Tidligere forelæggelse i EuropaudvalgetKommissionens meddelelse om den gensidige evalueringsproces og udkast tilrådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaud-valg. Implementeringen af servicedirektivet blev dog forelagt for FolketingetsEuropaudvalg i notat af 14. september 2009 i forbindelse med rådsmøde(konkurrenceevne) i september 2009 samt i notat af 4. februar 2010 i for-bindelse med rådsmøde (ECOFIN) i februar 2010. Folketingets Europaud-valg er desuden blevet orienteret om status for implementeringen af service-direktivet og den gensidige evalueringsproces i forbindelse med rådsmødet(konkurrenceevne) den 25.-26. maj 2010.

5. Kommissionens meddelelse om strategi for udvidelse af Informati-onssystemet for det indre marked (IMI)Nyt notat.ResuméKommissionen forventes at offentliggøre en meddelelse om strategi for ud-videlse af informationssystemet for det indre marked (IMI) i februar 2011.Strategien nævnes bl.a. i Kommissionens meddelelse af 27. oktober 2010”På vej mod en akt for det indre marked”. I akten for det indre markedfremgår det, at Kommissionen vil tage initiativ til en udvidelse af IMI til an-dre sektorer reguleret af EU med det formål at forbedre det administrativesamarbejde mellem europæiske myndigheder.Kommissionens meddelelse om strategi for udvidelse af IMI forventes at in-deholde kriterier for udvidelsen af IMI til andre sektorer reguleret af EU,analyse af behovet for tekniske forbedringer, fremtidig finansiering samtforslag til, hvad et lovgivningsmæssigt initiativ kan indeholde.Punktet er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 10.-11.marts 2011 med henblik på Kommissionens præsentation af strategien.1. Baggrund og indholdI Kommissionens meddelelse af 27. oktober 2010 ”På vej mod en akt for detindre marked” (KOM(2010) 608 endelig) fremgår det, at Kommissionenbl.a. vil tage initiativ til en strategi for udvidelse af Informationssystemet fordet Indre marked (IMI) til andre områder reguleret af EU (initiativ nr. 45).IMI er et internetbaseret system, der skal styrke det administrativesamarbejde mellem nationale, regionale og lokale myndigheder på tværs afmedlemslandene. Formålet med IMI er at flytte den administrative byrde iforbindelse med grænseoverskridende aktivitet fra tjenesteyderen til myn-dighederne, samt at gøre det lettere og hurtigere for myndighederne at sam-arbejde administrativt. IMI anvendes i dag til administrativt samarbejde iforbindelse med myndigheders sagsbehandling i grænseoverskridendetilfælde i henhold til direktivet om gensidig anerkendelse aferhvervsmæssige kvalifikationer (2005/36/EF) og servicedirektivet(2006/123/EF). Samlet set er der på nuværende tidspunkt registreret 5700kompetente myndigheder i IMI. I Danmark er 30 nationale, kompetentemyndigheder registreret.Kommissionen planlægger at offentliggøre meddelelsen om strategi for ud-videlse af IMI i februar 2011. Meddelelsen forventes at indeholde kriterierfor udvidelsen af IMI til andre sektorer reguleret af EU eksempelvis udstati-

onering af arbejdere, virksomhedsregistre og markedsføring af produkter.Derudover forventes meddelelsen også at indeholde en analyse af behovetfor tekniske forbedringer; fremtidig finansiering af systemet samt beskrivel-se af, hvad et forslag til et nyt lovgivningsmæssigt initiativ kan indeholde.Punktet er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 10.-11.marts 2011 med henblik på Kommissionens præsentation af strategien.2. Europa-Parlamentets holdningIkke relevant.3. NærhedsprincippetIkke relevant.4. Gældende dansk retIkke relevant.5. HøringKommissionens meddelelse vil blive sendt i høring i Specialudvalget for kon-kurrenceevne og vækst, når den er offentliggjort.6. Andre landes holdningerGenerelt er der opbakning blandt medlemslandene til administrativt samarbej-de mellem europæiske myndigheder. Medlemslandes holdninger til meddelel-sen om udvidelse af IMI er dog endnu ikke kendt.7. Foreløbig dansk holdningRegeringen støtter generelt initiativer, der forbedrer myndighedernes samar-bejde i EU, da vil kunne lette sagsbehandlingen og reducere virksomhedernesadministrative byrder og dermed fremme vækst og beskæftigelse. IMI er etvæsentligt, praktisk redskab i denne forbindelse.8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserKommissionens meddelelse har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser.

6. Kommissionens meddelelse "På vej mod en akt for det indre mar-ked"KOM(2010) 608 endeligRevideret notat.ResuméKommissionen fremsatte den 27. oktober 2010 meddelelsen ”På vej mod enakt for det indre marked”. Meddelelsen indeholder 50 konkrete forslag, derskal bidrage til at skabe fornyet vækst og beskæftigelse i EU, samtidig medat der etableres fornyet tillid til det indre marked.Meddelelsen er et centralt element i Kommissionens relancering af det indremarked frem mod 20-års jubilæet i 2012. Et moderniseret og velfungerendeindre marked er herudover en vigtig forudsætning for gennemførelsen afmålsætningerne i EU2020 strategien.Kommissionen har sendt meddelelsen i offentlig høring frem til den 28. fe-bruar 2011 med henblik på at skabe en bred europæisk debat om relance-ringen af det indre marked. Kommissionen vil herefter præsentere en ende-lig meddelelse, der indeholder de politiske initiativer, der skal prioritereshøjest i 2011-2012 frem mod jubilæet for det indre marked i 2012.Punktet er på dagsordenen for rådsmøde (Konkurrenceevne) den 10.-11.marts 2011 med henblik på Kommissionens præsentation af resultaterne afden offentlige høring.1. Baggrund og indholdI meddelelsen ”På vej mod en akt for det indre marked” (herefter meddelelsen)præsenterer Kommissionen 50 forslag til initiativer, der skal medvirke til atmodernisere og videreudvikle det indre marked. Meddelelsen er et centraltelement i den relancering af det indre marked, som kommissionsformand Bar-roso har iværksat frem mod 20-års jubilæet for det indre marked i 2012.Relanceringen af det indre marked skal identificere nye kilder til vækst og be-skæftigelse for at hjælpe EU ud af den økonomiske og finansielle krise og til-bage på vækstsporet, samtidig med at der genskabes fornyet tillid til det indremarked. Herudover skal relanceringen medvirke til at sikre, at det indre mar-ked fortsat moderniseres og videreudvikles i forhold til den generelle sam-fundsmæssige og økonomiske udvikling. Et velfungerende indre marked be-

tragtes af Kommissionen som en vigtig forudsætning for gennemførelse afEU2020 strategiens 7 flagskibsinitiativer.1Det overordnede formål med meddelelsen er at sikre, at det indre marked bi-drager til at skabe en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne i EU.Meddelelsen indeholder 50 forslag i 3 overordnede afsnit, der hver især skalmedvirke til at skabe:En stærk, bæredygtig og retfærdig vækst sammen med virksomheder-ne.Fornyet konsensus om det indre marked ved at sætte europæerne i cen-trum.En mere hensigtsmæssig styring af det indre marked gennem dialog,partnerskab og evaluering.En stærk bæredygtig og retfærdig vækst sammen med virksomhederneInitiativerne i dette første afsnit i meddelelsen skal hjælpe Europa ud af denøkonomiske og finansielle krise og tilbage på vækstsporet. Meddelelsen læg-ger op til, at der træffes foranstaltninger, der skaber et mere stabilt finansieltsystem, samtidig med at det sikres, at det finansielle system understøtter real-økonomien – og ikke omvendt. Herudover skal initiativerne i dette hovedafsnittilskynde bæredygtig økonomisk vækst samt tilskynde, at der udvikles en eu-ropæisk ramme for langsigtede investeringer.De i alt 24 initiativer i første afsnit af meddelelsen skal medvirke til, at det in-dre marked bliver en realitet ved at fjerne resterende barrierer for fri bevæge-lighed af varer, services, kapital og personer.Initiativerne skal medvirke til at fremme innovation og kreativitet, samtidigmed at idéer beskyttes. I den forbindelse foreslås bl.a. det europæiske patentvedtaget samt, at der iværksættes en mere effektiv indsats mod piratkopieringog varemærkeforfalskning. Herudover er der forslag, som skal fremme bære-dygtig vækst og sikre bedre rammer for små- og mellemstore virksomheder foreksempel gennem bedre adgang til kapital samt gennem et styrket indre mar-ked for e-handel. Det foreslås desuden, at der iværksættes initiativer, som skaltilskynde til langsigtede private investeringer i udvikling af infrastrukturen.Fornyet konsensus om det indre marked ved at sætte europæerne i centrumDe 19 initiativer i andet afsnit af meddelelsen handler om at genskabe fornyettillid til det indre marked gennem en styrkelse af det indre markeds sociale di-mension. Det skal ske ved at iværksætte tiltag til at sikre velfungerende sociale1

systemer, effektive uddannelsessystemer samt gennemførelsen af en ambitiøspolitik for lønmodtageres sundhed og sikkerhed. Denne anden del af Kommis-sionens meddelelse understøtter Kommissionens ”Rapport om unionsborger-skab 2010: Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder”, derbehandler spørgsmål om gennemførelse af unionsborgernes rettigheder af ik-ke-økonomisk art.De konkrete initiativer i anden del af meddelelsen vedrører bl.a. forbedring afde offentlige services gennem en forbedret infrastruktur samt gennemførelsenaf et indre marked for energi. Herudover lægges der op til en styrkelse af soli-dariteten på det indre marked gennem forslag om bedre implementering af ud-stationeringsdirektivet samt tiltag til at sikre retten til kollektive skridt.Andet afsnit af meddelelsen indeholder herudover forslag, som skal sikre ad-gang til uddannelse, beskæftigelse og livslang læring på tværs af grænserne iEU. Det foreslås bl.a., at der indføres et erhvervspas samt ”Unge-på-vej-kort”.Herudover indeholder meddelelsen forslag, der skal forbedre den sociale mar-kedsøkonomi for eksempel ved at øge virksomhedernes sociale ansvar.Endelig er der i andet afsnit af meddelelsen initiativer, der skal medvirke til atforbedre det indre marked for forbrugere. I den forbindelse foreslås bl.a. enflerårig handlingsplan for at sikre en mere effektiv markedsovervågningsind-sats, forslag om at oprette et integreret indre marked for realkreditlån med ethøjt niveau af beskyttelse af forbrugerne samt forslag om styrkelse af flypas-sagerers rettigheder.En mere hensigtsmæssig styring af det indre marked gennem dialog, partner-skab og evalueringDet tredje afsnit i Kommissionens meddelelse handler om at sikre en bedre ogmere ensartet gennemførelse og anvendelse af reglerne for det indre marked.Kommissionen lægger her op til styrket dialog og samarbejde om udviklingenog gennemførelsen af det indre marked med såvel medlemsstaternes myndig-heder som med øvrige EU institutioner og andre interessenter.Konkret foreslås det blandt andet at styrke indsatsen for evaluering af gælden-de lovgivning, styrke det administrative samarbejde mellem myndighedernegennem videreudviklingen af informationssystemet for det indre marked(IMI), nedsætte målet for implementeringsunderskuddet til 0,5 % samt at styr-ke samarbejdet omkring uformel problemløsning (herunder SOLVIT og detsåkaldte EU pilotprojekt).2. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentets holdning er endnu ikke kendt.Europa-Parlamentetventes at vedtage deres betænkninger om meddelelsen i marts 2011.

3. NærhedsprincippetIkke relevant.4. Gældende dansk retMeddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.5. HøringMeddelelsen har været sendt i høring i Specialudvalget for konkurrenceevneog vækst. Der er på den baggrund modtaget følgende bemærkninger:Bygge, Anlægs, og Trækartallet (BAT) mener overordnet, at der kan væregod grund til at revitalisere en del af virkemidlerne for at få et velfungeren-de fælles indre marked i EU. BAT mener imidlertid, at arbejdstagerrettighe-der og kollektive kampskridt skal være traktatfæstede grundforudsætninger,som ikke skal gøres til genstand for tolkning i sekundære retsakter. BATpeger på, at navnlig uvederhæftige erhvervsdrivende er en central årsag til,at det indre marked ikke er velfungerende for så vidt angår udstationeredemedarbejdere. BAT er derfor positiv over for Kommissionens forslag om atstyrke håndhævelsen af eksisterende regler. Men BAT understreger samti-dig, at der er fundamentale problemer omkring udstationering, herunder be-tingelserne for, at en virksomhed må udstationere, som skal løses, indenman arbejder videre med håndhævelsen af reglerne. Endelig giver BAT ud-tryk for støtte til oprettelsen af et europæisk ”kvalifikationspas”, som skalvise, hvilke kvalifikationer og hvilken uddannelse, den enkelte har.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) fokuserer i sit høringssvar på de ar-bejdsmarkedspolitiske aspekter af meddelelsen. Overordnet hilser DA med-delelsen velkommen, idet en relancering af det indre marked kan bidrage tilat skabe bedre vækst- og rammevilkår for virksomhederne. DA påpegerimidlertid, at en række forslag kan være problematiske i forhold til det dan-ske arbejdsmarked og virksomhedernes ledelsesret.DA kan ikke støtte, at der fremsættes EU-forslag i forhold til retten til atkonflikte. Herudover mener DA ikke, at der er brug for at ændre udstatione-ringsdirektivet, men påpeger, at der i stedet bør arbejdes på national gen-nemførelse og håndhævelse af de eksisterende regler. DA mener, at EU’ssamlede traktatgrundlag og EU-Domstolens afgørelser udgør en solid basefor udøvelsen af de grundlæggende sociale rettigheder.DA kan herudover ikke se behov for at ændre direktivet om arbejdsmar-kedspensionskasser (IORP-direktivet). DA mener, at den bedste måde, EU

kan støtte medlemsstaternes bestræbelser på at skabe mere tilstrækkeligepensionssystemer, er ved at gennemføre politikker, som understøtter vækst iden private sektor eller ved at udsætte den faktiske tilbagetrækningsalder fraarbejdsmarkedet.DA finder desuden, at et forslag om en EU-ramme for virksomheders hånd-tering af større omstruktureringer vil gribe direkte ind i virksomhedernes le-delsesret. DA tager på den baggrund afstand fra sådanne forslag, ligesomDA heller ikke kan støtte, at der bliver stillet egentlige lovmæssige krav tilvirksomhedernes sociale engagement. DA understreger, at danske virksom-heder allerede er langt fremme for så vidt angår frivilligt socialt, etisk ogmiljømæssigt engagement. DA understreger, at det er vigtigt, at dette sam-fundsmæssige engagement netop forbliver frivilligt.DA finder, at der i forhold til mulighederne for unge til at studere, arbejdeog søge job på tværs af grænserne bør tages hensyn til, at 50 % af Europasfremtidige kernearbejdskraft vil være erhvervsuddannede. DA kan i denforbindelse støtte initiativer vedrørende beskæftigelse, livslang læring ogmobilitet. DA opfordrer imidlertid til, at der ikke iværksættes nye EU-initiativer, før end der er høstet et reelt udbytte af allerede aftalte rammerom for eksempel et europæisk erhvervspas.Dansk Byggeri (DB) støtter overordnet en forstærket harmonisering indenfor EU og mellem EU og det internationale marked, særligt hvad angår ind-førelsen og håndhævelse af fælles standarder. DB ønsker herudover mereåbenhed i lovforberedelsen for at undgå, at reglerne levner rum for bred for-tolkning, der åbner op for ulige konkurrencevilkår for erhvervslivet. DB på-peger, at problematikken er aktuel på udbudsområdet, hvor lovkrav til virk-somheders sociale ansvar giver rum for forskellig fortolkning.DB ønsker herudover, at relanceringen af det indre marked indeholder ini-tiativer, der forenkler og samordner de administrative krav i forbindelse medat arbejde og udføre opgaver i andre EU-lande. DB peger på, at EU har envigtig opgave i at lette og ensarte de administrative byrder, mens de nationa-le myndigheder har en vigtig opgave i at levere hurtig, klar og modtagerori-enteret information til det europæiske erhvervsliv.DB giver herudover udtryk for, at man ønsker ambitiøse politiske målsæt-ninger og effektive rammevilkår til at fremme energieffektivitet. Det gældersærligt i forhold til energirenovering af den eksisterende bygningsmassesamt klassificering og mærkning af produkters energieffektivitet og/ellerCO2-udledning, som kan anspore til bæredygtig indkøbsadfærd.Endelig mener DB, at EU’s arbejdsmarkedstiltag skal understøtte en stor ogvelkvalificeret arbejdsstyrke i Europa. I forbindelse med nye europæiske be-

skrivelsessystemer af jobfunktioner i uddannelserne og uformelle kompe-tencer, skal det sikres, at der ikke skabes dobbeltstandarder, administrativebyrder og/eller at de europæiske systemer tilsætter velfungerende danske sy-stemer.Dansk Erhverv (DE) hilser relanceringen af det indre marked velkommen.DE beklager imidlertid, at Kommissionen ikke har foretaget en prioriteringaf de 50 initiativer i meddelelsen, samt at Kommissionen har iværksat en of-fentlig høring på 4 måneder. DE efterlyser en prioriteret liste med færre for-slag, samt at Kommissionen tager lederskab for en central styring af relan-ceringen af det indre marked.DE finder, at følgende emner bør prioriteres i relanceringen af det indremarked: i) fokus på at sikre en bedre implementering og håndhævelse af ek-sisterende regler, ii) etablering af kvikskranker i medfør af servicedirektivet,iii) arbejdskraftens fri bevægelighed, iv) fokus på små og mellemstore virk-somheder samt v) revision af EU’s udbudsregler. DE støtter herudover enhurtig vedtagelse af EU-patentet, revision af standardiseringssystemet samtetableringen af en fælleseuropæisk ramme for markedsovervågning. I for-hold til markedsovervågning efterlyser DE et initiativ til at sikre en hurtige-re proces i EU for gennemførelse af risikovurderinger.DE kan imidlertid ikke støtte forslag om gruppesøgsmål, idet gruppesøgs-mål ikke kan erstatte klagenævn og et grundlæggende klagesystem. Endeligpåpeger DE, at virksomhederne i forbindelse med grænseoverskridende e-handel kan blive stillet i en unfair konkurrence pga. forskelle i moms, afgif-ter og forbrugerbeskyttelse.DI kan overordnet støtte meddelelsen men påpeger, at nogle forslag er vig-tigere i forhold til at skabe vækst end andre. DI koncentrerer bemærknin-gerne om disse mest vækstfremmende tiltag, der er samlet under 4 over-skrifter: i) viden og kreativitet i det indre marked, ii) effektivitet og ensartethåndhævelse, iii) et mere konkurrencedygtigt Europa og iv) et grønt indremarked.I forhold til viden og kreativitet i det indre marked peger DI på vedtagelsenaf EU-patentet, effektiv håndhævelse af IP-rettigheder og bekæmpelse afvaremærkeforfalskning og piratkopieringer samt adgang til kapital for min-dre og mellemstore virksomheder som vigtige initiativer.For så vidt angår effektiv og mere ensartet håndhævelse kan DI støtte enøget indsats for gensidig evaluering af lovgivningen, gennemførelsen af enmere effektiv markedskontrol samt initiativer, der sikrer en bedre og mereensartet håndhævelse generelt.

I forhold til et mere konkurrencedygtigt Europa kan DI støtte harmoniseringaf momsreglerne i EU. Herudover kan DI støtte initiativer til at sikre mereåbenhed omkring offentlige indkøb med henblik på at skabe besparelser idet offentlige og skærpe konkurrencen i erhvervslivet samt initiativer, dersikrer EU’s eksterne Konkurrenceevne bl.a. gennem anvendelsen af interna-tionale standarder og nedbrydning af toldbarrierer. DI mener desuden, atmindre og mellemstore virksomheder bør udgå af regnskabsdirektiverne.I forhold til et grønt indre marked kan DI støtte forslag, der sigter på at gøretransporten i EU mere bæredygtig og energieffektiv bl.a. gennem satsningpå alternative drivmidler som el, brint og biobrændstoffer. Endelig kan DIstøtte tiltag til etablering af et egentligt indre marked for energi, idet et vel-fungerende indre marked for energi er afgørende for erhvervslivet. DI pegerpå, at den nuværende konstruktion med delte markeder og uensartede natio-nale støtteregler skaber grobund for konkurrenceforvridende vilkår mellemeuropæiske virksomheder. DI efterlyser en reel harmonisering af energibe-skatningen samt en målretning af energiafgifterne, så de tilgodeser klimaet.Landsorganisationen i Danmark (LO) finder, at meddelelsen indeholder enrække interessante forslag, som for de flestes vedkommende dog alene eroverskrifter. LO er enig i, at det er nødvendigt at genskabe tilliden til det in-dre marked gennem en styrkelse af den sociale dimension. Men LO finderimidlertid, at de sociale initiativer, der er medtaget i meddelelsen, erukonkrete og ikke i tilstrækkeligt grad vil bidrage til at styrke den socialedimension af det indre marked. For så vidt angår de specifikke initiativer,har LO herudover en række bemærkninger.I forhold til forslag om styrkelse af servicesektoren mener LO, at der er brugfor at afvente den igangværende gensidige evaluering af servicedirektivet,inden man iværksætter nye initiativer. LO finder, at det er relevant at over-veje, om der er brug for en sektorvis tilgang, for eksempel inden for finans-området, frem for yderligere forslag om generelle løsninger.I forhold til forslaget om at fremme oprettelsen af private obligationslån tilfinansiering af europæiske projekter (projektobligationer) finder LO, at idé-en er interessant. Forslaget kunne medvirke til at lette rentebyrden for nogleaf de lande, som er hårdest ramt af gældskrisen, hvis man kunne finansiereudvikling af infrastruktur med obligationer, som er garanteret af de europæi-ske institutioner og derved har en lavere rente.For så vidt angår initiativer vedrørende serviceydelser af generel interessefinder LO ikke, at der er særlige behov for yderligere regulering af de ser-viceydelser, der udbydes i offentlig regi. LO finder desuden ikke, at der erbrug for et rammedirektiv, der beskriver, hvad der er offentlige og hvad derer private services.

Angående forslag om koordinering af skattepolitikken mener LO som ud-gangspunkt, at skattepolitikken er et nationalt anliggende, som er en hjørne-sten i medlemsstaternes indretning af de nationale budgetter. LO finder dog,at man bør se positivt på eventuelle forslag, hvis de kan bidrage til at elimi-nere skattekonkurrence mellem landene.Endelig bemærker LO, at meddelelsen indeholder positive elementer i for-hold til de igangværende klima- og miljøpolitiske diskussioner, herunderudbygning af kollektiv trafik, energieffektivitet og energiforsyning.6. Andre landes holdningerDe øvrige medlemslandes holdning til meddelelsen kendes endnu ikke.7. Foreløbig dansk holdningRegeringen støtter generelt initiativer, som styrker det indre marked med hen-blik på at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceevne. Landene inden for detindre marked er det største marked for danske virksomheders internationaleaktiviteter, og et velfungerende og grønt indre marked er en forudsætning forvækst og beskæftigelse i EU og i Danmark. Et grønt indre marked vurderessamtidig til at være en afgørende forudsætning og drivkraft for omstillingen tilen grøn og ressourceeffektiv økonomi. Regeringen finder desuden, at det indremarked er et dynamisk redskab, der løbende skal udvikles og tilpasses til denudvikling, der bl.a. følger af globaliseringen, den teknologiske og ikke mindstdigitale udvikling. For at bidrage til at styrke europæiske virksomhederskonkurrenceevne globalt skal EU´s indre marked derfor også fortsat udfylderollen som international trendsætter inden for grønne produkter.I det videre arbejde er det vigtigt for regeringen, at der sker en prioritering afinitiativerne, der skal medvirke til at relancere det indre marked. Regeringenvil i den forbindelse lægge vægt på prioritering af initiativer, der fremmervækst og beskæftigelse i EU. Regeringen kan støtte prioriteringen af initiati-ver, der styrker et digitalt, grønt indre marked med fri udveksling af forskningog innovation, ligesom tiltag til forbedring af forbrugernes forhold i det indremarked kan støttes. Regeringen vil herudover lægge vægt på, at forslag, der fårdet indre marked til at fungere bedre ved at fremme korrekt håndhævelse oganvendelse af reglerne for det indre marked, ligeledes prioriteres i relancerin-gen af det indre marked.Regeringen peger i sit høringssvar til Kommissionen på en række initiati-ver, som bør prioriteres med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse idet indre marked. Regeringens høringssvar er oversendt til Folketingetden 15. februar 2011.

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserDer er tale om en meddelelse, der ikke umiddelbart har lovgivningsmæssigeeller statsfinansielle konsekvenser. Hvis der bliver fremsat egentlige konkre-te forslag på baggrund af meddelelsen, vil de lovgivningsmæssige og stats-finansielle konsekvenser af disse forslag blive vurderet.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserI det omfang, der bliver tale om konkrete initiativer på baggrund af medde-lelsen, vil Kommissionen offentliggøre konsekvensanalyser og vurderingeraf omkostningseffektiviteten i forbindelse med disse tiltag. På samme mådevil samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark blive vurderet i forbin-delse med fremsættelse af konkrete forslag på baggrund af meddelelsen.Kommissionen har imidlertid vurderet, at en udbygning og fuld udnyttelseaf potentialet i det indre marked, bl.a. ved hjælp af de foranstaltninger, derer foreslået i meddelelsen, vil føre til en potentiel vækst i BNP på 2- 4 % dekommende 10 år.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetMeddelelsen har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.11. Tidligere forelæggelse i EuropaudvalgetFolketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om Kommissionensmeddelelsei forbindelse med oversendelse af grund- og nærhedsnotatden 2. december 2010.Folketingets Europaudvalg er herudover blevet ori-enteret om relanceringen af det indre marked i forbindelse med rådsmødet(Konkurrenceevne) den 11. oktober 2010.

7. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-ning om betegnelser for tekstilprodukter og tilknyttet mærkning(KOM(2009)0031)Nyt notat.ResuméKommissionen har fremlagt et forslag til forordning om tekstilmærkning.Der er tale om et teknisk forordningsforslag fra Kommissionen, der sam-menskriver tre eksisterende direktiver, med henblik på at forenkle lovgiv-ningsprocessen fra direktivbaseret regulering til én samlet forordning samtat forenkle de administrative procedurer for godkendelse af nye tekstilnavnei EU.Europa-Parlamentet har afgivet en betænkning, som indeholder en rækkeændringsforslag, der udvider anvendelsesområdet med fx oprindelses-landsmærkning, mærkning af animalske produkter, indførelsen af symbolersom erstatning for tekstilnavne, en revisionsklausul mm. Under det belgiskeformandskab i 2010 blev Rådets fælles holdning vedtaget. Rådets fællesholdning ligger meget tæt op ad Kommissionens oprindelige forslag. Derskal nu forhandles med Europa-Parlamentet i anden læsning, hvor Parla-mentet fastholder deres ændringsforslag, herunder særligt ønsket om oprin-delseslandsmærkning i tekstiler.Sagen forventes ikke at være på dagsordenen for rådsmødet (konkurrence-evne) den 10.-11. marts 2011, men forventes vedtaget på et senere rådsmø-de.1. Baggrund og indholdKommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0031)er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95.Den nuværende regulering af tekstilmærkning samt registrering og godken-delse af nye tekstilfibre udgøres i dag af tre direktiver, som er implementereti dansk ret. Kommissionen har fremlagt et udkast til et forordningsforslag,som skal:forenkle lovgivningsprocessen fra direktivbaseret regulering til énsamlet forordning, ogforenkle proceduren for optagelse og godkendelse af nye fibernavnei forordningen, både ud fra et økonomisk og et tidsmæssigt aspekt.

Mærkningen af tekstiler sikrer, at forbrugeren kan se, hvilke fibre det enkel-te tekstil består af. Forslaget til forordning om tekstilmærkning har til for-mål fortsat at sikre denne oplysning og beskyttelse af forbrugeren. Forslagetvil medføre, at de tre eksisterende direktiver, der regulerer denne mærkning,samles under én forordning, så reglerne bliver direkte gældende i medlems-landene.Formålet er at forenkle proceduren, når der sker ændringer, og når nye fi-bernavne skal optages og godkendes. De nationale myndigheder behøver så-ledes ikke fremover udarbejde bekendtgørelser, hver gang et nyt fibernavnskal indføres i national lovgivning, og når der sker andre ændringer indenfor tekstilmærkningsområdet.Kommissionens forordningsforslag har ikke haft til formål at udvide den ek-sisterende lovgivning til at omfatte andre mærkningskrav, der går videre endfibersammensætningen og de harmoniserede tekstilfiberbetegnelser, som eromfattet af de allerede gældende direktiver.2. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentets Udvalg for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse(IMCO) har den 19. april 2010 offentliggjort en betænkning om forslaget ogfremlagt følgende ændringsforslag:OprindelsesmærkningEuropa-Parlamentet foreslår et krav om, at import af tekstilprodukter fratredjelande og det at bringe dem i omsætning på markedet er underkastetkrav om oprindelsesmærkning. Dette gælder dog ikke produkter fra Tyrkietog EØS-landene. Europa-Parlamentet anfører, at formålet med oprindelses-mærkning er at gøre det muligt for forbrugere dels at være fuldt oplyst om,hvor de varer, de køber, stammer fra, dels at beskytte forbrugere mod svin-del og upræcise eller vildledende påstande om oprindelse.Europa-Parlamentet foreslår, at hvor EU-lande benytter frivillig oprindel-sesmærkning, skal tekstilproduktet mærkes efter nærmere angivet retnings-linjer, som fastslår, hvornår et produkt kan skønnes at stamme fra et land,ligesom sproget på og placeringen af mærket reguleres.Mærkning af materiale fra dyrEuropa-Parlamentet foreslår, at hvis et tekstilprodukt indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse, skal det forsynes med en etiket, hvorafdet fremgår, at sådanne dele er fremstillet af materiale fra dyr.Legetøj

Europa-Parlamentet foreslår, at legetøj fjernes fra listen over undtagelser,således at legetøj fremover vil være omfattet af forordningens regler.Øvrige kravEuropa-Parlamentet foreslår, at en distributør skal betragtes som en produ-cent, når den pågældende bringer et produkt i omsætning under sit eget navneller varemærke, fastgør etiketten eller ændrer indholdet af etiketten. Der-udover foreslår Europa-Parlamentet, at et mærke skal være let tilgængeligt,synligt og forsvarligt fastgjort til tekstilproduktet, og at den skal være læsbari hele produktets normale brugsperiode. Europa-Parlamentet foreslår endvi-dere, at Kommissionen skal udstede et mandat til de europæiske standardi-seringsorganisationer med henblik på at dække tekstilområdet med harmo-niserede standarder, og det foreslås, at tekstilfiberbetegnelserne erstattes afeller kombineres med forståelige sproguafhængige symboler i de tilfælde,hvor små enheder af sy-, stoppe- og broderegarn sælges stykvis til den ende-lige bruger. Derudover foreslås det, at filt og filthatte fjernes fra listen overundtagelser, således at filt og filthatte fremover vil være omfattet af forord-ningens regler.Europa-Parlamentet foreslår, at Kommissionen i en revisionsklausul bør fo-relægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om eventuelle nyemærkningskrav, der skal indføres på EU-plan.I Kommissionens forslag lægges der op til, at myndighederne udpeger labo-ratorier ud fra ikke fastsatte kriterier. Europa-Parlamentet foreslår i stedet, atmedlemsstaternes myndigheder akkrediterer og godkender de laboratorier,der skal kontrollere tekstilblandinger.3. NærhedsprincippetVedtagelsen af ensartede regler for anvendelsen af betegnelser for tekstilpro-dukter og tilknyttet mærkning heraf anses ikke i tilstrækkelig grad at kunneopfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningernes om-fang bedre gennemføres på fællesskabsplan. I overensstemmelse med nær-hedsprincippet går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nådisse mål. Det er derfor regeringens vurdering, at forslaget er i overensstem-melse med nærhedsprincippet.4. Gældende dansk retBekendtgørelse nr. 516 af 3. juli 1998 om betegnelse og mærkning af teks-tilvarer (direktiv 2008/121/EF om omarbejdning af 96/74/EF af 16. decem-ber 1996 om betegnelser for tekstilprodukter) og bekendtgørelse nr. 46 af26. januar 1999 om visse metoder for kvantitativ analyse af tekstilfiberblan-dinger (direktiv 96/73/EF af 16. december 1996 om visse metoder til kvanti-

tativ analyse af binære tekstilfiberblandinger og direktiv 73/44/EØF EØF af26. februar 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kvanti-tativ analyse af ternære tekstilfiberblandinger).5. HøringForslaget og Europa-Parlamentets ændringsforslag har været i høring i Spe-cialudvalget for konkurrenceevne- og vækst med frist den 17. august 2010.Dansk Erhverv er grundlæggende imod Europa-Parlamentets ændringsfor-slag, som vil udvide anvendelsesområdet for forordningen om tekstilmærk-ning.1. OprindelsesmærkningDansk Erhverv gør opmærksom på, at Kommissionen har stillet forslag omlovgivning vedrørende mærkning med oprindelsesland, herunder af tøj ogtekstiler. Europa-Parlamentets forslag om regulering af oprindelsesmærk-ning i dette forordningsforslag bør derfor afvises, da det allerede behandlesandetsteds. Dansk Erhverv anfører endvidere, at de er imod en obligatoriskoprindelsesmærkning, da det vil forvirre forbrugerne og skade virksomhe-derne både i EU og i udviklingslandene. Konsekvensen kan ifølge DanskErhverv blive dyrere varer, en opbremsning i samhandlen med udlandet ogtab af arbejdspladser.Dansk Mode & Textil støtter den allerede eksisterende holdning af regerin-gen på området, hvor man er imod et forslag om oprindelsesmærkning.Dansk Standard mener ikke, at oprindelsesmærkning giver afgørende væ-sentlig information om importeret tekstil til hverken markedsaktører ellerforbrugere. Hvis tekstilprodukter oprindelsesmærkes bør det præciseres, omdet er fibrenes oprindelsesland eller landet for fremstilling af metervare ellerdet klippede eller syede tekstil, der skal angives.Forbrugerrådet støtter Europa-Parlamentets forslag om, at oprindelses-mærkning for tekstilprodukter fra tredjelande, men er af den opfattelse, atoprindelsesmærkning også bør gælde produkter fra de enkelte EU-lande.Teknologisk Institut mener, at spørgsmålet om angivelse af oprindelseslandbør gennemarbejdes bedre, fx i tilfælde af produktion i flere lande. IfølgeTeknologisk Institut bør dette ske i en separat proces, således at forslaget tilen samlet forordning ikke forsinkes yderligere.2. Mærkning af materialer fra dyrDansk Mode & Textil anfører, at et krav om mærkning af materiale fra dyrvil lægge yderligere administrative byrder på tekstilvirksomhederne. De an-

fører endvidere, at et sådan krav kan forsinke forordningens endelige fær-diggørelse. Da der ifølge Dansk Mode & Textil kun benyttes materialer fradyr i meget lille udstrækning, vil en sådan mærkning derfor kunne forvirreforbrugerne.Forbrugerrådet støtter Europa-Parlamentets forslag om en mærkning, derangiver, hvis et tekstilprodukt indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprin-delse.Teknologisk Institut anfører, at spørgsmålet om mærkning af tekstilproduk-ter med indhold af ikke-tekstildele af animalsk oprindelse bør gennemarbej-des bedre, fx bør der foreligge identifikationsmetoder for sådanne materia-ler. Teknologisk Institut finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at fx pelseog læderjakke tilsyneladende ikke vil være omfattet af krav om mærkning afmateriale fra dyr. Hvis der skal tages stilling til problematikken bør det iføl-ge Teknologisk Institut ske separat, således at forslaget til en samlet forord-ning ikke forsinkes yderligere.3. Definition af distributørDansk Erhverv anfører, at det er uklart, hvad formålet og konsekvenserne eraf bestemmelsen. Derfor kan de ikke vurdere ønskeligheden af den.Forbrugerrådet kan tilslutte sig Europa-Parlamentets forslag til definitionenaf distributør.4. Mærkningens holdbarhedForbrugerrådet kan støtte op om, at mærkningen skal være permanent ogkan samtidig tilslutte sig Europa-Parlamentets tilføjelse om tilgængelighed,synlighed, fastgørelse, læsbarhed og ikke mindst, at mærkning skal være ud-formet og anbragt, så den er til mindst mulig gene for forbrugeren, når pro-duktet bæres.Teknologisk Institut anfører, at den foreslåede ændring om permanentmærkning vil være en fordel for forbrugere og professionelle renholdere(renserier, erhvervsvaskerier mv.).Dansk Erhverv støtter, at det ikke skal være et krav, at mærkningen skal væ-re læsbar i hele produktets levetid.Dansk Mode & Textil har ingen ønsker om ændring af de allerede i dag ek-sisterende regler. Det er Dansk Mode og Textils vurdering, at både Kom-missionens og Europa-Parlamentets forslag vil lægge yderligere byrder påorganisationens medlemmer.

5. StandardiseringForbrugerrådet og Dansk Standard støtter Europa-Parlamentets forslag om,at Kommissionen skal udstede et mandat til de europæiske standardiserings-organisationer med henblik på at dække tekstilområdet med harmoniseredestandarder.Teknologisk Institut anser Europa-Parlamentets forslag om, at analysemeto-derne i bilag VIII til Kommissionens forslag til forordning om tekstilmærk-ning gøres til en EN-standard ved at give CEN mandat hertil for hensigts-mæssig.6. RevisionsklausulForbrugerrådet støtter Europa-Parlamentets forslag om at udarbejde en rap-port med de nævnte emner om eventuelle nye mærkningskrav. Forbrugerrå-det anfører endvidere, at der under punkt 7 vedrørende RFID (elektroniskmærkning, herunder radiofrekvensidentifikation) bør fokuseres på privacy-og bortskaffelsesproblematikken.Teknologisk Institut støtter generelt Europa-Parlamentets forslag om, atKommissionen skal udarbejde en rapport men finder, at den store detalje-ringsgrad er uhensigtsmæssig. Teknologisk Institut anfører endvidere, at de10 områder, der er foreslået omfattet, er af forskellig vigtighed.Dansk Standard støtter, at Kommissionen udvider vidensbasen for forhold,der vil blive relevant at inddrage i den fremtidige regulering af tekstilmærk-ning i EU. Dansk Standard vil dog gerne gøre opmærksom på, at der allere-de findes en række mærkningsordninger, standarder og andre virkemidler,der regulerer de nævnte områder, og som giver virksomheder og forbrugereeffektiv og troværdig information også for tekstiler. Kommissionen bør der-for i udvælgelsen af sit undersøgelsesfelt vurdere, om det er relevant at un-dersøge et forhold med henblik på at foreslå en totalharmonisering, hvis om-rådet allerede reguleres på anden vis i EU eller internationalt, fx EU’s mil-jømærke Blomsten.Dansk Erhverv anfører, at der ikke er behov for en revisionsklausul om nyemærkningskrav, da forordningen udelukkende handler om tekstilfibernavneog mærkning af fibersammensætningen af tekstilprodukter.Dansk Mode & Textil anfører, at det er en meget omfattende liste af emner,der knytter sig til revisionsklausulen. Herudover anføres det, at rapportenogså bør indeholde en vurdering af virksomhedernes administrative byrder iforbindelse med de foreslåede emner.

7. Akkreditering af laboratorierDansk Mode & Textil støtter regeringens holdning om, at det unødvendigtat akkreditere et laboratorium, hvis medlemslandets myndighed har god-kendt dem til at kontrollere tekstilblandinger.Forbrugerrådet anfører, at de undrer sig over, at der ikke stilles fælleseuro-pæiske kriterier for udpegning af laboratorier, der skal kontrollere tekstil-blandinger.Teknologisk Institut støtter Europa-Parlamentets forslag om, at medlemssta-ternes myndigheder akkrediterer og godkender de laboratorier, der skal kon-trollere tekstilfiberkompositioner.8. LegetøjDansk Erhverv, Dansk Mode & Textil og Nordic Toys støtter Kommissio-nens forslag, hvorefter legetøj ikke skal fjernes fra listen over undtagelser.Dansk Mode & Textil anfører endvidere, at Europa-Parlamentets forslag omat fjerne legetøj fra listen over undtagelser vil medføre yderligere admini-strative byrder på legetøjsfabrikanter og -distributører.Nordic Toys anfører endvidere, at en fjernelse af undtagelsen vil medføre enrække nye forpligtelser og omkostninger for legetøjsindustrien i forhold tilat sikre mærkning af legetøj bestående af tekstiler, og at det er svært at se,hvilke fordele dette vil få for forbrugerne. Legetøjsdirektivet sikrer forbru-gerne sikkert legetøj, bl.a. at der er de nødvendige krav til anvendelse af sik-re materialer. Legetøjsdirektivet stiller også krav om, at producenten skaldokumentere sikkerheden af produktet i en ”Technical File”. Denne doku-mentation skal også indeholde oplysninger omkring hvilke materialer, der eranvendt i legetøjet, og myndighederne vil derfor have adgang til at undersø-ge dette, skulle der være behov herfor.Forbrugerrådet støtter Europa-Parlamentets forslag om, at legetøj bliver om-fattet forordningen.Teknologisk Institut anfører, at det umiddelbart finder, at det er en god idé,at legetøj ikke er undtaget men finder, at det bør overvejes nærmere.9. Sproguafhængige symbolerForbrugerrådet støtter forslaget om brug af sproguafhængige symboler, sålænge der er tale om symboler, der er kendt af forbrugerne. Hvis der er taleom nye symboler, bør disse testes blandt almindelige forbrugere.Teknologisk Institut finder det i orden, at de små enheder enkeltvis er mær-ket med et vilkårligt EU-sprog, der ikke nødvendigvis er medlemsstatens,

såfremt der er en fælles mærkning på medlemsstatens sprog (fx på sytråds-stander, ved udstilling i forretning eller ved annoncering på internettet).10. Filt og filthatteDansk Erhverv støtter formandskabets forslag, hvorefter filt og filthatte sta-dig er undtaget fra forordningen.Forbrugerrådet støtter forslaget om, at filt og filthatte omfattes af forordnin-gen.Teknologisk Institut anfører, at det anses for uproblematisk, at filt og filthat-te omfattes af forordningen.6. Andre landes holdningerUnder det belgiske formandskab i 2010 blev Rådets fælles holdning vedta-get. Rådets fælles holdning ligger meget tæt op ad Kommissionens oprinde-lige forslag. Der skal nu forhandles med Europa-Parlamentet i anden læs-ning, hvor Europa-Parlamentet fastholder deres ændringsforslag, herundersærligt oprindelseslandsmærkning.7. Foreløbig dansk holdningOverordnet støtter regeringen Kommissionens oprindelige forslag, hvor in-tention er at forenkle de administrative procedurer for godkendelse af nyetekstilnavne i EU samt at forenkle lovgivningsprocessen fra direktivbaseretregulering til én samlet forordning.Regeringen kan derfor i udgangspunktet ikke støtte en udvidelse af anven-delsesområdet for forordningen på nuværende tidspunkt, da der er en risikofor at miste de byrdelettelser for virksomhederne, der er det oprindeligeformål med forordningen, og da det vil forsinke processen yderligere.8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget vil ikke have statsfinansielle konsekvenser.Forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, da de eksisterendebekendtgørelser skal ophæves og erstattes af en forordning.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget forventes ikke at få samfundsøkonomiske konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget vurderes ikke i sin oprindelige form at få administrative konse-kvenser for erhvervslivet.Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder forslag til ændringer, derpotentielt vil medføre mærkbart forøgede administrative byrder for virk-somhederne. Fx vil forslaget om, at der indføres krav om, at tekstilproduk-ter, der importeres fra tredjelande, skal have deres oprindelsesland anført påproduktets etiket indebære administrative byrder for virksomhederne både iform af løbende byrder og omstillingsbyrder. Det er imidlertid på nuværen-de tidspunkt ikke muligt at vurdere, hvilke administrative konsekvenser Eu-ropa-Parlamentets forslag i givet fald vil få.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

8. Europa Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2006/116/EF om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede ret-tighederKOM (2008) 464Revideret notat.ResuméKommissionen har den 16. juli 2008 fremlagt et forslag til direktiv om æn-dring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EF om beskyt-telsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder.Forslaget går ud på at forlænge beskyttelsestiden for udøvende kunstnereog fonogramproducenter fra de nuværende 50 år fra udgangen af det år,hvor fremførelsen eller optagelsen fandt sted, til 95 år ved at foretage enændring af de relevante bestemmelser i direktiv 2006/116/EF.Forslaget indeholder udover spørgsmålet om forlængelse af beskyttelsesti-den også visse ledsagende foranstaltninger såsom oprettelse af en fond forstudiemusikere, indførelse af "use it or lose it"-klausuler i kontrakter mellemudøvende kunstnere og fonogramproducenter og visse overgangsregler.Plenarforsamlingen i Europa-Parlamentet stemte den 23. april 2009 for etændringsforslag om en forlængelse af beskyttelsestiden fra de nuværende50 år til til 70 år.Forslagethar forud for Europa-Parlamentets afstemning væretbehandleti rådsarbejdsgruppen vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder (op-havsret).Direktivforslaget har senest været drøftet i rådsregi i april 2010og er ikke på nuværende tidspunkt sat på dagordenen under det ungarskeformandskab.Såfremt direktivet vedtages, vil det føre til ændringer af dendanske lov om ophavsret.

Sagen forventes ikke at være på dagsordenen for rådsmødet (konkurren-

ceevne) den 10.-11. marts 2011, men forventes vedtaget på et senere råds-

møde.

1. Baggrund og indholdOm baggrunden har Kommissionen fremført, at forslaget skal forbedre ud-øvende kunstneres (musik) sociale situation, især studiemusikeres, eftersomstadigt flere kunstnere lever længere end den nuværende beskyttelsestid forderes ophavsret, som er 50 år. Kommissionen lægger vægt på, at de fleste

udøvende kunstnere befinder sig i en prekær finansiel og social situation.Kommissionen anfører således, at ud fra et juridisk perspektiv bliver betyd-ningen af deres bidrag til musisk kreativitet ikke ordentligt anerkendt. Des-uden har de til sammenligning med forfattere en mindre beskyttelse af hen-holdsvis deres moralske og økonomiske rettigheder.For så vidt angår fonogramproducenter henviser Kommissionen til, at mas-seproduktionen af fonogrammer begyndte i starten af 1950'erne. Kommissi-onen finder, at hvis der ikke gribes ind nu, vil beskyttelsen af stadigt flereoptagelser, der blev indspillet og udgivet tilbage i perioden fra 1957 til1967, løbe ud. Når optagelserne af kunstnernes fremførelser ikke længere erbeskyttede, vil ca. 7.000 kunstnere i hver eneste af de større medlemsstaterog et tilsvarende mindre antal i de mindre medlemsstater ifølge Kommissio-nen miste den indkomst, de får fra kontraktmæssige royalties og det såkaldte"rimelige vederlag" for udsendelse af deres fremførelser via radio og fjern-syn og afspilning på offentlige steder, f.eks. barer og diskoteker.Kommissionen lægger vægt på, at det berører de kendte kunstnere (dermodtager kontraktmæssige royalties), men især rammer de tusindvis af ano-nyme studiemusikere (der ikke modtager royalties, men må nøjes med det"rimelige vederlag"), der medvirkede ved fremstillingen af fonogrammer islutningen af 50'erne og i 60'erne og overdrog deres enerettigheder til pro-ducenten mod et engangshonorar ("buy out"). De individuelle vederlag forudsendelse i radio og tv og afspilning på offentlige steder, som ikke blevoverdraget til producenten, ophører, når beskyttelsestiden udløber.Forslaget har ifølge præamblen til formål at sikre, at beskyttelsestiden forfremførelser optaget på fonogrammer varer i kunstnerens levetid. Dermedkan udøvende kunstnere dels sikre sig, at de ikke mister indkomst i slutnin-gen af deres levetid, dels får de mulighed for at kunne påberåbe sig retten tilat forhindre eller begrænse for dem uacceptable anvendelser af deres frem-førelser, mens de endnu lever.Desuden er formålet at opstille en ensartet måde i medlemslandene til be-regning af den beskyttelsestid, som gælder et musikstykke med tekst, somflere forfattere har bidraget til.I nogle medlemsstater er beskyttelsen 70 år efter den længstlevendes (entenforfatteren eller komponisten) død, hvorimod beskyttelsen af hvert bidrag iandre medlemsstater bortfalder 70 år efter den bidragende forfatters død.Disse forskelle i længden af beskyttelsestider for et musikstykke fører tilproblemer med administrationen af ophavsretten til værker med flere op-havsmænd i EU. Det medfører desuden problemer ved distribution af royal-ties for udnyttelsen i forskellige medlemsstater.

Samtidig med forslagets fremsættelse har Kommissionen offentliggjort enkonsekvensanalyse (arbejdsdokument SEC (2008) 2287) af, hvad en rækkeforskellige løsningsforslag vil betyde for henholdsvis de udøvende kunstne-re, fonogramproducenterne, radio- og tv-selskaber samt offentlige steder,hvor musik spilles, public domain pladeselskaber, forbrugerne, samt for denkulturelle diversitet, informationssamfundstjenester og internationale aspek-ter.Med direktivet foreslås af hensyn til den juridiske sikkerhed endvidere fast-sat en række overgangsforanstaltninger, således at der ikke er tvivl om,hvilke regler der finder anvendelse på de kontrakter mellem udøvendekunstnere og fonogramfremstillere, der fortsat er gældende i den forlængedebeskyttelsestid.Forslaget fremsættes med hjemmel i Traktatens artikel 47(2), artikel 55 og95. Direktivet kan vedtages med kvalificeret flertal efter proceduren for fæl-les beslutningstagen med Parlamentet (artikel 251).2. Europa-Parlamentets holdningI henhold til TEF artikel 251 skal forslaget forelægges Europa-Parlamentet.Plenarforsamlingen i Europa-Parlamentet stemte den 23. april 2009 foret ændringsforslag om at forlænge beskyttelsestiden for pladeproducen-ter og udøvende kunstnere på musikområdet fra de nuværende 50 år fraudgangen af det år, hvor fremførelsen eller optagelsen fandt sted, til 70år.Plenarforsamlingen stemte endvidere for en række andre ændringsfor-slag, herunder blandt andet at visse overgangsbestemmelser i stedet gørestil permanente bestemmelser, som derved ikke kun har virkning i enovergangsfase, samt at der laves en effektvurdering af en eventuel for-længelse af beskyttelsestiden på det audiovisuelle område (skuespillere)m.v.3. NærhedsprincippetKommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærhedsprincippetsåledes:”Forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence. Grundentil, at Fællesskabet har enekompetence er, at den nuværende lovgiv-ning, der er fastsat ved direktiv 2006/116/EF (herefter benævnt "di-rektivet"), sikrer fuld harmonisering. Direktivet indeholder bestem-melser om både minimums- og maksimumsharmonisering. Det bety-

der, at medlemsstaterne hverken kan fastsætte kortere eller længerebeskyttelsestider end de i direktivet foreskrevne (betragtning nr. 2).Subsidiaritetsprincippet er derfor ikke relevant.”Formålet med forslaget er at forbedre udøvende kunstneres sociale situation,især studiemusikeres, eftersom stadigt flere kunstnere lever længere end dennuværende beskyttelsestid for deres ophavsret, som er 50 år. Formålet erdesuden at opstille en ensartet måde til beregning af den beskyttelsestid,som gælder et musikstykke med tekst, som flere forfattere har bidraget til.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger omkring nær-hedsprincippet.4. Gældende dansk retBeskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder er reguleret i§§ 65og 66i lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr.202 af 27. februar2010 (ophavsretsloven).Det følger af ophavsretslovens §§ 65 og 66, at udøvende kunstneres og fo-nogramproducenters ophavsret udløber 50 år regnet fra udgangen af det år,da fremførelsen eller optagelsen fandt sted. Det følger videre af §§ 65 og 66,at hvis en indspilning af fremførelsen eller optagelsen udgives eller offent-liggøres, beregnes beskyttelsestiden efter tidspunktet for disse begivenheder.Dansk lovgivning er dermed i overensstemmelse med Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2006/116/EF af 12. december 2006 om beskyttelsestidenfor ophavsret og visse beslægtede rettigheder (kodificeret udgave).For så vidt angår forslaget om en harmoniseret beskyttelse af musikværkermed tekst, er såvel tekst som musik beskyttet som separate værker i Dan-mark, jf. ophavsretslovens § 1. Det betyder, at begge dele er beskyttede ihenholdsvis komponistens og forfatterens levetid plus 70 år, jf. ophavsrets-lovens § 63.5. HøringDirektivforslaget har været sendt i en bred høring til relevante organisatio-ner m.v. med høringsfrist den 4. september 2008.Høringssvar er modtaget fra følgende:Det Kgl. Bibliotek (03.09.2008), Biblioteksparaplyen (03.09.2008), Dan-marksForskningsbiblioteksforening(03.09.2008),Statsbiblioteket(04.09.2008), Danske Mediers Forum (04.09.2008), Dansk Artist Forbund,Dansk Musiker Forbund, IFPI DANMARK og GRAMEX (Fælles svar)(04.09.2008), IFPI Danmark (04.09.2008), Dansk Artist Forbund

(04.09.2008), Dansk Musikforlæggerforening (04.09.2008), Samrådet forOphavsret (04.09.2008), Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer(DJBFA) (04.09.2008) og IT-politisk forening (05.09.2008).Af høringssvarene fremgår, at rettighedshaversiden, altså de udøvendekunstnere og fonogramproducenterne (Dansk Artist Forbund, Dansk Musi-ker Forbund, IFPI DANMARK og GRAMEX, Dansk Musikforlæggerfor-ening, Samrådet for Ophavsret og DJBFA) finder, at forslaget er vigtigt atgennemføre, og at brugerne af musikken (Det Kgl. Bibliotek, Bibliotekspa-raplyen, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Statsbiblioteket, DanskeMediers Forum og IT-politisk forening) er imod forslaget.I det følgende gengives kommentarer til de enkelte dele af forslaget.Forlængelse af beskyttelsestidenDansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, IFPI DANMARK ogGRAMEX støtter forslaget, da de mener, at sondringen mellem henholdsvisværkets ophavsmand og en udøvende kunstner, der fremfører værket, erforældet. Ydermere anføres det, at beskyttelsestiden for populære indspil-ninger fra sidst i 50’erne og begyndelsen af 60’erne snart vil være udløbet.Endelig anfører de nævnte organisationer, at det er urimeligt, at hundredvisaf danske kunstnere med de gældende regler er retsløse, og at det som mi-nimum bør sikres, at de kan bestemme over deres præstationer, så længe delever.Dansk Artist Forbund fremhæver, at beskyttelsestiden for udøvende kunst-nere og fonogramproducenter bør harmoniseres, så den beregnes efter førsteudgivelse.Biblioteksparaplyen, Danmarks Forskningsbiblioteksforening og Statsbibli-oteket har afgivet enslydende høringssvar, hvori de anfører, at en forlængel-se af beskyttelsestiden vil være uheldig, da det vil medføre øgede udgifterfor bibliotekerne i almindelighed og for kulturbevaringsinstitutionerne isærdeleshed uden at gavne de udøvende kunstnere og producenter. Dettebegrundes med, at kun ganske få musikoptagelser er efterspurgt mere end50 år efter udgivelsen. Disse vil have historisk interesse. Det Kgl. Bibliotekudtrykker samme holdning.Det påpeges endvidere af Biblioteksparaplyen, Danmarks Forskningsbiblio-teksforening og Statsbiblioteket, at en forlængelse af beskyttelsestiden viltrække problemer omkring forældreløse værker (”orphan works”) med sig.Det er ifølge disse interessenter allerede med den nuværende 50-årige be-skyttelse nærmest umuligt at lokalisere udøvende kunstnere til ældre musik-optagelser, og dette vil blive endnu sværere ved en forlængelse til 95 år.

Danske Mediers Forum har ligeledes svært ved at se, hvordan en forlængel-se af beskyttelsestiden kommer de udøvende kunstnere til gode og peger på,at det sandsynligvis alene vil være pladeproducenterne og de mest kendteudøvende kunstnere, der får gavn af en udvidelse af beskyttelsestiden, mensden store målgruppe – de mindst kendte udøvende kunstnere – ikke vil fånogen nævneværdig fordel heraf.Danske Mediers Forum henviser til undersøgelser gennemført i 2004-2006,der viser, at beskyttelsestidens længde ikke har nogen betydning i forhold tilen forøgelse af produktionen eller investeringerne. Der henvises endvideretil Gowers’ rapport af 6. december 2006, som konkluderer, at en forlængelseaf beskyttelsestiden kun vil generere en meget lille økonomisk vækst (max.2 % af fonogramindustriens indtægter), og i alle tilfælde vil en forøgelseheraf fuldt ud blive modsvaret af højere omkostninger forbundet med hånd-teringen af en forlængelse.Danske Mediers Forum finder uagtet fonogramindustriens udfordringer om-kring manglende respekt for eksisterende rettigheder ikke, at en yderligereforlængelse af fonogramproducenternes beskyttelse er vejen frem, da detteblot medfører, at de, der bruger musikken på lovlig vis, skal betale mereherfor.Danske Mediers Forum anfører fsva. sammenligningen med USA, hvor manhar 95 års beskyttelse, at beskyttelsesområdet ikke er nær så bredt i USAsom i Europa.Danske Mediers Forum er uenig med Kommissionen i, at forlængelsen afbeskyttelsestiden ikke vil medføre forøgende omkostninger for de danskemedier, som anvender musikken i de produkter/tjenester, som udbydes tilslutbrugerne og anfører, at Kommissionens forudsætninger vedrørende denmængde af beskyttet materiale, som radio- og tv-stationerne kan benytte,ikke er stationær. En vedtagelse af direktivforslaget vil ifølge Danske Medi-ers Forum føre til, at radio- og tv-stationerne vil blive mødt med krav omøget betaling for brug af musik.Danske Mediers Forum mener, at en forlængelse af beskyttelsestiden vil fåen negativ effekt på konkurrencen og henviser til, at mængden af ”publicdomain” materiale reduceres betydeligt. Dernæst anføres, at markedet i dagdomineres af 4 multinationale fonogramproducenter (omkring 80 % af mar-kedet), at disse i vidt omfang allerede har erhvervet samtlige rettigheder frade udøvende kunstnere, og at en forlængelse som foreslået derfor først ogfremmest vil komme disse selskaber til gode. Endelig indskrænkes adgan-gen til den europæiske musikalske arv.

IT-politisk forening anfører blandt andet, at investeringer i afspilninger af-skrives over langt kortere tid end 50 år, og at produktionsomkostningerneved indspilninger er faldet dramatisk, hvilket burde tilskynde til en korterebeskyttelsesperiode. Foreningen anfører videre, at hvis en investering i pla-deproduktion ikke tjener sig ind i løbet af få år, vil den sjældent tjene sigind.IT-politisk forening anfører videre, at det forhold, at indspilninger har enværdi, ikke betyder, at de skal være beskyttet, da det offentlige område ikkeskal være en gravplads for værdiløse værker. Endvidere påpeger foreningen,at kun få udøvende kunstnere vil tjene penge på over 50 år gamle indspil-ninger.IT-politisk forening stiller ligeledes spørgsmålstegn ved, om en forlængelseaf beskyttelsestiden vil føre til øgede investeringer i nye talenter og anfører,at kun få udøvende musikere vil tjene penge på over 50 år gamle indspilnin-ger.Er en forlængelse af beskyttelsestiden det rette middel at tage i brug for atkompensere for de udøvende kunstneres sociale situation?Danske Mediers Forum finder ikke, at en forlængelse af beskyttelsestiden erdet rette middel til at forbedre de udøvende kunstneres mulighed for at påta-le krænkelser af deres ideelle rettigheder (droit moral) og finder samtidig, atKommissionen, hvis den finder behov for dette, bør regulere dette forholddirekte.Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, IFPI DANMARK ogGRAMEX anfører, at stadig flere musikere og sangere oplever, at beskyttel-sen af indspilninger fra tidligt i deres karriere ophører, fordi gennemsnitsle-vealderen er stigende.Dansk Artist Forbund påpeger, at artisternes indspilninger er den pensions-opsparing, som skal bidrage til livets ophold, når de ikke længere er i standtil at arbejde inden for deres fag.Dansk Artist Forbund, Dansk Musikforlæggerforening og Samrådet for Op-havsret mener i øvrigt, at en forlængelse af beskyttelsestiden bør gælde re-troaktivt og dermed inkludere de fonogrammer, der var løbet ud forud fordirektivets implementeringsfrist.Alternativer til den foreslåede forlængelse af beskyttelsestidenDJBFA anfører i sit høringssvar en alternativ model for beskyttelsestid,hvorefter der bør indføres en generel beskyttelsestid på 50 år, som dog tid-ligst kan ophøre og gå over til ”public domain” ved de navngivne og identi-tetsbærende udøvende kunstneres død. Udgangspunktet vil ifølge forslaget

være 50 års beskyttelse fra indspilningstidspunktet, dog forlænges denne be-skyttelse indtil tidspunktet for kunstnerens død, hvis dette sker senere end50 år efter indspilningstidspunktet.Skal forslaget omfatte andre udøvende kunstnere end musikere?Dansk Artist Forbund anfører, at den i direktivforslaget angivne begrundelsefor en forlængelse af beskyttelsestiden i høj grad fokuserer på studiemusike-res vilkår, og at dette med mindst samme styrke gør sig gældende for artister(sangere og bands).Såvel Dansk Artist Forbund som Samrådet for Ophavsret har påpeget, atforslaget alene lægger op til, at udvidelsen af beskyttelsestiden skal gøre siggældende for fonogrammer og anfører, at der er samme hensyn at tage tiludøvende kunstnere på audiovisuelle optagelser, hvorfor den danske rege-ring bør arbejde for at udvide forslaget til også at omfatte udøvende kunst-neres film- og tv-indspilninger.Danske Mediers Forum anfører, at det virker urimeligt, at en særlig gruppeaf udøvende kunstnere, hvis fremførelse optages på et fonogram, skal stilleslangt bedre end de øvrige naborettigheder.Oprettelse af en fond for studiemusikere.IFPI Danmark støtter 20 % -fonden til studiemusikere m.fl., men anfører, atder er grund til at se nærmere på den konkrete udformning. Bidraget bør re-duceres til en procentdel af ”net revenues” i stedet for ”revenues”, da udgif-ter bør trækkes fra, før der kan fordeles midler til fonden. IFPI mener, at enroyalty til musikerne på 20 % af bruttoindtægterne er urealistisk høj.Indførelsen af en ”use it or lose it”- klausul.Danske Mediers Forum påpeger, at man har svært ved at vurdere de ledsa-geforanstaltninger, der er foreslået, men finder, at der umiddelbart synes atvære megen administration forbundet hermed. Ifølge Danske Mediers Fo-rum må den foreslåede ”use-it-or-lose-it”- klausul medføre, at brugerne skalforetage diverse undersøgelser for at kunne konstatere, om et fonogram lig-ger i ”public domain” eller ej.IFPI Danmark anfører, at bestemmelsen om kontinuerlig pligt til udnyttelsebør udgå, da dette er et kontraktspørgsmål, og reguleringen går dybt ind ikomplekse reguleringer af gensidige forpligtelser og af misligholdelse. IFPIDanmark anfører desuden, at man ikke bør gå videre end en førstegangsud-nyttelsespligt, som man kender fra § 54 i den danske ophavsretslov, jf. 2. af-snit i direktivbestemmelsen, og at den foreslåede 1 års-frist for udnyttelse iden supplerende beskyttelsesperiode er alt for kort i virkelighedens verden,hvorfor den som minimum bør være 3 år med mulighed for fravigelse i enaftale mellem parterne, dvs. svarende til § 54 i den danske ophavsretslov.

En ensartet metode til beregning af beskyttelsesperioden for musikstykkermed tekst.Dansk Musikforelæggerforening støtter forslaget, om at musikalske kompo-sitioner med tekst skal vare indtil 70 år efter, at den længstlevende af op-havsmændene er afgået ved døden.6. Andre landes holdningMedlemslandende er delt i deres holdning tildirektivforslaget i sin fuldeudstrækning,dvs. at udvide beskyttelsestiden til 95 år.En række lande har givet udtryk for, at de vil kunne gå med til en kortereforlængelse af beskyttelsestiden,således at den bliver forlænget til70 år.Enkelte lande havde ikke på seneste møde i rådsregi, hvor sagen blevdrøftet, i april 2010 en endelig position.Undervejs i forløbet har der været lande, der har ændret deres positioni forhold til direktivforslaget. Det gælder både lande, der tidligere harværet for forslaget, og lande, der hidtil har været imod.På sidste møde i rådsregi kunne der ikke konstateres et kvalificeret fler-tal eller et blokerende mindretal til direktivforslaget som fremsat afKommissionen med de af Europa-Parlamentet foreslåede ændringer.7. Foreløbig dansk holdningOverordnet er regeringens holdning, at ophavsrettigheder og den periode,hvori de kan gøres gældende, bør være fastlagt, så der er en fornuftig balan-ce mellem på den ene side hensynet til de udøvende kunstnere og fono-gramproducenter og på den anden side hensynet til brugerne af de beskytte-de fremførelser.Den 27. februar 2009 gav Folketingets Europaudvalg bred tilslutning til etforhandlingsoplæg, med følgende ordlyd:”… På den baggrund ser den danske regering som sagt ikke et behovfor regulering, som foreslået af Kommissionen. Regeringen vil naturlig-vis deltage konstruktivt i drøftelserne af direktivforslaget og vil i sidsteende kunne støtte et kompromisforslag, idet regeringen dog vil læggestor vægt på, at beskyttelsestiden ikke forlænges ud over 70 år.Regeringen vil samtidig arbejde for, at forslaget omfatter udøvendekunstnere og producenter inden for både lyd og audiovisuelle optagel-

ser (det vil sige musikere og skuespillere), og at der for de øvrige dele afforslaget opnås et så afbalanceret, gennemsigtigt, enkelt og hensigts-mæssigt direktiv som muligt. Det gælder herunder de nærmere reglerom oprettelse af en fond for studiemusikere, den såkaldte ”use it or loseit klausul” samt spørgsmålet om klare overgangsregler.”Der var opbakning fra samtlige partier i Folketinget – undtagen Enheds-listen – til denne linje i forhold til direktivforslaget.Der var opbakning fra samtlige partier i Folketinget – undtagen Enheds-listen – til den kritiske linje i forhold til direktivforslaget.Regeringen finder, at det i lyset af Europa-Parlamentets ændringsfor-slag og af kulturpolitiske hensyn vil være hensigtsmæssigt at justere re-geringens holdning til direktivforslaget.Europa-Parlamentets ændringsforslag om en forlængelse af beskyttel-sestiden til 70 år vil styrke de udøvende kunstneres og pladeselskabersrettigheder. Forslaget vil desuden føre til, at der vil opstå færre tilfælde,hvor nulevende udøvende kunstnere vil opleve, at deres indspilningerog fremførelser kan udnyttes, uden at de skal give samtykke m.v. Sam-tidig vil de ikke i lige så høj grad opleve at miste indtægter sent i livet,fordi beskyttelsen af deres præstationer er udløbet.Regeringen finder, at en beskyttelsestid på 70 år, fra den relevantefremførelse eller indspilning har fundet sted, vil være en fornuftig til-gang, da det vil styrke de udøvende kunstneres og pladeselskabers ret-tigheder. Regeringen ønsker derfor at justere det nuværende forhand-lingsmandat, således at Danmark arbejder for en forlængelse af beskyt-telsestiden til 70 år fra fremførelses- eller indspilningstidspunktet.Endvidere ønsker regeringen, at Danmark i de videre forhandlingerarbejder for, at forslaget kommer til at omfatte udøvende kunstnere ogproducenter inden for både lyd- og audiovisuelle optagelser (musikereog skuespillere), samt for at der for de øvrige dele af forslaget opnås etså afbalanceret, gennemsigtigt, enkelt og hensigtsmæssigt direktiv sommuligt, herunder for så vidt angår de nærmere regler om musikværkermed tekst, oprettelse af en fond for studiemusikere, den såkaldte ”use itor lose it klausul” og spørgsmålet om klare overgangsregler.8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSåfremt direktivforslagetmed de af Europa-Parlamentet foreslåede æn-dringervedtages, skal der foretages en konsekvensændring af derelevantebestemmelser i lov om ophavsret.

Forslaget forventes ikke at få statsfinansielle konsekvenser.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekven-ser.En forlængelse af beskyttelsestiden vil alt andet lige føre til, at kulturinstitu-tioner, som f.eks. biblioteker, forbrugerne og radio- og tv-stationer, kommertil at betale mere for musikken. Samtidig må der forventes en stigning i deomkostninger, der er forbundet med identifikation af rettighedshaverem.v.Forslaget vil gavne nulevende udøvende kunstnere og pladeselskaber-nes økonomi, da en udvidelse af beskyttelsestiden giver rettighedsha-verne en længere beskyttelse af deres fremførelser og indspilninger ogdermed royalty-indtægter i en længere periode.Det er uafklaret, hvormange udøvende kunstnere, der vil have gavn af en forlængelse af beskyt-telsestiden, da interessen for store dele af den indspillede musik og andreoptagelser må antages at falde i takt med, at årene går. For de fonogrampro-ducenter, der har specialiseret sig i at udgive fremførelser efter udløbet afden nuværende 50-års beskyttelsesperiode, vil forslaget have negative kon-sekvenser.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetDet er ikke muligt at komme med et konkret bud på, hvilke konsekvenserforslaget vil have for erhvervslivet, da det igen vil afhænge af interessen forat benytte de beskyttede værker, og der foreligger ingen særskilte analyserheraf for det danske marked.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDer er oversendt nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 11. august2008. Grundnotatet er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. au-gust 2008. Det supplerende grundnotat er oversendt til Folketingets Europa-udvalg den 23. oktober 2008. Samlenotatet er oversendt til Folketingets Eu-ropaudvalg den 21. november 2008. Sagen blev forelagt Europaudvalget tilorientering på møde den 28. november 2008 forud for rådsmødet (konkur-renceevne) den 1.-2. december 2008.Sagen blev forelagt til forhand-lingsmandat den 27. februar 2009. Sagen blev forelagt til orientering påmøde den 20. maj 2009 forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den28.-29. maj 2009.

9. Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfarts-sikkerhedKOM(2010) 611.Revideret notat.ResuméForslaget har til formål at justere den juridiske ramme for det allerede eksi-sterende europæiske agentur for søfartssikkerhed (EMSA) samt dets rolle iforhold til Kommissionen, medlemsstaterne og andre parter. Hensigten er ateffektivisere agenturets virke og udvide dets opgaveportefølje på udvalgtetekniske områder; heriblandt ulykkesopklaring, inspektioner, offshore, hav-miljø samt skibsovervågnings- og informationssystemer.Der vil ikke være behov for lovændringer som følge af forslaget.Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Transport, te-lekommunikation og Energi) den 31. marts 2011 med henblik på genereldrøftelse.1. Baggrund og indholdKommissionen har den 28. oktober 2010 fremlagt forslag til ændring af for-ordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for sø-fartssikkerhed.Forslaget er fremsat i henhold til Traktatens art. 100 (2). Forslaget kan ved-tages med kvalificeret flertal i medført at den almindelige lovgivningspro-cedure i Traktatens art. 251.Kommissionen henviser i sin begrundelse for forslaget til de anbefalinger,der fremkom under den eksterne evaluering fra 2007 om implementeringenaf forordningen for EMSA.Endvidere henviser Kommissionen til den flerårige strategiplan for EMSA,som blev vedtaget af bestyrelsen i marts 2010. Strategiplanen skitserer 14nye opgaveområder for agenturet, hvoraf flere kræver en ændring af forord-ningen.Endelig fremhæver Kommissionen behovet for at ændre forordningen somfølge af EMSA’s rolle i forhold til gennemførelsen af den tredje søsikker-hedspakke.

Overordnet bibeholdes EMSA’s formål i forslaget. Det vil sige, at agenturetfortsat skal yde teknisk bistand til Kommissionen og medlemsstaterne,overvåge medlemsstaternes gennemførelse af lovgivningen og vurdere ef-fektiviteten heraf.EMSA’s udvidede opgaveporteføljeForslaget medfører en udvidelse af EMSA’s opgaver på fire hovedområder.1. Tekniske ekspertiseopgaverForslaget vil udvide EMSA’s opgaver, så agenturet kan stille eksperter tilrådighed for medlemsstaterne ved ulykkesopklaring af større søulykker.Endvidere skal EMSA kunne analysere søulykkesrapporter med henblik påerfaringsopsamling.Efter forslaget kan agenturet assistere Kommissionen ved inspektioner afklassifikationsselskaber2og anerkendte sikringsorganisationer3. Herudoverkan agenturet assistere Kommissionen ved inspektioner af medlemsstaternesindsats med hensyn til sikring af skibe og havnefaciliteter. Agenturet vilkunne analysere inspektionsrapporterne for at drage horisontale konklusio-ner og skabe vidensdeling mellem medlemsstaterne.Forslaget lægger op til, at agenturets indsatskapaciteter kan benyttes i tilfæl-de af forurening fra andet end skibe, nemlig offshore-efterforskning og pro-duktion af olie og gas. Desuden kan EMSA ifølge forslaget bistå Kommis-sionen med en analyse af sikkerheden ved mobile offshore olie- og gasan-læg.Forslaget vil styrke agenturets rolle i forhold til den maritime forskning påEU-plan. EMSA vil kunne analysere igangværende og afsluttede forsk-ningsprojekter for at identificere mulig lovgivningsmæssig opfølgning samtnye potentielle forskningstemaer.Forslaget indebærer en ophævelse af den nuværende afgrænsning om, at op-rettelse af regionale centre skal relateres til overvågning af skibsfart. Der-med kan anden relevant teknisk rådgivning, såsom uddannelse og adgang tiloperative tjenester, muliggøres i regionale sammenhænge.2. Operationelle systemerI forslaget fremhæves EMSA’s opgave med at varetage og udvikle skibs-overvågnings- og informationssystemer, f.eks. SafeSeaNet, CleanSeaNet ogLRIT, som bidrager til etableringen af et maritimt overvågningsnetværk iEU. Endvidere lægger forslaget op til, at EMSA gennem sine aktiviteter kan23

bidrage til at styrke synergier på EU-plan i henseende til visse kystvagtope-rationer.3.Agenturets forhold til andre parterForslaget indebærer, at EMSA kan udvide det tekniske samarbejde medhensyn til gennemførelse af relevant EU-lovgivning til europæiske nabo-skabspartnere samt medlemsstater i Paris Memorandummet om havnestats-kontrol4. Tillige kan EMSA gennem EU’s civile beskyttelsesordning ydeberørte stater støtte ved havforurening.4. Institutionelle og organisatoriske ændringerPå det organisatoriske plan vil forslaget skabe fornyelse ved, at en uafhæng-ig ekstern evaluering af EMSA samt en flerårig strategiplan skal udarbejdesog forelægges bestyrelsen. Ydermere kan direktøren, efter bestyrelsen erorienteret, forpligte agenturet i administrative aftaler, som ikke er internati-onale traktater. Dette omfatter eksempelvis aftaler med andre agenturer.Efter forslaget er der behov for en afklaring af en potentiel interessekonflikti, at EMSA’s bestyrelsen, der blandt andet består af repræsentanter fra med-lemslandene, træffer beslutninger om EMSA’s inspektioner samtidig med,at medlemsstaterne er underlagt inspektioner udført af agenturet. Dennedobbeltrolle skal undgås ved, at beslutninger om agenturets arbejdsmetoderved inspektioner ikke længere træffes i bestyrelsen, men flyttes til COSS,EU’s søsikkerhedskomite, og afgøres ved rådgivningsprocedure.2. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.Forslaget forven-tes behandlet i Transportudvalget.3. NærhedsprincippetSom begrundelse for forslaget anfører Kommissionen, at den uafhængige,eksterne evaluering af EMSA har bekræftet behovet for, at medlemsstaterneog Kommissionen ved en EU-mellemkomst opretholder det krævede niveaufor søfartssikkerhed, søfartssikring og beskyttelsen af havmiljøet i EU. End-videre anføres, at agenturets aktiviteter har opnået anerkendelse.Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet eroverholdt, idet EMSA spiller en afgørende tværnational rolle for så vidt an-går opretholdelsen af søfartssikkerhed, søfartssikring samt beskyttelse af

havmiljøet. En rolle, som ikke kan erstattes af én enkelt medlemsstat elleren gruppe af medlemsstater.4. Gældende dansk retForordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for sø-fartssikkerhed.5. HøringForslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for skibsfartspolitiskespørgsmål. Der har ikke været nogen bemærkninger til forslaget fra interesse-organisationerne.6. Andre landes holdningerGenerelt er der blandt medlemsstaterne enighed om, at tiden er moden til atrevidere forordningen for EMSA. Flertallet af landene har dog også udtrykten vis skepsis i forhold til forslaget. Dette relaterer sig særligt til de økono-miske konsekvenser ved udvidelsen af EMSA’s opgavevaretagelse, kystvagt-operationer, forebyggelse af forurening fra offshore-anlæg samt overflyttel-se af beslutninger vedrørende inspektioner fra bestyrelsen til et udvalg un-derlagt komitologi-procedure. Dermed er der overordnet set bred støtte tilde danske synspunkter.7. Foreløbig dansk holdningOverordnet er regeringen positivt indstillet over for forslaget, som opdatererog konsoliderer EMSA’s rolle i forhold til søsikkerhed, søfartssikring og be-skyttelse af havmiljøet i EU. I tidens løb har søulykker og den almindeligesamfundsudvikling medført tiltagende regulering, hvilket har øget agentu-rets virke. Forslaget afspejler derfor i høj grad den nuværende arbejdssitua-tion for EMSA.For regeringen er det dog væsentligt, at forslaget kun omfatter tiltag, der haren reel merværdi, og som ikke kan løses bedre på nationalt eller internatio-nalt niveau. Endvidere arbejder regeringen for at fremme løsninger, hvismerværdi står i rimeligt forhold til de økonomiske konsekvenser. Som detforeligger, indebærer forslaget en budgetforøgelse på 3,9 mio. EURO overårerne 2012-2015. EMSA’s budget er mere end fordoblet siden 2002, hvoragenturet blev oprettet.Ved evalueringen af EMSA i 2007 pegede Danmark på flere forhold, somburde justeres. Flere af disse forslag er medtaget i forordningsforslaget. Så-ledes foreslås arbejdsfordelingen mellem Kommissionen, medlemsstaterne

og EMSA vedrørende inspektioner effektiviseret, ligesom udarbejdelsen afen flerårlig strategiplan gøres til et krav.Regeringen ser positivt på forslaget for så vidt angår de operationelle syste-mer, der kan generere synergi og stordriftsfordele. Samtidig er det dog væ-sentligt, at varetagelse og eventuel videreudvikling af skibsovervågnings- oginformationssystemer vurderes ud fra princippet om omkostningseffektivi-tet.Ligeledes finder regeringen, at agenturets rolle, særligt for så vidt an-går overvågning, også fremadrettet primært bør være faciliterende og koor-dinerende.Med hensyn til offshore-anlæg finder regeringen det vigtigt med en præcise-ring af sondringen mellem faste og mobile offshore-anlæg, før der kan tagesendelig stilling til forslaget. Regeringen ser dog grundlæggende positivt påen udvidelse af EMSA’s kapacitet til bekæmpelse af forurening til også atomfatte offshore-anlæg, da dette vil kunne udgøre et nyttigt supplement tilmedlemslandenes eget beredskab. Endvidere forholder regeringen sig i ud-gangspunktet positivt til, at EMSA i fremtiden vil kunne udarbejde generellesikkerhedsanalyser vedrørende offshore-området, idet det dog må afklaresnærmere, hvad sådanne sikkerhedsanalyser indebærer.For så vidt angår henvisningen til kystvagtoperationer i forordningens præ-ambel, bør det undersøges nærmere, hvad dette indebærer.Danmark ser ik-ke et behov for etablering af en fælles europæisk kystvagt.Endelig savner regeringen en begrundelse for forslaget om at flytte beslut-ninger om agenturets inspektioner fra EMSAs bestyrelse til EU’s søsikker-hedskomite (COSS), hvor medlemsstaterne har mindre indflydelse.8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget til forordningen vil ikke kræve lovændring, da den vil væreumiddelbart gældende i dansk ret.Konsekvensrettelser i anden lovgiv-ning skønnes ligeledes ikke nødvendig.Agenturets opgavevaretagelse kan på sigt få statsfinansielle konsekvenser iform af øgede udgifter til medlemsstaternes del af driften af bl.a. EMSA-relaterede skibsovervågnings- og informationssystemer. Disse udgifter vilblive dækket inden for de ansvarlige ressortministeriers rammer.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget vil ikke have samfundsøkonomiske konsekvenser.