Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling), Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
UDU Alm.del Bilag 176, ERU Alm.del Bilag 163
Offentligt
TALEPUNKTER TILFOLKETINGETS UDDANNELSESUDVALG
11. februar 2011
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
Åbent samråd i UDU alm. del den 22. februar 2011 – sam-rådsspørgsmål AC og AD af 13. januar 2011 stillet efter øn-ske fra Bjarne Laustsen (S) om adgangsbegrænsning på ma-skinmesteruddannelsenSpørgsmål AC
Hvad er ministerens kommentarer til, at væksten i Danmark ifølge Ma-skinmestrenes Forening i de kommende år risikerer at blive bremset afmangel på maskinmestre og skibsofficerer på grund af finansloven for2011, jf. UDU alm. del - bilag 105?
Spørgsmål AD:
Hvilke initiativer vil regeringen tage for at undgå mangel på maskinme-stre?[Indledning]Tak for invitationen til at komme her i dag. Jeg vil besvare deto spørgsmål samlet.
Lad mig først og fremmest understrege, at som søfartsnationstår Danmarks stærkt globalt, og regeringen ønsker at styrkedenne position. Vi ønsker at være Europas førende søfartsnati-
2/11
on, og det indebærer, at vi kan tilbyde maritime uddannelser afhøj kvalitet.
De danske søfarende skal have de rigtige og de bedste kompe-tencer, så de kan være med til at bevare og styrke dansk søfartsinternationale konkurrenceevne til gavn for dansk økonomi.
[Den økonomiske krise og genopretningsplanen]Inden vi taler videre om de maritime uddannelser, vil jeg doggerne slå én ting fast.
Da den internationale økonomiske krise tog fat, førte vi iDanmark en meget lempelig finanspolitik. Faktisk den mestlempelige i Europa. Det gjorde vi for at afbøde krisens konse-kvenser.
Men det var ikke gratis. De offentlige finanser blev vendt fra atudvise et pænt overskud til et underskud på mere end 60 mia.kr. i 2010.
Dermed var opgaven for regeringen klar. Det var helt nødven-digt at få en plan for, hvordan vi får genoprettet de offentligefinanser.
Med Genopretningsaftalen retter vi op på underskuddene i denoffentlige økonomi. Vi gennemfører den kraftigste opstram-ning af de offentlige finanser i en generation. Det gør vi ved atbremse væksten i udgifterne, ved at øge indtægterne og ved atgennemføre reformer.
3/11
Det er hverken nogen nem eller populær øvelse. Men den ernødvendig. Man betaler en høj pris for ikke at have styr på deoffentlige finanser. Vi behøver bare at kaste et blik til Græken-land og nu senest til Irland for at se beviset for det. Med Gen-opretningsaftalen sender vi et klart signal til de globale fi-nansmarkeder om, at der er styr på økonomien herhjemme.
Det er i det lys, at finansloven for 2011 blev aftalt. Jeg er gladfor, at vi sammen med Dansk Folkeparti og Kristendemokra-terne fik indgået en ansvarlig aftale.
Vi stod over for en række udfordringer for at få enderne til atmødes i finansloven. Det krævede konkrete prioriteringer. Enaf udfordringerne var, at optaget på de maritime uddannelserville medføre en kraftig overskridelse af bevillingerne.
[Finansloven for 2011 - de maritime uddannelser]Tilgangen til de maritime uddannelser er steget markant i desenere år. Der er eksempelvis sket en fordobling af optaget afstuderende alene på maskinmesteruddannelsen. Den massivetilgang er selvfølgelig positiv og et udtryk for, at der er tale ompopulære uddannelser af høj kvalitet.
Desværre betyder det også øgede offentlige udgifter. Såledesmåtte vi i efteråret 2010 konstatere, at det øgede optag villemedføre øgede udgifter for det offentlige på 380 mio. kr. i dekommende 4 år.
4/11
Udfordringen kunne løses ad to veje:
Den første vej var at fastholde det frie optag, men i stedet re-ducere på taxametertilskuddet – det vil sige det statstilskud,som skolerne får pr. årselev.
Hvis merudgifterne på det maritime uddannelsesområde skullehave været finansieret alene gennem en reduktion af taxame-tertilskuddene, skulle vi have gennemført en taxameterredukti-on på omkring 19 % i perioden 2011-2014.
Det ville have rykket så væsentligt ved skolernes økonomiskefundament, at det kunne have medført lukning af skoler. Den-ne løsning ønskede vi ikke. Det var derfor ikke et reelt alterna-tiv.
Den anden vej var at genindføre den adgangsbegrænsning, derhar været for optaget på de maritime uddannelser frem til2008.
Med adgangsbegrænsningen bremses der lidt op for vækstenpå skibsofficer- og maskinmesteruddannelserne. Men der kanbevares et pænt aktivitetsniveau på alle skoler i de kommendeår.
For finanslovens forligsparter var det afgørende at fastholde etalsidigt maritimt uddannelsessystem med geografisk bredde,hvor alle skoler også fremover er økonomisk bæredygtige.
5/11
Det lykkedes os at finde 175 mio. kr. ekstra i de næste 4 år, dertilføres det maritime uddannelsesområde. Med finanslovsafta-len for 2011 forventer vi således, at der optages ca. 565 stude-rende i 2011 og 470 studerende om året i 2012 og 2013. Ad-gangsbegrænsningen er fastsat med afsæt i det relativt høje2009-niveau sammenholdt med skolernes egne forventningertil 2011.
Der er således tale om en nænsom løsning for de maritime ud-dannelser, som tilfører ekstra midler og forhindrer, at vi er nødttil at lukke skoler. Løsningen betyder, at der i de kommende årer flere midler til rådighed for de maritime uddannelser endnogensinde før.
[De maritime uddannelser – reformen fra 2004]Det er samtidig vigtigt for mig at understrege, at de politiskeaftaler på det maritime område bliver respekteret.
I 2004 gennemførte regeringen sammen med Socialdemokra-terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det RadikaleVenstre og Kristendemokraterne en reform af det maritime ud-dannelsessystem.
Hovedformålet med reformen var at skabe større og mere ro-buste uddannelsesinstitutioner. De skulle have faglig og øko-nomisk tyngde, og der skulle opretholdes en fornuftig regionalbalance, så der også i dag kan udbydes maritime uddannelsermange forskellige steder i landet.
6/11
En anden central del af reformen var et ønske om at styrke ud-dannelsernes kvalitet ved at hæve skibsofficers- og maskinme-steruddannelserne til professionsbachelorniveau.
Med uddannelsesreformen i 2004 sikrede vi samtidig, at sko-lernes kapacitet blev tilpasset til at uddanne det nødvendige an-tal maskinmestre, som skibsfarten og industrien har brug for.
I samråd med erhvervet satte forligspartierne rekrutteringsmå-lene – eller adgangsbegrænsningen om man vil – til 240 til 300maskinmesterstuderende om året.
I dag er uddannelsesreformen gennemført, og dens formål eropfyldt. Reformen har samtidig sikret fundamentet for, at dertil stadighed er kvalificerede personer med de rette maritimekompetencer til gavn for Det Blå Danmark.
Det gælder ikke mindst på maskinmesterområdet. I dag uddan-ner vi maskinmestre, der er bedre uddannet og har bedre kom-petencer end nogensinde før. Det nyder både skibsfarten ogden landbaserede industri godt af.
[De maritime uddannelser – indførsel af frit optag i 2008]Frem til 2008 var der i overensstemmelse med aftalen fra 2004adgangsbegrænsning på optaget på de maritime uddannelser.Men i 2008 var der rum i dansk økonomi til at indføre frit op-tag på blandt andet maskinmesteruddannelsen.
7/11
Adgangsbegrænsningen havde indtil da ikke haft en reel be-tydning, men meget tydede på, at skolernes rekrutteringsind-sats ville føre til en søgning, der lå over de fastsatte mål.
Da der samtidig var tilkendegivelser fra industrien om udsigttil god beskæftigelse for maskinmestre, blev adgangsbegræns-ningen ophævet.
I 2008 var væksten i optaget til de maritime uddannelser be-skeden. Fra 2009 til 2010 var der derimod en betydelig stig-ning. Den var primært koncentreret omkring maskinmesterud-dannelsen – og især på de to maskinmesterskoler i Århus ogKøbenhavn.
I årene 2008, 2009 og 2010 blev der optaget 320, 453 og 697maskinmesterstuderende. Eller med andre ord så blev optagetpå maskinmesterskolerne mere end fordoblet på 3 år.
Det er en udvikling, som vi ikke havde forudset, da det frie op-tag blev indført i 2008, og det er en udvikling som nok ogsåskal ses i lyset af den økonomiske krise.
Selvom vi nu har set os nødsaget til at genindføre adgangsbe-grænsningen på de maritime uddannelser, er det værd at be-mærke, at vi optager næsten dobbelt så mange studerende, somde 240 til 300, som forligspartierne fra reformen i 2004 sattesom mål.
[Efterspørgslen efter maskinmestre]
8/11
De mange nye studerende på maskinmesterskolerne betyder, atder i de kommende år vil blive færdiguddannet flere maskin-mestre end før.
Maskinmesteruddannelsen har et godt renommé, og den er po-pulær især blandt personer med en håndværksmæssig bag-grund.
Uddannelsen kombinerer teori med praksis og giver samtidigde studerende en række specifikke kompetencer, herunder sær-lige kompetencer til at arbejde på skibe. Uddannelsen giversamtidig mulighed for at opnå autorisation på el- og vvs-området i land.
Derfor giver uddannelsen de studerende mulighed for at kunneopnå beskæftigelse både i skibsfartserhvervet, landindustriernesamt off-shore sektoren.
Der skal ikke herske tvivl om, at der er tale om en god og alsi-dig uddannelse. Det vil jeg gerne understrege.
I forhold til behovet for maskinmestre og skibsofficerer til re-derierhvervet er der ifølge Danmarks Rederiforening brug forca. 200 skibsofficersstuderende om året – herunder maskinme-sterstuderende. Det dækkes af de mål, vi satte os i uddannel-sesreformen fra 2004.
9/11
Maskinmestre er også attraktive mange steder, og erfaringenhar vist, at maskinmestre generelt har god mulighed for at fåbeskæftigelse i landindustrien.
Det er imidlertid vanskeligt at udarbejde langsigtede prognoserover efterspørgslen for en bestemt faggruppe, når det drejer sigom uddannelser, som kan benyttes flere steder, og hvor for-skellige uddannelser kan dække det samme behov.
En anden usikkerhedsfaktor er de økonomiske konjunkturer. Iøjeblikket er der stor usikkerhed om fremtidsudsigterne for denglobale økonomi. Det er derfor vanskeligt for virksomhederneat vurdere deres beskæftigelsesbehov i de kommende år.
Jeg har noteret mig den arbejdsløshedsstatistik, som Maskin-mestrenes Forening har offentliggjort i januar 2011. Den viser,at maskinmestrenes beskæftigelse fortsat er god sammenlignetmed andre dele af arbejdsmarkedet.
Arbejdsløsheden for maskinmestre er steget hvert år siden2008. Nu er ledigheden blandt maskinmestre opgjort til 3,1 % idecember 2010. Det fremgår også, at der er 54 ledige maskin-mestre i alderen 20-29 år. Det lyder ikke umiddelbart af meget,men svarer dog til 10,3 % af denne gruppe.
Man skal huske, at der som følge af de seneste års høje optagpå maskinmesteruddannelsen vil blive færdiguddannet om-kring 500 nye maskinmestre i 2013. Det er et større antal, endvi har set i årtier.
10/11
Dertil kommer, at vi også uddanner de såkaldt duale skibsoffi-cerer. Det er en kombination af en navigatør- og en maskinme-steruddannelse, hvor de færdiguddannede derfor også har ma-skinmesterkompetencer. Sidste år var der 94 studerende, derfærdiggjorde uddannelsen med de fulde maskinmesterkompe-tencer, og der går ca. 100 studerende på den uddannelse i øje-blikket.[Afslutning]Lad mig afslutningsvis understrege, at forligsparterne bag fi-nanslovsaftalen for 2011 hele tiden har været klar over, at ad-gangsbegrænsningen i sagens natur sætter en bremse på denfremtidige vækst på de maritime uddannelsesinstitutioner.
Det var også klart, at det ville blive de skoler, som har opleveten betydelig vækst efter indførelsen af det frie optag i 2008 –og det vil i denne sag sige de store maskinmesterskoler – derhar skullet bære de største konsekvenser af adgangsbegræns-ningen.
Jeg vil dog gerne fremhæve, at der ikke ændres ved de funda-mentale strukturer i det maritime uddannelsessystem. Vi fast-holder også det brede udbud af forskellige maritime uddannel-ser, som er grundstenen for at sikre kvalificerede kompetenceri Det Blå Danmark.
Vi skal have styr på de offentlige udgifter. I det lys finder jeg,at vi har fundet en fornuftig og afbalanceret løsning.
11/11
En løsning, som indebærer, at maskinmesteruddannelsen fort-sat vil kunne tilbyde pladser til studerende i et stort omfang, ogsom samtidig sikrer de enkelte skoler et bæredygtigt økono-misk fundament.
En løsning, som ligger inden for rammerne af de politiske afta-ler, som findes på området, og som sikrer, at mange unge fort-sat kan komme ind på de maritime uddannelser, herunder påmaskinmesteruddannelsen.
Vi vil naturligvis følge optaget på de maritime skoler og be-skæftigelsessituationen for maskinmestre og skibsofficerer tæt.Hvis situationen i de kommende år giver anledning til overve-jelser om ændringer af den nuværende aftale om begrænsningaf optaget, vil jeg naturligvis være villig til at se på det igen.
