Den danske regering byder Kommissionens meddelelse ”På vejmod en akt for det indre marked” velkommen. Det indre marked eren hjørnesten i det europæiske samarbejde, som har bidraget posi-tivt til vækst og beskæftigelse i hele EU de seneste årtier. Det indremarked er verdens største og mest købestærke hjemmemarked, ogdet er dermed også vores største globale konkurrencefordel. Detskal det fortsat være i fremtiden.Derfor er det vigtigt løbende at modernisere og opdatere rammernefor det indre marked i takt med den samfundsmæssige, teknologiskeog økonomiske udvikling i Europa og resten af verden. Relancerin-gen af det indre marked frem mod 20-års jubilæet i 2012 skal bidra-ge til at hjælpe EU ud af den økonomiske krise og tilbage på vækst-sporet, samt – på lidt længere sigt – bane vejen for en bæredygtig,inklusiv og intelligent økonomisk udvikling i Europa.***Europa er på vej ud af den værste økonomiske krise i årtier. De se-neste år har været præget af finansiel usikkerhed og vigende øko-nomisk vækst. Det har stillet Europa over for en række udfordringeri forhold til at opfylde målsætningerne om at skabe en markedsøko-nomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæfti-gelse og sociale fremskridt. Målet med relanceringen af det indremarked bør derfor være at hjælpe Europa tilbage på vækstsporet.Det skal ske gennem målrettede initiativer, der vil medvirke til atskabe mere vækst og beskæftigelse i EU.Kommissionens udkast til relancering af det indre marked indehol-der en lang række interessante initiativer. Det er imidlertid vigtigt,at vi prioriterer i disse forslag og fokuserer på at gennemføre initia-tiver, der kan skabe grobund for vækst og økonomisk udvikling iEU. Den danske regering foreslår, at relanceringen af det indremarked fokuserer på gennemførelsen af de initiativer, der bedst sik-rer, at det indre marked kommer til at fungere bedre og bidrager

mest muligt til vækst og jobskabelse på kort og mellemlang sigt.Det overordnede fokus bør være at sikre

bedre rammer for er-

hvervslivet og optimale betingelser for innovation og fornyelse,

at skabe

øget konkurrence og en mere moderne infrastruktur

samt at der gennemføres en indsats for at sikre en

bedre, mere ef-

fektiv og ensartet anvendelse af reglerne for det indre marked.

Fokusområde A: Bedre rammer for erhvervslivet og optimale

betingelser for innovation og fornyelse

De små og mellemstore virksomheder udgør centralnerven i vækstog jobskabelse i EU.De 23 millioner små og mellemstore virksom-heder i EU udgør således 99 % af virksomhederne og bidrager medop til 80 % af beskæftigelsen i visse erhvervssektorer, fx tekstilin-dustrien.De små og mellemstore virksomheder er afhængige af ef-fektive rammebetingelser, herunder et smidigt finansielt system,hvor den risikovillige kapital flytter derhen, hvor de gode idéer ud-vikles. Men i den finansielle krise er mange små og mellemstorevirksomheder kommet i klemme, bl.a. fordi det er blevet vanskeli-gere at rejse kapital. I EU er der allerede gjort et stort stykke arbej-de med at forbedre forholdene for mindre erhvervsdrivende medgennemførelsen af ”Small Business Act” og princippet om ”tænksmåt først”. Det arbejde skal fortsættes, og der skal være fokus på atopnå konkrete resultater, som fx forenklede udbudsprocedurer.Initiativ nr. 1: Vedtagelse af EU-patentIinitiativ nr. 1foreslås vedtagelsen af forslag vedrørende EU-patentet, dets sprogordning og det harmoniserede system for bilæg-gelse af tvister.Danmark støtter en hurtig vedtagelse af et europæisk patent, derbygger på en begrænset oversættelsesordning. Europæisk erhvervs-liv har i årevis efterlyst en modernisering af det europæiske patent-system, og sprogproblematikken har alt for længe blokeret for en ef-fektiv løsning på spørgsmålet om indførelse af et EU-patent. I dagkoster det mere end ti gange så meget at beskytte opfindelser i EUend i fx USA. Det skyldes bl.a., at virksomhederne skal afholde sto-re udgifter til oversættelse og opfylde administrative krav i de en-kelte lande, hvor de ønsker, at patentet skal have virkning. Detfragmenterede europæiske patentsystem er en uhensigtsmæssig oguacceptabel hindring for innovation og fornyelse, som har højeøkonomiske konsekvenser for den enkelte virksomhed og for sam-fundet som helhed. Det er derfor nødvendigt, at der gennemføres etensartet patentsystem, som reducerer omkostninger til oversættelse

og administration og sikrer en harmoniseret ordning for bilæggelseaf tvister.Initiativ nr. 6: Et mere effektivt standardiseringssystemIinitiativ nr. 6foreslås en ændring af standardiseringssystemet, dergør procedurerne mere effektive og samarbejdsfremmende, ligesomprocedurerne skal udvides til at omfatte tjenesteydelser.Danmark er positiv over for tiltag til at sikre et mere effektivt stan-dardiseringssystem. Standarder har en positiv effekt på den økono-miske vækst i samfundet og kan forklare op til 25 % af væksten iBNP. Standardisering skaber effektive rammer for innovation og erherudover et vigtigt redskab for at sikre færre handelshindringer ien globaliseret verden. Målet er at fremme udviklingen af fæl-les europæiske og internationale standarder. Danmark mener, at enrevision af standardiseringssystemet skal sigte på at øge de små ogmellemstore virksomheders kendskab til og deltagelse i standardise-ring med henblik på at fremme vækst og innovation i virksomhe-derne.Initiativ nr. 12: Etablering af et indre marked for risikovillig kapitalIinitiativ nr. 12foreslås det at vedtage en handlingsplan for atfremme små og mellemstore virksomheders adgang til kapitalmar-kederne. Danmark er positiv overfor tiltag, der kan sikre et indremarked for risikovillig kapital. Indsatsen for at sikre risikovillig ka-pital til små og mellemstore virksomheder skal primært fokusere påat fjerne barrierer for den fri bevægelse af venturekapital, samt etab-lering af nye finansieringsredskaber i samarbejde med Den Europæ-iske Investeringsbank. Det kan overvejes at styrke indsatsen for atsikre små og mellemstore virksomheder adgang til risikovillig kapi-tal gennem Den Europæiske Investeringsbank og Den EuropæiskeInvesteringsfond. Det vil i givet fald være vigtigt at fokusere på atøge effektiviteten af de eksisterende redskaber og tage udgangs-punkt i disse. Det er endvidere afgørende, at indsatsen foregår påmarkedsvilkår.Initiativ nr. 17: Forenklede udbudsreglerDet offentliges indkøb af varer og tjenester udgør omkring 17 % afEU’s samlede BNP, svarende til ca. 2000 milliarder Euro. Dermedudgør det offentliges indkøb en væsentlig del af efterspørgslen i denprivate sektor samtidig med, at offentlige indkøb kan være med tilat fremme innovation og fornyelse inden for fx energieffektive løs-

ninger eller velfærdsteknologier, som er eksempler på områder,hvor den samfundsmæssige udvikling fører til krav om nye løsnin-ger. Det er imidlertid kun en ganske begrænset del af de offentligekontrakter, der tildeles tilbudsgivere fra andre EU-lande (på EU-niveau var andelen 1,5 % i 2009). Danmark er positiv over for eneffektivisering af udbudsreglerne, som gør det lettere for navnligsmå og mellemstore virksomheder at deltage i udbud samt øge an-delen af kontrakter, der tildeles tilbudsgivere fra andre lande.Kommissionens kommende revision af de eksisterende regler børderfor fokusere på forenkling, fleksibilitet og sikring af effektivkonkurrence. Dette kan blandt andet opnås ved at forhøje udbudsdi-rektivernes tærskelværdier. Forhøjelse af tærskelværdierne reduce-rer de administrative omkostninger forbundet med indgåelse af of-fentlige kontrakter af lavere værdi, og øger således små og mellem-store virksomheders muligheder for at deltage i disse udbud.Herudover bør der sikres bedre muligheder for, at offentlige ordre-givere kan indgå i dialog med potentielle tilbudsgivere, da dette erden bedste og mest effektive måde, hvorpå en ordregiver kan opnåden nødvendige viden om markedet for den ydelse eller vare, sompåtænkes anskaffet. Dette kan opnås ved blandt andet at udvide an-vendelsesområdet for udbudsproceduren ”konkurrencepræget dia-log” og ved at præcisere ordregivernes mulighed for at anvendeteknisk dialog med potentielle tilbudsgivere før udbud igangsættes.Kommissionens kommende revision af de eksisterende regler børsamtidig fokusere på at indføre bestemmelser, der øger anvendelsenaf elektronisk udbud. Forventningen er, at udbredelsen af elektroniskudbud vil medføre mærkbare effektivitetsgevinster. Tidlig erfaring påområdet indikerer, at anvendelsen af elektronisk udbud minimereradministrationsomkostningerne, og at færre tilbud afvises som ukon-ditionsmæssige. Det medfører både bedre konkurrence om offentligekontrakter og et effektivt ressourceforbrug for det offentlige. Samti-dig vil indførelsen af fælles standarder for elektronisk udbud gøredet lettere for tilbudsgivere at deltage i udbud i andre medlemssta-ter.

Fokusområde B: Øget konkurrence og en moderne og velfunge-

rende infrastruktur

Effektiv konkurrence er en dynamo for vækst og velstand. Fri og ef-fektiv konkurrence sikrer fornyelse i erhvervslivet, fremmer innova-tion og sørger for, at ressourcerne anvendes mest effektivt og på deområder, hvor de skaber mest værdi. Samtidig sikrer god og effek-tiv konkurrence lave priser og et varieret udbud af varer og tjenestertil gavn for forbrugerne. Øget konkurrence opnås blandt andet gen-

nem fjernelse af barrierer for handel på tværs af grænserne i EU,sikring af ensartede produktionsvilkår og ved at sikre, at EU eråbent for import og investeringer fra resten af verden. God og effek-tiv konkurrence forudsætter imidlertid, at øget markedsåbning led-sages af en indsats for at sikre et højt beskyttelsesniveau for forbru-gere, arbejdstagere og miljøet, samt et højt niveau for dyre- og plan-tesundhed. Et velfungerende grønt indre marked er en afgørende for-udsætning og drivkraft for omstillingen til en grøn og ressourceeffek-tiv økonomi. Det indre marked skal også fortsat udfylde rollen sominternational trendsætter inden for grønne produkter og samtidig bi-drage til vækst og beskæftigelse i Europa.Initiativ nr. 4 og 9: Øget markedsåbning i servicesektorenDet foreslås iinitiativ nr. 4,at Kommissionen og medlemsstaterne isamarbejde videreudvikler det indre marked for tjenesteydelser pågrundlag af den gensidige evaluering af tjenesteydelsesdirektivet. Iinitiativ nr. 9foreslås desuden, at der nedsættes en ekspertgruppe påhøjt niveau for at drøfte udviklingen af et mere velfungerende indremarked for forretningsservices.Servicesektoren tegner sig samlet set for omkring 70 % af alle jobs iEuropa, ligesom den udgør ca. 2/3 af det samlede BNP i EU. Derforer et velfungerende indre marked for services også af stor betydningfor fremtidig vækst og jobskabelse i Europa. Danmark er på denbaggrund positiv over for tiltag, der kan forbedre det indre markedfor services. Servicedirektivet, som skulle være implementeret in-den udgangen af 2009, har medført betydelige forbedringer. Mendet danske synspunkt er, at der skal gøres mere for at udnytte ser-vicesektorens potentiale.For fuldt ud at udnytte dette potentiale og skabe øget produktivitetog vækst i samfundet generelt er det afgørende, at produktiviteten iservicesektoren forbedres. Her er konkurrence et vigtigt element,der har stor betydning for produktiviteten og dermed væksten ogvelstanden. Konkurrence sikrer bl.a., at arbejdskraften bliver an-vendt inden for områder, hvor det samfundsøkonomiske afkast erstørst, og konkurrence medfører lavere priser på varer og tjeneste-ydelser, større udbud og bedre kvalitet for forbrugerne.Fra dansk side fremhæves, at det er nødvendigt at fokusere på im-plementering og korrekt anvendelse af servicedirektivets principper.Fremtidige initiativer bør baseres på den viden og de erfaringer,som den gensidige evalueringsproces har frembragt, ligesom de skalrettes mod de sektorer, hvor der ventes størst udbytte af indsatsen,

fx rejsebranchen eller byggebranchen. Det nære forhold mellemservicedirektivet og direktivet om gensidig anerkendelse af er-hvervsmæssige kvalifikationer har skabt en række praktiske vanske-ligheder i forhold til de erhverv, der er dækket af begge direktiver.Med henblik på at skabe et mere velfungerende indre marked forservices er det vigtigt i revisionen af direktivet om gensidig aner-kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer at fokusere på, hvor-dan de to direktiver bedre kan supplere og bringes i overensstem-melse med hinanden.Initiativ nr. 39: Bedre og mere effektiv markedsovervågning samtrevision af direktivet om produktsikkerhed i almindelighedDet foreslås iinitiativ nr. 39at vedtage en handlingsplan for udvik-ling af et europæisk markedstilsyn, at styrke samarbejdet mellemtold- og markedsovervågningsmyndigheder samt at revidere pro-duktsikkerhedsdirektivet for at sikre en effektiv og sammenhæn-gende ramme for forbrugervarers sikkerhed i EU.Danmark er positiv over for tiltag, der kan styrke den fælles euro-pæiske ramme for markedsovervågning, således at erhvervsdriven-de møder lige og gennemsigtig konkurrence, ligesom forbrugernekan have tillid til, at alle produkter på markedet opfylder alle krav ilovgivningen. Indsatsen skal bl.a. sikre, at der indføres et effektivtog brugervenligt system for udveksling af oplysninger om produk-ter, der udgør en risiko og at produktsikkerhedsdirektivet revideres.Produktsikkerhedsdirektivet stammer fra 2001 og har spillet en vig-tig rolle i at sikre en høj grad af sikkerhed for forbrugerne i det in-dre marked samt mere ens konkurrencevilkår for virksomhederne.Globaliseringen samt den teknologiske og lovgivningsmæssige ud-vikling fordrer nu en mere moderne og effektiv rammelovgivningfor produktsikkerhed i EU, og Danmark kan på den baggrund støtteen revision af produktsikkerhedsdirektivet. Danmark kan i den for-bindelse støtte en tilnærmelse af nationale risikovurderinger, øgetfokus på markedsovervågning og kontrol med produkter, der sælgesvia internettet samt indførsel af sikkerhedskrav, der sikrer, at pro-dukter ikke udgør en risiko i deres forventede levetid.Initiativ nr. 3 og 23: Forbedret konkurrence på internationale mar-keder.Iinitiativ nr. 3foreslås vedtagelsen af en handlingsplan mod vare-mærkeforfalskning og piratkopiering.

Danmark anser det for særdeles væsentligt for Europas økonomi ogkonkurrenceevne, at der sker en effektiv bekæmpelse af problemetmed piratkopiering og varemærkeforfalskning. Skadevirkningerneaf handlen med kopivarer er mange og alvorlige, idet handlen bl.a.skader innovationen og konkurrenceevnen for de europæiske virk-somheder, medfører tab af arbejdspladser, koster tabte indtægter forbåde virksomhederne og samfundet, medfører sikkerheds- og sund-hedsmæssige farer for forbrugerne, ligesom handlen med kopivarerer en af kilderne til finansiering af organiseret kriminalitet.Danmark hilser på den baggrund en kommende handlingsplan forbekæmpelse af piratkopiering velkommen. Danmark ser positivt på,at Kommissionen i 2011 vil fremsætte lovgivningsmæssige forslagmed henblik på at tilpasse den lovgivningsmæssige ramme på IPR-området til de behov, der er skabt i takt med udviklingen af internet-tet. Fra dansk side bakker vi op om en styrkelse af håndhævelsen aftoldreglerne på området og om fornyede overvejelser vedr. strategi-en for gennemførelse af intellektuel ejendomsret i tredjelande.I relation til den kommende IPR-handlingsplan ser Danmark særligtbehov for følgende tiltag:1) Konstruktiv opfølgning på Kommissionens evaluering af detcivile IPR-retshåndhævelsesdirektiv (evalueringsrapportCOM(2010) 779).2) Fokus på at indføre minimumsharmonisering af den straffe-retlige håndhævelse for at sikre, at proportionale sanktions-muligheder, og de nødvendige efterforskningsmuligheder, ertil stede for effektivt at kunne bekæmpe IPR-kriminalitet iEU-landene. IPR-kriminalitet er i vidt omfang grænseover-skridende, og en harmonisering af den strafferetlige IPR-håndhævelse er bl.a. nødvendig for en effektiv bekæmpelseaf den organiserede kriminalitet på området.3) At evalueringsrapporten om det nuværende europæiske va-remærkesystem bør fremlægges inden for den nære fremtid,og at arbejdet med forbedring af det europæiske varemærke-system derefter igangsættes.4) Det igangværende arbejde med revision af IPR-toldforordningen bør fremmes.5) Arbejdet i the European Observatory on Counterfeiting andPiracy bør intensiveres, ligesom samarbejdet imellem demyndigheder, som er involveret i håndhævelsesagendaen,generelt forstærkes på tværs af EU. Endelig skal arbejdet irelation til forbedrede statistikker om piratkopiering, initiati-ver til awareness raising og spredning af best practices forhåndhævelse tage fart.

Iinitiativ nr. 23foreslås det, at Kommissionen uddyber det lovgiv-ningsmæssige samarbejde med de vigtigste handelspartnere med detdobbelte formål at fremme tilnærmelsen af lovgivningerne og slå tillyd for en mere udbredt anvendelse af internationale standarder.Den globale samhandel er en drivkraft for produktudvikling og in-novation i EU. EU er samlet set verdens største eksportør af varerog serviceydelser, og åbenhed overfor omverdenen er derfor afgø-rende for væksten og beskæftigelsen i Europa. Det er derfor heltcentralt, at EU fortsat fastholder troen på frihandel og stædigt afvi-ser protektionisme – særligt i en periode hvor den økonomiske krisehar medført øget efterspørgsel efter beskyttelse af de europæiskemarkeder og den europæiske industri gennem nye handelsbarriererog øget brug af defensive handelsinstrumenter (bl.a. antidumping-told). EU er bygget på ideerne om, at åbenhed og frihandel er i allesfælles interesse, hvorfor fortsat handelsliberalisering konstant måhave prioritet – også i forhold til de internationale markeder. Dan-mark kan på den baggrund støtte initiativer til at styrke den eksternedimension af det indre marked.Fra dansk side fremhæves, at multilaterale forhandlinger i WTOfortsat bør være EU's vigtigste prioritet, da et succesfuldt resultat afDoha-runden fortsat vil medføre historiens mest markante liberali-sering af de internationale markeder. Samtidig bør EU supplere detmultilaterale spor ved at indgå bilaterale og regionale frihandelsaf-taler – herunder styrket samarbejde med store strategiske handels-partnere. Endelig mener Danmark, at der fortsat er brug for at foku-sere på at nedbringe handelshindringer og barrierer på de internati-onale markeder. Indsatsen skal bl.a. omfatte strømlining af regler,øget samarbejde om udvikling af internationale standarder, øgetindsats for at sikre overholdelse af IP-rettigheder og modvirke pi-ratkopiering og varemærkeforfalskning.Harmonisering af regler på de globale markeder er imidlertid ikkeen ”one-way-street”. Også EU’s egen regulering, herunder særligtreguleringen af det indre marked, bør tænkes ind i en global kon-tekst og så vidt muligt samtænkes med de regler og standarder, derallerede findes på de større strategiske markeder. EU skal ikke værebange for at gå forrest og sikre tredjelandsvirksomheders adgang tildet indre marked, da nedbrydning af handelsbarrierer og øget kon-kurrence på det indre marked er tæt knyttet til forbedrede konkur-rencevilkår for europæiske virksomheder på de internationale mar-keder. Ved at sikre, at den eksterne dimension af det indre markedtænkes ind i indre markedspolitikken, sikres større gennemsigtig-hed, lige konkurrencevilkår og handelsliberalisering, således at eu-

ropæiske virksomheder får bedre mulighed for at udnytte eksport-potentialet på de internationale markeder.Initiativ 5 og 22: Øget e-handel i et velfungerende digitalt indremarkedI Initiativ nr. 5 foreslås, at der iværksættes initiativer til at skabe etmere velfungerende indre marked for e-handel, som bl.a. skal fjernede hindringer, som forbrugere støder på, når de søger at købe varerover internettet. I initiativ nr. 22 foreslås, at der fremsættes forslag,der kan sikre grænseoverskridende gensidig anerkendelse af elek-troniske identifikations- og autentifikationssystemer.For at videreudvikle det indre marked, så det udfolder hele sitvækstpotentiale og samtidig opfylder borgernes forventninger, erdet afgørende, at vi udnytter den digitale tidsalders fordele og mu-ligheder. Den digitale udvikling har givet både forbrugere og virk-somheder helt nye muligheder for grænseroverskridende handel viainternettet. Internettet har udvidet markedet for virksomhederne, ogforbrugerne har tilsvarende fået et langt større udbud af varer. Menudviklingen i e-handelen er imidlertid mindre end forventet. Såledesudgør e-handel kun mellem 2 % og 4 % af den samlede grænse-overskridende handel i EU. Det skyldes, at forbrugernes tillid til e-handel er meget lav. Hertil kommer, at forbrugere, som rent faktiskforsøger at købe varer i andre lande via e-handel, ofte forhindres i atgennemføre købet. Danmark kan på den baggrund støtte en indsats,der skal sikre et mere velfungerende indre marked for e-handel.Indsatsen bør fokusere på at udvikle løsninger, som kan styrke for-brugernes tillid til on-line handel og markedsføring. Herudover skalder skabes interoperabilitet for identifikation af borgere og virk-somheder samt anvendelsen af digitale signaturer på tværs af græn-serne i Europa. Sådanne digitale løsninger vil kunne øge forbruger-nes tillid til e-handel og mindske virksomhedernes administrativebyrder, fx i forbindelse med indberetninger til det offentlige.Initiativ nr. 11: Et mere grønt og energieffektivt indre markedIinitiativ nr. 11foreslås det, at der fremlægges en plan for energief-fektivitet for at undersøge mulighederne for energibesparelser ogsupplere de nuværende politikker i alle energiforbrugene sektorer.Et velfungerende liberaliseret indre marked for energi er afgørendefor erhvervslivet. Den nuværende konstruktion med delte markederskaber grobund for konkurrenceforvridende vilkår mellem europæi-ske virksomheder. Danmark mener derfor, at der fortsat skal arbej-des på at udvikle et reelt indre marked for energi.

For at undgå en konkurrence om støtteniveauer til vedvarende ener-gikilder, hvor medlemsstaterne overbyder hinanden og gør udbyg-ning af vedvarende energikilder unødvendig dyr, opfordrer Dan-mark endvidere til udveksling af ”best practice”. EU bør, som ogsåpåpeget i EU2020-strategien, i den forbindelse flytte vægten fra be-skatning af arbejde til miljøskadende aktiviteter. Det bør overvejesat indføre en fælles EU-tilgang til at internalisere omkostningerneved forurening i ikke-kvoteomfattede sektorer, fx gennem mini-mumsstandarder for beskatning af emissioner og højere minimums-beskatning af energiforbrug. Der bør fremlægges konkrete forslagtil ”greening the taxes”, og energibeskatningsdirektivet bør revide-res i overensstemmelse hermed.Den globale efterspørgsel efter grønne og energieffektive løsningerventes at være stigende de kommende år. EU har en styrkepositioninden for udvikling af grønne produkter og teknologier, som kanvære et afsæt for øget eksport. EU skal derfor stræbe efter at blivedet største grønne indre marked i verden med virksomheder, der erførende i verden inden for produktion og handel med grønne varer,tjenesteydelser og teknologi, der gør det muligt og nemt for forbru-gerne at træffe bæredygtige og ressourceeffektive valg. Med en halvmilliard forbrugere og en vidensbaseret innovativ virksomhedssek-tor, er det indre marked den rette ramme for fastsættelse af miljø-og ressourceeffektivitetsstandarder for bæredygtigt forbrug og pro-duktion, der kan tjene som model for den globale økonomi. Det in-dre marked skal derfor bevare og udbygge sin rolle som den vigtig-ste internationale trendsetter med hensyn til miljøkrav til specifikketyper af produkter.Fra dansk side lægges derfor vægt på gennemførelsen af fordelagti-ge rammevilkår, der kan være med til at give europæiske virksom-heder konkurrencefordele på det globale marked, samtidig med, atdet er medvirkende til at løse klima- og energiudfordringerne. Detskal ske gennem en offensiv anvendelse af internationale standar-der, ligesom muligheden for at anvende fleksibel og innovations-fremmende regulering skal undersøges nærmere, fx muligheden forat anvende redskaber fra denny metode1i forbindelse med udarbej-1

delsen af standarder for energieffektivitet. Det er vigtigt, at dette ik-ke påvirker målsætningerne i mindre ambitiøs retning. Derfor serDanmark gerne, at målene fortsat fastsættes i en politisk proces,mens standardiseringsorganisationerne kan udarbejde metoder foropfyldelse af kravene. I forlængelse heraf bør Kommissionensmandater til standardiseringsorganisationerne være så klare og utve-tydige som muligt.

Fokusområde C: Mere effektive EU-initiativer – bedre imple-

mentering, anvendelse og håndhævelse af reglerne for det indre

marked

De offentlige finanser er pressede i hele EU. Derfor er det afgøren-de, at der opnås fuld effekt af eksisterende og kommende lovgiv-ningsinitiativer, både nationalt og på europæisk plan. Der er simpelthen ikke råd til at iværksætte initiativer, der ikke virker, eller til atlade potentialet i eksisterende initiativer stå ubenyttet hen. Derfor erder brug for fokus påimplementering, anvendelseoghåndhævelseaf reglerne for det indre marked, ligesom kommende initiativer skalformuleres efter principperne ismart regulering.Det skal sikres, at reglerne for det indre marked understøtter mål-sætningen om at skabe mere vækst og beskæftigelse i EU. Det for-udsætter en fokuseret indsats i hele processen fra udarbejdelse afpolitiske tiltag over implementering og anvendelse til evaluering ogeventuel revision. Det forudsætter herudover en høj grad af løbendekoordination, dialog og samarbejde på alle forvaltningsniveauer bå-de mellem Kommissionen og medlemsstaterne samt medlemssta-terne imellem.Initiativ nr. 30: Forbedret implementering af udstationeringsdirek-tivetIinitiativ nr. 30lægger Kommissionen op til at fremlægge lovgiv-ningsmæssige initiativer, for at forbedre implementeringen af udsta-tioneringsdirektivet, hvor man også vil klargøre udøvelsen af socia-le rettigheder i det indre marked.Det er afgørende at sikre arbejdstagernes rettigheder i det indremarked og bevare befolkningens opbakning til den fri bevægelighedfor tjenesteydelser. En betingelse herfor er, at levering af tjeneste-ydelser sker af reelle virksomheder og på fair vilkår. Fra dansk sideer vi positive over for forslag om at forbedre implementeringen oghåndhævelsen af udstationeringsdirektivet. Regeringen ser desudengerne at en sådan indsats for bedre implementering og håndhævelseledsages af en fortsat indsats mod omgåelse.

Initiativ nr. 47: Gennemførelsen af en ambitiøs håndhævelsespakkeDet foreslås iinitiativ 47,at Kommissionen og medlemsstaterne ipartnerskab skal udvikle en mere målrettet politik med henblik påbedre håndhævelse af reglerne for det indre marked. Politikken fo-reslås at bestå af udarbejdelsen af gennemførelsesplaner og sam-menligningstabeller samt nedsættelse af målet for implementerings-underskuddet fra 1 % til 0,5 %.Danmark kan støtte forslagene om udvikling af en håndhævelsespo-litik med afsæt i partnerskabstilgangen. Fra dansk side foreslås det,at de beskrevne initiativer samles i en samlet håndhævelsespakke,som suppleres med indførelsen af nye mål for behandling af traktat-krænkelsessager samt en ny og styrket resultattavle for det indremarked. Den nye samlede resultattavle skal både måle på imple-menteringen samt på anvendelsen og håndhævelsen af reglerne.Målingen suppleres med monitorering af den generelle udvikling afdet indre marked fx ved at rapportere på udviklingen af særregler(via notifikationer i TRIS-databasen) og anvendelsen af princippetom gensidig anerkendelse (via forordning 764/2008 om gensidiganerkendelse).Initiativ nr. 45, 49 og 50: Information om regler og rettigheder, ef-fektivt administrativt samarbejde og bistand til problemløsningDet foreslås iinitiativ nr. 45at fremsætte lovforslag om IMI, sombl.a. vil indebære en udvidelse af systemet til at omfatte andre myn-digheder og flere sagsområder. Danmark er som udgangspunkt po-sitiv over for Kommissionens forslag om at udvide IMI til andrelovgivningsmæssige områder. Det skal imidlertid sikres, at enkommende forordning om IMI opfylder krav til databeskyttelse fraeuropæiske og nationale datatilsynsmyndigheder.Udvidelsen af IMI bør suppleres med en indsats for at øge myndig-hedernes brug af systemet og kan med fordel sigte på at inddragesagsområder, som ligger hos de myndigheder, der allerede er i sy-stemet. Herudover skal det sikres, at Kommissionen og medlems-staterne i samarbejde løbende evaluerer og videreudvikler systemetpå baggrund af erfaringerne fra anvendelsen af IMI.Initiativ nr. 49indeholder forslag om, at Kommissionen skal frem-me en kvikskranke, der oplyser borgere og virksomheder om deresrettigheder i det indre marked via internettet, pr. telefon eller viapersonlig kontakt. Det skal ske ved at videreudvikle internetportalen”Dit Europa” samt en bedre koordination med ”Europe Direct”.Danmark er positiv over for en indsats, der skal øge virksomheders

og forbrugeres kendskab til rettigheder og muligheder i det indremarked. Det bør sikres, at indsatsen er koordineret med eksisterendetiltag og etablerede kontaktpunkter, for eksempel kvikskranker imedfør af servicedirektivet eller ForbrugerEuropa, således at manundgår at duplikere eksisterende tiltag.Iinitiativ nr. 50foreslås det, at Kommissionen og medlemsstaternegennemfører en indsats for at konsolidere og styrke ”EU pilot”-projektet, SOLVIT-netværket og netværket af Europæiske forbru-gercentre. Danmark kan støtte forslaget om at styrke uformelle pro-blemløsningsnetværk med henblik på at sikre forbrugere og er-hvervsdrivende hurtig og effektiv bistand, når de møder hindringer idet indre marked. Styrkelsen af SOLVIT-netværket skal tage afsæt iden succes, som allerede er opnået gennem det uformelle samarbej-de. De overordnede målsætninger skal være at øge kendskabet til ogbrugen af SOLVIT, navnlig blandt små og mellemstore virksomhe-der, samt at effektivisere og styrke sagsbehandlingen i forbindelsemed problemløsningen.Fra dansk side foreslås det, at der i medlemsstaterne etableres myn-dighedsnetværk med kontaktpersoner, der kan assistere SOLVITcentrene i sagsbehandlingen. Formålene er øget synlighed samt enhurtigere og mere effektiv sagsbehandling. På europæisk niveau børder etableres et samarbejde mellem SOLVIT og ”EU-pilot”- projek-tet, fx om videresendelse af uløste principielle sager. I forhold til”EU-pilot”- projektet foreslås det, at systemet udvikles med følgen-de 3 tiltag:1) Det skal sikres, at alle klager, henvendelser og præåbnings-skrivelser forud for en formel traktatkrænkelsesprocedurehåndteres gennem EU pilot-projektet.2) Der skal fastsættes en tidsfrist for Kommissionens evalueringaf svar sendt fra medlemsstaterne. Når der er behov for eks-tra information fra Kommissionen eller en medlemsstat, skalfristen for svar kunne forlænges.3) Videreudvikling af databasen, der anvendes i forbindelsemed EU pilot-projektet, så al korrespondance mellem enmedlemsstat og Kommissionen kan gennemføres via databa-sen. I dag muliggør systemet kun én-vejskommunikation,idet Kommissionen kan bruge systemet til at rette henven-delse til en medlemsstat, mens medlemsstaten ikke kan svareKommissionen via systemet.

Herudover foreslås fra dansk side et særskilt initiativ, som skal sikrebedre anvendelse af regler og principper for det indre marked og etmere effektiv administrativt samarbejde. Forslaget indebærer, at derindføres et mere effektivt notifikationssystem på serviceområdet,som med fordel kan udformes efter de gældende retningslinjer fornotifikation af særregler på vareområdet, jf. direktiv 98/34. Umid-delbart vil det at bringe servicedirektivets notifikationsprocedure ioverensstemmelse med den gældende 98/34 procedure indebære 3ting:1) Indførelsen af en ”stand still”-periode i forbindelse med ser-vicenotifikationer.2) Etablering af en offentligt tilgængelig database over ser-vicenotifikationer. Det foreslås, at databasen etableres i til-knytning til den eksisterende TRIS-database.3) Udvidelsen af krav om notifikation til også at omfatte indfø-relse af nye tilladelsesordninger (servicedirektivets artikel 9)og nye regler om begrænsning af virksomhed på flere områ-der (servicedirektivets artikel 25).***

Den danske regerings høringssvar til Kommissionens høring af

meddelelsen “På vej mod en akt for det indre marked” (KOM

(2010) 608 endelig)