Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det euro-

pæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Uni-

on (EØS-relevant tekst) KOM(2010) 774 endelig af 20. december

2010.

Resumé

Det overordnede formål med forslaget er at revidere det nuværendeeuropæiske national- og regionalregnskabssystem, så nationalregnska-berne i EU bringes i overensstemmelse med brugernes behov, de ændredeøkonomiske vilkår, og de fremskridt, der er sket inden for det metodo-logiske udviklingsarbejde.Revisionen af det europæiske national- og regionalregnskabssystemfølger i kølvandet på revisionen af det internationale nationalregnskabs-system. Den nye udgave af det internationale nationalregnskabssystemblev offentliggjort i 2009 efter at være vedtaget af FN’s Statistiske Kom-mission.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte 20. december 2010 ovennævnte forslag til for-ordning. Den danske version af forslaget er modtaget i Danmarks FasteRepræsentation ved EU 6. januar 2011.Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 338 om udarbejdelse af fæl-lesskabsstatistikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efterden almindelige lovgivningsprocedure i henhold til traktatens artikel 294.Det overordnede formål med forslaget er at revidere det nuværendeeuropæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS 95), så national-regnskaberne i EU bringes i overensstemmelse med brugernes behov, deændrede økonomiske vilkår, og de fremskridt, der er sket inden for detmetodologiske udviklingsarbejde.Formålet med forordningen er at revidere ENS 95 bådemed hensyn til metodologien vedrørende fælles standarder,definitioner, klassifikationer og regnskabsreglerog med hensyn til programmet for statistikproducenternesindberetning af statistiske regnskaber og tabeller udarbejdet efterden nye metodologi.

Den reviderede udgave af ENS 95 skal udgøre en metodologiskreferenceramme for udarbejdelse af de nationalregnskabsdata af højkvalitet, som er nødvendige for tilrettelæggelse og gennemførelse afcentrale EU-politikker.ENS er et centralt værktøj på EU-plan, hvor det anvendes til væsentligeadministrative formål (fx EU’s egne indtægter, proceduren i forbindelsemed uforholdsmæssigt store underskud og fordeling af strukturfondsmid-ler). Derudover benyttes det til analyse i forbindelse med koordineringenaf og konvergensen mellem medlemsstaternes økonomiske politikker.ENS giver EU's institutioner, regeringer samt økonomiske og socialeaktører en række harmoniserede og pålidelige statistikker, på grundlag afhvilke de dels kan træffe beslutninger på nationalt og regionalt plan, delskan opfylde målene i Lissabontraktaten og i særdeleshed målene for DenØkonomiske og Monetære Union.Revisionen af ENS følger i kølvandet på revisionen af det internationalenationalregnskabssystem. Den nye udgave af det internationale national-regnskabssystem blev offentliggjort i 2009 efter at være vedtaget af FN’sStatistiske Kommission.ENS er i store træk konsistent med det internationale nationalregnskabs-system for så vidt angår definitioner, regnskabsregler og klassifikationer.Der er dog visse forskelle. ENS er i højere grad tilpasset anvendelsesfor-mål i EU, hvilket indebærer mere nøjagtige definitioner, klassifikationerog regnskabsregler. Herudover er ENS til forskel fra det internationalenationalregnskabssystem en retsakt, der indeholder bindende regler tilsikring af sammenlignelighed på EU-plan samt et obligatorisk indberet-ningsprogram.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 294vedr. proceduren om almindelig lovgivning. Der foreligger endnu ingenudtalelse fra Europa-Parlamentet.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at målene med forslaget bedst kan gennemførespå EU-plan på grundlag af en EU-retsakt, fordi kun Kommissionen kankoordinere den nødvendige harmonisering af nationalregnskabsmetodolo-gien og de statistiske oplysninger på EU-plan. Indsamlingen af data ogudarbejdelsen af sammenlignelige statistikker om nationalregnskaber kanderimod foretages af medlemsstaterne. Kommissionen vurderer på dettegrundlag, at EU kan vedtage foranstaltningerne i overensstemmelse mednærhedsprincippet.

Da indsamlingen af data og udarbejdelsen af det nationale og regionaleregnskabssystem overlades til medlemsstaterne, er det regeringens vurde-ring, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

4. Gældende dansk ret

Gældende dansk lovgivning på området er:• Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæi-ske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fælles-skab.

5. Høring

Forslaget er sendt i høring med svarfrist 23. februar 2011 blandt følgendeinteressenter:Danmarks NationalbankDe Økonomiske Råds SekretariatLandbrug og FødevarerFinansrådetRealkreditrådetForsikring & PensionDI - Organisation for erhvervslivetDansk ErhvervDanske RegionerArbejderbevægelsens ErhvervsrådRealkreditforeningenKommunernes LandsforeningSupplerende notat med høringssvar vil blive eftersendt, såfremt der mod-tages substantielle bemærkninger til forslaget.Forslaget sendes herudover i høring i Specialudvalget for vækst og kon-kurrenceevne med svarfrist 14. februar 2011.

6. Forhandlingssituationen

På grundlag af de holdninger, som har været tilkendegivet af dataprodu-centerne i det europæiske statistiske system i forbindelse med drøftelseraf forslaget i Kommissionens ekspertgrupper, kan det forventes, at dersom helhed vil være tilslutning blandt medlemslandene til forslaget.På trods af den generelle enighed har enkelte lande givet udtryk for nogenskepsis med hensyn til detaljerne i forslaget. Det forventes på den bag-grund, at forslaget vil blive genstand for betragtelige tekniske drøftelser.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter principielt forordningsforslaget med henblik på at sikre,at nationalregnskaberne i EU bringes i overensstemmelse med brugernesbehov, de ændrede økonomiske vilkår, og de fremskridt, der er sket indenfor det metodologiske udviklingsarbejde.

Fra dansk side finder man dog, at der bør ske en reduktion af indberet-ningsprogrammet samt Kommissionens beføjelser til at ændre og udvideforordningen.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forordningsforslaget vil erstatte den eksisterende forordning, men vil her-udover ikke have afledte nationale lovgivningskonsekvenser.Gennemførelse af forslaget vil påføre Danmarks Statistik meromkostnin-ger til omlægning og drift af nationalregnskabet. Meromkostninger tilindberetningsprogrammet vil, under forudsætning af at de ønskede udsæt-telser imødekommes, beløbe sig til 2,1 mio. kr. i henholdsvis 2012, 2013og 2014. I de efterfølgende år vil de årlige meromkostninger være i stør-relsesordnen 3,4 mio. kr.Forslaget har ingen konsekvenser for EU’s budget.Herudover viser foreløbige analyser, at det danske bruttonationalprodukt(BNP)/bruttonationalindkomst (BNI) i lighed med EU-gennemsnittet vilblive forøget med ca. 2 procent. Af forordningsforslaget fremgår det ekspli-cit, at denne forøgelse ikke får konsekvenser for EU’s egne indtægter – ogdermed medlemslandenes bidrag – idet opgørelsen af disse fortsat vil værebaseret på de hidtidige nationalregnskabsprincipper. Forøgelsen kan doghave konsekvenser for andre statslige udgifter, som måtte være knyttet tilstørrelsen i BNP/BNI.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser ud over de underpunkt 10 anførte administrative konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vil medføre, at det anses for nødvendigt at indhente regnskabsop-lysninger fra ca. 300 ikke-udbyttegivende institutioner (fagforeninger, vel-gørende institutioner, idrætsforeninger etc.). Det skønnes, at de samledeadministrative konsekvenser i form af øget svarbyrde ikke vil overstige 0,1mio. kr.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.