ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 149: Udkast til lovforslag om skibes besætning, lov om beskatning af søfolk, sømandsloven, lov om Handelsflådens Velfærdsråd og lov om sikkerhed til søs , fra økonomi- og erhvervsministeren

Lov om ændring af lov om skibes besætning, lov om beskatning af søfolk,sømandsloven, lov om Handelsflådens Velfærdsråd og lov om sikkerhed til søs(Ophævelse af kravet om dansk/EU/EØS indfødsret for skibsførere på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,etablering af et udenrigsfradrag for visse danske søfarende, økonomisk beskyttelse af efterladte søfarende og gennemførelse afændringsprotokollen til SUA-konventionen)§1I lov nr. 15 af 13. januar 1997 om skibes besætning, somændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 902 af 16. december 1998, § 2 ilov nr. 1462 af 22. december 2004 og senest ved § 3 i lov nr.493 af 12. maj 2010, foretages følgende ændringer:1.§ 6, stk. 4, 2. pkt.,ophæves.2.I§ 13, stk. 1, 2. pkt., § 19, stk. 2, 1. pkt.,og§ 24, 1. pkt.,ændres »handels-« til: »skibe registreret i Dansk AlmindeligtSkibsregister«.3.I§ 13, stk. 4,udgår »§ 6, stk. 4,«.§2I lov nr. 386 af 27. maj 2005 om beskatning af søfolk(sømandsbeskatningsloven), som ændret senest ved § 12 i lovnr. 521 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:1.I§ 3, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter »ved arbejde«: » indenfor EU/EØS«.2.I§ 3indsættes somstk. 3:»Stk. 3.Personer, som erhverver lønindkomst ved arbejdeuden for EU/EØS om bord på danske eller udenlandske skibe,kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage etbeløb et beløb på 105.000 kr. Har den pågældende kun løn-indtægt som nævnt i 1. pkt. i en del af året, eller er der tale omansættelse på deltid, nedsættes fradraget forholdsmæssigt. Deter en betingelse for fradrag, at forhyringsvilkårene for denpågældende svarer til, hvad der sædvanligvis gælder for sø-folk.«»2. Sømandens ret til at kræve afsked og økonomisk støtte tilefterladte søfarende«2.Efter § 10 indsættes:»§ 10 a.Med henblik på at øge beskyttelsen af personer,der som følge af rederens væsentlige misligholdelse af deresansættelseskontrakt er efterladt på et dansk skib eller på etudenlandsk skib i dansk havn kan økonomi- og erhvervsmi-nisteren yde tilskud til dækning af udgifter til de pågældendes1) hjemrejse med underhold, i det omfang dette ikke skersom følge af andre af lovens bestemmelser, og2) underhold om bord, herunder forplejning, sikring af var-me, elektricitet, kommunikation, hygiejne m.v., indtilhjemrejse finder sted.Stk. 2.Der afsættes en særlig pulje til tilskud, hvis størrelsefastsættes på de årlige finanslove. Søfartsstyrelsen foreståradministrationen af puljeordningen.«3.§ 63, stk. 2, 3. pkt.,affattes således:»Er den begåede forbrydelse en handling omfattet af artikel3, 3bis, 3ter eller 3quater i FN’s konvention af 10. marts 1988til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartssikkerhe-den, som henholdsvis ændret og indsat ved protokollen af 1.november 2005 til denne konvention, kan skibsføreren dogovergive den mistænkte til vedkommende myndighed udenfor riget.«§3I sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 18. juli2005, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 493 af 12. maj 2010,foretages følgende ændringer:1.Overskriftentil afsnit 2 i kapitel 2 affattes således:

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Lovforslagets baggrund og formål2. Lovforslagets indhold2.1. Ophævelse af kravet om dansk/EU/EØS ind-fødsret for skibsførere på skibe registreret i DanskInternationalt Skibsregister (DIS)2.1.1. Gældende ret2.1.2. Lovforslaget2.2. Etablering af et særligt udenrigsfradrag for dan-ske søfarende2.2.1. Gældende ret2.2.2. Lovforslaget2.3. Tilskud til efterladte søfarende2.3.1. Gældende ret2.3.2. Lovforslaget2.4. Ændret finansiering af Handelsflådens Vel-færdsråd og Søfartens Arbejdsmiljøråd2.4.1. Gældende ret2.4.2. Lovforslaget2.5. Gennemførelse af SUA-protokollen2.5.1 Gældende ret2.5.2 Lovforslaget3. Økonomiske og administrative konsekvenser fordet offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder, organisationer m.v.9. Sammenfattende skema1. Lovforslagets baggrund og formålDet overordnede formål med lovforslaget er at styrkerederiernes og de danske søfarendes globale konkurren-ceevne. På trods af den økonomiske krise har Danmarkfastholdt sin styrkeposition som søfartsnation. Tonna-gen er vokset, valutaindtjeningen er, efter et fald underkrisen, igen stigende, og på det seneste ses også etable-ring af nye virksomheder i Danmark med skibsfart somomdrejningspunkt.Den økonomiske krise har imidlertid rykket ved for-udsætningerne for maritim vækst og øget presset på derammevilkår, som skal sikre skibe under dansk flag,fortsat indflagning samt fastholdelse af maritime kom-petencer i Det Blå Danmark, som omfatter de danskerederier samt en række relaterede, maritime erhverv oginstitutioner.Der er fortsat gode muligheder for at udbygge styrke-positionen gennem yderligere vækst i den danskflagedetonnage og dermed i Det Blå Danmark. Men det forud-sætter, at rederierne også fortsat vælger det danske flagtil deres skibe. Skal den nuværende styrkeposition såle-des fastholdes og udbygges, bør der gennemføres nød-vendige justeringer af rammevilkårene for både rederierog søfarende og styrke evnen til at konkurrere under deglobale markedsvilkår, som kendetegner skibsfarten.Det at kunne ansætte personer fra det globale arbejds-marked er allerede en del af rammevilkårene i DanskInternationalt Skibsregister (DIS), dog med undtagelseaf et krav om dansk indfødsret for skibsføreren. Ind-fødsretskravet gælder dog ikke for personer, som eromfattet af De Europæiske Fællesskabers regler ometableringsret, arbejdskraftens frie bevægelighed ellerret til udveksling af tjenesteydelser.Fremtidig vækst i DIS er en forudsætning for en fortsatstyrkelse af Det Blå Danmark, samt for at nye rederieretablerer sig i Danmark med danskflaget tonnage.Hidtil har der været givet dispensationer fra kravet omdansk/EU/EØS indfødsret til lidt under 10 % af skibenei DIS. Dette har sikret en række indflagninger til danskflag over de seneste år. Ved rederiernes ansøgninger omdispensation har begrundelsen været, at det ikke har væ-ret muligt at rekruttere et tilstrækkeligt antal kvalifice-rede skibsførere med dansk/EU/EØS indfødsret, samt atafskiberen/kunden – typisk de store olieselskaber – stil-ler krav om anciennitet og krav til efteruddannelse afspecielt seniorofficererne i bl.a. tankskibe.Der har primært været tale om nye skibe eller skibe,der medbragte en eksisterende besætning fra et andetflag – som f.eks. norsk flag – da de skiftede til DIS. Derer derfor ikke med dispensationerne generelt sket en ud-skiftning af danskere med udenlandsk arbejdskraft. ISøfartsstyrelsens afgørelser vedrørende dispensationer-ne er der endvidere lagt vægt på, at de pågældenderederier tager aktivt del i rekrutteringen af danske offi-cerselever. Dispensationerne udstedes under forudsæt-ning af, at skibsførerne kan opnå dansk anerkendelses-bevis.Dispensationer fra kravet er imidlertid ikke en holdbarløsning på sigt. Sammenholdt med det eksisterendevækstpotentiale foreslås kravet derfor ophævet for skiberegistreret i DIS.Det skønnes ikke betænkeligt at tillade skibsførere fraandre lande at gøre tjeneste på DIS-skibe. Der vil således

blive stillet samme kvalifikationskrav til skibsførerne fratredjelande, som der i dag stilles til de skibsførere fraEU/EØS lande, der gør tjeneste på danske skibe.En ophævelse af kravet om dansk/EU/EØS indfødsretfor skibsførere på skibe registreret i DIS vurderes at ud-gøre en tidssvarende og sikkerhedsmæssigt forsvarligstyrkelse af det danske flag i den internationale konkur-rence, ligesom det vurderes at ville bidrage til fortsatvækst i dansk skibsfart, herunder etablering af nye ar-bejdspladser i land.Med lovforslaget foreslås det samtidig, at de søfaren-des rammevilkår forbedres gennem et særligt udenrigs-fradrag på 105.000 kr. årligt for danske søfarende vedarbejde om bord på danske eller udenlandske skibe udenfor EU/EØS. Sigtet hermed er at forbedre de pågælden-des konkurrenceevne på det globale maritime arbejds-marked.Lovforslaget har endvidere til formål at forbedre sø-farendes sociale beskyttelse. Det forslås således at etab-lere en særlig pulje på 1,8 mio. kr. årligt med sigte på atetablere et yderligere socialt sikkerhedsnet for såkaldtefterladte søfarende om bord på danske skibe og uden-landske skibe i danske havne. Det foreslås derfor, atøkonomi- og erhvervsministeren af denne pulje skalkunne yde økonomisk tilskud til dækning af disse per-soners hjemrejse og underhold om bord.Lovforslaget indeholder desuden forslag om en min-dre konsekvensændring af sømandsloven, som har tilformål at skabe grundlag for dansk ratifikation af pro-tokollen af 1. november 2005, som på baggrund afterrorhandlingerne i USA den 11. september 2001 inde-holder ændringer af FN’s SUA-konvention (Conventionfor the Suppression of Unlawfull Acts against the safetyof maritime navigation). SUA-konventionen blev ved-taget den 10. marts 1988 og indeholder regler om ulov-lige handlinger, som bredt truer sikkerheden på skibeeller de ombordværendes sikkerhed. Hovedparten af æn-dringsprotokollens bestemmelser er allerede gennem-ført i dansk ret, jf. lov nr. 494 af 12. maj 2010, hvorvedFolketinget tillige meddelte samtykke til, at Danmarkratificerer protokollen.2. Lovforslagets indholdDer lægges med lovforslaget op til følgende model forstyrkelse af Det Blå Danmark:– For at styrke indflagning og rederiernes konkurren-ceevne foreslås det at ophæve kravet om dansk/EU/EØS indfødsret for skibsførere på skibe registreret iDIS.– For at forbedre de søfarendes generelle beskæftigel-sesvilkår og konkurrenceevne på det globale arbejds-

marked samt sikre maritime kompetencer foreslåsdet at indføre et særligt udenrigsfradrag på 105.000kr. årligt for danske søfarende ved arbejde om bordpå danske eller udenlandske skibe uden for EU/EØS.– For at forbedre de søfarendes sociale beskyttelseforeslås det at etablere en særlig pulje på 1,8 mio. kr.årligt til såkaldt efterladte søfarende.Herudover foreslås der med en mindre konsekvens-ændring af sømandsloven etableret det endelige grund-lag for dansk ratifikation af ændringsprotokollen af 1.november 2005 til SUA-konventionen.2.1. Ophævelse af kravet om dansk/EU/EØS indfødsretfor skibsførere på skibe registreret i DanskInternationalt Skibsregister (DIS)2.1.1. Gældende retI henhold til § 6, stk. 4, § 13, stk. 1, § 19, stk. 2, og §24 i lov nr. 15 af 13. januar 1997 om skibes besætningmed senere ændringer er det et krav, at skibsførere ihandels- og fiskeskibe har dansk indfødsret.Efter besætningslovens § 13, stk. 4, kan Søfartsstyrel-sen fastsætte regler, der undtager fra kravet om danskindfødsret for personer, som er omfattet af De Europæ-iske Fællesskabers eller EØS’ regler om etableringsret,arbejdskraftens frie bevægelighed eller ret til udvekslingaf tjenesteydelser. Dette er sket ved bekendtgørelse nr.1010 af 9. oktober 2006 om undtagelse fra besætnings-lovens krav om dansk indfødsret for skibsførere i han-delsskibe og fiskeskibe. Bekendtgørelsen sikrer, at dedanske regler lever op til de nævnte EU-regler.Lovens generelle dispensationsmulighed, som fastsati § 19, stk. 2, 2. pkt., omfatter således muligheden for atgive dispensation fra kravet om dansk/EU/EØS indføds-ret til skibsførere fra andre lande, og dispensation kangives under særlige omstændigheder efter forudgåendeindhentet erklæring fra de berørte organisationer.Bestemmelsen har navnlig været anvendt i forbindelsemed indflagning af skibe til dansk flag, herunder i enrække tilfælde, hvor den eksisterende besætning har fåetmulighed for fortsat at arbejde på skibet efter flagskiftet.2.1.2. LovforslagetDet foreslås, at kravet om dansk/EU/EØS indfødsretfor skibsførere i besætningslovens § 6, stk. 4, § 13, stk.1, § 19, stk. 2, og § 24 ophæves for skibsførere på skiberegistreret i DIS.Indfødsretskravet var oprindeligt begrundet i delsskibsførerens offentlige myndighedsudøvelse, delsskibsførerens ansvar og opgaver i henhold til dansk sø-fartslovgivning. I tilknytning til spørgsmålet om at sikreskibsførere fra EU/EØS lande mulighed for at gøre tje-

neste som skibsførere på danske skibe blev det imidlertidfastslået, at skibsførere efter dansk lov kun i begrænsetomfang er tillagt myndighedsbeføjelser, og at disse yder-mere kun udgør en meget begrænset del af skibsførerensarbejde i særlige situationer. Dette var medvirkende til,at kravet om dansk indfødsret ikke kunne opretholdes.I lighed med, hvad der gælder for skibsførere fra EU/EØS lande, skønnes det således heller ikke betænkeligtat tillade skibsførere fra andre lande at gøre tjeneste påDIS-skibe, forudsat at deres kvalifikationer er i orden.Der vil i den henseende blive stillet samme kvalifikati-onskrav til skibsførerne fra tredjelande, som der i dagstilles til de skibsførere fra EU/EØS lande, der gør tje-neste på danske skibe. I henhold hertil er det en betin-gelse, at en søfarende er uddannet i et land, som harratificeret FN’s Internationale Søfartsorganisations(IMO) konvention om uddannelse af søfarende, om sø-næring og om vagthold (STCW-konventionen), at der erindgået aftale om anerkendelse af sønæringsbeviser meddet pågældende land, at ansøgeren har et gyldigt sønæ-ringsbevis fra landet, at ansøgeren som udgangspunkthar aflagt en prøve, og at ansøgeren har dokumenteretkendskab til dansk søfartslovgivning og danske arbejds-miljøregler. Desuden skal skibsføreren uddannes tildansk sygdomsbehandler.På den anførte baggrund anses den foreslåede ophæ-velse af kravet om dansk/EU/EØS indfødsret for skibs-førere på skibe registreret i DIS for at udgøre entidssvarende og sikkerhedsmæssigt forsvarlig styrkelseaf det danske flag i den internationale konkurrence, li-gesom det vurderes at ville bidrage til fortsat vækst idansk skibsfart, herunder etablering af nye arbejdsplad-ser i land.2.2. Etablering af et særligt udenrigsfradrag for danskesøfarende2.2.1. Gældende retI henhold til § 3 i lov nr. 386 af 27. maj 2005 om be-skatning af søfolk (sømandsbeskatningsloven) kan per-soner, som uden for begrænset fart erhverver lønind-komst ved arbejde om bord på danske eller udenlandskeskibe, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomstfradrage et beløb på 56.900 kr. Tilsvarende gælder vedarbejde om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsu-gere, som har egne fremdrivningsmidler og eget lastrumtil transport af materialer indvundet fra havbunden, ogsom har en bruttotonnage på 20 t eller derover. Har denpågældende kun den nævnte lønindtægt i en del af året,eller er der tale om ansættelse på deltid, nedsættes fra-draget forholdsmæssigt. Det er en betingelse for fradrag,

at forhyringsvilkårene for den pågældende svarer til,hvad der sædvanligvis gælder for søfolk.Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved er-hvervelse af lønindkomst ved arbejde udført om bord påskibe og installationer, der anvendes i tilknytning til ef-terforskning og udvinding af kulbrinter uden for dansksøterritorium og dansk kontinentalsokkelområde, samtved arbejde om bord på skole- og øvelsesskibe, jf. lovom maritime uddannelser.2.2.2. LovforslagetEn ophævelse af kravet om dansk/EU/EØS indfødsretfor skibsførere på skibe registreret i DIS kan få betyd-ning for danske skibsføreres beskæftigelsesmuligheder.Derfor foreslås det, at danske søfarendes rammevilkårogså forbedres, så de bedre kan konkurrere på det glo-bale maritime arbejdsmarked.Det foreslås på den baggrund at udvide det eksister-ende sømandsfradrag med et udenrigsfradrag for danskesøfarende ved arbejde uden for EU/EØS om bord pådanske eller udenlandske skibe. Udenrigsfradraget fore-slås fastsat til 105.000 kr. og træder i stedet for detalmindelige sømandsfradrag på 56.900 kr. Dette vil givede berørte søfarende en nettogevinst på ca. 16.000 kr.årligt uanset indtægt, når de er berettiget til fradragethele året.Indførelsen af et udenrigsfradrag vil ikke kun gældefor danske skibsførere, men for alle danske søfarendeansat på danske eller udenlandske skibe ved arbejdeuden for EU/EØS.Det vurderes, at etablering af et udenrigsfradrag inde-holder statsstøtteelementer, som forudsætter notifikati-on af og godkendelse i Kommissionen. Fradraget vilderfor ikke blive sat i kraft, før Kommissionens god-kendelse foreligger.2.3. Tilskud til efterladte søfarende2.3.1. Gældende retSpørgsmålet om sikringsordninger for såkaldt efter-ladte søfarende er ikke reguleret i gældende dansk lov-givning. Med efterladte søfarende menes personer, somsidder tilbage på skibe, fordi rederen ofte i konkurssi-tuationer undlader at opfylde grundlæggende forpligtel-ser over for de søfarende, der er om bord, således at deikke har mad eller drikkevarer under opholdet om bordeller undlader at sørge for hjemrejse.Ved lov nr. 493 af 12. maj 2010 vedtog Folketinget enændring af sømandsloven, hvorefter rederen for danskeskibe skal stille finansiel sikkerhed til dækning af hjem-rejseudgifter. Samtidig blev lovens bestemmelser om

rederens pligt til at betale den søfarendes hjemrejse ud-videt.Disse bestemmelser er imidlertid endnu ikke trådt ikraft, men afventer ikrafttrædelsen af FN’s Internatio-nale Arbejdsorganisations (ILO) konvention om søfa-rendes arbejdsforhold fra 2006. Konventionen træder ikraft, når den er blevet ratificeret af mindst 30 lande, dertil sammen repræsenterer mindst 33 % af verdenshan-delstonnagen af skibe. Dette forventes at ske inden forfå år. Fra dansk side sigtes på ratifikation af konventio-nen i 2011.2.3.2. LovforslagetEfterladte søfarende er et tiltagende problem. Sagernehar betydelige menneskelige og sociale konsekvenserfor de søfarende og deres familier.I tråd med konventionen om søfarendes arbejdsforholdforeslås på den baggrund, at der etableres en særlig puljepå 1,8 mio. kr. årligt, hvoraf økonomi- og erhvervsmi-nisteren kan yde økonomisk tilskud til dækning af ud-gifter til hjemrejse og underhold om bord samt sikringaf bl.a. forplejning, varme, elektricitet, kommunikationog hygiejne på skibet, indtil hjemrejsen kan finde sted.Der etableres hermed et socialt sikkerhedsnet, som vilforbedre beskyttelsen af søfarende på danske skibe ogpå udenlandske skibe i dansk havn, særligt indtil kon-ventionen om søfarendes arbejdsforhold og de danskeregler, der gennemfører konventionen, jf. lov nr. 493 af12. maj 2010, træder i kraft. Også efter dette tidspunktvil den foreslåede ordning dog kunne sikre, at de søfa-rende kan få en hjælpende hånd, når de er i nød. Samtidigvil lovforslaget være i tråd med IMO’s resolution nr. 930fra 2001 om sikring af efterladte søfarende.Det beløb, som årligt vil kunne anvendes til den fore-slåede ordning, vil blive fastsat på finansloven. For 2011foreslås puljen at udgøre 0,9 mio. kr. og for de følgendeår 1,8 mio. kr. årligt. Når beløbet i 2011 foreslås fastsattil 0,9 mio. kr., skyldes det, at lovforslaget foreslås attræde i kraft den 1. juli 2011, og der skal derfor kun af-sættes midler til ½ år, dvs. 0,9 mio. kr.Ved førnævnte lov nr. 493 af 12. maj 2010 er der al-lerede indsat bestemmelser i sømandsloven, som sikrer,at danske rederier skal stille en garanti, der dækkerhjemrejseomkostninger for søfarende på danske skibe,fx når rederiet går konkurs. Indtil disse regler træder ikraft, vil søfarende på danske skibe af de foreslåede pul-jemidler kunne få dækket deres kontraktbestemte hjem-rejse, hvis rederen væsentligt misligholder kontraktenog efterlader skibet i en dansk eller udenlandsk havnuden at tage vare på hverken skibet eller de søfarendeom bord. Også efter ikrafttrædelsen af de nye regler i lovnr. 493 af 12. maj 2010 vil den foreslåede bestemmelse

være et sikkerhedsnet for de søfarende, hvis fx garantienskulle være ophørt, eller den mod forventning ikke dæk-ker samtlige udgifter til hjemsendelsen. Det er ikkealmindeligt for danske skibe, at søfarende efterlades.Alligevel er det fundet nødvendigt med henblik på atgive søfarende på danske skibe en bedre beskyttelse,hvor den enkelte søfarende uden skyld er havnet i ensådan situation.Der har allerede været situationer, hvor søfarende påudenlandske skibe efterlades på skibe i dansk havn, idetrederiet af økonomiske grunde har opgivet skibet og desøfarende. Med lovforslaget vil der også være et socialtsikkerhedsnet for disse søfarende. Sådanne situationervil fortsat kunne opstå, også efter den internationaleikrafttræden af konventionen om søfarendes arbejdsfor-hold.I lyset af de erfaringer der har været med efterladtesøfarende, lægges der med lovforslaget op til, at der ogsåkan ydes tilskud til at sikre de søfarendes forplejningm.v. om bord på skibet, indtil hjemrejse kan finde sted.Det gælder både for danske skibe og for udenlandskeskibe i dansk havn. Forslaget vil medføre, at Danmarkgår et skridt videre, end gennemførelsen af ILO-kon-ventionen kræver, og der skabes således et yderligeresocialt sikkerhedsnet for de søfarende.Det foreslås, at puljeordningen, herunder puljemidler-ne på henholdsvis 0,9 mio. kr. for 2011 og 1,8 mio. kr.for de følgende år, administreres af Søfartsstyrelsen.Praktisk bistand til efterladte søfarende på danske skibeog på udenlandske skibe i dansk havn er omfattet af reg-len i § 1, stk. 2, i lov om Handelsflådens Velfærdsråd.Søfartsstyrelsen vil derfor i samarbejde med Handels-flådens Velfærdsråd sikre de søfarende under opholdetom bord samt deres hjemrejse.Der er ikke med lovforslaget lagt op til en ændring aflov om Lønmodtagernes Garantifond. Der lægges såle-des ikke op til, at udbetaling af udestående løn skal væreomfattet af puljemidlerne, da dette for danske skibesvedkommende er dækket af Lønmodtagernes Garanti-fond. For søfarende på udenlandske skibe bør lønnentilsvarende dækkes af flagstatens lovgivning. Der læg-ges heller ikke op til, at udbetaling af lommepenge ellerlignende skal være omfattet.2.4. Ændret finansiering af Handelsflådens Velfærdsrådog Søfartens Arbejdsmiljøråd2.4.1. Gældende retHandelsflådens Velfærdsråd er en privat selvejendeinstitution, der er oprettet ved lov. Velfærdsrådet har tilopgave at varetage og fremme foranstaltninger om sø-farendes velfærd til søs og under ophold i havn i både

ind- og udland. Danmark har ratificeret ILO-konventionnr. 163 om søfarendes velfærd og er i henhold hertil for-pligtet til at sikre, at der er velfærdsforanstaltninger forde søfarende og den nødvendige finansiering heraf.Efter § 5 i lov nr. 253 af 25. april 1990 om Handels-flådens Velfærdsråd (velfærdsloven) tilvejebringes mid-lerne til velfærdsarbejdet ved en afgift på 140 øre pr. dagfor hver søfarende, der er forhyret på et dansk handels-skib, herunder skibsførere, og som er forsikret modfølger af ulykkestilfælde i henhold til lov om arbejds-skadeforsikring. Velfærdsafgiften påhviler den søfaren-de og rederen med halvdelen til hver. Efter bestemmel-sens stk. 2 yder økonomi- og erhvervsministerenendvidere et tilskud, der højst kan svare til den afgift,som samlet er pålagt rederne og de søfarende. Statensbidrag til Handelsflådens Velfærdsråd fastsættes på deårlige finanslove og svarer i dag til 100 øre pr dag forhver søfarende. Det samlede bidrag udgør således 240øre pr. dag pr. søfarende.Ved varetagelse af opgaverne disponerer Velfærdsrå-det selvstændigt over de i medfør af loven tilvejebragtemidler. Velfærdsrådet ledes af et råd og en direktion.Økonomi- og erhvervsministeren udnævner efter ind-stilling fra søfartens organisationer Velfærdsrådets med-lemmer for en treårig periode.Det fremgår endvidere af § 27, stk. 3, i lov om sikker-hed til søs, at der kan ydes tilskud til informationsakti-viteter og konsulenttjeneste mv. for de to arbejdsmiljø-råd, som i henhold til loven er etableret inden forhenholdsvis søfarts- og fiskeriområdet. Tilskuddenefastsættes på finansloven.På finansloven for 2010 var statens bevilling vedrø-rende Handelsflådens Velfærdsråd ansat til 3,5 mio. kr.Velfærdsrådets regnskab har hidtil været aflagt efterstatens regnskabsregler og revideret af Rigsrevisionen.Søfartens Arbejdsmiljøråd får i dag et årligt statstil-skud på 1,3 mio. kr. Bidraget til Søfartens Arbejdsmil-jøråd ydes med hjemmel i lov om sikkerhed til søs.2.4.2. LovforslagetDer lægges med lovforslaget op til, at finansieringenaf det foreslåede udenrigsfradrag og den foreslåede etab-lering af en ordning til økonomisk sikring af efterladtesøfarende sker ved, at rederierhvervet fuldt ud overtagerstatens samlede årlige bidrag på ca. 4,8 mio. kr. til Han-delsflådens Velfærdsråd og Søfartens Arbejdsmiljøråd.De administrativt fastsatte regler for Søfartens Ar-bejdsmiljøråd vil blive justeret, således at rederiernesbidrag vil kunne justeres.Som følge af at det statslige tilskud til HandelsflådensVelfærdsråd bortfalder, vil velfærdsrådets budget og

regnskab ikke længere skulle godkendes af økonomi- ogerhvervsministeren. Det præciseres derfor i lovforslaget,at Handelsflådens Velfærdsråd aflægger regnskab efterårsregnskabsloven. Endvidere indebærer bortfaldet afdet faste statslige tilskud på den baggrund enkelte juste-ringer i Handelsflådens Velfærdsråds vedtægter. Vedovergangen til regnskabsaflæggelse efter årsregnskabs-lovens regler vil revisionen skulle varetages af en stats-autoriseret revisor eller en registreret revisor.Handelsflådens Vælfærdsråd råder i dag over en for-mue, som stammer fra erhvervets egne afgiftsbidrag tilvelfærdsordningen og fra statens tilskud hertil. Ordnin-gen videreføres med rådets nuværende formue. Det er ivedtægterne sikret, at formuen, ved rådets ophør, an-vendes til velfærdsformål for søfarende efter økonomi-og erhvervsministerens bestemmelse. Vedtægterne kanalene ændres med økonomi- og erhvervsministerensgodkendelse.Bestemmelsen i lov om sikkerhed til søs vedrørendetilskud til arbejdmiljørådene foreslås justeret, således atden alene omfatter fiskeriområdet. Samtidig foreslås entilpasning af bestemmelsen, som herefter svarer til fi-nanslovens formulering.2.5. Gennemførelse af SUA-protokollen2.5.1. Gældende retSømandsloven indeholder i dag mulighed for, at skibs-føreren kan udlevere personer om bord til udenlandskemyndigheder, hvis de pågældende er mistænkt for at ha-ve begået forbrydelser omfattet af SUA-konventionen.2.5.2. LovforslagetSom konsekvens af ændringsprotokollen af 1. novem-ber 2005 til SUA-konventionen er der behov for atforetage en mindre ændring af sømandsloven, således atskibsføreren også kan udlevere personer, der er mistænktfor at have overtrådt de nye strafbestemmelser om ter-rorismevirksomhed mv. i protokollen. Lovforslagetmedvirker dermed til at skabe det fornødne lovgrundlagfor, at Danmark kan ratificere SUA-protokollen.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for detoffentligeIndførelse af et udenrigsfradrag samt tilskud til efter-ladte søfarende vil som udgangspunkt give staten etprovenutab i størrelsesordenen 4,8 mio. kr. årligt.Da statens tilskud til Handelsflådens Velfærdsråd ogSøfartens Arbejdsmiljøråd, som samlet udgør et tilsva-rende årligt beløb på 4,8 mio. kr., ophæves, er disse deleaf lovforslaget samlet set provenuneutralt for det offent-lige.

Det skønnes, at ændringen af sømandsbeskatningslo-ven vil medføre engangsudgifter for SKAT i forbindelsemed systemændringer på ca. 100.000 kr. Denne en-gangsudgift vil blive afholdt af Økonomi- og Erhvervs-ministeriet (Søfartsstyrelsen). Lovforslaget vil såledeskun i meget begrænset omfang indebære økonomiske ogadministrative konsekvenser for det offentlige.4. Økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervslivetFor at sikre en fortsat drift af Handelsflådens Vel-færdsråd og Søfartens Arbejdsmiljøråd forhøjes rederi-ernes nuværende andel af de to råds finansiering med ialt 4,8 mio. kr.Forøgelsen af rederierhvervets udgifter skønnes atmodsvares gennem det vækstpotentiale, der ligger i enophævelse af kravet om dansk/EU/EØS indfødsret forskibsførere på skibe registreret i DIS. På den baggrundskønnes forslaget ikke at have økonomiske eller admi-nistrative konsekvenser for erhvervslivet.Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabssty-relsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)med henblik på en vurdering af, om forslaget skal fore-lægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksom-hedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholderadministrative konsekvenser i et omfang, der berettiger,at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. For-slaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Er-hvervsministeriets virksomhedspanel.5. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget har ikke administrative konsekvenser forborgerne.

7. Forholdet til EU-rettenDet vurderes, at det foreslåede element vedrørendeetablering af et særligt udenrigsfradrag for danske søfa-rende indeholder statsstøtteelementer, som forudsætternotifikation af og godkendelse i Kommissionen. Dennedel af lovforslaget vil således ikke kunne sættes i kraft,før Kommissionens godkendelse foreligger.8. Hørte myndigheder, organisationer m.v.Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks Fiskerifor-ening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Statistik,Dansk Metals Maritime Afdeling, Danske Regioner, Er-hvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabssty-relsen, Fag og Arbejde, Fagligt Fælles Forbund (3F),Finansministeriet, Finanstilsynet, Fiskeriets Arbejds-miljøråd, Fiskernes Forbund, Foreningen af SmåøernesFærgeselskaber, Funktionærernes og Tjenestemænde-nes Fællesråd, Grønlands Selvstyre, HandelsflådensVelfærdsråd, HORESTA, Justitsministeriet, Kommu-nernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugersty-relsen, Landsorganisationen i Danmark, Maskinmestre-nes Forening, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere ogIntegration, Patent- og Varemærkestyrelsen, Radiotele-grafistforeningen af 1917, Rederiforeningen af 2010,Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Mindre Er-hvervsfartøjer, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet,Statsministeriet, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartensledere – Dansk Navigatørforening og Træskibs Sam-menslutningen.9. Sammenfattende skema

Det vurderes, at det foreslåede element vedrørende etablering af et særligtudenrigsfradrag for danske søfarende indeholder statsstøtteelementer, somforudsætter notifikation af og godkendelse i Kommissionen. Lovforslagetsbestemmelse om det særlige fradrag vil ikke blive sat i kraft, før Kommis-sionens godkendelse foreligger.dansk indfødsret for skibsførere i handelsskibe og fiske-skibe, hvorefter kravet om dansk indfødsret er lempet,således at skibsføreren også kan have EU- eller EØS-indfødsret.Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at kravet omdansk/EU/EØS indfødsret for skibsførere i besætnings-lovens § 6, stk. 4, 2. pkt., ophæves for skibe registrereti Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).Til nr. 2Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at ophævekravet i besætningslovens § 13, stk. 1, § 19, stk. 2, og §24 om dansk/EU/EØS (jf. bemærkningerne til lovfor-slagets § 1, nr. 1) indfødsret for skibsførere på skiberegistreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).Kravet foreslås derimod opretholdt for så vidt angårskibsførere på skibe registreret i Dansk Almindeligt Re-gister (DAS) og på fiskeskibe.

Til nr. 3Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at ophævehenvisningen i besætningslovens § 13, stk. 4, til § 6, stk.4. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1,hvorved lovens § 6, stk. 4, 2. pkt., foreslås ophævet.Til § 2Til nr. 1Det foreslås at justere den gældende bestemmelse isømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1, således at detpræciseres, at bestemmelsen kun gælder for arbejde ombord på danske eller udenlandske skibe inden for EU/EØS. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr.2, hvorved det foreslås at indføre et nyt, forhøjet fradragfor søfarende, som udfører arbejde om bord på danskeeller udenlandske skibe uden for EU/EØS.Til nr. 2Det foreslås, at der indføres et særligt udenrigsfradragfor danske søfarende, som finder anvendelse for den tid,hvor den søfarende udfører arbejde om bord på danskeeller udenlandske skibe uden for EU/EØS. Fradragetforeslås fastsat til 105.000 kr. og træder i stedet for detalmindelige sømandsfradrag, som er på 56.900 kr.Hvis en søfarende kun er berettiget til udenrigsfradra-get i en del af året, gives fradraget forholdsmæssigt påsamme måde, som det i øjeblikket er gældende for detalmindelige sømandsfradrag. En søfarende kan såledesvære berettiget til udenrigsfradrag i en del af året og tilalmindeligt sømandsfradrag i de perioder, hvor betin-gelserne for udenrigsfradrag ikke er opfyldt.Indførelsen af et særligt udenrigsfradrag berører ikkereglerne for søfarende om bord på skibe registreret i DIS.Sådanne søfarende vil fortsat være omfattet af en netto-lønsordning. Ændringerne berører heller ikke reglernefor beskatning af søfolk om bord på kabellægningsfar-tøjer, bugser- og bjærgningsfartøjer og stenfiskerfartø-jer, herunder sandsugere. Søfarende om bord på sådannefartøjer kan altid aflønnes og beskattes efter samme reg-ler som DIS-søfolk, når der arbejdes uden for EU/EØS,jf. sømandsbeskatningslovens § 5 a, § 6 og § 8.Til § 3Til nr. 1Det foreslås at tilpasse overskriften til afsnit 2 i lovenskapitel 2, således at der i overskriften tages højde forlovforslagets § 3, nr. 2, hvorefter det foreslås at etablereen ordning, som giver mulighed for at yde økonomisktilskud til såkaldt efterladte søfarende.

Til nr. 2Den foreslåede nye bestemmelse i sømandslovens §10 a har til formål at etablere en ordning, hvorefter derkan ydes økonomisk hjælp til såkaldt efterladte søfaren-de om bord på danske skibe eller på udenlandske skibei danske havne. Hermed skabes et socialt sikkerhedsnetfor søfarende.De søfarende, som foreslås beskyttet af bestemmelsen,er søfarende, som er efterladt om bord af rederen udenøkonomiske midler til det daglige ophold eller til dereshjemrejse. Der er tale om en situation, hvor rederen harbrudt kontrakten, hvorved de søfarende bringes i en uri-melig situation, og hvor den søfarende af økonomiskegrunde ”tvinges” til at opholde sig om bord på skibet.Typisk opstår situationen, hvor skibet er arresteret, fxpga. af krav fra mandskabet som følge af manglende be-taling af løn, hvor skibet er tilbageholdt som usødygtigt,og rederiet ikke har de økonomiske midler til at sætteskibet i stand, eller hvor rederen i øvrigt ikke har øko-nomisk mulighed for at fortsætte skibets drift, evt. somfølge af konkurs eller konkurslignende situationer.De ydelser, der vil kunne dækkes via den foreslåedetilskudsordning, vedrører de søfarendes underhold ombord, herunder forplejning, sikring af varme, elektricitet,de hygiejniske forhold om bord (bl.a. håndtering af af-fald) og kommunikation med de pårørende og lignende.Der vil også i særlige situationer, fx hvis det ikke er sik-kerhedsmæssigt eller sundhedsmæssigt forsvarligt at la-de de søfarende blive om bord, kunne blive tale om atbetale for hotelophold eller lignende i en kortere periode,indtil den søfarende kan sendes hjem.Et særligt økonomisk problem for de søfarende er sik-ring af den kontraktmæssige betaling for hjemrejse idisse situationer. Det foreslås, at der via tilskudsordnin-gen kan afholdes udgifter til de søfarendes hjemrejsemed underhold, fx hotelophold. Efter reglerne i ILO’skonvention om søfarendes arbejdsforhold skal den an-svarlige myndighed i flagstaten sørge for hjemsendelseaf de søfarende, herunder skibsføreren, hvis en reder ik-ke betaler hjemsendelsesudgifterne for søfarende, der erberettiget til at blive hjemsendt. Disse regler vil ogsåblive sat i kraft for danske skibe, når konventionen træ-der i kraft internationalt.Det må imidlertid forventes, at der, både før konven-tionen er trådt i kraft internationalt og også herefter, vilkunne opstå tilfælde, hvor hverken rederiet eller denudenlandske flagstat lever op til sine forpligtelser. Fordanske skibes vedkommende forventes der ikke at værede store problemer, mens der har været tilfælde medudenlandske skibe, hvor den foreslåede nye bestemmel-se kunne have været anvendt. Selvom der ikke forekom-

mer mange tilfælde med danske skibe, vil de afsattemidler kunne udgøre et særligt socialt sikkerhedsnet forsøfarende på danske skibe, ikke mindst indtil de danskebestemmelser i lov nr. 493 af 12. maj 2010 træder i kraft,eller hvis det efter reglernes ikrafttræden fx i en konkretsituation skulle vise sig, at hjemrejsegarantien ikke fuldtud dækker omkostningerne, eller af anden grund ikke erdækkende. Hvor det er muligt og økonomisk forsvarligt,vil den danske stat dog søge at få inddrevet de økono-miske udgifter, som der er afholdt.Udbetaling af udestående løn er ikke omfattet. For sø-farende på danske skibe gælder Lønmodtagernes Ga-rantifond. Lommepenge m.v. vil heller ikke kunnedækkes af puljen.Der afsættes en særlig pulje til tilskud, hvis størrelsefastsættes på de årlige finanslove. I 2011 forventes afsat0,9 mio. kr. til ordningen, da loven foreslås først at trædei kraft den 1. juli 2011. For de følgende år forventes be-løbet årligt at blive 1,8 mio. kr.Det foreslås, at puljeordningen administreres af Sø-fartsstyrelsen. Praktisk bistand til efterladte søfarende pådanske skibe og på udenlandske skibe i dansk havn eromfattet af reglen i § 1, stk. 2, i lov om HandelsflådensVelfærdsråd. Søfartsstyrelsen vil derfor i samarbejdemed Handelsflådens Velfærdsråd sikre de søfarende un-der opholdet om bord samt deres hjemrejse.Til nr. 3Forslaget indeholder en mindre konsekvensændring afsømandslovens § 63, stk. 2, som følge af Danmarksforestående ratifikation af SUA-protokollen. Ændringenudvider den eksisterende ret for skibsføreren til at udle-vere ombordværende personer til udenlandske myndig-heder, når disse mistænkes for overtrædelse af vissesærlige strafbare handlinger i SUA-konventionens arti-kel 3. Ændringsprotokollen til SUA-konventionen ud-vider det strafbare gerningsindhold i forhold til dengældende konvention. En række handlinger, hvor skibeteller dets last benyttes med et terrorismefomål, bliver nukriminaliseret. Skibsføreren skal derfor også kunne ud-levere personer, som er mistænkt for overtrædelse afdisse nye bestemmelser, til udenlandske myndigheder.Til § 4Til nr. 1Som følge af, at det statslige tilskud til HandelsflådensVelfærdsråd bortfalder, foreslås det at ophæve bestem-melsen om, at velfærdsrådets budget og regnskab skalgodkendes af økonomi- og erhvervsministeren. Det præ-ciseres samtidig, at velfærdsrådet efter lovens ikrafttræ-

den vil skulle aflægge regnskab efter årsregnskabslovenog ikke som hidtil efter statens regnskabsregler.Til nr. 2Det foreslås at forhøje rederens velfærdsbidrag fra 70øre til 170 øre pr. søfarende. Derved overtager rederenstatens økonomiske forpligtelse til velfærdsarbejdet.Statens tilskud var i 2010 ansat til 3,5 mio. kr., hvilketsvarer til 100 øre pr. søfarende. Den søfarendes vel-færdsbidrag forbliver uændret på 70 øre. Den person-kreds af søfarende, der pålignes afgiften, vil fortsat væreden samme, som rederen har pligt til at forsikre efter lovom arbejdsskadesikring.Til § 5Til nr. 1Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den hidti-dige hjemmel i lov om sikkerhed til søs til at yde tilskudtil Søfartens Arbejdsmiljøråd bortfalder. De administra-tivt fastsatte regler for Søfartens Arbejdsmiljøråd, somfindes i bekendtgørelse nr. 1246 af 11. december 2009om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskriftom arbejdsmiljø i skibe, vil blive justeret, således at re-deriernes bidrag vil kunne justeres.Lovforslaget medfører ingen ændring for så vidt angårstatens tilskud til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, da lovfor-slaget ikke berører fiskeskibe.Til § 6Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2011.Det indebærer, at statens bidrag til velfærdsarbejdet ogSøfartens Arbejdsmiljøråd ophører på samme tidspunkt,og at rederne herefter skal betale.Det foreslås, at skatteministeren fastsætter ikrafttræ-delsestidspunktet for lovens § 2 vedrørende det særligefradrag. Disse bestemmelser vil ikke blive sat i kraft, førKommissionens godkendelse af ordningen foreligger.Til § 7De sagsområder, som lovforslaget vedrører, er færøsksæranliggende. Lovforslaget vil derfor ikke kunne sæt-tes i kraft for Færøerne.Beskatning af og de arbejdsretlige og velfærdsmæssi-ge foranstaltninger for søfarende er grønlandske selv-styreanliggender. Derimod er besætningslovområdet ogreglerne om skibsførerens beføjelser overfor personer,som er mistænkt for alvorlige forbrydelser, rigsanligg-ender i Grønland. Det foreslås derfor, at forslagets § 1og § 3 helt eller delvist kan sættes i kraft for Grønland.

§ 1.Ilov nr. 15 af 13. januar 1997 om skibes be-sætning, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 902 af16. december 1998, § 2 i lov nr. 1462 af 22. de-cember 2004 og senest ved § 3 i lov nr. 493 af 12.maj 2010, foretages følgende ændringer:§ 6.…Stk. 4.I skibe registreret i Dansk Internationalt1.§6, stk. 4, 2. pkt.,ophæves.Skibsregister kræves ikke danske beviser, men gyl-digt sønæringsbevis ledsaget af en af Søfartsstyrel-sen udfærdiget STCW-konventionspåtegning ioverensstemmelse med bestemmelserne fastsat istk. 2. Skibsføreren skal dog have dansk indfødsret.§ 13.De i § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9 og2.I§ 13, stk. 1, 2. pkt., § 19, stk. 2, 1. pkt.,og§ 24,§ 10 anførte krav om danske uddannelser og sønæ-1. pkt.,ændres »handels-« til: »skibe registreret iringsbeviser finder ikke anvendelse på personer,Dansk Almindeligt Skibsregister«.der opfylder betingelserne i De Europæiske Fæl-lesskabers direktiver om indførelse af generelleordninger for gensidig anerkendelse af eksamens-beviser for erhvervskompetencegivende uddannel-ser, jf. lov nr. 476 af 9. juni 2004 om adgang tiludøvelse af visse erhverv i Danmark. Skibsførere ihandels- og fiskeskibe skal dog have dansk ind-fødsret.§ 19.…Stk. 2.Til erhvervelse af sønæringsbevis med fø-rerrettigheder til handels- og fiskeskibe skal ved-kommende have dansk indfødsret. Søfartsstyrelsenkan dog efter forud indhentet erklæring fra de be-rørte organisationer under særlige omstændighederfravige lovens krav om indfødsret.§ 24.Den til sønæringsbeviser knyttede ret til atvære fører af handels- og fiskeskibe fortabes, nårindehaveren mister dansk indfødsret. Søfartsstyrel-sen kan dog under særlige omstændigheder gøreundtagelse fra denne bestemmelse. Opnår den på-gældende på ny dansk indfødsret, skal retten til atføre skib dermed anses for generhvervet, jf. dog §20, stk. 4.§ 13.…

Stk. 4.Søfartsstyrelsen kan efter høring af de be-3.I§ 13, stk. 4,udgår »§ 6, stk. 4,«.rørte organisationer fastsætte regler, der undtagerfra kravet om dansk indfødsret i § 6, stk. 4, § 13,stk. 1, § 19, stk. 2, og § 24 for personer, som eromfattet af De Europæiske Fællesskabers ellerEØS’ regler om etableringsret, arbejdskraftens friebevægelighed eller ret til udveksling af tjeneste-ydelser.§ 2.I lov nr. 386 af 27. maj 2005 om beskatning afsøfolk (sømandsbeskatningsloven), som ændret se-nest ved § 12 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, foretagesfølgende ændringer:§ 3.Personer, som uden for begrænset fart erhver-1.I§ 3, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter »ved arbejde«:ver lønindkomst ved arbejde om bord på danske» inden for EU/EØS«.eller udenlandske skibe, kan ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst fradrage et beløb på 56.900kr. Tilsvarende gælder ved arbejde om bord påstenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, som haregne fremdrivningsmidler og eget lastrum til trans-port af materialer indvundet fra havbunden, og somhar en bruttotonnage på 20 t eller derover. Har denpågældende kun lønindtægt som nævnt i 1. pkt. i endel af året, eller er der tale om ansættelse på deltid,nedsættes fradraget forholdsmæssigt. Det er en be-tingelse for fradrag, at forhyringsvilkårene for denpågældende svarer til, hvad der sædvanligvis gæl-der for søfolk.Stk. 2.Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved er-hvervelse af lønindkomst ved arbejde udført ombord på skibe og installationer, der anvendes i til-knytning til efterforskning og udvinding af kulbrin-ter uden for dansk søterritorium og dansk konti-nentalsokkelområde, samt ved arbejde om bord påskole- og øvelsesskibe, jf. lov om maritime uddan-nelser.2.I§ 3indsættes somstk. 3:»Stk.3.Personer, som erhverver lønindkomst vedarbejde uden for EU/EØS om bord på danske ellerudenlandske skibe, kan ved opgørelsen af den skat-tepligtige indkomst fradrage et beløb et beløb på105.000 kr. Har den pågældende kun lønindtægtsom nævnt i 1. pkt. i en del af året, eller er der taleom ansættelse på deltid, nedsættes fradraget for-holdsmæssigt. Det er en betingelse for fradrag, atforhyringsvilkårene for den pågældende svarer til,hvad der sædvanligvis gælder for søfolk.«

§ 3.I sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 742af 18. juli 2005, som ændret senest ved § 2 i lov nr.493 af 12. maj 2010, foretages følgende ændringer:1.Overskriftentil afsnit 2 i kapitel 2 affattes således:»2. Sømandens ret til at kræve afsked og økonomiskstøtte til efterladte søfarende«2.Efter § 10 indsættes:»§10 a.Medhenblik på at øge beskyttelsen af per-soner, der som følge af rederens væsentlige mislig-holdelse af deres ansættelseskontrakt er efterladt pået dansk skib eller på et udenlandsk skib i danskhavn kan økonomi- og erhvervsministeren yde til-skud til dækning af udgifter til de pågældendes1) hjemrejse med underhold, i det omfang dette ikkesker som følge af andre af lovens bestemmelser, og2) underhold om bord, herunder forplejning, sikringaf varme, elektricitet, kommunikation, hygiejnem.v., indtil hjemrejse finder sted.Stk. 2.Der afsættes en særlig pulje til tilskud, hvisstørrelse fastsættes på de årlige finanslove. Søfarts-styrelsen forestår administrationen af puljeordnin-gen.«§ 63.…Stk. 2.Skibsføreren skal så vidt muligt sørge for, aten skyldig ikke undviger, indtil dansk konsul ellerpolitiet i Danmark kan tage sig af sagen. Skibsfø-reren kan i dette øjemed anvende nødvendige mid-ler, men må ikke bruge strengere midler, endformålet kræver. Såfremt den begående forbrydelseer en handling omfattet af artikel 3 i IMO-konven-tionen til bekæmpelse af ulovlige handlinger modsøfartens sikkerhed, kan skibsføreren dog overgiveden mistænke til vedkommende myndighed udenfor riget.3.§63, stk. 2, 3. pkt.,affattes således:»Er den begåede forbrydelse en handling omfattetaf artikel 3, 3bis, 3ter eller 3quater i FN’s konven-tion af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovligehandlinger mod søfartssikkerheden, som henholds-vis ændret og indsat ved protokollen af 1. november2005 til denne konvention, kan skibsføreren dogovergive den mistænkte til vedkommende myndig-hed uden for riget.«