Samrådsspørgsmål N: ”Ministeren bedes redegøre for,hvordan det danske OECD-Kontaktpunkts meget be-grænsede resultat stemmer overens med regeringensstort opslåede handlingsplan fra 2008 om at fremmedanske virksomheders samfundsansvar.Desuden bedes ministeren redegøre for, hvorfor kon-taktpunktet, som skal sikre at OECD’s retningslinjer forsamfundsansvarlig virksomhedsadfærd respekteres,som det fremgår bl.a. af DR P1 Dokumentar den 7. ok-tober 2010, kun har undersøgt tre sager på ti år – udenat undersøgelserne i øvrigt har ført til noget.”

Tale:

Jeg vil gerne indlede min besvarelse af samrådsspørgsmåletmed at sige, at jeg er glad for at få mulighed for at redegørenærmere for, hvad Det danske Kontaktpunkt er og hvordandet arbejder.Desværre gav den radioudsendelse, som der er henvist til isamrådsspørgsmålet, ikke et retvisende billede af, hvad kon-taktpunktets opgaver er og hvordan de løses. Derfor finderjeg det rigtigst at begynde min besvarelse med at forklare,hvad der egentlig er op og ned omkring Det danske Kontakt-punkt.

Hvad gælder der for et kontaktpunkt:

Det danske Kontaktpunkt er nedsat i henhold til OECD’sRetningslinjer for Multinationale Virksomheder. Retnings-linjerne, der i deres nuværende form stammer fra år 2000, og

som for øvrigt er ved at blive opdateret, er bindende for detilsluttede lande. De fastsætter blandt andet, at der i et tilslut-tet land skal etableres et nationalt kontaktpunkt.I Retningslinjerne findes der afslutningsvis en ”Vejledningom fremgangsmåder”, som fastlægger rammerne for, hvadde nationale kontaktpunkter skal lave. Når man skal forholdesig til, om et kontaktpunkt løfter dets opgaver, er det altsåRetningslinjernes beskrivelse af, hvad et kontaktpunkt skal,der er relevant, og det adskiller sig i høj grad fra, hvad deralmindeligvis er en forvaltningsmyndigheds opgaver.Det synes jeg, at man helt forsømte at forklare i den nævnteradioudsendelse på P1, og så er det jo ikke så underligt, hvislytterne har undret sig over, hvad der foregår eller ikke fore-går i Det danske Kontaktpunkt. Hvis man som lytter får ind-tryk af, at et kontaktpunkt skal sagsbehandle og træffe afgø-relser på samme måde, som en forvaltningsmyndighed, ellerfor den sags skyld en domstol, normalt gør, er det fuldt for-ståeligt, hvis man mener, at Det danske Kontaktpunkt ikkelever op til sit ansvar.Men det skal et kontaktpunkt heller ikke!Det, et kontaktpunkt ifølge Retningslinjerne skal, er først ogfremmest to ting: Et kontaktpunkt skal udbrede kendskabettil Retningslinjerne og det skal behandle konkrete sager, derindbringes for kontaktpunktet. Målet med behandlingen afkonkrete sager er at sikre, at Retningslinjerne efterleves afvirksomhederne.Den måde, dette skal sikres på, er gennem dialog med denindklagede virksomhed. Et kontaktpunkt er således primærtet mæglings- eller et forligsorgan. Et kontaktpunkt kan ikketræffe juridisk bindende afgørelser, og det eneste, et kontakt-punkt kan, hvis det ikke lykkes at sikre efterlevelsen af Ret-ningslinjerne gennem dialog, er at fremsætte en udtalelse.2

Denne tilgang til behandlingen af sager hænger sammenmed, at det er frivilligt for virksomhederne, om de vil efter-leve Retningslinjerne.Hvis en virksomhed vælger at se stort på, om Retningslinjer-ne efterleves, er der ikke som sådan nogen sanktionsmulig-hed. Det er imidlertid nærliggende, at i sådan en situation vilet kontaktpunkt fremsætte en udtalelse, hvor det konstateres,at virksomheden ikke lever op til de principper for god virk-somhedsadfærd, der fremgår af Retningslinjerne.Et kontaktpunkt kan således ikke sammenlignes med endomstol eller en myndighed, der træffer afgørelser, og mankan sige, at et kontaktpunkts opgave først og fremmest er atsikre, at Retningslinjerne efterleves fremadrettet. Det drejersig ikke så meget om at slå nogen oveni hovedet, fordi de hargjort noget forkert, men om at sikre, at en indklaget virk-somhed opfører sig ordentligt i fremtiden.Jeg mener, at det er afgørende at have dette helt på plads, nårman diskuterer, om Det danske Kontaktpunkt løfter opgavenordentligt. Det er jo ikke rimeligt at bebrejde Det danskeKontaktpunkt, at det ikke træffer afgørelser i de sager, derbliver indbragt, når det slet ikke er kontaktpunktets opgave atafgøre sager.Jeg vil i øvrigt tilføje, at hvis man ikke mener, at et kontakt-punkt behandler de sager, der indbringes for det, korrekt, kanman rejse dette spørgsmål overfor OECD’s Investeringsko-mité. OECD’s Investeringskomité er det organ i OECD, derfølger kontaktpunkternes arbejde og sikrer den overordnedekoordination i forhold til Retningslinjerne.

Specifikt om Det danske Kontaktpunkt

Mere specifikt vedrørende Det danske Kontaktpunkt kan jegoplyse, at det består af repræsentanter fra forskellige ministe-3

rier og fra arbejdsmarkedets parter. Kontaktpunktet er foran-kret i Beskæftigelsesministeriet, som varetager formandska-bet og sekretariatsfunktionen, og det er årsagen til, at det ermig, der stiller op ved dette samråd.Det er naturligvis mig, der har det politiske ansvar for, at Be-skæftigelsesministeriet løser de opgaver, som ministeriet hartil opgave at løse, men der er altså tale om et organ, der i vidudstrækning selvstændigt beslutter, hvordan fx konkrete sa-ger håndteres. Heller ikke organisatorisk er der tale om enalmindelig forvaltningsmyndighed.Forankringen af kontaktpunktet i Beskæftigelsesministerietskyldes blandt andet, at arbejdsmarkedets parter spiller envigtig rolle i kontaktpunktets arbejde. DA, LO og FTF har iperioden siden år 2000 bidraget både i forbindelse med be-handlingen af konkrete klager og i arbejdet med at udbredekendskabet til Retningslinjerne. Beslutninger om, hvordankonkrete sager håndteres, er blevet truffet i fællesskab blandtkontaktpunktets medlemmer, og det er mit klare indtryk, atbåde arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanterne står 100% bag de beslutninger, der er blevet truffet i fællesskab ikontaktpunktet.

De tre sager, der har været indbragt for kontaktpunktet

Siden år 2000 er der blevet indbragt 3 sager for Det danskeKontaktpunkt. Da kontaktpunktet i overensstemmelse medRetningslinjerne ikke tager sager op af egen drift, har der ik-ke været mulighed for at behandle flere sager.Jeg vil gerne sige lidt om hver af de tre sager, da det blandtandet i udsendelsen i P1 blev fremstillet som om, at kontakt-punktet intet reelt har gjort i sagerne. Jeg må dog samtidigunderstrege, at Retningslinjerne indeholder bestemmelser omfortrolighed i forbindelse med behandlingen af konkrete sa-ger, og derfor er der grænser for, hvor meget jeg kan gå i de-taljer.4

Den første sag (Malaysia-sagen)

Den første sag, som Det danske Kontaktpunkt behandlede,angik arbejdstagerrettigheder på en danskejet fabrik i Malay-sia. De ansatte på fabrikken ønskede kort fortalt at være re-præsenteret overfor virksomheden gennem én faglig organi-sation, mens virksomheden mente, at en anden organisationvar den, som man efter Malaysisk lov skulle forhandle med.Det vanskeliggjorde desværre i høj grad behandlingen af sa-gen ved kontaktpunktet, at der samtidig verserede en retssagom netop dette spørgsmål ved de malaysiske domstole.Denne problemstilling, der blandt kontaktpunkterne er be-nævnt ”parallel legal proceedings”, er svær at håndtere for etkontaktpunkt, da et kontaktpunkt jo ikke kan tilskynde envirksomhed til måske at bryde loven i det land, hvor virk-somheden opererer. Kontaktpunktet kan som regel ikke gøreandet end at følge med i den retssag, der pågår.Det gjorde Det danske Kontaktpunkt, selvom selv det voldtevisse vanskeligheder. Den danske ambassade i Kuala Lum-pur meddelte, at det kunne blive set som indblanding i indremalaysiske anliggender, hvis ambassaden officielt søgte atindhente oplysninger om sagen, og det var kun på grund afdet netværk, som arbejdsmarkedets parter i kontaktpunktetrådede over, at det var muligt for kontaktpunktet at følge ud-viklingen i retssagen.Retssagen blev til sidst afgjort til fordel for de ansatte, ogvirksomheden meddelte, at man optog forhandlinger medden fagforening, som de ansatte ønskede at være repræsente-ret af. På den baggrund kunne sagsbehandlingen ved Detdanske Kontaktpunkt også afsluttes, og det meddelte kon-taktpunktet sagens parter pr. brev.

Den anden sag (Tvind)

I den anden sag var Tvind indklaget. Sagen drejede sig omarbejdstagerrettigheder på plantager i Syd- og Mellemameri-ka. Sagen blev imidlertid aldrig realitetsbehandlet ved kon-taktpunktet, da det var umuligt at finde nogen i Danmark, derkunne gøres ansvarlig for det, der foregik på plantagerne.Det var nu ikke fordi, at kontaktpunktet ikke prøvede.Poul Jørgensen, der på daværende tidspunkt var kendt i of-fentligheden som ”talsmand” for Tvind, meddelte i en mailblandt andet, at ”Tvind er en geografisk lokalitet, der kanfindes på et detaljeret kort, hvor den nærliggende bro overMadum Bæk, er angivet som Tvind Bro”. Poul Jørgensen af-viste i mailen, at Tvind var en virksomhed.Der kom ikke mere ud af kontakten med Poul Jørgensen. Ihåb om at påvise en forbindelse mellem plantagerne og no-gen i Danmark rettede Det danske Kontaktpunkts Sekretariatefterfølgende henvendelse til Politimesteren i Holstebro, sompå daværende tidspunkt var i gang med en strafferetlig efter-forskning af Tvind.Politimesteren oplyste, at han desværre ikke kunne hjælpe,og at han havde brugt et meget stort antal mandetimer på atafdække et lille hjørne af, hvordan Tvind-koncernen havdeorganiseret sig. Der var tale om et sindrigt system af skuffe-selskaber på De Britiske Jomfruøer, og det ville i praksis væ-re umuligt at påvise en forbindelse mellem plantagerne ogDanmark, hvis man ikke brugte betydelige ressourcer på enegentlig politimæssig efterforskning.Det danske Kontaktpunkt har jo slet ikke beføjelser som po-litiet, og da klageren i sagen, som kontaktpunktet naturligvisforelagde problemet for, heller ikke kunne pege på nogen iDanmark, som kontaktpunktet kunne drage til ansvar, kunnekontaktpunktet desværre ikke realitetsbehandle klagen. Detvar selvfølgelig ikke en tilfredsstillende udgang på sagen,men det er efter min opfattelse svært at se, hvad kontakt-6

punktet kunne have gjort anderledes. Retningslinjerne byg-ger jo trods alt på et frivillighedsprincip, og hvis en indklagetvirksomhed ikke vil påtage sig ansvaret for en indklaget ad-færd, er det begrænset, hvad et kontaktpunkt kan gøre.

Den tredje sag (Nepenthes/DLH)

I den tredje og seneste sag, der har været indbragt for Detdanske Kontaktpunkt, var Dalhoff, Larsen og Hornemann,der handler med træ, indklaget. Klagen angik en lang rækkeforhold i Brasilien, Burma, Cameroun og Liberia.Den del af klagen, der angik Brasilien, kunne Det danskeKontaktpunkt ikke behandle, for der var et kontaktpunkt iBrasilien, og reglerne er sådan, at hvis der er et kontaktpunkti det land, hvor den indklagede adfærd er udvist, skal sagen ihenhold til Retningslinjerne rejses ved dette lands kontakt-punkt. Det danske Kontaktpunkt kunne altså ikke behandlesagen, og der er heller ikke ifølge Retningslinjerne mulighedfor, at et kontaktpunkt rejser en sag.Det danske Kontaktpunkt meddelte klageren dette og tilbødat formidle kontakt til Det brasilianske Kontaktpunkt, mender blev ikke fra klagers side fulgt op på den del af sagen. Iforhold til det, der angik de tre øvrige lande, var Det danskeKontaktpunkt rette instans, og selvom der i vid udstrækningvar tale om en indklaget adfærd, der lå adskillige år tilbage itiden, valgte kontaktpunktet at behandle klagen.Internt i kontaktpunktet var der fra start enighed om, at detikke var kontaktpunktets opgave at afsige ”historiens dom”over det, der var sket for år tilbage, men at fokusere på detfremadrettede. Hvis Det danske Kontaktpunkt skulle havetaget konkret stilling til de forhold, der lå måske 5 år tilbagei tiden, skulle kontaktpunktet ikke alene finde ud af, hvad dervar sket i de pågældende lande dengang, men også vurdere, ihvilket omfang den indklagede virksomhed vidste eller bur-

de have vidst, at virksomhedens adfærd havde konsekvensersom beskrevet i klagen.I stedet for at agere domstol i forhold til nogle hændelsesfor-løb, som under alle omstændigheder næppe ville kunne af-dækkes på betryggende måde af et kontaktpunkt, forsøgteDet danske Kontaktpunkt at få etableret en dialog mellemsagens parter om, hvordan det bedst kunne sikres, at handelmed træ fremover foregik på den bedst mulige måde.Dette mente kontaktpunktet kunne ske ved at få formuleretprincipper for ”best practice” i relation til kontrol med un-derleverandører, verifikation af træets oprindelse og offent-lighedens indsigt heri. Man kan måske sige, at kontaktpunk-tet prøvede på at få operationaliseret Retningslinjerne på det-te specifikke område.Det lykkedes for kontaktpunktet at bringe parterne sammen,men det lykkedes desværre ikke at få etableret en reel dialog,som gennem fastlæggelse af ”best practice” på området kun-ne bidrage til at sikre efterlevelsen af Retningslinjerne frem-adrettet.Kontaktpunktets overvejelser og forløbet i sagen er gengiveti den udtalelse, som kontaktpunktet sendte til klager og tilden indklagede virksomhed som afslutning på behandlingenaf sagen. Den udtalelse og de øvrige informationer om be-handlingen af sager ved kontaktpunktet, som jeg har givether, har journalisterne på P1 i øvrigt haft adgang til, men defravalgte åbenbart at bringe disse oplysninger i radioen.

Arbejdet for at promovere Retningslinjerne

Inden jeg afslutter min besvarelse af samrådsspørgsmålet, viljeg gerne sige lidt om den anden hovedopgave, som Det dan-ske Kontaktpunkt har, nemlig at udbrede kendskabet til Ret-ningslinjerne. Det er en opgave, som dels varetages af Sekre-

tariatet for Det danske Kontaktpunkt og dels af parterne, dersidder i kontaktpunktet.En medarbejder i Sekretariatet har fx i de sidste år gæstefore-læst på Københavns Universitet om Retningslinjerne og Detdanske Kontaktpunkt, og også ved andre lejligheder har Se-kretariatet været klar til at stille op. Jeg kan sige, at Sekreta-riatet altid har medvirket, hvis der har været nogen, der gerneville høre nærmere om Det danske Kontaktpunkt og Ret-ningslinjerne.Parternes rolle med hensyn til at promovere Retningslinjernehar først og fremmest været indenfor deres eget system. Dade reviderede Retningslinjer og den tilhørende vejledning iår 2001 blev offentliggjort på dansk, blev de fleste eksempla-rer overgivet til parterne med henblik på udsendelse til med-lemmer og medlemsorganisationer.I den forbindelse vil jeg nævne, at det jo er den direkte in-volvering af virksomhederne, der er afgørende for, at Ret-ningslinjerne bliver kendt og brugt. Igen – ligesom med be-handlingen af konkrete sager – er der tale om en fælles ind-sats, hvor parterne og regeringen arbejder sammen for at sik-re et godt resultat.

Afslutning

Og derfor vil jeg – hvis jeg skal konkludere og kort summereop, hvad mit svar på samrådsspørgsmålet er – sige, at i mineøjne lever Det danske Kontaktpunkt op til både intentionernei regeringens handlingsplan og til det, som et kontaktpunktskal i henhold til Retningslinjerne. Jeg mener, at den måde,som kontaktpunktet blev beskrevet på i radioens P1, hvor detjo nærmest blev antydet, at kontaktpunktet overhovedet ikkearbejder med sagerne, ikke er rimelig.Det betyder dog naturligvis ikke, at der ikke til stadighed ergrund til at se på, om tingene kan gøres bedre. Når den opda-9

tering af Retningslinjerne, der pågår for øjeblikket, er afslut-tet, kender vi det grundlag, som kontaktpunkterne fremoverskal arbejde ud fra. Det kan ikke udelukkes, at opdateringenaf Retningslinjerne fx kan betyde, at der angives nogle ram-mer for, hvordan kontaktpunkterne organiseres.Til den tid skal de opdaterede retningslinjer publiceres pådansk og den tilhørende vejledning skal formodentlig ogsårevideres. I den forbindelse vil regeringen overveje, om derer grund til at ændre på noget omkring kontaktpunktet. Detkan da godt være, at det, der var hensigtsmæssigt for ti år si-den, måske er mindre hensigtsmæssigt i dag.