ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 132: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse af Betalingsservice, fra økonomi- og erhvervsministeren

Betalingsservice1. RESUMÉ OG KONKLUSIONERBetalingsservice er siden introduktionen i 1974 blevet en betalingsform, som defleste danskerne kender og anvender. Således benytter 96 pct. af de danske hus-stande sig af Betalingsservice, og ca. 15.000 virksomheder, offentlige myndighe-der og foreninger (dvs. kreditorer) tager imod betalinger med denne betalingsform.Betalingsservice går kort fortalt ud på, at kreditor via Nets (det tidligere PBS) kanforetage direkte debiteringer af (dvs. hævninger på) kundens bankkonto. Inden Be-talingsservicetransaktionen gennemføres, får kunden besked herom på en beta-lingsoversigt udsendt af Nets. Den betalingsform, som Betalingsservice udgør,kaldes i generelle termer for ”direkte debitering” (direct debit). Kendetegnende forden type transaktioner er, at de iværksættes på initiativ af kreditor på grundlag afkundens forudgående samtykke. Udover Betalingsservice anvender den såkaldtebetalingskort-abonnementsordning også samtykke fra kunden til, at kreditor kaniværksætte transaktionerne.I 2008 blev Betalingsservice anvendt ca. 170 mio. gange, og der blev i gennemsnitoverført knap 1 mia. DKK om dagen. I perioden 2003-2008 steg antallet af trans-aktioner i gennemsnit med ca. 4 pct. om året. Betalingsservice er således en ud-bredt betalingsform. Ifølge en norsk undersøgelse har direct debit som betalings-form lavere omkostninger end andre betalingsformer. Så længe det er tilfældet, vilen høj anvendelse af Betalingsservice medvirke til samfundsøkonomisk efficiens.Betalingsservice muliggør, at betalingerne sker automatisk, hvilket er en stor for-del for både afsender af betalingen – dvs. kunden – og modtageren – dvs. kreditor.Betalingsservice har en række funktioner, der gør det specielt egnet til betalinger,hvor kunde og kreditor har et løbende aftaleforhold, og hvor der med jævne mel-lemrum skal opkræves en betaling. En del taler for, at for den type betalinger erandre betalingsformer ikke nær så attraktive for kunder og kreditorer. Betalings-service har derved en stærk markedsposition, og Nets er den centrale udbyder afdirekte debitering i Danmark.

Med Nets’ rolle som den centrale udbyder af direkte debitering, den store udbre-delse af Betalingsservice og produktets stærke position, er det relevant at foretageen konkurrenceanalyse af Betalingsservice og herunder se nærmere på Nets’ ind-tjening, omkostninger og prissætning. Da pengeinstitutterne også er en del af enBetalingsservicetransaktion, er det desuden relevant at se på, hvilken rolle de spil-ler i processen. For at sikre, at fordelene ved Betalingsservice i størst mulig ud-strækning kommer virksomhederne og i sidste ende kunderne til gode, er det cen-tralt, at der ikke er uhensigtsmæssigheder ved systemet. Det er således vigtigt, atmarkedet tilvejebringer de produkter og produktkarakteristika, som kunderne ef-terspørger til den lavest mulige pris.Analysen er baseret på oplysninger stillet til rådighed af Nets. En del af oplysnin-gerne vedrører Nets’ omkostninger på specifikke områder samt andre lignendeforhold. Disse oplysninger har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen haft adgangtil, men Nets vurderer, at oplysningerne er forretningshemmeligheder, hvorfor sel-skabet ikke har ønsket, at oplysningerne bliver offentliggjort. Det har styrelsen ef-terkommet, hvorfor der visse steder i analysen vil mangle oplysninger, og noglefigurer viser et indeks i stedet for et faktisk niveau.Analysens hovedkonklusioner er gengivet i boks 1.Boks 1:Hovedkonklusioner

Store fordele ved at anvende BetalingsserviceBetalingsservice er en effektiv betalingsform, som – sammenlignet med de fleste andrebetalingsformer – indebærer betydelige fordele for både kreditorer og kunder.Voksende indtjening på Betalingsservice og relativt høj overskudsgradNets havde i perioden 2003-2008 en voksende indtjening på Betalingsservice. Nets øge-de resultatet før skat pr. transaktion med 70 pct., og det samlede resultatet før skat varmere end fordoblet i perioden. Samtidig var overskudsgraden ved Betalingsservice ca.dobbelt så høj som den gennemsnitlige overskudsgrad i private byerhverv.Prisen på Betalingsservice er steget i takt med forbrugerpriserneDen gennemsnitlige pris pr. Betalingsservicetransaktion steg fra 4,33 DKK. i 2002 til4,90 DKK i 2008. Denne stigning på ca. 13 pct. svarer nogenlunde til den generelleprisudvikling målt ud fra forbrugerprisindekset.Nets’ omkostninger pr. transaktion ved Betalingsservice er ikke faldet væsentligtNets’ omkostninger pr. transaktion faldt med 5 pct. i perioden 2003-2008, når der tageshøjde for inflation. I samme periode var der en stigning i antallet af transaktioner på 23pct. Stigningen i antallet af transaktioner har således ikke medført væsentligt lavere om-kostninger pr. transaktion.

Den største omkostningspost er betaling til pengeinstitutterne for deres medvirkenved BetalingsserviceKundens og kreditors pengeinstitut indgår i processen omkring Betalingsservice. For deydelser, som pengeinstitutterne foretager – benævnt decentral produktion – får de en be-taling af Nets. Decentral produktion er den største omkostningspost ved Betalingsser-vice, og samlet udgør omkostninger til decentral produktion og distribution ca. 2/3 af desamlede omkostninger.Nets’ betalingsstruktur ved decentral produktion er usædvanligBetalingen til pengeinstitutterne varierer med antallet af Betalingsservicetransaktioner,og samtidig bliver betalingenpr. transaktiontil kundens pengeinstitut højere, jo fleretransaktioner kunden har på sin betalingsoversigt. Hvis en kunde eksempelvis har sekstransaktioner i en måned, bliver betalingen til kundens pengeinstitut 34-doblet i forholdtil, hvis kunden kun havde to transaktioner. Der sker altså en 34- dobling af betalingentil pengeinstituttet ved en tredobling af antallet af transaktioner. Denne betalingsstrukturer usædvanlig, og det vurderes, at den ikke afspejler ændringen i pengeinstitutternesomkostninger ved et øget antal transaktioner.Nets har i den forbindelse oplyst følgende: ”Strukturen for honoreringen af pengeinsti-tutterne er valgt med henblik på at motivere pengeinstitutterne til at få mange betalingerpå betalingsoversigten. Dette mål er nu nået. Nu er der i stedet behov for at ændre pen-geinstitutternes incitamenter hen imod at øge andelen af elektroniske betalingsoversig-ter. Nets vil derfor overveje den fremtidige struktur for honorering af pengeinstitutter-ne.”Nets’ betaling til kundernes pengeinstitutter er høj i europæisk sammenhængNets’ betaling til kundernes pengeinstitutter kan sammenlignes med andre EU-landes in-terbankgebyrer, om end der ved sammenligningen skal tages hensyn til, at Betalingsser-vice er et mere omfattende produkt end direct debit produkter i andre lande. Sammenlig-net med interbankgebyrer i andre EU-lande, hvor kundepengeinstitutterne – som i Dan-mark – ikke får dækket deres omkostninger direkte af kunderne, er Nets’ betaling tilkundepengeinstitutterne betydeligt højere.Nogle kreditorer overvælter prisen for Betalingsservice på kunderne26 kreditorer, der står for 11 pct. af det samlede antal Betalingsservicetransaktioner, op-kræver gebyrer af deres kunder for at anvende Betalingsservice. For nogle af disse kredi-torer overstiger gebyret den pris, som de selv betaler til Nets. Konkurrenceloven be-grænser generelt ikke kreditorernes muligheder for at opkræve gebyrer. Som udgangs-punkt gælder der fri prisdannelse, hvor virksomhederne selv fastsætter deres priser. Ihenhold til markedsføringsloven kan et gebyr dog kun kaldes et ”Nets-gebyr” (”PBS-gebyr”), hvis gebyrets størrelse ikke overstiger det gebyr, som virksomhederne skal be-tale til Nets.

IndtjeningHos Nets indgår Betalingsservice som det primære produkt i forretningsområdet”betalingsformidling”, da Betalingsservice står for 94 pct. af omsætningen på om-rådet. Nets havde i 2008 en nettoomsætning på betalingsformidling på mere end 1mia. DKK, og siden 2003 er resultatet før skat blevet mere end fordoblet.Nets havde i perioden 2003-2008 en voksende indtjening ved Betalingsservice.Den gennemsnitlige overskudsgrad (resultatet af den primære drift i pct. af netto-omsætningen) var i perioden 13,4 pct. Til sammenligning var den gennemsnitligeoverskudsgrad i private byerhverv 6,4 pct. i samme periode.Nets øgede resultatet før skat pr. transaktion med 70 pct. i perioden 2003-2008samtidig med, at antallet af transaktioner var stigende.

Pris- og produktudviklingBetalingsserviceproduktet i sin mest simple form består i, at Nets foretager trans-aktionen mellem kunde og kreditor og sender en betalingsoversigt til kunden, hvorden enkelte transaktion er nævnt i én linie. Prisen for denne ydelse er i dag 4,32DKK, som betales af kreditor. Den gennemsnitlige pris pr. transaktion er dog hø-jere end prisen på basisydelsen, da Nets også tilbyder en række tillægsydelser (fxekstra tekstlinjer), som kreditorerne gør brug af. Hvis det gennemsnitlige forbrugaf ekstra tekstlinjer inkluderes, steg den gennemsnitlige pris pr. Betalingsservice-transaktion fra 4,33 DKK i 2002 til 4,90 DKK i 2008. Denne stigning på ca. 13pct. svarer nogenlunde til den generelle prisudvikling målt ud fra forbrugerprisin-dekset.Antallet af transaktioner steg i perioden 2003-2008 med 23 pct. Da meget talerfor, at der er stordriftsfordele ved driften af Betalingsservice, kunne udviklingen iantallet af transaktioner forventes at føre til lavere omkostninger pr. Betalingsser-vicetransaktion. Lavere omkostninger pr. transaktion kunne samtidig tale for lave-re priser. På den baggrund, er stigningen i prisen påfaldende. Nets’ voksende ind-tjening fra 2003-2008 indikerer, at Nets har opnået effektivitetsgevinster, men atdisse ikke har medført lavere priser.Nets’ produktudvikling har primært bestået i at udvikle tillæg til grundydelsenmod ekstra betaling, samt i at kunden i højere grad kan betjenes via netbank. I an-dre EU-lande tilbydes oftest en mere simpel løsning end Betalingsservice, bl.a.ved at det oftest er kreditor, der selv giver kunden besked om, at betalingen er påvej til at blive gennemført. Flere af disse EU-lande har også en stor anvendelse afdirect debit. I disse lande tilbydes direct debit produkterne af de enkelte pengein-

OmkostningerNets’ omkostninger ved at håndtere Betalingsservice er ikke tilgængelige for of-fentligheden, da Nets – i overensstemmelse med årsregnskabsloven – ikke pro-duktopdeler sine årsregnskaber. På anmodning fra Konkurrence- og Forbrugersty-relsen har Nets opgjort de omkostninger, som er forbundet med driften af Beta-lingsservice.Nets har en række variable omkostninger forbundet med driften af Betalingsser-vice, men andre omkostninger er overvejende faste. Når en del af omkostningerneer faste, vil Nets kunne høste stordriftsfordele, dvs. omkostningerne pr. transaktionfalder, når antallet af transaktioner stiger.Omkostningerne pr. transaktion faldt med 5 pct. i perioden 2003-2008, når der ta-ges højde for inflation. En stigning i antallet af transaktioner på 23 pct. i sammeperiode medførte således ikke væsentligt lavere omkostninger pr. transaktion.Hver måned sender Nets i gennemsnit ca. 3,8 mio. betalingsoversigter ud til kun-derne, hvilket medfører portoomkostninger. Betalingsoversigterne udsendes medpost og/eller elektronisk til kundens netbank eller e-boks. I 2008 blev ca. en tred-jedel af alle oversigter sendt ud udelukkende via netbank eller e-boks. Det er mereend en fordobling i forhold til 2007. På den måde har Nets sparet portoomkostnin-ger.At betalingsoversigter i stigende omfang udsendes elektronisk frem for med postbetyder, at pengeinstitutterne har overtaget nogle af de omkostninger, som Netshar sparet på porto. Det skyldes, at det er pengeinstitutterne, der udsender elektro-niske betalingsoversigter. Det må dog formodes, at Nets over tid opnår en betyde-lig besparelse ved at overgå til elektroniske betalingsoversigter. Hvis Nets somfølge heraf sætter prisen pr. transaktions ned, vil kreditorerne kunne spare et bety-deligt millionbeløb – en besparelse som i sidste ende også vil komme kunderne tilgode.

Der er således valgt en model, hvor pengeinstitutterne ikke får betaling direkte afde kunder og kreditorer, som bliver serviceret, men i stedet bliver betalt af Nets.Den væsentligste forklaring på, at Nets’ omkostninger pr. transaktion ikke er fal-det betydeligt, er udviklingen i omkostningerne til decentral produktion.Ifølge Nets skal betalingen til pengeinstitutterne i forbindelse med decentral pro-duktion helt overordnet medvirke til, at pengeinstitutterne opretholder et højt ser-viceniveau, beredskab og kendskab til Betalingsservice i forhold til kunderne. Denbetaling, som pengeinstitutterne får, er fastsat af Nets på et tidspunkt, hvor hver-ken Nets eller pengeinstitutterne havde opgjort, hvor meget det kostede pengein-stitutterne at stille viden og beredskab til rådighed.Nets har medio 2010 set på to udvalgte pengeinstitutters omkostninger. På denbaggrund er det Nets’ vurdering, at pengeinstitutterne modtager en rimelig beta-ling for de ydelser, de leverer til Nets set i forhold til de omkostninger, som pen-geinstitutterne afholder samt i forhold til den værdi, som de tilfører Betalingsser-vice. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke haft adgang til de udvalgtepengeinstitutters oplysninger.Betalingen for decentral produktion er den største omkostningspost ved Betalings-service. Pengeinstitutterne bliver i den forbindelse overvejende betalt pr. gennem-ført transaktion. Langt den største del af Nets’ betaling for decentral produktiongår til de pengeinstitutter, hvor kunden har sin konto. En mindre del går til kredi-tors pengeinstitut, og der sker ligeledes en betaling i de tilfælde, hvor kunden ogkreditor har samme pengeinstitut.Betalingen til kundens pengeinstitutpr. transaktionbliver højere, jo flere transak-tioner kunden har på sin månedlige betalingsoversigt. Hvis en kunde eksempelvishar seks transaktioner i en måned bliver betalingen til kundens pengeinstitut 34-doblet i forhold til, hvis kunden kun havde to transaktioner. Der sker altså en 34-dobling af betalingen til pengeinstituttet ved en tredobling af antallet af transakti-oner.Betalingsstrukturen er usædvanlig, og det vurderes, at den ikke afspejler ændrin-gen i pengeinstitutternes omkostninger ved et øget antal transaktioner. Det virkerikke sandsynligt, at pengeinstitutternes omkostninger pr. transaktion stiger kraftigti takt med, at kunden får flere transaktioner. I den udstrækning, der er stordrifts-fordele hos pengeinstitutterne, vil omkostningerne pr. transaktion faktisk falde itakt med, at antallet af transaktioner stiger. I forhold til dette går Nets’ betalings-struktur i den stik modsatte retning.

Det usædvanlige i betalingsstrukturen består således i, at betalingen til kundenspengeinstitut pr. transaktion stiger, jo flere transaktioner kunden har på samme be-talingsoversigt. Det indebærer, at Nets’ omkostninger pr. transaktion stiger, jostørre udbredelsen af Betalingsservice er. Det normale ville være, at en virksom-hed søger at minimere sine omkostninger, og at prisen pr. transaktion enten faldereller holdes konstant i takt med, at antallet af transaktioner stiger.Nets har i den forbindelse oplyst følgende: ”Strukturen for honoreringen af penge-institutterne er valgt med henblik på at motivere pengeinstitutterne til at få mangebetalinger på betalingsoversigten. Dette mål er nu nået. Nu er der i stedet behovfor at ændre pengeinstitutternes incitamenter hen imod at øge andelen af elektroni-ske betalingsoversigter. Nets vil derfor overveje den fremtidige struktur for hono-rering af pengeinstitutterne.”Betalingsstrukturen ved den decentrale produktion er fastlagt af Nets’ bestyrelse,der består af repræsentanter fra Nets’ ejere – indtil 2010 pengeinstitutterne samtDanmarks Nationalbank. Det er således repræsentanter fra pengeinstitutterne, derhar besluttet, hvilket incitament pengeinstitutterne skal have til at medvirke vedprocessen omkring Betalingsservice. Det kan have indebåret en mindre uafhængigprisfastsættelse af decentral produktion, end hvis pengeinstitutterne ikke havdehaft denne dobbeltrolle.Nets er et resultat af, at PBS i 2009 fusionerede med det norske selskab Nordito,som også leverer løsninger inden for betalingskort og betalingsformidling. Dettehar betydet, at de danske pengeinstitutters indflydelse i bestyrelsen fra 2010 erfaldet, og at institutternes dobbeltrolle derfor er mindre udtalt. Ud af 12 bestyrel-sesmedlemmer (heraf fire medarbejdervalgte medlemmer fra Nets) er der nu tremedlemmer fra danske pengeinstitutter.I mange EU-lande findes der ikke en central udbyder af direct debit produkter,som tilfældet er med Nets i Danmark. Produkterne udbydes derimod af pengeinsti-tutter, som kan konkurrere indbyrdes på pris og kvalitet af direct debit produkter-ne. I en række af landene er der indført en ordning, hvor kundens pengeinstituthelt eller delvist får dækket sine omkostninger ved, at kreditors pengeinstitut over-fører et beløb. Denne pengeoverførsel fra kreditors pengeinstitut til kundens pen-geinstitut kaldes et interchange fee eller interbankgebyr.Nets’ betaling til kundepengeinstitutterne kan sammenlignes med sådanne inter-bankgebyrer. Det skyldes, at Nets’ betaling til kundepengeinstitutterne skal tilgo-dese de samme hensyn som et interbankgebyr – at kundens pengeinstitut kan fåbetaling for sine ydelser.

Europa-Parlamentet og EU’s Ministerråd udstedte i september 2009 en ny forord-ning om grænseoverskridende betalinger i EU. I forordningen er der sat grænserfor, hvor højt de fælles interbankgebyrer kan være ved transaktioner med den fæl-les europæiske direct debit løsning, SEPA Direct Debit. Interbankgebyrer ved SE-PA Direct Debit transaktioner må nu maksimalt udgøre 8,8 eurocent pr. transakti-on (ca. 65 øre) frem til november 2012, hvorefter de skal nedsættes til nul.Sammenlignet med interbankgebyrer i andre EU-lande med samme gebyrstruktursom i Danmark samt de nævnte grænseværdier i forordningen om grænseoverskri-dende betalinger er Nets betaling til kundepengeinstitutterne betydeligt højere. Derskal dog også tages hensyn til, at Betalingsservice er et mere omfattende produktend SEPA Direct Debit og direct debit produkter i andre lande. Ved Betalingsser-vice er der en central mandathåndtering, hvor kundens pengeinstitut blandt andetsørger for at ændre kundens oplysninger ved skifte af pengeinstitut, kontonummerm.v. Ved SEPA Direct Debit og direct debit i andre lande skal kreditor selv hånd-tere ændringer i kundens forhold. Med Betalingsservice har kreditor desuden ga-ranti for, at der er dækning for betalinger op til 1.000 DKK.Forordningen har ingen direkte effekt på Nets’ betaling for decentral produktion,da der ikke er tale om et interbankgebyr, dvs. en overførsel mellem to pengeinsti-tutter.

OvervæltningNets har oplyst, at 26 kreditorer har valgt at opkræve et gebyr i forbindelse medkundernes betaling via Betalingsservice. Disse kreditorer står for 11 pct. af detsamlede antal transaktioner svarende til ca. 18,8 mio. transaktioner årligt. Der kandog være flere kreditorer end de 26 kendte, som har valgt at opkræve kunderne etgebyr.Ud fra en samfundsmæssig betragtning bør det tilstræbes, at betalinger foretagesmed så effektive betalingsformer som muligt. Prisstrukturer – herunder gebyrer påde enkelte betalingsformer – bør i den forbindelse understøtte, at kunder og for-brugere vælger de mest effektive betalingsformer, hvortil Betalingsservice hører.Rationelle virksomheder fastsætter gebyrerne således, at kunderne tilskyndes til atvælge den betalingsform, der ud fra et virksomhedsøkonomisk synspunkt bedstkan betale sig. Rationelle kunder vælger at købe deres varer og tjenesteydelser udfra den samlede pris (inkl. evt. gebyrer for betalingsform). Med en rationel virk-somheds- og kundeadfærd vil gebyrer på Betalingsservice ikke hæmme effektivi-teten.

Markedsføringsloven regulerer kreditorers adgang til i et løbende kontraktforholdat ændre eksisterende gebyrer eller indføre nye gebyrer. Loven siger ikke nogetom, hvor stort et gebyr kan være, eller hvor stor en forhøjelse af et gebyr kan væ-re. Den tager heller ikke stilling til, hvilke gebyrer der kan opkræves. Et gebyr kandog efter omstændighederne være i strid med god markedsføringsskik. I forhold tilBetalingsservice er det Forbrugerombudsmandens vurdering, at et gebyr kun kankaldes et ”Nets-gebyr” (”PBS-gebyr”), hvis gebyrets størrelse svarer til det gebyr,som virksomhederne skal betale til Nets. Opkrævning af et ”Nets-gebyr”, somoverstiger dette, vil som udgangspunkt være vildledende og i strid med markeds-føringsloven.Konkurrenceloven begrænser generelt ikke kreditorernes muligheder for at op-kræve gebyrer, herunder gebyrer ved brug af Betalingsservice. Som udgangspunktgælder der fri prisdannelse, hvor virksomhederne selv må fastsætte deres priser.

Hvad går Betalingsservice ud på?Når en virksomhed (i det følgende benævnt ”kreditor”) og en debitor (i det føl-gende benævnt ”kunde”) indgår i et løbende aftaleforhold, hvor kunden med jæv-ne mellemrum skal betale et fast eller varierende beløb til kreditor, kan det væreen fordel for begge, at disse betalinger foretages automatisk. Det kan i givet faldske gennem Betalingsservice.Betalingsservice går kort fortalt ud på, at kreditor kan foretage direkte debiteringaf (dvs. hævning på) kundens konto efter forudgående advisering af kunden. Kre-ditor og kunde har ved Betalingsservice aftalt, at det er kreditor, som iværksættergennemførelsen af den enkelte betalingstransaktion.1Inden Betalingsservicetrans-aktionen gennemføres, får kunden en specifik besked – advisering – herom.

Ved kreditors initiativ adskiller Betalingsservice sig fra de fleste andre betalings-former, hvor det er kunden, der tager initiativet til at gennemføre betalingen – ofteefter at have modtaget en regning eller faktura fra kreditor.Den betalingsform, som Betalingsservice udgør, kaldes i generelle termer for di-rekte debitering. Den internationale betegnelse er ”direct debit”. I det følgende vil”direct debit” blive brugt, når betalingsformen beskrives mere generelt, mens ”Be-talingsservice” vil blive brugt, når der refereres til det specifikke danske produkt,som Nets udbyder.Nets er den centrale udbyder af direct debit i Danmark. Nets er indehaver af pro-duktet Betalingsservice og fastsætter i samarbejde med pengeinstitutterne de reg-ler, som styrer anvendelsen af produktet. Boks 2 beskriver Nets nærmere.Boks 2:•

Nets’ formål er at drive betalings- og informationsformidlingsvirksomhed, kort- ogdataservicevirksomhed og anden virksomhed, der står i forbindelse hermed, samt atfremme udvikling og brug af pengeinstitutternes fælles infrastruktur.Nets-koncernens primære forretningsområder er betalingskort og betalingsformid-ling, og koncernen havde (som PBS) et resultat efter skat på 546 mio. DKK i 2008.1Nets-koncernen er et resultat af, at PBS i 2009 fusionerede med det norske selskabNordito, som også leverer løsninger inden for betalingskort, betalingsformidling oginformationstjenester. Nets-koncernen er ejet af danske og norske pengeinstituttersamt Danmarks Nationalbank, og selskabets bestyrelse består af repræsentanter fraejerpengeinstitutterne.Før fusionen var PBS-koncernen alene ejet af de danske pengeinstitutter og Dan-marks Nationalbank i fællesskab.PBS blev oprettet i 1968 med henblik på at udvikle elektronisk betalingsformidling.

I 2008 blev der gennemført ca. 170 mio. Betalingsservicetransaktioner, og i perio-den 2003-2008 steg antallet af årlige transaktioner med 23 pct., svarende til engennemsnitlig årlig stigning på ca. 4 pct. De første 17 år af Betalingsservices leve-tid gik antallet af årlige transaktioner fra 0 til 50 mio., mens det i de efterfølgende17 år steg med 120 mio. I 2008 blev der samlet overført ca. 339 mia. DKK via Be-talingsservice i Danmark.2Gennem årene er Betalingsservice blevet en meget anvendt betalingsform, og dedanske forbrugere og virksomheder har i høj grad vænnet sig til produktet. Såledeser der i dag mere end 4,7 mio. kunder, som anvender Betalingsservice.3Samlet setbenytter 96 pct. af de danske husstande sig af Betalingsservice.4Den store udbre-delse blandt kunderne gør samtidig Betalingsservice produktet mere værdifuldt forkreditorerne.Der er ca. 15.000 kreditorer, som anvender Betalingsservice. Disse kreditorer be-finder sig inden for en lang række forskellige brancher og sektorer. Da Betalings-service primært er anvendeligt ved gentagne betalinger i et løbende aftaleforhold234

mellem kreditor og kunde, er produktet især populært ved betalinger til tv, aviser,magasiner og andre abonnementsordninger, teleselskaber, forsikringsselskaber,leverandører af el, gas og varme samt stat og kommuner. Betalingsservice er ogsåpraktisk ved betaling af husleje, huslån og kontingenter. Derudover anvendermange foreninger også Betalingsservice, når der skal opkræves kontingent af med-lemmerne af foreningen.Undersøgelser, som Nets har fået foretaget, viser samtidig, at kunder og kreditorerer tilfredse med at anvende Betalingsservice. Således er 87 pct. af de 180 størstekreditorer positive over for produktet, mens nul pct. er negative. En undersøgelseblandt kunder viser desuden, at kunderne har et højt kendskab til produktet.5

Kreditoraftale:Aftale, der indgås mellem Nets og de kreditorer, som ønsker at an-vende Betalingsservice til deres kunders betalinger. Aftalen er desuden underskrevetaf kreditors pengeinstitut, og der er angivet en krediteringskonto.Tilslutningsaftale:Aftale indgået mellem kunden og dennes pengeinstitut om atkunden kan anvende Betalingsservice til betalinger, og der er angivet en debite-ringskonto.Betalingsaftale:Kunde og kreditor indgår denne aftale med hinanden, om at kreditormå iværksætte betaling fra kundens konto til afregning af deres indbyrdes skyldfor-hold. Aftalen kan indgås på flere måder.Kunden kan indgå aftalen direkte med kreditor, som indberetter den til Nets. Netsunderretter herefter pengeinstituttet om aftalen, og instituttet validerer aftalen.Kunden kan indgå aftalen via sit pengeinstitut (fx via netbank).Kreditor kan på sin hjemmeside have opsat et link til en tilmeldingsformular hosNets, hvor kunden kan indgå en betalingsaftale.

1. Kreditor sender oplysninger elektronisk til Nets om de enkelte transaktioner.Kreditors afleveringsfrist over for Nets er den sjette sidste bankdag i måneden.2. Nets meddeler kunden, at der på den pågældende betalingsdato vil blive truk-ket et beløb på kundens konto. Denne meddelelse – også kaldet ”advisering” –sender Nets inden månedsskifte på den såkaldte betalingsoversigt, hvor Netshar samlet adviseringerne for alle kundens transaktioner. Alle kunder modtagersåledes en betalingsoversigt med information om den kommende måneds beta-linger. Betalingsoversigten bliver sendt til kunden pr. brev og/eller elektronisk,så den fremgår af kundens netbank og evt. også i e-boks,6jf. også kapitel 5. Påbetalingsoversigten vil den enkelte betaling i udgangspunkt kun fremgå af enenkelt linie, men kreditor kan vælge at få flere linier på betalingsoversigten el-ler at få vedlagt særskilte bilag, jf. kapitel 4.3. Nets iværksætter, at Betalingsservicetransaktionen gennemføres på den af kre-ditor valgte dato. Beløbet hæves på kundens konto og sættes ind på kreditorskonto. Mellem kundens og kreditors pengeinstitutter sker overførslen via insti-tutternes konti i Nationalbanken.6

4. Efter transaktionerne er gennemført, sender Nets oplysninger til kreditorerneom gennemførte transaktioner samt om hvilke transaktioner, der er blevet af-vist eller tilbageført af kunden eller pengeinstituttet.5. Hvis kunden ønsker at afvise en transaktion, skal det ske senest den syvendedag i betalingsmåneden. Det gælder uanset, om transaktion er gennemført ellerej. Ved gennemførte transaktioner, vil beløbet i givet fald blive tilbageført tilkundens konto. Hvis det er efter den syvende i måneden, kan kunden udeluk-kende afvise en transaktion ved at afmelde selve betalingsaftalen. Det skal i såfald ske senest 2 bankdage før betalingsdagen. Ved afvisning skal kunden kon-takte sit eget pengeinstitut, fx via netbank.Selv om både kreditor og kunde gør brug af Betalingsservice, så har Nets valgt, atprisen på produktet udelukkende skal dækkes af kreditor. Kunden skal således ik-ke i udgangspunktet betale noget for at anvende Betalingsservice, medmindre kre-ditor vælger at overvælte gebyret på kunden, jf. kapitel 7. Nets’ priser ved Beta-lingsservice er beskrevet nærmere i kapitel 4, hvor det fremgår, at Nets får en be-taling pr. transaktion. Kreditor bliver faktureret af Nets, når transaktionerne erblevet gennemført. Hvis kreditor anvender flere betalingsdatoer i en måned, faktu-rer Nets kreditor efter hver dato.

Fordele ved at anvende BetalingsserviceBetalingsservice har en række fordele for både kreditor og kunde, hvilket forment-lig har været afgørende for, at så mange anvender systemet. Betalingsservices ka-rakteristika gør især betalingsformen anvendelig ved gentagne betalinger i et lø-bende aftaleforhold mellem kreditor og kunde, som har gavn af produktet på flereområder.KreditorFor kreditor har Betalingsservice først og fremmest den fordel, at kunderne i højgrad betaler til tiden, og det er det rigtige beløb, der bliver betalt. Da det er kredi-tor selv, der tager initiativet til, at betalingen iværksættes, har kreditor samtidig enhøj sikkerhed for, at den også bliver gennemført. Glemsomhed hos kunden, somved andre betalingsformer kan være et problem, er ikke aktuelt ved Betalingsser-vice. Kreditor risikerer heller ikke, at kunden indtaster et forkert beløb, giro- ellerkontonummer. Med Betalingsservice har kreditor desuden garanti for, at der –uanset kundens forhold – er dækning for betalinger op til 1.000 DKK.Dette betyder, at kreditorerne alt andet lige har færre omkostninger ved at senderykkere ud til kunder og ved at håndtere betalinger med et forkert beløb. Der erendvidere færre kunder, der sendes til inkasso. Der vil også være færre henvendel-

ser til kreditors kundeservice eller lignende. Alt sammen er medvirkende til, atkreditor sparer administrationsomkostninger og har færre tab på kunderne.Det forhold at Betalingsservice er et velkendt og udbredt produkt, er også en for-del for kreditorerne, da de fleste kunder således i forvejen benytter produktet.Kreditors potentielle kundemasse udgør op til 96 pct. af de danske husstande.Som en del af markedsføringen af Betalingsservice slår Nets endvidere på, at kun-derne bliver mere trofaste over for kreditorerne.7Det er ifølge Nets lettere at holdepå kunderne, da de er tilbageholdende med at finde andre leverandører, når deførst har tilmeldt sig Betalingsservice, og betalingerne kører automatisk. Dette kanformentlig også skyldes, at mange kunder ikke har samme fokus på den specifikkeregning og dens størrelse, når kunden ikke selv skal gennemføre betalingen.SKAT har godkendt, at betalingsoversigten kan anvendes som faktura, hvilket be-tyder, at kreditor ikke behøver at sende en faktura ud særskilt.Endelig er der den fordel, at det hele sker elektronisk. Betalingsservice kan anven-des sammen med de fleste kunde- og økonomisystemer, hvorved afstemningensker automatisk.KundenFor kunden er det ligeledes en fordel, at betalingerne sker automatisk. Kundenskal ikke selv tage initiativ til betalingen og er derfor fri for at tænke på, om beta-lingerne i det hele tage bliver gennemført, og om det sker til tiden. Desuden er be-talingsdatoen ved Betalingsservice som regel den sidste rettidige betalingsdag.Derved står pengene på kundens konto så lang tid som muligt.Kunden er fri for at bruge tid på at gennemføre betalingerne, og risikerer ikke at fårykkere og skulle betale rykkergebyr m.v. I forhold til at anvende giroindbeta-lingskort og andre indbetalingskort sparer kunden endvidere penge, da det kosteret gebyr at betale med disse på posthuse og i pengeinstitutter.Kunden modtager samtidig en samlet oversigt over næste måneds betalinger. Detkan ske enten elektronisk og/eller på papir.Samfundsmæssige gevinsterUd fra en samfundsmæssig betragtning vil det være en fordel, at betalinger foreta-ges med så effektive betalingsmidler som muligt. En undersøgelse fra Norgesammenligner forskellige betalingsmidler, herunder hvorvidt de samfundsmæssigeomkostninger ved direct debit er lave i forhold til andre betalingsformer. Den nor-7

Norges Bank foretog i 2008 en undersøgelse af de samlede samfundsmæssige om-kostninger ved at anvende forskellige betalingsformer. De samfundsmæssige om-kostninger blev defineret som de samlede omkostninger for alle systemets interes-senter, dvs. kreditorer, kunder, pengeinstitutter og evt. udbyder af direct debit.Norges Bank ser både på omkostninger pr. transaktion samt omkostninger pr. over-ført krone. Begge målestokke kan være relevante, da der imellem betalingsformernekan være stor forskel på størrelsen af den enkelte betaling.For så vidt angår omkostning pr. transaktion er betaling med kontanter billigere enddirect debit, men omvendt er kontanter mere end 10 gange dyrere pr. overført krone.Det skyldes, at kontanter fortrinsvis anvendes ved mindre beløb, og at håndteringenaf kontanter samtidig er forbundet med høje omkostninger. Kontanter udgør dogsjældent et reelt alternativ til direct debit, og er derfor ikke umiddelbart sammenlig-neligt.Indbetalingskort og kontooverførsler er lidt billigere end direct debit pr. overførtDKK, men dyrere pr. transaktion.Når begge målestokke tages i betragtning er direct debit dog den betalingsform medfærreste omkostninger.

Kontooverførsler:Overførsel, hvor kunden tager initiativ til at overføre et specifiktbeløb til kreditors konto. Kunden skal som følge heraf være i besiddelse af kreditorskontonummer. Kunden kan ved kontooverførsler vælge at lave enstående ordre,hvor betalingen gentages med et interval fastsat af kunden. Ved stående ordrer bli-ver samme beløb overført hver gang, betalingen gentages.Indbetalingskort:Omfatter bl.a. giroindbetalingskort. Det er i virkeligheden også enkontooverførsel, men bliver gennemført ved hjælp af et indbetalingskort, som oftebliver sendt af kreditor til kunden med et på forhånd fastsat beløb. Selv om indbeta-lingskortet udsendes af kreditor, er det kunden, som tager initiativ til at gennemførebetalingen. Dette kan gøres i netbank eller ved henvendelse i bank eller på posthu-set. Indbetalingskortet kan også anvendes somelektronisk indbetalingskort,hvorkortet modtages elektronisk i netbank, hvor også betalingen gennemføres.Betalingskort:Betalingskort anvendes oftest ved enkeltstående betalinger, men kandog også bruges i et løbende aftaleforhold, hvor det primært vil blive brugt via in-ternettet, hvor kunden på kreditors hjemmeside kan gennemføre betalingen. Ved be-talingskort er det i udgangspunkt kunden, der tager initiativ til betalingen, men Netsog andre aktører tilbyder også en løsning (betalingskort-abonnementsordning), hvordet er kreditor, som kan foretage gentagne træk på en kundes betalingskort. Flere te-leselskaber anvender denne løsning ved køb af taletid til mobiltelefoner. Løsningener i vækst, om end den endnu ikke er særlig udbredt.Andre betalingsformer:Flere nye betalingsformer er blevet udviklet gennem de se-nere år. Bl.a. er betalinger viamobiltelefonerblevet introduceret. Udviklingen medmobilbetalinger er gået forholdsvis langsom. På sigt kan det tænkes, at mobiltelefo-ner også vil blive brugt, når kreditor og kunde har et løbende aftaleforhold. Indtilvidere er betalinger med mobiltelefon foregået via kundens telefonregning, men enløsning, hvor mobilbetalinger trækkes direkte på kundens bankkonto, er på vej.

Betalingsservice har en række funktioner, der gør det specielt egnet til betalinger,hvor kunde og kreditor har et løbende aftaleforhold, og hvor der med jævne mel-lemrum skal opkræves en betaling. Ved denne type betalinger er det en fordel, atprocessen foregår automatisk, og at kreditor iværksætter betalingen, da det giverstor sikkerhed for betalingens gennemførsel. Samtidig er det gavnligt, at Beta-lingsservice er så fleksibel, at beløb og dato nemt kan ændres fra gang til gang.En række betydningsfulde karakteristika ved Betalingsservice er angivet i tabel 1,hvor det samtidig er vurderet, om andre betalingsformer, der kan anvendes vedtransaktioner i DKK, opfylder disse karakteristika.

nødvendigt at kreditor indgår en ny aftale med kunden, hver gang kunden skifterbank eller får et nyt betalingskort. Flere teleselskaber anvender betalingskort-abonnementsordningen. Produktet er i vækst, men er endnu ikke særlig udbredt.Udbredt er til gengæld kontooverførsler og indbetalingskort. Her er ulempen i for-hold til Betalingsservice dog, at kunderne selv skal iværksætte og bruge tid på atgennemføre betalingen. Stående ordrer ved kontooverførsler gennemføres automa-tisk, men har omvendt den ulempe, at såfremt beløbet varierer fra gang til gang, såskal kunden selv gå ind og ændre i ordren.Meget tyder således på, at i forhold til den type betalinger, hvor Betalingsserviceisær er anvendelig, er de øvrige betalingsformer ikke nær så attraktive for kunderog kreditorer. Der opstår derved en risiko for, at konkurrencen om betalinger, dersærligt egner sig for Betalingsservice (typisk gentagne betalinger i et løbende afta-leforhold) ikke er så skarp, som den kunne være.Med Betalingsservice er Nets den centrale udbyder af direct debit i Danmark. Forså vidt angår betalingskort-abonnementsordningen, der har en del af de sammekarakteristika som Betalingsservice, er Nets ligeledes den største udbyder. Det vilsåledes være relevant at se nærmere på Nets’ indtjening og omkostninger ved Be-talingsservice. Disse analyser bliver foretaget i de følgende kapitler.Boks 6:•

I 2008 blev der gennemført ca. 170 mio. Betalingsservicetransaktioner i Danmark.Produktet anvendes af 96 pct. af de danske husstande.Der er forholdsvis lave samfundsmæssige omkostninger ved direct debit, og beta-lingsformen er en af de mest effektive.Der er store fordele for både kreditorer og kunder ved at anvende Betalingsservice.Betalingsservice er især anvendelig til en bestemt type af betalinger, hvor kunde ogkreditor har et løbende aftaleforhold, og hvor der med jævne mellemrum skal op-kræves en betaling. Ved disse betalinger er andre betalingsformer ikke nær så at-traktive for kunder og kreditorer.Nets er den centrale udbyder af direct debit i Danmark.

Opgørelse af indtjeningen på BetalingsserviceNets’ indtægter og omkostninger ved driften af Betalingsservice fremgår ikke di-rekte af selskabets årsregnskab, som er udarbejdet i henhold til årsregnskabslovensbestemmelser, der ikke stiller krav om segmentopdelte regnskaber. Den enestepost, som er opdelt på Nets’ primære forretningsområder, herunder betalingsfor-midling, er koncernens nettoomsætning. Her ses det, at betalingsformidling, somprimært består af Betalingsservice, udgjorde 43 pct. af koncernens samlede netto-omsætning i 2008, og er Nets’ næststørste forretningsområde efter forretningsom-rådet betalingskort.På baggrund af en anmodning fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har Netsudarbejdet et segmentopdelt regnskab. Ved hjælp af en række fordelingsnøgler, jf.kapitel 5, har Nets kunnet fordele årsregnskabet på segmenterne betalingskort, be-talingsformidling, IT-service og koncernposter i perioden 2003-2008. Betalings-service udgør 94 pct. af omsætningen i forretningsområdet betalingsformidling.Det vurderes derfor, at dette forretningsområde er retvisende for Nets’ indtjeningpå Betalingsservice.

Antallet af Betalingsservicetransaktioner voksede med 23 pct. i perioden 2003-2008, jf. kapitel 2, hvilket bidrog positivt til Nets’ indtjening på Betalingsservice.Samtidig med at antallet af Betalingsservicetransaktioner steg i perioden 2003-2008, øgede Nets indtjeningen pr. transaktion. Denne steg med ca. 70 pct. fra2003-2008. jf. kurven i. Nets har således haft en voksende indtjening på Beta-lingsservice i perioden 2003-2008, både i form af et voksende årligt resultat, og etvoksende resultat pr. transaktion.Når en virksomheds indtjening skal måles, beregnes ofte nøgletal ud fra de regn-skabsmæssige oplysninger. Et af de mest benyttede nøgletal er overskudsgraden,om måler resultatet af den primære drift som pct. af nettoomsætningen.8På basisaf tal fra Nets har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beregnet dette nøgletal.

Indtjening på Betalingsservice i forhold til andre brancherFor at få et nærmere indtryk af niveauet på Nets’ indtjening på Betalingsservice eroverskudsgraden sammenholdt med den gennemsnitlige overskudsgrad i privatebyerhverv i Danmark.9Sammenligninger af nøgletal på tværs af brancher skal fo-retages med forsigtighed, da der er store forskelle på produkttype, markedsstrukturmv. inden for de forskellige brancher. Imidlertid kan sammenligningen give etindblik i, hvor meget Nets tjener på Betalingsservice i forhold til indtjeningen ge-nerelt i private byerhverv. Endvidere er indtjening generelt en indikator på kon-kurrenceintensiteten i et marked.

Nets havde i perioden 2003-2008 en voksende indtjening ved Betalingsservice.Den gennemsnitlige overskudsgrad (resultatet af den primære drift i pct. af netto-omsætningen) var i perioden 13,4 pct. Til sammenligning var den gennemsnitligeoverskudsgrad i private byerhverv 6,4 pct. i samme periode, jf.. Overskudsgradenved Betalingsservice var således ca. dobbelt så høj som den gennemsnitlige over-skudsgrad i private byerhverv i perioden 2003-2008.Nets har oplyst, at overskudsgraden på Betalingsservice er lavere i forhold til virk-somheder i andre lande med aktiviteter inden for områderne betalingskort og beta-lingsformidling. Ifølge Nets havde otte sådanne virksomheder10en vægtet gen-nemsnitlig overskudsgrad på 30 pct. i 2008, hvilket var væsentligt højere endNets’ overskudsgrad på 16 pct. ved Betalingsservice. En gennemsnitlig over-skudsgrad på 30 pct. er i udenlandsk sammenhæng høj. Den gennemsnitlige over-skudsgrad for EU9-landene var omkring 9 pct. i perioden 2002-2007, jf. Konkur-renceredegørelsen 2010, s. 26.10

I forbindelse med Nets’ indtjening på Betalingsservice bør det påpeges, at største-delen af omkostningerne ved driften af Betalingsservice udgøres af decentral pro-duktion, som behandles i kapitel 6. Det anføres her, at strukturen for betalingen tilpengeinstitutterne indebærer en risiko for, at pengeinstitutterne kan få en over-dækning af deres omkostninger i form af decentral produktion. Dette beskrivesnærmere i kapitel 6.Samlet set kan det konstateres, at Nets i perioden 2003-2008 havde en voksendeindtjening ved Betalingsservice, både årligt og pr. transaktion, og at overskuds-graden var højere end gennemsnitlige overskudsgrader i andre brancher.Boks 7:•

Prisen på BetalingsserviceBetalingsserviceproduktet er opdelt i en grundydelse, tillægsydelser og service-ydelser. Grundydelsen består af en advisering af kunden (om det beløb som blivertrukket fra kundens konto) og den automatiske betalingstransaktion fra kundenskonto samt eventuelle ekstra tekstlinjer på betalingsoversigten.Derudover indgår en række ydelser specifikt rettet mod kreditor. Kreditor får fx enspecifikation af betalte og ikke-betalte beløb med angivelse af årsagen til eventu-elle afvisninger/tilbageførsler samt en oversigt over tilmeldte og afmeldte kunder.Nets vedligeholder registret over betalingsaftaler og overfører automatisk beta-

lingsaftaler ved bankskifte, så kreditor ikke skal indgå ny aftale med kunden. Somen del af grundydelsen er kreditor endvidere sikret mod, at betalinger under 1.000DKK ikke tilbageføres ved manglende dækning på kundens konto.Udover grundydelsen kan kreditor købe tillægsydelser og serviceydelser, som ertilknyttet Betalingsserviceproduktet. Tillægsydelserne indeholder blandt andetmulighed for, at kreditor kan medsende bilag. Serviceydelserne dækker blandt an-det over oprettelse af nye kunder efter den 10. i måneden med betaling efterføl-gende måned samt udtræk af aftaleoplysninger hos Nets. I dette kapitel vil detprimære fokus være på grundydelsen, da dette udgør størstedelen af Nets’ indtje-ning på Betalingsservice.Priserne for Betalingsservice er angivet i Tabel 3, hvor nogle af de forskelligeydelser også fremgår. Prisen pr. transaktion inklusiv en tekstlinje påbetalingsoversigten koster 4,32 DKK plus et kvartalsabonnement på 495 DKK pr.kvartal. Hvis kreditor ikke har tegnet et kvartalsabonnement, er prisen 5,32 DKKpr. transaktion.Hvis kreditoren ønsker at specificere betalingen med ekstra tekstlinjer påbetalingsoversigten, koster dette mellem 8,5 øre og 3 øre pr. linje afhængig afantallet af ekstralinjer.Tabel 3:YdelsePriser for Betalingsservice pr. 1. januar 2010DKK495,004,325,32

Nets har i denne forbindelse anført, at et mere retvisende billede af prisudviklingen på Betalingsservice opnås vedat korrigere for prisudviklingen på tjenesteydelser (PRIS6, 13.2), hvorved prisen pr. betaling inklusive en hoved-tekstlinje realt er faldet med 1,25 pct. i perioden 2002 til 2008. Såfremt der korrigeres for prisudviklingen i tjene-steydelser, kan der dog argumenteres for, at prisudviklingen i finansielle tjenesteydelser (PRIS6, 12.6) er mererelevant at anvende. En sådan korrektion af prisen pr. betaling inklusive en hovedtekstlinje resulterer i en reelstigning på 16,14 pct. i perioden 2002 til 2008. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anser det imidlertid for mestretvisende at korrigere for den gennemsnitlige årlige inflation målt ud fra forbrugerprisindekset (PRIS9). Kilde:Statistikbanken.dk.

Den gennemsnitlige betaling pr. transaktion vil typisk ligge over de 4,32 DKK påbaggrund af eventuelle ekstralinjer og andre betalinger så som kvartalsabon-nement, samt rækken af tillægsydelser og serviceydelser, som Nets også udbyder iforbindelse med Betalingsservice.Hvis det gennemsnitlige forbrug af ekstra tekstlinjer inkluderes, er den gennem-snitlige pris pr. Betalingsservicetransaktion steget fra 4,33 kr. i 2002 til 4,90 kr. i2008, jf. figur 7. Denne stigning på ca. 13 pct. svarer nogenlunde til den generelleprisudvikling målt ud fra forbrugerprisindekset, hvorfor der ikke er tale om en realstigning i den gennemsnitlige pris pr. transaktion, når der tages højde for det gen-nemsnitlige forbrug af ekstra tekstlinjer. Priserne for disse ekstralinjer på beta-lingsoversigten har ikke ændret sig siden 2003.Figur 7:Pris pr. adviseret betaling inkl. ekstra tekstlinjer

Betalingsservice har således primært gået på at udvide produktet mod ekstra beta-ling og ikke i at tilbyde en mere simpel og evt. billigere løsning.Eksempler på serviceydelser er blandt andet en overvågningsaftale, som indebæ-rer, at Nets kontakter kreditor/dataleverandør en til tre dage inden afleveringsfri-sten ved manglende indsendelse af opkrævningsleverancer. Denne aftale koster1.700 DKK årligt. Derudover kan nævnes at oprettelse af nye kundegrupper somudgangspunkt er gratis. Hvis kreditor ønsker at oprette en ny debitorgruppe efterden 10. i en måned, leveres ydelsen for 1.230 DKKPå samme måde er der andre ydelser tilknyttet betalingsoversigten. Oprettelse affaste tekstlinjer på betalingsoversigten koster fx 250 DKK.Som følge af den række af ydelser, som er tilknyttet Betalingsservice, bliver dengennemsnitlige betaling pr. transaktion højere end de 4,32 DKK, jf. tabel 3. Dengennemsnitlige betaling til Nets pr. betalingsformidlingstransaktion, hvor Beta-lingsservice udgør 94 pct., jf. kapitel 3, udgjorde således 5,46 DKK i 2008.

Udvikling i pris og transaktioner med BetalingsserviceAntallet af Betalingsservicetransaktioner er som beskrevet i kapitel 2 steget medover 30 pct. i perioden 2002-2008. Da der sandsynligvis er stordriftsfordele i for-bindelse med driften af Betalingsservice, jf. kapitel 5, må udviklingen i antallet aftransaktioner forventes at have ført til lavere omkostninger pr. Betalingsservice-transaktion.Lavere omkostninger pr. transaktion kunne tale for en lavere pris pr. transaktion.Ikke desto mindre er den gennemsnitlige pris pr. Betalingsservicetransaktion ikkefaldet gennem de seneste fem år.13Udviklingen i antallet af transaktioner inden for betalingsformidling samt udvik-lingen i den gennemsnitlige betaling til Nets pr. adviseret betaling inklusiv hoved-tekstlinjen i perioden 2002 til 2008 er illustreret i figur 8.

Antallet af transaktioner steg over 30 pct. i perioden 2002 til 2008, jf. figur 8,mens den gennemsnitlige ”reale” pris pr. transaktion i samme periode steg med ca.4 pct. Det kan derfor konstateres, at Betalingsservice er blevet et dyrere produkt ien periode, hvor antallet af transaktioner er vokset væsentligt.Stigende priser i perioden 2002-2008 kan enten skyldes, at Nets ikke har opnåetbetydelige stordriftsfordele i forbindelse med håndteringen af Betalingsservice,eller at de besparelser, som er opnået på baggrund af stordriftsfordele, ikke erkommet kreditorerne til gode i form af lavere priser.Nets’ voksende indtjening i perioden 2002-2008, jf. kapitel 3, indikerer, at Netshar opnået effektivitetsgevinster, men at disse ikke har medført lavere priser. Nårdertil lægges, at Nets er den centrale udbyder af direct debit i Danmark og kun ibegrænset omfang er udsat for konkurrencepres fra andre aktører, er det sandsyn-ligt, at prissætningen på Betalingsservice er højere end, hvad der ville være tilfæl-det på et mere konkurrencepræget marked.Nets har anført, at der skal tages hensyn til den produktudvikling, der er sket ipengeinstitutterne særligt i relation til distribution af betalingsoversigter i netban-ker og de omkostninger, der har været forbundet hermed.

Betalingsserviceproduktet i forhold til andre landeSom nævnt består grundydelsen på Betalingsserviceproduktet af den automatisketransaktion en gang om måneden samt en advisering af kunden i form af en tekst-linje på betalingsoversigten.Nets har siden 2000 udvidet Betalingsservice med en række funktionaliteter. Deter blevet muligt at indsende flere tekstlinjer og at skrive differentierede tekster påbetalingsoversigter og indbetalingskort. Nets har udviklet tillægsydelser, der bl.a.består i mulighed for, at kreditor kan medsende bilag med betalingsoversigten. Fordisse ydelser skal kreditor betale ekstra. På kundesiden er det blandt andet blevetmuligt at få den originale betalingsoversigt elektronisk i netbank og e-Boks.I andre EU-lande tilbydes mere simple løsninger, som har fordele og ulemper iforhold til Betalingsservice, og samtidig kan det konstateres, at nogle af disse lan-de har en stor anvendelse af direct debit, jf. bilag 1.Den månedlige betalingsoversigt er udtryk for, at Nets især på spørgsmålet omadvisering har valgt en mere omfattende løsning end andre lande. Eksempelvis erdirect debit produktet i Tyskland ikke nødvendigvis forbundet med en automatiskadvisering af kunden ud over, hvad der fremgår af de kontoudtog, som kundenmodtager fra sit pengeinstitut. I flere andre lande samt ved SEPA Direct Debit14erkreditor forpligtet til at advisere kunden inden transaktionens gennemførelse, en-ten i form af en faktura eller en særskilt meddelelse.Der er næppe tvivl om, at mange kunder sætter pris på, at betalingsoversigten fraNets giver et samlet billede over den kommende måneds betalinger via Betalings-service, og disse kunder vil formentlig helst være fri for at modtage adviseringerdirekte fra kreditor. Omvendt vil der også være kunder, for hvem dette har mindrebetydning.Derudover har udviklingen af Betalingsservice adskilt sig fra andre lande ved, atkreditorer i Danmark kun én gang månedligt kan indlevere opkrævninger. I andre

lande kan kreditorerne indsende opkrævninger når som helst, hvorefter transaktio-nen gennemføres i løbet af få dage.Baggrunden for at der er forskel mellem Betalingsservice og de mere simple directdebit produkter i andre EU-lande, kan skyldes historiske forhold. Derudover ud-bydes Betalingsservice kun af Nets, som er fælles ejet af pengeinstitutterne, imodsætning til andre EU-landes direct debit produkter, der tilbydes af bankerne.Disse produkter er mindre omfattende end Betalingsservice og udbydes i konkur-rence med andre pengeinstitutter.Det er uvist, om der i Danmark vil være et marked for direct debit transaktioner,hvor kunderne eksempelvis bliver adviseret direkte af kreditorerne eller med mu-lighed for opkrævninger løbende i måneden. Men i og med, at Betalingsserviceikke bliver tilbudt med disse ydelser, bliver efterspørgslen heller ikke testet.Det skal nævnes, at Nets og andre aktører i dag tilbyder et produkt (betalingskort-abonnementsordning) med mulighed for løbende opkrævning, og hvor kreditorer-ne selv adviserer kunderne. Produktet går ud på, at kreditor kan foretage træk påen kundes betalingskort under nærmere aftalte omstændigheder. Flere teleselska-ber gør brug af denne model, ved at kunderne kan bede om, at teleselskabet auto-matisk ”optanker” kundens konto hos selskabet, når saldoen har nået et på forhåndaftalt niveau. Denne betalingsform er ikke særlig udbredt endnu.15Derudover erdet nødvendigt, at kreditor indgår en ny aftale med kunden, hver gang kundenskifter bank eller får et nyt betalingskort.

Forskellige priser overfor kunder og kreditorerBetalingsservice er som tidligere nævnt et produkt, som Nets i princippet sælgertil to grupper: Kunder og kreditorer. Idet Betalingsservice er en serviceydelse sommuliggør en advisering og betaling mellem kunde og kreditor, er det nødvendigt,at begge grupper er tilsluttet Betalingsservice, for at Nets kan sælge produktet. Påden måde adskiller Betalingsservice sig fra andre og mere traditionelle markeder,hvor sælger og køber mødes direkte for at udveksle en vare eller serviceydelse foren pris, der ofte er fastsat ud fra bagvedliggende omkostninger.Betalingsservicemarkedet kan karakteriseres som et såkaldt tosidet marked (en-gelsk: two-sided market), hvor henholdsvis kunder og kreditorer udgør markedetsto ”sider”. Boks 8 beskriver kort, hvad der kendetegner tosidede markeder.

Markedet har to grupper af aktører (to sider), som har brug for en fælles platform iform af en tredje aktør, der udbyder et produkt, som gør, at de to sider kan interagere.Platformen (dvs. en virksomhed) tilvejebringer et produkt til de to grupper, som mu-liggør interaktionen.Der er tale om netværkseksternaliteter mellem de to sider af markedet, hvilket bety-der, at den ene gruppes nytte af det produkt, som udbydes af platformsvirksomheden,påvirkes af antallet af aktører på den anden side af markedet. Platformsvirksomhedenkan således hæve antallet af transaktioner i markedet ved at hæve prisen på den eneside, og sænke prisen lige så meget på den anden side.Platformsvirksomheden sætter to priser; én til hver side af markedet, med det formålat få begge sider af markedet ”om bord”. Det betyder, at platformsvirksomheden for-søger at tage højde for netværkseksternaliteterne og sætte nogle priser, som bevirker,at begge sider af markedet får gavn af at tilslutte sig platformen eller købe det pro-dukt, som udbydes af platformsvirksomheden.

Prisstrukturen på tosidede markeder er ofte kendetegnet ved, at hele prisen lægges påden ene side af markedet, mens den anden side betaler en pris på nul. Priserne over forden ene side er derfor ikke nødvendigvis særskilt omkostningsbegrundet. Ved fuld-kommen konkurrence (dvs. hvor der opererer mange platformsvirksomheder, der tilby-der samme produkt til de samme sider af markedet) vilsummenaf de to priser dog værekonkurreret ned, svarende til de respektive platformsvirksomheders samlede omkostnin-ger.Nedenstående tabel viser en række eksempler på tosidede markeder med denne typeprisstruktur. Fælles for disse eksempler på tosidede markeder er, at platformsvirksom-heden sætter en pris på nul over for aktør 2 for at trække en masse af disse aktører ”ombord” i markedet. Herved bliver det attraktivt for aktør 1 at indgå i markedet og tilmedat betale en pris for det.

For at kunne sælge Betalingsservice er det afgørende, at både kunder og kreditorerer villige til at benytte produktet. Hvis kreditorerne ønsker at benytte Betalings-service, men ingen kunder vil tilslutte sig Betalingsservice, kan Nets ikke tjenepenge på salg af produktet. Værdien af Betalingsservice for kreditorerne afhængeraf antallet af kunder, som er tilsluttet Betalingsservice og omvendt. Det er derfornødvendigt for Nets at sætte nogle priser over for kreditorer og kunder, der gør, atbegge grupper ønsker at tilslutte sig Betalingsservice.Prissætningen ved Betalingsservice er kendetegnet ved, at kunderne (generelt) be-taler en pris på nul, mens kreditorerne minimum betaler 4,32 DKK for en Beta-lingsservicetransaktion. I praksis ”taber” Nets derfor penge på kunderne, da prisenikke dækker de forbundne omkostninger ved serviceringen af kunderne, mensNets får dækket samtlige omkostninger ved kreditorernes betaling. Hvis der er taleom et konkurrencepræget marked, vil den samlede pris, dvs. summen af prisen tilkunderne og prisen til kreditorerne, være begrundet ud fra de samlede omkostnin-ger.Både fra et konkurrence- og samfundsmæssigt perspektiv kan en sådan prissæt-ning, hvor den ene side af markedet betaler en pris på nul og den anden side afmarkedet er dén, der betaler for produktet, være hensigtsmæssig, idet der tageshensyn til markedets struktur og ved hjælp af prissætningen søges at optimere an-tallet af transaktioner.

Prisen på grundydelsen (advisering af kunden inkl. en hovedtekstlinje) ved Beta-lingsservice er højere i dag end den var i 2002.Hvis det gennemsnitlige forbrug af ekstra tekstlinjer inkluderes, er den gennem-snitlige pris pr. Betalingsservicetransaktion steget fra 4,33 DKK i 2002 til 4,90DKK i 2008. Denne stigning på ca. 13 pct. svarer nogenlunde til den generelle pris-udvikling målt ud fra forbrugerprisindekset.Produktudviklingen af Betalingsservice har gået på at udvide produktet mod ekstrabetaling og ikke i at tilbyde en mere simpel og evt. billigere løsning. Der har dogværet produktudvikling i retning af en mere elektronisk løsning, om end fordeleneved denne løsning endnu ikke er kommet kreditorerne til gode i form af lavere pri-ser.Nets’ voksende indtjening gennem de sidste fem år indikerer, at Nets har opnået ef-fektivitetsgevinster, som imidlertid ikke har givet sig udslag i lavere priser.Betalingsservice har en prisstruktur, hvor kunderne ofte får produktet gratis, menskreditorerne betaler for at anvende produktet.

Ikke alle omkostninger kan ifølge Nets henføres direkte til Betalingsservice. Derfor harNets ved en række poster angivet omkostningerne for forretningsområdet betalingsfor-midling, som udgør produkterne Betalingsservice, LeverandørService (en direct debitløsning for betalinger mellem virksomheder), OverførselsService (et produkt til lønover-førsler o. lign.) og InformationsService (et produkt, hvor kreditor kan vælge at få infor-mationer om gennemførte betalinger i et format, der passer til virksomheden).Betalingsservice udgør 94 pct. af nettoomsætningen på dette forretningsområde. Da Be-talingsservice således udgør langt størstedelen af Nets’ forretningsområde, betalings-formidling, er der taget udgangspunkt i de omkostninger og indtægter, der er gældendefor hele betalingsformidlingsområdet, når det ikke har været muligt at isolere særskilteomkostninger ved Betalingsservice. De angivne omkostninger for betalingsformidlinganses som retvisende for Nets’ omkostninger til Betalingsservice.

Nets’ omkostninger til driften af betalingsformidling udgjorde 884 mio. DKK i2008, og er vokset med godt 32 pct. siden 2003. Den største omkostning ved drif-ten af Betalingsservice er posten ”decentral produktion”. Posten vedrører Nets’betaling til pengeinstitutterne og behandles særskilt i kapitel 6.Derudover er de væsentligste omkostningsposter ”personale” og ”distribution”.Udgifterne til personale steg med godt 15 pct. i perioden 2003-2008, mens antalletaf medarbejdere tilknyttet Betalingsservice var nogenlunde uændret.16Aflønningaf den enkelte medarbejder er dog ikke vokset mere end den generelle udvikling ifinans- og forsikringssektoren.17I samme periode voksede antallet af Betalings-servicetransaktioner med 23 pct., jf. kapitel 2. Hvad angår distributionsomkost-ningerne, er disse beskrevet nærmere senere i dette kapitel.Den mindste omkostningspost, ”andet”, indeholder bl.a. administrationsomkost-ninger, afskrivninger og omkostninger til IT og konsulenter. Disse omkostninger

Nets’ omkostninger pr. BetalingsservicetransaktionOmkostningerne ved driften af Betalingsservice steg mere end antallet af Beta-lingsservicetransaktioner i perioden 2003-2008, idet omkostningerne steg med 32pct., mens antallet af transaktioner steg med 23 pct.Betalingsservice er i høj grad baseret på en IT-platform, som automatiserer mangeaf de aktiviteter, der er forbundet med produktet. Givet væksten i antallet af Beta-lingsservicetransaktioner i løbet af de sidste par år ville eventuelle stordriftsfordeleved driften af Betalingsservice umiddelbart kunne føre til faldende omkostningerpr. transaktion i denne periode.Når man ser mere specifikt på de enkelte omkostningsposter, er der på nogle om-råder i overvejende grad tale om faste omkostninger.18Selvom der har været taleom en kraftig vækst i antallet af transaktioner, er Nets’ lønomkostninger ikkeumiddelbart vokset med mere end den generelle udvikling i finans- og forsikrings-sektoren. Der er endvidere meget, der kan tale for, at pengeinstitutterne har en delfaste omkostninger i forbindelse med decentral produktion, selvom betalingen fraNets er transaktionsbaseret, jf. kapitel 6. Distributionsomkostningerne dækkerprimært omkostninger til at udsende betalingsoversigter, hvor et øget antal beta-linger godt kan medføre flere betalingsoversigter. Portoomkostningerne til beta-lingsoversigter vil dog for en stor dels vedkommende allerede være afholdt, idet96 pct. af samtlige danske husstande modtager en betalingsoversigt, hvorfor éngiven procentuel vækst i antal Betalingsservicetransaktioner typisk ikke vil med-føre en tilsvarende procentuel vækst i portoomkostningerne. Efterhånden som fle-re og flere betalingsoversigter fremsendes elektronisk, jf. senere i dette kapitel, vildistributionsomkostninger til betalingsoversigter også i højere grad blive faste.Selvom der kan være tale om variable omkostninger i forbindelse med håndterin-gen af Betalingsservice, må det på grund af de faste omkostninger kunne forven-tes, at de samlede omkostninger pr. transaktion vil være faldende, når antallet aftransaktioner vokser.

Omkostningerne pr. transaktion var imidlertid nogenlunde konstante i perioden2003-2008, jf. figur 10. Nets’ omkostninger pr. transaktion udgjorde 4,43 DKK i2003, mens de i 2008 var godt 3 pct. højere, nemlig 4,58 DKK. Hvis der tageshøjde for inflation i perioden 2003-2008 er Nets’ omkostninger pr. transaktion fal-det med 5 pct. i løbet af de fem år, jf. kurven i figur 10. Den kraftige stigning i an-tallet af transaktioner har således ikke umiddelbart medført mærkbart lavere om-kostninger pr. transaktion.Figur 10:Kr.5,004,003,002,001,000,00200320042005200620072008Omkostninger pr. transaktionAnm.1:Anm.2:Kilde:

Betalingsoversigterne sendes ud til kunderne med information om den kommendemåneds betalinger. Oversigten indeholder endvidere information om eventuellenye og afmeldte aftaler og tilbageførte betalinger m.v. Kreditor kan – mod ekstrabetaling – anvende betalingsoversigten som faktura over for kunden ved, at Netsfører ekstra linier på betalingsoversigten, jf. også kapitel 4. Betalingsoversigtenudsendes enten med post eller elektronisk til kundens netbank eller e-boks, så-fremt pengeinstituttet tilbyder denne service. I hele perioden 2003-2008 har Nets ivid udstrækning udsendt oversigterne både elektronisk og på papir.

Nets har altså i en årrække gjort brug af de elektroniske løsninger, men har indtil2008 haft svært ved at høste de umiddelbare besparelser, der vil ligge i udeluk-kende at sende oversigterne ud elektronisk. Tværtimod har hovedparten af kun-derne fået oversigten både på papir og elektronisk, hvilket blot resulterer i endnuhøjere distributionsomkostninger end med oversigter kun på papir. Antallet afelektroniske betalingsoversigter steg dog især i 2008. Her blev ca. en tredjedel afalle oversigter sendt ud udelukkende via et elektronisk medie, hvilket var mereend en fordobling i forhold til 2007. Dette resulterede i, at Nets’ distributionsom-kostninger fra 2007 til 2008 faldt med ca. 10 pct., jf. figur 12.Figur 12:Distributionsomkostninger

Betalingsoversigten på papir har været anvendt i mange år, og det er utvivlsomtblevet en vane for mange kunder at modtage dem hver måned. Oversigten giver ethurtigt overblik over Betalingsservicetransaktionerne den næste måned, og formange kunder vil dette være nemmere end at skulle finde oversigten på netbankeneller e-boks, da dette kræver, at man logger ind med password og bruger tid på atfinde dokumentet. Desuden er der stadig en del af befolkningen, der ikke anvendernetbank.Ikke desto mindre ligger der et incitament for Nets i at få endnu flere kunder til atfravælge betalingsoversigter på papir, og der vil stadig kunne spares betydeligeportoomkostninger, hvis det lykkes. Nets betaler i den forbindelse kundepengein-

stitutterne et beløb ekstra pr. betalingsoversigt, hver gang en kunde kun får beta-lingsoversigten tilsendt elektronisk, hvilket umiddelbart forekommer væsentligthøjere end de omkostninger, der er forbundet med at fremsende en betalingsover-sigt elektronisk. Nets prøver derigennem at få nedbragt portoomkostningerne.Presset på kunderne for at gå over til en elektronisk løsning sker derfor primærtgennem pengeinstitutterne, hvor nogle institutter pålægger kunderne et ekstra ge-byr, når oversigten skal fremsendes med almindelig post, mens andre yder en rabat– fx et gratis VISA/dankort – ved fravalg af oversigten pr. brev.På grund af den øgede brug af elektronisk fremsendte betalingsoversigter faldt di-stributionsomkostningerne pr. Betalingsservicetransaktion fra 2006 til 2008, jf.figur 13.Figur 13:Distributionsomkostninger pr. transaktion

Pengeinstitutterne har overtaget nogle af de omkostninger, som Nets har sparet påporto. Det skyldes, at det er pengeinstitutterne, der udsender elektroniske beta-lingsoversigter. Der er således blevet flyttet nogle omkostninger fra distribution tildecentral produktion. Det må dog formodes, at Nets over tid opnår en betydeligbesparelse ved at overgå til elektroniske betalingsoversigter. Hvis Nets som følgeheraf sætter prisen pr. transaktions ned, vil kreditorerne kunne spare et betydeligtmillionbeløb – en besparelse som i sidste ende også vil komme kunderne til gode.Betalingsoversigten har traditionelt været en stor fordel for kreditorerne, da der viaNets sker en samkuvertering af betalinger. De forskellige kreditorer får så at sigederes advisering af kunderne med i samme kuvert, og har derved kunnet sparepenge ved at blive fri for selv at skulle sende et brev ud til kunden. På den andenside gør Nets’ månedlige udsendelse af betalingsoversigter Betalingsservice-produktet dyrere.Boks 11:•

Hvad er decentral produktion?Det er Nets, der er udbyder af Betalingsservice, men for at Betalingsservicetrans-aktionerne kan gennemføres, skal pengeinstitutter på både kunde- og kreditorsidenogså indgå i processen. Betalingsservice bygger på, at kunden har en konto i etpengeinstitut, og at der er adgang til at foretage hævninger på kontoen. Adgangentil kundens konto sikrer, at processen foregår elektronisk, og giver desuden densikkerhed, at kreditor ikke er i besiddelse af kundens kontooplysninger. Udover athåndtere de respektive konti står pengeinstitutterne for en væsentlig del af service-ringen af kunde og kreditor, ligesom institutterne ofte formidler kontakten. Fordisse ydelser får pengeinstitutterne en betaling, hvilket er illustreret i figur 14. HosNets bliver pengeinstitutternes ydelser benævnt decentral produktion.Nets har valgt en model, hvor pengeinstitutterne ikke får betaling direkte af dekunder og kreditorer, som bliver serviceret, men i stedet bliver betalt af Nets, jf.figur 14. Hver gang kreditor betaler Nets for at gennemføre en Betalingsservice-transaktion, er der således en del af betalingen, som går videre til de pengeinstitut-ter, der er med til at afvikle transaktionen.Figur 14:Gebyrstruktur ved Betalingsservice

Nets har medio 2010 set på to udvalgte pengeinstitutters omkostninger, og på denbaggrund er det Nets’ vurdering, at pengeinstitutterne modtager en rimelig beta-ling for de ydelser, de leverer til Nets set i forhold til de omkostninger, som pen-geinstitutterne afholder, samt i forhold til den værdi, som de tilfører Betalingsser-vice. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke haft adgang til de udvalgtepengeinstitutters oplysninger.Så længe pengeinstitutterne ikke mere udførligt har opgjort deres omkostningerved Betalingsservice, er det vanskeligt at sige noget præcist om, hvorvidt den sam-lede betaling til institutterne giver anledning til overnormal indtjening.Ifølge Nets skal betalingen til pengeinstitutterne i forbindelse med decentral pro-duktion helt overordnet medvirke til, at pengeinstitutterne opretholder et højt ser-viceniveau, beredskab og kendskab til Betalingsservice i forhold til kunderne.Nets har endvidere oplyst, at pengeinstitutterne får en betaling for den værdi, sominstitutterne tilfører Betalingsservice ved at stille deres kunder, infrastruktur ogdistributionsapparat til rådighed. Nets har ikke fundet anledning til at bede penge-institutterne om at dokumentere deres omkostninger. De ydelser, som pengeinsti-tutterne mere specifikt skal have dækket omkostningerne til, er beskrevet i boks12.Boks 12:Pengeinstitutters ydelser ved decentral produktion

Løbende ydelser:•Kundens pengeinstitut:Pengeinstitutterne skal behandle kunders indsigelser og tilba-geføre betalinger, som kunden ikke kan godkende. Herudover skal pengeinstitutternevedligeholde kundeaftalerne og herunder foretage ajourføring af adresser til udsendel-se af betalingsoversigter. Der sker løbende registreringer i forbindelse med skifte afpengeinstitut og ændringer/skift af kundernes CPR-numre, når kontoforhold til Beta-lingsservice skal deles. Pengeinstitutterne stiller også en dækningsgaranti til rådighedfor betalinger under 1.000 DKK Endelig skal pengeinstitutterne kontrollere betalinger,varetage bogføring og udsende kontoudtog til kunden, stille de nødvendige netbank-sydelser til rådighed og svare på generelle kundehenvendelser.

Hvis omkostningerne til decentral produktion ses i forholdet til antallet af Beta-lingsservicetransaktioner, var der i perioden 2003-2008 en stigende betaling tilpengeinstitutterne.Figur 16Figur16 viser udviklingen i den gennemsnitlige betaling til pengeinstitut-terne for hver Betalingsservicetransaktion. Fra 2003-2008 steg betalingen til pen-geinstitutterne pr. transaktion med ca. 20 pct.Det bemærkes, at stigningen i omkostningerne til decentral produktion pr. transak-tion var tiltagende i både 2007 og 2008. Nets har anført, at pengeinstitutterne harovertaget nogle af de omkostninger, som Nets har sparet på porto. Det skyldes, atdet er pengeinstitutterne, der udsender elektroniske betalingsoversigter. Der er så-ledes blevet flyttet nogle omkostninger fra ”distribution” til ”decentral produkti-on”, jf. også kapitel 5. Stigningen i de decentrale produktionsomkostninger i 2007og 2008 var dog noget større end faldet i distributionsomkostninger, hvorfor over-gangen til elektroniske betalingsoversigter kun er en lille del af forklaringen på destigende omkostninger pr. transaktion som fremgår af figur 16.Figur 16:Omkostninger til decentral produktion pr.betalingsservicetransaktion

Hvis der er seks eller flere transaktioner på kundens betalingsoversigt, er betalin-gen pr. transaktion mere end det 10-dobbelte af betalingen pr. transaktion, hvis derkun er en eller to transaktioner på oversigten. Når der sker en tredobling af antalletaf transaktioner, sker der således mere end en 10-dobling af prisen pr. transaktion.Betalingsstrukturen ved decentral produktion giver pengeinstitutterne et kraftigtincitament til at få kunderne til at anvende Betalingsservice. Incitamentet fremgårogså, når man ser på indtægtpr. betalingsoversigt(i stedet for pr. transaktion).Figur 19 viser et indeks over Nets’ betaling pr. oversigt til kundens pengeinstitutafhængig af, hvor mange betalinger kunden har pr. oversigt.

Betalingsstrukturen betyder, at hvis et pengeinstitut har en ”kunde 1” med to Beta-lingsservicetransaktioner i samme måned og en ”kunde 2” med seks betalinger påoversigten, så får pengeinstituttet for kunde 2 det 34-dobbelte af betalingen forkunde 1. Betalingen for ”kunde 2” er det 34-dobbelte af betalingen for ”kunde 1”,selv om antallet af transaktioner kun er tredoblet.Nets har i den forbindelse oplyst følgende: ”Strukturen for honoreringen af penge-institutterne er valgt med henblik på at motivere pengeinstitutterne til at få mangebetalinger på betalingsoversigten. Dette mål er nu nået. Nu er der i stedet behovfor at ændre pengeinstitutternes incitamenter hen imod at øge andelen af elektroni-ske betalingsoversigter. Nets vil derfor overveje den fremtidige struktur for hono-rering af pengeinstitutterne.”

pengeinstitutternes omkostninger pr. transaktion vil stige i takt med, at kunden fårflere transaktioner. På samme måde et det ved eksemplet ovenfor ved figur 19 ik-ke sandsynligt, at ”kunde 2” reelt skulle give anledning til omkostninger hos pen-geinstituttet, der er 34 gange større end omkostningerne for ”kunde 1”, når antalletaf betalinger kun er tre gange større.Der er meget, der kan tale for, at pengeinstitutterne har en del faste omkostningerforbundet med den decentrale produktion, og at der derfor vil være stordriftsforde-le, jf. boks 13. Hvis det er tilfældet, vil pengeinstitutternes omkostning pr. transak-tion falde i takt med at antallet af transaktioner stiger, og i forhold til dette gårNets betalingsstruktur, jf. figur 18, således i den stik modsatte retning.Boks 13:Forhold, der taler for stordriftsfordele hos pengeinstitutterne

Det mest sandsynlige er, at omkostningerne til at opbygge kompetence og beredskab omBetalingsservice hos pengeinstituttets personale overvejende er af fast karakter. Penge-institutterne skal have de nødvendige systemer til håndtering af Betalingsservice, lige-som medarbejderne skal uddannes tilstrækkeligt. Meget taler for, at omkostningerne tildette ikke vil variere i samme takt som antallet af Betalingsservicetransaktioner, og at degennemsnitlige omkostninger pr. transaktion vil tendere mod at falde, jo flere transakti-oner, der er.Det samme er tilfældet med pengeinstitutternes omkostninger til at udbrede og fastholdeanvendelsen af Betalingsservice. Sådanne markedsføringsomkostninger vil genereltsjældent være knyttet direkte op på salget af hovedproduktet.Derudover foretager pengeinstitutterne en række handlinger, før kundens eller kreditorsførste Betalingsservicetransaktion gennemføres.1 For de fleste kunder og kreditorer vildisse handlinger være en engangsforeteelse for pengeinstituttet, og være uafhængige af,hvor mange transaktioner den enkelte kunde eller kreditorer efterfølgende deltager i.Nets har oplyst, at honoreringen til pengeinstitutterne ikke alene gives for den direktetransaktionsbaserede belastning i pengeinstitutterne, men også for adgang til konti ogIT-systemer, samt for værdien af at have adgang til personalets kompetence og opmærk-somhed i den daglige pleje og håndtering af produktet. Endvidere har Nets oplyst, at endel af omkostningerne, som Nets honorerer pengeinstitutterne for, er for værdien af in-stitutternes service- og kompetenceberedskab og dermed omkostninger af fast karakter.Note 1: Kreditors pengeinstitut skriver under på kreditors aftale med Nets og skal i øvrigt stille engaranti for, at kunden kan få sine penge tilbage, hvis transaktionen er blevet tilbagekaldt,og der samtidig ikke er dækning på kreditors konto, eller kreditor er gået konkurs i mel-lemtiden. På kundesiden indgår pengeinstituttet en tilslutningsaftale med kunden, og vur-derer i den forbindelse kundens soliditet, dvs. evne til at betale.Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering på baggrund af oplysninger fra Nets.

Det er værd at bemærke, at Nets’ betalingsstruktur er indrettet på en måde, så hen-sigten så at sige bliver, at omkostningerne til decentral produktion pr. transaktionskal stige i takt med, at produktet vinder større udbredelse. Nets begrunder selvdette med, at incitamentet til pengeinstitutterne giver flere brugere af Betalings-service, hvilket er en fordel for alle. Ikke desto mindre vil det være normalt, atvirksomheder søger at minimere omkostningerne. Desuden vil en fast pris pr.transaktion også indeholde et incitament for pengeinstitutterne til at tilbyde Beta-lingsservice til kunder og kreditorer.Den nuværende betalingsstruktur kan føre til, at pengeinstitutterne får en over-dækning af deres omkostninger. Det forhold, at Nets’ omkostninger til decentralproduktion i 2007 og 2008 steg mere end antallet af Betalingsservicetransaktioner,jf. figur 17, kan være et tegn på dette.

Pengeinstitutterne er både leverandører af decentral produkti-on og ejere af NetsNets fusionerede i 2009 med Nordito, jf. kapitel 2, boks 2. Selskabet har dervedfået norske pengeinstitutter ind i såvel ejerkreds som bestyrelse. Hidtil har Nets’bestyrelse alene bestået af repræsentanter fra danske pengeinstitutter (herundermedarbejdervalgte medlemmer fra Nets) samt en repræsentant fra Danmarks Nati-onalbank.Det er bestyrelsen i Nets, der fastsætter betalingsstrukturen ved den decentraleproduktion. Indtil fusionen med Nordito har det således været repræsentanter frade danske pengeinstitutter, der har besluttet, hvilket incitament pengeinstitutterneskulle have til at medvirke ved processen omkring Betalingsservice.Fra et konkurrencemæssigt synspunkt kan det overvejes, om en konstruktion, hvorpengeinstitutterne både har været leverandører af decentral produktion over forNets samt ejere af Nets, er hensigtsmæssig. Der er en naturlig risiko for, at disse toroller ikke vil kunne skilles ad således, at betalingen til pengeinstitutterne bliverhøjere end tilfældet, hvor pengeinstitutterne kunne konkurrere om at tilvejebringeserviceydelser til Nets i forbindelse med Betalingsservice. Det er endvidere ikkefremgået af Nets’ offentlige regnskaber, at der er blevet betalt for pengeinstitutter-nes decentrale produktion i forbindelse med Betalingsservice.Det bør bemærkes, at der for det enkelte pengeinstitut kan have været forskel påejerandelen af Nets og andelen af indtægter i forbindelse med decentral produkti-on. Pengeinstitutter med en forholdsvis lille andel af den decentrale produktion harumiddelbart haft en interesse i, at priserne for decentral produktion skulle blive sålave som muligt, da det ville øge pengeinstituttets indtjening i form af udbytte fraNets. Der kan argumenteres for, at disse pengeinstitutter – gennem medlemskab af

Nets’ bestyrelse – har haft en interesse i, at prisen for decentral produktion ikkeskulle blive for høj. Desuden har Nationalbanken, som er medejer af Nets, ikkemodtaget betaling via decentral produktion, hvorfor banken sandsynligvis har haftet ønske om, at betalingen for decentral produktion ikke blev for høj.Selv om pengeinstitutterne har haft forskellige interesser i Nets, kan det stadig væ-re uhensigtsmæssigt, at repræsentanter fra pengeinstitutterne har truffet beslutningom, hvordan betalingsstrukturen skulle være. Det kan have indebåret en mindreuafhængig prisfastsættelse, end hvis pengeinstitutterne ikke havde haft denne dob-beltrolle. Konstruktionen har således generelt ikke givet et incitament for pengein-stitutterne til at presse prisen på decentral produktion ned i forhold til Nets.Med Nets’ nye ejerkreds vil de danske pengeinstitutters indflydelse i bestyrelsensamlet set falde, og institutternes dobbeltrolle vil derfor blive langt mindre. I dager tre ud af 12 bestyrelsesrepræsentanter (heraf fire medarbejdervalgte) fra danskepengeinstitutter. Det kan muligvis være med til at ændre den pris, som fremoverbliver betalt for decentral produktion.

Decentral produktion har samme karakteristika som MIFNets’ betaling tilkundernespengeinstitut tilgodeser de samme hensyn som det in-terbankgebyr (multilateral interchange fee eller MIF), der anvendes i flere andrelandes direct debit systemer.I mange EU-lande findes der ikke en central udbyder af direct debit produkter,som tilfældet er med Nets i Danmark. Produkterne udbydes derimod af pengeinsti-tutter. Kreditorer køber således direct debit produktet af sit eget pengeinstitut,mens kunden indgår en direct debit aftale med sit pengeinstitut.I de fleste lande har man valgt en model som i Danmark, hvor kreditor betaler heleeller langt den største del af den samlede pris for direct debit. Kunden betaler etmindre beløb eller modtager ydelsen gratis. Denne prissætning kan medføre, atkundens pengeinstitut isoleret set taber penge ved direct debit produktet, fordi dettilbydes gratis til kunden, mens kreditors pengeinstitut har en god indtjening påproduktet. For at kompensere for tabet hos kundens pengeinstitut ses det derfor inogle lande, at kreditors pengeinstitut overfører en del af betalingen til kundenspengeinstitut. Kundepengeinstituttet får derved også et incitament til at udbredeproduktet. Overførslen mellem de to pengeinstitutter kaldes et interchange fee el-ler interbankgebyr, og er nærmere defineret i boks 14.

I Danmark skal betalingen for kundepengeinstitutternes decentrale produktion vedBetalingsservice ligeledes sørge for, at institutterne får dækket omkostningerne ogsamtidig har et incitament til at bidrage med at udbrede Betalingsservice som pro-dukt.Den centrale forskel mellem den danske Betalingsservicemodel og andre landessystemer, herunder SEPA Direct Debit er, at Nets i den danske model står somnetværksudbyder og som den centrale modpart til kreditorerne, hvorfor det også erNets, der viderefordeler pengene til de pengeinstitutter, der deltager i afviklingenaf den enkelte transaktion. I andre direct debit systemer, går betalingen – somnævnt – direkte fra kreditor til kreditors pengeinstitut, som dels beholder en del afbeløbet og dels videreformidler et interbankgebyr til kundens pengeinstitut.21Så selv om Nets’ betaling til kundepengeinstitutterne via decentral produktion ik-ke direkte kan betegnes som et interbankgebyr, skal det tilgodese samme hensyn.Nets har anført, at pengeinstitutternes funktion er at fungere som underleverandørtil Nets i form af decentral produktion samt at fungere som distributør af Beta-lingsservice, da det alene er pengeinstitutterne, der har kontakten til kunden. Beta-lingen til pengeinstitutterne er dermed for både ydelser og distribution, og Beta-lingsservice er ifølge Nets dermed mere sammenlignelig med en almindelig distri-butionsaftale end en MIF.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen finder dog, at de pengeinstitutter, der i andrelande står for direct debit, også netop foretager produktion og distribution, og fårdækket omkostningerne hertil via en MIF. Det skal dog nævnes, at Betalingsser-vice er et mere omfattende produkt end direct debit produkter i andre lande, jf. se-nere i dette kapitel.21

Interbankgebyrer i fokus hos KommissionenKommissionen har under processen frem mod lanceringen af SEPA Direct Debitpåpeget det forhold, at pengeinstitutter går sammen og aftaler et fælles interbank-gebyr (MIF) i forbindelse med anvendelsen af direct debit. Netop det forhold, atpengeinstitutterne indbyrdes aftaler gebyrets størrelse, kan ifølge Kommissionengive anledning til konkurrencemæssige problemer.I en fælles udtalelse med Den Europæiske Centralbank22har Kommissionen fore-løbigt anført, at et MIF kan være i strid med EU-traktatens artikel 101 (1).23Kommissionen er samtidig af den umiddelbare holdning, at et MIF hverken ernødvendigt eller kan retfærdiggøres ud fra effektivitetshensyn. Der er således enrisiko for, at et MIF ikke opfylder de undtagelsesbetingelser, der er angivet i trak-tatens artikel 101 (3).24Et MIF kan derfor samlet set være i strid med EU’s kon-kurrenceregler, hvilket gælder både ved nationale og grænseoverskridende directdebit betalinger. Det skal samtidig nævnes, at Kommissionen ikke er fuldstændigafklaret i sin holdning til, hvorvidt MIF er i strid med artikel 101, og at nationalekonkurrencemyndigheder m.v. godt kan komme til et andet resultat i konkrete sa-ger.I fællesudtalelsen med Den Europæiske Centralbank har Kommissionen meddelt,at den kan acceptere en MIF for direct debit transaktioner i euro i en overgangspe-riode frem til 1. november 2012. Denne holdning er siden blevet stadfæstet i denreviderede forordning om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet.25Såle-des fastslås det, at pengeinstitutterne frem til 1. november 2012 maksimalt kan ta-ge en MIF for grænseoverskridende SEPA Direct Debit transaktioner på 8,8 euro-cent.26Efter 1. november 2012 vil der være et forbud mod MIF i direct debit sy-stemer i EU, og pengeinstitutterne vil være tvunget til at overveje andre gebyrmo-deller. Baggrunden for, at Kommissionen i en begrænset periode har tilladt enMIF på 8,8 eurocent, er ønsket om at fremskynde brugen af SEPA Direct Debit.27

Joint Statement by the European Commission and the European Central Bank clarifying certain principles under-lying a future SEPA direct debit (SDD) business model, 24. marts 2009: “Without prejudice to its assessment inany future individual case, the Commission is of the preliminary view that, given the availability of direct incen-tivising mechanisms, it will in general be very difficult to establish that multilateral interchange fee agreementsconcerning direct debit transactions are justified and necessary for efficiency reasons and that they can fulfil theother conditions required by article 81(3) EC Treaty. They will, therefore, generally be presumed not to be com-patible with the EU competition rules, either for national or for cross border transactions”.Tidligere artikel 81 (1).Tidligere artikel 81 (3).Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 924/2009 af 16. september 2009 om grænseoverskridendebetalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001.For indenlandske SEPA Direct Debit transaktioner kan der frem til 1. november 2012 accepteres en MIF, såfremtder allerede eksisterer en MIF i de nationale direct debit systemer. MIF ved SEPA DD må ikke være højere endved de nationale systemer.Som er nærmere beskrevet i bilag 1.

Prisen for decentral produktion er højere end andre landes MIFI forhold til det fastlagte MIF for SEPA Direct Debit, som er 8,8 eurocent, ogsammenlignet med andre lande er Nets’ betaling til pengeinstitutterne betydeligthøjere, om end Betalingsservice også er et mere omfattende produkt end SEPADirect Debit og direct debit produkter i andre lande.I Danmark har Nets som bekendt valgt en gebyrmodel, hvor kreditor alene skalbetale for Betalingsservice, og kunderne får ydelsen gratis (medmindre kreditorvælger at overvælte et gebyr på kunden), jf. kapitel 4. Den nuværende model be-tyder altså, at kundepengeinstitutterne umiddelbart kun får dækket sine omkost-ninger, hvis de får en betaling fra Nets (svarende til en MIF).Andre lande anvender gebyrmodeller, hvor kunderne betaler til sit pengeinstitutfor at anvende direct debit – enten pr. transaktion eller som led i en samlet pakkeaf pengeinstitutydelser. Kundepengeinstitutter har derigennem en mulighed for atfå dækket sine omkostninger direkte af kunden, hvorfor der vil være mindre an-ledning til at have en MIF. Dette indikerer, at en lavere MIF kan medføre, at kun-derne i højere grad skal betale et beløb til deres pengeinstitut.Niveauet for betalingen til pengeinstitutter (svarende til MIF) afhænger derfor afden gebyrmodel, som er valgt. Hvis kunderne betaler for anvendelse af produkteter der i mindre omfang behov for en MIF mellem pengeinstitutterne. Ved sam-menligning mellem landende bør der derfor tages hensyn til de anvendte gebyr-modeller.Ud fra henholdsvis Kommissionens undersøgelse28af direct debit produktet i EU-landene, samt Kommissionens arbejdsdokument29om SEPA Direct Debit, er detmuligt at se niveauet på MIF i lande med samme gebyrmodel som Danmark. Detbør i denne sammenhæng bemærkes, at Danmark ikke fremstår i Kommissionensarbejdsdokument som et af de lande, der har en MIF, hvilket sandsynligvis skalses i lyset af, at Nets’ betaling til pengeinstitutterne ikke direkte kan betegnes somet interbankgebyr, jf. ovenstående afsnit. Da betalingen tilgodeser de samme hen-syn som MIF, er det imidlertid Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, atbetalingen kan sammenlignes med MIF i de lande, som anvender samme gebyr-model.Nets’ betaling til pengeinstitutterne er betydeligt højere end de MIF, som er gæl-dende i lande, der anvender en tilsvarende gebyrmodel, jf. figur 20. I Sverige ud-gør MIF 11 eurocent, og i Spanien er der tale om en MIF på mindre end 3 euro-2829

Som nævnt er Betalingsservice et mere omfattende produkt end SEPA Direct De-bit og direct debit produkter i andre lande. Ved Betalingsservice er der en centralmandathåndtering, hvor kundens pengeinstitut blandt andet sørger for at ændrekundens oplysninger ved skifte af pengeinstitut, kontonummer m.v. Ved SEPADirect Debit og direct debit i andre lande, skal kreditor selv håndtere ændringer ikundens forhold. Med Betalingsservice har kreditor desuden garanti for, at der –uanset kundens forhold – er dækning for betalinger op til 1.000 DKK. De nævnteforhold medvirker til, at betalingen til kundens pengeinstitut bliver større.Hvis Nets sænkede betalingen til kundepengeinstitutterne med 10 pct., ville kredi-torerne kunne spare et betydeligt millionbeløb om året, forudsat at Nets videregi-ver besparelsen til kreditorerne.

Den danske model fjerner Betalingsservice som konkurrence-parameter mellem pengeinstitutterneI Danmark har pengeinstitutterne valgt at oprette et fælles selskab, Nets, som stårfor at udbyde Betalingsservice. Dette er der fordele ved, bl.a. da Nets kan håndterede mandater, som kunderne giver til, at der automatisk kan trækkes beløb på kon-toen, og man derfor kun skal give Nets besked, hvis man som kunde skifter konto-nummer. Omvendt kan modellen have den ulempe, at man går glip af den konkur-rence, der internt kunne være i systemet.Dels kunne der være konkurrence mellem pengeinstitutterne om at tilbyde den de-centrale produktion så billigt som muligt til Nets. Denne konkurrence er ikke tilstede, da prisen for decentral produktion fastlægges af Nets, så den er ens for alleinstitutterne.Dels går man glip af den interne konkurrence, der kunne være mellem pengeinsti-tutterne om at tilbyde Betalingsservice så billigt som muligt til kunder og kredito-rer. Nets er eneste udbyder af Betalingsservice, og er kun udsat for den konkur-rence, der kommer fra andre betalingsformer, og denne konkurrence kunne godtvære skarpere, jf. kapitel 2.I direct debit systemer i andre lande er det pengeinstitutterne, der står som net-værksudbydere. Disse institutter konkurrerer med hinanden om kunderne, og idenne konkurrence kan prisen for direct debit indgå som en konkurrenceparame-ter. Det vil sandsynligvis medføre, at nogle af pengeinstitutterne vælger ikke atopkræve en betaling for direct debit – eventuelt vil kreditorerne og kunderne fåpengeinstituttets direct debit ydelser gratis eller til en mindre pris som led i ensamlet pakke af pengeinstitutydelser. Konkurrence mellem aktørerne internt i etnetværk kan således være med til at konkurrere prisen for netværksydelsen ned.Der kunne komme mere konkurrence på kundepengeinstitutternes decentrale pro-duktion ved at kunderne eventuelt selv skulle være med til at dække pengeinstitut-tets omkostninger. Dette strider mod det princip, der hidtil har været i Danmarkom, at kunderne ikke skal betale for at anvende Betalingsservice, men konkurren-ce internt mellem pengeinstitutterne kan være med til at presse kundernes betalingned, så problemet ikke bliver så stort.Dette aspekt går igen i Kommissionens argumentation for at afskaffe MIF. Kom-missionen argumenterer for, at pengeinstitutternes gebyrmodel fremover må ænd-res, således at kundepengeinstitutterne må opkræve et beløb direkte af kunderne,hvis de vil have dækket omkostningerne.30Det ser Kommissionen ikke som et30

problem, da kreditorerne vil have en god mulighed for at give kunderne rabat forat anvende direct debit og dermed kompensere for, at kunden eventuelt bliver op-krævet et beløb af sit pengeinstitut.Set i lyset af Kommissionens foreløbige holdning til MIF, kan det også diskuteres,i hvor høj grad det i virkeligheden er nødvendigt at betale pengeinstitutterne for atfå dem til at udføre ydelser i forbindelse med Betalingsserviceproduktet. Beta-lingsservice anvendes af 96 pct. af de danske husstande, og produktet er såledesvelkendt og udbredt i forvejen. Pengeinstitutternes eventuelle servicering af kun-der og kreditorer ville således indgå i den generelle kunderådgivning, der ikke erforbundet med særskilte eller transaktionsbestemte betalinger.I forhold til kreditor kan det overvejes, om Nets’ honorering af kreditorpengeinsti-tutterne i stedet kunne være et forhold direkte mellem pengeinstitut og kreditor.Der er ikke umiddelbart nogen grund til, at kreditorerne betaler Nets for at anven-de Betalingsservice, og Nets herefter sender en del af betalingen videre til de pen-geinstitutter, som kreditorerne i forvejen har en aftale med. Pengeinstitutternekunne lige så godt selv opkræve beløbet hos kreditorerne.Størstedelen af betalingen til kreditorpengeinstitutterne er for en garanti, som in-stitutterne stiller over for kunden eller kundens pengeinstitut. Med garantien erkunden sikker på at få sine penge tilbage, hvis transaktionen er blevet tilbagekaldt,og der samtidig ikke er dækning på kreditors konto, eller kreditor er gået konkurs imellemtiden. Da garantien stilles på vegne af kreditor, kunne kreditor også selvbetale herfor til sit pengeinstitut.Igen vil den interne konkurrence mellem pengeinstitutterne kunne medføre, atnogle af pengeinstitutterne vælger ikke at opkræve beløbet over for kreditor. Påden måde vil man kunne konkurrenceudsætte det beløb, der går til kreditorpenge-institutternes decentrale produktion. Samtidig vil pengeinstitutterne ved den nævn-te garantistillelse også kunne inddrage kreditors soliditet. Solide kreditorer vil så-ledes kunne få garantien billigere.I overvejelser om mere konkurrence i systemet skal det dog også indgå, at især demindre pengeinstitutter kan drage fordel af, at Nets står som udbyder af produktetog også opkræver betalingen herfor. Fordelen består i, at Betalingsservice dervedbliver en åben infrastruktur, hvor alle pengeinstitutter har mulighed for at deltage.De helt små pengeinstitutter kan måske blive klemt i konkurrencen, hvis de ogsåskulle konkurrere med de store institutter på prisen på institutternes deltagelse iBetalingsservice eller et lignende direct debit produkt.

Betalingen til pengeinstitutterne er steget med knap 50 pct. siden 2003 og udgør denstørste omkostningspost ved Betalingsservice.Betalingen til pengeinstitutterne varierer med antallet af Betalingsservicetransaktio-nerBetalingsstrukturen afspejler ikke, hvordan pengeinstitutternes omkostninger mestsandsynligt vil bevæge sig.Med repræsentanter i Nets’ bestyrelse har pengeinstitutterne i Danmark hidtil selvværet med til at fastlægge, hvad de skal have i betaling fra Nets. Det forhold, at derer kommet norske pengeinstitutter med i ejerkredsen, kan muligvis være med til atændre den pris, som fremover bliver betalt for decentral produktion.Decentral produktion har samme karakteristika som interbankgebyrer, og Nets’ be-taling til kundepengeinstitutterne er betydeligt højere end interbankgebyrer i andrelande, om end der også skal tages hensyn til, at Betalingsservice er et mere omfat-tende produkt end produkterne i andre lande.Den danske model medfører, at man går glip af den interne konkurrence, der kunnevære mellem pengeinstitutterne om at konkurrere på prisen for decentral produktionned.

I sommeren og efteråret 2009 kom der i pressen fokus på det forhold, at noglekreditorer har valgt at overvælte gebyret på kunden. Der blev påpeget en rækkeeksempler på kreditorer, der opkrævede et såkaldt ”Nets-gebyr” (”PBS-gebyr”),”Betalingsservicegebyr”, eller lignende af kunden i forbindelse med betaling viaBetalingsservice. I nogle tilfælde var gebyret endvidere væsentligt højere end detgebyr, som kreditoren betalte til Nets. Nogle kreditorer overvæltede et gebyr påca. 5 DKK pr. betaling, hvilket ligger tæt på den pris, som kreditorerne i gennem-snit betalte til Nets i 2008 pr. Betalingsservicetransaktion, mens andre opkrævedegebyrer på op til 30 DKK pr. betaling via Betalingsservice.Det blev fremført, at gebyrerne kunne være vildledende, idet det fra kundenssynspunkt kunne fremstå som en betaling, Nets opkrævede af kunden via kredito-ren. I flere tilfælde blev gebyret benævnt ”Nets-gebyr”. Selvom virksomhedernehar en række fordele ved Betalingsservice, var gebyrerne i visse tilfælde væsent-ligt højere end kreditorens betaling til Nets. Det blev anført (bl.a. af Forbrugerrå-det), at gebyrerne alene blev opkrævet som en skjult prisforhøjelse, og at kundenkommer til at betale dobbelt for brugen af Betalingsservice, idet de kreditorer somopkrævede et gebyr ved brug af Betalingsservice hidtil havde haft gebyret inklu-deret i den samlede pris, og at prisen ikke blev sat ned i forbindelse med et sær-skilt gebyr på Betalingsservice.Nets har siden taget kontakt til de kreditorer, der Nets bekendt har opkrævet et ge-byr i forbindelse med Betalingsservice og har henvist til Forbrugerombuds-mandens gebyrvejledning fra juli 2008, der forklarer om markedsføringslovensregler vedrørende gebyrer.

Omfang af overvæltningStørstedelen af de kreditorer, som Nets har været i kontakt med, har fastholdt etsærskilt gebyr ved brug af Betalingsservice, og nogle kreditorer har ændret beteg-nelsen på gebyret.Ifølge oplysninger fra Nets er der umiddelbart tale om 26 kreditorer, der opkræveret gebyr i forbindelse med kundens betaling via Betalingsservice, herunder enrække større forsikringsselskaber, teleselskaber og benzinselskaber. De 26 kredito-rer står for ca. 11 pct. af det samlede antal Betalingsservicetransaktioner. Det sva-rer til 18,8 mio. transaktioner om året. Det er muligt, at der er flere af de ca.15.000 kreditorer, der benytter Betalingsservice, som opkræver et gebyr af kundenved brug af Betalingsservice, men deres andel af det samlede transaktionsomfangvil formentlig være beskedent.31

Langt størstedelen af kreditorerne og i knap 90 pct. af Betalingsservice-transaktionerne opkræves der således ikke et gebyr af kunden, når der betales viaBetalingsservice. Ofte ses det tværtimod, at kreditorerne tilskynder kunderne til atvælge Betalingsservice, ved at give rabatter eller andre fordele i forbindelse medtilmelding af en regning til Betalingsservice frem for betaling via girokort.Blandt de kreditorer, som opkræver gebyr ved brug af Betalingsservice, varierergebyret både i forhold til de alternative betalingsformer, som stilles til rådighedved betaling, og i forhold til den pris, kreditorerne betaler til Nets. Enkelte kredito-rer opkræver det samme gebyr, fx et administrationsgebyr, for alle betalingsfor-mer. Størstedelen af de kreditorer, som opkræver et gebyr ved Betalingsservice,opkræver et særskilt gebyr ved Betalingsservice, som adskiller sig fra de gebyrer,der er forbundet med alternative betalingsformer. Gebyret på Betalingsservice er ide fleste tilfælde lavere end andre betalingsformer, fx girokort, således at Beta-lingsservice stadig fremstår som den billigste betalingsform, selvom betalingen erforbundet med et gebyr. Omvendt gælder det for enkelte kreditorer, at gebyret vedBetalingsservice er højere end andre betalingsformer.Generelt knyttes gebyrer hos kreditorerne i høj grad op til enten Nets (PBS) ellerBetalingsservice, som det fremgår af boks 16. Dette gælder også, når der opkræ-ves et gebyr, som er væsentligt højere, end det kreditoren betaler til Nets. Umid-delbart er der således ikke sket den store forskel på betegnelsen og størrelsen på degebyrer, der var genstand for debatten i efteråret 2009, og de gebyrer, som opkræ-ves i dag.

Nedenstående er uddrag fra en række kreditorers hjemmesider, hvor 1) Betalingsserviceer gratis, 2) der er ens gebyr på alle betalingsformer og 3) der opkræves et særskilt ge-byr på Betalingsservice.1) Betalingsservice er gratisEksempel 1:”Betaling via Betalingsservice er nemt og gratis”2) Ens gebyr på alle betalingsformerEksempel 2:”Opkrævnings- og administrationsgebyr på 10 DKK for at udstede og sende præmieop-krævning uanset betalingsform (indbetalingskort eller Betalingsservice).”3) Særskilt gebyr på BetalingsserviceEksempel 3:”Gebyrer ved betaling:Gebyr ved giroopkrævning: 25,00 DKKGebyr ved opkrævning via Betalingsservice: 10,00 DKKGebyrerne er en del af det samlede beløb på din opkrævning. Gebyrerne dækker de om-kostninger, som vi har ved at sende regningerne til dig.”Eksempel 4:”Gebyrer og afgifter:Gebyr på 7,00 DKK på hver forsikring for betaling gennem Betalingsservice.”Eksempel 5:”Ved at tilmelde dine forsikringer til Betalingsservice, sparer du også penge på opkræv-ningsgebyret.Girokort: 20 DKK; Betalingsservice 7 DKK”Eksempel 6:”Regning og forbrug:Du kan tilmelde dig Betalingsservice lige her. Bemærk, at det koster 9,75 DKK/måned iadministrationsgebyr.”Kunder kan ved denne virksomhed også betale via selvbetjening på hjemmesiden (beta-lingskort), kontooverførsel eller girokonto. Alle disse metoder er gratis for kunden.

Tilskyndelse til at anvende de mest effektive betalingsformerUd fra en samfundsmæssig betragtning bør det tilstræbes, at betalinger foretagesmed så effektive betalingsformer som muligt. Prisstrukturer – herunder gebyrer påde enkelte betalingsformer – bør i den forbindelse understøtte, at kunder og for-brugere vælger de mest effektive betalingsformer.Som det fremgår af kapitel 2, foreligger der en undersøgelse fra Norge, hvor desamfundsmæssige omkostninger ved forskellige betalingsmidler er blevet sam-menlignet. Den norske undersøgelse viser, at der er lave samfundsmæssige om-kostninger ved brug af direct debit, og at betalingsformen er blandt de mest effek-tive betalingsformer i dag.For samfundet som helhed kan det derfor være uheldigt, hvis kreditorernes over-væltning af gebyrer på kunderne, vil få kunderne til at fravælge Betalingsserviceog i stedet bruge mindre effektive betalingsformer. Fordelingen af omkostningernemellem kreditor og kunde er dog ikke givet på forhånd. Betalingsservice er et to-sidet marked, jf. kapitel 4, og det afgørende er i den forbindelse alene, at de to si-der (dvs. kunder og kreditorer) begge stadig har tilskyndelse til at anvende syste-met.Hvis man ser det mere isoleret fra kreditorernes synsvinkel, så skal de som mini-mum betale 4,32 DKK til Nets pr. Betalingsservicetransaktion, jf. kapitel 4. Forkreditorerne vil der således altid være et gebyr forbundet med at anvende Beta-lingsservice som betalingsmiddel. Andre betalingsmidler kan være forbundet medlavere gebyrer for kreditorerne, idet gebyrerne så i stedet – fx ved indbetalingskort

– er pålagt kunden. Virksomhederne kan således have et incitament til at overvæl-te omkostningerne ved Betalingsservice på kunderne.I denne overvejelse bør det indgå, at Betalingsservice har en række fordele forkreditorerne at anvende, som vil medføre lavere administrationsomkostninger, jf.kapitel 2. Eksempelvis giver det generelt en højere sikkerhed for transaktionensgennemførsel, at det er kreditor og ikke kunden, der iværksætter betalingen. Dettebetyder, at kreditorerne alt andet lige vil have færre omkostninger ved at senderykkere ud til kunder, og færre kunder vil ryge til inkasso. Der vil også være færrehenvendelser til kreditors kundeservice e.l. Alt sammen er medvirkende til, at kre-ditor sparer administrationsomkostninger og har færre tab på kunderne.Det er vanskeligt at sætte tal på størrelsen af de administrationsomkostninger ogtab, som kreditorerne sparer ved, at kunderne anvender Betalingsservice frem forandre betalingsformer. Umiddelbart vurderes de sparede omkostninger dog at væ-re af en størrelse, der gør, at det næppe vil være ønskværdigt for de fleste kredito-rer, hvis kunderne i større omfang fx vælger at benytte indbetalingskort, som følgeaf overvæltning. Dette understøttes også af, at langt størstedelen af kreditorer ikkeopkræver et gebyr ved brug af Betalingsservice, og at en del kreditorer faktisk gi-ver kunderne rabat, hvis de vælger Betalingsservice. Endvidere er der en høj an-vendelse af Betalingsservice blandt kreditorer i Danmark. Det viser også, at derfor kreditorerne er tale om en forholdsvis omkostningseffektiv betalingsform.Betalingsservice indebærer også fordele for kunderne, jf. kapitel 2. Kunderne erved Betalingsservice fri for at bruge tid på at gennemføre betalingerne og er sikrepå, at de sker til tiden og med rette beløb. Kunden risikerer derfor heller ikke at fårykkere m.v. Disse fordele betyder, at der formentlig skal en hel del til, før kun-derne vil vælge en anden betalingsform med større ulemper end Betalingsservice.I hvert fald når kunderne først er begyndt at anvende produktet.Kreditorerne er sandsynligvis godt klar over, at risikoen for, at kunderne vælger enanden betalingsform, er lille. For kreditorer, hvor omkostningerne til Betalingsser-vice og Nets i forvejen bliver dækket ind af den generelle pris på hovedproduktet,vil overvæltningen derfor være begrundet i et ønske om at øge eller opretholdeindtjeningen uden at ændre prisen på hovedproduktet. Kreditorerne kan desudenhave et incitament til at indføre flere gebyrer, da det kan gøre prissætningen min-dre gennemsigtig for kunderne. I nogle brancher kan det være nemmere at indføreet gebyr end at hæve prisen på hovedproduktet.Rationelle virksomheder fastsætter gebyrerne således, at kunderne tilskyndes til atvælge den betalingsform, der ud fra et virksomhedsøkonomisk synspunkt bedstkan betale sig. Rationelle kunder vælger at købe deres varer og tjenesteydelser udfra den samlede pris (inkl. evt. gebyrer for betalingsform). Med en rationel virk-

Regler vedrørende gebyrer i markedsføringslovenMarkedsføringsloven indeholder regler, der regulerer forretningers opkrævning afgebyrer. Forbrugsombudsmanden har udarbejdet en redegørelse for rækkeviddenaf disse regler, samt i hvilket omfang de regulerer kreditorernes opkrævning afgebyrer, når kunden betaler en regning via Betalingsservice, jf. bilag 2. I det føl-gende er hovedtrækkene i redegørelsen gengivet.Det er § 15 i markedsføringsloven, der regulerer virksomheders adgang til i et lø-bende kontraktforhold at ændre eksisterende gebyrer eller indføre nye gebyrer.Det bærende hensyn bag bestemmelsen er at skabe forudsigelighed for kunden ogat synliggøre gebyrer i aftaleforholdet med kreditor. Kunden skal dels have en mu-lighed for ved aftalens indgåelse at vurdere, hvor dyr aftalen senere vil kunne bli-ve, dels have en mulighed for efterfølgende at vurdere, om ændringer er i overens-stemmelse med aftalen.Ved et gebyr forstås en betaling for en særlig tjeneste, funktion eller ydelse, somknytter sig til købet af en vare eller tjenesteydelse, og som ikke har karakter af be-taling for en selvstændig ydelse, jf. markedsføringslovens § 13, stk. 5. For kundenvil Betalingsservice altid vil blive brugt ved betaling af et andet produkt ellerydelse, fx telefonabonnement, forsikring osv. Betalingsservice vil derfor ikke væreen selvstændig ydelse fra kundens synspunkt. Hvis kunden skal betale særskilt tilvirksomheden for at anvende Betalingsservice, vil denne betaling derfor blive ka-rakteriseret som et gebyr.I et løbende aftaleforhold, som det oftest vil være tale om, når Betalingsserviceanvendes, skal det fremgå klart af aftalen mellem kunden og kreditor, hvilke be-tingelser kreditor har for at kunne ændre størrelsen eller opkrævningen af et gebyr.Det skal tydeligt fremgå af aftalevilkårene, efter hvilke kriterier gebyrerne kanændres eller indføres.Som det fremgår af ovenstående, så regulerer markedsføringslovens § 15 nogleforhold, som kreditor skal opfylde, når et gebyr indføres eller ændres. Reglen sigerdog ikke noget om, hvor stort et gebyr kan være, eller hvor stor en forhøjelse af etgebyr kan være. Bestemmelsen tager heller ikke stilling til, hvilke gebyrer der kanopkræves. Et gebyr kan dog efter omstændighederne være i strid med god mar-kedsføringsskik.

I forhold til Betalingsservice er det Forbrugerombudsmandens vurdering, at et ge-byr kun kan kaldes et Nets-gebyr (”PBS-gebyr”), hvis gebyrets størrelse svarer tildet gebyr, som virksomhederne skal betale til Nets. Opkrævning af et ”Nets-gebyr”, som overstiger dette, vil som udgangspunkt være vildledende og i stridmed markedsføringsloven, jf. bilag 2 om markedsføringslovens regler og gebyrer.Derudover gælder det, at kreditor ved mærkning, skiltning eller på anden mådetydeligt skal oplyse om den samlede pris for en vare eller ydelse inklusive gebyrer,omkostninger, moms og alle andre afgifter, jf. markedsføringslovens § 13. Det be-tyder, at hvis der tages gebyr for en handling, som er nødvendig for at købe vareneller ydelsen, skal det fremgå af den samlede pris.Forbrugerombudsmanden har i maj 2010 i forbindelse med behandlingen af enkonkret sag tilkendegivet, at størrelsen af det gebyr, som en forbruger opkræves,når der ikke betales via Betalingsservice, bør fastsættes således, at det skønsmæs-sigt svarer til de rimelige omkostninger, der er forbundet med at modtage betalin-gen. Forbrugerombudsmanden fandt i denne forbindelse, at 50 kr. må anses sompassende som et maksimalt gebyr, jf. bilag 2.

Overvæltning ved betalingskortProblemstillingen omkring overvæltning af et gebyr kendes også fra betalings-kortmarkedet.I modsætning til tilfældet med Betalingsservice er der ved betalingskort indsatsærskilte regler i betalingstjenesteloven, der både regulerer, hvornår der må over-væltes, samt hvor meget der må overvæltes. Eksempelvis er det ifølge gældenderegler forbudt at opkræve gebyr af kunder, når der betales med et dansk udstedtinternationalt betalingskort i en fysisk forretning, jf. betalingstjenestelovens § 80,stk. 6. Derimod er det tilladt forretninger at opkræve et gebyr af kunden, når derbetales med et betalingskort over internettet, jf. betalingstjenestelovens § 80, stk.7.32Gebyret må dog ikke overstige det gebyr, som forretningen selv betaler tilNets for indløsningen af betalingen.I modsætning til handel i en fysisk forretning udgør kontanter ikke et gratis alter-nativ, når der handles på internettet. Derimod er der ofte en række forskellige be-talingsformer, som tilvejebringer, at betalingen går fra kundens konto til forretnin-

gens konto. Betalingen for betalingsformerne kan derfor karakteriseres som gebyr,idet der er tale om en ydelse, som knytter sig til købet af en vare.Baggrunden for disse regler er, at”sikre at betalingsmodtagerne ikke opkræver forhøje gebyrer hos kortindehaveren”,idet”det gebyr, som betalingsmodtageren kanopkræve hos kortindehaveren, ikke må overstige betalingsmodtagerens gebyr pr.betalingstransaktion til kortudstederen. Betalingsmodtageren kan således ikkeovervælte andre omkostninger på kortindehaveren, fx en andel af en årlig tilslut-ningsafgift til kortudstederen”.33Det fremgår af bemærkningerne til reglerne, at det bagvedliggende formål med atindføre ovenstående regler var, at tillade udbyderen, fx Nets, at opkræve et gebyraf betalingsmodtageren, fx en forretning, således at udbyderen kunne få udbredel-sen af nye betalingsformer finansieret, og derved bl.a. få udbredt den elektroniskehandel. Ovenstående begrænsninger på betalingsmodtager blev således indført forat de fordele, der bl.a. er forbundet elektronisk handel, kommer samfundet til godei samme omfang som i udlandet,34ved at undgå, at nogle forretninger opkrævedeet højt gebyr af kunderne for at betale med et betalingskort.Hvis der er tale om et særskilt gebyr, som kun opkræves ved betaling med beta-lingskort, må gebyret således ikke være højere, end det forretningen betaler til fxNets.Hvis man overfører reglerne for overvæltning ved ikkefysisk handel på Betalings-service, vil det svare til, at kreditorerne ikke kan opkræve et særskilt gebyr vedBetalingsservice, som overstiger det beløb, kreditorerne betaler til Nets for Beta-lingsservicetransaktionen.

Konkurrencemæssig vurdering af overvæltningKonkurrenceloven begrænser generelt ikke kreditorernes muligheder for at op-kræve gebyrer, herunder gebyrer ved brug af Betalingsservice. Som udgangspunktgælder der fri prisdannelse, hvor virksomhederne selv må fastsætte deres priser.Eksempelvis står det forhandler af hårde hvidevarer frit at opkræve et særskilt ge-byr for fragt af fx et køleskab, eller tilbyde ydelsen gratis, hvorved omkostninger-ne til fragten reelt er inkluderet i prisen på køleskabet. I førstnævnte tilfælde kankunden til- eller fravælge ydelsen, og den reelle pris på køleskabet og fragtenfremstår klart. Kunden i sidstnævnte tilfælde betaler fragtgebyret under alle om-3334

stændigheder, hvorfor det kan være uklart for kunden, hvad den reelle pris på kø-leskabet og fragten er.Når en kunde har mulighed for at til- eller fravælge særskilte gebyrer på ydelsertilknyttet købet af en vare eller tjenesteydelse, kan det øge gennemsigtigheden påmarkedet, idet det fremstår mere klart, hvad prisen for de forskellige produkter ogydelser er. Derfor kan det i nogle tilfælde være gavnligt med særskilte gebyrer,frem for at de inkluderes i den samlede pris.Modsat bliver et marked ikke nødvendigvis mere gennemsigtigt ved, at priserne eropdelt i en række gebyrer og ydelser, når kunden ikke har mulighed for at til- ellerfravælge de forskellige ydelser eller gebyrer. Tværtimod kan gennemsigtighedenpå markedet her øges ved at kunden stilles over for én samlet pris. Det gælder fxved forbrugslån eller hurtiglån, at udbydere skal oplyse ÅOP (de årlige omkost-ninger i procent), selvom prisen ofte er opdelt i en række rentesatser og gebyrer.Idet kunden ikke kan fravælge disse, kan det øge gennemsigtigheden på markedet,at der er én pris, som kunden kan sammenligne med andre lån. Tilsvarende gælderdet ved salg af mobiltelefoner inklusiv obligatorisk 6-måneders abonnement, hvorudbyderen skal oplyse den samlede pris, som kunden som minimum skal betale ibindingsperioden.I tilfældet med Betalingsservice er der ofte tale om en valgmulighed, som kan til-eller fravælges, samtidig med at kreditor også tilbyder alternative betalingsformer.Derfor kan det være hensigtsmæssigt, at kreditorerne har mulighed for at opkræveet gebyr ved brug af Betalingsservice, da det kan øge gennemsigtigheden i prisenpå den vare eller tjenesteydelse, som kunden køber, samt de forskellige betalings-formers pris.Omvendt kan en øget brug af gebyrer være med til at gøre priserne mere uigen-nemsigtige for kunderne. Det kan i sidste ende også påvirke konkurrencen. Ud fraforbrugermæssige hensyn vil mindre gennemsigtighed heller ikke være ønskvær-digt.Et eventuelt forbud mod, at kreditor kan opkræve gebyrer af kunder ved brug afBetalingsservice, kan være problematisk fra et konkurrencemæssigt perspektiv.Det kan være uhensigtsmæssigt, at Betalingsservice ud fra loven får en gunstigposition i forhold til eventuelt andre og nye betalingsformer, der kan vise sig atvære mere effektive. Betalingsservice kan derved få en konkurrencemæssig fordelved, at kunder oplever produktet som gratis.Hvis konkurrencen blandt kreditorerne på de forskellige markeder er effektiv, kandet sikre, at et eventuelt gebyr på Betalingsservice ikke kommer helt ud af trit medomkostningerne. Dette synes umiddelbart bekræftet i markedet i dag, da knap 90

Bilag 1SAMMENLIGNING MED UDLANDET OG SEPA DIRECT DEBITIndledningI dette bilag sættes Betalingsservice i relation til andre landes direct debit løsnin-ger i det omfang, en sådan sammenligning lader sig gøre. Modellerne for directdebit afviger fra hinanden landende imellem, og forskellene gør det vanskeligt –men ikke umuligt – at sammenligne. Forskellighederne medfører dog også, at deter muligt at lade sig inspirere af, hvordan pengeinstitutter og andre udbydere afdirect debit har valgt at tackle bestemte forhold og sammensætte produktet.35I bilaget beskrives også den fælles europæiske direct debit løsning – SEPA DirectDebit – som blev introduceret af de europæiske pengeinstitutter i november 2009.For betalinger i euro skal kreditorerne tilbydes en direct debit model, som er ioverensstemmelse med SEPA Direct Debit,36og på den måde vil SEPA DirectDebit også få indflydelse på udbudet af direct debit produkter i Danmark, selv omDanmark ikke har indført euroen. I lande uden euro skal en SEPA Direct Debitløsning være tilgængelig for direct debit transaktioner i euro senest 1. november2014.

Direct debits udbredelseBetalingsservice har en stor udbredelse i Danmark idet, 96 pct. af de danske hus-stande anvender Betalingsservice. Når man sammenligner med andre lande i EU,kan det dog konstateres, at der i seks andre lande var flere direct debit-transaktioner pr. indbygger i 2008 end i Danmark, jf. bilagsfigur 1. I Danmarkblev der i 2008 gennemført 35 Betalingsservicetransaktioner pr. indbygger. I fxNederlandene blev der gennemført 75 direct debit transaktioner pr. indbygger,mens tallet for Tyskland var så højt som 97.Det hører med til denne vurdering, at direct debit i nogle lande også bliver brugtved enkeltstående betalinger. Kunden giver i disse tilfælde kreditor mandat til attrække et beløb på det kontonummer, som kunden har angivet. Sådanne betalingerkan ikke gennemføres ved Betalingsservice i Danmark. Ikke desto mindre kan detkonstateres, at der i en række andre lande også er en udbredt anvendelse af directdebit.

Indtil videre er der indført to typer af produkter i SEPA-regi, nemlig almindeligekontooverførsler, der blev indført i januar 2008, samt direct debit overførsler, derblev indført i november 2009.Pengeinstitutternes arbejde i SEPA varetages af European Payment Council, EPC,som blev dannet i 2002. I EPC er Danmark repræsenteret af Finansrådet og Dan-ske Bank. SEPA er i udgangspunktet et selvreguleret initiativ, men Den europæi-ske Centralbank og EU-Kommissionen har også i høj grad påvirket processen. Derhar især været diskussion mellem parterne om hvilket interbankgebyr, der skullevære tilladt ved SEPA Direct Debit. Dette problem blev adresseret af EU-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank ved en fælles udtalelse i marts2009, jf. kapitel 6. Efterfølgende vedtog Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet i september 2009 en ny forordning om grænseoverskridende betalin-ger, som pålægger pengeinstitutterne at indføre SEPA Direct Debit.

Kreditor sender herefter opkrævningsdata til sit pengeinstitut. Der er ikke knyttetbestemte deadlines til denne handling. Kreditor kan således løbende hen over måne-den indsende opkrævningsdata vedr. nye betalinger.Kreditors pengeinstitut videresender data om opkrævninger enten til det betalings-system, der afvikler SEPA Direct Debit transaktionerne38eller direkte til debitorspengeinstitut. Dette skal gøres senest 5 dage før betalingsdagen ved første betaling.Hvis der er efterfølgende betalinger, er tidsfristen dog kun 2 dage.Herefter afvikles transaktionen.Kunden kan op til 8 uger efter betalingsdagen tilbagekalde transaktionen uden, atdet kræver en begrundelse fra kundens side.Hvis opkrævningen er foretaget uden, at der foreligger en underskrevet betalingsaf-tale, kan kunden tilbagekalde transaktionen i 13 måneder.

SDD Core modellen for direct debit er en mere ”skrabet” model end Betalingsser-vice, og en større del af processen er lagt over på kreditorerne. Det vil alt andetlige også være et billigere produkt. At der ved SEPA Direct Debit er sat grænserfor, hvor stort MIF (multilaterale interchange fee) må være, vil også begrænseomkostningerne ved produktet, og dermed formentlig også medføre, at prisen bli-ver lavere, jf. kapitel 6.Det skal nævnes, at den europæiske forbrugerorganisation, BEUC, har udtrykt be-kymring omkring kundernes sikkerhed ved SEPA Direct Debit modellen, da der imodellen ikke pr. automatik sker en kontrol af, at kreditors mandat er gyldigt.BEUC er bange for, at nogle kreditorer – uden kontrol fra pengeinstitutternes side– vil misbruge kontonumre, og hæve et beløb på kundens konto, uden at kundenbliver adviseret herom.39I den forbindelse bør man naturligvis sikre, at et udbudtSEPA Direct Debit produkt er tilstrækkeligt sikkert at anvende for kunderne.Nets har sammen med Nationalbanken og pengeinstitutterne udviklet en danskmodel, der opfylder kravene i SEPA Direct Debit. Indtil videre har 110 pengeinsti-tutter tilmeldt sig Nets’ produkt, som dog kun tilbydes til betalinger i euro.40Med383940

Betalingsservice i forhold til andre direct debit produkterForskellene mellem de enkelte landes direct debit løsninger – inkl. SEPA DirectDebit – strækker sig over helt grundlæggende forhold om hvem, der udbyder pro-duktet, og hvordan aftaler indgås, til mere specifikke detaljer om fx hvor lang tidkunden har til at reagere på en fejlagtig opkrævet direct debit betaling, eller hvor-dan kunden bliver adviseret om betalingens gennemførelse.Betalingsservice adskiller sig især fra andre lande og SEPA Direct Debit ved, atdet er Nets, der udbyder produktet og indgår aftale med kreditor. Det er desudenNets, der indsamler oplysninger om de enkelte transaktioner hos kreditorerne, ad-viserer kunden om at beløbet er på vej til at blive trukket på kundens konto, samtgennemfører betalingen. En så central rolle hos én virksomhed ses generelt ikke ide andre lande, og det indgår heller ikke i SEPA Direct Debit.I modsætning til den danske model står blandt andet den tyske direct debit løsning,hvor det – på nær clearing af den enkelte transaktion – udelukkende er pengeinsti-tutterne, der indgår i processen, jf. bilagsboks 2. Den tyske løsning er et simplereprodukt end den helt basale Betalingsserviceydelse. Samtidig er der en stor anven-delse af direct debit i Tyskland, jf. bilagsfigur 1. Den tyske model er mindre om-fattende end Betalingsservice ved, at det i Tyskland er kreditor der håndterer kun-dens mandat, og ved at kunden ikke nødvendigvis bliver adviseret om betalingen.Det hører med til billedet, at den relative andel af forskellige betalingsinstrumenterer forskellig fra land til land. I Danmark er betalingskort mere udbredte end i fxTyskland. Tyskland har et højt antal direct debit betalinger pr. indbygger og et la-vere antal kortbetalinger pr. indbygger end i Danmark. Det skyldes, at direct debitbetalinger bl.a. er udbredt i dagligvarehandlen i Tyskland. I Danmark foretagesdetailbetalinger oftest med betalingskort.

Pengeinstitutterne udbyder produktet, og indgår aftaler med kreditorer og kunder.Kunden giver kreditor et skriftligt mandat til at kunne opkræve betalingen på kun-dens konto. Hvis betalingen er mindre end 50 euro, behøver mandatet ikke at væreindgået på skrift.Kreditor kan på et hvilket som helst tidspunkt iværksætte en direct debit opkræv-ning.Kreditor kan sende en advisering til kunden om, at betalingen er på vej – normalt iform af en faktura. Kreditor er dog ikke forpligtet til at advisere kunden.Udover en evt. advisering fra kreditor får kunden kun besked om betalingen via dekontoudtog, som modtages fra pengeinstituttet.I praksis kan kunderne tilbagekalde betalingen uden videre inden for seks uger eftergennemførelsen. Hvis kunden tilbagekalder senere end seks uger fra gennemførslen,kan kundens bank ikke få beløbet tilbage fra kreditors bank og kundens bank, vilsom følge deraf kunne have et krav mod kunden. Derfor er tilbagekaldelsesfristen irealiteten seks uger.Kreditor og kunden betaler til deres respektive pengeinstitutter for at anvende directdebit. Betalingen sker enten pr. transaktion eller som led i en samlet pakke af bank-ydelser afhængig af det enkelte pengeinstituts prispolitik.Harmonisation of the legal framework for cross-borderdirect debit systems in the 15 MemberStates of the European Union, rapport udarbejdet for EU-Kommissionen af Bogaert & Van-demeulebroeke, 12. august 2003.

Nedenfor gengives følgende områder, hvor Betalingsservice især adskiller sig fradirect debit løsninger i andre lande samt fra SEPA Direct Debit.1. Aftaleindgåelse og mandathåndtering2. Kundens mulighed for at tilbagekalde betalinger3. Advisering af kunden4. BetalingscyklusAftaleindgåelse og mandathåndteringI Danmark er det Nets, der indgår aftale med kreditor, og det er også Nets, dermodtager og efterfølgende håndterer det mandat, som kunden giver til, at kreditorkan opkræve penge på kundens konto. Kunderne kan indgå betalingsaftalen viakreditor, men i så fald sendes den videre til Nets, som efterfølgende også håndte-rer aftalen. Kreditorerne er i den forbindelse forpligtet til at slette oplysninger omkundernes CPR-numre, når disse er videregivet til Nets. Kreditorerne kommer ik-ke i besiddelse af kundernes kontonumre.I flere andre lande og ved SEPA Direct Debit er det kreditor, der modtager manda-tet fra kunden og efterfølgende opbevarer det. Der er dog også eksempler på, atkreditor sender en kopi af mandatet til kundens bank, eller at kunden laver tomandater – én til kreditor og én til eget pengeinstitut.Nets’ løsning med håndtering af betalingsaftaler har den fordel, at kunden vedskifte af pengeinstitut og kontonummer kun skal kontakte sit nye pengeinstitut. Iandre lande er kunden tvunget til at kontakte samtlige kreditorer om det ændredekontonummer. For kunderne ligger der også en øget sikkerhed i, at det kun erNets, der ligger inde med kontonummeret. Risikoen for misbrug bliver dervedmindre.Kundens mulighed for at tilbagekalde betalingerI Danmark har kunden kun kort tid til at reagere, hvis en transaktion skal afviseseller tilbagekaldes. Kunden kan afvise eller tilbagekalde transaktionen frem til densyvende dag i måneden, uanset om den er gennemført eller ej. Derudover kan be-talingsaftaler afmeldes senest to dage før en betaling gennemføres. Det betyder, athvis kunden skal hindre gennemførelsen af en betaling senere end den 7. i måne-den, så skal betalingsaftalen afmeldes.I andre lande har kunden generelt længere tid til at reagere. I Tyskland har kundeni praksis seks uger efter, betalingen er gennemført. I Holland har kunden kunnet

tilbagekalde betalingen op til 30 kalenderdage efter, den er blevet gennemført.41IFrankrig kan kunden tilbagekalde en betaling op til to måneder efter modtagelse afkontoudtog. SEPA Direct Debit modellen tilsiger, at kunden skal kunne tilbage-kalde en betaling op til 8 uger efter dens gennemførelse. Når kundens mulighedfor at tilbagekalde et betaling er så lang, kan der dog være risiko for, at kreditorbliver mere tilbageholdende med at benytte produktet, da kreditor måske ikke øn-sker at løbe en risiko for, at kunden uden yderligere begrundelse tilbagekalder be-talingen efter så mange uger.At Nets har valgt, at kunden skal reagere hurtigt, hvis betalingen skal afvises ellertilbagekaldes hænger sammen med, at der i Danmark er en forholdsvis høj sikker-hed mod misbrug, da Nets håndterer betalingsaftalerne. Behovet for lang reakti-onstid bliver derved mindre. I de lande, hvor kunderne ikke på samme måde bliveradviseret om betalingerne via en samlet betalingsoversigt, er der måske også etbehov for, at kunderne har længere tid til at reagere på fejlagtige betalinger.Advisering af kundenI Danmark er det Nets, der adviserer kunden om betalingen via den udsendte beta-lingsoversigt. Betalingsoversigten udsendes til kunden en gang om måneden, ogindeholder oplysninger om den kommende måneds transaktioner. I udgangspunk-tet indeholder adviseringen kun en enkelt linie om beløbets størrelse, tidspunkt forbetalingen samt kreditors navn. Kreditor kan dog mod ekstra betaling købe flerelinier på betalingsoversigten eller få sendt bilag med oversigten til kunden, jf. ka-pitel 4. Kunden får derved et samlet overblik over den kommende måneds betalingpå samme tidspunkt hver måned. Andre systemer, hvor adviseringerne kommermere drypvis eller kan være indskrevet i fakturaer eller lignende, giver ikke sam-me overblik.Som det fremgår af bilagsboks 2 sker der i Tyskland ikke nødvendigvis en advise-ring af kunden ud over, hvad der fremgår af de kontoudtog, som kunden modtagerfra sit pengeinstitut. I flere andre lande samt ved SEPA Direct Debit er kreditorforpligtet til at advisere kunden inden transaktionens gennemførelse, enten i formaf en faktura eller en særskilt meddelelse. Storbritannien og Nederlandene har dogindført den undtagelse, at kreditorer, der opkræver samme beløb på samme fastetidspunkt (pr. måned, kvartal, halvår, år etc.), kun er forpligtet til at advisere kun-den før den første transaktion. Der skal dog også adviseres, hvis beløbet eller da-toen ændres. En sådan undtagelse for advisering kan være en fordel for boligsel-skaber eller udlejere, der som oftest opkræver det samme beløb i husleje på densamme dag i hver måned.

BetalingscyklusVed Betalingsservice kan kreditorerne kun én gang månedligt indlevere opkræv-ninger. Dette skal ske senest den sjette sidste bankdag i måneden. Nets er den ene-ste udbyder, der opererer med et fast månedligt forløb. I Storbritannien arbejdesder med en tre dages cyklus, mens kreditorerne i andre lande kan indsende op-krævninger når som helst, hvorefter transaktionen gennemføres i løbet af få dage.For huslejeopkrævninger og lignende har det formentlig ikke den store betydning,at opkrævningen via Betalingsservice kun kan ske én gang månedligt, da det i for-vejen vil være den mest naturlige cyklus for virksomheden. Hos andre kreditorergennemfører kunderne måske flere køb i løbet af samme måned, som først kankomme til udbetaling i den efterfølgende måned, da Nets har månedscyklus. Fordisse kreditorer kan det være en betydelig likviditetsmæssig belastning, at pengenekun kommer ind på et bestemt tidspunkt i måneden.Som det er i dag, fastlægger Nets’ system hvor lang en kredittid kunderne får, menhvis systemet blev udviklet, således at kreditorerne kan opkræve når som helst,ville kreditorerne selv kunne styre hvilke kredittider, de ønsker at give kunderne.Bilagsboks 3: Konklusioner•

MARKEDSFØRINGSLOVENS REGLER OM GEBYRERMarkedsføringsloven indeholder regler, der regulerer forretningers opkrævning afgebyrer. Forbrugsombudsmanden har udarbejdet nærværende afsnit, som indehol-der en nærmere redegørelse for rækkevidden af disse regler, samt i hvilket omfangde regulerer kreditorernes opkrævning af gebyrer, når kunden betaler en regningvia Betalingsservice.§ 15 i markedsføringsloven42regulerer de erhvervsdrivendes adgang til i et løben-de kontraktforhold at ændre eksisterende gebyrer eller indføre nye gebyrer.43Det bærende hensyn bag bestemmelsen er at skabe forudsigelighed for forbruger-ne og at synliggøre gebyrer i aftaleforholdet. En forbruger skal dels have en mu-lighed for ved aftalens indgåelse at vurdere, hvor dyr aftalen senere vil kunne bli-ve, dels have en mulighed for efterfølgende at vurdere, om ændringer er i overens-stemmelse med aftalen.Der er tale om en offentligretlig regel, der ikke regulerer de aftaleretlige eller an-dre civilretlige aspekter af aftalen. Det betyder, at § 15 ikke direkte berører kon-traktforholdet mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren. Det betyder, at æn-dringer som fx at forhøje et eller indføre et nyt gebyr, skal have hjemmel i aftalenmellem parterne.Bestemmelsen i § 15 regulerer ikke, hvor stort et gebyr kan være, eller hvor storen forhøjelse af et gebyr kan være. Bestemmelsen tager heller ikke stilling til,hvilke gebyrer der kan opkræves. Et gebyr kan dog efter omstændighederne være istrid med god markedsføringsskik, se nærmere herom i afsnittet vedrørende Nets-gebyrer.§ 15 fastsætter derimod nogle form- og procedurekrav, som den erhvervsdrivendeskal iagttage med henblik på at sikre, at forbrugerne bliver opmærksomme på æn-dringer af eksisterende gebyrer eller indførelsen af nye gebyrer.

Hvad er et gebyr?Det fremgår af markedsføringslovens § 13, stk. 5, at der ved et gebyr forstås enbetaling for en særlig tjeneste, funktion eller ydelse, som knytter sig til købet af envare eller tjenesteydelse, og som ikke har karakter af betaling for en selvstændigydelse. Det afgørende er ikke, hvordan omkostningen betegnes i aftalen, men omden har en sådan karakter, at den falder ind under definitionen. Eksempelvis erBetalingsservice ikke en selvstændig ydelse, idet produktet altid vil være knyttettil en ydelse eller vare, fx telefonabonnement, forsikring osv., hvorfor betalingenved Betalingsservice kan karakteriseres som et gebyr.§ 15 omfatter kun gebyrer, der ikke er reguleret ved anden lov. Som et eksempelpå gebyrer, der således ikke er omfattet af bestemmelsen kan nævnes rentelovensregler om rykkergebyrer. Bestemmelsen gælder heller ikke for virksomheder om-fattet af lov om finansielle virksomheder.

Hvornår kan et gebyr ændres?Betingelserne for at kunne ændre størrelsen eller opkrævningen af et gebyr i eneksisterende aftale til ugunst for forbrugeren skal være klart fremhævet i aftalen.Der skal tydeligt fremgå af aftalevilkårene, efter hvilke kriterier gebyrerne kanændres eller indføres. Det er ikke tilstrækkelig præcist, at der fx blot er taget for-behold for ”løbende pris- og gebyrændringer”. Det følger, at de almindelige reglerom god markedsføringsskik i markedsføringslovens § 1, at kriterierne ikke må væ-re usaglige eller urimelige, og aftalevilkårene bør give forbrugeren muligheden forat vurdere sandsynligheden og størrelsen af fremtidige ændringer i gebyrerne.Forbrugeren skal desuden have mulighed for efterfølgende at vurdere, om ændrin-ger er i overensstemmelse med aftalen.Ændringen skal varsles i rimelig tid inden, ændringen eller det nye gebyr får virk-ning over for forbrugeren. Det afhænger af en konkret vurdering, hvad kravet omvarsling ”i rimelig tid” indebærer. Som elementer, der bl.a. kan indgå i denne vur-dering, nævnes ændringens størrelse, og om gebyrforhøjelsen er begrundet i denerhvervsdrivendes egne forhold eller udefra kommende forhold, som den er-hvervsdrivende ikke er herre over. Den erhvervsdrivende skal ved varslingen an-give, med hvilken begrundelse i henhold til aftalevilkårene gebyret ændres ellerindføres.Væsentlige ændringer eller nye gebyrer skal varsles med individuel kommunikati-on, så forbrugeren sikres mulighed for at fravælge et nyt gebyr eller væsentligtændret gebyr ved helt at komme ud af aftalen. Varslingen skal således indeholdeen beskrivelse af de nærmere betingelser for opsigelse af aftalen, herunder opsi-gelsesvarslets længde og eventuelle gebyrer i forbindelse med opsigelsen.

Maksimalt 50 kr. for regninger, der ikke betales via Betalings-serviceForbrugerombudsmanden har i forbindelse med en konkret sag taget stilling til etgebyrs størrelse, når forbrugeren ikke er tilmeldt Betalingsservice. Ud fra ensammenligning til rentelovens § 9b, hvor der alene kan kræves 100 kr. for et ryk-kergebyr, fandt Forbrugerombudsmanden det passende, at et gebyr for at opkræveregninger, der ikke er tilmeldt Betalingsservice, skønsmæssigt må svare til de om-kostninger, der er forbundet med at modtage betalingen. Herudfra finder Forbru-gerombudsmanden det passende, at gebyret maksimalt andrager 50 kr. (j.nr.10/02547).