ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 124: Talepapir fra samråd I - L om vindmøller den 14. januar 2011, fra klima- og energiministeren

Klima- og energiministerens besvarelse afsamrådsspørgsmål I-L om vindmøller iFolketingets Erhvervsudvalg den 1. de-cember 2010 (udsat til 14. januar 2011) –åbent samråd med deltagelse af Folketin-get Energipolitiske Udvalg.[Det talte ord gælder]Spørger: Steen Gade (SF)Medspørger: Ole Hækkerup (S)

SpørgsmålI. Hvilke initiativer planlægger regeringen for at hindre, at Danmark mi-ster sin position på vindenergiområdet?J. Vil regeringen tage initiativ til at etablere et reelt partnerskab mellemstaten, industrier, regioner og forskning, som kan videreudvikle deneksisterende Megavind-platform, så den i de kommende år kan virkesom dynamo for strategiarbejdet og for en teknologiske fornyelse påvindenergiområdet?K. Hvilke nye initiativer vil regeringen tage, for at Danmark kan forblivedet førende forsknings- og demonstrationsland?L. Hvilke initiativer vil regeringen tage for at sikre, at Danmark kan til-trække udenlandske vindmøllevirksomheders forsknings-, udviklings-og produktionsvirksomheder?Det er aftalt mellem ministerierne, at der i økonomi- og erhvervsministerensindlæg svares eksplicit på spørgsmål I og L, mens der i klima- og energimi-nisterens indlæg svares eksplicit på spørgsmål J og K.

Tak for invitationen til at fortælle Erhvervsudval-get om regeringens ambitiøse klima- og energi-politik. Beklager afbuddet til det oprindelige tids-punkt – men jeg havde simpelthen tabt stem-men.Også tak til medspørgeren fra Energiudvalget,som trak et lignende spørgsmål. Dermed fårmedlemmerne af Energiudvalget jo fornøjelsenaf at møde kollegerne her i Erhvervsudvalget.Vindeventyret ender ikke automatisk lykkeligtDet danske vindmølleeventyr er langt fra slut.Men vi må også se i øjnene, at vindmølleeventy-ret - i modsætning til de klassiske af slagsen -ikke automatiskender lykkeligt.Derfor må vi fremadrettet arbejde målrettet på ateventyret fortsætter længst muligt. For det er jofaktum, at vi i disse tider er udfordret af en sti-gende konkurrent. Ikke mindst er Kina en frem-adstormende gigant på vindområdet.Men vi har også en unik position.•Vi har i Danmark hele innovationskædensamlet på et afgrænset geografisk område.•Vi har et stærkt lag af underleverandører.•Vi har vist, at det er muligt at håndtere enstor andel af vindkraft i elsystemet.•Og vi har specialviden og stærke partner-skaber.3

For at sikre at vi også fremover er blandt ver-dens førende på vindområdet har vi derfor etfælles ansvar for at sikre, at rammevilkårene eri orden.Energiaftalen trækker vindteknologi ud på markedetOg det tror jeg egentligt, at vi alle er enige om.Energipolitikken beror jo på et bredt politisk for-lig.Som bekendt sikrer energiaftalen netop vindmøl-ler og anden vedvarende energi bedre vilkår.Lad mig trække nogle af de væsentligste frem iforhold til vindområdet.Vedvarende energi skal i 2011 dække 20 pro-cent af Danmarks energiforbrug. Heraf udgørvindenergi en stor andel.Afregningspriserne på strøm fra landvindmøllerblev hævet.Og den ambitiøse udbygning med havvindkraftvidereførtes med beslutningen om at rejse 400MW nye havvindmøller ved Anholt i 2012.Energiaftalen indeholder også en værditabsord-ning for naboer til vindmøller.

Disse markante tiltag er i høj grad med til at sik-re et solidt fundament for danske vindmølletek-nologier. Det er afgørende for, at Danmark kanfastholde sin førende position på vindenergiom-rådet.Danske styrkepositionerGrundvilkåret i dag er, at vindmølleindustrien eren global og hastigt voksende industri. At den ervoksende, betyder også en mærkbart øget kon-kurrence. Vi skal derfor strække os langt for atfastholde vores styrkeposition, så det stadig erattraktivt for vindindustrien at placere arbejds-pladser i Danmark.Regeringen er i løbende tæt dialog med bran-chen, og har allerede gennemført en lang rækketiltag for at skabe gode vilkår for vindmøllesekto-ren.Producenter lægger stor vægt på, at vi i Dan-mark har en komplet forsyningskæde fra forsk-ning og udvikling til test, demonstration, produk-tion og installation. At vi har indpasset storemængder af vind i elsystemet. Og at vi har enhel unik vidensbase og et højt uddannelsesni-veau på vindmølleområdet.Det gælder fx Siemens Wind, der har udtalt, atde bliver i Danmark, fordi de ser fordele i dan-skernes høje produktivitet og talent:"I Danmarkkan vi løbende rekruttere ressourcestærke folk5

med stor viden og et højt uddannelsesniveau,bl.a. ingeniører."Grundlæggende rammevilkår for F&UDer er ingen tvivl om, at bevillingerne til grund-forskning og strategisk forskning og udvikling ogdemonstration er centrale konkurrenceparamet-re for industrien.Helt grundlæggende er det derfor vigtigt at slåfast, at dansk energiforskning klarer sig godt in-ternationalt. Det gælder både på EU-plan og iOECD målt på den andel af de offentlige forsk-nings- og udviklingsmidler, der går til energi.Regeringen har særligt opprioriteret støtten tilenergiteknologisk forskning markant, fra et ni-veau på ca. 200 mio. kr. i 2003 til 1,1 mia. kr. i2010. Det er flere midler end nogensinde før.Den ambitiøse offentlige indsats for forskning,udvikling og demonstration vil blive videreført i2011. Der er lige afsat over en milliard kr. tilforskning i grøn teknologi. Det er netop dissemidler som målrettet "skubber" energiteknologi-er fra laboratorierne og testcentrene ud på mar-kedet.En stor del af disse midler går således til detEnergiteknologiske Udviklings- og Demonstrati-onsprogram; EUDP. Tilskud til vindenergi som

andel af EUDP's bevilling udgjorde i 2010 ca.10 procent af den samlede bevilling.Test og demonstrationHertil kommer, at der med Erhvervsklimastrate-gien bliver etableret storskala-testfaciliteter tildemonstration af nye klimateknologier, såkaldteGreen Labs. Her i starten af det nye år uddelesden første pulje på 130 mio. kr.Med hensyn til test af vindmøller har vi sørgetfor, at vindmølleindustrien får testfaciliteter i in-ternational topklasse, og vi arbejder at udpegeflere områder til testfaciliteter.Danmark som grøn IQ-magnetFlere midler til forskning, udvikling og demon-stration gør det ikke alene. Vi skal også sikreklarhed og sammenhæng i den måde, vi støttervirksomhederne på. Og vi skal sikre, at hele fø-dekæden hænger sammen.Videnskabsministeren og jeg har derfor taget fatpå udfordringen med universiteternes udbud afuddannelser i forhold til branchens nærmestumættelige efterspørgsel efter ”grønne kandida-ter”.Vi er derfor gået sammen om en grundig kort-lægning og analyse af, hvordan forskning oguddannelse både kan understøtte vores omstil-ling til et fossiluafhængigt samfund og samtidig7

understøtte clean tech virksomhedernes vækst-muligheder.Perspektivrige partnerskaberVi har rigtig gode eksempler på, at vindmøllein-dustrien gerne vil samarbejde med hinanden ogdanske forskere. Lad mig blot give et par ek-sempler.Green Labs ansøgningerne motiverer erhvervs-liv og universiteter til at gå sammen og skabenogle meget perspektivrige konsortiesamarbej-der på tværs af landets regioner.Ansøgninger til det Strategisk Forskningsråd ertypisk udformet i et samarbejde mellem forskerefra flere universiteter og flere virksomheder.Alene i 2009 gav forskningsrådet 70 mio. kr. tilstrategisk vindmølleforskning.Der er også etableret en Alliance for Grøn Off-shore Energi, som regeringen bakker op om iden regionale partnerskabsaftale for RegionSyddanmark.På samme måde støtter vi initiativet til at synlig-gøre den midtjyske vindklynge med Århus somfyrtårn: "Aarhus - Capital of Wind Energy".Derudover deltager de statslige myndighederEnergistyrelsen og Energinet.dk som observatø-rer i Megavind-partnerskabet.8

Regeringen ser meget positivt på sådanne part-nerskaber, der kan styrke rammebetingelserneog synligheden for den danske vindmølleindustrii EU og internationalt. Og vi er åbne for at se pånye måder at styrke partnerskabet med vind-branchen, hvis der er et udækket behov.

Mere vind på landKommunerne har i forlængelse af energiaftalengjort et godt arbejde ved at udpege bruttoarealertil opstilling af møller på mere end 1.000 MW påland. Det skal ses i sammenhæng med, at der idag er opstillet møller på i alt ca. 2.900 MW påland.Regeringen og energiforligskredsen har sørgetfor, at der kommer lokal opbakning til mølleop-stilling ved at gennemføre flere nye ordningerblandt en værditabsordning for naboer.De fremadrettede initiativerRegeringen vil i foråret præsentere sit udspil til,hvordan Danmark bliver uafhængig af fossilebrændsler i 2050.Energi bliver dyr - så hvorfor sende milliarder udaf landet frem for at udnytte vore egne ressour-cer effektivt på grundlag af vores egne er-hvervskompetencer?

Der er ingen tvivl om, at en udbygning af vind-kraft – både på havet og på land – vil spille encentral rolle i den fremtidige strategi. Sammenmed biomasse vil det blive kernen i vores ener-giforsyning.Dette gælder i øvrigt også for vores europæiskenaboer. Se blot på deres nationale handlings-planer om vedvarende energi frem mod 2020.

FUD, havvindkraft og et intelligent elsystemVi kan - og vil - ikke lægge os fast på en detalje-ret "rejseplan" helt frem til 2050, men kan alle-rede nu se konturerne af nogle robuste områder,der er værd at satse på.Det gælder blandt andet forskning og udvikling iteknologier, der kan gøre vedvarende energitek-nologier konkurrencedygtige med fossilebrændsler som kul og olie. Der er næppe tvivlom, at forskning i effektive vindmølleteknologiervil være et centralt indsatsområde for den stra-tegiske energiforskning fremover.Landvindkraft er således allerede kommet langtned i pris pga. teknologiske landvindinger. Detskal vi høste frugten af i den fremadrettede ud-bygning.Og Megavind-partnerskabet har en målsætningom, at produktionsomkostningerne for offshorevind skal halveres frem til 2020. Det er et initia-tiv, jeg ser på med stor interesse.10

Møller på havetDer er ingen tvivl om, at en markant udbygningmed havvind vil blive en meget væsentlig del afvirkeliggørelsen af visionen om uafhængighed affossile brændsler.Foruden en reduktion af produktionsomkostnin-gerne kræver det, at vi sikrer, at udbygningenmed vind på havet sker til konkurrencedygtigepriser. Vi har behov for velfungerende konkur-rence på havvindmølleområdet.Derfor er et tværministerielt udvalg ved at senærmere på rammevilkårene for udbygning medhavvindmøller og mulige placeringer af hav-vindmøller.Parallelt hermed arbejdes der med en ændringaf reglerne for havvindmøller udenfor udbud.Herunder også mulighederne for at placere for-søgs- og demonstrationsprojekter på havet.Alt i alt er regeringen i fuld gang med en rækkeinitiativer til at forbedre rammevilkårene for ud-bygning med havvindmøller.De europæiske forbindelserMen vi er ikke en energi-ø. Derfor skal vi omstil-le os sammen med EU. Vi skal forbindes tæt, såvi får adgang til den billigst mulige energi. Ogsådet er en del af den større indsats om vind.11

For eksempel indviede jeg sidste år det elektri-ske Storebæltskabel og en ny forbindelse tilNorge er blevet godkendt.Derudover har Danmark sammen med Hollandfået tildelt 650 mio. kr. til en fast offshore elek-trisk forbindelse i Nordsøen. "Cobra" kablet kanblive det første skridt på vejen til et fremtidigteltransmissionsnet i Nordsøen.Derudover arbejdes der med at forstærke for-bindelsen til Tyskland og Sverige. Her vil et off-shore grid i forbindelse med en havvindmølle-park ved Kriegers Flak for alvor kunne styrkeforsyningssikkerheden og handelen med el.EU ser Kriegers Flak som et banebrydende pi-lotprojekt af stor vigtighed i Europas bestræbel-ser på at nå 20-20 målsætningerne og har afsatEU-støtte på cirka 1,1 milliard kr. til foreløbig endansk og tysk del.Det er ingen tvivl om, at netop de stærke tvær-nationale forbindelser erafgørende som show-casefor, at vindmølleteknologi kan være en afde centrale drivkræfter i et energisystem uaf-hængigt af fossile brændsler.Ambitiøs EU klima- og energipolitikEndelig er det vigtigt, at vi sikrer et fælles drivepå energiområdet, der kan stimulere efter-12

spørgslen i EU. Regeringen arbejder derfor for,at EU øger sit CO2-reduktionsmål i 2020 fra 20pct. til 30 pct. Det er en del af kernen for, ateventyret om vindmølleindustri ikke er færdigt.Danmark har allerede markeret sig stærkt for atnå det fælles EU-mål, idet vi har forpligtet os tilat levere 30 pct. VE i 2020. Vores nationale måler en yderligere styrkelse af udbygningen medvindkraft.