Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 12
Offentligt

12. oktober 2010

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 19. oktober2010Dagsorden, 1. udgave

1) Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)-Politisk enighedKOM(2009) 292) Anvendelse af særlige nationale anti-momssvig-regler, der afviger fra EUsfælles momsregler-Politisk enighedKOM(2010) 1753) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Vurdering af effektive tiltagforetaget af Litauen og Rumænien-RådskonklusionerKOM(2010) 4954) Opfølgning på det uformelle økonomi- og finansministermøde den 30. sep-tember – 1. oktober 2010-Orientering/statusKOM-dokument foreligger ikke5) Forberedelse af G20 finansministermøde den 22.-23. oktober 2010-Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of References)KOM-dokument foreligger ikke6) Rapport om effektivitet og efficiens i de offentlige udgifter til tertiær uddan-nelse i EU-medlemslandene-RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikke7) Rapport om finanspolitiske rammer – gennemgang af foregangslande-OrienteringKOM-dokument foreligger ikke8) Forberedelse af Det Europæiske Råds møde den 28.-29. oktober 2010a)i)Bankafgifter til finansiering af afviklingsfonde mv.

-Rapport til Det Europæiske RådKOM(2010) 254ii)Skat på finansielle transaktioner-Rapport til Det Europæiske RådKOM-dokument foreligger ikkeb)Forberedelse af G20-topmøde den 11.-12. november 2010-Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of References)KOM-dokument foreligger ikke9) Orientering om en ny EU-struktur for finansielt tilsyn-FremskridtsrapportKOM-dokument foreligger ikke10) (FF) Rapport fra Taskforcen vedr. styrket økonomisk samarbejde-Orientering/statusKOM-dokument foreligger ikke11) Ændringer i EU's vedtægter for tjenestemænd og EU's finansforordning somfølge af etableringen af Den Fælles Udenrigstjeneste-VedtagelseKOM(2010) 85, KOM(2010) 17112) Eventuelt13) Siden sidst

Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, som skøn-nes at vedrøre Erhvervsudvalgets ansvarsområde:4)Opfølgning på det uformelle økonomi- og finansministermøde den 30.september – 1. oktober 2010-Orientering/statusKOM-dokument foreligger ikkeForberedelse af G20 finansministermøde den 22.-23. oktober 2010-Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of References)KOM-dokument foreligger ikkeForberedelse af Det Europæiske Råds møde den 28.-29. oktober 2010a)i)Bankafgifter til finansiering af afviklingsfonde mv.-Rapport til Det Europæiske RådKOM(2010) 254

ii)Skat på finansielle transaktioner-Rapport til Det Europæiske RådKOM-dokument foreligger ikkeb)Forberedelse af G20-topmøde den 11.-12. november 2010-Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of References)KOM-dokument foreligger ikke9)Orientering om en ny EU-struktur for finansielt tilsyn-FremskridtsrapportKOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 4:

Opfølgning på det uformelle økonomi- og finansmi-nistermøde den 30. september – 1. oktober 2010

Resumé

På ECOFIN den 19. oktober 2010 ventes en opfølgning på det uformelle ministermøde den30. september – 1. oktober 2010. Der ventes en kort drøftelse, hvor man ventes at behandle deemner fra det uformelle ministermøde, som måtte give anledning til opfølgning.Baggrund og indholdIASB governance

På det uformelle ministermøde var styring af IASB (International AccountingStandards Board) på dagsordenen. Der var en drøftelse af valget af ny formandfor IASB. Det ventes, at sagen afklares i løbet af efteråret 2010.Styrkelse af det økonomisk-politiske samarbejde i EU

Kommissionen har den 29. september 2010 fremlagt en række forslag til styrketøkonomisk samarbejde i EU. Kommissionen orienterede på det uformelle mini-stermøde om, at forslagene nu foreligger. Behandling af Kommissionens forslagpå ECOFIN ventes først at ske efter Det Europæiske Råds møde den 28.-29.oktober 2010, hvor Taskforcens rapport ventes drøftet.Europa 2020-strategien

Der var en drøftelse af Europa 2020-strategien med særligt fokus på den videreproces for de nationale reformprogrammer og behovet for fremskyndelse afstrukturelle reformer i EU-landene.Status og udsigter for den økonomiske og finansielle situation

Ministrene havde en drøftelse af status og udsigter for den økonomiske og finan-sielle situation i EU, herunder mulige risici i forhold til vækstudviklingen og definansielle markeder. Den økonomiske genopretning i EU-landene foregår, omend den stadig er skrøbelig, i et hurtigere tempo end tidligere skøn har peget på.Kommissionen offentliggjorde i september et vækstskøn på 1,8 pct. for 2010 iEU-27, hvilket er en opjustering på 0,8 pct. i forhold til vækstskønnet i Kommis-sionens forårsprognose 2010.Forberedelse af efterårsmødet i IMF

På det uformelle ministermøde forberedte ministrene EU’s input til årsmødet iIMF 8.-10. oktober 2010. IMF er midt i en reformproces, hvor stemmevægt ogrepræsentation i IMF skal tilpasses landenes vægt i verdensøkonomien og dereskapacitet til at understøtte IMF’s arbejde. Det er forventningen, at der vil kunneopnås enighed om en samlet reformpakke i forbindelse med årsmødet.Finansielle sager

Ministrene drøftede indførelsen af nye kapital- og likviditetskrav for banker (BaselIII). Der var desuden en orientering om implementeringen af den nye tilsynsstruk-tur i EU, således at den kan være operationel fra 2011. I forlængelse af drøftelsenpå ECOFIN 7. september var der også en drøftelse af rammer for afgifter på denfinansielle sektor og afviklingsfonde, hvor fokus særligt var på at sikre lige kon-

kurrencevilkår og undgå dobbeltbeskatning. Der var desuden en drøftelse af be-skatning af den finansielle sektor, herunder muligheden for indførelsen af en fi-nansiel transaktionsskat. Regulering af kreditvurderingsbureauer var også genstandfor drøftelse.Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.Nærhedsprincippet

Ikke relevant.Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Holdning

Dansk holdningRegeringen støtter, at der sker en opfølgning på drøftelserne på det uformelleministermøde.Andre landes holdningAlle EU-lande ventes at kunne støtte, at der sker en opfølgning på drøftelserne pådet uformelle ministermøde.

Dagsordenspunkt 5:

Forberedelse af G20 finansministermøde den 22.-23.oktober 2010

Resumé

ECOFIN ventes at drøfte det kommende G20-møde for finansministre og centralbankcheferden 22.-23. oktober 2010. Fokus for drøftelsen ventes især at være på implementeringen afG20-landenes fælles ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, herunder enighed omudformningen af landespecifikke anbefalinger til de enkelte G20-lande. Desuden ventes en drøf-telse af status for reformerne af den finansielle regulering, styrkelse af de globale finansielle sik-kerhedsnet, herunder især IMF’s låneinstrumenter, og reformer af IMF. ECOFIN ventes at nåtil enighed om fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20-mødet.Baggrund og indhold

På det kommende ECOFIN ventes en drøftelse af EU’s fælles holdning (Termsof Reference) til det kommende G20 finansministermøde den 22.-23. oktober.Drøftelserne på G20-finansministermødet og i ECOFIN ventes at koncentrere sigom forberedelserne af G20-topmødet i Seoul, Korea den 11.-12. november, hvorisær implementeringen af den fælles ramme for stærk, bæredygtig og balanceretvækst ventes at være i fokus. Endvidere ventes en drøftelse af reformer af denfinansielle regulering og sikring af tilstrækkelige og effektive globale finansiellesikkerhedsnet, herunder styrkelse af især IMF’s udlånsfaciliteter.Udkast til fælles EU-holdning (Terms of Reference) foreligger endnu ikke.G20’s rammer for stærk, bæredygtig og balanceret vækstG20 nåede på topmødet i Pittsburgh i september 2009 til enighed om lanceringenaf de fælles rammer for stærk, bæredygtig og balanceret vækst.1Formålet medrammen er at styrke koordineringen og overvågningen af landenes økonomiskepolitikker, herunder vurdere om landenes finans-, penge- og strukturpolitikker er ioverensstemmelse med målet om et balanceret globalt vækstforløb. Efterfølgendehar G20 finansministrene i november 2009 iværksat en fælles evalueringsproces2,som skal sikre fremskridt i forhold til målene i de fælles rammer.På G20-topmødet den 26.-27. juni i Canada nåede G20-landene til enighed omførste fase i den fælles ramme i form af generelle og overordnede politikanbefa-linger til de grupper af lande, som står over for samme økonomiske udfordringer.Konkret nåede G20-landene til enighed om følgende:Dehøjest udviklede landebør generelt iværksætte vækstvenlige konsoliderings-planer for de offentlige finanser i overensstemmelse med de respektive lan-des finanspolitiske udfordringer, herunder generelt halvere de offentligebudgetunderskud i 2013 og stabilisere eller reducere gældskvoterne i 2016.Lande med betydelige finanspolitiske udfordringer bør øge konsolidering-stempoet.

Framework for Strong, Sustainable, and Balanced Growth.G20 Mutual Assessment Process (MAP)



Dehøjest udviklede landemed betalingsbalanceunderskud bør tage initiativer tilstyrkelse af den indenlandske opsparing samtidig med at markederne holdesåbne og konkurrenceevnen forbedres.Lande med betalingsbalanceoverskud bør gennemføre reformer, som styrkerde sociale sikkerhedsnet, reducerer økonomiens afhængighed af udenlandskefterspørgsel og som styrker den indenlandske efterspørgsel.

På G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 22.-23. oktober ventesen drøftelse af næste fase i implementeringen af den fælles G20-ramme frem modG20-topmødet, herunder konkretisering af de generelle anbefalinger og udarbej-delse af mere landespecifikke anbefalinger til de enkelte G20-medlemmer. På bag-grund af opdaterede input fra de enkelte lande med opdaterede informationer omgennemførte og planlagte initiativer, ventes IMF at udfærdige en rapport til fi-nansministermødet. Det er uklart i hvor høj grad IMF vil bidrage til de enkeltelandespecifikke anbefalinger.EU-landene bidragede i foråret til G20’s evalueringsproces med fælles input fraEU og euroområdet. Desuden leverede de seks EU-lande, der er selvstændigemedlemmer af G20, egne input til IMF’s analyser. I det fælles EU-bidrag lagdeman særlig vægt på vigtigheden af EU’s rammer og regler i Stabilitets- og Vækst-pagten, herunder de vedtagne henstillinger til de europæiske G20-lande med angi-velse af de konkrete konsolideringskrav og tidsfrister for korrektion af de ufor-holdsmæssigt store underskud på de offentlige finanser. Fra EU’s side har mangenerelt lagt vægt på, at G20-samarbejdet og dets aftaler og anbefalinger bør værei overensstemmelse med de EU-aftaler og -beslutninger, som er truffet på basis afStabilitets- og Vækstpagten.Finansiel reguleringG20 ventes at gøre status over fremskridtene i arbejdet med den række initiativerinden for finansiel regulering, der var enighed om på G20-topmødet i Washingtoni 2008. Aktuelt arbejdes der i regi af Basel-komitéen for Banktilsyn og i FinancialStability Board (FSB) med styrkelse af kravene til bankernes kapital og likviditet.Den 26. juli 2010 blev der i Basel-komitéen opnået enighed om centrale elementeri et sæt nye standarder vedr. kapital og likviditet (det såkaldte Basel III-regelsæt),som efterfølgende blev bekræftet den 12. september 2010 af komitéens bestyrelseaf centralbankchefer og tilsynsdirektører fra komitéens medlemslande. Standar-derne forventes endeligt vedtaget i Basel-komitéen i november 2010, således atG20 kan tilslutte sig de nye standarder på mødet i Sydkorea den 11. – 12. novem-ber 2010. Derefter vil standarderne skulle udmøntes i regler i de enkelte lande og iEU-lovgivning. Indfasningen er planlagt til at ske over en længere årrække.I de kommende måneder ventes der på G20-plan desuden at blive arbejdet videremed vurderingen af, i hvilket omfang landene har gennemført de meget overord-nede anbefalinger fra FSB vedrørende principper for aflønning i den finansiellesektor, herunder sikring af overensstemmelse mellem aflønning og forsvarlig risi-kostyring.

Finansministeriet er ikke bekendt med, at beskatning af den finansielle sektor,herunder skatter på finansielle transaktioner, skulle være på dagsordenen for G20-møderne i oktober og november.Globale finansielle sikkerhedsnetG20-finansministrene ventes at drøfte behovet for yderligere styrkelse af de globa-le finansielle sikkerhedsnet, herunder af IMF’s lånefaciliteter. Formålet hermed erat sikre, at især mellemindkomstlandene bliver bedre i stand til at håndtere pludse-lige skift i kapitalstrømme og valutareservelikviditet som følge af en forværring afden økonomiske og finansielle situation. Et centralt spørgsmål er bl.a. om IMF’slåne- og forsikringsfaciliteter bør styrkes og gøres mere attraktive, så færre landeføler sig nødsaget til at opbygge betydelige valutareserver.IMF har i lyset af de igangværende drøftelser i G20 allerede gennemført flere til-pasninger af sine lånefaciliteter. Blandt andet har man truffet beslutning om, atgøre den i 2009 oprettede forebyggende facilitet, Flexible Credit Line (FCL), mereattraktiv for landene. Man har blandt andet fjernet den generelle grænse for stør-relsen af lån under faciliteten og man har øget lånenes varighed under faciliteten.Endvidere har man oprettet en ny forebyggende lånefacilitet, Precautionary CreditLine (PCL) for lande, som pga. svagere resultater med gennemførelse af sundøkonomisk politik, ikke er kvalificeret til lån via FCL. Både styrkelsen af FCL ogoprettelsen af PCL vurderes at styrke de globale finansielle sikkerhedsnet.Reform af IMFDet kan ikke udelukkes, at G20 finansministrene også vil drøfte reformer af IMF,herunder en kvote- og stemmereform og en række andre styringsreformer til styr-kelse af IMF’s effektivitet og repræsentativitet. På IMF’s årsmøde i oktober 2009nåede man til enighed om, at fremskynde gennemførelsen af reformerne til januar2011.Reformdrøftelserne i IMF er i den afsluttende fase, og der arbejdes intensivt for atsamle flertal for en samlet reformpakke på IMF’s årsmøde den 8.-10. oktober.Reformpakken kan foruden en kvote- og stemmereform omfatte en aftale omstørrelse og sammensætning af IMF’s bestyrelse, styrkelse af IMF’s ministeriellekomite (IMFC) samt ændring af reglerne for flertalsbeslutninger i IMF for at und-gå små blokerende mindretal. Også spørgsmålet om udpegelse af den administre-rende direktør for IMF og præsidenten for Verdensbanken på baggrund af kvalifi-kationer frem for nationalitet kan blive drøftet som led i den samlede reformpak-ke.Især spørgsmålet om IMF-bestyrelsens størrelse og sammensætning er blevet etcentralt tema i IMF-reformerne, efter at USA i august valgte at blokere for denresolution, som skulle sikre videreførelsen af den nuværende IMF-bestyrelse på 24medlemmer. Blokeringen har øget presset for en snarlig reformaftale. Såfremtman ikke når til enighed om en reformaftale inden 1. november, vil bestyrelsensom udgangspunkt blive reduceret fra 24 til 20 medlemmer. USA og en række

emerging market lande ønsker, at emerging market landenes repræsentation iIMF’s bestyrelse styrkes, og finder især at en række europæisk dominerede valg-kredse bør give plads til nogle af de emerging market lande, som indgår i dissevalgkredse, men som ikke aktuelt har adgang til en plads i bestyrelsen. Et centraltelement i en løsning vil kunne være øget anvendelse af rotation, så alle lande i derespektive valgkredse skiftes til at have en plads i bestyrelsen, svarende til gælden-de praksis i den nordisk-baltiske valgkreds, som Danmark er en del af.Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.Nærhedsprincippet

Ikke relevantEuropa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke været hørt om sagen.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke konsekvenser for dansk ret.Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Overord-net ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske kon-sekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og finansielstabilitet.Høring

Sagen har ikke været i høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.EU’s forberedelse af G20 finansministermødet den 4.-5. juni 2010 blev forelagt Eu-ropaudvalget til orientering den 12. maj 2010 forud for rådsmødet (ECOFIN) den18. maj 2010.Holdning

Regeringens holdningRegeringen kan generelt støtte en drøftelse i ECOFIN af de nævnte temaer ogforventes at kunne støtte de fælles EU-holdninger (Terms of Reference).Regeringen lægger vægt på en grundig forberedelse i EU af fælles input og hold-ninger til G20-landenes øgede økonomisk-politiske og finansielle samarbejde, idetder især lægges stor vægt på, at den øgede overvågning og koordinering af deøkonomiske og finansielle politikker i G20 ikke bør ske på bekostning af de eksi-

sterende drøftelser af den globale økonomiske og makrofinansielle overvågning,som i videst muligt omfang bør forankres i IMF, hvor alle lande er repræsenteret.Regeringen lægger desuden stor vægt på, at gennemførelsen af initiativerne i G20er i overensstemmelse med EU’s gældende økonomisk-politiske rammer og be-slutninger, herunder for så vidt angår G20-landenes koordinering af finanspoliti-ske konsolideringsstrategier og implementeringen af G20-rammen for stærk, bæ-redygtig og balanceret vækst.For så vidt angår Basel-komitéens udspil til styrkede kapital- og likviditetsreglerstøttes fra dansk side generelt intentionen med de nye regler, men forslagene in-deholder imidlertid elementer, der kan blive en udfordring for dansk realkredit,herunder navnlig strammere definition af likviditet, der ikke tager hensyn til denhøje likviditet af danske realkreditobligationer. Regeringen arbejder aktuelt forat de nye regler, herunder implementeringen heraf i EU, tager hensyn til danskrealkredit.Andre landes holdningerDer vurderes at kunne opnås enighed i ECOFIN om fælles EU-holdninger(Terms of Reference) forud for G20-finansministermødet.

Dagsordenspunkt 8ai: Forberedelse af DER den 28.-29- oktober 2010Bankafgifter til finansiering af afviklingsfonde mv.Resumé

På det kommende ECOFIN ventes en drøftelse af afviklingsfonde og af den finansielle sektorsbidrag til finansiering af omkostninger ved finansielle kriser med henblik på forberedelse afkommende drøftelser i Det Europæiske Råd og i G20.KOM(2010) 254Baggrund

Bankafgifter og afviklingsfonde blev behandlet på Det Europæiske Råd og i G20 ijuni. Der er ikke i G20 opbakning til at skabe afviklingsfonde baseret på bankaf-gifter, men i DER var der i juni enighed om, at medlemsstaterne som en del af entroværdig kriseløsningsramme bør indføre ordninger med afgifter og skatter forde finansielle institutioner for at sikre en retfærdig fordeling af byrderne og indfø-re incitamenter til at dæmme op for systemiske risici.Baggrunden for drøftelserne var en overordnet meddelelse fra Kommissionen af26. maj 2010. Kommissionen støtter opbygningen af afviklingsfonde, der finansie-res af finansielle institutioner i kraft af en afgift, og forud for at en evt. krise opstår(ex ante finansiering). Kommissionen har ikke stillet forslag om en konkret model,men ventes at fremlægge en mere konkret meddelelse i løbet af oktober forud forDER mhp. at fremlægge egentlige forslag i 2011. Sideløbende hermed har en em-bedsmandsgruppe arbejdet videre med overvejelser om bankskatter og har udar-bejdet en foreløbig rapport om sagen. Flere medlemslande har allerede indførteller er i færd med at indføre bankafgifter til finansiering af afviklingsfonde ellerlignende men med meget forskellig indretning.Sagen har været drøftet på ECOFIN d. 7. september, og Kommissionen har i denforbindelse (og på baggrund af den store variation i de enkelte landes ordningerog planer) opfordret til øget koordination for at understøtte lige konkurrencevil-kår og undgå dobbeltbeskatning, ligesom Kommissionen konkret anbefaler, at enskattebase tager udgangspunkt i bankernes passiver ekskl. forsikrede indskud ogegenkapital. ECOFIN ventes på det kommende møde at drøfte en kort rapportom sagen som bidrag til Det Europæiske Råd den 28.-29. oktober 2010.Indhold

ECOFIN ventes i sin rapport at redegøre for, at der endnu ikke er enighed omdet præcise formål med en bankafgift samt om, hvorvidt bankafgiften skal anven-des til opbygningen af en separat fond eller indgå direkte i de offentlige budgetter.Omvendt er der bevægelse i retning af større konsensus om en mulig skattebaseog hvilke finansielle virksomheder, der vil kunne være omfattet.Rapporten noterer sig, at flere medlemslande allerede har indført eller er i færdmed at indføre bankafgifter til finansiering af afviklingsfonde eller lignende, her-under Sverige, UK, Tyskland, Frankrig, Ungarn og Belgien. Der er store variatio-

ner mellem landene mht. de konkrete modeller på flere områder, herunder vedr.bl.a. skattebase (og rate), geografisk afgrænsning (dvs. om landene beskatter dat-terselskaber og filialer i hhv. indland og udland) og om der oprettes en egentligfond med dertil hørende afviklingsmyndigheder, eller om indtægterne indføres idet generelle offentlige budget.Rapporten understreger på den baggrund, at der aktuelt er stort behov for koor-dinering for at understøtte lige konkurrencevilkår og for at undgå dobbeltbeskat-ning. Sidstnævnte er aktuelt, idet f.eks. UK valgt at beskatte både moderselskaber,datterselskaber/filialer i UK samt datterselskaber/filialer af britiske banker i andrelande. Frankrig lægger op til at beskatte moderselskaber, datterselskaber i Frankrigsamt datterselskaber/filialer af franske banker i andre lande. Konsekvensen af denukoordinerede tilgang er, at f.eks. en fransk filial i UK, vil skulle betale afgift bådetil Frankrig og til UK, mens en fransk filial i Sverige kun skal betale afgift i Frank-rig. Problemet er tilsyneladende løst ved en bilateral aftale mellem UK og Frank-rig, men ulempen er, at der potentielt skal indgås mange sådanne aftaler, hvilketvil være administrativt tungt. Andre lande, f.eks. Sverige og Tyskland, har valgt atlade beskatningen være bestemt af tilsynsansvaret, hvorved dobbeltbeskatnings-problemet kan undgås.Rapporten lægger også vægt på, at der på mellemlang sigt bør fokuseres på merekonkrete overvejelser om, hvorledes et troværdigt afviklingsregime, som er formå-let med bankafgifterne, indrettes. Kommissionen lagde i sin meddelelse i foråretop til at midlerne kun skulle bruges til egentlig afvikling, dvs.efterdet er konstate-ret, at en bank ikke er levedygtig. Embedsmandsarbejdsgruppen har imidlertid lagtop til, at det også bør overvejes nærmere om der vil kunne være situationer, hvorman skal kunne bruge midlerne i forbindelse med tidlig indgriben. F.eks. såledesat de kritiske elementer af en nødlidende bank videreføres, og at midlerne vil kun-ne bruges hertil i det omfang, der ikke kan skaffes tilstrækkelige ressourcer ved atinddrage aktionærernes aktiekapital og de uforsikrede indskyderes tilgodehaven-der. Tidlig indgriben kan medvirke til at reducere de samfundsmæssige omkost-ninger betragteligt, især ved store, systemisk vigtige institutioner.Rapporten lægger endelig vægt på, at bankafgifter på længere sigt indgår i samletsystem af aftaler og regler om krisehåndtering og afvikling, i forhold til statsstøtte-regler, indskydergarantiordninger mv. Der er allerede forud for drøftelserne afbankafgifter iværksat et arbejde med sådanne rammer, hvor Kommissionen plan-lægger at fremlægge yderligere overvejelser og udspil i efteråret 2010 og foråret2011.I det videre arbejde med spørgsmålet om bankafgifter vil der derudover skulletages stilling til følgende spørgsmål, som imidlertid ikke ventes behandlet i ECO-FIN’s rapport til DER.Offentligt budget eller separat fond: Kommissionen foretrækker at skabeegentlige uafhængige fonde for at undgå mulige procykliske effekter som følge



af, at medlemslandene ellers vil skulle trække ressourcer ud af de offentligebudgetter på et tidspunkt, hvor disse også potentielt vil være under pres, somdet er set i den aktuelle situation. Andre finder det mere hensigtsmæssigt atindtægterne indgår på de offentlige budgetter, eventuelt på en særskilt konto,og der henvises til, at det ikke vil være et problem at finansiere omkostningerved finansielle kriser, hvis finanspolitikken i øvrigt er holdbar og troværdig.Nationale fonde, netværk af fonde eller en europæisk fond: Kommissionenønsker på lang sigt en fælles europæisk fond, der er øremærket finansielle kri-ser, men foreslår for nu nationale fonde i form af et ”netværk af fonde”. Dethar ikke været tydeliggjort hvad der forstås med netværket.Ex ante eller ex post finansiering: Kommissionen finder, at passende finansie-ring skal sikres før en aktuel krise, såkaldt ex ante finansiering. Da det ikke vilvære muligt at kende behovet for finansiering på forhånd, kan der imidlertidfortsat være brug for også ex post finansiering. I den forbindelse er det ogsårelevant at overveje størrelsen på fonden. Nogle finder, at fondene fremoverskal træde i stedet for offentlige penge, men hvis bruttoudgifterne ved dennuværende krise skulle have været dækket, skulle fondene have været i størrel-sesordenen 15-20 pct. af BNP. Dette er ikke hensigtsmæssigt. En anden mu-lighed er at sigte efter, at sektoren mindst betaler nettoomkostningerne ved in-terventioner. Disse omkostninger kan imidlertid først endeligt opgøres på etrelativt sent tidspunkt (efter salg af opkøbte statslige aktiver, ophør af garanti-er mv.), hvorfor der alligevel kan være brug for offentlig ”mellemfinansie-ring”.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.Nærhedsprincippet

Ikke relevant.Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Den forventede ECOFIN-rapport har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-kvenser.Det bemærkes, at Folketinget 1. juni 2010 vedtog lov om en frivillig afviklings-ordning for håndtering af nødlidende pengeinstitutter efter udløbet af den gene-relle statsgarantiordning d. 30. september 2010. Lovens formål er en kontrolleretafvikling af kriseramte institutter, finansieret af de finansielle virksomheder. Den-ne model kan sammenlignes med Kommissionens forslag om etablering af afvik-lingsfonde.

Loven indebærer, at tab i et nødlidende institut under afvikling som udgangspunktdækkes af aktionærer m.v. og ikke-forsikrede indskydere3. Hvis der opstår yderli-gere tab under afviklingen, er resten af sektoren, gennem den nyoprettede afvik-lingsafdeling under Indskydergarantifonden, forpligtiget til at dække tab via inde-ståelser på i første omgang 3,2 mia.kr. Ved behov for yderligere finansiering vilder kunne optages lån i markedet ultimativt på baggrund af en statsgaranti, og expost vil eventuelle tab over tid blive finansieret af sektoren.Finansieringen af den nyoprettede afviklingsafdeling er en spejling af den gælden-de finansiering af Indskydergarantifonden. Der er i bemærkningerne til loven gjortopmærksom på, at finansieringen alene er en midlertidig finansiering, eftersomKommissionen i relation til arbejdet med revision af Indskydergarantidirektivetarbejder på en harmonisering af finansieringen.Statsfinansielle konsekvenser

Eventuelle statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af de konkrete forslag. Ud-gangspunktet er – både i den danske model og i Kommissionens forslag – at om-kostninger ved finansielle kriser skal afholdes af den finansielle sektor. I det om-fang afviklingsfonde mindsker behovet for offentlig finansiering i finansielle krise-situationer, bl.a. som følge af at behovet for afviklinger reduceres, vil de have po-sitive statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af de konkrete forslag.I det omfang afviklingsfonde kan bidrage til at reducere sandsynligheden for fi-nansielle kriser vil de have gavnlige samfundsøkonomiske konsekvenser.Høring

ECOFIN-rapporten har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse af 26. maj 2010 er forelagt Folketingets Europaudvalgtil forhandlingsoplæg den 4. juni 2010 i forbindelse med forelæggelsen af dagsor-denen for mødet i ECOFIN d. 8. juni 2010.Holdning

Foreløbig dansk holdningRegeringen kan støtte den forventede ECOFIN-rapport.Regeringen støtter fælles EU-regler for afviklingsfonde med henblik på at sikrelige konkurrencevilkår. Regeringen støtter, at initiativer relateret til finansiering fraden finansielle sektor og afviklingsfonde så vidt muligt også koordineres globalt.

Indskud, der ikke dækkes af indskydergarantien, er f.eks. indskud, der overstiger garantibeløbet i indskydergarantiordnin-

gen på 750.000 kr.

Regeringen arbejder for, at den finansielle sektor skal bære nettoomkostningerneved finansielle kriser. Den finansielle sektor i Danmark har som led i bankpakkenfra 2008 og kreditpakken fra 2009 bidraget væsentligt til dækning af offentligeudgifter og risici forbundet med den finansielle krise, og dette princip er ligeledesgældende for håndteringen af nødlidende pengeinstitutioner efter 30. september2010, jf. lovrevisionen vedtaget 1. juni 2010.Regeringen finder, at det bør undersøges nærmere, om finansieringen af afvik-lingsfonde kan være risikobaseret, således at der tages højde for det enkelte insti-tuts potentielle systemiske virkning på den finansielle stabilitet.Regeringen finder, at en afviklingsfond skal indrettes, således at virksomhedernesledelse, aktionærer og usikrede kreditorer m.v. bærer deres del af risikoen, såledesat etableringen af en afviklingsfond ikke i sig selv tilskynder til overdreven risiko-tagning.Regeringen vil arbejde for fleksibilitet mht. den konkrete indretning af landenesordninger, så f.eks. den danske ordning vil kunne rummes inden for en evt. fællesEU-ramme. Regeringen finder det f.eks. hensigtsmæssigt, at et kommende EUinitiativ giver mulighed for både ex ante og ex post finansiering, og at fordele ogulemper ved begge finansieringsmuligheder undersøges nærmere.Regeringen støtter, at der udarbejdes regler for, hvornår en afviklingsfond kantræde til med finansiering, herunder f.eks. at mulighederne for private overtagelservurderes at være udtømte.Regeringen lægger vægt på styrket regulering i form af styrkede kapitalkrav, regn-skabsstandarder mv., der sigter på at øge bæredygtigheden for de finansielle insti-tutioner i dårlige tider, og dermed at mindske behovet for fremtidige afviklingerog interventioner. En afviklingsfond bør være et supplement til denne nye regule-ring. Samspillet mellem en styrket regulering og etablering af afviklingsfonde børovervejes nøje.Andre landes holdningDer ventes generel støtte til den forventede ECOFIN-rapport. En række landehar eller er i færd med at øge beskatningen af den finansielle sektor. Det gælderUK, Frankrig, Tyskland, Sverige, Ungarn og Belgien. Det kan imidlertid konstate-res, at der er betydelige variationer mellem de forskellige landes ordninger, og detventes derfor ikke muligt at opnå enighed om én europæisk model for alle lande.

Dagsordenspunkt 8aii: Forberedelse af DER den 28.-29- oktober 2020Skat på finansielle transaktionerResumé

Det belgiske formandskab ønsker at fortsætte drøftelsen i ECOFIN af en finansiel transakti-onsskat, og sagen er sat på dagsordenen for det kommende møde evt. sammen med en drøftelse afandre former for beskatning af den finansielle sektor. Der ventes fortsat ikke at kunne skabesenighed om sagen, og der ventes på den baggrund lagt op til, at ECOFIN informerer Det Euro-pæiske Råd om, at ECOFIN vil vende tilbage til sagen igen i foråret 2011 på basis af yderlige-re analyser.KOM(2010) 549Baggrund

Det belgiske formandskab har lagt op til en fortsat drøftelse i ECOFIN af mulig-hederne for indførelsen af en skat på finansielle transaktioner (en variation af densåkaldte Tobin-skat) evt. sammen med en drøftelse af andre former for beskatningaf den finansielle sektor. Der er i nogle EU-lande en interesse for en finansieltransaktionsskat, bl.a. afspejlet i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i decem-ber 2009 og juni 2010, hvor det bl.a. fremgår, at en global finansiel transaktions-skat skal undersøges og udvikles videre.Kommissionen har den 7. oktober offentliggjort en meddelelse om beskatning afden finansielle sektor, som må ventes at indgå i drøftelsen på det kommendeECOFIN. Kommissionen udtaler støtte til en øget beskatning af den finansiellesektor og indeholder overordnede vurderinger i relation til dels skatter på finan-sielle transaktioner og dels skatter på finansiel aktivitet (lønsumsafgifter og lignen-de). Kommissionen finder overordnet, at der på EU-niveau er størst potentiale forskatter på finansiel aktivitet.Drøftelsen af finansielle transaktionsskatter på det kommende møde ventes atafspejle drøftelsen på ECOFIN den 7. september 2010, hvor der ikke var enighedom sagen. Der ventes således heller ikke på det kommende møde at kunne skabesenighed om en finansiel transaktionsskat, eller blive truffet beslutninger om kon-krete elementer af en sådan skat. Der ventes på den baggrund lagt op til, at ECO-FIN informerer Det Europæiske Råd om, at ECOFIN vil vende tilbage til sagenigen i foråret 2011 på baggrund af yderligere input fra bl.a. Kommissionen ogEU’s arbejdsgruppe om skattepolitik (”Taxation Policy Group”).For så vidt angår fonde til bankafvikling finansieret af afgifter på finansielle virk-somheder, henvises til separat dagsordenspunkt.Indhold

Skat på finansielle transaktioner

Tanken med en finansiel transaktionsskat skulle bl.a. være at begrænse uønsketeller ”overdreven” spekulation, og dermed bidrage til finansiel stabilitet, og atopnå finansiering til specifikke (internationale) formål. Det er imidlertid ikke ipraksis muligt at definere og identificere hvilke finansielle transaktioner, der er”spekulative” frem for ”ikke-spekulative”, eller som i øvrigt umiddelbart kan sigesat være samfundsøkonomisk uønskede. Det er heller ikke muligt at definere,hvornår finansielle transaktioner antager et ”overdrevent” omfang og hvad detrette omfang i givet fald skal være. Hvis en skat på finansielle transaktioner kanhåndhæves, vil den derfor komme til at omfatte alle transaktioner, herunder ogsåtransaktioner med positive samfundsøkonomiske effekter foretaget af ikke-finansielle virksomheder og borgere f.eks. som led i at spare op, rejse kapital, vær-ne mod risici, eksportere m.v.Selv små transaktionsskatter vil kunne nedsætte omsætning, effektivitet og likvidi-tet på de finansielle markeder. I sidste ende vil det øge omkostningerne for virk-somheder og forbrugere i de lande, der håndhæver skatten, herunder især påvirkevirksomhedernes mulighed for at skaffe kapital og afdække risici negativt. Dermedrisikerer en finansiel transaktionsskat reelt at føre til mindre velfærd og størreustabilitet på de finansielle markeder. Hvis f.eks. skattebasen er valutahandel, vilskatten i sidste ende øge omkostninger for international handel og vil ramme for-brugere, virksomheder og lande, der er særligt afhængige af at udveksle varer ogtjenesteydelser på det internationale marked. Det gælder små, åbne økonomiersom Danmark, men også udviklingslande. Hvis basen er mere bredt defineret somfinansielle transaktioner, vil det især ramme virksomheders finansiering og risiko-afdækning, herunder ikke-finansielle virksomheder. Desuden kan en bredt define-ret skattebase være vanskelig at implementere på grund af visse finansielle aktiverskarakteristika.Kommissionen har den 7. oktober offentliggjort en meddelelse om beskatning afden finansielle sektor.I forhold til skatter på finansielle transaktioner udtaler Kommissionen overordnetprincipiel støtte til englobalfinansiel transaktionsskat for at øge den finansiellesektors bidrag til de offentlige finanser og skaffe finansiering til at opfylde interna-tionale forpligtelser vedr. især klima og udviklingsbistand. Kommissionens med-delelse oplister dog en række af ovennævnte ulemper som konkrete udfordringerved udformningen heraf, herunder de negative effekter på markedernes effektivi-tet og finansiel stabilitet. Kommissionen lægger især vægt på, at en finansiel trans-aktionsskat som følge af den høje mobilitet af finansielle transaktioner bør opkræ-ves i alle finansielle centre både inden for og uden for EU for at undgå risikoenfor omgåelse ved at transaktionerne flyttes til skattely, hvor skatten ikke håndhæ-ves. Kommissionen påpeger desuden, at provenuet ved en finansiel transaktions-skat sandsynligvis vil være koncentreret i de relativt få finansielle centre, hvor enstor del af transaktionerne finder sted. Kommissionen anfører, at man kunneoverveje at indføre en finansiel transaktionsskat alene i EU, men Kommissionenunderstreger i den forbindelse de risici, der vil være forbundet hermed. Kommis-

sionen erklærer sig interesseret i at arbejde for en finansiel transaktionsskat påglobalt niveau, særligt i G20.Også IMF har – i en rapport til G20 i juni 2010 – foretaget en vurdering af finan-sielle transaktionsskatter. IMF finder detikkehensigtsmæssigt med en finansieltransaktionsskat med tilsvarende begrundelser som nævnt ovenfor. IMF nævnerendvidere, at en skat på finansielle transaktioner alt andet lige vil give incitamentertil større koncentration på de finansielle markeder, hvilket er i modsætning til detaktuelle arbejde med finansiel regulering i øvrigt, hvor man tværtimod søger atreducere koncentrationen på de finansielle markeder af hensyn til finansiel stabili-tet. En finansiel transaktionsskat kan have en sådan effekt fordi en sådan skat vilkumulere med antallet af transaktioner, således at en konkret finansiel tjeneste-ydelse vil fordyres, jo flere transaktioner, der kræves for at producere den. Såledeskan en sådan skat give de finansielle virksomheder incitamenter til at flytte såmange transaktionsled som muligt fra markedet - hvor transaktionen beskattes - tilinternt i en virksomhed, hvor transaktionen ikke beskattes.Det bemærkes endeligt, at Den Europæiske Centralbank (ECB) bl.a. i forbindelsemed drøftelserne på ECOFIN den 7. september 2010 har udtrykt stærk skepsisover for en finansiel transaktionsskat og vurderer, at en evt. ensidig indførelseheraf i EU vil være skadelig for de finansielle markeder i EU.Skat på finansiel aktivitet (lønsumsafgifter o.l.)

Som en anden mulig form for beskatning af den finansielle sektor anbefalerKommissionen i sin meddelelse af 7. oktober 2010, at man indenfor EU arbejdervidere med en såkaldt finansiel aktivitetsskat (også omtalt som en ”FAT” – Finan-cial Activities Tax). Der er tale om en skat på en base, der søger at afspejlemervær-dieni den finansielle sektor i stedet for en skat på de enkeltetransaktioner,og efter-som den ikke påvirker priserne på den enkelte finansielle transaktion, vil den der-for heller ikke have samme ulemper for markedets effektivitet som en finansieltransaktionsskat. En aktivitetsskat kan på grund af sit fokus på merværdien ogsåses som en slags ”erstatnings-moms”, idet der af tekniske grunde ikke kan opkræ-ves normal moms på finansielle tjenesteydelser. En sådan aktivitetsskat kan der-med bidrage til at mindske den positive særbehandling af den finansielle sektor,som aktuelt er indbygget i en række EU-landes moms-systemer.I Kommissionens meddelelse ses på en aktivitetsskat, der opkræves på summen aflønsum og overskud, men også andre modeller nævnes. En sådan aktivitetsskatsvarer i store træk til den allerede eksisterende danske lønsumsafgift på den finan-sielle sektor, som imidlertid kun har lønsummen (og ikke overskud) som bereg-ningsgrundlag. Også Frankrig og Italien opererer allerede med variationer af så-danne aktivitetsskatter.Kommissionen finder overordnet, at der på EU-niveau erstørst potentiale for skatter på finansiel aktivitet. IMF fremhævede ligeledes i sinrapport til G20, at en sådan finansiel aktivitetsskat vil være et langt bedre instru-ment end en finansiel transaktionsskat i forhold til at skabe et givent skatteprove-nu.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.Nærhedsprincippet

Ikke relevant.Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Eventuelle statsfinan-sielle konsekvenser vil i givet fald afhænge af eventuelle konkrete forslag.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Eventuellesamfundsøkonomiske konsekvenser vil i givet fald afhænge af eventuelle konkreteforslag.Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 30. august 2010i forbindelse med forelæggelsen af dagsordenen for ECOFIN den 7. september2010.Holdning

Foreløbig dansk holdningRegeringen finder at der er en række væsentlige problemer med at indføre en skatpå finansielle transaktioner (Tobin-skatter o.l.), i lighed med de problemer, sompåpeges af IMF, og de udfordringer, som også Kommissionen fremfører. En skatvil ikke kun ramme finansielle virksomheder, men vil bredt ramme alle aktørersbrug af de finansielle markeder, og selv en lille skat på finansielle transaktioner kansåledes nedsætte volumen og likviditet på de finansielle markeder til skade forvirksomheder, borgere, investorer o.l. En finansiel transaktionsskat synes dermedheller ikke at være det rette instrument til at påvirke adfærden i den finansiellesektor og øge finansiel stabilitet, hvilket i stedet bør adresseres gennem de aktuelleinitiativer vedr. styrket finansiel regulering – et arbejde regeringen i øvrigt genereltstøtter.Desuden vil det – som også Kommissionen peger på – være svært at undgå, at enfinansiel transaktionsskat medfører, at finansielle transaktioner flytter til lande,som ikke gennemfører og håndhæver skatten, med mindre der er tale om en glo-

bal aftale, der omfatter alle verdens lande - herunder også skattely - og en globalskat omfattende alle verdens lande virker aktuelt urealistisk.Regeringen finder det desuden generelt ikke hensigtsmæssigt at øremærke konkre-te skatter til konkrete udgiftsformål, som det foreslås med en finansiel transakti-onsskat. Prioriteringen af et konkret udgiftsområde bør således generelt ske uaf-hængigt af det konkrete provenu ved udvalgte skatteinstrumenter, ligesom mangenerelt ikke bør vælge specifikke skatteinstrumenter ud fra konkrete udgiftsmæs-sige prioriteringer.Med mindre der kan findes en holdbar løsning på ovennævnte problemer, er rege-ringen på den baggrund skeptisk over for en skat på finansielle transaktioner (To-bin-skatter o.l.). Regeringen er dog indforstået med, at sagen undersøges nærmere.Regeringen finder, at i det omfang lande ønsker at øge bidraget fra den finansiellesektor til de offentlige finanser, kan det gøres mere hensigtsmæssigt gennem f.eks.en beskatning baseret på den samlede lønsum o.l. i den finansielle sektor (i stilmed den danske lønsumsafgift på den finansielle sektor), som også IMF ogKommissionen foreslår. Regeringen kan generelt støtte overvejelser om at indføreen sådan skat svarende til den danske lønsumsafgift også i de øvrige EU-lande.Dette vil alt andet lige desuden gøre konkurrencen mellem banker i Danmark ogandre EU-lande mere lige.Andre landes holdningDer er i nogle EU-lande en interesse for at arbejde videre med spørgsmålet om atindføre en finansiel transaktionsskat, mens et større antal lande er skeptiske. Lan-depositionerne vedr. en finansiel aktivitetsskat kendes ikke nærmere.

Dagsordenspunkt 8b:2010Resumé

Forberedelse af DER den 28.-29. oktober 2010Forberedelse af G20-topmøde den 11.-12. november

Der ventes en drøftelse af ECOFIN’s bidrag til Det Europæiske Råds forberedelse af G20-topmødet den 11.-12. november 2010. Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i en ventet fællesEU-holdning (Terms of Reference) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den22.-23. oktober 2010.Baggrund og indhold

På det kommende ECOFIN ventes en drøftelse af input til Det Europæiske Råds(DER) forberedelse af G20-topmødet den 11.-12. november 2010 i Seoul, Korea.Drøftelsen i ECOFIN ventes at tage udgangspunkt i en ventet kommende fællesEU-holdning (Terms of Reference) til G20-finansministermødet den 22.-23. ok-tober.ECOFIN’s bidrag til DER i form af fælles EU ToR og eventuelle rådskonklusio-ner ventes at fokusere på implementeringen af den fælles G20-ramme for stærk,bæredygtig og balanceret vækst, reformer af den finansielle regulering, sikring aftilstrækkelige og effektive globale finansielle sikkerhedsnet, herunder styrkelse afisær IMF’s udlånsfaciliteter, samt reformer af IMF.Der henvises til dagsordenspunktet vedr. ECOFIN’s forberedelse af G20 finans-ministermødet den 22.-23. oktober 2010.Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.Nærhedsprincippet

Ikke relevantEuropa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke været hørt om sagen.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke konsekvenser for dansk ret.Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Holdning

Regeringens holdningRegeringen kan generelt støtte en drøftelse i ECOFIN af forberedelsen af DetEuropæiske Råds forberedelse af G20-topmødet den 11.-12. november i Seoul.Der henvises i øvrigt til dagsordenspunktet vedr. ECOFIN’s forberedelse af G20finansministermødet den 22.-23. oktober 2010.Andre landes holdningerDer vurderes at kunne opnås enighed om ECOFIN’s input til Det EuropæiskeRåds forberedelse af G20-topmødet i Seoul i form af fælles EU-holdninger(Terms of Reference) og eventuelle rådskonklusioner.

Dagsordenspunkt 9:Resumé

Orientering om en ny EU-struktur for finansielt tilsyn

ECOFIN ventes på sit kommende møde at orientere sig om den praktiske implementering afformandskabets kompromis med Europa-Parlamentet om en ny EU-struktur for det finansielletilsyn.Baggrund og indhold

Det belgiske EU-formandskab har i september indgået et kompromis med Euro-pa-Parlamentet om en samlet pakke af forslag, der etablerer en ny struktur for detfinansielle tilsyn i EU. Pakken af forslag omfatter etableringen af tre nye EU-tilsynsmyndigheder for hhv. banker (EBA), værdipapirer/markeder (ESMA) ogforsikring/pension (EIOPA), et europæisk råd for systemisk risiko (ESRB) samtet omnibusdirektiv, der tilretter de eksisterende finansielle direktiver mhp. at tilde-le de nye EU-organer konkrete beføjelser i den finansielle regulering. Der varenighed om det konkrete kompromis på ECOFIN den 7. september 2010, ogEuropa-Parlamentet stemte sagen igennem på plenarforsamlingen den 22. sep-tember 2010. Sagen ventes formelt vedtaget i Rådet i nærmeste fremtid.Etableringen af den nye tilsynsstruktur pr. 1. januar 2011 vil bl.a. få konkret be-tydning for ECOFIN, som bl.a. vil blive holdt tæt orienteret om ESRB’s advarslerog anbefalinger, og ligeledes vil blive involveret i opfølgningen herpå. Det vil ogsåvære op til ECOFIN (på eget initiativ eller efter anmodning fra bl.a. ESRB eller denye EU-tilsynsmyndigheder) at afgøre, om der er tale om en krise, der berettigerbrugen af de nye EU-tilsynsmyndigheders krisebeføjelser, ligesom ECOFIN efteranmodning fra en medlemsstat vil kunne ophæve konkrete beslutninger fra EU-tilsynsmyndighederne, hvis de vurderes at pålægge landene fiskale byrder.Af hensyn til den nødvendige tid til rekruttering, ventes de tre nye EU-tilsynsmyndigheders direktører og formænd først at kunne udpeges et stykke indei 2011. Det er fastsat i forordningsteksten, at Kommissionen for den mellemlig-gende periode udpeger en midlertidig direktør for hver myndighed. Den midlerti-dige direktør vil kun beskæftige sig med budgetmæssige og organisatoriske for-hold. For så vidt angår formændene ventes lagt op til, at hver myndigheds tilsyns-råd (det besluttende organ, der primært består af direktørerne fra de nationaletilsynsmyndigheder fra alle 27 EU-lande) vælger en stedfortrædende formandblandt tilsynsrådets medlemmer, som i den mellemliggende tid også vil skulle fun-gere som formand. Den endelige formand vil være formand på fuldtid og ikkesamtidig kunne være direktør i et nationalt tilsyn.Som følge af ekstra opgaver, som de tre nye EU-tilsynsmyndigheder er blevettildelt som led i kompromiset med Europa-Parlamentet, ventes Kommissionenfremadrettet at arbejde for en større bemanding af EU-tilsynsmyndighederne4endoprindeligt foreslået og vedtaget. Dette spørgsmål ventes ikke at være til drøftelse

I størrelsesordenen yderligere 6 ansatte pr. myndighed i tillæg til de hidtidige 47-54 ansatte pr. myndighed.

på det kommende ECOFIN, men ventes at indgå i den ordinære EU-budgetproces.For det nærmere indhold af de enkelte elementer i tilsynspakken henvises der iøvrigt til samlenotater oversendt i forbindelse med Folketingets Europaudvalgsmøder hhv. 16. oktober 2009, 27. november 2009, 9. april 2010, og 9. juli 2010samt den skriftlige orientering til Folketingets Europaudvalg af 6. september 2010.Hjemmelsgrundlag

Ikke relevantNærhedsprincippet

Ikke relevantEuropa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevantGældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevantStatsfinansielle konsekvenser

Ikke relevantSamfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevantHøring

Ikke relevantTidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. ESRB er forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplægden 16. oktober 2009. Sagen vedr. de tre nye EU-tilsynsmyndigheder (EBA,ESMA og EIOPA) er forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplægden 27. november 2009. Sagen om omnibusdirektivet blev forelagt FolketingetsEuropaudvalg til orientering den 9. april 2010. Status på forhandlingssituationenmed Europa-Parlamentet vedr. alle ovenstående blev forelagt Folketingets Euro-paudvalg til orientering d. 9. juli 2010. Folketingets Europaudvalg blev desudenorienteret skriftligt om det belgiske formandskabs kompromis med Europa-Parlamentet om den samlede pakke vedr. finansielt tilsyn den 6. september 2010,forud for ECOFIN den 7. september 2010.Holdning

Foreløbig dansk holdningDanmark vil tage den forventede praktiske implementering af tilsynspakken tilefterretning.Andre landes holdning

Den forventede praktiske implementering af tilsynspakken ventes generelt at kun-ne tages til efterretning.