ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 116: Høring over Lov om ændring af lov om markedsføring og om ophævelse af lov om Forbrugerforum

§1I lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 839 af 31. august 2009, som ændret ved § 2 ilov nr. 535 af 26. maj 2010 og lov nr. 719 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.§ 9, stk. 1,affattes således:»En salgsfremmende foranstaltning, herunder i form af tilgift, rabatmærker, rabat- og bonussy-stemer, præmiekonkurrencer og lignende, skal markedsføres således, at tilbudsbetingelserne er kla-re, tydelige og let tilgængelige for forbrugeren. Der må ikke i øvrigt udelades væsentlige oplysnin-ger, herunder oplysninger om værdien af eventuelle tillægsydelser, som er egnet til mærkbart atforvride forbrugerens økonomiske adfærd.«2.§§ 10 og 11ophæves.3.I§ 13, stk. 3,udgår », § 14«.4.§ 16ophæves.5.Efter kapitel 6 indsættes:»Kapitel6 aKonkurrence- og Forbrugerstyrelsens virksomhed§ 25 a.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om Konkurrence- og For-brugerstyrelsens virksomhed, herunder gennemførelse og offentliggørelse af sammenlignende testsamt anvendelse af anonym informationsindsamling.«6.I§ 30, stk. 3, 1. pkt.,ændres »§§ 9-11« til: »§ 9« og »§ 16, stk. 1-4« udgår.§2Lov nr. 455 af 10. juni 2003 om Forbrugerforum ophæves.

Side1.Indledning1.1. Ophævelse af specialforbuddene mod rabatkuponer ogkøbsbetingede konkurrencer1.2. Ændring af markedsføringslovens § 9, stk. 1, om salgs-fremmende foranstaltninger1.3. Ophævelse af bestemmelsen om organiseret rabat1.4. Ophævelse af lov om Forbrugerforum og indsættelse aftesthjemmel i markedsføringslovenGældende ret2.1. Salgsfremmende foranstaltninger2.2. Rabat forud for køb2.3. Rabatmærker/samlemærker ved køb til senere indløsning2.4. Lodtrækning og præmiekonkurrencer2.5. Ophævelse af bestemmelsen om skiltning med organise-ret rabat2.6. Lov om ForbrugerforumLovforslagets indhold3.1. Ophævelse af specialforbuddene mod rabatkuponer ogkøbsbetingede konkurrencer3.2. Ændring af markedsføringslovens § 9, stk. 1, om salgs-fremmende foranstaltninger3.3. Ophævelse af bestemmelsen om organiseret rabat3.4. Ophævelse af lov om Forbrugerforum og indsættelse aftesthjemmel i markedsføringslovenØkonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeØkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetAdministrative konsekvenser for borgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenHørte myndigheder og organisationer mv.Sammenfattende skema

andet foreslås markedsføringslovens § 16 om oplysningskrav i forbindelse med organiseret rabat ophævet.For det tredje foreslås det med loven at ophæve lov om Forbrugerforum.1.1. Ophævelse af specialforbuddene mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencerDet følger af EU-domstolens domme af 23. april 2009 i sagerne C-299/07 og C-261/07 og 14. januar 2010i sagen C-304/08, at direktivet om urimelig handelspraksis foretager en totalharmonisering af salgsfremmen-de foranstaltninger på fællesskabsplan. Medlemsstaterne kan derfor ikke vedtage foranstaltninger, der ermere restriktive end dem, der fremgår af direktivet, heller ikke med henblik på at sikre et højere forbrugerbe-skyttelsesniveau. Dommene slår endvidere fast, at direktivet er til hinder for et generelt forbud, der, uden attage hensyn til særlige omstændigheder i hver enkelt sag, forbyder brugen af en specifik salgsfremmendeforanstaltning. Ifølge dommene kan foranstaltninger således kun forbydes, hvis de enten udtrykkeligt frem-går af direktivets bilagsliste vedrørende forhold, som under alle omstændigheder anses som urimelige, ellerhvis de ud fra enkonkret vurderinganses for at være direktivstridige.Markedsføringslovens § 10, stk. 1, om forbud mod rabatkuponer og -mærker, der stilles til rådighed af denerhvervsdrivende forud for køb, og § 11, stk. 1, om forbud mod lodtrækning og præmiekonkurrencer, hvisudfald beror helt eller delvis på tilfældet, såfremt deltagelse er betinget af køb, er generelle forbud modsalgsfremmende foranstaltninger. Brug af rabatkuponer og mærker er således uomtalt i bilagslisten, og ved-rørende konkurrencer fremgår det alene af direktivets bilag 1, nr. 31, at det er urimelig handelspraksis, hvis”der skabes det fejlagtige indtryk, at forbrugeren allerede har vundet, vil vinde eller ved udførelse af en be-stemt handling vil vinde en præmie eller et andet tilsvarende gode, selv om faktum er, at der enten ikke fin-des nogen præmie eller et andet tilsvarende gode, eller at den handling, som skal udføres for at indløse præ-mien eller et andet tilsvarende gode, indebærer, at forbrugeren skal betale et pengebeløb eller på anden mådepåtage sig udgifter”. Forbuddet mod brug af rabatkuponer og -mærker, der stilles til rådighed af den er-hvervsdrivende forud for køb, og forbuddet mod lodtrækning og præmiekonkurrencer er derfor eksempler påforhold, der ifølge markedsføringsloven kan forbydes uden en konkret efterprøvelse af forholdets vildleden-de karakter.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handels-praksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF vurderes derfor at være til hinder for, atmarkedsføringslovens §§ 10 og 11 kan opretholdes.1.2. Ændring af markedsføringslovens § 9, stk. 1, om salgsfremmende foranstaltningerDen eksisterende § 9, stk. 1, i markedsføringsloven regulerer anvendelsen af salgsfremmende foranstalt-ninger. Som en konsekvens af ophævelsen af forbuddene mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencerforeslås bestemmelsen præciseret, således at det tydeliggøres, at oplysningspligten i medfør af § 9 ligeledesgælder ved brug af rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer, som nu foreslås tilladt.1.3. Ophævelse af bestemmelsen om organiseret rabatMarkedsføringslovens § 16 indeholder bl.a. krav om, at virksomhederne, i forretningernes indgangsdøre,skal skilte med organiseret rabat. Kravet i bestemmelsen var begrundet i et ønske om at gøre det tydeligt forforbrugerne, hvor der gives rabat.Formålet med bestemmelsen var at skabe større gennemsigtighed omkring prisdannelsen.Det er imidlertid vurderingen, at den organiserede rabat ud fra bredere samfundsøkonomiske betragtningerhar en meget begrænset betydning for prisniveauet og en begrænset salgsfremmende effekt.Forbrugerombudsmanden, som fører tilsyn med bestemmelsen, modtager kun ganske få forbrugerklagervedrørende overtrædelse af markedsføringslovens § 16 om organiseret rabat.På baggrund af bestemmelsen begrænsede betydning for prisniveauet og det yderst beskedne antal forbru-gerklager over manglende overholdelse af bestemmelsen er det vurderingen, at indsatsen for forbrugerbe-skyttelse kan udøves mere effektivt på andre områder, hvor det kommer flest muligt forbrugere til gavn.

1.4. Ophævelse af lov om Forbrugerforum og indsættelse af testhjemmel i markedsføringslovenNedlæggelsen af Forbrugerforum er et led i regeringens løbende bestræbelser på at optimere og effektivise-re indsatsen på forbrugerområdet.Derfor foreslås det at ophæve lov nr. 455 af 10. juni 2003 om Forbrugerforum. Forbrugerforum er sam-mensat af erhvervs- og forbrugerorganisationer og har til formål at skabe en dialogbaseret mulighed for råd-givning af ministeren om aktuelle spørgsmål på forbrugerområdet. Erfaringerne viser imidlertid, at det harværet vanskeligt for Forbrugerforum at behandle emner og problemstillinger tilstrækkelig konkret, aktuelt ogentydigt til - i fællesskab - at kunne levere den rådgivning, som er en væsentlig del af forummets opgavebe-skrivelse.Det er hensigten, at nedlæggelsen af Forbrugerforum skal medføre en mere effektiv og målrettet dialogmed relevante interessenter. Der vil derfor også fremadrettet være en tæt dialog direkte med de relevanteinteressenter om forbrugerområdet.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dag hjemmel til at teste varer og tjenesteydelser og anvende ano-nym informationsindsamling, jf. § 7 a i lov om Forbrugerforum. Denne hjemmel vil som en konsekvens afden foreslåede ophævelse af lov om Forbrugerforum i lovforslagets § 2 imidlertid blive ophævet. Derforforeslås det i lovforslagets § 1, nr. 5, at økonomi- og erhvervsministeren får adgang til at fastsætte nærmereregler om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virksomhed, herunder at styrelsen kan teste varer og tjene-steydelser samt offentliggøre disse og anvende anonym informationsindsamling.Der lægges således i lovforslaget op til, at der indføres en hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministerenkan fastsætte nærmere regler om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virksomhed, i stedet for en direktehjemmel i loven til, at styrelsen kan foretage testvirksomhed. Baggrunden herfor er, at de metoder, hjælpe-midler og rammer hvorunder styrelsen kan foretage test, kan ændre sig, blandt andet som et resultat af denteknologiske udvikling.Den nuværende hjemmel i § 7 a i lov om Forbrugerforum, vil således blive videreført i en bekendtgørelsemed hjemmel i den foreslåede § 25 a.2. Gældende ret2.1. Salgsfremmende foranstaltningerMarkedsføringslovens § 9, stk. 1, omhandler markedsføring, som indeholder salgsfremmende foranstalt-ninger.Ved fremsættelsen af forslaget til den nuværende markedsføringslov (L13/2005) den 6. oktober 2005, varudtrykket ”salgsfremmende foranstaltning” især tiltænkt somsamlebegreb for tilgift, rabatmærker og kon-kurrencer,som var reguleret af den tidligere markedsføringslovs §§ 6, 8 og 9. Ved forslagets fremsættelsevar det tanken, at de tre hidtidige specialforbud alle skulle ophæves og afløses af den nye § 9. Ved forslagetsvedtagelse blev imidlertid alene tilgiftsforbuddet ophævet, idet forbuddene vedrørende rabatmærker mv. ogkøbsbetingede konkurrencer blev opretholdt. Den nuværende § 9, stk. 1, regulerer derfor især tilgiftssituatio-nen, idet rabatmærker og konkurrencer er underkastet supplerende regulering i de nuværende §§ 10 og 11.Af kendte salgsfremmende foranstaltninger kan udover tilgift, som har været tilladt siden den 1. januar2007, nævnes konkurrencer, lodtrækninger, rabatkuponer, gratis reklamegaver, såsom fx vareprøver, kvan-tumsrabatter og andre rabatter. Desuden kan nævnes loyalitetsprogrammer/kundebindingsprogrammer, her-under rabat- og bonussystemer. På grund af sin generelle udformning tager bestemmelsen i § 9, stk. 1, ogsåhøjde for andre og nye markedsføringsmetoder og dækker principielt ethvert tiltag, der søger at fremme af-sætningen ved at gøre den erhvervsdrivendes varer eller tjenesteydelser særligt attraktive for forbrugerne, oghvortil der normalt er knyttet en eller flere betingelser.For at sikre at forbrugerne får mulighed for at gennemskue tilbud, hvori salgsfremmende foranstaltningerindgår, stiller bestemmelsen krav om, at tilbudsbetingelserne skal være klare og let tilgængelige for forbruge-ren, og at værdien af tillægsydelser klart skal oplyses. Kan handelsværdien ikke oplyses, skal der gives endetaljeret beskrivelse af tillægsydelsen.

Bestemmelsen supplerer lovens generelle krav om god markedsføringsskik i § 1 og forbuddet mod vildled-ning i § 3.2.2. Rabat forud for købEfter markedsføringslovens § 10, stk. 1, er det forbudt at benytte rabatkuponer, der er stillet til rådighed aferhvervsdrivende forud for køb af en vare eller ved udførelse af en tjenesteydelse.De rabatter, der forbydes, er rabatter eller anden ydelse, hvor forbrugeren skal benytte mærker, kuponer el-ler lignende, som en erhvervsdrivende har stillet til rådighed forud for køb af en vare eller en arbejds- ogtjenesteydelse. Derimod er rabatordninger, der giver ubegrænset adgang til rabat, ikke omfattet af forbuddet.Rabatordninger, som ikke fungerer ved hjælp af fysiske mærker, kuponer eller lignende, fx alene elektroni-ske ordninger, er ikke omfattet af forbuddet. For at være omfattet af denne undtagelse, skal rabatten efterForbrugerombudsmandens opfattelse både tildeles og udnyttes elektronisk.2.3. Rabatmærker/samlemærker ved køb til senere indløsningEfter markedsføringslovens § 10, stk. 2, har den erhvervsdrivende mulighed for at yde rabat eller andenydelse i form af mærker, kuponer eller lignende, som kunden senere kan indløse til varer, arbejds- eller tje-nesteydelser eller kontanter. En erhvervsdrivende kan ved salg af varer eller ved udførelse af tjenesteydelsergive rabat eller anden ydelse. Det kan være i form af udlevering af mærker, mærker på emballagen eller lig-nende. Forbrugeren skal dog have mulighed for at indløse mærkerne til kontanter.Udstederens navn og rabattens værdi i danske kroner skal tydeligt fremgå af hvert enkelt mærke, og ind-løsning skal kunne foregå her i Danmark.Efter bekendtgørelse nr. 197 af 20. marts 2003 om indløsning af rabatmærker har udstederen pligt til at fo-retage kontantindløsning til pålydende værdi, når forbrugeren kræver mærker til en samlet værdi af mindst20 kr. indløst.2.4. Lodtrækning og præmiekonkurrencerEfter markedsføringslovens § 11, stk. 1, er det ikke tilladt at stille krav om, at man skal købe en vare elleren tjenesteydelse for at deltage i en lodtrækning eller præmiekonkurrence. Hvis en konkurrence går ud på attrække lod blandt deltagerne eller trække lod blandt alle, der svarer rigtigt på et spørgsmål, må der ikke stil-les krav om, at forbrugerne skal betale vederlag for en vare eller en tjenesteydelse for at deltage. Hvis enerhvervsdrivende afholder en konkurrence, hvori den erhvervsdrivendes produkt indgår som et element, menhvor der samtidig også er reelle muligheder for at deltage i konkurrencen uden at købe produktet, er konkur-rencen dog som regel tilladt.Undtaget fra forbuddet om købsbetingelsen er præmiekonkurrencer med beskedne præmier, jf. markedsfø-ringslovens § 11, stk. 2. Undtaget er ligeledes præstationskonkurrencer, hvor deltagerne skal yde en indivi-duel præstation som betingelse for konkurrencedeltagelse.2.5. Ophævelse af bestemmelsen om skiltning med organiseret rabatMarkedsføringsloven indeholder i § 16 en række oplysningskrav i forbindelse med brug af organiseret ra-bat.Organiseret rabat er en systematiseret rabat, der gives af butikker til afgrænsede persongrupper, typiskmedlemmer af kundeklubber, fagforeninger, idrætsforeninger og interesseorganisationer.Bestemmelsen opstiller en række informations- og formkrav til den erhvervsdrivendes skiltning og til deoplysninger, som den erhvervsdrivende er forpligtet til at give en forbruger på dennes anmodning.Ifølge bestemmelsen skal de erhvervsdrivende, som yder organiseret rabat i form af rabat eller anden sær-lig fordel til medlemmer af foreninger eller organisationer eller til bestemte persongrupper vedrørende varereller tjenesteydelser:•skilte tydeligt ved samtlige indgangsdøre til forretningslokalet

Derudover skal den erhvervsdrivende efter anmodning forevise en liste over de varer og tjenesteydelser,der er omfattet af den organiserede rabat samt over rabattens størrelse.Tilsynet med reglerne har siden ændringen af markedsføringsloven i 2005 ligget hos Forbrugerombuds-manden.Inden da var bestemmelsen en del af prismærkningsloven.På baggrund af en række spørgsmål fra Erhvervsudvalget udarbejdede den daværende Forbrugerstyrelse i2001 en undersøgelse af omfanget af organiseret rabat. Undersøgelsen viste bl.a., at lidt over halvdelen afalle forbrugere kan få organiseret rabat i en eller anden form.Undersøgelsen viste endvidere, at mere end halvdelen (56 %) af de forretninger, som yder organiseret ra-bat, ikke skilter med det, og altså ikke efterlever loven.Prismærkningslovens regler om skiltning med organiseret rabat blev i 2005 behandlet i Markedsføringsud-valget.I forbindelse med Markedsføringsudvalget var det den daværende Konkurrencestyrelses opfattelse, at så-fremt der ikke eksisterede organiseret rabat, ville virkningen på listepriserne være begrænset, bortset fra iso-lerede prisnedsættelser fx i form af kampagnerabatter og tidsbegrænsede rabatter. Samlet set var det Konkur-rencestyrelsens vurdering, at den organiserede rabat ud fra bredere samfundsøkonomiske betragtninger haren meget begrænset betydning for prisniveauet og en begrænset salgsfremmende effekt.Udvalget var delt i holdningen til, om reglerne om skiltning med organiseret rabat skulle ophæves. Et lilleflertal var dog enig i, at der også fremover skal skiltes med organiseret rabat. Begrundelsen for, at flertalletønskede at overføre bestemmelsen til markedsføringsloven i stedet for at ophæve den, var, at konklusionernefra undersøgelsen i 2001 kunne skyldes, at reglerne ikke havde haft mulighed for at virke i praksis, fordi derikke havde været tilsyn med reglerne om organiseret rabat i prismærkningsloven siden 1991, da det admini-strative tilsyn blev afskaffet.2.6. Lov om ForbrugerforumForbrugerforum blev oprettet 1. oktober 2003 med lov om Forbrugerforum. Forbrugerforum er uafhængigtog er sammensat af erhvervs- og forbrugerorganisationer. Formålet med Forbrugerforum er at fremme dialo-gen mellem forbrugere, erhvervsliv og myndigheder om at skabe gode forbrugerforhold. Forbrugerforum harsærligt til formål at rådgive ved fastlæggelsen af rammerne for den statslige forbrugerinformation, så forbru-gere og virksomheder sikres let adgang til objektiv og troværdig information. Forbrugerforums formål erendvidere at rådgive økonomi- og erhvervsministeren i overordnede forbrugerpolitiske spørgsmål.Derudover har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i dag, jf. § 7 a i lov om Forbrugerforum, hjemmel til atgennemføre og offentliggøre sammenlignende test af varer og tjenesteydelser og anvende anonym informati-onsindsamling. Formålet med denne hjemmel er at skabe gennemsigtighed og bedre forbrugerforhold påmarkeder, som forbrugerne oplever som uigennemskuelige.3. Lovforslagets indholdÆndringsloven indeholder tre dele: For det første foreslås markedsføringslovens specialforbud mod rabat-kuponer og købsbetingede konkurrencer ophævet. I den forbindelse foreslås det også at ændre den eksiste-rende bestemmelse i markedsføringslovens § 9, stk. 1, om salgsfremmende foranstaltninger. Med ændringenpræciseres det, at bestemmelsen også regulerer anvendelsen af rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer.For det andet foreslås det med loven at ophæve markedsføringslovens § 16 om skiltning med organiseretrabat. For det tredje foreslås det med loven, at ophæve lov om Forbrugerforum.

3.1. Ophævelse af specialforbuddene mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencerPå baggrund af EU-domstolens domme af 23. april 2009 i sagerne C-299/07 og C-261/0 og af 14. januar2010 i sagen C-304/08 foreslås bestemmelserne i markedsføringslovens §§ 10 og 11 ophævet.Ved anvendelsen af salgsfremmende foranstaltninger, fx i form af rabatkuponer og købsbetingede konkur-rencer, vil det være en forudsætning, at de ikke konkret udformes på en måde, der er i strid med markedsfø-ringslovens generalklausul om god markedsføringsskik eller forbuddet mod vildledning og utilbørlige frem-gangsmåder. Disse bestemmelser vil fortsat give forbrugeren en generel beskyttelse mod uetisk eller vildle-dende brug af de markedsføringsforanstaltninger, som i dag er forbudt.3.2. Ændring af markedsføringslovens § 9, stk. 1, om salgsfremmende foranstaltningerDen nuværende § 9, stk. 1, i markedsføringsloven foreslås ændret, således at det med bestemmelsen sikres,at forbrugerne får mulighed for at gennemskue tilbud ved brug af salgsfremmende foranstaltninger. Den fo-reslåede bestemmelse præciserer, at salgsfremmende foranstaltninger, herunder i form af tilgift, rabatmærker,rabat- og bonussystemer, præmiekonkurrencer og lignende, skal markedsføres således, at tilbudsbetingelser-ne er klare, tydelige og let tilgængelige for forbrugeren, og der må ikke i øvrigt udelades væsentlige oplys-ninger, herunder oplysninger om værdien af eventuelle tillægsydelser, som er egnet til mærkbart at forvrideforbrugerens økonomiske adfærd.Formålet med bestemmelsen er at undgå, at forbrugerne bliver vildledt og at sikre, at forbrugerne modtageralle oplysninger, som er nødvendige for i den konkrete situation at træffe en informeret transaktionsbeslut-ning. Bestemmelsen supplerer markedsføringslovens generelle krav om god markedsføringsskik i § 1, ogvildledningsforbuddet i markedsføringslovens § 3. § 3, stk. 1, forbyder erhvervsdrivende at anvende vildle-dende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, såfremt dette er egnet til mærkbart atforvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet. Af § 3, stk. 2, følger,at markedsføring som i sit indhold, sin form eller den anvendte fremgangsmåde er vildledende, aggressiveller udsætter forbrugerne eller erhvervsdrivende for en utilbørlig påvirkning, og som er egnet til mærkbart atforvride disses økonomiske adfærd, ikke er tilladt. Hertil kommer særlige oplysningskrav i § 12 a, somnærmere præciserer, hvilke oplysninger det er vildledende at udelade ved købsopfordringer.Den foreslåede bestemmelse skal fortolkes i overensstemmelse med det generelle vildledningsforbud ogforbuddet mod vildledende udeladelser i markedsføringslovens § 3 og oplysningskravene i § 12 a. Dissebestemmelser svarer til artikel 6 og 7 i direktivet om virksomheders urimelige handelspraksis.Dette indebærer, at en erhvervsdrivendes markedsføring ved brug af salgsfremmende foranstaltninger i detenkelte tilfælde og ud fra en konkret vurdering ikke må vildlede, herunder gennem udeladelse af væsentligeoplysninger, og dermed være egnet til mærkbart at forvride en forbrugers beslutning om at indgå i en købssi-tuation eller træffe en anden form for transaktionsbeslutning. Overtrædelse af § 9 vil som hidtil kunne straf-fes, jf. markedsføringslovens § 30, stk. 3.Bestemmelsen skal sikre, at forbrugeren præsenteres for alle de forhold og betingelser, som en gennem-snitsforbruger har behov for at kende i den pågældende situation for at kunne træffe en informeret transakti-onsbeslutning, – det vil sige på et veloplyst grundlag. Bestemmelsen angiver ikke specifikt, hvilke oplysnin-ger der skal gives, idet kravet til disse vil være afhængigt af den enkelte foranstaltning og den konkrete mar-kedsføring.3.3. Ophævelse af bestemmelsen om organiseret rabatFormålet med bestemmelsen er at skabe større gennemsigtighed omkring prisdannelsen.Forbrugerombudsmanden, som fører tilsyn med bestemmelsen, modtager kun ganske få forbrugerklagerom overtrædelse af markedsføringslovens § 16 om organiseret rabat.På baggrund af det yderst beskedne antal forbrugerklager over manglende overholdelse af bestemmelsen erdet vurderingen, at indsatsen for forbrugerbeskyttelse kan udøves mere effektivt på andre områder, hvor detkommer flest muligt forbrugere til gavn.

Forbrugerombudsmanden har således udarbejdet nye retningslinjer for prismarkedsføring, der er forhandletpå plads med forbruger- og erhvervsorganisationer. De nye retningslinjer, der trådte i kraft den 1. marts2010, har til formål at skabe større klarhed og gennemsigtighed i prisstrukturerne for forbrugerne ved at sæt-te faste før- og nupriser. Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at håndhævelsen af disse regler vilsikre en væsentlig større gennemsigtighed og klarhed i prisstrukturen end håndhævelsen af reglerne om or-ganiseret rabat.Fremkomsten af forbrugerguides på Internettet og i andre medier, hvor varernes pris og egenskaber sam-menlignes, er samtidig med til generelt at øge prisgennemsigtigheden, således at forbrugere, der orienterersig på markedet, har mulighed for at gøre et fordelagtigt køb, uanset om de får del i en organiseret rabat ellerej.Reglerne om skiltning og oplysning med organiseret rabat pålægger desuden virksomhederne en rækkebyrder, som ikke står mål med den effekt, kravet har på forbrugerbeskyttelsen.Kravet foreslås derfor ophævet.3.4. Ophævelse af lov om Forbrugerforum og indsættelse af testhjemmel i markedsføringslovenForbrugerforum blev oprettet i forbindelse med regeringens handlingsplan ”Ny Forbrugerpolitik” i 2003.Ifølge lov om Forbrugerforum skal forummet skabe dialog mellem myndigheder, forbrugere og virksomhe-der, rådgive ministeren og andre forbrugerinstitutioner om den overordnede forbrugerpolitik samt afholde enårlig debatdag. Forbrugerforum er sammensat af erhvervs- og forbrugerorganisationer og har til formål atskabe en dialogbaseret mulighed for rådgivning af ministeren om aktuelle spørgsmål på forbrugerområdet.Erfaringerne har imidlertid vist, at det har været vanskeligt for Forbrugerforum at levere den rådgivning, somer en del af forummets opgavebeskrivelse. Det foreslås derfor, at Forbrugerforum nedlægges.Det er hensigten, at nedlæggelsen af Forbrugerforum skal medføre en mere effektiv og målrettet dialogmed relevante interessenter. Der vil derfor også fremadrettet være en tæt dialog direkte med de relevanteinteressenter om forbrugerområdet.Med forslagets § 1, nr. 5, foreslås det at der indføres en hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren fåradgang til at fastsætte nærmere regler om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virksomhed, herunder gen-nemførelse og offentliggørelse af sammenlignende test samt anvendelse af anonym informationsindsamling.De nærmere regler om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan gennemføre og offentliggøre test af varerog tjenesteydelser og anvende anonym informationsindsamling, vil blive udformet med udgangspunkt i dennuværende hjemmel i § 7 a i lov om Forbrugerforum.Baggrunden for at der skal opstilles nærmere regler for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens mulighed forat teste varer og tjenesteydelser og anvende anonym informationsindsamling, er blandt andet, at persondata-loven indebærer, at personhenførbare oplysninger som udgangspunkt kun kan offentliggøres med hjemmel ien lov. Derudover skal hjemlen sikre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens markedsovervågning har etsikkert hjemmelsgrundlag.Formålet med disse tests er at skabe gennemsigtighed og bedre forbrugerforhold på markeder, som forbru-gerne oplever som uigennemskuelige. Test af varer og tjenesteydelser udgør således, sammen med blandtandet analyser og undersøgelser af forbrugerforhold, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens markedsovervåg-ning. Muligheden for at teste og benytte anonym informationsindsamling har vist sig at være et vigtigt ogeffektivt redskab til at tilvejebringe forbrugerinformation, der kan tegne et realistisk billede af forbrugerfor-holdene på et givent marked og dermed gøre markedet mere gennemskueligt for forbrugerne.Selvom test og offentliggørelse af testresultater ikke formelt er omfattet af forvaltningsloven, idet der ikketræffes forvaltningsretlige afgørelser, agter Forbrugerstyrelsen at høre de testede virksomheder om testresul-taterne inden offentliggørelsen, og give dem adgang til aktindsigt i testgrundlaget og det materiale, som lig-ger til grund for testresultaterne for vedkommendes vare eller tjenesteydelse.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 7 a i lov om Forbrugerforum.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetBestemmelsen om organiseret rabat er vurderet til at være en administrativ byrde for erhvervslivet på 155mio. kr., under forudsætning af fuld efterlevelse af reglerne. En ophævelse af bestemmelsen betyder, at deerhvervsdrivende ikke længere skal skilte med organiseret rabat for varer og tjenesteydelser, hverken i fysi-ske butikker, på internetsider, i forretningslokaler eller værksteder. Ændringen vil kunne give en lettelse i deadministrative byrder på 155 mio. kr. Forslaget om ophævelse af forbuddene mod købsbetingede konkurren-cer og rabatkuponer skønnes endvidere at give de erhvervsdrivende friere muligheder i udformningen afderes markedsføring.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenForslaget sikrer, at markedsføringslovens regler om salgsfremmende foranstaltninger er i overensstemmel-se med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimeligehandelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF ogEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27 EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rå-dets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis).9. Hørte myndigheder og organisationer mv.Indsættes10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Brug af salgsfremmende foranstaltninger har normalt til formål at fremme afsætningen af varer eller tjene-steydelser.Begrebet ”salgsfremmende foranstaltning” er ikke defineret i markedsføringsloven eller dennes forarbej-der. Markedsføringsloven gælder enhver form for markedsføring. Såfremt afsætningen af en vare eller tjene-steydelse imidlertidsøges fremmetved tiltag, der gør den erhvervsdrivendes varer eller tjenesteydelser meretillokkende eller attraktive for forbrugerne, end de ville have væretudensådanne tiltag, vil der foreligge ensalgsfremmende foranstaltning.Begrebet omfatter derfortiltag ud over det sædvanlige,der typisk anvendes i et begrænset tidsrum og/ellerunder bestemte betingelser, og som normalt har til formål atfremmeafsætningen af varer og tjenesteydelser.Typisk vil en salgsfremmende foranstaltning være knyttet til salget af en bestemt vare eller tjenesteydelse,men også tiltag, der blot generelt søger at fremme den erhvervsdrivendes omsætning, kan i visse tilfældevære en salgsfremmende foranstaltning.Som eksempler på salgsfremmende foranstaltninger kan nævnes tilgift, som har været tilladt siden den 1.januar 2007, brug af rabatmærker og kuponer, jf. markedsføringslovens § 10, samt købs og tilfældigheds-prægede præmiekonkurrencer og lodtrækninger, jf. § 11, som nu foreslås tilladt. Desuden kan nævnes gratisreklamegaver, såsom fx vareprøver, kvantumsrabatter og loyalitetsprogrammer/kundebindingsprogrammer,herunder rabat- og bonussystemer.Ifølge forslaget skal salgsfremmende foranstaltninger markedsføres således, at tilbudsbetingelserne er kla-re, tydelige og let tilgængelige for forbrugeren, og der må i øvrigt ikke udelades væsentlige oplysninger,herunder oplysninger om værdien af eventuelle tillægsydelser, som er egnet til mærkbart at forvride forbru-gerens økonomiske adfærd.Den foreslåede bestemmelse er teknologineutral og gælder således både markedsføring i aviser og blademv., men også ved markedsføring via elektroniske medier som fx mobiltelefoner, internettet mv.Bestemmelsen vil først og fremmest få praktisk betydning vedkøbsopfordringer,idet det især er her, til-budsbetingelserne har betydning for forbrugerens økonomiske adfærd, det vil sige, om forbrugeren skal træf-fe eller ikke træffe en købsbeslutning. Fx vil udsagnet ”Køb dvd-optageren til 4.000 kr. og få fem dvd-discsmed i købet” kunne påvirke forbrugerens økonomiske dispositioner mærkbart, hvorimod udsagnet ”Kom tilåbent hus og deltag i lodtrækningen om et fjernsyn” ikke i samme grad må forventes at påvirke forbrugerens

adfærd. Det følger af markedsføringslovens § 12 a og artikel 7, stk. 4, i direktivet om urimelig handelsprak-sis, at oplysninger om ”varens vigtigste karakteristika” – hvori indfortolkes betingelser for erhvervelse afdenne – er væsentlige oplysninger, hvis udeladelse bliver betragtet som vildledende.Men udsagnet ”Efterårstilbud i storcentret – 25 % på alle varer på hylderne”, der normalt ikke anses for atvære en købsopfordring i markedsføringslovens § 12 a’s forstand (og artikel 7, stk. 4, i direktivet), bør i al-mindelighed ledsages af oplysninger om tilbudsbetingelserne, hvis det viser sig, at tilbuddet kun gælder vedfx varekøb over 2.000 kr. og kun mellem kl. 10 og kl. 12. Sådanne betingelser er typisk væsentlige for for-brugerens bedømmelse af tilbuddet og vil dermed være egnet til mærkbart at påvirke dennes økonomiskeadfærd – nemlig om han eller hun skal tage i storcentret eller ej.Det foreslåede krav indebærergenerelt,at eventuelle forbehold, betingelser eller begrænsninger, som denerhvervsdrivende fastsætter, for at forbrugeren kan få andel i et tilbud mv., skal være korrekte, klart formule-rede og relevante. Betingelserne må ikke kunne give anledning til misforståelser, tvetydigheder eller fejlfor-tolkninger. Derudover bør betingelserne af klarhedshensyn ikke indeholde unødig information. Der henvisesherved også til de tilsvarende krav i artikel 7, stk. 2, i direktivet om urimelig handelspraksis, hvorefter ”detbetragtes [også] som en vildledende udeladelse, hvis en erhvervsdrivende skjuler eller på en uklar, uforståe-lig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde præsenterer væsentlige oplysninger [……], og dette […] foran-lediger gennemsnitsforbrugeren eller kan forventes at foranledige denne til at træffe en transaktionsbeslut-ning, som han ellers ikke ville have truffet”.Tilbudsbetingelserneer de krav, forbehold eller begrænsninger, som den erhvervsdrivende sædvanligvissætter, for at man kan få andel i tilbuddet. Det kan væretidsmæssigebegrænsninger i tilbuddet – fx ”ugenstilbud” – ellergeografiskebegrænsninger – fx at tilbuddet kun gælder visse dele af landet eller visse post-numre. Der kan også være tale om aldersmæssige begrænsninger eller krav om, at forbrugeren skal købenoget, selv skal betale visse omkostninger eller modydelser (som leveringsomkostninger og porto samt andreomkostninger ved udnyttelse af tilbuddet), eller særlige betingelser, som man skal opfylde for at få del i til-buddet. Hvis mængden af tillægsydelser mv. er begrænset, eller der er andre kvantitative begrænsninger, skaldette som udgangspunkt oplyses (fx: ”De første 100 kunder får en gratis cd”).Består den salgsfremmende foranstaltning i entillægsydelse,der skal udleveres eller udføres af en andenerhvervsdrivende eller på en anden adresse end den, hvor handlen indgås, bør dette i almindelighed klartoplyses. Som eksempel herpå kan nævnes situationer, hvor en forbruger i tillæg til et køb tilbydes et kroop-hold eller lignende hos en anden erhvervsdrivende. Hvis forbrugeren derudover for at få kroopholdet skalbetale visse omkostninger selv, fx skal købe alle sine måltider på kroen og/eller benytte et bestemt bussel-skab til transporten til kroen, vil der typisk også klart skulle oplyses herom.Generelt gælder det, at der skal oplyses om yderligere omkostninger, der skal betales for at opnå den salgs-fremmende foranstaltning, og det uanset hvem forbrugeren skal udrede omkostningerne til.Formålet med oplysning om tilbudsbetingelserne er at sikre gennemsigtighed. Forbrugeren skal have mu-lighed for på etreelt og veloplystgrundlag og forud for en eventuel transaktionsbeslutning at bedømme defordele, der tilbydes ved den salgsfremmende foranstaltning og de betingelser eller begrænsninger, der måttevære knyttet til tilbuddet. Hvis gennemsigtighedskravet i den konkrete situation og ud fra en helhedsvurde-ring ikke er opfyldt, kan forbrugerens økonomiske adfærd blive mærkbart forvredet.Kravet i den foreslåede bestemmelse om, at tilbudsbetingelserne skal være klare, indebærer, at de skal væ-rekorrekte, klart formulerede og relevante.Betingelserne må ikke kunne give anledning til misforståelser,tvetydigheder eller fejlfortolkninger. Dette indebærer blandt andet, at de ikke bør indeholde unødig informa-tion, der kan være egnet til at skjule tilbudsbetingelserne. Kravet om at tilbudsbetingelserne skal være klare,skærpes ved væsentlige begrænsninger i et tilbud, eller hvis det vedrører produkter med en svært forståeligprisstruktur og/eller abonnementsvilkår (fx teleprodukter) eller kontraktvilkår (fx bonusordninger).Tydelighedskravetindebærer, at forbeholdene mv. skal markedsføres således, at disse fremstår medsammemeddelelseseffektsom selve tilbuddet, jf. herved forbuddet mod uklar, dobbelttydig eller uhensigtsmæssigpræsentation i artikel 7, stk. 2, i direktivet om urimelig handelspraksis.

Forbrugeren skal umiddelbart og uden vanskeligheder kunne sætte sig ind i betingelserne inden købet afden vare/tjenesteydelse, som den salgsfremmende foranstaltning er knyttet til, og betingelserne skal derforværelet tilgængelige.Tilgængelighedskravet betyder som udgangspunkt samtidigt og i samme medie, hvormarkedsføringen finder sted. De nærmere krav, der stilles til tilgængeligheden, varierer afhængigt af va-rens/tjenesteydelsens og den salgsfremmende foranstaltnings karakter, samt det medie der markedsføres i.Tydeligheds- og tilgængelighedskravene gælder imidlertid som udgangspunkt, uanset hvilket medie, deranvendes i markedsføringen.Dette betyder principielt, at også i såkaldtflygtige medier– medier med en særlig gennemslagskraft og enyderst begrænset mulighed for modtageren til at studere reklamebudskabet endnu en gang (fx fjernsyn) –stilles der samme krav til tydelig oplysning om betingelser for et tilbud som ved anden form for markedsfø-ring. Hvis alle betingelser fremgår direkte af reklamen i et flygtigt medie, vil den erhvervsdrivende som ud-gangspunkt have opfyldt tilgængelighedskravet.Hvis det på grund afmediets art, fx fordi der er tale om en reklame i fjernsynet,imidlertid ikke er muligt atgengive alle betingelser og forbehold i markedsføringen, men det er nødvendigt at henvise til et andet mediefor yderligere oplysninger, er det afgørende, at reklamen i fjernsynet, herunder omtalen af den salgsfrem-mende foranstaltning, er beskrevet klart, loyalt og afbalanceret med hensyn til fordele og betingel-ser/begrænsninger. Dette indebærer i almindelighed, at fordele og ulemper skal markedsføres med sammemeddelelseseffekt i forhold til forbrugeren. Såfremt ulemper, krav, betingelser og forbeholdikkefremstårmed samme meddelelseseffekt som selve tilbuddet og dets fordele, vil præsentationen heraf som regel blivebetragtet som uklar og/eller tvetydig, uforståelig eller uhensigtsmæssig, og der vil dermed foreligge en vild-ledende udeladelse i strid med direktivets artikel 7, stk. 2, og vildledningsforbuddet i markedsføringslovens §3 – uanset om vilkårene er beskrevet udførligt og let tilgængeligt i et andet medie end fjernsynet. Det vilsåledes ikke være tilstrækkeligt, fx i en fjernsynsreklame, at oplyse, at man kan købe en mobiltelefon til 10kr. ledsaget af en tekst og eventuelt speak om ”at man kan læse nærmere om tilbuddet på teleudbyderenshjemmeside”, hvis det her viser sig, at forudsætningen for tilbuddet er en abonnementstegning til 300 kr. ommåneden med en bindingsperiode på mindst seks måneder. Dette skal allerede i fjernsynsreklamen oplysesmedsamme meddelelseseffektsom selve tilbuddet. Kravet om oplysning om den samlede pris i bindingsperi-oden følger desuden allerede af de almindelige prisoplysningsregler i markedsføringslovens § 13.Vedtraditionel markedsføringbetyder kravet om tilgængelighed, at det normaltikkevil være tilstrække-ligt, hvis man ved at læse en annonce i et dagblad, i en tilbudsavis eller et lignende trykt medie henvises til atsøge nærmere oplysninger om tilbudsbetingelserne på en webside eller ved at rette telefonisk henvendelse tiludbyderen. Tilbudsbetingelserne må derfor normalt fremgå af selve annoncen.Vedelektronisk markedsføring og salg(på internettet eller et andet elektronisk medie) er kravet om let til-gængelighed opfyldt, hvis oplysningerne fremgår direkte af fx internetsiden. Efter omstændighederne kan detendvidere være acceptabelt at blive henvist til at hente oplysningerne via detsamme medie.Selve tilbuddetbør ved den første præsentation/omtale være beskrevet klart, loyalt og afbalanceret, ligesom det normalt børvære klart angivet, hvis der er knyttet betingelser til tilbuddet. Hvis en vare markedsføres på den angivnemåde på internettet, vil tilgængelighedskravet eksempelvis være opfyldt, hvis det fremgår klart og tydeligt, atlinket henviser til tilbudsbetingelserne, og man ved et enkelt ”klik” kan komme frem til dem. Tilbudsbetin-gelserne skal så dér gengives klart og i deres helhed. Omvendt vil tilgængelighedskravet typiskikkekunneanses for opfyldt, hvis man skal igennem 3 – 4 skærmbilleder for at finde tilbudsbetingelserne.Ved markedsføring via sms,der er et kommunikationsmedium med begrænset plads, kan tilgængeligheds-kravet opfyldes ved, at forbrugeren henvises til en voicemail eller til at sende en sms til et bestemt nummerfor at få tilsendt en yderligere sms, hvoraf betingelserne fremgår. Også i brugen af denne kommunikations-form bør selve tilbuddet ved den første præsentation/omtale være beskrevet klart, loyalt og afbalanceret medhensyn til fordele og betingelser/begrænsninger, og samtidig bør der være gjort opmærksom på, at de tilknyt-tede betingelser i deres helhed kan hentes via voicemail eller sms. Der skal være tale om frikald, eller at for-brugeren højst påføres almindelige standardtakster, og forbrugeren må ikke udsættes for urimelig ventetid.Tilbudsbetingelserne bør i almindelighed ikke have et større omfang, end de kan opfattes af forbrugeren vedét opkald, og de skal gengives klart. Forpligtelsen til at oplyse om betingelserne i deres helhed vil fx også

kunne opfyldes ved, at forbrugeren i den første sms tilbydes at kunne rekvirere disse pr. telefon, brev eller e-mail.Vedenhver form for elektronisk markedsføring– det vil sige såvel på internettet, ved e-mail, sms, mmsmv. - følger det endvidere udtrykkeligt af artikel 6 i direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retligeaspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (e-handelsdirektivet),at reklametilbud i form af fx rabatter, præmier og tilgift samt salgsfremmende konkurren-cer klart skal kunne identificeres som sådant, og at betingelserne for at opnå disse skal være let tilgængeligeog fremlægges klart og utvetydigt.Bestemmelsen er implementeret i § 9 i lov nr. 227 af 22. april 2002 omtjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel.For at forbrugeren kan foretage en transaktionsbeslutning på et veloplyst grundlag, skal tilgængeligheds-kravet som udgangspunkt være opfyldt såvel i en markedsføringssituation som i en købssituation. I købssi-tuationen skal betingelserne derfor som regel enten fremgå af varens emballage, ved tydelig skiltning eller afen folder i umiddelbar nærhed af varen. Ved tjenesteydelser vil kravet typisk kunne opfyldes ved skiltning.Kravet vil typisk ikke være opfyldt, hvis man alene kan få oplyst tilbudsbetingelserne ved at kontakte en afbutikkens ekspedienter, eller hvis det er nødvendigt at åbne emballagen på produktet for at kunne gøre sigbekendt med tilbudsbetingelserne. Fx vil oplysninger på bagsiden af en flaskeetikette eller på indersiden aflåget af en æske pålægschokolade eller lignende normalt ikke opfylde tilgængelighedskravet.Hvilkeoplysninger om tilbudsbetingelserne, der nærmere skal gives ved denenkeltetype salgsfremmendeforanstaltning, er dels afhængig af den konkrete situation dels den enkelte foranstaltnings karakter. Genereltgælder dog, at allerelevante og væsentligeoplysninger skal gives. Omvendt må oplysning om forhold, dermå forventes at være uden betydning for forbrugerens opfattelse og bedømmelse af et tilbud, som udgangs-punkt betragtes som uvæsentlige. Oplysningerne - eller udeladelse af disse – skal med andre ord i praksis ogud fra en helhedsvurdering i det konkrete tilfælde kunne være egnet til mærkbart at påvirke forbrugerensøkonomiske adfærd – det vil sige, om denne skal træffe eller afstå fra en økonomisk transaktionsbeslutning,for at det bliver betragtet som en urimelig handelspraksis.Hvis foranstaltningen består i en tillægsydelse i form aftilgift,følger det dog af bestemmelsen, at værdienaf tillægsydelsen – det vil sige det, man får ”oven i” købet af varen eller anskaffelsen af tjenesteydelsen -skal oplyses. Det vil i næsten alle tilfælde have betydning for forbrugeren at kende handelsværdien af denneydelse. Kan handelsværdien ikke oplyses, kan det i stedet være relevant for forbrugeren at få en detaljeretbeskrivelse af tillægsydelsen. Principielt er der hverken over- eller undergrænser for værdien af en tillægs-ydelse og dermed hvilken værdi, der skal oplyses. Er værdien imidlertidhelt ubetydelig,vil der ud fra enkonkret vurdering ikke blive stillet krav om oplysning, da denne næppe vil være egnet til mærkbart at påvir-ke forbrugerens økonomiske adfærd.Ved brug af salgsfremmende foranstaltninger, somkonkurrencer,vil det som oftest være af væsentlig be-tydning at kende de nærmere konkurrencebetingelser og vilkår, præmiens værdi, eventuelle geografiske be-grænsninger, gevinstchancen, herunder antallet af præmier og udvælgelsesproceduren i forbindelse med til-delingen af præmien, hvornår vinderen trækkes, hvor og hvornår dette bliver offentliggjort samt betingelserfor levering, afhentning og forældelse af gevinster.Vedrørende konkurrencer fremgår det desuden af direktivet om urimelig handelspraksis, bilag 1, nr. 31, atdet er urimelig handelspraksis, hvis ”der skabes det fejlagtige indtryk, at forbrugeren allerede har vundet, vilvinde eller ved udførelse af en bestemt handling vil vinde en præmie eller et andet tilsvarende gode, selv omfaktum er, at der enten ikke findes nogen præmie eller et andet tilsvarende gode, eller at den handling, somskal udføres for at indløse præmien eller et andet tilsvarende gode, indebærer, at forbrugeren skal betale etpengebeløb eller på anden måde påtage sig udgifter”. Bestemmelsen er gentaget i bekendtgørelse nr. 1084 af14. september 2007 om urimelig markedsføring i forbrugerforhold.Ved brug afrabatkuponer eller -mærkervil forbrugeren oftest have brug for oplysninger om, hvem der errabatudsteder. Rabatudstederen kan både være en leverandør og en forhandler af et produkt eller en ydelse.Det er ligeledes relevant at oplyse, hvilke betingelser og begrænsninger der er knyttet til rabatten, og hvorle-des rabatten opnås og indløses. Det vil derfor fx være relevant at oplyse rabattens gyldighedsperiode, forhvilke produkter rabatten gælder, og at rabatten ikke gælder i kombination med andre tilbud, såfremt dette er

tilfældet. Det vil typisk også være relevant at oplyse, om forbrugeren ud over at købe varen skal afholde øv-rige omkostninger for at få rabatten, fx rabat på børnebilletter til underholdning, hvor en voksen ledsager erpåkrævet, og om der gælder særlige begrænsninger for at opnå rabatten, fx at rabatten kun gælder medlem-mer af foreninger eller lignende. Det bør også fremgå, om kuponen kun kan indløses hos udvalgte forhandle-re eller kun i fysiske butikker. Såfremt det fremgår af kuponen, at den kun kan indløses hos udvalgte for-handlere, vil forhandlere, der ikke er udvalgte, ikke være forpligtede til at indløse kuponen. Det vil derud-over være relevant at oplyse, hvorledes rabatten beregnes. Der henvises herved også til det udtrykkelige kravi artikel 6 i direktivet om urimelig handelspraksis om korrekte og loyale oplysninger om ”prisen eller denmåde, hvorpå prisen beregnes, eller en særlig prismæssig fordel”.Forbrugeren skal umiddelbart og uden vanskeligheder kunne sætte sig ind i betingelserne inden købet afden vare/tjenesteydelse, som den salgsfremmende foranstaltning er knyttet til, og betingelserne skal derforværelet tilgængelige.Tilgængelighedskravet betyder herefter som udgangspunkt samtidigt og i samme me-die, hvor markedsføringen finder sted. Ved anvendelsen af rabatkuponer- eller mærker vil det som udgangs-punkt være relevant at angive betingelserne på selve kuponen eller mærket.Ved brugen af rabatkuponer er det ligeledes en forudsætning, at de ikke konkret markedsføres og udformespå en måde, der er i strid med markedsføringslovens generalklausul om god markedsføringsskik eller for-buddet mod vildledning og utilbørlige fremgangsmåder.Der kan således være knyttet så mange forbehold og begrænsninger til brug af en rabatkupon - herunder såfå eller uigennemskuelige indløsningsmuligheder, fx fordi rabatudstederen ikke har sikret sig en relevantindløsningsaftale - at ordningen i praksis er svær at anvende for forbrugeren. Hvis det fx fremgår af en rabat-kupon, at der ydes rabat på et kosttilskud, og det pågældende kosttilskud forhandles af få men ikke nærmerenavngivne apoteker, supermarkeder og enkelte selvstændige købmandsforretninger, og en indløsningsaftalekun er indgået med de færreste af dem, vil rabatten i praksis være meget vanskelig eller umulig at opnå. Ensådan rabatordning vil i givet fald kunne være i strid med god markedsføringsskik. Disse forhold vil i særliggrad gøre sig gældende ved leverandørudstedte rabatkuponer.Oplysninger om besparelser og andre prismæssige fordele ved brug af rabatkuponer skal desuden væreretvisende og reelle. Sådanne udsagn skal derfor som udgangspunkt ske i overensstemmelse med Forbruger-ombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring. I modsat fald vil udsagnene i konkrete tilfælde kunneanses for vildledende og dermed i strid med markedsføringslovens § 3.Består den salgsfremmende foranstaltning i tildeling afbonuspoint som led i en bonusordning,vil det somudgangspunkt skulle angives, hvad bonuspointene kan bruges til – fx en rabat eller køb af varer, der så skalværdiansættes eller beskrives detaljeret, som oplyst i det foregående. Hvis der er tale om en bonusordning,som må karakteriseres som et stort kompliceret system, fx et flybonusprogram, kan den erhvervsdrivendeefter omstædighederne nøjes med at give en kortfattet, men klar, loyal og afbalanceret beskrivelse af ordnin-gen. Dette gælder dog kun i de tilfælde, hvor en detaljeret beskrivelse af, hvad bonuspointene kan anvendestil, bliver meget omfattende og helt unødigt byrdefuld for den erhvervsdrivende. I sådanne tilfælde skal for-brugeren kunne rekvirere den fulde beskrivelse af bonusordningen ved en skriftlig eller telefonisk henven-delse til den erhvervsdrivende. Den erhvervsdrivende skal oplyse om denne mulighed i den kortfattede be-skrivelse, hvor der i øvrigt også vil kunne henvises til en hjemmeside.Til nr. 2Det følger af EU-domstolens domme af 23. april 2009 i sagerne C-299/07 og C-261/07 og af 14. januar2010 i sagen C-304/08, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksom-heders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af rådets direktiv84/450/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 2006/2004 foretager en totalharmonisering af salgsfremmende for-anstaltninger på fællesskabsplan. Medlemsstaterne kan derfor ikke vedtage foranstaltninger, der er mere re-striktive end dem, der fremgår af direktivet, heller ikke med henblik på at sikre et højere forbrugerbeskyttel-sesniveau. Dommen slår endvidere fast, at direktivet er til hinder for et generelt forbud, der forbyder brugenaf en specifik salgsfremmende foranstaltning. Ifølge dommen kan foranstaltninger kun forbydes, hvis de

enten udtrykkeligt fremgår af direktivets bilagsliste vedrørende forhold, som under alle omstændighederanses som urimelige, eller hvis de ud fra enkonkret vurderinganses for at være direktivstridige.Markedsføringslovens § 10, stk. 1, om forbud mod rabatkuponer og -mærker, der stilles til rådighed af denerhvervsdrivende forud for køb, og § 11, stk. 1, om forbud mod lodtrækning og præmiekonkurrencer, hvisudfald beror helt eller delvis på tilfældet, såfremt deltagelse er betinget af køb, er generelle forbud modsalgsfremmende foranstaltninger. Brug af rabatkuponer og -mærker er uomtalt i bilagslisten, og vedrørendekonkurrencer fremgår det alene af direktivets bilag 1, nr. 31, at det er urimelig handelspraksis, hvis ”der ska-bes det fejlagtige indtryk, at forbrugeren allerede har vundet, vil vinde eller ved udførelse af en bestemthandling vil vinde en præmie eller et andet tilsvarende gode, selv om faktum er, at der enten ikke findes no-gen præmie eller et andet tilsvarende gode, eller at den handling, som skal udføres for at indløse præmieneller et andet tilsvarende gode, indebærer, at forbrugeren skal betale et pengebeløb eller på anden måde påta-ge sig udgifter”. Forbuddet mod brug af rabatkuponer og -mærker, der stilles til rådighed af den erhvervsdri-vende forud for køb, og forbuddet mod lodtrækning og præmiekonkurrencer er derfor eksempler på forhold,der ifølge markedsføringsloven kan forbydes uden en konkret efterprøvelse af forholdets vildledende karak-ter.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handels-praksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af rådets direktiv 84/450/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF vurderes derfor at være til hinder for, atmarkedsføringslovens §§ 10 og 11 kan opretholdes.Til nr. 3Forslagets§ 1, nr. 3,indebærer, at henvisningen i markedsføringslovens § 13, stk. 3, til at markedsføring afkreditkøb skal følge reglerne i markedsføringslovens § 14 udgår.Baggrunden for forslaget er, at der i § 2 i lov nr. 535 af 26. maj 2010 blev indsat en ny § 14 a vedrørendemarkedsføring af kreditaftaler. Det betyder, at enhver markedsføring af kreditaftaler, der angiver en rentesatseller talstørrelser vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkredit, skal indeholde de standard-oplysninger, der følger af § 14 a, stk. 2. § 14 a blev indsat som en konsekvens af implementering af forbru-gerkreditdirektivet af 23. april 2008, der er et totalharmoniseringsdirektiv.Der er således tale om en konsekvens af indførelsen af § 14 a.Til nr. 4Med forslagets nr. 4 foreslås det at ophæve bestemmelsen om oplysningskrav ved brug af organiseret rabat.Det skyldes, at Forbrugerombudsmanden, som fører tilsyn med bestemmelsen, kun modtager ganske få for-brugerklager om overtrædelse af markedsføringslovens § 16 om organiseret rabat.På baggrund af bestemmelsen begrænsede betydning for prisniveauet og det yderst beskedne antal forbru-gerklager over manglende overholdelse af bestemmelsen er det vurderingen, at indsatsen for forbrugerbe-skyttelse kan udøves mere effektivt på andre områder, hvor det kommer flest muligt forbrugere til gavn.Som konsekvens af ophævelsen af § 16, skal de erhvervsdrivende ikke længere skilte med organiseret rabatfor varer og tjenesteydelser, hverken i fysiske butikker, på internetsider, i forretningslokaler eller værksteder.Det vil give de erhvervsdrivende en lettelse i deres administrative byrder.Bekendtgørelse nr. 866 af 12. oktober 1994 om skiltning med organiseret rabat eller anden særlig fordel(Rabatbekendtgørelsen) vil blive ophævet, som følge af ophævelsen af § 16.Til nr. 5Med forslagets § 1, nr. 5, foreslås det, at der indføres en hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministerenkan fastsætte nærmere regler for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virksomhed, herunder at styrelsen kangennemføre og offentliggøre test af varer og tjenesteydelser og anvende anonym informationsindsamling.

De nærmere regler om at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan gennemføre og offentliggøre test af va-rer og tjenesteydelser og anvende anonym informationsindsamling, vil blive udformet med udgangspunkt ihjemlen i § 7 a i lov om Forbrugerforum.En bekendtgørelse udstedt med hjemmel i den foreslåede § 25 a kan indeholde regler om, at Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen kan gennemføre og offentliggøre sammenlignende test af varer og tjenesteydelser og isin testvirksomhed kan anvende anonym informationsindsamling.Test af varer og tjenesteydelser kan blandt andet bestå af et eller flere af følgende elementer: en pristest, enservicetest (typisk for tjenesteydelser) og en kvalitetstest. En pristest sammenligner købsprisen for varer ellertimepriser for tjenesteydelser, herunder priser for standardydelser eller pris for en bestemt defineret tjeneste-ydelse. En servicetest, som typisk vil berøre tjenesteydelser, vil fokusere på fx hurtighed, fleksibilitet, sorti-ment/bredde samt aftaleindgåelse/-opsigelse. Kvalitetstest vil kunne teste, om der foreligger levering på rettetid og sted og i hvilket omfang, der foreligger forsinkelse. Herudover vil testen kunne undersøge, om tjene-steydelsen eller varen er leveret med fejl og mangler, om varen eller tjenesteydelsen lever op til det forvente-de, og om der i særlige tilfælde er kvalitetsforskelle mellem forskellige udbydere.Det er ved test af tjenesteydelser i nogle tilfælde nødvendigt at anvende anonym informationsindsamling,hvor testpersoner indhenter oplysninger osv. om en ydelse ved at give sig ud for at være almindelige forbru-gere. Baggrunden for dette er, at det er vigtigt at tilnærme testsituationen mest muligt til den købssituation,som forbrugerne oplever.Det fremgår af bemærkningerne til den gældende bestemmelse § 7 a i lov om Forbrugerforum, at personda-talovens oplysningskrav skal iagttages ved, at den anonyme informationsindsamling varsles over for de virk-somheder, som bliver testet forud for gennemførelsen af testen. Bekendtgørelsen vil derfor ligeledes inde-holde regler om varsling.Det fremgår af bemærkningerne til den gældende bestemmelse § 7 a, at Konkurrence- og Forbrugerstyrel-sen eller dennes repræsentant 1-3 måneder forud for testens gennemførelse skal meddele virksomhederne, atder vil blive foretaget informationsindhentning eller et prøvekøb med oplysning om blandt andet den dataan-svarliges og dennes repræsentants identitet og formålet med den behandling, hvortil oplysningerne er be-stemt. Det har imidlertid vist sig, at en varslingsperiode på 1-3 måneder i visse tilfælde unødigt kan forlængetestperioden for såvel virksomhederne, som for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Konkurrence- og For-brugerstyrelsen eller dennes repræsentant vil derfor fremover varsle virksomhederne 14 dage til 2½ månedforud for testens gennemførelse. En bekendtgørelse vil indeholde regler herom.Det fremgår af bemærkningerne til den gældende § 7 a i lov om Forbrugerforum, at Konkurrence- og For-brugerstyrelsen hører de testede virksomheder om testresultaterne inden offentliggørelsen og giver dem ad-gang til aktindsigt i testgrundlaget og det materiale, som ligger til grund for testresultaterne for vedkommen-des vare eller tjenesteydelse. Bekendtgørelsen vil ligeledes indeholde regler om høring af testede virksomhe-der.Derudover vil bekendtgørelsen indeholde regler om anonyme lydoptagelser i forbindelse med informati-onsindsamlingen. Baggrunden herfor er, at det i visse tilfælde har vist sig, at det af dokumentationshensynkan være relevant at foretage anonyme lydoptagelser i forbindelse med informationsindsamlingen.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen inddrager ved tilrettelæggelsen af test de relevante organisationer ogtilsynsmyndigheder for at drøfte metodevalg og udformning af tests, således at der sikres et retvisende resul-tat af de testede virksomheder. Omfanget af inddragelsen af relevante organisationer og tilsynsmyndighedervil bero på en konkret vurdering i forhold til de test, der gennemføres.Det fremgår af bemærkningerne til den gældende § 7 a i lov om Forbrugerforum, at det er en betingelse, atpersondatalovens regler iagttages. Dette vil også gælde en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i den fore-slåede § 25 a.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 7 a i lov om Forbrugerforum.Til nr. 6

Der er tale om en konsekvens af, at det foreslås at ophæve §§ 10-11 og § 16.Til § 2Den foreslåede § 2 medfører, at lov nr. 455 om Forbrugerforum ophæves.Erfaringerne har vist, at det har været vanskeligt for Forbrugerforum at levere den rådgivning, som er endel af forummets opgavebeskrivelse. Dette har både hos myndighederne og medlemmerne af Forbrugerfo-rum ført til løbende overvejelser om Forbrugerforums rolle.Det foreslås derfor, at Forbrugerforum nedlægges.Årsagerne til at Forbrugerforum har haft vanskelig ved at levere den rådgivning, som er en del af forum-mets opgavebeskrivelse, er mange. Det har bevirket, at forummet meget få gange er blevet enige om en fæl-les anbefaling. Centralt står, at de toneangivende organisationer i Forbrugerforum har forskellige interesser,ligesom de har et legitimt og markant ønske om bilateral dialog med myndighederne frem for at drøfte sageri Forbrugerforum.Det er hensigten, at nedlæggelsen af Forbrugerforum skal medføre en mere effektiv og målrettet dialogmed relevante interessenter. Der vil derfor også fremadrettet være en tæt dialog direkte med de relevanteinteressenter om forbrugerområdet.Til § 3Det foreslås i§ 3,at loven træder i kraft den 1. juli 2011.

form for foranstaltning, hvis udfald beror helteller delvis på tilfældet, såfremt deltagelsen erbetinget af køb.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke,dersom den enkelte gevinsts størrelse og densamlede gevinstværdi ligger inden for beløbs-grænser, som fastsættes af økonomi- og er-hvervsministeren. Beløbsgrænserne kan fast-sættes efter produkttype og modtagerkreds.Stk. 3.Udgiveren af et periodisk skrift kanforanstalte lodtrækning til fordeling af gevinsteri forbindelse med løsning af præmiekonkurren-cer.Stk. 4.Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke an-vendelse på tjenesteydere, som er etableret i etandet EU/EØS-land, og som midlertidigt leve-rer tjenesteydelser i Danmark, såfremt udtræk-ningen og præmieindløsningen i forbindelsemed konkurrencen finder sted uden for Dan-mark.§ 13. ---Stk. 3.Når der ved annoncering eller på andenmåde i markedsføringsmateriale oplyses omprisen for varer eller tjenesteydelser, skal op-lysningerne opfylde kravene i stk. 1 eller 2, §14 samt de i medfør af stk. 6 fastsatte regler.Såfremt en fabrikant, importør eller grossist iannoncer, i reklamer eller på anden måde fore-slår en pris for videresalg til forbrugerne, skaldet udtrykkeligt angives, at prisen er vejleden-de. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse formundtlige prisoplysninger.Organiseret rabat§ 16.Erhvervsdrivende, som yder organiseretrabat i form af rabat eller anden særlig fordel tilmedlemmer af foreninger eller organisationereller til bestemte persongrupper vedrørendevarer eller tjenesteydelser omfattet af § 13, stk.2, skal ved tydelig skiltning ved samtlige ind-gangsdøre til forretningslokalet oplyse, hvilkegrupper der modtager organiseret rabat, samtstørrelsen heraf.Stk. 2.Den erhvervsdrivende skal efter anmod-ning forevise en liste over de varer og tjeneste-ydelser, der er omfattet af den organiserederabat, samt over rabattens størrelse.Stk. 3.Ved fjernsalg skal de i stk. 1 nævnte3.I§ 13, stk. 3,udgår ”, § 14”.