ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 114: Udkast til lovforslag om ændring af søloven, lov om sikkerhed til søs og sømandsloven (Pligt til forsikring for søretlige krav, gennemførelse af konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektoren m.v.), til økonomi- og erhvervsministeren

Høringsnotat vedrørende forslag til ændring af søloven, lov om sik-kerhed til søs og sømandsloven (Pligt til forsikring for søretlige krav,gennemførelse af konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektorenm.v.)1. IndledningLovforslaget indeholdt oprindeligt 3 hovedelementer:1) Implementering af direktivet om forsikring for søretlige krav ogdet reviderede direktiv om havnestatskontrol (PSC-direktivet).2) Gebyr for overrapporteringer fra skibe og rederier.3) Gennemførelse af ILO-konvention nr. 188 om arbejdsforhold i fi-skerisektoren, herunder hjemmel til gebyr for certifikatudstedelseog kontrol.Derudover indeholder lovforslaget enkelte mindre justeringer af overve-jende lovteknisk karakter.Forslaget er sendt i høring den 31. august 2010 med høringsfrist den 27.september 2010 til i alt 47 myndigheder, organisationer m.v.Der er modtaget høringssvar fra 25 myndigheder, organisationer m.v.Heraf har 11 haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.2. Generelle bemærkningerHøringssvarene har overvejende været positive.3. Kommentarer til de enkelte emner3.1. Implementering af direktivet om forsikring for søretlige kravSøfartens Ledere udtrykker støtte til forslaget om en ansvarsforsikring forskibe.Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningenfor mindre skibe og Bilfærgernes Rederiforening (herefter: Rederifor-eningerne) udtrykker i et samlet høringssvar ligeledes støtte til forslagetom en ansvarsforsikring for skibe.Rederiforeningerne peger dog på, at bemærkningerne til forslaget til §153, stk. 3, i søloven bør præciseres. I henhold til lovbemærkningerneskal forsikringens dækningssum beregnes efter sølovens § 175, der gen-

nemfører Globalbegrænsningskonventionen1. Rederiforeningerne pegerpå, at de sædvanlige P&I-forsikringer2, der er tilstrækkelige under forsik-ringsdirektivet, har en dækningssum, der giver mulighed for at opnå er-statninger svarende til, hvad de forskellige lande kræver. I Danmark giverde traditionelle P&I-forsikringer således mulighed for at opnå erstatning ihenhold til Globalbegrænsningskonventionen med den seneste forhøjelse,mens dette ikke vil være gældende i lande, der ikke har tiltrådt Globalbe-grænsningskonventionen.Endvidere foreslår rederiforeningerne, at der i bemærkningerne til § 153,stk. 1, hvori det beskrives hvad forsikringen skal dække, ikke medtages”kollisionsskader”, da disse skader ikke, eller kun i begrænset omfang, vilvære dækket af en P&I-forsikring.Grønlands Selvstyre er positiv over for, at kravet om forsikring af skibemed en bruttotonnage på 300 eller derover kan sættes i kraft for Grøn-land. Dette betyder, at man vil kunne afvise udenlandske skibe uden for-nødent forsikringscertifikat, ligesom det sikres, at grønlandske skibe vilkunne sejle til EU-havne, f.eks. i forbindelse med værftsbesøg.Grønlands Selvstyre finder dog, at det vil være et problem, hvis forsik-ringscertifikatet kun kan udstedes, såfremt skibet lever op til reglerne ikonventionen om søfarendes arbejdsforhold, idet de grønlandske skibeikke kan leve op til reglerne i konventionen p.t.Endvidere rejser Selvstyret spørgsmål om, hvorledes forsikringscertifika-tet udstedes og endelig peges på, at det bør overvejes, hvorledes der skalføres kontrol med kravet om forsikringscertifikat, idet der kun i begræn-set omfang foretages havnestatskontrol i Grønland.KommentarFor så vidt angår beregningen af forsikringens dækningssum bemærkes,at det fremgår af direktivets art. 4, stk. 3, 2. pkt., at ”Forsikringsbeløbet(…) er det samme som det relevante maksimumsbeløb for begrænsning afansvaret, som fastsat i konventionen af 1996”. Det fremgår således af di-rektivet, at forsikringens dækningssum skal beregnes efter de grænser,der er fastsat i Globalbegrænsningskonventionen som ændret ved 96-protokollen. Disse grænser er gennemført i sølovens § 175.Med lovforslaget indføres der krav om forsikring med et forsikringsbeløbberegnet efter sølovens § 175. Dette vil være gældende for samtlige EU-lande. Denne beregning har ingen indvirkning på opgørelsen af erstat-

ningsbeløbet i en konkret situation. Såfremt et dansk skib forvolder skadei et land, der ikke har tiltrådt Globalbegrænsningskonventionen, vil enevt. erstatning kun blive beregnet efter dette lands bestemmelser, herun-der det pågældende lands fastsatte ansvarsbegrænsningsregler, såfremtsagen anlægges i det pågældende land. I den situation kan en forsik-ringsudbetaling ligge under det beløb, der beregnes efter lovforslaget.Rederiforeningerne foreslår endvidere en teknisk ændring i bemærknin-gerne til § 153, stk. 1, vedrørende forsikringens omfang. Det nævnes ibemærkningerne til lovforslaget, at forsikringen eksempelvis skal dække”skader på andre skibe eller kajanlæg i forbindelse med kollision”. Kol-lision er en bred betegnelse, hvorfor ikke alle ”kollisionsskader”, vil væ-re omfattet af en P&I-forsikring, men dækkes af en anden forsikring.Dette er nu præciseret i lovforslagets bemærkninger.For så vidt angår bemærkningerne fra Grønlands Selvstyre bemærkes, atforsikringscertifikatet ikke er relateret til konventionen om søfarendesarbejdsforhold. Der er derimod tale om en ansvarsforsikring, som skalbeskytte skadelidte bedre.Vedrørende udstedelsen af forsikringscertifikatet bemærkes, at det er for-sikringsselskabet, som skal udstede certifikatet som bevis på, at forsikrin-gen er tegnet. Hvilke procedurer, forsikringsselskabet vil iværksætte idenne forbindelse, reguleres ikke i lovforslaget. Formentlig vil forsik-ringsselskabet dog i langt de fleste tilfælde kunne udstede certifikatet påskriftligt grundlag, idet der blot er tale om et bevis for, at der er tegnetforsikring for skibet.Spørgsmålet om kontrol med overholdelsen af kravet om forsikring vilblive drøftet nærmere med Grønlands Selvstyre i forbindelse med udar-bejdelsen af den kongelige anordning, hvorved kravet sættes i kraft forGrønland.Søfartsstyrelsen har orienteret Grønlands Selvstyre om det anførte.3.2. Det reviderede direktiv om havnestatskontrol (PSC-direktivet)Danske Havne anfører, at der allerede er et udmærket ramme for samar-bejdet om at sikre plads til tilbageholdte skibe. Et egentligtkravom sam-arbejde er derfor unødvendigt.Danske Havne og Transportministeriet (herunder Kystdirektoratet) anfø-rer, at der skal tages højde for de økonomiske konsekvenser for havnen,når der skal skaffes plads til et tilbageholdt skib, og at der skal tages hen-syn til plads- og sikringsmæssige hensyn. Danske Havne anfører i denforbindelse, at der skal være den fornødne sikkerhed for, at havnen ikkelider økonomiske tab.

KommentarI henhold til det reviderede EU-direktiv om havnestatskontrol skal hav-nene samarbejde med myndighederne om at lette modtagelsen af tilbage-holdte skibe.Selvom havnene allerede i dag på uproblematisk grundlag reelt samar-bejder herom med Søfartsstyrelsen, er det af hensyn til en korrekt, regel-baseret gennemførelse af direktivet nødvendigt at indsætte en egentlig be-stemmelse om, at havnene kan forpligtes til at samarbejde om at lettemodtagelsen af tilbageholdte skibe.Tilbageholdelse af et skib sker typisk som følge af skibets ringe standardeller pga. manglende internationale certifikater. Det fremgår direkte afdirektivet, at havnestatsmyndigheden ikke må tage hensyn til risikoen forophobning af skibe i havnen, når der træffes beslutning om at tilbagehol-de et skib. Hensigten er naturligvis, at det alene er hensyn til søsikkerhe-den og havmiljøet – og ikke havnenes kommercielle interesser – som måvære afgørende for, om et skib tilbageholdes. Hensynet til havnene er såvidt muligt indarbejdet ved, at det i tilknytning til bestemmelsen om sam-arbejde er præciseret, at havnestatskontrolmyndigheden kan tillade for-haling af et tilbageholdt skib til en anden plads i havnen, hvis sikkerhe-den tillader det. Det bemærkes, at samarbejdet således også forpligterSøfartsstyrelsenAntallet af tilbageholdte skibe i Danmark er i øvrigt af begrænset størrel-se og har været faldende i de seneste år.3.3. Gebyr for overrapporteringer fra skibe og rederierRigsrevisionen henleder opmærksomheden på, at et gebyr for overrappor-tering fra skibe skal fastsættes således, at der opnås fuld dækning for om-kostningerne, men således at der tilstræbes en balance over 4 år.Danske Havne anfører, at hjemlen bør udnyttes til også at give havnenemulighed for at opnå refusion for de udgifter, som havnene har i forbin-delse med, at havnene skal varetage indberetninger fra skibene til Safe-SeaNet.Justitsministeriet har i forbindelse med den lovtekniske gennemgang aflovforslaget anført, at der ikke er tale om et gebyr, men derimod en skat,idet rederen ikke får nogen modydelse for sin betaling. I henhold tilgrundlovens § 43 kan skatter ikke pålægges administrativt, og den fore-slåede bestemmelse vil derfor være grundlovsstridig.KommentarOpkrævningerne fra Det Europæiske Søfartsagentur (EMSA) er endnuikke sat i værk, idet EMSA indtil videre blot har varslet, at man agter atgøre dette. Dette sammenholdt med Justitsministeriets afgørende indven-

dinger imod forslaget bevirker, at det findes mest hensigtsmæssigt at tageelementet om betaling for overrapporteringer ud af lovforslaget.For så vidt angår havnenes indberetning til SafeSeaNet-systemet bemær-kes, at kravet herom følger af bekendtgørelse nr. 1021 af 26. august 2010om et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem i danske farvandeog havne. Der er ikke noget til hinder for, at udgifterne i lighed med an-dre udgifter, som havnene måtte have, indgår i havnenes brugerbetaling.Der er i øvrigt tale om forhold, der som udgangspunkt er fælles for allehavne i EU.3.4. Gennemførelse af ILO-konvention nr. 188 om arbejdsforhold ifiskerisektoren (fiskerikonventionen)3F udtrykker varm støtte til en dansk ratifikation af konventionen og tilde lovændringer, som er nødvendige herfor.3F anfører, at udstedelsen af de certifikater, som er nødvendige i henholdtil konventionen, bør indebære færrest mulige omkostninger for erhver-vet.3F anfører endelig, at en ratifikation af fiskerikonventionen vil fremmedansk fiskeris konkurrenceevne, og at det af samme årsag er vigtigt atgennemføre havnestatskontrol af fremmede fiskeskibe i dansk havn. Påden måde sikres det, at fiskeskibe fra lande, som ikke tiltræder konventi-onen, ikke behandles mere gunstigt end skibe fra konventionslande.Danmarks Fiskeriforening støtter generelt ensartede, høje standarder forarbejdsforholdene i fiskerisektoren og har derfor ingen bemærkninger tildet konkrete lovforslag. Dog er foreningen imod, at certificeringen ogkontrollen af danske skibe finansieres ved brugerbetaling. Den ekstrabrugerbetaling bør ikke kunne pålægges, før fiskerikonventionen er ende-ligt ratificeret, og før det kan påvises, at kontrollen også finansieres vedbrugerbetaling i andre lande.KommentarSøfartsstyrelsens kontrol med danske fiskeskibes overholdelse af fiskeri-konventionen vil ske samtidig med de periodiske syn. Da nogle af elemen-terne fra konventionen, f.eks. arbejdsmiljø og uddannelse, i forvejen ind-går i de periodiske syn, vil kontrollen med de øvrige elementer alenemedføre et mindre tillæg til synet. Arbejdet vil – i lighed med hvad der iøvrigt er hjemmel til, når Søfartsstyrelsen foretager periodiske syn på fi-skeskibe – blive gebyrbelagt, således at der sker brugerbetaling. Dettegælder også for selve certificeringen. Det betyder, at der betales for ar-bejdet med syn af skibene ud fra de almindelige takster for syn af skibe.Der opkræves i dag en fast, omkostningsbestemt timepris for syn på skibe,hvor der betales for syns- og sagsbehandlingstid. Prisen på et syn afhæn-

ger således af, hvor lang tid det tager at gennemføre synet og den tilhø-rende sagsbehandling.Tilsynet med skibenes overholdelse af fiskerikonventionen vil ske samti-dig med de øvrige periodiske syn på fiskeskibene, således at det skerhvert 5. år for så vidt angår de mindre fiskeskibe, dvs. skibe under 15 m,og hvert 4. år for så vidt angår de større, dvs. skibe på 15 m og derover.Et certifikat vil lette kontrollen ved anløb af f.eks. andre EU-lande, somtilslutter sig konventionen. Den nye kontrol vil først træde i kraft kort tidfør, at fiskerikonventionen træder i kraft, så danske skibe kan have detkrævede certifikat, når konventionen træder i kraft.I dag foretages ikke en regelmæssig kontrol af udenlandske fiskeskibe,der anløber danske havne, og fiskerikonventionen indeholder heller ikkedirekte krav om regelmæssig kontrol af udenlandske fiskeskibe. Havne-statskontrollen vil være en stikprøvekontrol og vil blive koncentreret omde skibe, der skal være i besiddelse af et konventionscertifikat, dvs. skibesom er på havet i mere end tre dage, og som enten har en længde på 24 meller derover, eller som normalt sejler i en afstand af 200 sømil fra flag-statens kystlinje eller videre end flagstatens kontinentalsokkels kant. Dervil dog også kunne foretages kontrol af andre skibe, f.eks. hvis der fore-ligger en klage, der vedrører relevante mangler. I disse tilfælde vil kon-trollen tage udgangspunkt i konventionens minimumskrav.I øvrigt må det antages, at en stor del af de udenlandske fiskeskibe, somanløber danske havne, også i fremtiden vil komme fra EU-lande. EnRåds-afgørelse fra juni 2010, der bemyndiger EU-landene til at ratificerefiskerikonventionen, henstiller tillige, at medlemsstaterne ratificerer kon-ventionen inden udgangen af 2012. Det må derfor forventes, at en del afEU-landene vil tiltræde konventionen, hvorved fiskeskibe fra disse landevil blive omfattet af konventionens krav og dermed blive undergivet kon-trol i flagstaten.4. Tekniske tilpasningerUd over ovenstående er der er foretaget enkelte mindre ændringer i lov-forslaget af teknisk og sproglig karakter, bl.a. som følge af Justitsministe-riets lovtekniske gennemgang.5. Oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.Advokatrådet, Beskæftigelsesministeriet, Bilfærgernes Rederiforening,Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Stati-stik, Dansk Sø-Restaurations Forening, Danske Advokater, Danske Hav-ne, Danske Regioner, Datatilsynet, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen, Fag og Arbejde, Fagligt Fælles Forbund(3F), Finansministeriet, Finanstilsynet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fi-skernes Forbund, Foreningen af Småøernes Færgeselskaber, Forsikring &Pension, Forsvarsministeriet, Funktionærernes og TjenestemændenesFællesråd, Færøernes Hjemmestyre, Grønlands Selvstyre, HORESTA,

Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,Landsorganisationen i Danmark, Maskinmestrenes Forening, Metal Sø-fart, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug for Fiskeri, Offentligt AnsattesOrganisationer, Patent- og Varemærkestyrelsen, Radiotelegrafistforenin-gen af 1917, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for MindreSkibe, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer,Sikkerhedsstyrelsen, Statsministeriet, Statstjenestemændenes Centralor-ganisation II, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere – Dansk Na-vigatørforening, Sølovsudvalget, Transportministeriet og Træskibs Sam-menslutningen.Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkningertil lovforslaget:Bilfærgernes RederiforeningDanmarks FiskeriforeningDanmarks RederiforeningDanske Havne3FGrønlands SelvstyreRederiforeningen af 1895Rederiforeningen for mindre skibeRigsrevisionenSøfartens LedereTransportministeriet